Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole

Glamsbjerg Friskole Undervisnings- og kursusplan 2012/2013
Ved at anvende relativ kronologi og relevante betegnelser for epoker opøves eleverne i med stadig
større sikkerhed at bruge betegnelser for epoker hensigtsmæssigt og begrundet, når de arbejder med
emner og temaer.
Eleverne udvikler deres brug af relativ kronologi i forhold til de væsentlige absolutte tidsangivelser, som
inddrages i undervisningen.
Det er væsentligt, at eleverne udbygger deres forståelse af forskellige principper og baggrunde for opdeling
i epoker. Eksempelvis kan der være tale om opdelinger efter økonomi og produktion, fx jæger-
og samlersamfund, halvagerbrug, helagerbrug, industrisamfund og videnssamfund. Der kan også være
tale om opdeling efter styreform, fx stammesamfund, høvdingesamfund, konge- og stormandsstyre,
enevælde og demokrati.
Eksempler på forskellige kulturers opfattelser af tidsbegrebet inddrages og perspektiveres, fx landbrugssamfundets
cirkulære, industrisamfundets lineære og videnssamfundets digitale tid.
Fortolkning og formidling:
Gennem undersøgelser af historiske beretninger på skrift og film øver eleverne sig i at skelne mellem
faktuelle informationer og ophavsmandens forklaringer og fortolkninger.
Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger.
Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans og
forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige informationskilder – herunder internettet og andre
elektroniske medier.
Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større kompleksitet diskuterer og evt.
efterprøver forskellige hypotesers holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode.
Eleverne opmuntres til fortsat at anvende varierede praktisk musiske erkendelses- og udtryksformer på
et stadig mere kvalificeret niveau. Det sker bl.a. ved, at de skaber og præsenterer forskellige former for
historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Indsigten i varierede typer af historiske fortællinger udbygges, bl.a. gennem arbejde med historiske
romaner, tegneserier, film, teater og multimedieproduktioner. Dette danner grundlag for undersøgelser
af fortællingens grad af overensstemmelse med aktuel historisk viden.
Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin
Historie i fortid og nutid:
Eleverne videreudvikler og anvender kundskaber, færdigheder og arbejdsformer fra de tidligere forløb
med henblik på at skabe historisk viden.
Projektarbejdets metoder anvendes med henblik på projektopgaven – gerne i samarbejde med andre
fag.
Elevernes udvikler deres færdigheder i at indsamle og bearbejde materialer, som på eksemplarisk vis
beskriver kulturmøder på det lokale, regionale, nationale og globale niveau.
Eleverne styrker deres færdigheder i at redegøre for motiver og interesser bag forskellige tolkninger og
brug af historie. Eksemplerne vælges fra materialer, der belyser udviklingen i relationer mellem individ,
stat og samfund i nyere dansk historie.
Elevernes egne holdninger og meninger udfordres i mødet med politiske begrundelser for og udvikling
af en internationale retsorden, der bl.a. har til hensigt at løse konflikter og globale uligheds- og miljøproblemer.
Eleverne øver sig i at udarbejde relevante problemformuleringer med henblik på at fastlægge det faglige
indhold og gennemføre fagligt underbyggede fremlæggelser.
Tid og rum:
Eleverne udbygger deres færdighed i med sikkerhed at anvende relativ kronologi, centrale årstal og relevante
betegnelser for epoker, når de gør rede for lange linier i historien.
Eleverne får indblik i udvalgte epokers og samfundstypers brug af tid. I den sammenhæng kan de drøfte
forskellige opfattelser af historiens retning samt dens mulige drivende kræfter.
Undervisningen skærper elevernes opmærksomhed over for massemediers og offentlige aktørers muligheder
og begrænsninger for at skabe historie. Eleverne øver sig i at forholde sig til samfundsmæssige
konsekvenser heraf.
32