Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole

Glamsbjerg Friskole Undervisnings- og kursusplan 2012/2013
beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser
beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer.
Tid og rum:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
dem i stand til at
demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb
kende og anvende romertal som årstal
drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund
give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan
de er bundet til den tid, vi lever i.
Fortolkning og formidling:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
dem i stand til at
berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger
fra flere kilder
formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde
tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet
give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og
holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke
forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger
forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation
af et projekt med historisk perspektiv.
Undervisningen på 3. og 4. klassetrin
Eleverne i 3. og 4. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, og undervisningen baserer sig
på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra istiden til 1700-tallet. Se nedenstående.
Kronologien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronologien medvirker
til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår og
begivenheder i historien og således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår
og tilværelsesmåder.
På 3. og 4. klassetrin er danmarkshistorien i centrum, og verdenshistorien inddrages for at forklare og
perspektivere, og når der er nogle begivenheder, der er betydningsfulde for danskernes livsvilkår eller
måder at anskue tilværelsen på.
Elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiveres
ved at inddrage aspekter fra andre kulturer.
Der er mange gode grunde til, at historie er et fortællefag på 3. til 6. klassetrin, og den helt indlysende
er, at faget i sig selv rummer en masse gode historier.
I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, og idet lærer og elever til stadighed
har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at
referere til og sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer.
Fortælleren/læreren taler til og stimulerer elevernes billeddannende evne og forsøger således at fortælle
i et beskrivende sprog, der taler til sanserne. Hvor det er relevant kan fortælleren inddrage en fiktiv
person i det historiske univers for at styrke elevernes indlevelsesevne og udfordre eleverne til at
forholde sig til historiske begivenheder og personer.
Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse og billeddannelse og er med til at stimulere
evnen til at lytte.
26