Udvidelsesblok anlæg - Svendborg Kommune - PolitikerWeb
Udvidelsesblok anlæg - Svendborg Kommune - PolitikerWeb
Udvidelsesblok anlæg - Svendborg Kommune - PolitikerWeb
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Referat<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning's møde<br />
Tirsdag den 09-08-2011 Kl. 13:30<br />
Udvalgsværelse 3<br />
Deltagere:<br />
Bruno Hansen, Flemming Madsen, Gert Rasmussen, Bo Hansen, Ulrik Sand Larsen, Lærke<br />
Jensen<br />
Afbud:<br />
Morten Petersen<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Sag Tekst Sidenr.<br />
1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1<br />
2. Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning - <strong>anlæg</strong> budget 2012 ...........................................1<br />
3. Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning august - Budget 2012 ..........................................2<br />
4. Forlængelse af samarbejdsaftale med Team Danmark ................................................3<br />
5. SG-Huset - En del af <strong>Svendborg</strong> Idrætscenter ...........................................................4<br />
6. Foreningen Brechts Hus - regnskab 2010................................................................10<br />
7. Kulturhus <strong>Svendborg</strong> - Borgerforeningen, Årsrapport 2010........................................11<br />
8. <strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 2012 ..........................................................................11<br />
9. Naturama - regnskab 2010 ...................................................................................12<br />
10. Tijana Miskovic i samarbejde med SAK og Brechts Hus ...........................................13<br />
11. Forslag til kollektiv trafikplan...............................................................................14<br />
12. Orientering om projektet "Den maritime kulturarv i Det Sydfynske Øhav" .................16<br />
13. Etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav .....................................................19<br />
14. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 533 - landskabsbevaring for dele af<br />
Rantzausmindekysten .........................................................................................21<br />
15. Lokalplan nr. 546 endelig vedtagelse for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn ....23<br />
16. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte, Løgeskov og<br />
godkendelse af halmkedel ...................................................................................24<br />
17. Ændring af varmeplan for varmeforsyning af <strong>Svendborg</strong> Andels-Boligforening afdelinger<br />
Byparken, Strynøvej m.fl. ...................................................................................26<br />
18. Ungdomsskolen - udfordringer med økonomi og aktivitet 2011 ................................27<br />
19. Forbedret erhvervsklima .....................................................................................28<br />
20. Orientering .......................................................................................................29<br />
21. Næste møde .....................................................................................................29<br />
22. Lukket - Salg af kommunal ejendom ....................................................................30<br />
23. Lukket - Salg af areal ved Skovsbovej ..................................................................30
1. Godkendelse af dagsorden<br />
09/39368<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Godkendt.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
2. Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning - <strong>anlæg</strong> budget 2012<br />
11/12903<br />
Beslutningstema:<br />
LON<br />
Budget 2012 - <strong>anlæg</strong>.<br />
Sagsfremstilling:<br />
I henhold til budgetproceduren for 2012 afholdes der budgetseminar for<br />
Byrådet den 30. august 2011, herunder drøftelse af <strong>anlæg</strong>sbudgettet.<br />
Som forberedelse hertil er der udarbejdet forslag til Udvalget for Kultur<br />
og Pl<strong>anlæg</strong>nings udvidelsesønsker på <strong>anlæg</strong> i henhold til tidligere<br />
drøftelser i udvalget:<br />
Folkebiblioteker i videnssamfundet<br />
Omdannelse af torvet og tilgrænsende byrum<br />
Havneudvikling<br />
Tankefuld, etape 1 og 2<br />
Udgangspunktet for de økonomiske drøftelser på seminaret er den<br />
eksisterende <strong>anlæg</strong>sramme for 2012-15.<br />
Der er i budgetproceduren lagt op til at udvidelsesforslag til<br />
<strong>anlæg</strong>sbudget 2012-15 søges begrænset, og at udvidelsesforslag<br />
skal prioriteres inden for den nuværende <strong>anlæg</strong>sramme eller via<br />
alternativ finansiering.<br />
Fra og med 2011 er der indført et nyt princip, som indebærer, at<br />
forventede overførsler fra 2011 budgetlægges i 2012. Et realistisk bud<br />
over forventede overførsler fra 2011 til 2012 vil foreligge den 30.<br />
august på baggrund af økonomirapporten pr. 30. juni 2011.<br />
Indstilling:<br />
Direktionen indstiller, at<br />
udvidelsesønskerne til <strong>anlæg</strong> fremsendes til den videre<br />
budgetproces.<br />
1
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Bilag:<br />
Åben - Anlæg: Folkebibliotekerne i videnssamfundet<br />
Åben - Anlæg: Omdannelse af Torvet og tilgrænsede byrum<br />
Åben - Anlæg: havneudvikling<br />
Åben - Anlæg: Tankefuld etape 1. UKP<br />
Åben - Anlæg: Tankefuld etape 2, UKP<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende<br />
3. Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning august - Budget 2012<br />
11/12903<br />
Beslutningstema:<br />
LON<br />
Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser af temaer for budget<br />
2012<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>nings eget tema:<br />
<strong>Svendborg</strong>projektet<br />
Fælles tema:<br />
Aktiv transport blandt børn og unge (Udvalget for Kultur og<br />
Pl<strong>anlæg</strong>ning deltager i arbejdet, ingen økonomi for udvalget)<br />
anmodes udvalget om, at drøfte og beslutte den videre proces for<br />
behandlingen af temaerne.<br />
Den 10. august 2011 afholdes fællesmøde mellem Udvalget for Børn og<br />
Unge, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Udvalget for Kultur og<br />
Pl<strong>anlæg</strong>ning vedr. "<strong>Svendborg</strong>projektet".<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Under Udvalget for Børn og Unge udgør den nuværende budget til<br />
projektet 1.166.667 kr. i 2012, stigende til 2.800.000 kr. fra 2013 og<br />
frem.<br />
Indstilling:<br />
Direktionen indstiller, at<br />
Bilag:<br />
udvalget tager stilling til den videre proces i forhold til<br />
behandlingen af temaerne, herunder finansiering.<br />
2
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Åben - Tema: Udrulning af <strong>Svendborg</strong>projektet, UKP, BU, SFU<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Fremsendes til Byrådet til videre drøftelse.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
4. Forlængelse af samarbejdsaftale med Team Danmark<br />
10/7003<br />
Beslutningstema:<br />
Ny 4-årig samarbejdsaftale med Team Danmark.<br />
Sagsfremstilling:<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s samarbejdsaftale med Team Danmark er udløbet<br />
med udgangen af 2010 og skal genforhandles. Administrationen har<br />
sammen med Team Danmark udarbejdet en ny 4-årig samarbejdsaftale.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s udbytte af samarbejdet med Team Danmark<br />
fremgår af bilag 5.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Ingen økonomiske konsekvenser, idet udgifterne afholdes indenfor<br />
udvalgets ramme.<br />
Indstilling:<br />
Direktionen indstiller, at<br />
samarbejdsaftalen godkendes.<br />
Bilag:<br />
Åben - 2010 samarbejdsaftale <strong>Svendborg</strong> - ENDELIG.docx<br />
Åben - Bilag 1 - organisering af <strong>Svendborg</strong> Eliteråd.docx<br />
Åben - Bilag 2 - økonomisk oversigt.docx<br />
Åben - Bilag 3 - handlingsplan prioriterede idrætsgrene.doc<br />
Åben - Bilag 4 - Koncept for idrætsskoler.pdf<br />
Åben - Bilag 5 - Hvad får <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ud af samarbejdsaftalen med Team<br />
Danmark.docx<br />
Åben - Bilag 6 - Hvad sker der hvis <strong>Svendborg</strong> ikke forlænger samarbejdsaftalen.docx<br />
Åben - Bilag 7 - vision Forskningscenter.doc<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 14-06-2011:<br />
Sagen fremsendes til byrådet.<br />
Ulrik Sand Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.<br />
Beslutning i Byrådet den 28-06-2011:<br />
Sagen blev tilbagesendt til Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Ulla Larsen (V) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Som suppleanter var<br />
indkaldt Niels Høite Hansen (V) og Knud Clemmensen (Ø).<br />
3
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
A- og F-grupperne kan ikke tiltræde en forlængelse af aftalen. Vgruppen<br />
ønsker, at aftalen godkendes og begærer sagen fremsendt til<br />
Byrådet.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
5. SG-Huset - En del af <strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
11/6853<br />
Beslutningstema:<br />
PL<br />
Beslutning om køb af den selvejende institution SG-hallen på Johs.<br />
Jørgensensvej og iværksættelse af <strong>anlæg</strong>sarbejdet ´SG-Huset´<br />
samt drift af <strong>Svendborg</strong> Idrætscenter.<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætscenter omfatter driftsmæssigt SG-Huset, <strong>Svendborg</strong><br />
Idrætshal, Tennishallen, Svømmehallerne og Midtbyhallen.<br />
I nærværende materiale omtales det samlede center som<br />
’SVENDBORG IDRÆTSCENTER’ og SG-hallen på Johs. Jørgensensvej<br />
som ’MIDTBYHALLEN’ – disse navne skal kun opfattes som arbejdstitler<br />
og ikke som de fremtidige navne.<br />
Det skal præciseres, at bygherre er ´Den selvejende institution SGhallen´<br />
som er ansvarlig for hele <strong>anlæg</strong>sopgaven, og at dette<br />
materiale er udformet af Kultur og Fritidsafdelingen m.h.p. politisk<br />
behandling på baggrund af en række møder i projektets styregruppe og<br />
arbejdsgruppe vedr. drift og økonomi.<br />
Ud over disse to grupper, har der internt i SG været nedsat en række<br />
arbejdsgrupper vedr. de fysiske rammer.<br />
<strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening bliver primær bruger af SG-Huset.<br />
Der henvises generelt til bilag 1, hvori det samlede projekt er beskrevet.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Siden <strong>Svendborg</strong> Idrætshal blev indviet i 1969 har der været mange<br />
forslag fremme om udvidelser og tilbygninger til det nuværende center.<br />
Sidst der blev sat en milepæl, var ved indvielsen af <strong>Svendborg</strong><br />
Svømmeland i 1994, som sammen med ’Landsstævnet 94’, med sine<br />
40.000 gymnaster og gæster, markerede <strong>Svendborg</strong> på det nationale<br />
landkort. En <strong>anlæg</strong>sopgave og begivenhed, som nød bred politisk<br />
enighed og som gav stolthed blandt kommunens borgere.<br />
Igennem perioden fra 2000-2010 har administrationen været udførende<br />
i forhold til de visioner som skiftende byråd, erhvervsliv og frivillige har<br />
haft om etablering af et ’Sport og Kulturcenter’, et ’Forum <strong>Svendborg</strong>’,<br />
en ’Arena’ og sidst projekt ’<strong>Svendborg</strong>hallerne’.<br />
Alle projekter af en høj kvalitet rundet af gode visioner, men overhalet<br />
af den økonomiske virkelighed, som ramte hele samfundet og en politisk<br />
4
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
divergens om projekternes art og karakter. Konkret betød det, at<br />
Byrådet i 2009 udsatte projektet.<br />
I perioden fra 2005 til 2010 har SG-Huset udgjort en del af projekterne,<br />
og står nu tilbage som den part, som sammen med de nuværende<br />
faciliteter på Ryttervej, kan realisere en lang række af de mål, som<br />
udsprang af de tidligere nævnte visioner.<br />
Før 2005 arbejdede <strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening på at udbygge den<br />
nuværende hal på Johs. Jørgensensvej, men en række tilkendegivelser<br />
fra idrætten ændrede fokus til nærværende projekt på Ryttervej.<br />
Det skal noteres, at der i den fysiske placering af SG-Huset er taget<br />
højde for de pladsmæssige forhold ved etablering af en fremtidig arena.<br />
SG-Huset<br />
En del af <strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
En del af udviklingen af Tankefuld<br />
En del af CittaSlow<br />
En del af vækststrategien<br />
Det er SG’s vision, at centret skal være magnet for grupper og<br />
enkeltpersoner, som repræsenterer det etablerede idrætsliv, ligesom<br />
centret skal rumme forskellige former for aktiviteter for grupper og<br />
enkeltpersoner, som foreningerne ikke tidligere har været i stand til at<br />
tiltrække.<br />
Nøglen til dette er nye og progressive faciliteter kombineret med nye og<br />
utraditionelle aktiviteter, som tilbydes i en meget fleksibel form.<br />
SG´s vision er at opføre et bevægelsescenter, som i et tæt samarbejde<br />
med de øvrige idrætsfaciliteter i det samlede idrætscenter, i udtrykket<br />
er åbent, appellerende, provokerende og indbydende.<br />
SG udtrykker ønske om at være en innovativ dynamo, som i et<br />
samarbejde med øvrige brugere af centret, og med de mange<br />
muligheder, det samlede nye idrætscenter nu repræsenterer,<br />
understøtter og er med til at udvikle nye aktivitetsområder.<br />
Foruden de arkitektoniske kvaliteter rækker projektet bredt set ind over<br />
de politiske ønsker om,<br />
Bevægelse for alle i alle aldre i et mangfoldigt miljø med særlig<br />
fokus på muligheder for børn og unge<br />
Mulighed for træning, talent, elitetræning og konkurrence<br />
Mulighed for at dække manglende plads til VIP-arrangementer i<br />
Idrætshallen<br />
Et bevægelsestilbud til de, som ikke ønsker at være medlem af<br />
en forening<br />
Et ungdomsmiljø med nye bevægelsesformer<br />
Et møde og oplevelsessted for alle, hvor idræt, kultur og sociale<br />
relationer forenes<br />
Et fyrtårn i forhold til udbygningen af Tankefuldområdet<br />
5
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
<strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening er en traditionsrig gymnastikforening<br />
med stort set så mange idrætsaktive, som deres faciliteter tillader.<br />
Foreningen fastholder en tæt tilknytning til gymnastikken ,men forsøger<br />
herudover at knytte bånd til nye idrætsaktiviteter. Dette har ført til, at<br />
man har designet et hus, som skaber mulighed for mødet mellem<br />
etablerede og ikke etablerede idrætsgrene, men samtidig et hus, som er<br />
nytænkende og nyskabende i sit udtryk. Man inviterer til kulturmøde<br />
mellem forskellige idrætsgrene.<br />
Midtbyhallen - Johs. Jørgensensvej<br />
På Byrådets møde den 30. marts 2010 blev det besluttet, at <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> skal købe Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej.<br />
Det er administrationens vurdering, at hallen rummer en række nye<br />
muligheder under overskriften Midtbyens foreningshus/forsamlingshus:<br />
Hallen ligger bynært og samtidig med meget kort afstand til<br />
motorvejsindkørsel<br />
Logistikmæssig god placering i forhold til overnatning på hotel og<br />
vandrerhjem og transport generelt<br />
<strong>Svendborg</strong> Skyttekreds kan blive i de nuværende lokaler og<br />
samtidig have mulighed for at udbygge, når finansiering findes<br />
Hallens størrelse vil give mulighed for at gennemføre større<br />
idrætsarrangementer og events, herunder f.eks. teater og<br />
musikarrangementer som ikke kan rummes i andre bygninger<br />
Der kan etableres et kultur og idrætsmiljø på tværs af<br />
aldersgrupper og områder<br />
Der kan eventuelt udmatrikuleres areal til privat eller offentligt<br />
byggeri på området<br />
Hallens mødelokaler vil kunne afhjælpe manglende møde og<br />
kursusfaciliteter til foreningsbrug og kommunal brug<br />
Hallen vil fortsat kunne udlejes til skoleaktiviteter for f.eks.<br />
Byskolen, Haarhs Skole, Ida Holst m.v.<br />
Senioridrætten vil fortsat kunne udbydes i en bynær hal<br />
Mulighed for etablering af f.eks. sundhedscenter<br />
Større arrangementer i forhold til kommunale sundhedsprojekter<br />
vil kunne rummes i hallen<br />
Mulighed for etablering af ´Pay and Play´-koncept<br />
Hallen understøtter de politiske intentioner om gode faciliteter til<br />
børn og unge<br />
Der vil være grundlag for, på et senere tidspunkt at søge fonde f.eks.<br />
Lokale og Anlægsfonden m.h.p., at foretage ombygning og renovering<br />
ud fra ovenstående betragtninger.<br />
Matrikulære forhold Ryttervej<br />
Området hvorpå SG-Huset skal opføres, består i dag af 2 matrikler.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ejer matr. nr. 23-a, Sørup, <strong>Svendborg</strong> Jorder<br />
og matr. nr. 11-a, Skt. Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorder.<br />
Da skellet mellem de to matrikler ’skærer’ igennem det kommende SGhus,<br />
vil der således være behov for, at matriklerne sammenlægges.<br />
Eventuelle udgifter hertil afholdes inden for det samlede <strong>anlæg</strong>sbudget.<br />
6
Grund - Lejeaftale<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
På Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>nings møde den 4. maj 2010<br />
besluttedes det:<br />
at tiltræde en principgodkendelse af, at der udarbejdes et<br />
<strong>anlæg</strong>sprojekt, hvori den selvejende institution SG-hallen kan<br />
disponere over et areal på op til 5500 m²<br />
at arealet stilles vederlagsfrit til rådighed for Den selvejende<br />
institution SG-hallen<br />
at der udarbejdes en endelig aftale mellem <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
og Den Selvejende Institution SG-hallen om arealets størrelse og<br />
vilkårene for brugsretten.<br />
Udbudsform<br />
Projektet udføres i en totalentreprise efter prækvalifikation med kriteriet<br />
”økonomisk mest fordelagtige bud”.<br />
Som grundlag for totalentrepriseudbudet, har SG - efter annoncering,<br />
valgt C&W arkitekter som totalrådgiver med Rambøll som<br />
underrådgiver. Bygherrerådgiver-teamet udarbejder et materiale på<br />
projektforslagsniveau.<br />
Projektet henholder sig til gældende udbudsregler og den budgetterede<br />
<strong>anlæg</strong>ssum.<br />
Daglig drift<br />
Den daglige drift varetages af den nuværende driftsorganisation i<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætscenter/Svømmehallerne suppleret af personalet fra<br />
Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej. Personalet i Midtbyhallen tilbydes<br />
overflytning i henhold til lov om ´Virksomhedsoverdragelse´.<br />
Til at varetage det overordnede driftsansvar nedsættes en<br />
koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra hver af ´Den<br />
selvejende institution <strong>Svendborg</strong> Idrætshal, ´Den selvejende institution<br />
SG-hallen´ og <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Formålet med koordinationsudvalget (KU) vil være at sikre en hurtig og<br />
smidig drift med fokus på:<br />
1. Den samlede økonomi i centeret<br />
2. Den daglige drift<br />
3. De fysiske rammer herunder udvikling og vedligehold<br />
4. Forsikringsforhold<br />
5. Kvalitetssikring af centeret generelt<br />
6. Udlejning af haller<br />
Udvalget er forpligtiget til at holde en høj grad af kommunikation med<br />
de øvrige bestyrelser og centerlederen.<br />
Koordinationsudvalget og de specifikke bestyrelser er underlagt<br />
Haludvalget i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
7
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Byggeriets samlede <strong>anlæg</strong>ssum udgør 55,7 mio. kr.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> bidrager med i alt 20,7 mio. kr. til henholdsvis<br />
køb af Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej og øvrig <strong>anlæg</strong>sfinansiering.<br />
Endvidere indgår tidligere afsatte midler til driftsfinansiering (1,521 mio.<br />
kr.) i projektet. Der henvises til det vedlagte <strong>anlæg</strong>s og driftsbudget<br />
bilag 1 side 12-14.<br />
I forhold til den samlede <strong>anlæg</strong>sramme har der vist sig et lånebehov på<br />
op til 14,7 mio. kr., hvortil der ønskes kommunal lånegaranti.<br />
Sammenhængen mellem Den selvejende institution SG-hallen og<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> gør, at et lån vil påvirke den kommunale<br />
låneramme.<br />
Der er ikke umiddelbart ledig låneramme, hvorfor kommunen skal<br />
deponere et tilsvarende beløb. Der vil for 2012 blive mulighed for at<br />
ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en andel af lånepuljen<br />
vedr. kvalitetsfondsområdet, og ved et positivt svar kan deponeringen<br />
reduceres tilsvarende.<br />
Det skal bemærkes, at der gennem projektfasen har været arbejdet<br />
koncentreret med fundraising m.h.p. at kunne undgå låneoptagelse,<br />
men arbejdet har kun medført positiv tilbagemelding fra to fonde.<br />
(Lokale og Anlægsfonden 8 mio. kr. og Fonden <strong>Svendborg</strong> Sparekasse 1<br />
mio. kr.).<br />
Yderligere har der været arbejdet på en alternativ konstruktion, som<br />
bl.a. omfattede, at Den selvejende institution SG-hallen skulle fjernes<br />
fra sin tilknytning til <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, og dermed undgå at påvirke<br />
lånerammen, men denne har vist sig ikke at være rentabel på<br />
driftssiden.<br />
Særligt skal dog bemærkes:<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> køber Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej af<br />
´Den selvejende institution SG-hallen´ inden for rammen af de<br />
afsatte 20,7 mio. kr.<br />
Det direkte <strong>anlæg</strong>stilskud fra <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> til byggeriget (20,7<br />
mio. kr., fradraget købsprisen for Midtbyhallen) indgår som pant i SGhuset.<br />
Tilsvarende vil dette også gælde for et eventuelt kommunegaranteret<br />
lån som finansieres af det afsatte rammebeløb til drift.<br />
Det skal endvidere bemærkes, at alle typer af lån, grundet halordningen<br />
i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, vil påvirke lånerammen.<br />
Grundfinansieringen af byggeriet sammensættes således af midler fra:<br />
Lokale og Anlægsfonden 8 mio. kr.<br />
Rasmus Mortensenfonden 14 mio. kr.<br />
Den selvejende institution SG-hallen egenkapital fra salg af<br />
Midtbyhallen samt direkte tilskud fra <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> 20,7<br />
mio. kr.<br />
Fonden for <strong>Svendborg</strong> Sparekasse 1 mio. kr.<br />
8
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Eventuelt lån med kommunegaranti op til 14,7 mio. kr. baseret<br />
på fast rente og en løbetid på 25 år.<br />
Lånets størrelse kan ændres i forhold til udfaldet af udbuddet - men vil<br />
ikke overskride 14,7 mio. kr.<br />
Det skal noteres, at <strong>anlæg</strong>stilskud fra Rasmus Mortensen Fonden og<br />
Fonden <strong>Svendborg</strong> Sparekasse pålægges en momsafgift på 17,5%<br />
svarende til et fradrag på 2,7 mio. kr.<br />
Driftsbudgettet og noter til dette fremgår af vedlagte bilag.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller, at<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> afsætter i alt 20,7 mio. kr. til køb af<br />
Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej og et direkte <strong>anlæg</strong>stilskud<br />
til SG-Huset<br />
der udstedes pant i ´SG-Huset´ i forhold til det direkte<br />
<strong>anlæg</strong>stilskud<br />
administrationen bemyndiges til at købe Midtbyhallen på Johs.<br />
Jørgensensvej inden for den afsatte ramme på 20,7 mio. kr.<br />
der mellem institutionerne <strong>Svendborg</strong> Svømmeland, <strong>Svendborg</strong><br />
Idrætshal og SG-Huset udarbejdes en hensigtsmæssig<br />
samarbejdsaftale, hvad angår den bygningsmæssige del<br />
der udstedes kommunegaranti m.h.p., at Den selvejende<br />
institution SG-Hallen kan optage et fastforrentet lån på op<br />
til 14,7 mio. kr. med en løbetid på 25 år<br />
der deponeres op til 14,7 mio. kr., men samtidig ansøges om<br />
14,7 mio. kr. fra lånepulje til kvalitetsfondsområdet i 2012 hos<br />
Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at undgå<br />
deponering<br />
der udstedes pant i institutionen ´SG-Huset´ på op til 14,7 mio.<br />
kr.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> indgår aftale med Den selvejende<br />
institution SG-hallen om at udleje et areal på op til 5500 m2<br />
vederlagsfrit i 25 år til opførelse af SG-huset<br />
der foretages en matrikelregulering af området således, at matr.<br />
nr. 23-a, Sørup, <strong>Svendborg</strong> Jorder og matr. 11-ak, Skt. Jørgens,<br />
<strong>Svendborg</strong> Jorder sammenlægges<br />
der udarbejdes en model for samdrift mellem institutionerne<br />
projektet sendes i udbud og gennemføres på de anførte vilkår<br />
der gives <strong>anlæg</strong>sbevilling på bruttoudgift 55,7 mio. kr. finansieret<br />
via afsat rådighedsbeløb på 20,7 mio. kr., fondsindtægter på<br />
netto 20,3 mio. kr. samt låneoptagelse på 14,7 mio. kr.<br />
sagen videresendes til Økonomiudvalget.<br />
Bilag:<br />
Åben - SG-projekt marts 2011 - Bilagsmateriale<br />
Åben - Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget, SIS og Haludvalget vedr. SG-Huset,<br />
Idrætscentret<br />
Åben - Høringssvar Danske Handicaporganisationer vedr. etablering af SG-huset<br />
v/<strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
9
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 28-06-2011:<br />
Indstillet af A og F. V begærer sagen i Byrådet.<br />
Beslutning i Økonomiudvalget den 28-06-2011:<br />
A, F og T anbefaler indstillingen. V og C ønsker sagen udsat med henblik<br />
på drøftelser i forligskredsen for budget 2011 og overslagsår. A, F og T<br />
ønsker sagen behandlet i byrådet.<br />
Jesper Kiel (Ø) var fraværende.<br />
Beslutning i Byrådet den 28-06-2011:<br />
Mødet blev suspenderet i 10 min.<br />
Borgmesteren foreslog herefter, at sagen blev udsat. Sagen rejses igen<br />
på møderne i august.<br />
Ulla Larsen (V) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Som suppleanter var<br />
indkaldt Niels Høite Hansen (V) og Knud Clemmensen (Ø).<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
A- og F-grupperne kan tiltræde indstillingen.<br />
V-gruppen ønsker sagen fremsendt til drøftelse i Byrådet.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
6. Foreningen Brechts Hus - regnskab 2010<br />
09/30772<br />
Beslutningstema:<br />
PL<br />
Godkendelse af regnskab for 2010 samt revisionsprotokollat.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Foreningen Brechts Hus fremsender regnskab for 2010 samt<br />
revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2010 til godkendelse.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller, at<br />
regnskab og revisionsprotokollat for 2010 godkendes.<br />
Bilag:<br />
Åben - Foreningen Brechts Hus 2010, ledelseserklæring, bestyrelsens underskrifter og<br />
revisors erklæring.<br />
Åben - Brechts Hus Revisionsprotokol regnskab 2010<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Godkendt.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
10
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
7. Kulturhus <strong>Svendborg</strong> - Borgerforeningen, Årsrapport 2010<br />
11/25391<br />
Beslutningstema:<br />
PL<br />
Godkendelse af Årsrapport 2010.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Kulturhus <strong>Svendborg</strong> - Borgerforeningen fremsender Årsrapport for<br />
2010, Revisionsprotokollat af 2. februar 2011 vedr. årsregnskabet for<br />
2010 og revisionsprotokollat af 2. februar 2011 vedr. revisors<br />
tiltrædelse til godkendelse.<br />
Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til regnskabet.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller til fremsendelse til Byrådet, at<br />
regnskabet godkendes.<br />
Bilag:<br />
Åben - revisionsprotokollat af 2. februar 2011 vedr. revisors tiltrædelse<br />
Åben - Revisionsprotokollat af 2. februar 2011 vedr. årsrapport 2010<br />
Åben - Borgerforeningen - Kulturhus <strong>Svendborg</strong> - Årsrapport 2010<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
8. <strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 2012<br />
11/19454<br />
Beslutningstema:<br />
PL<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 2012 - ansøgning om tilskud.<br />
Sagsfremstilling:<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival søger om sikring af tilskud i 2012 med 11.121 kr. som<br />
tidligere blev udbetalt fra Den fynske Kulturaftale som en 4-årig overgangsordning.<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival har i 2011 afholdt den 13. festival i <strong>Svendborg</strong>. Formålet er at<br />
glæde de svageste i samfundet med folkelig musik.<br />
Ved afvikling af festivalen deltager mellem 60-70 frivillige hjælpere, der gør<br />
arrangementet muligt.<br />
Foreningens samlede udgifter budgetteres i 2011 til 151.000 kr. Største udgiftsposter er<br />
musikhonorar, leje af udstyr og PR, der udgør 111.000 kr.<br />
På indtægtssiden budgetteres i 2011 til 155.000 kr., tilskud fra <strong>Svendborg</strong>, Nyborg,<br />
11
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Odense, Langeland, Fåborg-Midtfyn kommuner, faglige organisationer, lokale banker og<br />
Tuborgfonden med 80.000 kr., entreindtægter 45.000 kr. og tilskud fra støtteforening på<br />
30.000 kr.<br />
Et eventuelt overskud fra festivalen tildeles en handicapinstitution efter ansøgning.<br />
I Handicapfestivalen deltager hvert år i alt ca. 400-500 personer - handicappede med deres<br />
familier.<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival har i tidligere år modtaget fast tilskud fra <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> på 15.000 kr.<br />
Administrationens bemærkninger:<br />
Normalt vil ansøgning om tilskud af denne størrelsesorden afgøres af<br />
formanden for Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning med<br />
efterfølgende orientering til udvalget. Men da der er tale om det tilskud,<br />
der tidligere har været givet via den fynske kulturaftale, behandles<br />
ansøgningen særskilt i udvalget.<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival har ikke søgt <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> om<br />
yderligere tilskud end de fast bevilgede 15.000 kr., men er nu opfordret<br />
til at søge De frie kulturmidler i forlængelse af det bortfaldne tilskud fra<br />
Dem fynske kulturaftales fire årige overgangsordning og før det Fyns<br />
Amt.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen oversender sagen til udvalgets behandling.<br />
Bilag:<br />
Åben - Ansøgning om tilskud til Handicapfestival 2012<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Udsættes.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
9. Naturama - regnskab 2010<br />
11/25117<br />
Beslutningstema:<br />
PL<br />
Godkendelse af regnskab 2010 for den selvejende institution Naturama.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Naturama fremsender regnskab med revisionspåtegning til godkendelse.<br />
Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.<br />
Lovgrundlag:<br />
<strong>Kommune</strong>rnes revisionsregulativ, Kulturministeriets bekendtgørelse nr.<br />
1510 af 14. december 2006 om regnskab og revision af statsanerkendte<br />
museer samt Danske Revisionsstandarder.<br />
12
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller, at<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
regnskabet med revisionspåtegning fremsendes til Byrådets<br />
godkendelse.<br />
Bilag:<br />
Åben - Årsregnskab 2010<br />
Åben - Regnskabsberetning<br />
Åben - Regnskab 2010 til KUAS<br />
Åben - Revisionsprotokollat (side 28 - 43).tif<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
10. Tijana Miskovic i samarbejde med SAK og Brechts Hus<br />
11/16596<br />
Beslutningstema:<br />
PL<br />
Behandling af ansøgning af maj fra Tijana Miskovic i samarbejde med<br />
SAK Kunstbygning, <strong>Svendborg</strong> Amts Kunstforening og Brechts Hus.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Behandlingen af sagen blev udsat på udvalgets sidste møde den 14. juni<br />
2011 - bemærk der er fremsendt revideret ansøgning, idet der i<br />
mellemtiden er kommet tilsagn om enkelte bevillinger, samt at der er<br />
sket en udvidelse af projektet til at omfatte en række lokale<br />
samarbejder.<br />
Der ansøges om et tilskud på 52.000 kr. til udstilling i SAK og<br />
performances, diskussioner og seminar i Brechts Hus i tilknytning til<br />
udstillingen. Det skal foregå i sensommeren 2012.<br />
Med inspiration fra Bertolt Brechts ophold i <strong>Svendborg</strong> vil 3 anerkendte<br />
kunstnere Yvette Brackman, Maria Finn og Frans Jacobi præsentere<br />
værker til udstillingen på SAK, der forholder sig til Brechts virke,<br />
metoder og ideer. Udstillingen kuranteres af Tijana Miskovic og Irene<br />
Tsasos. Hver af kunstnerne viser et ældre værk og et nyt værk<br />
produceret til udstillingen.<br />
Ud over udstillingen afholdes et seminar i Brechts Hus, hvor Brechts<br />
betydning for kunsten diskuteres.<br />
Resultaterne af udstilling og seminar dokumenteres i form af katalog.<br />
Udstillingen flyttes efterfølgende til Los Angeles, hvor Brecht også har<br />
været i eksil.<br />
I perioden 1933-1939 boede den tyske dramatiker Bertolt Brecht i eksil<br />
i <strong>Svendborg</strong> på flugt fra det nazistiske styre i sit hjemland Tyskland.<br />
Medens Brecht boede i <strong>Svendborg</strong> skrev han nogle af sine vigtigste<br />
13
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
skuespil. I dag fungerer det hus han boede i som kunstnerhus, hvor<br />
forfattere og kunstnere kan søge om et ophold.<br />
I 70érne var Brecht en inspiration indenfor nærmest alle kunstarter. De<br />
senere år har der været en ny bølge af Brecht- inspiration indenfor især<br />
billedkunsten, hvor det både er hans politiske ideer, men også hans<br />
formelle og teoretiske overvejelser, man kigger på. På det seminar der<br />
skal holdes i Brechts Hus, vil disse to perioders inspiration fra Brecht<br />
blive præsenteret og belyst fra mange forskellige vinkler.<br />
Seminardelen udvikles i samarbejde med Ærø Kunsthøjskole og Det<br />
Fynske Kunstakademi SAK, Brechts Hus, baggårdsteatret, AOF Center<br />
Fyn, forfatteren Michael Josephsen. Disse institutioner/personer vil<br />
tematisk integrere Brecht i deres aktivitetsprogram til sommeren 2012,<br />
så der vil ske særarrangementer som teaterforestillinger, læsegrupper,<br />
oplæsninger, aftenkurser, korsang, filmvisning mm. Der alle ud fra<br />
forskellige kunstneriske retninger perspektiverer Brechts praksis, filosofi<br />
og tid i <strong>Svendborg</strong>.<br />
Der opereres med et total budget på 456.300 kr. Der søges tilskud fra<br />
De Frie Kulturmidler med 52.000 kr. til kurator og kunstnerhonorarer,<br />
lokaleleje, fernisering, annoncering, installation/ophængning af værker<br />
mm. og oplægsholdere.<br />
Projektet søger endvidere støtte hos Statens Kunstråd og private fonde.<br />
Markedsføringsmæssigt satses på såvel lokal forankring, som nationalt<br />
og international markedsføring.<br />
Administrationens bemærkninger:<br />
Projektet opfylder de generelle kriterier. Normalt ydes ikke tilskud til<br />
den del, der omfatter udgivelse af bøger, kataloger m.m.<br />
Indstilling:<br />
Oversendes til udvalgets behandling.<br />
Bilag:<br />
Åben - Revideret ansøgning<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 14-06-2011:<br />
Udsættes.<br />
Bo Hansen (A) og Ulrik Sand Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Udsættes.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
11. Forslag til kollektiv trafikplan.<br />
10/32846<br />
Beslutningstema:<br />
ANB<br />
14
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Forslag til hvordan <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s kollektiv trafikplan forslåes<br />
udformet de kommende år, i forbindelse med udbud.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Det er besluttet, at kørslen i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> skal genudbydes til<br />
kontraktstart i 2012. Fynbus har derfor i samarbejde med <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> arbejdet på en ny kollektiv trafikplan siden efteråret 2010, og<br />
er nu klar med en teknisk rapport inkl. bilag.<br />
Hensigten med beskrivelsen er at redegøre for, hvordan <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s kollektive trafik foreslås udformet de kommende år.<br />
Rapporten danner det tekniske grundlag for kommunens stillingtagen til<br />
borgerhøring og den videre proces. På udvalgsmødet vil en<br />
kommunikationsplan blive fremvist, og Fynbus deltager med 1 eller 2<br />
repræsentanter.<br />
På grund af ændret skolestruktur og udbud af den lukkede kørsel, er<br />
arbejdet desuden tæt koordineret med Børn - og Ungeadministrationen.<br />
Derfor skal det besluttes om <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> skal lave et samlet<br />
udbud, der omfatter både den åbne rutekørsel og den lukkede kørsel. I<br />
den forbindelse forslås det desuden undersøgt, om dele af<br />
elevbefordringen med økonomisk fordel kan varetages integreret i<br />
Fynbus koordinerede kørsel.<br />
I hovedtræk og i en ultra kort sammenfatning forslås udformningen af<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s kommende kollektive trafikplan således:<br />
Lokalruterne:<br />
Arbejdsgruppens forudsætning har været, at elevbefordringen i<br />
landdistrikterne i fremtiden udføres som åben kørsel. Derfor forslås et<br />
antal nye lokalruter, der baseres overvejende på skolekørsel og som er<br />
optimeret kraftigt mod denne opgave. Det vil sige, at der kun køres på<br />
skoledage, og der kun køres det antal afgange skolerne har behov for -<br />
det er modulsat til 5 afgange og inkluderer fri- og privatskoler, som de<br />
var distriktsskoler.<br />
Bybusnettet:<br />
Der forslås et bybusnet, der tager udgangspunkt i 3 ruter, der er<br />
dobbeltradiale. Ruterne kører på tværs af byen for at minimere antallet<br />
af omstigninger og med halv times drift på hverdagen mellem kl. 6-18<br />
og lørdagen mellem kl. 9-15. Rutemæssigt betjenes stort set de<br />
samme områder som i dag, dog med byudviklingsområdet Tankefuld<br />
som nyt område.<br />
I den kommende proces skal der tages stilling til om Ollerup skal<br />
betjenes via Rantzausminde på enkelte afgange af hensyn til Ollerup<br />
Friskole, og tilsvarende skal betjeningen af erhvervsområdet ved Ring<br />
Nord besluttes. I forbindelse med skolestrukturen er der ligeledes stor<br />
forældrefokus på busforbindelserne mellem Vestre og<br />
Rantzausminde Skole og Thurø til Nymarkskolen.<br />
Teletaxa:<br />
Det forslås at indføre et forsøg med centerbaseret teleløsning og<br />
bybustaxa. På trafiksvage tidspunkter forslås en centerbaseret<br />
teleløsning i landdistrikterne som supplement til lokalruterne. Konceptet<br />
er, at borgeren kan komme til en lokalbys servicefaciliteter, og her kan<br />
der skiftes til regional trafik eller tog. I <strong>Svendborg</strong> by foreslås<br />
15
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
behovsbestemt kørsel i en bybustaxaløsning med 3 betjeningsområder,<br />
der kører efter kl. 18 i stedet for bybuslinjerne.<br />
Arbejdsgruppen har under arbejdet med denne rapport været suppleret<br />
af referencegrupper bestående af personale fra Fynbus Drifts og<br />
Kvalitetsafdeling samt medarbejdere og lederrepræsentanter fra Arriva,<br />
der har kontrakt på den åbne kørslen i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Der er ingen økonomiske konsekvenser.<br />
De økonomiske forhold er beskrevet i rapporten, dog med forbehold idet<br />
resultatet af udbuddet kan have stor indflydelse på resultatet.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller til udvalget, at<br />
Bilag:<br />
forslaget til <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s kollektiv trafikplan sendes i<br />
høring.<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Godkendes.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
12. Orientering om projektet "Den maritime kulturarv i Det<br />
Sydfynske Øhav"<br />
09/4986<br />
Beslutningstema:<br />
KJO<br />
Orientering om afslutning af SUS-projektet "Den maritime kulturarv i<br />
Det Sydfynske Øhav".<br />
Sagsfremstilling:<br />
De fire sydfynske kommuner (<strong>Svendborg</strong>, Faaborg-Midtfyn, Ærø og<br />
Langeland) og museerne gik i 2008 sammen om at gennemføre<br />
Danmarks første tværkommunale kulturarvskommuneprojekt i<br />
samarbejde med Kulturarvsstyrelsen (KUAS) og støttet af Realdania<br />
(RD) med ½ mio. kr. Projektet har haft tre søsterprojekter: Halsnæs<br />
med fokus på industrikulturen omkring stålproduktion, Vordingborg med<br />
fokus på de mellemstore byers udvikling og Mariagerfjord med fokus på<br />
Mariagerfjord som det samlende element for den nye Mariagerfjord<br />
<strong>Kommune</strong>. De sydfynske kommuner blev udpeget som<br />
kulturarvskommune ved at gennemføre et projekt med fokus på<br />
16
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
den maritime kulturarv, som findes i en stor og velbevaret<br />
bygningsmasse på områdets fem største havne: <strong>Svendborg</strong>, Faaborg,<br />
Ærøskøbing, Marstal og Rudkøbing. Kulturarvskommuneprojekterne er<br />
afsluttet ved udgangen af 2010 med KUAS´ fælles afrapportering<br />
"<strong>Kommune</strong>, kend din kulturarv", som tidligere er uddelt til byrådets<br />
medlemmer. Her opsamles erfaringer og anbefalinger på tværs af de<br />
fire kulturarvskommuneprojekter på landsplan. Med publikationerne<br />
omtalt nedenfor foreligger nu afrapporteringen for<br />
kulturarvskommuneprojektet Det Sydfynske Øhav.<br />
Projektet for Det Sydfynske Øhav er gennemført af en projektgruppe<br />
med deltagere fra de fire kommuners planafdelinger samt museerne.<br />
Som støtte for projektet har der i de fem havne været oprettet<br />
kulturarvsfora, hvor lokale er orienteret om projektet og har kunnet<br />
byde ind med idéer.<br />
Målene for projektet<br />
KUAS’ hensigt med kulturarvskommunerne har været at få åbnet øjnene<br />
for udviklingspotentialerne i kulturarven. At kulturarv ikke er noget<br />
kedeligt og besværligt, men at den kan rumme nye muligheder for<br />
kommunernes udvikling.<br />
De sydfynske kommuner og museer tog udfordringen op, idet det<br />
syntes oplagt, at en øget opmærksomhed på og styrkelse af havnenes<br />
bygningskulturarv, kan være med til at skabe udvikling mht. turisme,<br />
andet erhverv og bosætning.<br />
Projektets indhold: to publikationer om den maritime kulturarv<br />
Kulturarvsstyrelsen udgav i 2007 ”Industrisamfundets havne 1840-<br />
1970”, hvori <strong>Svendborg</strong> Havn fik en særlig plads. <strong>Svendborg</strong> Havn blev<br />
beskrevet som værende af en særlig kulturhistorisk styrke pga. den<br />
store bredde i havnens miljøer, kronologisk og med de mange<br />
aktivitetstyper man kan finde på havnen.<br />
Denne ”opdagelse” af <strong>Svendborg</strong> Havn var en væsentlig inspiration for<br />
projektet, hvor øhavets store havne har været set under en fælles lup.<br />
Projektet har nu udgivet to publikationer "Den maritime kulturarv i Det<br />
Sydfynske Øhav" og "Strategi for Danmarks blå hjerte", som udsendes<br />
til byrådets medlemmer.<br />
I ”Den maritime kulturarv i Det Sydfynske Øhav” er der fokus på både<br />
fællestræk og særegenheder mellem de fem største havne omkring<br />
øhavet. Gennem beskrivelsen af havnenes kulturmiljøer bliver det klart,<br />
at disse har været vigtige porte fra det sydfynske til den store verden.<br />
For at vægte helhedssynet er hæftet ikke opbygget med en slavisk<br />
gennemgang af den enkelte havn, men som en tematisk fortælling om<br />
havnenes forskellige kulturmiljøer, altså skibsværfterne, fiskerihavnene,<br />
industrihavnene osv. Herigennem bliver det klart, hvilke fællestræk<br />
havnene har, men også hvorved de adskiller sig og supplerer hinanden.<br />
Hæftet beskriver havnene i fire niveauer: havnenes udviklingshistorie<br />
kort, havnene ift. byer og landskaber, havnenes forskellige kulturmiljøer<br />
og endelig de bevaringsværdige bygninger og andre faste bevarede<br />
elementer, som kan være med til at fortælle historie, f.eks.<br />
belægninger, jernbanespor, pullerter osv. Grundlaget for beskrivelsen af<br />
17
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
havnenes kulturmiljøer er en SAVE-registrering af havnenes<br />
bygningsmasse samt kortlægning af andre bevaringsværdige elementer.<br />
For <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> vil "Den maritime kulturarv i Det Sydfynske<br />
Øhav" kunne bruges grundlag for plan- og udviklingsprojekter, herunder<br />
udarbejdelse af masterplan for <strong>Svendborg</strong> Havn. Hæftet vil endvidere<br />
kunne bruges af den historieinteresserede byvandrer eller sejler og af<br />
andre interessenter omkring havnen som grundlag for at udvikle<br />
oplevelsesaktiviteter med baggrund i kulturarven. For <strong>Svendborg</strong>s<br />
vedkommende udgør de udpegede kulturmiljøer i <strong>Svendborg</strong> Havn et<br />
bidrag til <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s aktuelle kulturmiljøprojekt,<br />
som afsluttes efteråret 2011. I forlængelse heraf revideres<br />
kommuneplanens kulturmiljøafsnit mhp kommuneplanrevisionen 2013.<br />
I ”Strategi for Danmarks blå hjerte” har projektgruppen sat sig som mål<br />
at se fremad med kulturarvsbrillerne på. Når øhavet og havnene har så<br />
meget kulturarv at byde på, hvordan kan den så formidles? Hæftet<br />
indeholder en række konkrete forslag til formidlingsprojekter, som kan<br />
gennemføres af museerne eller andre aktører indenfor f.eks.<br />
turisme. Alle forslag er baseret på en vision om, at alle skal have<br />
adgang til øhavet og mulighed for at opleve dets natur og kulturarv.<br />
Blandt forslagene er:<br />
formidling af de enkelte kulturmiljøer på havnene, de såkaldte "Blå<br />
hjertes stoppesteder",<br />
etablering af "puslepladser" for bevaringsværdige skibe,<br />
"den moderne flaskepost", som via digitale medier fortæller om og<br />
skaber forbindelse til de mange destinationer øhavets skibe skabte<br />
forbindelse til,<br />
oprettelse af en eller flere "kulturarvslodser", som på stedet i<br />
havnene eller øhavet kan formidle viden om den maritime kulturarv,<br />
"på togt tilbage i tiden", som bringer muligheden for at opleve<br />
øhavet fra de gamle træskibe ud til en bredere kreds.<br />
Det gennemgående element i hæftet er ”Danmarks blå hjerte”, som et<br />
grafisk forslag til, hvordan øhavet og havnene kan markedsføres under<br />
én hat. Hæftet indeholder en vision om at ”Danmarks blå hjerte”<br />
indenfor en årrække kan blive et stort brand, som kommuner samt<br />
turist- og erhvervsliv kan benytte i en fælles markedsføring.<br />
I SUS-regi arbejdes der aktuelt på udarbejdelse af en ansøgning til<br />
Vækstforum under titlen "Verdens bedste Øhavsdestination", hvor<br />
udvikling via udnyttelse af den maritime kulturarv kan blive et centralt<br />
element.<br />
Indstilling:<br />
Forelægges udvalget til orientering.<br />
18
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Til efterretning.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
13. Etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav<br />
08/15372<br />
Beslutningstema:<br />
Natur og Vand<br />
Godkendelse af revideret forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske<br />
Øhav og beslutning om at indstille til miljøministeren, at staten<br />
etablerer ”Nationalpark Det Sydfynske Øhav.”<br />
Sagen behandles i Udvalget for Miljø og Teknik den 8. august 2011 og i<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 9. august 2011.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav har efter<br />
kommunalbestyrelsens beslutning været i 8 ugers offentlig høring i<br />
februar og marts 2011. Den nedsatte styregruppe har forestået<br />
høringen og samlet de indkomne høringssvar. På baggrund af<br />
høringssvarene har styregruppen lavet et revideret forslag til<br />
nationalpark plan.<br />
Den offentlige høring<br />
Der indkom 667 høringssvar. Høringssvarene rummer en række<br />
argumenter for eller imod etablering af en nationalpark.<br />
De primære argumenter for oprettelse af en nationalpark er:<br />
nationalpark skaber økonomisk vækst og udvikling (bosætning,<br />
turisme, nye muligheder for landbrug, samarbejde, lokal<br />
indflydelse)<br />
forbedrer og skaber mere natur<br />
giver bedre friluftsmuligheder<br />
sætter fokus på kulturarven<br />
De primære argumenter imod at etablere nationalpark er:<br />
frygt for nye restriktioner over for landbrug, fiskeri, jagt<br />
(centralisering og bureaukrati, hindre nye initiativer, skabe<br />
afvikling)<br />
naturen er god nok som den er<br />
de erhvervsøkonomiske forventninger er ikke troværdige<br />
der er ingen lokal forankring<br />
En række høringssvar kommer med forslag til nye handlinger eller<br />
uddyber eksisterende forslag.<br />
Høringssvarene er opsummeret i bilag 6 i forslag til nationalparkplan.<br />
Styregruppens behandling af høringssvarene mv.<br />
Høringssvarene viser, at der hos områdets land- og skovbrug er en stor<br />
frygt for, at en nationalpark vil påvirke deres erhverv i negativ retning<br />
med blandt andet flere restriktioner. Styregruppens udgangspunkt og<br />
19
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
forudsætning for arbejdet har hele tiden været den gældende<br />
lovgivning, der ikke giver mulighed for nye restriktioner eller stiller<br />
landmænd, jægere, fiskere mv. dårligere i en nationalpark. Denne<br />
præmis ændrer dog ikke ved, at frygten fortsat er til stede.<br />
Styregruppen har derfor lavet et kompromisforslag, der imødekommer<br />
alle parter. Et forslag der imødekommer landbrugets og skovbrugets<br />
bekymringer ved ,at væsentlige landbrugsområder på Sydfyn og Ærø er<br />
taget ud af forslaget til afgrænsning. Forslaget imødekommer også<br />
tilhængerne ved, at forslaget til afgrænsning sikrer, at de foreslåede<br />
handlinger kan gennemføres.<br />
Endelig imødekommer forslaget Langeland <strong>Kommune</strong>s beslutning fra<br />
maj 2011 om at trække sig fra nationalparkundersøgelsen.<br />
Styregruppen beklager, at det med Langeland <strong>Kommune</strong>s beslutning<br />
ikke er muligt at få hele Natura 2000-området i Øhavet med i<br />
nationalparken. Styregruppen udtrykker håb om, at Langeland vil<br />
genoverveje denne del af beslutningen.<br />
Ud over et nyt forslag til afgrænsning har styregruppen ikke fundet<br />
anledning til at ændre i det forslag til nationalparkplan, der har været<br />
sendt i høring.<br />
Styregruppens indstilling til Kommunalbestyrelserne<br />
Styregruppen har på sit møde 31. maj 2011 besluttet:<br />
Styregruppen har lyttet til de indkomne høringssvar og har på den<br />
baggrund lavet et revideret forslag til en nationalpark i Det Sydfynske<br />
Øhav.<br />
Styregruppen indstiller til kommunerne omkring Øhavet, at der<br />
etableres en nationalpark som beskrevet i ”Plan for Nationalpark Det<br />
Sydfynske Øhav”.<br />
Naturturisme I/S koordinerer efterfølgende en fælles ansøgning fra<br />
kommunerne til miljøministeren.<br />
Tre medlemmer i styregruppen kunne ikke tilslutte sig denne indstilling.<br />
Bilag 9 i planen er referat og mindretalsudtalelser fra styregruppemødet<br />
den 31. Maj 2011.<br />
Lovgrundlag:<br />
Lov om nationalparker.<br />
Indstilling:<br />
Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at<br />
styregruppens forslag til revideret ”Plan for Nationalpark Det<br />
Sydfynske Øhav” med ny afgrænsning godkendes,<br />
der søges etableret en nationalpark som beskrevet i ”Plan for<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav”,<br />
Naturturisme I/S koordinerer en fælles indstilling til<br />
miljøministeren om, at staten etablerer Nationalpark Det<br />
Sydfynske Øhav.<br />
20
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Bilag:<br />
Åben - Endelig_Nationalparkplan_LAV.pdf<br />
Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 08-08-2011:<br />
Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk<br />
Anbefales. Birger Jensen (V) og Jeppe Ottosen (V) kan ikke støtte det<br />
fremsendte forslag til en nationalpark og indstiller, at forslaget sendes<br />
tilbage til Styregruppen, der pålægges at udarbejde et forslag, der tager<br />
afsæt i "Tåsingemodellen" og med henblik på at sikre en bred folkelig<br />
opbakning."<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
V-gruppen kan ikke anbefale indstillingen, men henviser til V-gruppens<br />
beslutning på Udvalget for Miljø og Tekniks møde den 8. august 2011.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
14. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 533 - landskabsbevaring<br />
for dele af Rantzausmindekysten<br />
08/33860<br />
Beslutningstema:<br />
MOC<br />
Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 533 - landskabsbevaring for dele af<br />
Rantzausmindekysten. Forslag til besvarelse af indsigelser og rettelser<br />
til lokalplanen.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Forslag til lokalplanforslag nr. 533 for landskabsbevaring af dele af<br />
Rantzausmindekysten har været offentliggjort i 8 uger og miljøscreening<br />
i 4 uger.<br />
Der er modtaget 12 indsigelser til lokalplanforslaget, som det fremgår<br />
af bilag med indsigelser. Administrationen anbefaler at indsigelser og<br />
rettelser til lokalplanens indhold som det fremgår af bilag og<br />
nedenstående indstilling.<br />
Rettelserne indbærer enkelte mindre betydende skærpelser og<br />
præciseringer i bestemmelserne primært vedrørende småhudbyggeriets<br />
omfang samt hegning i naboskel, som administrationen vurderer ikke<br />
kræver fornyet høring.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Ingen.<br />
Lovgrundlag:<br />
Lov om pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.<br />
Indstilling:<br />
21
Administrationen indstiller, at<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
lokalplan 533 videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med<br />
indstilling om endelig vedtagelse med forslag til besvarelse af<br />
indsigelser jf. bilag samt at lokalplanen endeligt vedtages med<br />
følgende præciseringer/rettelser:<br />
- signatur for nordligste træ på matr. nr 4b - kortbilag 3 - bortfalder<br />
- signatur for privat fællessti til matr. nr 36e - kortbilag 5 - bortfalder<br />
- der tilføjes nyt pkt. § 4.4 , at Madsens bådeværft kan udstykkes,<br />
såfremt det sker med henblik på videreførsel af værftsfunktionen i et<br />
fælleslaug eller lignende.<br />
- at der foretages en mindre skærpelse/indskrænkning af<br />
byggemulighederne for nye småhuse, medens der lempes for<br />
ombygning, renovering og erstatning af lovligt eksisterende småhuse. §<br />
7 Bebyggelsens omfang og placering ændres i sin helhed som følger:<br />
7.1. Inden for lokalplanens område kan der pr. ejendom opføres i alt 20<br />
m2 småhuse og overdækninger. Eksisterende lovligt opført bebyggelse<br />
kan dog tillades erstattet men en ny konstruktion med samme størrelse,<br />
placering, størrelse og omfang. Det samme gør sig gældende i tilfælde<br />
at en bygning nedbrænder. I beregning af nyt byggeri medregnes<br />
eksisterende småhuse og overdækninger inden for lokalplanområdet.<br />
7.2. Ny bebyggelse, som ikke erstatter tidligere byggeri på samme sted,<br />
skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets generelle<br />
bestemmelser om udhuse og overdækninger, dog må ny bebyggelse<br />
ikke opføres i mere end én etage og intet punkt af bygningens ydervæg<br />
eller tag må gives en højde, der overstiger 3,5 m i forhold til det<br />
omgivende terræn.<br />
Bebyggelse må af hensyn til lejlighedsvis høj vandstandgerne placeres<br />
på<br />
hævet fundament, dog må gulvniveau max. hæves 0,5 m over det<br />
omgivende terræn. Højden på fundamentet indgår i bygningens samlede<br />
højde.<br />
7.3 Bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke indrettes med<br />
rindende vand eller toilet eller på anden vis gives en indretning, så<br />
bygning får karakter af sommerhus eller gæstehus.<br />
7.4 Hævede opholdsarealer godkendes ikke i lokalplanområdet.<br />
- at afsnittet § 8 Småhusebebyggelsens ydre fremtræden præciseres på<br />
baggrund af det nye bygningsreglement således at § 8.1 udgår i sin<br />
helhed, idet der henvises til redegørelsens generelle bemærkninger om<br />
hensyntagen til kystkulturmiljøet i lokalplanområdet mm. Under pkt. 8.3<br />
præciseres farvevalget til nuancer af rød-grøn-brun eller sort, ligesom<br />
der kun må anvendes tegl, dog ikke blanke og reflekterende.<br />
- at afsnittet § 9 Ubebyggede arealer præciseres med følgende<br />
ændringer, hvor afsnittet 9.6-9.9 erstattes af<br />
9.6. Hegn i naboskel må ikke overstige 1,2 m i højden. Det må udføres<br />
af rafter, plankeværk opsat i "én på to" eller anden transparent karakter<br />
(se plantevalg side 11 i redegørelsen). Levende hegn i skel skal bestå af<br />
løvfældende buske/hegnsplanter uden torne, som er egnede til klipning<br />
(se plantearter side 11 i redegørelsen).<br />
at der sker en præcisering af 9.12. Der kan foretages terrænregulering<br />
op til 30 cm. Terrænændringer over 30 cm kræver godkendelse på<br />
baggrund af en samlet terrænreguleringsplan.<br />
at der sker en præciserering af 9.13 Der må kun anvendes lav<br />
parkbelysning.. ( max 80 cm over terræn )<br />
at der sker en præcisering af 9. 14, at større både ( over 20 fod ) må<br />
ikke henstilles på land undtaget herfra er både til opbevaring, klargøring<br />
22
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
og vedligeholdelse på Madsens Bådeværft ( del af matr. nr 26ø, skt.<br />
Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorde ).<br />
at der sker en præcisering af 9.15. Køretøjer og campingvogne må ikke<br />
henstilles/opbevares inden for lokalplanens område ligesom der ikke må<br />
ske skæmmende oplag.<br />
Ovenstående henvisning til ændringsforslag refererer til det<br />
konsekvensrettede lokalplanforslag til endelig vedtagelse.<br />
Bilag:<br />
Åben - 1.aug_Redigeret_LP_533_endelig vedtagelse.pdf<br />
Åben - Rev.1.aug_Notat med indsigelser og besvarelser til UKP.pdf<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
15. Lokalplan nr. 546 endelig vedtagelse for område ved<br />
Skovsbovej - Hospice Sydfyn<br />
10/28363<br />
Beslutningstema:<br />
MOC<br />
Endelig vedtagelse af lokalplan 546 for et offentligt område ved<br />
Skovsbovej-Hospice Sydfyn. Besvarelse af indsigelser.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Forslag til lokalplan nr. 546 for et offentligt område ved Skovsbovej-<br />
Hospice Sydfyn har været offentliggjort i 8 uger og miljøscreening i 4<br />
uger.<br />
Der er ikke modtaget indsigelser til miljøscreening.<br />
Der er modtaget følgende bemærkninger og indsigelser til<br />
lokalplanforslaget:<br />
1. Naturstyrelse har i brev af 17. juni oplyst, at planforslaget ikke er i<br />
strid med overordnede statslige interesser eller med de særlige hensyn<br />
Miljøministeriet varetager, jf planlovens § 29. Samtidig oplyser<br />
styrelsen, at den er indstillet på at ophæve skovbyggelinien inden for<br />
lokalplanens område på baggrund af en vedtaget lokalplan, dog således<br />
at såfremt lokalplanen senere måtte ophæves, træder beskyttelseslinjen<br />
i kraft igen.<br />
2. Sydfyns Erhvervs Forskole v. Kjeld Rommerdal har ingen<br />
bemærkninger til hospicegrunden, men bemærker, at byggefelt 2 ser ud<br />
til at være beliggende på de første 30-40 m af åsen.<br />
Ad. pkt 2. Administrationen bemærker, at området ikke er beliggende<br />
inden for de områder af åsen, som er beskyttet af lovgivningen, men<br />
som det er beskrevet i lokalplanens redegørelse inden for et<br />
større geologiske interesseområde. Lokalplanen indeholder derfor<br />
bestemmelser om, at der i det nævnte byggefelt ikke må foretages<br />
terrænændringer, som slører den geologiske formation væsentligt.<br />
Bemærkningen til lokalplanen foreslås derfor ikke imødekommet.<br />
23
Økonomiske konsekvenser:<br />
Ingen.<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Lovgrundlag:<br />
Lov om pl<strong>anlæg</strong>ning og Lov om miljøvurdering af planer og<br />
programmer.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller, at<br />
lokalplan nr 546 fremsendes til Byrådet med anbefaling om<br />
endelig vedtagelse med den foreslåede besvarelse til<br />
bemærkninger, der ikke imødekommes.<br />
Bilag:<br />
Åben - Naturstyrelsens afgørelse for Lokalplan nr. 546.pdf<br />
Åben - lokalplan_546 hospice_endelig vedtagelse.pdf<br />
Åben - Indsigelse/bemærkning til LP 546 Hospice<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
16. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup,<br />
Hundtofte, Løgeskov og godkendelse af halmkedel<br />
11/25385<br />
Beslutningstema:<br />
NLI<br />
Projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og<br />
Løgeskov samt godkendelse af halmkedel sendes i høring.<br />
Sagsfremstilling:<br />
<strong>Svendborg</strong> Byråd godkendte den 7. juli 2010 et projektforslag for<br />
udbygning af fjernvarmeforsyningen til dele af Stenstrup og Hundtofte.<br />
Projektforslaget indebar, at områdeafgrænsningen mellem<br />
naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen ændredes.<br />
Denne afgørelse blev af naturgas Fyn påklaget til Energiklagenævnet.<br />
Energiklagenævnet behandlede klagen og ophævede den 24. marts<br />
2011 kommunens afgørelse af 7. juli 2010 og hjemviste sagen til<br />
fornyet behandling. Begrundelsen for ophævelsen var, at kommunens<br />
begrundelse for godkendelse var mangelfuld, at der manglende<br />
oplysninger om klagers økonomi samt manglende partshøring.<br />
Energiklagenævnet påpegede samtidig, at der kan rejses spørgsmål om,<br />
hvorvidt Egebjerg <strong>Kommune</strong>s godkendelse af en opført halmkedel på<br />
1,8 MW i 2006 er i overensstemmelse med loven.<br />
Stenstrup Fjernvarme har derfor fremsendt et nyt projektforslag til<br />
24
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
godkendelse. Projektforslaget indeholder en udvidelse af fjernvarmens<br />
forsyningsområde samt godkendelse af halmkedel til at dække<br />
varmebehovet i de nye forsyningsområder.<br />
Det nye projektforslag omhandler en udvidelse af<br />
fjernvarmedistributionsnettet i tilknytning til eksisterende fjernvarmenet<br />
i områder, der i dag er naturgasforsynet samt et område - Løgeskov -<br />
nordvest for Stenstrup, der i dag er individuelt forsynet primært med<br />
individuelle oliefyr.<br />
Udvidelse af forsyningsområdet medfører et øget varmebehov med et<br />
produktionsbehov på 2,4 MW. Da Energiklagenævnet har sået tvivl<br />
om den tidligere godkendelse af en halmkedel, er der i nærværende<br />
projektforslag medtaget en godkendelse af en 2,4 MW halmkedel.<br />
Stenstrup Fjernvarme ønsker ikke indførelse af tilslutningspligt til<br />
fjernvarme, af områdets eksisterende ejendomme, da fjernvarmen er<br />
konkurrencedygtig, og der er stor opbakning fra kunderne.<br />
<strong>Kommune</strong>n kan godkende et projekt, hvis samfundsøkonomiske hensyn<br />
taler imod at opretholde en eksisterende forsyning, og hvis ændringen<br />
sker uden, at de berørte forsyningsselskabers selskabsøkonomi<br />
forrykkes væsentligt.<br />
Det fremsendte projektforslag med halmkedel og udvidelse af<br />
fjernvarmens forsyningsområde viser en væsentlig bedre<br />
samfundsøkonomi, selskabsøkonomi samt reduktion af CO2-emissionen.<br />
Forinden endelig godkendelse af projektforslaget, er forslaget af<br />
tidsmæssige årsager allerede sendt i høring fra den 22. juli til den 20.<br />
august. Projektforslaget med eventuelle bemærkninger fra<br />
høringsperioden fremlægges til endelig godkendelse på udvalgets møde<br />
den 6. september.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Ændring af varmeplanen i overensstemmelse med projektforslaget har<br />
ikke nogen økonomiske konsekvenser for kommunen.<br />
Lovgrundlag:<br />
Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelser af projekter<br />
for kollektive varmeforsynings<strong>anlæg</strong> af 13.12.2005.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen anbefaler, at<br />
udvalget tiltræder, at projektforslaget er sendt i offentlig høring.<br />
Bilag:<br />
Åben - Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Hundtofte, Løgeskov m.m og godkendelse<br />
af halmkedel<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Godkendt.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
25
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
17. Ændring af varmeplan for varmeforsyning af <strong>Svendborg</strong><br />
Andels-Boligforening afdelinger Byparken, Strynøvej m.fl.<br />
11/22589<br />
Beslutningstema:<br />
NLI<br />
Udarbejdelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af <strong>Svendborg</strong><br />
Andels-Boligforenings afdelinger.<br />
Sagsfremstilling:<br />
<strong>Svendborg</strong> Fjernvarme A.M.B.A. er blevet kontaktet af <strong>Svendborg</strong><br />
Andels-Boligforening/Svanbo om muligheden for fjernvarmeforsyning af<br />
afdelingerne Byparken og Strynøvej med flere afdelinger, der<br />
ledningsforbindes til Byparken og Strynøvej. <strong>Svendborg</strong> Andels-<br />
Boligforening/Svanbo ønsker at der kan ske driftsovertagelse senest 1.<br />
januar 2012, hvor deres nuværende kontrakt udløber. I følge <strong>Svendborg</strong><br />
Andels-Boligforening er der i kontrakten med Naturgas Fyn ingen<br />
klausul om betaling ved skift fra naturgas til anden forsyningsform.<br />
<strong>Svendborg</strong> Fjernvarme er interesseret i at forsyne de nævnte områder,<br />
og de forventer positive økonomiske og miljømæssige konsekvenser:<br />
<strong>Svendborg</strong> Kraftvarme: Mersalg af varme og mindre<br />
sommerafkøling i størrelsesordenen 4.000 MWh/år svarende til ca.<br />
1,5 mio. kr./år.<br />
<strong>Svendborg</strong> Fjernvarme: Merindtægt ved fast afgift i<br />
størrelsesordenen 0,5 mio. kr/år.<br />
<strong>Svendborg</strong> Andels-Boligforening: Mindreudgift til varme i<br />
størrelsesordenen 1 mio. kr./år.<br />
Et mindre CO2-udslip i størrelsesordenen 3.000 ton/år.<br />
Administrationen anbefaler, at udvalget træffer beslutning om, at<br />
<strong>Svendborg</strong> Fjernvarme udarbejder et projektforslag i overensstemmelse<br />
med Bekendtgørelse om godkendelser af projekter for kollektive<br />
varmeforsynings<strong>anlæg</strong>.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Udarbejdelse af projektforslag har ingen økonomiske konsekvenser for<br />
kommunen.<br />
Lovgrundlag:<br />
Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelser af projekter<br />
for kollektive varmeforsynings<strong>anlæg</strong> af 13.12.2005.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller til udvalgets afgørelse, at<br />
<strong>Svendborg</strong> Fjernvarme A.M.B.A. anmodes om at igangsætte<br />
udarbejdelse af et projektforslag.<br />
26
Bilag:<br />
Åben - Kortbilag<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Godkendt.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
18. Ungdomsskolen - udfordringer med økonomi og aktivitet<br />
2011<br />
11/25938<br />
Beslutningstema:<br />
TOJ<br />
Behandling af ungdomsskolens økonomiske og aktivitetsmæssige<br />
udfordringer.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Ungdomsskolen har gennem længere tid oplevet et stærkt øget tilgang<br />
af elever fra sæson 07/08 og frem til medio 2011 er der sket en tilvækst<br />
på op imod 300 CPR-elever, svarende til en stigning på 26%. Tilvæksten<br />
er blandt andet begrundet i, at Ungdomsskolens tilbud er velkendt i<br />
målgruppen samt at det er attraktivt at komme i klubberne.<br />
Herudover skyldes tilvæksten et godt samarbejde med de andre<br />
institutioner og aktører, der arbejder med målgruppen.<br />
Ungdomsskolen har i samme periode haft en budgetreduktion på godt<br />
500.000 kr.<br />
Effekten af elevtilgangen og budgetreduktionen har tilsammen betydet,<br />
at budgettet målt pr. elev er reduceret fra 6.103 kr. i 07/08 til 4.579 kr.<br />
medio 2011, en reduktion svarende til 25%.<br />
Ungdomsskolen har allerede foretaget en del<br />
tilpasninger/rationaliseringer. På nuværende tidspunkt forventes en<br />
budgetoverskridelse på ca. 600.000 kr. i 2011. Skolens bestyrelse er<br />
indkaldt til budgetmøde ultimo august med henblik på at finde<br />
yderligere reduktioner, så budget 2011 overholdes.<br />
Alt tyder på, at der også i 2012 vil være en øget elevtilgang. Det<br />
skønnes, at der vil være en manko på 1 mio. kr. i 2012 ved uændret<br />
struktur og service og med 1.400 CPR-elever.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Den økonomiske udfordring skønnes alt andet lige at være på ca. 1 mio.<br />
kr. i 2012.<br />
Indstilling:<br />
Admininstrationen fremsender sagen til forelæggelse for Udvalget<br />
for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning med henblik på en nærmere stillingtagen til<br />
27
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
konkrete handlemuligheder. Der kan i forlængelse heraf blandt andet<br />
peges på,<br />
at lade ventelisterne vokse<br />
at ændre på Ungdomsskolens struktur i form af lukning af<br />
klubber<br />
at tilføre midler til Ungdomsskolen<br />
kombinationer af ovenstående.<br />
Bilag:<br />
Åben - klubregnskab i exel.xls<br />
Åben - Ungdomsskolens økonomiske udfordring.docx<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Udsættes.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
19. Forbedret erhvervsklima<br />
11/19352<br />
Beslutningstema:<br />
Gennemførelse af projekt for forbedret erhvervsklima i <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Sagsfremstilling:<br />
En række analyser samt en række tilbagemeldinger fra<br />
samarbejdspartnere peger på at samarbejdet mellem Byråd og<br />
erhvervsliv ikke er velfungerende.<br />
Da <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ikke selv har mulighed for at finansiere<br />
havneudviklingen, ønsker kommunen at udvikle havnearealerne i et<br />
konstruktivt samarbejde med erhvervsliv og investorer. Det kan<br />
imidlertid være vanskeligt at gennemføre en sådan proces når der er et<br />
dårligt samarbejde mellem Byråd og erhvervsliv.<br />
Administrationen har på den baggrund bedt 11CityDesign v. Steffen<br />
Gulmann om et oplæg til en proces der skal forbedre samarbejdet og<br />
dermed erhvervsklimaet i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Processen skal<br />
gennemføres inden arbejdet med havneudviklingen sættes i gang<br />
således at vi får det bedst mulige afsæt.<br />
Formålet med at sætte fokus på erhvervssamarbejdet er:<br />
Fælles forståelse mellem Byråd og erhvervsliv for, at et godt<br />
samarbejde er afgørende for udviklingen af <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Konkrete redskaber til at forbedre samarbejdet mellem Byråd og<br />
erhvervsliv<br />
Identifikation af kommende samarbejdsprojekter, der bidrager til<br />
vækst og udvikling i <strong>Svendborg</strong><br />
28
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Aftale om, hvordan der løbende følges op på samarbejdet<br />
mellem Byråd og erhvervsliv<br />
Processen er beskrevet i vedlagte bilag.<br />
Økonomiske konsekvenser:<br />
Projektet finansieres via budgettet til havneudvikling.<br />
Indstilling:<br />
Administrationen indstiller til videresendelse til Byrådet, at<br />
projektet om forbedret erhvervsklima sættes i gang.<br />
Bilag:<br />
Åben - Notat: Forbedret erhvervsklima i <strong>Svendborg</strong><br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Indstilles.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
20. Orientering<br />
09/39368<br />
Beslutningstema:<br />
Sager til orientering.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Udvalgsformanden:<br />
Udvalgsmedlemmer:<br />
Administrationen:<br />
Oversigt over de frie kulturmidler pr. august 2011<br />
Bilag:<br />
Åben - De Frie midler 2011- økonomisk oversigt<br />
Beslutning i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning den 09-08-2011:<br />
Til efterretning.<br />
Morten Petersen (V) var fraværende.<br />
21. Næste møde<br />
09/39368<br />
29
Beslutningstema:<br />
6. september 2011.<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
22. Lukket - Salg af kommunal ejendom<br />
23. Lukket - Salg af areal ved Skovsbovej<br />
30
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning’s møde den 09-08-2011<br />
Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:45<br />
Bruno Hansen<br />
Gert Rasmussen<br />
Morten Petersen<br />
Lærke Jensen<br />
Flemming Madsen<br />
Bo Hansen<br />
Ulrik Sand Larsen<br />
31
Bilag: 2.1. Anlæg: Folkebibliotekerne i videnssamfundet<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 156015/11
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Politikområde 1: Bibliotek<br />
1.000 kr.<br />
2012 2013 2014 2015<br />
Folkebibliotekerne i vidensamfundet412<br />
I alt 412 0 0 0<br />
+ = udgift, - = indtægt<br />
1: Folkebibliotekerne i vidensamfundet<br />
Resume:<br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning behandler den 14.6.11 <strong>Svendborg</strong> Biblioteks oplæg til handlingsplan for<br />
forankring af den nationale rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. Af handlingsplanen fremlægges<br />
forslag om etablering af selvbetjening i lokalbiblioteket i Gudme.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Formål:<br />
At øge åbningstiden i lokalbiblioteket i Gudme, så borgerne kan benytte det i samme tidsrum som<br />
hovedbiblioteket i <strong>Svendborg</strong> er åbent. Lokalbiblioteket vil i den åbningstid, der ligger udover de<br />
nuværende 2 gange 4 timer være ubemandet – et såkaldt selvbetjent bibliotek.<br />
Mandag – torsdag 10 – 19<br />
Fredag 10 – 17<br />
Lørdag 10 - 14<br />
Søndag i vinterhalvåret 10 - 14<br />
I første fase ønskes at etablere de tekniske forudsætninger for det selvbetjente bibliotek. Det vil sige<br />
selvbetjeningsudstyr, overvågning, sikkerhed, sikret adgang og et par mindre bygningsmæssige ændringer.<br />
I anden fase påbegyndes et udviklingsprojekt omkring inddragelse af frivillige i et netværk, der – sammen<br />
med personalet – kan øge brugen af lokalerne og give kvalitet til og mere indhold i biblioteket.<br />
1
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mål:<br />
Øget åbningstid, øget brug af bibliotekets tilbud, øget borgerinddragelse<br />
Bedre tilbud i åbningstiden<br />
Mønstereksempel og laboratorium for øvrige lokalbiblioteker, der kan forventes at følge samme vej<br />
Involverede:<br />
Tovholder for projektet er <strong>Svendborg</strong> Bibliotek og i processen involveres brugere i lokalområdet,<br />
bibliotekspersonale fra lokalbiblioteket, udvalget og administrationen for Kultur og Plan samt de dele af<br />
administrationen, der har ansvaret for sikkerhed og IT.<br />
Afledt drift:<br />
Projektet medfører årlige driftsudgifter på 87.000 kr. som finansieres af egen ramme.<br />
Økonomi (1.000 kr.):<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 412 0 0 0 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift 87 87 87 87 87<br />
Netto 499 87 87 87 87<br />
2
Bilag: 2.2. Anlæg: Omdannelse af Torvet og tilgrænsede byrum<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 156087/11
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Politikområde 2: Plan og Erhverv<br />
1.000 kr.<br />
2012 2013 2014 2015<br />
Omdannelse af torvet og tilgrænsede 2.575 byrum<br />
(incl. Lille torv)<br />
8.240<br />
I alt 2.575 8.240 0 0<br />
+ = udgift, - = indtægt<br />
1: Omdannelse af torvet og tilgrænsede byrum<br />
Resume:<br />
Bykvalitet som vækstdynamo<br />
Byens rum er en social, kulturel og kommerciel platform for borgernes trivsel og erhvervslivets økonomi.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Formål:<br />
Byrådet vil skabe sammenhæng mellem bymidten og det nye havnekvarter og vil, at bymidten skal udvikles<br />
til et kvalitativt, aktivt område, som byder på oplevelse i en struktur af forskellige byrum. Formålet er at<br />
understøtte det byliv og de attraktioner, der allerede er samtidig med, at der sættes rammer for bedre<br />
fodgængerforbindelser med aktivitetspunkter og opholdsmuligheder.<br />
Forud for konkrete <strong>anlæg</strong>sprojekter har Realdania støttet to delprojekter: Analyse af byens kvaliteter og<br />
svagheder samt strategiplan for overgangszonen mellem Møllergade og Jessens Mole. På baggrund af<br />
resultatet ønsker Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning at sammenhængen i bymidten markeres med et<br />
karakterfuldt, rekreativt byrumsforløb mellem Krøyers Have, Torvet og havnekvarteret og at Torvet,<br />
der historisk set er bymidtens centrale mødested, prioriteres som <strong>anlæg</strong>sprojekt i 2012-2013 med<br />
indledende forarbejder fra efteråret 2011.<br />
Budgetforslaget tager udgangspunkt i at der udvikles en robust helhedsplan, der skaber forudsætningerne<br />
for omdannelse og ny<strong>anlæg</strong> af et sammenhængende byrumsforløb, der kan spille en vital rolle for en<br />
positiv udvikling.<br />
Aktivitet/tidsplan:<br />
Et sammenhængende byrumsforløb mellem bymidte og havn vil forene byen fysisk, mentalt og symbolsk.<br />
1
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Det er et mål om at udnytte det store potentiale for byens udvikling, der ligger i at styrke sammenhængen<br />
mellem bymidten og det nye havnekvarter. Mulighederne for med finansiering af projektet afsøges, og der<br />
indledes en dialogproces med byens interessenter indeværende år.<br />
2012-2013<br />
En helhedsplan for et sammenhængende byrumsforløb gennemføres i 2012 og 2013.<br />
Med ekstern bistand udarbejdes program for en arkitektkonkurrence, og der gennemføres prækvalificering<br />
i 2012.<br />
På det grundlag projekteres, udbydes og iværksættes omdannelse af Torvet, der forventes gennemført<br />
medio 2013.<br />
2013-2014<br />
Der er budgetteret for en ny forbindelse mellem Toldbodvej-Jessens Mole, som <strong>anlæg</strong>ges i forbindelse med<br />
trafikterminalen.<br />
I overensstemmelse med Strategiplan for overgangszonen <strong>anlæg</strong>ges et nyt byrum – en ’korridor’ - fra<br />
Møllergade ned over byskrænten til Toldbodvej og med kobling til ovennnævnte forindelse. Herved skabes<br />
direkte fysisk og visuel forbindelse til sundet.<br />
Gågadestrækningen mellem Lille Torv og ’korridoren’ omlægges som en 1. etape af omlægning af 1980´er<br />
gågadebelægning. Liile Torv afrettes, så forholdene for fodgængere forbedres.<br />
2014-2015<br />
Krøyers Have og Ramsherred opdateres som grønt, bysmæssigt rum.<br />
Krydsningen mellem Krøyers Have og Ramsherred forbedres for fodgængere.<br />
Ramsherred forskønnes i sammenhæng med forpladsen for Borgerforeningen. Forholdene for fodgængere<br />
og cyklister prioriteres.<br />
Mål:<br />
Bykvalitet har væsentlig betydning som ramme om ’det gode liv’ og er afgørende i forhold til byens<br />
attraktion som et inspirerende kultur- og erhvervsmiljø.<br />
Udvikling af byens rum vil virke som ’driver’ for udviklingen af bymidten som center for handel og<br />
oplevelser. Helhedsplanen vil sikre at byens kvaliteter, særpræg, lokal identitet og mangfoldighed<br />
videreudvikles og giver plads til nye aktivitetsformer og trafikløsninger. Sundhed og miljø tilgodeses og<br />
detailhandlen, der mere end noget andet skaber liv i bymidten, styrkes.<br />
Der skabes synergi mellem projektet og havneomdannelsesprojektet.<br />
Planen vil danne grundlag for arbejdet med en overordnet bymidteplan – et styringsværktøj for udviklingen<br />
af bymidten – som Byrådet har beslutttet udarbejdet i planperioden.<br />
Bymiljøforbedringer generelt viser dokumenterede effekter: Øgede ejendomsværdier, tiltrækning af<br />
befolkningsgrupper med gode indtægter og nye erhvervsvirksomheder. Derudover øget tryghed, flere<br />
brugere af byen og herved øget omsætning og flere ansatte. Offentlige investeringer har endvidere en<br />
afsmittende effekt som ’driver’ for private investeringer.<br />
2
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Involverede:<br />
Udvikling af byens rum og pladser refererer til udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Projektet forankres i Plan og Erhverv og organiseres i en struktur dannet af en politisk og en administrativ<br />
styregruppe samt en tværsektoriel sammensat projektgruppe.<br />
En bred vifte af sparringspartnere, byens aktører og potentielle udviklere inddrages i en kreativ proces ved<br />
workshops m.v. Formålet er at inspirere til engagement i udviklingen af projektets tankesæt og samtidig<br />
afdække mulighederne for privat medvirken til gennemførelse af projektet.<br />
Afledt drift:<br />
Projektet medfører driftsudgifter i 2013 på 102.000 kr. og fra 2014 og frem 307.000 kr. årligt., hvortil<br />
der ligeledes søges finansiering.<br />
Økonomi (1.000 kr.):<br />
Nedenstående omfatter midler til gennemførelse af en arkitektkonkurrence for en helhedsplan for det<br />
beskrevne byrumsforløb samt bygherrerådgivning, projektering, køb af ejendom og <strong>anlæg</strong>. Torvet fremgår<br />
særskilt af tabel.<br />
Anlægsudgiften afhænger af kvalitetsniveau og grad af arkæologisk undersøgelse.<br />
Driftsudgiften påhviler Miljø og Teknik.<br />
2013: Rådgivning og projektering af `korridor`mellem Møllergade og Toldbodvej samt gågade 1,0 mio.<br />
kr.<br />
2014: Køb af ejendom, <strong>anlæg</strong> af ´korridor´mellerm Møllergade og Toldvej samt gågade 7,0 – 10,0 mio.<br />
kr.<br />
kr.<br />
Projektering af Ramsherred, krydsning ved Skolegade og Krøyers Have 1,0 mio.<br />
2015: Anlæg af Ramsherred, krydsning af Skolegade og Krøyers Have 6,5 – 7,0 mio.<br />
kr.<br />
3
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Økonomisk konsekvens af omdannelse af Torvet og genopretning af Lille Torv fremgår<br />
nedenfor:<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 2.575 8.240 0 0 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift 102 307 307 307<br />
Netto 2.575 8.342 307 307 307<br />
Afsøgning af kilde til medfinansiering af hele byrumsforløbet (50%) pågår.<br />
4
Bilag: 2.3. Anlæg: havneudvikling<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 156217/11
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Politikområde 2: Plan og Erhverv<br />
1.000 kr.<br />
2012 2013 2014 2015<br />
Havneudvikling 515 1.030 6.180 16.995<br />
I alt 515 1.030 6.180 16.995<br />
+ = udgift, - = indtægt<br />
1: Havneudvikling<br />
Resume:<br />
<strong>Svendborg</strong> havn er et centralt strategisk indsatsområde jf. <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s Planstrategi, hvor ”det<br />
maritime” indgår som et af tre temaer. En havneudvikling kan understøtte såvel mål for fremtidig<br />
erhvervsudvikling, turisme- og oplevelsesudvikling samt rollen som bosætningskommune.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Formål:<br />
Byrådet fastlagde i november 2010 processen for udvikling af <strong>Svendborg</strong> Havn. Det blev besluttet, at<br />
delområderne udvikles i rækkefølgen 2+3 (Kvarteret Jessens Mole) og derefter 8 (Kvarteret Nordre Kaj),<br />
samt at masterplanarbejdet for <strong>Svendborg</strong> Havn udsættes foreløbig til efter gennemførelse af udbud og<br />
lokalpl<strong>anlæg</strong>ning for Kvarteret Jessens Mole.<br />
I forbindelse med pl<strong>anlæg</strong>ningen for en grundsalgskonkurrence for delområde 2 og 3 er der i maj 2011 ved<br />
en række interviews gennemført en investorundersøgelse som grundlag for udarbejdelse af<br />
konkurrenceprogram mv. Investorundersøgelsen påpeger et stort behov for at fremskynde en masterplan<br />
med vægtning af den kommercielle bæredygtighed. Dette spørgsmål behandles politisk i juni 2011.<br />
Nærværende budgetforslag tager udgangspunkt i at en masterplan fremskyndes og at udvikling af Kvarteret<br />
Jessens Mole og Nordre Kaj først igangsættes efterfølgende.<br />
Aktivitet/tidsplan:<br />
Masterplanen, hvortil der søges ekstern bistand, forventes udarbejdet frem til medio 2012. På den<br />
baggrund påbegyndes udarbejdelse af program for grundsalgskonkurrence for kvarteret Jessens Mole og<br />
efterfølgende gennemføres prækvalificering, konkurrenceudarbejdelse osv. Konkurrencen afgøres medio<br />
2013, hvorefter investor skal udarbejde projekt og udbud inden projektets gennemførelse i 2014. En<br />
tilsvarende proces for konkurrence eller alternativt gennemførelse af kontraktmodel forventes gennemført<br />
for Kvarteret Nordre Kaj i perioden ultimo 2013 til ultimo 2015.<br />
1
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mål:<br />
Udviklingsprocessen åbner nye muligheder og anvendelser for nogle af <strong>Svendborg</strong>s mest attraktive<br />
områder til kontorerhverv, detailhandel, boliger og kultur og andre offentlige formål. Den kommunale<br />
indsats i form af tilvejebringelse af nye byrum vil støtte op om de private investeringer. De kommunale<br />
investeringer vil således have en synergieffekt ift styrkelse af <strong>Svendborg</strong> bymidte som center for handel og<br />
oplevelser.<br />
Involverede:<br />
Udviklingen af <strong>Svendborg</strong> Havn skal ske gennem en proces der inddrager en lang række interessenter. For<br />
at processen fører til succes må der nødvendigvis, konjunkturerne taget i betragtning, være stor fokus på<br />
de kommercielle interessenter. Den politiske målformulering og borgerinddragelsen vil også fylde meget<br />
for at sikre bredest mulig opbakning til projektet.<br />
Økonomi (1.000 kr.):<br />
I Budget 2011 er der afsat 2 mio kr om året også for overslagsårene til to pl<strong>anlæg</strong>gere/projektstyrere samt<br />
til analyser og rådgivning. Disse beløb forudsættes fastholdt.<br />
Forslaget til <strong>anlæg</strong> under temaet havneudvikling omfatter midler til gennemførelse af masterplan,<br />
grundsalgskonkurrencer for Kvarteret Jessens Mole og Kvarteret Nordre Kaj samt projektering, tilsyn og<br />
<strong>anlæg</strong> af offentlige byrum i tilknytning til privat udvikling indenfor disse kvarterer i 2014 og 2015. Projektet<br />
i 2014 omfatter renovering og forskønnelse af Jessens Mole og i 2015 <strong>anlæg</strong> af nyt byrum ved Nordre Kaj<br />
ifm byudviklingen her.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 515 1.030 6.180 16.995 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 515 1.030 6.180 16.995 0<br />
* Der er ikke anført beløb vedrørende finansiering. <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> vil få indtægter ved salg af arealer<br />
i såvel kvarteret Jessens Mole som kvarteret Nordre Kaj, men indtægten afhænger dels af den aktuelle<br />
konjunktur, dels af hvilke udgifter <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> vil have ifm salg. Herunder påvirkes salgsindtægten<br />
afgørende af hvilke krav der stilles til parkering: p-kælder, p-hus eller parkering på terræn.<br />
2
Bilag: 2.4. Anlæg: Tankefuld etape 1. UKP<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 171539/11
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Plan og Erhverv<br />
TANKEFULD, Etape 1<br />
1.000 kr.<br />
Tankefuld Etape 1 2012 2013 2014 2015<br />
Byggemodning - arkæologi og Centerplads 5.000 2.060<br />
Byggemodning - jorderhvervelse og arkæologi 4.000<br />
Byggemodning - grunde og veje 3.600<br />
Salgsfremme 500<br />
Afdrag lån 3.600 800<br />
Grundsalg -22.700 -5.500<br />
I alt 9.500 3.600 -19.100 -2.640<br />
+ = udgift, - = indtægt<br />
1: Arkæologi og bydelscenterplads<br />
Resume:<br />
Etablering af bydelscenterplads, så der kan sælges byggegrunde i Tankefulds bydelscenter fra 2012/13.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Af eksisterende budget for byggemodning af etape 1 er indeholdt udlæg af bydelscenterpladsen etableret<br />
som oplagsplads for byggematerialer. I 2012 skal området udgraves for arkæologiske fund og<br />
adgangsvej mod øst og bydelspladsen <strong>anlæg</strong>ges med fortove ind mod byggefelter og køreplanearealer i<br />
asfalt.<br />
Derved bliver byggegrundene i bydelscenteret mulige at sætte salg og kan bebygges ultimo 2012 og frem<br />
efter.<br />
I 2015 færdiggøres bydelspladsen efter evt. afholdt arkitektkonkurrence for pladsens endelige<br />
udformning i forbindelse med tilslutning til Johannes Jørgensensvejs forlængelse.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Bydelscenterpladsen forbereder tilslutning af Johannes Jørgensensvejs forlængelse fra Ryttervej<br />
Afledt drift:<br />
Tankefuld etape 1 med center plads<br />
Vejdrift 103.000 kr. pr år.<br />
Center plads 142.500 kr. pr. år.<br />
1
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Grønne områder 85.000 kr. pr. år.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 5.000 0 0 0 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift 165 331 331 331 331<br />
Netto 5.165 331 331 331 331<br />
2: Jorderhvervelse og arkæologi<br />
Resume:<br />
Færdiggørelse af etape 1 indbefatter at erhverve jord og foretage arkæologiske undersøgelser af arealet<br />
langs Hellegårdsvej.<br />
Sagsfremstilling:<br />
I lokalplan 540 er der udlagt villagrunde, storparceller til tæt/lave boligformer og et grønt område til<br />
håndtering af overfladevand (vandbassin) på et areal langs Hellegårdsvej, som i dag er privat ejet.<br />
Grundejer ønsker ikke selv at byggemodne området og sælge byggegrunde, men er åben overfor et salg<br />
til kommunen.<br />
Der afsættes i budgettet et beløb til jorderhvervelse(3 ha) og gennemførelse af arkæologiske<br />
udgravninger.<br />
Lånoptagelse på 85% af jorderhvervelsen.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Ingen<br />
Afledt drift:<br />
Se punkt under 1. Arkæologi og centerplads<br />
2
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 4.000 0 0 0 0<br />
Finansiering -2.550 600 600 600 750<br />
Afledt drift<br />
Netto 1.450 600 600 600 750<br />
3: Byggemodning – grunde og veje<br />
Resume:<br />
Omkostningerne til byggemodning af udvidelsen af 1. etape af lokalplan nr. 540 Sofielund, Tankefuld<br />
Nord. Der skal <strong>anlæg</strong>ges veje og stier, grønne friarealer, og etableres forsyninger med vand, kloak og el<br />
mv.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Byggemodningsetapen omfatter et ca. 4 ha stort område, som vejbetjenes fra Sofie Amalievej og<br />
Hellegårdsvej (og først i 2014-15 fra Ryttervej, Johannes Jørgensens vejs forlængelse). Byggemodningen<br />
muliggør etableringen af yderligere 11 villagrunde og 3 storparceller til tæt/lav, rækkehuse.<br />
Hele området pl<strong>anlæg</strong>ges på grønne og bæredygtige præmisser. Derfor indeholder projektet alternativ<br />
energiforsyning, overfladevandet behandles og udnyttes lokalt i de grønne områder. Der skabes optimale<br />
muligheder for bevægelse og ophold, samt sikker og hurtig cykelmulighed til skole og bymidte.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Byggemodning pl<strong>anlæg</strong>ges og styres af Miljø og Teknik med brug af eksterne rådgivere<br />
Afledt drift:<br />
Indehold i punkt 1 drift af 1.etape.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 0 3.600 0 0 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 3.600 0 0 0<br />
4: Salgsfremme<br />
3
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Resume:<br />
Der igangsættes i 2012 en særlig markedsføringskampagne rettet mod de potentielle tilflyttere fra<br />
Odense og Nordsjælland/København.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Med baggrund i markedsføringsstrategien for Tankefuld udvælges privat rådgiver til iværksættelse af<br />
markedsføringskampagne rettet mod potentielle tilflyttere fra Odense og Nordsjælland/København.<br />
<strong>Svendborg</strong> har i forvejen stor tiltrækningskraft på disse tilflyttergrupper, og det drejer sig om at<br />
præsentere dem for de nye produkter/byggemuligheder i Tankefuld.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Ingen<br />
Afledt drift:<br />
Ingen<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 500 0 0 0 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 500 0 0 0 0<br />
5: Afdrag lån<br />
Sagsfremstilling:<br />
4
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
I forbindelse med erhvervelse af arealet til Tankefuld optog <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> et lån på godt 62 mio<br />
kr. (57 ha). Lånet er afdragsfrit – men skal afdrages i takt med salget. Etape 1 og 2 udgør ca. 25 ha<br />
svarende til 27,2 mio kr.<br />
Der budgetlægges med tilbagebetaling på lånet i takt med det budgetterede grundsalg.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Afdrag lån 0 0 3600 800 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 0 3.600 800 0<br />
6: Salg af byggegrunde<br />
Sagsfremstilling<br />
Indtægterne fra kommunens grundsalg skal dække omkostningerne ved køb af jord, byggemodning,<br />
projektudvikling, markedsføring og finansieringsomkostninger. Samtidig skal grundene prissættes så de<br />
udgør markedsprisen for byggegrunde i <strong>Svendborg</strong>, så private udbydere ikke udsættes for unfair<br />
konkurrence.<br />
<strong>Kommune</strong>ns grundpriser blevet vurderet af lokale ejendomsmæglere og vurderet til at ligge på<br />
markedsprisniveau. Grundpriserne er blevet politisk fastsat i foråret 2011 og offentliggjort i forbindelse<br />
med det offentlige udbud. Der er solgt en storparcel til Fyns Almennyttige Boligselskab og indkommet<br />
bud på 3 villagrunde.<br />
Grundpriserne Etape 1 (ekskl. moms):<br />
Cottaslow 900 kr./kvm<br />
Villagrunde 900 kr./kvm<br />
Rækkehusgrunde 1350 kr./kvm<br />
Tæt/lav og etage 1350 kr./kvm<br />
Punkthuse 1350 Kr./kvm<br />
Centerbebyggelse 2250 kr./kvm (forslag ikke prisfastsat/offentligt udbud)<br />
Budgetteret salg af etape 1 i 2014<br />
7 villagrunde<br />
8 cottaslow<br />
4 storparceller<br />
I alt budgetteret grundsalg 2014 : 22,7 mio kr.<br />
Budgetteret salg af etape 1 i 2015<br />
1 bydelscentergrund<br />
5
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
I alt budgetteret grundsalg 2015 : 5,5 mio kr.<br />
Efter 2015 er der budgetteret med i etape 1 en restbeholdning af 5 bydelscentergrunde med en<br />
samlet værdi af 25,2 mio kr.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Ingen<br />
Afledt drift:<br />
Ingen<br />
Økonomi (1.000 kr.):<br />
Her anføres den samlede økonomi for projektet<br />
<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 0 0 0 0 0<br />
Salg af byggegrunde -22.700 -5.500 -25.200<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 0 -22.700 -5.500 -25.200<br />
6
Bilag: 2.5. Anlæg: Tankefuld etape 2, UKP<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 171542/11
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Plan og Erhverv<br />
TANKEFULD, ETAPE 2<br />
1.000 kr.<br />
Projektering og arkæologi 8.000<br />
Byggemodning - grunde, interne veje 20.000 14.000<br />
Byggemodning - grøn og salgsfremme 500 3.500 3.100<br />
Afdrag lån 1.200 4.500<br />
Salg af byggegrunde -4.400 -19.500<br />
I alt 500 8.000 21.300 3.100<br />
+ = udgift, - = indtægt<br />
1: Projektudvikling<br />
Resume:<br />
Der er behov for løbende projektudvikling og detailpl<strong>anlæg</strong>ning af Tankefuld i de kommende år.<br />
Udgifterne fra 2016 er beløb ikke indsat – men vurderes til 1,0 mio kr. årligt til projektets sluttidspunkt.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Grundsalget forudsætter omfattende markedsføringsinitiativer og opsøgende aktiviteter i forhold til<br />
bygherrer og investorer, herunder illustrerede investorprospekter omkring byudviklingen.<br />
Bebyggelsesplaner skal detaljeres og koordineres med investorer og bygherrers ønsker. Der skal<br />
udarbejdes nye lokalplaner for de næste bebyggelsesetaper og tilknyttes rådgivere med særlig ekspertise<br />
i projektudvikling og markedsføring af byggemulighederne i Tankefuld. Projektet har desuden behov for<br />
at tilknytte eksperter med viden om bæredygtighedstiltag indenfor miljøforsvarlig infrastruktur,<br />
lavenergibebyggelser, klimahåndtering mv.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Bygge-, bæredygtigheds- og landskabsprojekterne skal udvikles i tæt samarbejde med afdelingerne Vej,<br />
Byg og Miljø og Natur og Vand.<br />
Afledt drift:<br />
Ingen<br />
1
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 0 0 1.000 1.000 1.000<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 0 1.000 1.000 1.000<br />
2: Projektering og arkæologi<br />
Resume:<br />
Omkostningerne til byggemodning af 2. etape af lokalplan nr. 540 Sofielund, Tankefuld Nord. Der skal<br />
undersøges for arkæologi og der skal projekteres for <strong>anlæg</strong> af veje og stier, grønne friarealer, og<br />
etableres forsyninger med vand, kloak og el mv.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Byggemodningsetape 2 omfatter et ca. 14 ha stort område, som vejbetjenes fra midlertidigt fra<br />
Hellegårdsvej (og først i 2014-15 fra Ryttervej, Johannes Jørgensens vejs forlængelse). Byggemodningen<br />
muliggør etableringen af yderligere 22 villagrunde og 14 storparceller til tæt/lav, rækkehuse og<br />
etagebyggeri og en grund til fremtidig børnehave.<br />
Hele området pl<strong>anlæg</strong>ges på grønne og bæredygtige præmisser. Derfor indeholder projektet alternativ<br />
energiforsyning, overfladevandet behandles og udnyttes lokalt i de grønne områder. Der skabes optimale<br />
muligheder for bevægelse og ophold, samt sikker og hurtig cykelmulighed til skole og bymidte.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Byggemodning og projektering pl<strong>anlæg</strong>ges og styres af Miljø og Teknik med brug af eksterne rådgivere<br />
Afledt drift: Drift af delområdet (se næste punkt 3. Byggemodning – grunde og veje)<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 0 8.000 0 0 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 8.000 0 0 0<br />
3: Byggemodning – grunde og interne veje<br />
2
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Resume:<br />
Omkostningerne til byggemodning af 2. Etape af lokalplan nr. 540 Sofielund, Tankefuld Nord. Der skal<br />
<strong>anlæg</strong>ges veje og stier, grønne friarealer, og etableres forsyninger med vand, kloak og el mv.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Byggemodningsetape 2 omfatter et ca. 14 ha stort område, som vejbetjenes fra midlertidigt fra<br />
Hellegårdsvej (og først i 2014-15 fra Ryttervej, Johannes Jørgensens vejs forlængelse). Byggemodningen<br />
muliggør etableringen af yderligere 22 villagrunde og 14 storparceller til tæt/lav, rækkehuse og<br />
etagebyggeri og en grund til fremtidig børnehave.<br />
Hele området pl<strong>anlæg</strong>ges på grønne og bæredygtige præmisser. Derfor indeholder projektet alternativ<br />
energiforsyning, overfladevandet behandles og udnyttes lokalt i de grønne områder. Der skabes optimale<br />
muligheder for bevægelse og ophold, samt sikker og hurtig cykelmulighed til skole og bymidte.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Byggemodning pl<strong>anlæg</strong>ges og styres af Miljø og Teknik med brug af eksterne rådgivere<br />
Afledt drift:<br />
Det forudsættes at de interne veje og de nære grønne områder overdrages til lokale grundejerforeninger,<br />
der skal stå for drift og vedligeholdelse. Der er i <strong>anlæg</strong>sbudgetterne afsat mindre udgifter til drift og<br />
vedligeholdelse i 2-3 år efter byggemodningen.<br />
Tankefuld etape 2<br />
Vejdrift 55.000 kr. pr år.<br />
Grønne områder 80.000 kr. pr. år.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 0 0 20.000 14.000 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift 135 135<br />
Netto 0 0 20.000 14.135 135<br />
4: Byggemodning – grøn og salgsfremme<br />
Resume:<br />
3
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Der skal i budgettet afsættes et beløb til at klargøre de grønne fællesarealer i en høj kvalitet<br />
(landskabsbyen). Ligeledes skal der afsættes midler til markedsføring af byggegrundene og<br />
salgsfremmende aktiviteter. Her kan nævnes etablering af kunst og skulpturer integreret i landskabet og<br />
i de nye bebyggelser.<br />
Sagsfremstilling:<br />
Der afsættes i budgettet beløb til beplantning langs veje og stier, <strong>anlæg</strong> af rekreative opholdsarealer i<br />
boligområderne i 2. Etape af lokalplan nr. 540 Sofielund, Tankefuld Nord. Der skal undersøges for<br />
arkæologi, <strong>anlæg</strong>ges veje og stier, grønne friarealer, og etableres forsyninger med vand, kloak og el mv.<br />
Hele området pl<strong>anlæg</strong>ges på grønne og bæredygtige præmisser. Derfor indeholder projektet alternativ<br />
overfladevandet behandles og udnyttes lokalt i de grønne områder. Der skabes optimale muligheder for<br />
bevægelse og ophold, samt sikker og hurtig cykelmulighed til skole og bymidte.<br />
Af det afsatte beløb afholdes udgifter til markedsføring af byggegrunde.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Degrønne projekter pl<strong>anlæg</strong>ges sammen med Natur og Vand<br />
Afledt drift:<br />
Indeholdt i punkt 3 Afledt drift af byggemodning.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 500 0 3.500 3.100 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 500 0 3.500 3.100 0<br />
5. Afdrag lån<br />
Sagsfremstilling:<br />
I forbindelse med erhvervelse af arealet til Tankefuld optog <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> et lån på godt 62 mio<br />
kr. (57 ha). Lånet er afdragsfrit – men skal afdrages i takt med salget. Etape 1 og 2 udgør ca. 25 ha<br />
svarende til 27,2 mio kr.<br />
Der budgetlægges med tilbagebetaling på lånet i takt med det budgetterede grundsalg.<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Afdrag lån 0 0 1.200 4.100 0<br />
Finansiering<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 0 1.200 4.100 0<br />
4
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
6: Salg af byggegrunde<br />
Sagsfremstilling<br />
Indtægterne fra kommunens grundsalg skal dække omkostningerne ved køb af jord, byggemodning,<br />
projektudvikling, markedsføring og finansieringsomkostninger. Samtidig skal grundene prissættes så de<br />
udgør markedsprisen for byggegrunde i <strong>Svendborg</strong>, så private udbydere ikke udsættes for unfair<br />
konkurrence.<br />
<strong>Kommune</strong>ns grundpriser er blevet vurderet af lokale ejendomsmæglere og vurderet til at ligge på<br />
markedsprisniveau. Grundpriserne er blevet politisk fastsat i foråret 2011 og offentliggjort i forbindelse<br />
med det offentlige udbud.<br />
Grundpriserne (ekskl. moms):<br />
Cottaslow 900 kr./kvm<br />
Villagrunde 900 kr./kvm<br />
Rækkehusgrunde 1350 kr./kvm<br />
Tæt/lav og etage 1350 kr./kvm<br />
Punkthuse 1350 Kr./kvm<br />
Centerbebyggelse 2250 kr./kvm (forslag ikke prisfastsat/offentligt udbud)<br />
Budgetteret salg af etape 2 i 2014<br />
8 villagrunde<br />
i alt 4,4 mio kr.<br />
Budgetteret salg af etape 2 i 2015<br />
14 villagrunde<br />
2 storparceller<br />
i alt 19,5 mio kr.<br />
Efter 2015 er der budgetteret med i etape 1 en restbeholdning af 12 storparceller til en samlet værdi af<br />
76,8 mio kr.<br />
Påvirkning på andre områder:<br />
Ingen<br />
Afledt drift:<br />
Ingen<br />
Økonomi (1.000 kr.):<br />
Her anføres den samlede økonomi for projektet<br />
5
Budget 2012 <strong>Udvidelsesblok</strong> <strong>anlæg</strong><br />
Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
2012 2013 2014 2015 Efter 2015<br />
Anlægsudgift 0 0<br />
Finansiering -4.400 -19.500 -76.800<br />
Afledt drift<br />
Netto 0 0 -4.400 -19.500 -76.800<br />
6
Bilag: 3.1. Tema: Udrulning af <strong>Svendborg</strong>projektet, UKP, BU, SFU<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 118124/11
BUDGET 2012 –<br />
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING<br />
UDRULNING AF IDRÆTSSKOLEPROJEKTET – UKP, BU, SFU<br />
FORMÅL (TEMA)<br />
Ifm. budget 2011 blev det vedtaget, at videreføre kommunens nuværende 7 idrætsskoler iht. det vedtagne<br />
idrætsskolekoncept.<br />
Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode således, at alle skoler fra 0.-10. klasse incl.<br />
specialklasserne har 6 lektioners idræt om ugen.<br />
AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET)<br />
Udrulning af Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode efter nedenstående plan:<br />
2012/2013 0.-8. kl. på nuværende idrætsskoler<br />
0.-3. kl. på øvrige skoler<br />
7. kl. på Nymarkskolen<br />
2013/2014 0.-9. kl. på nuværende idrætsskoler<br />
0.-6. kl. på øvrige skoler<br />
7.-8. kl. på Nymarkskolen<br />
2014/2015 0.-9. kl. på nuværende idrætsskoler<br />
0.-9. kl. på øvrige skoler<br />
7.-10. kl. på Nymarkskolen<br />
Herudover skal en udrulning for specialklasserne indarbejdes i ovenstående plan.<br />
Idrætsskolekonceptet og rammerne for helhedsskolen betyder, at for 1.-3. klasserne tillægges skoledagen yderligere 2<br />
ugentlige lektioner således, at der er gode muligheder for at udvikle skolerne indenfor helhedsskolens rammer<br />
samtidig med de 6 lektioners idræt.<br />
For de lærere og pædagoger, der endnu ikke har gennemført uddannelsen i det aldersrelaterede træningskoncept vil<br />
der blive gennemført et koncentreret forløb i efteråret 2012. For lærerne i overbygningen vil der blive tale om et<br />
kortere forløb, der bygger videre på det eksisterende. Der søges ekstern finansiering til uddannelsesdelen.<br />
Herudover vil der blive arbejdet med videndeling skolerne imellem.<br />
EFFEKT (MÅL)<br />
<strong>Svendborg</strong> fremstår som mønstereksempel i andre kommuner og ønsket fra skolerne er, at alle folkeskoler i<br />
<strong>Svendborg</strong> bliver idrætsskoler således, at alle elever i 0.-10. klasse får 6 lektioners idræt om ugen.
BUDGET 2012 –<br />
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING<br />
<strong>Svendborg</strong> kommune har sammen med forskerne i <strong>Svendborg</strong>projektet vist, hvordan man i skolerne kan lave<br />
sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn og dermed vist, hvordan idræt i skolen kan være et fundament<br />
for øget folkesundhed.<br />
Forskningsresultaterne viser blandt andet at:<br />
Børnene får nedsat risikoen for type II diabetes med 45%<br />
Børnene bliver i bedre fysisk form<br />
Børnene får bedre koordination og balance<br />
Børnene bliver stærkere<br />
Børnene bliver mindre fede<br />
Fede børn har størst risiko for overbelastningsskader<br />
Børnene får lavere risiko for rygproblemer<br />
Effekten er især markant for de børn, der normalt ikke dyrker idræt i fritiden. Fra andre undersøgelser ved man, at<br />
disse børn ofte kommer fra ”svage” familier uden tradition for foreningsidræt, og idrætsskolerne er derfor især en<br />
gevinst hos børn fra disse familier.<br />
Ud over de rent forskningsmæssige resultater er nogle af konklusionerne fra skolelederne på idrætsskolerne:<br />
Der er mere udeliv på skolerne<br />
Færre konflikter i skolegården<br />
Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger<br />
Et tættere netværk mellem idrætslærerne<br />
Mere bevægelse og mere koncentration i flere fag<br />
Mere ro i timerne<br />
Skolerne skal i de kommende år arbejde mere med inklusion. Idrætsskolerne kan i et samspil med Helhedsskolen<br />
medvirke til at børn med særlige behov i højere grad kan inkluderes i normalklasserne.<br />
INVOLVEREDE/PROCES<br />
Idrætsskoleprojektet er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Sundhed<br />
og Forebyggelse og Kultur, Erhverv og Udvikling.<br />
Til arbejdet med udrulningsplanerne er der nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe. Herudover skal der arbejdes<br />
med implementeringsplan, videndeling og øget samarbejde med idrætsforeningerne.
ØKONOMI<br />
BUDGET 2012 –<br />
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING<br />
Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015<br />
Normalklasser<br />
3.456.234 10.505.547 14.582.850 15.958.326<br />
Specialklasser 265.909 891.428 1.271.298 1.306.752<br />
Personlig assistance 210.000 210.000 210.000 210.000<br />
ATK - lærertimer 526.432 293.280 99.679 22.000<br />
ATK – kursusudgifter 172.200 96.000 31.800 10.000<br />
Ekstra rengøring i hallerne 200.000 200.000 200.000 200.000<br />
Samlet udgift 4.830.775 12.196.255 16.395.627 17.707.078<br />
Nuværende budget 1.192.333 2.861.600 2.861.600 2.861.600<br />
Finansieringsbehov 3.638.442 9.334.655 13.534.027 14.845.478<br />
Bemærkninger<br />
I ovenstående beregninger er der indregnet:<br />
ekstra idræt til specialklasserne, hvoraf nogle har en del af idrætsundervisningen sammen med<br />
normalklasserne<br />
ekstra timer til personlig assistance for de handicappede elever<br />
udgifter til kompetenceudvikling i ATK for lærere og pædagoger i både normal- og specialklasser (fra 2015 er<br />
der afsat udgifter til 4 nytilkomne lærere/pædagoger)<br />
I takt med udrulningen af idrætsskolekonceptet til alle skoler og alle klasser, vil der være et øget pres på kommunens<br />
idrætshaller. I aftalen med hallerne råder skolerne dagligt over hallerne i tidsrummet kl. 8-15, men har hidtil ikke<br />
udnyttet alle timerne. Det har været til fordel for andre brugergrupper, som fremover må henvises til efter kl. 15 eller<br />
andre lokaler.<br />
Da der vil være en øget belægning i hallerne, vil der også være øget slidtage og ekstra rengøring. Det forslås derfor, at<br />
der årligt afsættes kr. 200.000 til dækning af de øgede omkostninger. Beløbet fordeles via det store haludvalg.<br />
Den nye skolestruktur medfører, at der tilføres elever fra Vestre Skole og samtidig med udrulning af<br />
idrætsskoleprojektet vil der blive mangel på omklædningsfaciliteter i Rantzausmindehallen. Der skal derfor udarbejdes<br />
en nærmere afdækning af behovet for omklædningsfaciliteter og de afledte økonomiske forhold omkring dette.<br />
I de første 3 år har idrætsskolerne haft egenfinansiering af den ekstra idræt svarende til ca. 1,5 lektioner pr. klasse.<br />
Da udrulningen fremover omfatter alle skoler vil et krav om egenfinansiering være identisk med en rammebesparelse.<br />
(1,5 lektions egenfiansiering vil svare til en rammebesparelse på kr. 4.696.800 (4.-10.kl.), når projektet er fuld<br />
udrullet).<br />
I ovenstående beregninger er rammebesparelsen ikke indregnet.
Bilag: 4.1. 2010 samarbejdsaftale <strong>Svendborg</strong> - ENDELIG.docx<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 142413/11
Team Danmark og <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, herefter parterne, er blevet enige om denne<br />
samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Parterne som vedkender sig principperne i Lov om Eliteidræt af 26. april 2004, og herunder:<br />
At der skal sikres en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af eliteidræt i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere<br />
At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt<br />
såvel som socialt<br />
At der særligt skal varetages talentrekruttering og -udvikling<br />
At der skal tilvejebringes uddannelsestilbud til eliteidrætsudøvere<br />
At der skal etableres arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for<br />
eliteidrætsudøvere<br />
er blevet enige om følgende:<br />
§ 1. Organisation<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> har senest 1. juli 2011 etableret eliteorganisationen <strong>Svendborg</strong> Elitesport som<br />
varetager arbejder med at sikre de bedst mulige rammer for eliteidrætten.<br />
Den nærmere organisering af <strong>Svendborg</strong> Elitesport er beskrevet i bilag 1.<br />
Den overordnede pl<strong>anlæg</strong>ning i forhold til samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> tilrettelægges i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning, der har<br />
ansvaret for idrætsområdet. <strong>Svendborg</strong> Elitesports elitekoordinator, er Team Danmarks<br />
kontaktperson i det daglige samarbejde.<br />
Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de<br />
regelmæssige møder.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> afsætter i samarbejde med <strong>Svendborg</strong> Idræts Samvirke i hvert af årene 2011,<br />
2012, 2013 og 2014 kr. 290.000 til eliteidrætsaktiviteter og talentudvikling i regi af denne<br />
samarbejdsaftale, herunder udvikling af de prioriterede eliteidrætsklubber og<br />
talentudviklingsmiljøer. Hertil kommer midler afsat i idrætsklyngen Sport Study <strong>Svendborg</strong> til<br />
understøtning af samarbejdsaftalen, jfr. bilag 2.<br />
Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 i administrationsbidrag samt faglig<br />
støtte til projekter i relation til aftalen.<br />
§ 2. Prioriterede idrætsgrene<br />
Udpegning til prioriteret idrætsgren forudsætter, at Team Danmark på nationalt plan støtter<br />
idrætsgrenen, og:<br />
At klubben er udpeget af specialforbundet som et centralt talentudviklingsmiljø i<br />
idrætsgrenen<br />
1
At der er et nationalt resultatperspektiv i klubben (kan føde talenter til Ungdoms-landshold,<br />
TD-talentcentre o. lign.) indenfor en 4-årig periode<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og Team Danmark prioriterer i aftaleperioden at udvikle flg. Team Danmark<br />
støttede idrætsgrene:<br />
Badminton<br />
Sejlsport<br />
Håndbold<br />
Motocross<br />
Svømning<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> gennemfører i perioden 2011-2014 de i bilag 3 aftalte handlingsplaner i<br />
samarbejde med klubberne og specialforbundene.<br />
Det idrætsspecifikke aldersrelaterede træningskoncept skal - i samarbejde med specialforbund og<br />
klubber - implementeres i de idrætsgrene, hvor specialforbundet har udarbejdet et aldersrelateret<br />
træningskoncept – i aftaleperioden badminton, sejlsport, håndbold, motocross og svømning.<br />
§ 3. Idrætsskoler<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> driver p.t. i alt 6 idrætsskoler i folkeskoleregi i aftaleperioden. Disse<br />
idrætsskoler indebærer et udvidet aldersrelateret idrætstilbud i 0.- 6. klasse.<br />
Senest med udgangen af 2012 har <strong>Svendborg</strong> kommune etableret min. 1 idrætsskole med udvidet<br />
idrætsspecifik morgentræningstilbud i 7. – 9. klasse.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> sikrer, at træningen på idrætsskolerne i 7.-9. klasse er koordineret med<br />
træningen i klubberne.<br />
Idrætsskolerne tilbyder træning i overensstemmelse med Team Danmarks aldersrelaterede<br />
træningskoncept og harmonerer med Team Danmarks og Danmarks Idræts-Forbunds koncept for<br />
idrætsskoler (bilag 4 - Konceptbeskrivelse: Idrætsskoler).<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> sikrer, at idrætslærerne på idrætsskolerne i perioden gennemgår den relevante<br />
efteruddannelse i aldersrelateret træning, som tilbydes af University Colleges i samarbejde med<br />
Team Danmark.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> sikrer, at repræsentanter for alle idrætsskoler deltager ved de halvårlige møder<br />
i Team Danmarks idrætsskole-netværk.<br />
§ 4. Ungdomsuddannelser<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> koordinerer, at de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner muliggør fleksible<br />
uddannelsestilbud, som indebærer:<br />
At talenter vil kunne gennemføre 2-3 ugentlige træninger inden for den normale skoletid<br />
At der er koordination mellem de forskellige uddannelsesinstitutioners skemalægning, så der<br />
på tværs af uddannelsesinstitutionerne (herunder også idrætsskolerne) samt årgangene vil<br />
kunne etableres fælles træningstilbud for talenterne<br />
2
At træningstilbuddet er koordineret med træningen i de prioriterede idrætsgrene<br />
At uddannelsesinstitutionerne varetager den fornødne uddannelsesvejledning, fleksible<br />
skemalægning, og at der i fornødent omfang tildeles ekstraundervisning (efter fastlagte<br />
regler) som følge af deltagelse i stævner og træningslejre<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> stræber efter, at indgå i dialog med Team Danmark om optimere ovennævnte<br />
tilbud, så der sikres et godt samspil med en kommende revision eller fornyelse af Team Danmarkordningen.<br />
Team Danmark bistår med rådgivning ved pl<strong>anlæg</strong>ningen af de fleksible ungdomsuddannelser.<br />
§ 5. Sportsmedicin, sportsfysiologi og sportspsykologi<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> etablerer i løbet af 2011 idrætsmedicinsk servicetilbud for involverede talenter<br />
og eliteaktive.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> etablerer i løbet af 2011 fysisk træningstilbud for involverede talenter og<br />
eliteaktive.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> afvikler efter behov kurser med anvendelse af undervisere, som er godkendte<br />
af Team Danmark. Det drejer sig bla. om:<br />
Basal sportsernæring<br />
Basal skadesforebyggelse og -skadesbehandling<br />
Basal sportspsykologi (atleter, forældre, lærere og trænere)<br />
Mv.<br />
Team Danmark eller Team Danmarks samarbejdspartnere bistår med fornøden efteruddannelse og<br />
netværkstilbud af stedlige eksperter inden for sportsernæring, sportspsykologi m.v.<br />
Elitekoordinatoren har ansvar for at sikre, at kvaliteten i det lokale tilbud til talenterne i de<br />
prioriterede idrætsgrene lever op til Team Danmarks standard, og herunder at anvendte eksterne<br />
eksperter indgår i Team Danmarks eksterne netværk.<br />
§ 6. Træneruddannelse<br />
Team Danmark bistår – i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund – kommunen ved at stille<br />
stedlige uddannelses- og efteruddannelsestilbud til rådighed for trænere. Dette sker særligt med<br />
henblik på implementering af det aldersrelaterede træningskoncept.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> tilskynder stedlige trænere til at tage de fornødne kompetencegivende<br />
uddannelsestilbud med henblik på at kunne gennemføre aldersrelateret træning og instruktion efter<br />
principperne i det aldersrelaterede træningskoncept.<br />
Det tilstræbes, at samtlige trænere i de prioriterede idrætsgrene har gennemført den fornødne<br />
træneruddannelse i aftaleperioden.<br />
3
§ 7. Immaterielle rettigheder<br />
Det er væsentligt for parterne, at der gensidigt værnes om parternes immaterielle rettigheder.<br />
Parterne skal således i enhver henseende forsøge at værne om parternes brandværdi.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> kan som led i sin markedsføring eller med henblik på at tiltrække investorer<br />
eller sponsorater anvende Team Danmarks navn eller logo i overensstemmelse med de nærmere<br />
retningslinjer herfor. Det vil dog i hvert enkelt tilfælde specifikt skulle aftales med Team Danmark,<br />
såfremt Team Danmarks logo ønskes anvendt.<br />
§ 8. Faciliteter<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> forpligter sig til at sikre, at der er tilstrækkelig adgang til idrætsfaciliteter for de<br />
prioriterede idrætsgrene, så træningen af talenter vil kunne gennemføres efter principperne i det<br />
idrætsspecifikke aldersrelaterede træningskoncept.<br />
§ 9. Evaluering og genforhandling<br />
Første kvartal hvert år afholdes et møde mellem Team Danmark og <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, hvor<br />
nærværende samarbejdsaftale drøftes med henblik på at vurdere, om samarbejdet i praksis lever op<br />
til de gensidige forventninger. Primo 2014 igangsætter parterne en fælles evaluering af<br />
samarbejdsaftalen.<br />
Parterne kan til enhver tid i aftaleperioden tage initiativ til genforhandling af nærværende<br />
samarbejdsaftale.<br />
§ 10. Ikrafttræden og udløb<br />
Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. juli 2011 og udløber – med mindre andet aftales – 31. december<br />
2014.<br />
Tiltrådt xx.xx. 2011<br />
_________________________ _________________________<br />
Carl Holst Curt Sørensen<br />
Bestyrelsesformand Borgmester<br />
Team Danmark <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
_________________________ _________________________<br />
Michael Andersen Tim Jeppesen<br />
Direktør Direktør Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Team Danmark <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
4
Bilag:<br />
Bilag 1: Organisation<br />
Bilag 2: Økonomisk oversigt<br />
Bilag 3: Handlingsplan prioriterede idrætsgrene<br />
Bilag 4: Konceptbeskrivelse: Idrætsskoler<br />
5
Bilag: 4.2. Bilag 1 - organisering af <strong>Svendborg</strong> Eliteråd.docx<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 142417/11
Bilag 1<br />
ORGANISATION AF SVENDBORG ELITERÅD<br />
<strong>Svendborg</strong> Eliteråd nedsættes primo 2011.<br />
Eliterådet består af 9 medlemmer udpeget efter følgende kriterier:<br />
ét medlem fra Udvalget for kultur og pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
ét medlem fra <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> i form af elitekoordinatoren<br />
ét medlem fra erhvervslivet udpeget af <strong>Svendborg</strong> Erhvervsråd<br />
ét medlem fra <strong>Svendborg</strong> Idræts Samvirke<br />
to medlemmer fra satsidrætterne nævnt i samarbejdsaftalen med Team Danmark<br />
ét medlem udpeget af idrætsskolerne<br />
ét medlem udpeget af Sport Study <strong>Svendborg</strong><br />
én repræsentant fra Team Danmark<br />
Eliterådet konstituerer sig med formand og næstformand.<br />
Eliterådet mødes minimum 4 gange årligt.<br />
Eliterådets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.<br />
Administrativ bistand i form af mødeindkaldelser, dagsordener, referater m.m. foretages af<br />
elitesekretariatet.<br />
Formand og elitekoordinator har kontakten til politikere og direktørområder.<br />
Eliterådets opgaver:<br />
Fastlægge overordnede rammer for talent- og eliteudvikling i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> i<br />
forhold til aftalen mellem Team Danmark og <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Understøtte, koordinere og fremme elite- og talentudviklingen i idrætsklubberne i<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Sikre gode trænings- og udviklingsmiljøer for idrætstalenterne, hvor der skabes<br />
sammenhæng i talenternes hverdag mellem idræt og uddannelse<br />
Sparring med elitekoordinator<br />
Afgiver høringssvar til det politiske system<br />
Bevilger penge til talent- og klubudvikling ud fra det tildelte budget til Eliterådet
Bilag: 4.3. Bilag 2 - økonomisk oversigt.docx<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 142453/11
Bilag 2<br />
ØKONOMISK OVERSIGT SVENDBORG ELITESPORT<br />
Der er i 2011 i alt afsat 5.871.000 kr. i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> samt 400.000 kr. i Sport Study<br />
<strong>Svendborg</strong>.<br />
Herudover er der fundraiset foreløbig 24 mio. kr. til den igangværende forskning i<br />
<strong>Svendborg</strong>projektet.<br />
Der er planlagt nye forskningsstudier for foreløbig 8 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. er afsat til en mobil<br />
skadesklinik med tilknyttede fysioterapeuter, kiropraktorer og læger, der vil betjene idrætsskoler,<br />
kontrolskoler og sportsklasser. Det er tanken at fundraise yderligere, således skadesklinikken kan<br />
betjene alle folkeskoleelever i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> samt alle ungdomsuddannelser.<br />
<strong>Svendborg</strong>projektet - idrætsskoler for 0.-6. klasse på<br />
6 skoler, i skoleåret 2010/2011 i alt 1200 børn<br />
Budget 2011 Budget 2012<br />
5.370.000 5.370.000<br />
Sportsklasser 7.-9. klasse, forventet opstart 2012 Afventer<br />
budgetforhandlinger<br />
Løn til elitekoordinator – ½ stilling 211.000 211.000<br />
Eliteråd – nedsættes primo 2011, og fastlægger<br />
herefter fordeling af midler til aktiviteter som fx:<br />
Klubudvikling<br />
Kurser for talenter<br />
Fysioterapeutisk screening<br />
Fysisk træningstilbud<br />
120.000 120.000<br />
<strong>Svendborg</strong> Idræts Samvirke – talentudviklingspulje 170.000 170.000<br />
Sport Study <strong>Svendborg</strong><br />
Talentlab – udvikles i samarbejde med<br />
EliteLab Denmark ApS.<br />
Sportsklasser<br />
Talentaktiviteter<br />
Udvikling af model for fleksible<br />
træningsordninger i ungdomsuddannelserne<br />
100.000<br />
50.000<br />
50.000<br />
200.000<br />
Budget fastlægges<br />
ultimo 2011
Bilag: 4.4. Bilag 3 - handlingsplan prioriterede idrætsgrene.doc<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 142459/11
Bilag 3<br />
Handlingsplan for prioriterede idrætsgrene 2011-2014<br />
Idrætsgren/forening: __________________________________________<br />
1. Klubudvikling<br />
Status:<br />
Organisation<br />
Elitepolitik<br />
Økonomi<br />
Strategier<br />
Personale<br />
Hvilke udviklingsområder har klubben inden for disse områder?<br />
Hvilke handlinger gennemføres hvornår i 2011-14?<br />
2. Trænerressourcer<br />
Hvilket uddannelsesniveau har trænerne med ansvar for klubbens talentudvikling:<br />
___________________________________________________________<br />
Det er en forudsætning, at alle talenttrænere i perioden 2011-2014 som minimum har<br />
gennemført flg. træneruddannelse:<br />
a. Niveau 2 i forbundsuddannelse samt DIF’s efteruddannelse i Aldersrelateret<br />
Trænings Koncept.<br />
eller<br />
b. Diplomtræneruddannelse (niveau 3 i DIF’s træneruddannelse – krav til TD<br />
talentcenter-trænere)<br />
Hvilke handlinger gennemføres hvornår for at sikre den fornødne uddannelse af klubbens<br />
talenttrænere?<br />
___________________________________________________________
3. Implementering af Aldersrelateret Trænings Koncept<br />
Træningsmængder ifølge idrætsspecifik (evt. generel) ATK anbefalinger<br />
Præpubertet: (antal træningspas og timer pr. uge)<br />
Pubertet: (antal træningspas og timer pr. uge)<br />
Post-pubertet: (antal træningspas og timer pr. uge)<br />
Udbyder klubben træningsmængder svarende til ATK anbefalingerne?<br />
Gennemføres træningen i overensstemmelse med principperne i det idrætsspecifikke ATK?<br />
Udviklingsområder?<br />
Hvilke handlinger foretages hvornår?<br />
4. Faciliteter<br />
Har talenterne tilstrækkelig adgang til passende træningsfaciliteter på optimale<br />
træningstidspunkter ift. en sammenhængende hverdag?<br />
Udviklingsområder?<br />
Hvilke handlinger foretages hvornår?<br />
5. Adgang og anvendelse af supportfunktioner<br />
a. Sportsmedicinsk behandling<br />
b. Fysisk træning<br />
c. Sportspsykologisk træning<br />
d. Sportsernæring<br />
Modtager atleterne ekspertbistand inden for ovennævnte ekspertområder?<br />
Beskriv omfang/indhold
Har trænerne samarbejde med eksperter inden for ovennævnte områder?<br />
Udviklingsområder?<br />
Hvilke handlinger foretages hvornår?<br />
6. Deltagelse i samarbejde med uddannelsesinstitutioner<br />
Hvordan koordineres træningen med uddannelsesinstitutionerne?<br />
Indgår klubben i kommunens morgentræningstilbud?<br />
_________________<br />
Udviklingsområder?<br />
Hvilke handlinger foretages hvornår?
Bilag: 4.5. Bilag 4 - Koncept for idrætsskoler.pdf<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 142464/11
<strong>Svendborg</strong><br />
projektet<br />
Koncept for<br />
Idrætsskoler<br />
0. - 6. klassetrin
2<br />
www.svendborgelite.dk
Baggrund<br />
I forbindelse med kommunalreformen besluttede Team Danmark (TD) allerede i begyndelsen af 2006, at et<br />
af TD`s indsatsområder fremover ville være etablering af maximalt 25 TD Elitekommuner frem mod 2010. I<br />
forvejen havde TD en aftale med landets fem største kommuner.<br />
De tre gamle kommuner, <strong>Svendborg</strong>, Egebjerg og Gudme, har hver for sig altid være kendetegnet ved et højt<br />
aktivitetsniveau inden for idrætten, og det var derfor naturligt at den nye <strong>Svendborg</strong> kommune var ansøger i<br />
første runde om at blive TD Elitekommune.<br />
Den 17. marts 2007 blev samarbejdsaftalen mellem <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og TD underskrevet. Aftalen er en<br />
rammeaftale, og ambitionsniveauet afhænger af kommunens og idrætslivets visioner på området.<br />
Aftalen med TD rummer muligheden for at udbygge indsatsen for både<br />
bredde-, skole- og eliteidrætten, med fokus på både det sundheds- og forebyggelsesmæssige samt det<br />
talentmæssige område. Derfor har <strong>Svendborg</strong> kommune positioneret sig, så vi fremover kan blive førende i<br />
Danmark på dette område.<br />
Idrætsskolen skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig. Idrætsskolen er skolen for<br />
alle. Den bygger på et ønske om flere og mere idrætsaktive børn med henblik på at give flere idrætsoplevelser<br />
og større idrætsudfoldelsesmuligheder for den enkelte elev. Dette skal gavne den personlige sundheds- og<br />
læringsudvikling i form af bedre velvære, kondition og koncentration.<br />
WHO’s definition af sundhed er: ”Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære<br />
og ikke blot fravær af sygdom og gener.” På idrætsskolerne i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> vil vi styrke sundhedsprofilen<br />
hos eleverne ved bl.a. at sikre udviklingen af almene motoriske færdigheder og sætte fokus på de<br />
sundheds- og ernæringsmæssige aspekter. Samtidig medtænker vi bevægelse i hele skolens dagligdag.<br />
Daglig motion og rigtig ernæring er væsentligt for børns læring og udvikling til levende og videbegærlige,<br />
engagerede og aktive mennesker. Det er vores ønske og forventning, at projektet vil medføre flere aktive børn<br />
- også uden for skolen.<br />
Mangfoldighed og sundhed i bevægelsesudfoldelsen er nøgleord i dette projekt, idet vi mener, at det er<br />
gennem kropslig udfoldelse og bevidst opfattelse af, hvad sundhed er og betyder, at vi udvikler os mest og<br />
bedst. Det er her igennem vi lærer at styre og beherske både vores psykiske og fysiske formåen. <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s 4 overordnede værdier – Borgeren i centrum, Helhed i opgaveløsningen, Læring og udvikling<br />
samt Trivsel - er medtænkt i idrætsskolekonceptet. Idrætsskoler er ikke bare skoler med flere idrætstimer,<br />
men skoler, hvor bevægelse medtænkes i andre fag, og hvor eksempelvis sund kost og ernæring spiller en<br />
stor rolle. Således bliver helheden i projektet en væsentlig faktor, hvor børnene trives i projektet, gode vaner<br />
indlejres og skaber dermed mulighed for livslang motivation for idræt og bevægelse.<br />
Vi ønsker gennem læring og forskning at være foregangskommune på idræts-, sundheds- og forebyggelsesområdet,<br />
og derved være med til at udvikle andre skoler og andre kommuner i Danmark.<br />
Vision<br />
På idrætsskolerne i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> er idræt og bevægelse en meget vigtig del af undervisningen,<br />
dagligdagen og årets gang.<br />
På skolerne sættes der fokus på, at alle børn skal få lyst til og glæde af at bevæge sig. Idrætsskolerne er<br />
katalysatorer for, at eleverne dyrker mere idræt, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange<br />
sunde vaner. Kommende talenter bliver på skolerne bevidste om egne evner og muligheder for udvikling.<br />
Idrætsskolerne, <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og projektets samarbejdspartnere vil udvikle nye undervisnings- og<br />
træningsmetoder, og er proaktive i forhold til ny viden indenfor idræt og læring.<br />
Lærere og SFO-personale samt trænere og undervisere fra foreningerne uddannes i Team Danmarks Aldersrelaterede<br />
Træningskoncept (ATK), som implementeres på alle klassetrin, og læringsmiljøet på idrætsskolerne<br />
kendetegnes ved højt engagement, øget selvværd og trivsel.<br />
3<br />
www.svendborgelite.dk
Sundhedsperspektivet er et nøgleord for idrætsskolerne, hvor fysisk aktivitet og sund livsstil implementeres<br />
synkront. Derfor er skolens dagligdag bygget op omkring dette sundhedsperspektiv, og afspejler sig ud over<br />
undervisningen bl.a. også i længden af frikvarterer, hvor eleverne får tid og rum for bevægelse, og i at der på<br />
skolerne er et sundt supplement til madpakken.<br />
Skolerne bygger bro til fritid og foreningsliv. Gennem samarbejde med de lokale idrætsforeninger og eliteklubber,<br />
idrætsorganisationer og forbund samt kommunens uddannelsesinstitutioner, får eleverne mulighed<br />
for at afprøve et stort antal idrætsgrene. Dette har yderligere det sigte, at flere børn skal dyrke idræt<br />
efter skoletid.<br />
Definition<br />
Team Danmarks definition på idrætsskoler er, at en idrætsskole er en folkeskole, der – ud over den obligatoriske<br />
idræt – har minimum 2-3 ugentlige idrætstilbud i dagtimerne (dobbeltlektioner) fra 1. klasse til 9. klasse.<br />
I <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> er udviklingen af idrætsskoler delt i to faser. Nærværende koncept for 0. - 6. klasse<br />
implementeres ved skolestart august 2008. Idrætsskolekonceptet for 7. – 9. klasse med idrætsspecifik<br />
træning forventes udarbejdet medio 2008.<br />
For 0. – 6. klasse på idrætsskoler i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> er definitionen, at det er skoler, der på mindst ét<br />
spor har minimum 270 minutters idræt fordelt på minimum 3 dage ugentlig. Lektionernes længde kan variere<br />
på de enkelte skoler.<br />
En idrætsskole i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> er en skole for alle, hvor idræt, krop og bevægelse er et væsentligt omdrejningspunkt<br />
for tilrettelæggelsen af skolens dagligdag og undervisning, både i SFO- og skoledelen. Idræt<br />
og bevægelse skal medvirke til udvikling af et sundt læringsmiljø, hvor eleverne generelt bevæger sig mere,<br />
hvor der er fokus på sund levevis, og på udvikling af nye læringsmetoder, der fremmer idræt og sundhed.<br />
Krav til idrætsskoler<br />
Idrætsskolerne er forpligtet på at skabe et godt samarbejde mellem idrætslærere, øvrige faglærere, SFOpersonale<br />
og andre, der har betydning for den samlede forankring af idrætsskolekonceptet.<br />
Undervisningslokaler og -områder såvel ude som inde skal muliggøre opfyldelse af konceptets vision. Idrætsfaciliteterne<br />
på de enkelte skoler kan være meget forskellige, men bør ikke være en begrænsning for idrætsudøvelsen.<br />
Her kan muligheden for at tænke alternativt derfor være en nødvendighed, og udefaciliteterne<br />
og nærområdet skal medtænkes som læringsrum.<br />
Idrætsskolerne forpligter sig til at vedligeholde og udbygge idrætsrekvisitter, så de i videst muligt omfang er<br />
tidssvarende og opdaterede. Man skal tilstræbe at opbygge en velfungerende rekvisitsamling - enten alene, i<br />
samarbejde med naboskolen eller en af de andre idrætsskoler.<br />
Pauser kombineret med udeordning, gode legefaciliteter og/eller adgang til hal og gymnastiksal med aktivitetsfremmende<br />
foranstaltninger tilstræbes.<br />
Endelig bør man på sigt indtænke børnenes skolevej i idrætsskolens hverdag. Det skal være nemmere og<br />
mere sikkert for eleverne at cykle eller gå til og fra skole, end det er at blive kørt.<br />
Undervisningens indhold<br />
Konceptet vil sikre en alsidig idrætsopvækst, som fra skolestart vil hjælpe eleverne til at udvikle et generelt<br />
forbedret fysisk velvære, som forventes at have en afsmittende effekt på hele skolelivet, ligesom glæden og<br />
bevidstheden ved præstationsforbedring vil styrke den enkelte elev. Dermed understøttes også potentielle<br />
talenter i deres udvikling.<br />
4<br />
www.svendborgelite.dk
<strong>Kommune</strong>ns idrætsskoler indgår i et tæt samarbejde med idrætsforeninger og klubber. Deres viden og<br />
ekspertise kommer til udtryk i pl<strong>anlæg</strong>ningen og årsplanerne, således at foreningerne har mulighed for at<br />
byde ind med instruktører og undervisere i de enkelte forløb. Samarbejdet med kommunens idrætsforeninger<br />
medvirker til, at eleverne undervises i en bred vifte af idrætsgrene.<br />
Alsidigheden i idrætsundervisningen sikres endvidere gennem indholdet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse<br />
og Fælles Mål. Det Aldersrelaterede Træningskoncept, der skal medvirke til at forbedre og kvalificere<br />
elevernes idrætsmæssige udvikling, medtænkes.<br />
Ud over idrætsundervisningen søges undervisningen i andre fag ligeledes at indeholde et bevægelsesperspektiv,<br />
således at årsplanen for det enkelte fag tænkes i relation til idrætsskolekonceptet. På alle klassetrin<br />
arbejdes der med tværfaglige emner, hvor krop, bevægelse og sundhed indgår som væsentlige elementer.<br />
Idrætten kan puste liv i alle fag ved at tillægge dem en ekstra dimension, men uden at fratage de enkelte fag<br />
deres kendetegn.<br />
Uddannelse og efteruddannelse<br />
Idrætslærere, andre faglærere og SFO-personale på idrætsskolerne skal have mulighed for relevant efter- og<br />
videreuddannelse med henblik på implementeringen af ATK og, hvordan dette kan sammentænkes med<br />
Fælles Mål for idræt og andre relevante fag.<br />
For at sikre kontinuitet i efteruddannelsen udpeges der på hver skole en koordinator, der fungerer som bindeled<br />
til de andre idrætsskoler med henblik på vidensdeling og erfaringsudveksling. Koordinatorerne mødes<br />
flere gange årligt med relevante repræsentanter fra organisationen bag idrætsskolerne, hvor behovet for<br />
relevante efteruddannelser/kurser afstemmes.<br />
Lokale idrætslærerressourcer og undervisere fra den frivillige idræt indtænkes både som kursusdeltagere og<br />
kursusinstruktører, og alle uddannes i ATK.<br />
Ved udvikling af koncept for 7. – 10. klasse, vil idrætsskolerne på sigt udbyde valgfag for 7-10. klasse med det<br />
formål, at de ældre elever kan fungere som juniorinstruktører for de yngre elever.<br />
Forældresamarbejde – involvering og information<br />
Med implementeringen af idrætsskoler i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, sættes fysisk aktivitet, sundhed og glæden<br />
ved at lege og bevæge sig i højsædet. Her fokuseres på, hvad eleverne skal lære i idræt og ikke blot på,<br />
hvad de skal lave.<br />
For at dette skal lykkes kræver det forældrenes opbakning, og et velfungerende samarbejde mellem skole og<br />
hjem er derfor essentielt. Idrætsskolens medarbejdere vil være imødekommende med hensyn til udviklingen<br />
af forældresamarbejdet, og dette må modsvares af opbakning og velvilje fra forældrene til at investere i dette<br />
samarbejde.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og de enkelte idrætsskoler sørger for løbende information og dialog med forældrene<br />
gennem bl.a. forældremøder, temaaftener med foredrag af eksterne oplægsholdere samt fælles hjemmeside.<br />
Samarbejdspartnere<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> vil samarbejde med interne såvel som eksterne partnere omkring implementeringen af<br />
idrætsskolekonceptet. Antallet af samarbejdspartnere udvikles løbende, og nedenfor er nævnt eksempler på<br />
samarbejdsområder:<br />
Team Danmark - uddannelse af idrætslærere og instruktører i brugen af Team Danmarks Aldersrelaterede<br />
Træningskoncept samt den bagvedliggende idrætsteori.<br />
Endvidere afholdelse af kurser, hvor Team Danmarks eksperter forestår undervisningen af elever, forældre og<br />
ledere m.fl.<br />
5<br />
www.svendborgelite.dk
Klubber/foreninger og SIS - udgangspunktet er, at den almindelige/obligatoriske idrætsundervisning gennem<br />
hele skoleforløbet forestås af skolens idrætslærere og idrætspædagoger.<br />
Af hensyn til den løbende udvikling af skolens idrætsundervisning og de lokale klubbers fritidstilbud, er det<br />
vigtigt at skabe et samarbejde mellem disse. Der tænkes her på klubbernes aktive deltagelse i undervisningen<br />
af eleverne.<br />
Overordnet foregår det i samarbejde med <strong>Svendborg</strong> Idræts Samvirke (SIS), Dansk Skoleidræt (DS), Danmarks<br />
Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), mere lokalt mellem skolen og de små<br />
foreninger i skolens opland.<br />
Det kommunale skoleidrætsudvalg - fungerer bl.a. som sparringspartner for<br />
politikere og embedsmænd i forhold til udvikling af skoleidræt og sundhed.<br />
Afholder i samarbejde med Dansk Skoleidræt - FYN diverse kredsmesterskaber<br />
og medvirker til afholdelse af større regionale og nationale<br />
skoleidrætsaktiviteter i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> såvel som skoleidrætsdage og<br />
-aktiviteter for alle kommunens elever.<br />
Sundhedsafdelingen - har ansvaret for at kommunen i dens opgaveløsning skaber rammer for sund levevis<br />
for kommunens borgere. Sundhedsafdelingen vil således også i samarbejde med idrætsskolerne arbejde for<br />
at give eleverne mulighed for en sundere levevis, herunder iværksætte projekter indenfor sundhedsfremme<br />
og forebyggelse.<br />
Sundhedsplejen - er faglig sparringspartner, hvilket kommer til udtryk i afholdelse af regelmæssige helbredsundersøgelser<br />
og sundhedspædagogiske aktiviteter på skolerne.<br />
Sundhedsplejersken kan således rådgive i forhold til både specifikke og generelle sundhedsfaglige problemstillinger<br />
på skolen. <strong>Svendborg</strong> Erhvervsskole – levnedsmiddelskolen har kompetencer inden for sund og<br />
rigtig ernæring, og kan indgå med instruktion og vejledning til både elever, lærere og forældre.<br />
Skårup Seminarium - har mange lærerstuderende på seminariet med linjefaget idræt, fra august 2008 tillige<br />
pædagogstuderende med linjefag i sundhed, krop og bevægelse og med speciale i børn og unge. Seminariet<br />
vil gerne bruge idrætsskolerne som praktikskoler, ligesom seminariet, der er en del af University College<br />
Lillebælt, kan tilbyde at arrangere efteruddannelse og kurser. Specielt når det drejer sig om pædagogiske,<br />
didaktiske og kommunikationsmæssige vinkler på idræt og børn, herunder sammenhængen mellem krop og<br />
læring, råder seminariet over stor ekspertise. Mange studerende er i forvejen aktive i idrætsforeninger som<br />
ledere og trænere, og vil kunne indgå i projektet på forskellig vis.<br />
Gymnastikhøjskolen Ollerup - idrætsskolerne kan fungere som praktikskoler for elever på instruktøruddannelsen.<br />
I en vis udstrækning kan Gymnastikhøjskolen tilbyde elever fra idrætsskoler at bruge højskolens<br />
faciliteter i forbindelse med emnedagsarrangementer, hvor højskolens elever underviser.<br />
Idrætsskoler kan være et godt rekrutteringsgrundlag for fremtidige udøvere på seriøst niveau og for fremtidige<br />
trænere og ledere. Idrætsskolerne er første led i en kommende fødekæde af trænere og instruktører, og<br />
samarbejdet kan medvirke til at åbne elevernes øjne for fremtidsmulighederne indenfor idrættens verden.<br />
Skolerne i Oure Sport & Performance - skolerne har inden for sejlsport, fodbold, håndbold, dans og golf stor<br />
faglighed såvel indenfor fagene som indenfor instruktøruddannelser i de nævnte idrætterne. Skolerne kan i<br />
alle idrætterne bidrage med instruktørresurser med udgangspunkt i TD’s aldersrelaterede træningskoncept.<br />
Børnehaver og andre pasningstilbud - fokus på sund livsstil og bevægelse hos børn i 0 til 6-års alderen, og<br />
idrætten indtænkes i det daglige pædagogiske arbejde i form af leg og bevægelse alt efter børnenes alder.<br />
Organisering<br />
Politisk refererer idrætsskoleområdet i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> til de tre stående udvalg – Sundhed og Forebyggelse,<br />
Børn og Unge og Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning. Derudover er der nedsat et tværgående politisk ad hoc<br />
udvalg – Idrætsudvalget - som er den daglige politiske samarbejdspartner.<br />
Idrætsskolekonceptet er forankret i Eliteidrætssekretariatet under direktørområdet Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning. Herfra<br />
koordineres og administreres hele Team Danmark aftalen. Der nedsættes et Eliteråd med repræsentanter<br />
fra følgende hovedinteressenter:<br />
Team Danmark, Sport Study Sydfyn, <strong>Svendborg</strong> Idrætssamvirke samt <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> i form af<br />
repræsentanter fra Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse samt Elitesekretariatet.<br />
6<br />
www.svendborgelite.dk
Eliterådet etablerer primo 2008 en styregruppe, som varetager fælles opgaver for idrætsskolerne i <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper, der varetager opgaver i forbindelse med implementering og<br />
vedligeholdelse af idrætsskolekonceptet, herunder<br />
etablering og udbygning af netværk for samarbejde mellem idrætsskoler, klubber og foreninger<br />
kommunikation og etablering af samarbejde mellem idrætsskoler og øvrige interessenter<br />
PR-opgaver<br />
koordineringsopgaver<br />
sikring og opstart af delprojekter, herunder evt. fundraising<br />
kompetenceudvikling<br />
formidling og vidensdeling<br />
kursus- og uddannelsesvirksomhed<br />
koordinering af forskningsprojekter<br />
Der udarbejdes et kommissorium for styregruppens formål, sammensætning og opgaver.<br />
Formidling og vidensdeling<br />
Som en naturlig del i forhold til kommunens værdier – Helhed i opgaveløsningen og Læring og Udvikling - er<br />
vidensdeling, formidling og erfaringsudveksling centrale elementer i projektet.<br />
Et godt internt informationsniveau har derfor høj prioritet, ligesom vi vil arrangere konferencer og være opsøgende<br />
i forhold til eksempelvis nationale og internationale medier, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og<br />
indenfor hele sundhedsområdet.<br />
Forskning<br />
I forbindelse med <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s samarbejdsaftale med Team Danmark er der opstået en enestående<br />
chance for at koble forskningen op omkring idrætsskolekonceptet. Ved hjælp af eksterne økonomiske<br />
midler ønsker vi at gennemføre en omfattende forskning omkring effekterne af den øgede idrætsundervisning<br />
på de 4 deltagende skoler. Forskellige fysiologiske målinger skal gennemføres fra august 2008 til<br />
juni 2011 på alle deltagende elever i idrætsskolekonceptet samt tilsvarende målinger på en kontrolgruppe af<br />
samme størrelse. En detaljeret beskrivelse af forskningsprojektet er beskrevet i et særskilt koncept.<br />
Økonomi<br />
Økonomien i idrætsskolekonceptet er beskrevet i et særskilt notat, som behandles politisk i januar 2008. Efter<br />
politisk behandling indskrives det vedtagne økonomiske grundlag i idrætsskolekonceptet.<br />
Evaluering<br />
Hele Team Danmark samarbejdsaftalen evalueres hvert år i december mellem <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og<br />
Team Danmark.<br />
Medio 2010 evalueres samarbejdsaf-talen med henblik på forlængelse ud over 1. januar 2011.<br />
Idrætsskolekonceptet vil blive evalueret særskilt én gang årligt i februar må-ned, første gang i 2009.<br />
Initiativtager vil være <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> i samar-bejde med styregruppen bag idrætsskolekonceptet.<br />
7<br />
www.svendborgelite.dk
www.svendborgelite.dk<br />
8<br />
svb 2140
Bilag: 4.6. Bilag 5 - Hvad får <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ud af<br />
samarbejdsaftalen med Team Danmark.docx<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 142499/11
Bilag 5<br />
Hvad får <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ud af samarbejdsaftalen med Team Danmark?<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> underskrev den 17. marts 2007 samarbejdsaftalen med Team Danmark, og<br />
skrev dermed under på at udvikle og implementere en række tiltag, der skulle sikre vilkårene for<br />
talentudviklingen i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>. I kraft af denne aftale samarbejder vi bredt på tværs af<br />
kommunen og med andre kommuner i Danmark - der er i øjeblikket 18 Elitekommuner, og<br />
kommunerne er centrale aktører i den strategiske langsigtede udvikling af dansk idræt.<br />
I samarbejdsaftalen er det primære fokus talentudvikling for børn og unge i alderen 12-18 år i<br />
samarbejde med de lokale klubber.<br />
Aftalen udløb med udgangen af 2010. Af tidsmæssige årsager blev genforhandlingen af aftalen<br />
ikke afsluttet i 2010, men skal i stedet afsluttes primo 2011. De fire år <strong>Svendborg</strong> har været<br />
Elitekommune har afsat kraftige fingeraftryk i kommunen:<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> har igangsat Danmarks største idrætsskoleprojekt<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> har medvirket til igangsættelse af verdens største forskningsprojekt<br />
af sin art - bl.a. støttet med 1,6 mio. kr. fra Team Danmark<br />
Efteruddannelse af idrætslærere og pædagoger på idrætsskolerne - støttet med 225.000<br />
kr. fra Team Danmark<br />
Afvikling af to kompetenceudviklingskurser i <strong>Svendborg</strong> IdrætslederAkademi for frivillige i<br />
breddeklubber og sociale klubber<br />
Juniorlederkurser for de ældste elever i folkeskolen<br />
Klubudviklingsforløb i GOG Håndbold og <strong>Svendborg</strong> Basketball Club<br />
Etablering af kraftcenter i sejl<br />
Satellitkraftcenter i badminton<br />
Faglig bistand i forhold til projektudvikling<br />
Faglig bistand i forhold til kurser i idrætsforeninger<br />
Partnerskab og mulighed for brug af Team Danmarks netværk og brand i forbindelse med<br />
bl.a. PR og fundraising, herunder indgang til ministerier<br />
Netop Team Danmarks forbindelse til Sundhedsstyrelsen var udslagsgivende da styrelsen<br />
bevilligede kr. 400.000 til ansættelse af en koordinator i <strong>Svendborg</strong>projektet<br />
Netværk med øvrige elitekommuner, møder 3-4 gange årligt<br />
Netværk med øvrige idrætsskoler, møder 2 gange årligt<br />
Årlig studietur til udlandet, betalt af Team Danmark<br />
Årligt administrationsbidrag på kr. 50.000<br />
Vores samlede strategiske tiltag med sport og idræt gav os titlen som Årets<br />
Idrætskommune 2008<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s samarbejdsaftale med Team Danmark bygger på en høj grad af<br />
sammenhængskraft med Sport Study <strong>Svendborg</strong>, og de to projekter understøtter hinanden på<br />
mange felter – både indenfor uddannelse og sport, men i høj grad også indenfor erhvervsområdet.<br />
I styregruppen for Sport Study <strong>Svendborg</strong> er erhvervslivet repræsenteret med flere nye partnere,<br />
og man har besluttet at understøtte <strong>Svendborg</strong>s aftale med Team Danmark gennem medvirken i<br />
forskellige projekter indenfor talentudvikling og uddannelse af unge i området.<br />
Vi har med vores status som Team Danmark Elitekommune i sammenhæng med vores øvrige<br />
projekter indenfor sport og uddannelse fået etableret en synergi mellem det offentlige, det<br />
private og det frivillige.
Bilag: 4.7. Bilag 6 - Hvad sker der hvis <strong>Svendborg</strong> ikke forlænger<br />
samarbejdsaftalen.docx<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 146736/11
Hvad sker der, hvis <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ikke forlænger samarbejdsaftalen med<br />
Team Danmark?<br />
Samarbejdsaftalen med Team Danmark udløb med udgangen af 2010. Af tidsmæssige årsager blev<br />
genforhandlingen af aftalen ikke afsluttet i 2010, men skal i stedet afsluttes primo 2011.<br />
I samarbejdsaftalen er det primære fokus talentudvikling for børn og unge i alderen 12-18 år i<br />
samarbejde med de lokale klubber.<br />
Den nye samarbejdsaftale er stort set identisk med den aftale, der blev indgået i 2007.<br />
Vi mister alle de fordele, der er beskrevet i notatet om, hvad <strong>Svendborg</strong> får ud af<br />
samarbejdsaftalen med Team Danmark<br />
Vi er ude af det "gode selskab" og mister alle de netværk vi har stor gavn af i det daglige<br />
arbejde og i projektsammenhænge<br />
Vi mister det store netværk af idrætsskoler fra hele landet, som vores idrætslærere på<br />
skolerne har stor nytte og inspiration af<br />
Vi mister momentum i forhold til erhversliv og arbejdspladser, som bruger vores Team<br />
Danmark status som tiltrækningsparameter, og det gør det svært at holde på de unge i<br />
forhold til kvalificeret arbejdskraft<br />
Vi mister synergieffekten mellem Sport Study <strong>Svendborg</strong>, <strong>Svendborg</strong>projektet og Team<br />
Danmark Elitekommune<br />
Vi har ikke mulighed for at søge penge i Team Danmark til uddannelse eller forskning<br />
Vi bliver meget svækket i forhold til vores muligheder for fundraising til idrætsskoler,<br />
formidling, sportsklasser og forskning<br />
Det bliver sværere at få adgang til ministerier - og dermed muligheden for støtte fra bl.a.<br />
Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet<br />
Vi mister troværdighed<br />
Vi mister kontakter til specialforbund og dermed mulighederne for at udvikle vores<br />
satsidrætter, og det vil have konsekvenser for vores breddeklubber<br />
Vi mister sandsynligvis den strategiske følgegruppe til <strong>Svendborg</strong>projektet, da direktør for<br />
Team Danmark, Michael Andersen, sidder med i denne gruppe<br />
Vi mister 50.000 kr. årligt i administrationsgebyr fra Team Danmark
Bilag: 4.8. Bilag 7 - vision Forskningscenter.doc<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 165949/11
SVENDBORGPROJEKTET<br />
Nedenfor beskrives vision om etablering af et nationalt center for forskning<br />
inden for børn og unge i <strong>Svendborg</strong>.<br />
<strong>Svendborg</strong>projektet 2011 - 2014<br />
De nuværende idrætsskoler fortsætter i 0.-6. klasse, og den nuværende forskning fortsætter med<br />
de børn, der ved opstart gik i 0.-4. klasse. <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> arbejder på en udrulningsplan, så<br />
idrætsskolekonceptet implementeres på alle skoler i kommunen i 0.-9. klasse. Samtidig arbejdes<br />
der på at indføre Sportsklasser for talenter i 7.-9. klasse.<br />
Udover den igangværende forskning iværksættes følgende nye studier:<br />
- Fysisk aktivitets indflydelse på indlæring<br />
- Fysisk aktivitets indflydelse på mobning<br />
- Ekstra idræt i skolen – er det nok for teenagere?<br />
- Forældrestudier – undersøgelse af risikogruppe<br />
- Identifikation af risikofaktorer for idræts- og fritidsskader<br />
- Identifikation af skadesforebyggelse for hypermobile børn<br />
- Undersøgelse af effekten af kiropraktik og fysioterapi<br />
- Sundhedsøkonomiske effekter af ekstra idræt i skolen<br />
Ledelserne på OUH og SDU har allerede besluttet, at de vil etablere en fokuseret forskningsgruppe<br />
på området. Dette arbejde er påbegyndt og er en del af et samlet større regionalt forskningscenter<br />
ved <strong>Svendborg</strong> Sygehus.<br />
Der er så stort et potentiale i <strong>Svendborg</strong>projektet, og forskningsenheden ses derfor som spydspids<br />
for et kommende sundhedscenter omkring sundhed og forebyggelse for børn og unge.<br />
Vision<br />
I <strong>Svendborg</strong> etableres et nationalt center for forskning og forebyggelse inden for børn og unge,<br />
som vil blive verdens førende inden for dette felt.<br />
Hvordan når vi derhen?<br />
- <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> indgår partnerskaber omkring sundhedsfremme og forebyggelse i<br />
samarbejde med OUH, SDU, Region Syddanmark, UCL, Danmarks Idrætsforbund, Team<br />
Danmark og øvrige lokale interessenter i <strong>Svendborg</strong><br />
- Resultaterne fra <strong>Svendborg</strong>projektet bruges fremadrettet til yderligere forskning med børn<br />
og unge<br />
- Vi arbejder med innovation og brugerdreven forskning<br />
- Vi beholder den førerposition, vi har tilkæmpet os indenfor idrætsskoler og sundhed<br />
1
Hvad opnår vi?<br />
- En forskningsenhed med udgangspunkt i <strong>Svendborg</strong>projektet og med<br />
15-20 nye Ph.d. arbejdspladser<br />
- Tiltrække højtuddannede til <strong>Svendborg</strong><br />
- Masser af markedsføring<br />
- Fastholde og tiltrække lærere og pædagoger på skolerne i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
- Vi bliver et center for vidensturisme med mange konferencer og både nationale og<br />
internationale besøg<br />
Baggrund<br />
I forbindelse med <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s samarbejdsaftale med Team Danmark, er der fra<br />
skoleåret 2008/2009 oprettet 7 idrætsskoler, hvor eleverne fra 0. til 4. klasse blandt andet har 3<br />
ugentlige dobbeltlektioner idræt og undervises i kost og sundhed.<br />
I den forbindelse har <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> i samarbejde med Rygforskningscenteret i Ringe, RICH -<br />
Centre for Research in Childhood Health og Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk<br />
Universitet iværksat et forskningsprojekt med titlen <strong>Svendborg</strong>projektet, der har til formål at<br />
undersøge, hvad den øgede idrætsundervisning i idrætsskolerne betyder for elevernes sundhed og<br />
trivsel.<br />
Forskningsprojektet er verdens største af sin art, og de første resultater blev offentliggjort ved en<br />
konference den 5. maj 2011. Indtil nu har forskningsprojektet bl.a. genereret 9 Ph.d.’er samt 2<br />
post.doc.<br />
2
Bilag: 5.1. SG-projekt marts 2011 - Bilagsmateriale<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 48902/11
SG-HUSET<br />
En del af<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
<strong>Svendborg</strong><br />
juni 2011<br />
Sag nr. 11-6853<br />
Kultur og Fritidsafdelingen
Indhold:<br />
Indledende overvejelser side 3<br />
MidtByhallen Johs. Jørgensensvej side 7<br />
Interessenter og ejerforhold side 8<br />
Matrikulære forhold side 9<br />
Leje af grund side 10<br />
Udbudsform side 10<br />
Organisationsbeskrivelse side 11<br />
Anlægsbudget side 12<br />
Driftsbudget for <strong>Svendborg</strong> Ny Idrætscenter side 13<br />
Tegningsmateriale side 15-18<br />
Det skal præciseres, at bygherre er ’den selvejende<br />
institution SG-Hallen’, og bygningen benævnes SG-<br />
Huset<br />
Dette materiale er udformet af Kultur og Fritidsafdelingen<br />
m.h.p. politisk behandling på baggrund af en række møder<br />
i projektets styregruppe og arbejdsgruppe vedr. drift og<br />
økonomi. Ud over disse to grupper, har der internt i SG<br />
været nedsat en række arbejdsgrupper vedr. de fysiske<br />
rammer.<br />
Styregruppe<br />
Michael Bjørn <strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening<br />
Gunnar Henriksen Dens Selvejende Institution SG-hallen (DSI)<br />
Frank Müller Bøgh <strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
Steen Hougaard <strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
Arbejdsgruppe vedr. organisation og økonomi<br />
Gunnar Henriksen DSI SG-hallen<br />
Frank Müller Bøgh <strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
Brian S. Nielsen Kultur og Fritidsafdelingen<br />
Jan Damgaard Centerchef <strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
Konsulenter for styregruppe og Arbejdsgruppe<br />
Anders Huldgaard C&W-arkitekter<br />
Peter Larsen Kultur og Fritidsafdelingen<br />
I nærværende materiale omtales det samlede center som ’SVENDBORG IDRÆTSCENTER’ og<br />
SG-hallen på Johs. Jørgensensvej som ’MIDTBYHALLEN’ – disse navne skal kun opfattes som<br />
arbejdstitler og ikke som de fremtidige navne.<br />
Peter Larsen<br />
Kultur og Fritidschef<br />
2
Indledende overvejelser:<br />
Administrationen 2011<br />
Siden <strong>Svendborg</strong> Idrætshal blev indviet i 1969 har der været mange forslag fremme om<br />
udvidelser og tilbygninger til det nuværende center.<br />
Sidst der blev sat en milepæl, var ved indvielsen af <strong>Svendborg</strong> Svømmeland i 1994 som<br />
sammen ’Landsstævnet 94’, med sine 40.000 gymnaster og gæster, markerede <strong>Svendborg</strong> på<br />
det nationale landkort. En <strong>anlæg</strong>sopgave og begivenhed som nød bred politisk enighed og som<br />
gav stolthed blandt kommunens borgere.<br />
Igennem perioden fra 2000-2010 har administrationen været udførende i forhold til de visioner<br />
som skiftende byråd, erhvervsliv og frivillige har haft om etablering af et ’Sport og<br />
Kulturcenter’, et ’Forum <strong>Svendborg</strong>’, en ’Arena’ og sidst projekt ’<strong>Svendborg</strong>hallerne’.<br />
Alle projekter af en høj kvalitet rundet af gode visioner, men overhalet af en økonomisk<br />
virkelighed som ramte hele samfundet og en politisk divergens om projekternes art og<br />
karakter. Konkret betød det, at Byrådet i 2009 udsatte projektet på ubestemt tid.<br />
I perioden fra 2005 til 2010 har DSI SG-Hallen/<strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening udgjort en del af<br />
projekterne, og står nu tilbage som den part, som kan indfri en lang række af de mål, som<br />
udsprang af de tidligere nævnte visioner.<br />
Før 2005 arbejdede DSI SG-Hallen på at udbygge den nuværende hal på Johannes<br />
Jørgensensvej, men en række tilkendegivelser fra idrætten ændrede fokus til nærværende<br />
projekt på Ryttervej.<br />
Foruden de arkitektoniske kvaliteter rækker projektet bredt set ind over de politiske ønsker<br />
om,<br />
Bevægelse for alle i alle aldre i et mangfoldigt miljø med særlig fokus på muligheder for<br />
børn og unge<br />
Mulighed for træning, elitetræning, konkurrence og kamp<br />
Et bevægelsestilbud til de, som ikke ønsker at være medlem af en forening<br />
Mulighed for at dække manglende plads til VIP-arrangementer i Idrætshallen<br />
Et ungdomsmiljø med nye bevægelsesformer<br />
Et møde og oplevelsessted for alle hvor idræt, kultur sociale relationer forenes<br />
SG-Huset<br />
En del af <strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
En del af udviklingen af Tankefuld<br />
En del af CittaSlow<br />
En del af vækststrategien<br />
Det er SG’s vision, at centret skal være magnet for grupper og enkeltpersoner, som både<br />
repræsenterer det etablerede idrætsliv, ligesom centret skal rumme forskellige former for<br />
aktiviteter for grupper og enkeltpersoner, som foreningerne ikke tidligere har været i stand til<br />
at tiltrække.<br />
Nøglen til dette er nye og progressive faciliteter kombineret med nye og utraditionelle<br />
aktiviteter som tilbydes i en meget fleksibel form.<br />
3
Udformning og funktion<br />
<strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening er en traditionsrig gymnastikforening med stort set så mange<br />
idrætsaktive, som deres faciliteter tillader. Foreningen fastholder en tæt tilknytning til<br />
gymnastikken men forsøger herudover at knytte bånd til nye idrætsaktiviteter. Dette har ført<br />
til, at man har designet et hus, som skaber mulighed for mødet mellem etablerede og ikke<br />
etablerede idrætsgrene men samtidig et hus, som er nytænkende og nyskabende i sit udtryk.<br />
Man inviterer til kulturmødet mellem forskellige idrætsgrene. Derfor har det været vigtigt for<br />
SG at designe et hus, hvor børn i den grad kan lege med deres krop og motorik med henblik<br />
på at eksperimentere med både kendte og ukendte bevægelsesformer. Og derfor er huset<br />
udformet med et utal af hoppe-springe, rulle, balancere, rotere, hænge, hæve, klatre<br />
aktiviteter, hvor man både arbejder med rummets horisontale og vertikale udformning.<br />
På det mere pragmatiske plan giver SG-<br />
Huset mulighed for, på det ’ordinære’<br />
halgulv, at andre foreninger kan udøve<br />
håndbold, basket m.v., ligesom arealerne i<br />
kombination med den fælles foyer vil kunne<br />
anvendes til VIP-arrangementer til f.eks.<br />
Håndbold, Basket, større turneringer m.v.<br />
Perspektiver<br />
Oprettelse af Klubtilbud for kommunens 4.-7. klasser<br />
Herudover har SG mange forskellige<br />
grupper og holdstørrelser fra 10 børn med<br />
specielle behov til nogle af de store<br />
børnehold med måske 80-100 børn.<br />
Yderligere har SG små hold med for<br />
eksempel ældre med behov for specifik<br />
rygtræning ved professionelle instruktører,<br />
hvilket kræver ro og mindre rum, og man<br />
har hold med 50 eller 75 motionsdamer,<br />
som kræver mange m2.<br />
Der oprettes en klub for børn 4.-7. klasse som et fritidstilbud for skolelever fra kommunens<br />
skoler. Der gennemføres forprojekt i eksisterende SG hal fra august 2011. Der er et stort<br />
behov for et fritidstilbud for børn fra 4. klasse, idet der ikke længere er SFO pladser til 4.<br />
klasserne. Samtidig udnyttes idrætsfaciliteter ikke fuldt ud i den periode (fra 12-16) og<br />
endelig tror vi, vi kan slå nogle bemandingsmæssige funktioner sammen, så vi kan<br />
gennemføre projektet. Projektet tænkes udvidet i 2012, når vi råder over flere og bedre<br />
5
faciliteter. Vi kan herigennem understøtte kommunens bestræbelser på at have klubtilbud<br />
nok.<br />
Gennemførelse af PhD projekt med SDU med henblik på at ”aktivere” inaktive og<br />
overvægtige børn<br />
Der gennemføres et PhD projekt i samarbejde med PhD studerende Mads Hovgaard fra<br />
SDU, som ønsker at lave et aktionsforskningsprojekt om, hvordan vi fanger netop de 20%<br />
som i dag ikke er hverken idræts- eller foreningsaktive. Projektet er et<br />
interventionsprojekt, hvilket betyder, at Morten sammen med SGs instruktører selv laver<br />
det udførende arbejde ift. at tiltrække og fastholde idrætsinaktive børn til fysisk aktivitet.<br />
Det er et forsøg på at gøre <strong>Svendborg</strong> til foregangskommune ift. at aktivere netop de 20%<br />
overvægtige, som alle snakker om, men som ingen rigtigt gør noget ved. Vi tror, dette<br />
projekt kunne udgøre forskellen<br />
Intensiveret samarbejde med <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> om udvidet senioridrætstilbud<br />
Samarbejdet med <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> intensiveres med henblik på at udvikle endnu flere<br />
aktiviteter for seniorer. Der er allerede et godt samarbejde, men det ønsker vi at<br />
intensivere, når vi kan ”rumme det”<br />
Udvikling af ny foreningskoncept med henblik på at udbyde endnu flere<br />
forskellige aktiviteter<br />
Der udvikles et nyt ”forretningskoncept”, hvor SG/SG-Huset tilbyder sig med en samlet<br />
pakke for entreprenører og andre, som ønsker at udbyde kropslige aktiviteter. D.v.s. at de<br />
nye aktiviteter understøttes med markedsføring, administration og lokaler for at gøre det<br />
lettere for den enkelte ildsjæl at komme i gang med nye tiltag. Konceptet er udviklet til<br />
september 2012. Målet med det er at skabe forøget aktivitet og nye idrætsaktiviteter, så vi<br />
kan nærme os det efterslæb, der rent faktisk er mellem de idrætstilbud, som<br />
klubberne/foreningerne udbyder, og de behov, som moderne brugere efterspørger. Dette<br />
er en fælles bestræbelse på at modernisere foreningsbilledet og indpasse det i de nye<br />
grundvilkår, som vi alle er underlagt<br />
6
MidtByhallen – Johs. jørgensensvej<br />
Som en del af den samlede plan køber <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> den nuværende SG-hal på Johs.<br />
Jørgensenvej.<br />
Faktuelt:<br />
Matrikel 004 0014C, <strong>Svendborg</strong> Markjorder<br />
Opført 1971, tilbygninger i 1984 og 1993<br />
Grundareal 9.139 m2<br />
Hal 3828m2<br />
Kælder 407 m2<br />
Redskabsbygning 237<br />
Cykelskur 50<br />
Bebyggelsesprocent 44<br />
Anslået renoveringssum i perioden 2009-2018 i alt kr. 2,5 mio.<br />
Kommende brugere:<br />
Slagtøjsakademiet<br />
<strong>Svendborg</strong> Skyttekreds<br />
Øvrige foreninger som ’hjemtages’ fra private lejemål – generel besparelse.<br />
Diverse danseinstitutter<br />
Kommerciel udlejning til events, messer, koncerter m.v.<br />
<strong>Svendborg</strong> Senioridræt<br />
Pay and Play-koncept - online booking af f.eks. badmintonbaner på bestemte ugedag(e).<br />
Statements om Midtbyens foreningshus/forsamlingshus:<br />
Hallen ligger bynært og samtidig med meget kort afstand til motorvejsindkørsel.<br />
Logistikmæssig god placering i forhold til overnatning på hotel og vandrerhjem og<br />
transport generelt.<br />
<strong>Svendborg</strong> Skyttekreds kan blive i de nuværende lokaler og samtidig have mulighed for<br />
at udbygge når finansiering findes.<br />
Hallens størrelse vil give mulighed for større idrætsarrangementer og events herunder<br />
f.eks. teater og musikarrangementer som ikke kan rummes i andre bygninger.<br />
Der kan etableres en kultur og idrætsmiljø på tværs af aldersgrupper og områder.<br />
Der kan eventuelt udmatrikuleres areal til byggeri på området<br />
Hallens mødelokaler vil kunne afhjælpe manglende møde og kursusfaciliteter til<br />
foreningsbrug og kommunal brug.<br />
Hallen vil fortsat kunne udlejes til skoleaktiviteter for f.eks. Byskolen, Haarhs Skole, Ida<br />
Holst m.v.<br />
Senioridrætten vil fortsat kunne udbydes i en bynær hal.<br />
Større arrangementer i forhold til kommunale sundhedsprojekter vil kunne rummes i<br />
hallen.<br />
Mulighed for indførelse af ’Pay and Play-koncept’<br />
Hallens overordnende funktion bliver som foreningshal/forsamlingshus hvor både kulturelle,<br />
idrætslige og kommercielle aktiviteter kan gennemføres.<br />
7
Beskrivelse af interessenter og ejerforhold.<br />
Overordnede præmisser:<br />
Nedenstående interessenter vil i det fremadrettet både som samarbejdspartnere i<br />
koordinationsudvalget og som selvstændige enheder udgøre de(n) juridiske enhede(r). Disse<br />
defineres som:<br />
Den selvejende institution DSI SG-hallen. Nu SG-Huset<br />
Den selvejende institution <strong>Svendborg</strong> Idrætshal.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
I forhold til bygningsmassen er ejerforhold flg.:<br />
SG-Huset Selvejende institution SG-Huset<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætshal Selvejende institution Idrætshallen<br />
Tennishallen<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> Svømmeland**<br />
Svømmehallen (gl)**<br />
MidtByhallen*<br />
*MidtByhallen Johs. Jørgensensvej ejes af <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> men driftes jf. aftale af <strong>Svendborg</strong><br />
Idrætshal.<br />
Personalet i SG-hallen på Johs. Jørgensens vej vil være omfattet af ’lov om virksomhedsoverdragelse’ i<br />
forbindelse med <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s køb af hallen.<br />
** Svømmehallerne driftes af driftsorganisationen i svendborg Idrætscenter men indgår ikke under<br />
Koordinationsudvalgets kompetenceområde..<br />
I praksis vil den daglige drift blive varetaget af driftsorganisationen (ledelsen) i <strong>Svendborg</strong><br />
Idrætscenter hvilket er ensbetydende med, at drift, vedligehold m.v. varetages i:<br />
SG-Huset<br />
Idrætshallen<br />
Tennishallen<br />
MidtByhallen (Johs. Jørgensensvej)<br />
Svømmehallen på Centrumpladsen<br />
<strong>Svendborg</strong> Svømmeland<br />
Det skal bemærkes, at svømmehallernes økonomi holdes adskilt fra det generelle samarbejde<br />
om hallerne.<br />
De selvejende institutioner vil efterfølgende tilrette deres vedtægter således, at der kan<br />
opbygges en sammenhængende organisation.<br />
8
Matrikulære forhold Ryttervej<br />
Området hvor på SG-Huset skal opføres, består i dag af 2 matrikler.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ejer matrikel. Nr. 23a, Sørup, <strong>Svendborg</strong> jorder og Matrikel 11a, Skt.<br />
Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorder<br />
Da skellet mellem de to matrikler ’skærer’ igennem det kommende SG-Hus, vil der således<br />
være behov for, at matrikel 23a og matrikel 11a sammenlægges.<br />
Eventuelle udgifter hertil afholdes inden for det samlede <strong>anlæg</strong>sbudget.<br />
Institutionerne imellem<br />
Der udarbejdes samarbejdsaftale mellem institutionerne således, hvor ejerforhold,<br />
grænseflader m.v. specificeres ud fra flg. Institutioner:<br />
<strong>Svendborg</strong> Svømmeland/Gl. Svømmehal<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
SG-Huset<br />
9
Grund<br />
På Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>nings møde den 4. maj 2010 besluttedes det:<br />
at tiltræder en principgodkendelse af, at der udarbejdes et <strong>anlæg</strong>sprojekt hvori den<br />
selvejende institution SG-hallen kan disponere over et areal på op til 5500 m²<br />
at arealet stilles vederlagsfrit til rådighed for den selvejende institution SG-hallen<br />
at der udarbejdes en endelig aftale mellem <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og Den Selvejende<br />
Institution SG-hallen om arealets størrelse og vilkårene for brugsretten jf. ovenstående<br />
til efterfølgende politisk godkendelse.<br />
I forbindelse med at projektet gøres operationelt, vil der blive udfærdiget en lejekontrakt for<br />
en periode på 25 år mellem SG-hallen og <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> hvori brugsret til<br />
parkeringsarealer m.v. vil blive inddraget. Lejemålet vil være vederlagsfrit.<br />
Omkostninger til ovenstående vil blive afholdt inden for projektets rammer<br />
Udbudsform<br />
Projektet udføres i en totalentreprise efter prækvalifikation med kriteriet ”økonomisk mest<br />
fordelagtige bud”.<br />
Som grundlag for totalentrepriseudbudet, har DSI SG- Hallen efter annoncering valgt C&W<br />
arkitekter som totalrådgiver med Rambøll som underrådgiver. Bygherrerådgiver-teamet<br />
udarbejder et materiale på projektforslagsniveau.<br />
Der konkurreres på at tilbyde SG flest mulige ydelser ud over basisprojektet inden for<br />
targetprisen, der andrager ca. kr. 55,75 mio. Dette er ensbetydende med, at forløbet er en<br />
slags omvendt licitation, hvor entreprenøren som minimum skal levere et ”basisprojekt” til<br />
targetprisen. Den entreprenør der har flest mulige supplerende ydelser med herudover vil<br />
være den der kvalificerer sig til at udføre opgaven, forudsat at div. formalia vedr. referencer,<br />
økonomisk- og teknisk kunnen er i overensstemmelse med udbuddets krav.<br />
I totalentrepriseforløbet vil C&W og Rambøll fortsat<br />
være DSI SG-Hallens bygherrerådgiver, og tilgodese<br />
at SG-Husets interesser varetages både i<br />
projekteringsfasen og i selve udførelsesfasen.<br />
På nuværende tidspunkt har der fundet en<br />
prækvalifikation sted således at 7<br />
totalentrepriseteams er valgt.<br />
Tidshorisont<br />
Efter politisk beslutning i juni kan der udsendes udbudsmateriale til totalentreprenører med<br />
forventet licitationsresultat efter ca. 2 mdr.<br />
Herefter kan der påbegyndes et projekteringsforløb på ca. 2 mdr. således der er mulighed for<br />
byggestart/jordarbejder i november 2011.<br />
Der forventes en byggeperiode på ca. 1 år.<br />
10
Ansvar for drift af <strong>Svendborg</strong> Ny Idrætscenter<br />
SG-Huset<br />
Bestyrelsen<br />
Koordinationsudvalg<br />
Repræsentanter fra:<br />
Sg-Huset<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Tilforordnet (Centerleder)<br />
<strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
Bestyrelsen<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Kultur og fritidsafdelingen<br />
Formålet med koordinationsudvalget (KU) vil være, at sikre en hurtig og smidig drift med<br />
fokus på:<br />
1. Den samlede økonomi i centeret.<br />
2. Den daglige drift.<br />
3. De fysiske rammer herunder udvikling og vedligehold.<br />
4. Forsikringsforhold.<br />
5. Kvalitetssikring af centeret generelt.<br />
6. Udlejning af haller.<br />
Udvalget er forpligtiget til at holde en høj grad af kommunikation med de øvrige bestyrelser og<br />
centerlederen.<br />
KU og de specifikke bestyrelser er underlagt Haludvalget i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
11
Anlægsudgifter og Finansiering (mio.)<br />
Anlægssum 41,4<br />
Tilslutning samt omkostninger 3,5<br />
Fundering 1,75<br />
Inventar 3<br />
Anlæg af ude-aktivitetsareal 2,5<br />
P-pladser 1,5<br />
Uforudsete udgifter 2,1<br />
Grundbudget total (Targetpris) 55,75<br />
Finansiering<br />
Salg af SG-hallen/<strong>Svendborg</strong> Kom 20,7<br />
Lån 14,7<br />
Lokale og Anlægs Fonden 8<br />
Rasmus Mortensen Fonden 14<br />
<strong>Svendborg</strong> Sparekasse 1<br />
Fond<br />
Fond<br />
Fond<br />
Fond<br />
Sum før afgift 58,4<br />
Afgift 17% af fonde u/LOA 2,625<br />
Finansiering 55,775<br />
Bemærkninger til <strong>anlæg</strong>sbudget:<br />
Det direkte <strong>anlæg</strong>stilskud fra <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> indgår som pant i SG-Huset – den<br />
nybyggede del. Tilsvarende vil dette også gælde for et eventuelt kommunegaranteret lån som<br />
finansieres af det afsatte rammebeløb til drift. Et eventuelt lån vil påvirke den kommunale<br />
låneramme<br />
Det direkte tilskud er afhængig af den pris <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> skal give for SG-hallen på<br />
Johannes Jørgensensvej. Køb af hal og direkte <strong>anlæg</strong>stilskud vil ikke overstige kr. 20,7 mio.<br />
Det skal endvidere bemærkes, at fondstilskud, med undtagelse af tilskud fra Lokale og<br />
Anlægsfonden, behæftes med en afgift på 17,5%.<br />
Udgifter i forbindelse med ovenstående afholdes inden for projektets rammer.<br />
Driftsbudget:<br />
12
22 Personale -<br />
Fast løn -<br />
Vikar -<br />
Varekøb -<br />
Lønoverførsel -<br />
23 Tilskud -<br />
24 Driftsmidler 15.375<br />
28 Fast ejendom 127.118<br />
31 Opvarmning 331.696<br />
32 El-forbrug 271.996<br />
33 Uddannelse -<br />
34 Vandforbrug 205.981<br />
35 Forsikringer 38.239<br />
Badstue og <strong>Svendborg</strong> <strong>Svendborg</strong><br />
svømmehal Svømmeland Idrætshal Tennishallen SG-hallen Ny SG-hal "Fælled" Sum<br />
6.035.959<br />
6.399.763<br />
657.734<br />
43.701<br />
(1.065.239)<br />
-<br />
109.253<br />
434.430<br />
578.346<br />
869.251<br />
51.936<br />
515.032<br />
37.498<br />
575.507<br />
575.507<br />
-<br />
-<br />
-<br />
(2.949)<br />
-<br />
234.179<br />
228.577<br />
147.904<br />
-<br />
53.712<br />
76.437<br />
38 Rengøring 23.331 90.096 272.876<br />
Løn 241.888<br />
Varekøb/tj.ydelser 23.331 90.096 30.988<br />
42 Inventar og redskaber (809)<br />
88.326<br />
49.301<br />
235.756<br />
235.756<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
25.000<br />
-<br />
45.000<br />
-<br />
-<br />
20.000<br />
12.000<br />
12.000<br />
28.000<br />
377.662<br />
361.433<br />
16.229<br />
-<br />
-<br />
(2.436)<br />
-<br />
183.366<br />
152.805<br />
130.394<br />
-<br />
50.422<br />
74.094<br />
380.645<br />
350.084<br />
30.561<br />
50.403<br />
600.000<br />
600.000<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
184.000<br />
170.000<br />
140.000<br />
-<br />
50.000<br />
100.000<br />
335.561<br />
305.000<br />
30.561<br />
100.000<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
26.000<br />
25.000<br />
10.000<br />
-<br />
-<br />
15.000<br />
136.000<br />
120.000<br />
16.000<br />
xx Skaterområde 43.000<br />
44 Maskiner og materiel 10.330<br />
45 Diverse -<br />
51 Møder, rejser og rep. 2.386<br />
52 Markedsføring -<br />
58 Administration 5.435<br />
61 Forrentning -<br />
62 Afdrag -<br />
82 Lejeindtægter (1.168.967)<br />
Træning (110.454)<br />
Leje af lokaler (108.909)<br />
Badebilletter (67.050)<br />
Stævner -<br />
Fester/spillegilder -<br />
Skoler (881.917)<br />
Øvrige indtægter (637)<br />
85 Kioskvirksomhed -<br />
Varekøb -<br />
Salgsindtægter -<br />
87 Solcenter (Nyt mødelokale) -<br />
Leasing -<br />
Indtægter -<br />
Total (137.889)<br />
10.330<br />
10.465<br />
18.029<br />
86.317<br />
21.071<br />
-<br />
-<br />
(4.772.910)<br />
-<br />
(936.294)<br />
(3.836.616)<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
(128.447)<br />
57.684<br />
(186.131)<br />
(30.000)<br />
-<br />
(30.000)<br />
4.024.982<br />
Noter i forhold til driftsøkonomi<br />
-<br />
4.958<br />
4.958<br />
-<br />
(663)<br />
-<br />
-<br />
(818.745)<br />
(371.851)<br />
-<br />
-<br />
(28.922)<br />
(15.495)<br />
(102.931)<br />
(299.546)<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
826.052<br />
-<br />
2.400<br />
2.400<br />
-<br />
2.400<br />
72.929<br />
238.254<br />
(262.000)<br />
(170.000)<br />
-<br />
-<br />
-<br />
(55.000)<br />
(37.000)<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
422.139<br />
-<br />
4.890<br />
4.890<br />
-<br />
9.780<br />
-<br />
-<br />
-<br />
4.890<br />
4.890<br />
-<br />
9.780<br />
604.000<br />
375.000<br />
1) 2)<br />
(1.042.740) (924.650)<br />
(252.000) (451.650)<br />
(140.000)<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
(51.646)<br />
-<br />
(185.926)<br />
-<br />
(413.168) (473.000)<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
374.175<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
1.753.471<br />
25.000<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
-<br />
280.000<br />
7.824.884<br />
(5.385)<br />
124.628<br />
1.214.093<br />
1.486.424<br />
1.614.545<br />
51.936<br />
875.147<br />
361.268<br />
1.250.509<br />
340.221<br />
43.000<br />
20.660<br />
27.603<br />
37.553<br />
86.317<br />
47.803<br />
676.929<br />
613.254<br />
(8.990.012)<br />
(128.447)<br />
(30.000)<br />
7.542.930<br />
Afstemt med sum fra "Udgangspunkt" 6.021.667<br />
Til finansiering 1.521.263<br />
13
Budgetforslaget for SG-Huset er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende drift og økonomi i<br />
det nye udvidede idrætscenter på Ryttervej.<br />
Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende driftsøkonomi for de eksisterende<br />
haller og ud fra de forudsætninger, som SG-projektet bygger på. Der er indregnet renter og<br />
afdrag af et lån på 14,7 mio. baseret på fast forrentet lån over 25 år.<br />
På udgiftssiden er der budgetlagt som i de øvrige idrætshaller under Haludvalget, hvilket<br />
blandt andet bygger på normtal.<br />
På indtægtsiden har arbejdsgruppen forholdt sig til de nye lokaler i SG-Huset, hvor<br />
<strong>Svendborg</strong> Gymnastikforening på forhånd har tilkendegivet deres behov, og hvor de<br />
nye lokaler/faciliteter vil gøre det attraktivt for andre foreninger at leje sig ind.<br />
I MidtByhallen er der taget udgangspunkt i det tidligere udlejningsniveau, fratrukket<br />
<strong>Svendborg</strong> Gymnastikforenings andel, men tillagt en forventet udlejning til andre<br />
foreninger. Dette kan dog blive på bekostning af andre hallers udlejning, hvorfor der<br />
ikke genereres en merindtægt for halområdet.<br />
For såvel SG-Huset som for MidtByhallen på Johs. Jørgensensvej er der en forventning om<br />
øget udlejning til kommercielle arrangementer. Baseret på den nuværende efterspørgsel og<br />
med nye og forbedrede fysiske rammer er der en realistisk forventning om, at <strong>Svendborg</strong><br />
Gymnastikforeningn kan tiltrække flere mesterskaber, stævner og øvrige arrangementer,<br />
herunder også af kommerciel karakter i form af messer og koncerter m.v. til byen. Indsatsen<br />
for at forøge disse indtægter forankres i Koordinationsudvalget.<br />
Såfremt der kommer en markant faldende efterspørgsel på haltimer til foreningsbrug og/eller<br />
en nedgang i efterspørgslen af halfaciliteter til kommerciel brug, vil der være en risiko for at<br />
ovenstående forventninger til lejeindtægter ikke at kan indfries.<br />
Da den generelle halkapacitet bliver øget med det nye SG-Husets etablering, vil dette betyde<br />
en øget udgift på tilskudsordningen for Folkeoplysningsudvalget, idet man her yder tilskud til<br />
halleje via <strong>Svendborg</strong>ordningen. Det er dog umiddelbart arbejdsgruppens vurdering, at denne<br />
merudgift dækkes ind via opsigelse af private lejemål, som man i dag yder lokaletilskud til.<br />
Foruden en generel øget udlejning og en bedre pl<strong>anlæg</strong>ning af de samlede lokaleressourcer, er<br />
der i budgetforslaget indbygget en forventning om besparelse ved indførelse af øget samdrift<br />
de enkelte haller imellem.<br />
Samdriften vil ske for følgende haller:<br />
- SG-Huset på Ryttervej<br />
- <strong>Svendborg</strong> Idrætshal<br />
- <strong>Svendborg</strong> Tennishal<br />
- MidtByhallen<br />
- <strong>Svendborg</strong> Svømmeland<br />
- <strong>Svendborg</strong> Svømmehal<br />
Der er i budgetforslaget kalkuleret med en samdriftsbesparelse på 0,5 mio kr. Dette er<br />
primært på personalesiden, hvor fælles ledelse, fælles sekretariat og fleksibel afløserfunktion<br />
kan generere en besparelse.<br />
Skitsemateriale<br />
14
Bilag: 5.2. Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget, SIS og<br />
Haludvalget vedr. SG-Huset, Idrætscentret<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 158941/11
Bilag: 5.3. Høringssvar Danske Handicaporganisationer vedr.<br />
etablering af SG-huset v/<strong>Svendborg</strong> Idrætscenter<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 190514/11
Bilag: 6.1. Foreningen Brechts Hus 2010, ledelseserklæring,<br />
bestyrelsens underskrifter og revisors erklæring.<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 170689/11
Bilag: 6.2. Brechts Hus Revisionsprotokol regnskab 2010<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 171039/11
Bilag: 7.1. revisionsprotokollat af 2. februar 2011 vedr. revisors<br />
tiltrædelse<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 179165/11
Bilag: 7.2. Revisionsprotokollat af 2. februar 2011 vedr. årsrapport<br />
2010<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 179164/11
Bilag: 7.3. Borgerforeningen - Kulturhus <strong>Svendborg</strong> - Årsrappor<br />
t 2010<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 179163/11
Bilag: 8.1. Ansøgning om tilskud til Handicapfestival 2012<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 135226/11
Bilag: 9.1. Årsregnskab 2010<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 177556/11
Bilag: 9.2. Regnskabsberetning<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 177553/11
BERETNING 2010<br />
NATURAMA
Naturama’s formål og virkeområde<br />
Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med<br />
statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af <strong>Svendborg</strong> Zoologiske Museum, der<br />
blev stiftet i 1935.<br />
Naturama skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling<br />
– sikre Danmarks naturarv,<br />
– belyse naturhistorien,<br />
– udvikle samllinger og dokumentation indenfor museets ansvarsområde,<br />
– gøre samlinger og dokumentation tilgængelige for offentligheden og<br />
– stille samlinger og dokumentation til rådighed for forskere og udbrede<br />
kendskabet til forskningsresultater.<br />
Naturama skal samtidig løbende videreudvikle sin rolle som videns- og<br />
oplevelsescenter og herigennem bidrage til samfundets uddannelsesmæssige og<br />
kulturelle udvikling.<br />
Hovedtal for museet<br />
Årets resultat:<br />
2010 udviser et overskud på 193.741 kr. Dette er en forbedring på 26.000 kr.<br />
svarende til 15 % i forhold til 2009.<br />
Indtægter:<br />
Dette resultat skal ses i lyset af, at årets indtægter var 700.000 kr. mindre end i<br />
2009, hvilket hovedsagelig skyldes et mindre statstilskud, samt nedgang inden for<br />
forskningsområdet på i alt 1,1 mio. kr. mens formidlingsvirksomhed, sponsorer og<br />
lokaleudlejning, entréindtægter samt butik og cafévirksomhed øgede indtjeningen<br />
med 400.000 kr. i forhold til 2009.<br />
Udgifter:<br />
2010 afspejler tilsvarende færre omkostninger i forhold til 2009.<br />
Det bør bemærkes at udgifterne omkring lokaler udviser en væsentlig mindreudgift<br />
på 760.000 kr. hvilket er sammensat af flere forskellige parametre. Årsagen hertil er<br />
primært, at det samlede beløb for bevægebioen i 2009 på 625.000 er aktiveret, samt<br />
at lokalekontoen i 2010 ikke indeholder 500.000 kr. som i 09 var afsat som egne<br />
midler i forbindelse med etableringen af bioen.<br />
De øvrige poster på lokalekontoen omhandlende værksted, vand, varme og el,<br />
vedligehold af den permanente udstilling, rengøring samt servicekontrakter er<br />
reguleret på baggrund af de forventede øgede omkostninger med 360.000 kr.<br />
Herudover er udgifterne vedrørende udstillinger ligeledes markant højere end i 2009,<br />
hvilket skyldes museets satsning på den internationale udstilling omkring rovdyr<br />
(predator). Samtidig med disse omkostninger har museet nedsat omkostningerne på<br />
alle områder vedrørende personale og øvrige indkøb og investeringer.<br />
- - 2
Besøgstal:<br />
Naturama havde i 2010 72.662 besøgende, hvilket er museets højeste besøgstal<br />
nogensinde. En fremgang på 11% i forhold til 2009, hvor Naturama havde 65.509<br />
besøgende. Besøgsfremgangen må siges at være meget tilfredsstillende set i lyset af,<br />
at 2010 var et vanskeligt år for mange af landets museer og attraktioner.<br />
80000<br />
70000<br />
60000<br />
50000<br />
40000<br />
30000<br />
20000<br />
10000<br />
0<br />
Naturama - besøgstal<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
Figur: Udviklingen i museets besøgstal. Naturama blev indviet i 2005.<br />
Naturama’s fremgang har en naturlig sammenhæng med museets brede vifte af<br />
attraktive udstillings- og aktivitetstilbud (som der er redegjort for i det efterfølgende)<br />
kombineret med en vellykket kommunikationsstrategi.<br />
Men Naturama’s fremgang hænger også sammen med, at museet har<br />
et stærkt og velfungerende hold af medarbejdere, som er rustet til at klare<br />
selv store udfordringer. Alle medarbejdere er motiverede, effektive, fleksible,<br />
innovative og yder høj kvalitet. Naturama havde i 2010 en bemanding på ca.<br />
30 medarbejdere (hvoraf 15 var fastansatte),<br />
en stærk og aktiv bestyrelse, der udover at bakke op omkring museets<br />
mange aktiviteter, løbende inspirerer og sætter scenen for nye initiativer og<br />
ny udvikling.<br />
Museets store særudstilling<br />
Naturama stod i 2010 i rovdyrets tegn med udstillingen ”Rovdyr”, som det store<br />
centrale omdrejningspunkt for årets aktivitetsbuket. Udstillingen var produceret af<br />
Natural History Museum i London i samarbejde med det japanske firma Kokoro<br />
Dreams. Rovdyr-udstillingen handlede om at æde eller at blive ædt! Den handlede<br />
om rovdyr og byttedyr. Og den handlede om jagtteknikker, forsvarsmekanismer,<br />
sanser, gift, klør og andre våben.<br />
Dynamikken i dyreriget mellem rovdyr og byttedyr er ikke altid den ulige kamp, vi<br />
måske tror. I millioner af år har rovdyr udviklet dødelige våben og skarpsindige<br />
sanser, hvormed de kan finde, fange og dræbe deres bytte. De virker næsten<br />
uovervindelige, men Naturama’s rovdyr-udstilling fik de besøgende til at reflektere<br />
over, at byttedyr kan gemme sig, flygte og yde modstand for at overleve. I<br />
udstillingen var der arbejdet med lys og lydeffekter, så naturen og dramaet spillede<br />
sammen.<br />
Rovdyr-udstillingen var centreret omkring tre animerede modeller:<br />
- - 3
en 5 meter lang hvidhaj,<br />
en edderkop på 2 meter i diameter, og<br />
en 4 meter lang kamæleon.<br />
Rovdyrene var lavet, så de kunne bevæge sig. Kamæleonens øjne var bevægelige og<br />
kunne styres og afstedkom, at kamæleonen kunne skyde sin lange tunge ud. Den<br />
tonstunge edderkop kunne gå i forsvarsposition, når man kom for tæt på. Alt<br />
sammen udløst af små censorer, som blev aktiveret af publikum.<br />
I udstillingen indgik desuden mange flotte udstoppede præparater, herunder sibirisk<br />
tiger, leopard, gepard, løve og isbjørne, edderkopper og slanger, hvaler, hajer,<br />
barracuda og havtaske samt et væld af gribbe, rovfugle og ugler. Flere af klenodierne<br />
var udlånt fra Zoologisk Museum i København.<br />
På udstillingen kunne de besøgende desuden kæmpe mod hinanden i det interaktive<br />
rovdyrspil i kampen om territorier. Udstillingen omfattede også et mindre<br />
laboratorium, hvor børn og voksne kunne undersøge uglegylp i et mikroskoper.<br />
- - 4
Mindre særudstillinger<br />
Naturama’s mindre særudstillinger omfattede i 2010 4 udstillinger:<br />
Skyd på Naturen<br />
Det var tredje gang, at Naturama afholdt fotoudstillingen ”Skyd på naturen”, som<br />
baserede sig på de bedste billeder fra museets store censurerede fotokonkurrence, I<br />
fotokonkurrencen deltog både børn og voksne, amatører og professionelle fotografer<br />
deltagere fra hele landet.<br />
Temaerne for fotokonkurrencen var denne gang:<br />
vildtlevende pattedyr,<br />
vildtlevende fugle,<br />
andre vilde dyr, og<br />
landskaber.<br />
Hovedpræmien (en rejse til Afrika) blev sponsoreret af Limpopo Travel. – Udstillingen<br />
løb i perioden 17. januar til 28. februar 2010.<br />
FOTO – Morten Hilmer blev vinder af Naturama’s fotokonkurrence ”Skyd på naturen”<br />
med dette smukke billede af et par grønlandske sneharer i infight.<br />
Fanatur II - Børnekunstudstilling<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>’s dagsinstitutioner, skoler og SFO'er deltog igen i årets<br />
børnekunstudstilling. Børnenes kunst blev til på baggrund af oplevelser i naturen eller<br />
inspireret af besøg på Naturama. I værkerne arbejdede børnene med materialer fra<br />
naturen. 600 børn fordelt på 14 institutioner havde arbejdet på store og små ting -<br />
lige fra malerier og pileflet til relieffer og skulpturer. Det var 18. gang<br />
børnekunstudstillingen løb af stablen i <strong>Svendborg</strong>, og anden gang at Naturama var<br />
udstillingssted.<br />
- - 5
Jubilæumsudstilling: <strong>Svendborg</strong> Zoologiske Museum 75 år<br />
<strong>Svendborg</strong> Zoologiske Museum åbnede 2. juni 1935, og museet kunne derfor fejre sit<br />
75 års jubilæum i 2010. Det kom der en fin lille udstilling ud af, der havde fokus på<br />
museets grundlægger Harald Thomsen og på museets første år.<br />
<strong>Svendborg</strong> Zoologiske Museum åbnede i 1935. Tyngdepunktet i udstillingerne var en<br />
komplet samling af danske fugle. Men Harald Thomsen indrettede også et akvarium<br />
med slanger, snoge, alligatorer, skildpadder, firben og en mængde fisk. Påfugle<br />
spankulerede stolte rundt på ejendommen, og senere blev der bygget et abehus,<br />
hvor bl.a. bavianen Lasse regerede. Så <strong>Svendborg</strong> Zoologiske Museum var fra starten<br />
både et zoologisk museum og en zoologisk have.<br />
Udstillingens røde tråd var en række muntre anekdoter om stifteren Harald Thomsen,<br />
der blev ledsaget af en lang række fotografier og kuriøse museumsgenstande fra det<br />
gamle museum.<br />
Sort sol<br />
Naturfænomenet Sort Sol er et helt fantastisk skue, der forår og efterår finder sted i<br />
og omkring Tønder og Ribe Marsken, når op mod 1 million stære skal til at slå sig ned<br />
for natten. Stærene samles lige før solnedgang i "små" flokke på omkring 40.000-<br />
60.000 stære, hvorefter de flyver rundt for at finde det helt rigtige sted for<br />
overnatning. Efterhånden samles de til én kæmpemæssig flok. De flyver med en fart<br />
af omkring 60-70 km i timen og opfører en utrolig "stæreballet". Når de bliver<br />
angrebet af rovfugle som høg og falk, giver det nogle helt utrolige formationer.<br />
Fotograferne Anita og Knud Jacobsen har gennem de sidste 6 år fulgt dette skuespil,<br />
og det kom der udstillingen ”Sort Sol” ud af, som Naturama viste i perioden .<br />
Udstillingen ledsagedes af en bog med billederne skrevet af Søren Ryge Petersen.<br />
Søren Ryge Petersen glædede Naturama ved at åbne udstillingen og fortælle om<br />
nogle af de mange oplevelser, han har haft med bl.a. stærene.<br />
- - 6
Formidling<br />
Naturama havde vanen tro et stort aktivitetsprogram året igennem, omfattende<br />
undervisningsforløb, et væld af rundvisninger, dissektioner, eksperimenter og<br />
demonstrationsforsøg, aktiviteter baseret på museale genstande og præparater og<br />
museets uformelle læringsrum, aktiviteter med levende dyr (slanger og andet kryb),<br />
aften-events (bl.a. ”Nat på Museet” i vinter- og efterårsferierne), naturværksteder,<br />
foredrag og debataftener, teaterforestillinger, handskedukketeater samt ture ud i<br />
naturen.<br />
Formidlingsshows<br />
Naturama udvidede sit repertoire af formidlingsshow i 2010 med forestillingen<br />
”Ulven”. Hermed blev også museets store centrale udstilling inddraget i rovdyrtemaet.<br />
Ulve-dramaet varede 15 minutter, og gjorde brug af alle museets dramatiske<br />
virkemidler: lyd, lys, billeder, farver, rum, film, dyr og genstande. Det ene øjeblik<br />
tordnede og bragede det, lynene glimtede og ulvene tudede, det næste øjeblik hørte<br />
man den mest stemningsfulde musik tilsat smukke billeder og lysscenarier.<br />
Naturama’s formidlere er fantastiske fortællere, og er dygtige til at sætte ord på<br />
sjove fortællinger, stemninger og billeder af en ulvejagt i urskoven i Bialowieza i<br />
Polen. I 2010 gennemførtes mere end 50 formidlingsshows.<br />
Naturama’s formidlingsshows udtrykker essensen af Naturamas formidlingskoncept:<br />
Natur og Drama. Her er Simon i gang med et formidlingsshow.<br />
Teater for børn<br />
Naturama gennemførte i sommerferien 2010 en ny aktivitet i museets Store Sal.<br />
Hver tirsdag i juli gennemførtes teaterforestillinger målrettet børn og voksne.<br />
Skuespilleren Preben Birkeholm opførte H.C. Andersen eventyr i en moderne,<br />
interaktiv fortælling.<br />
- - 7
BioRama<br />
Der blev føjet en anden ny dimension til Naturama’s formidlingsaktiviteter i 2010:<br />
BioRama.<br />
BioRama er et nyt filmisk oplevelsesrum, en bevægebiograf. I BioRama kan de<br />
besøgende se spektakulære og unikke naturfilm, hvor man både ser og mærker<br />
naturens voldsomme kræfter på egen krop. Og man skal ikke blive overrasket, når<br />
sædet bevæger sig, og man udfordres på sine sanser.<br />
Film og billeder bliver i BioRama projiceret op på fire store vægflader, lyden er i<br />
surround sound og kommer fra alle vinkler, og synsfeltet er sammenfaldende med<br />
rovdyrets. BioRama har i alt 30 pladser. I den første film i BioRama kom de<br />
besøgende med rovdyrene på jagt.<br />
Vidensformidling<br />
Naturama inviterede også i foråret og efteråret 2010 til underholdende og<br />
inspirerende naturfaglige foredrag. Programmet bød på storvildtsjægere og<br />
naturfotografer, isbjørneforskere og sibiriske naturfolk. Mere end 13 naturhistoriske<br />
foredragsaftener blev det til med det overordnede tema Rovdyr. Og med stigende<br />
deltagerantal, er de naturfaglige foredrag nu en årlig tilbagevendende aktivitet i<br />
Naturama’s aktivitetsbuket.<br />
Udover de naturfaglige aftenforedrag gennemførte Naturama flere foredrag med<br />
eksterne foredragsholdere målrettet folkeskolens udskoling.<br />
Foredrag i Store Sal med en række 9. klasser som tilhørere<br />
7-kamp med fokus på rovdyr<br />
Naturama producerede i 2010 en ny 7-kamp, hvor børnene skulle igennem 7 handson<br />
aktiviteter rundt på museet. Børnene skulle bl.a. kunne lytte som en ugle (via en<br />
parabol) og finde frem til uglens byttedyr, fange insekter på tid, hakke som en<br />
spætte samt fange bytte til kamæleonen i rovdyr-udstillingen. Præmien var en sej<br />
hajtand.<br />
- - 8
Udklædning for de mindste<br />
Naturama fik lavet dyredragter, så de mindste børn i sanserummet ved Bjørnegrotten<br />
kunne klæde sig i rovdyrdragter og lege edderkop, leopard, isbjørn, ulv, ugle,<br />
grævling eller kronhjort.<br />
Rundvisninger<br />
Naturama gennemførte flere hundrede rundvisninger målrettet børn og voksne.<br />
Rundvisningerne havde fokus på rovdyr, dræberteknikker og på våbenkapløbet<br />
mellem rovdyr og byttedyr.<br />
Ferie- og weekendaktiviteter<br />
Naturama havde i 2010 ekstra mange tilbud til børnefamilier i weekender og ferier,<br />
herunder større dissektionsaktiviteter under temaet ”Den skøre professor”.<br />
Naturama’s mere specielle formidlingsaktiviteter samlede mange tilhørere – her er<br />
den skøre professor (Simon) i gang med en større formidlingsseance omkring<br />
dissektionen af en sæl.<br />
Samarbejde med perspektiv<br />
Naturama fortsatte i 2010 sit samarbejde med H. C. Andersen Børnehospital på OUH<br />
om at give sengebundne syge børn ekstra oplevelser. Indlagte børn på H. C.<br />
Andersen Børnehospital kan besøge Naturama virtuelt via en computer: de kan tage<br />
med Sebastian Klein på rundtur på Naturama, se hvordan museets konservator<br />
arbejder, opleve formidlingsforløb, se naturfilm, løse opgaver, tilegne sig viden om<br />
natur og dyr mv. Herigennem kan de syge børn opleve at komme på besøg på en<br />
attraktion, selv om de ligger på hospitalet.<br />
To gange i løbet af 2010 tog Naturamas formidlere desuden til H. C. Andersen<br />
Børnehospital, hvor de gennemførte små formidlingsshows for de indlagte børn og<br />
deres forældre.<br />
- - 9
Skoler og undervisning<br />
Naturama har et godt tag i skolerne. I 2010 besøgte 13.200 elever fra folkeskoler og<br />
ungdomsuddannelser museet, primært elever fra fynske institutioner men også<br />
elever fra institutioner i Østjylland og på Vestsjælland.<br />
Naturama tilbyder skolerne en bred vifte af undervisningstilbud. Fælles for alle<br />
tilbuddene er, at de tager udgangspunkt i museets unikke uformelle læringsrum, hvor<br />
der arbejdes med autentiske genstande, hands-on aktiviteter samt filmens og<br />
teatrets virkemidler. Og det rammer de unge.<br />
Naturama tilbød også i 2010 en bred vifte af undervisningstilbud målrettet<br />
folkeskolen og gymnasieskolen. Her dissekerer Mads makrel med en skoleklasse.<br />
- - 10
Koncerter<br />
Vanen tro gennemførte Naturama også i 2010 en lang række koncerter<br />
Åbningskoncert<br />
Ole Kibsgaard & Martin Brygmann indledte sæson 2010 på Naturama. Her kunne<br />
museets besøgende nyde en festlig eftermiddag i selskab med Ole og Martin, da de<br />
spillede, fortalte sjove historier, tryllede og gav et par Kaj og Andrea sange.<br />
Jubilæumskoncert<br />
Naturama fejrede i 2010 sit 5 års jubilæum med en jubilæumskoncert med<br />
Naturama’s husorkester: ”Dyr i Drift”. Moskusoksen Mille, Spækhuggeren Spæk og<br />
Isbjørnen Ib var på programmet til en fyldt koncert.<br />
Sommerkoncerter<br />
Naturama gennemførte 5 sommerkoncerter<br />
New Jungle Orchestra. Her kunne museets besøgende opleve et af Danmarks<br />
mest sprudlende jazzbands. Jungleorkestret spillede med både humor og<br />
originalitet og optrådte med et fængende musikalsk show for hele familien.<br />
Djanzz. Her blev lyttet, klappet og sunget, da Djanzz underholdt med fransk<br />
sigøjnerswing og brasilianske danserytmer til spansk serenade og<br />
junglereggae.<br />
Martin & Ketil. Martin og Ketil styrede deres rumskib mod Naturama. De<br />
populære børne-TV-værter var fulde af overraskelser og fandt på lidt af<br />
hvert.<br />
Kaya Brüel & Ole Kibsgaard. Museets besøgende fik en musikalsk oplevelse,<br />
da Kaya og Ole optrådte med musik af oldefar Axel Brüel og Halfdan<br />
Rasmussen. Hertil tryllenumre med Ole.<br />
Dyr i Drift. Fyns populære orkester leverede igen en forrygende<br />
familiekoncert med sikre hits om dyrene på Naturama.<br />
Naturama’s husorkester ”Dyr-i-Drift” spiller for fulde huse blandt hvaler og<br />
havpattedyr.<br />
- - 11
Forskning<br />
Naturama udfører forskning, der har som mål at bevare den danske naturarv samt<br />
belyse naturen, dens udvikling og samspillet med mennesket. Forskningen relaterer<br />
sig til habitat- og populationsøkologi, og omfatter studier af fugle og pattedyr specielt<br />
med relation til habitatvalg, populationsdynamik, sårbarhed og genetisk variation<br />
med udgangspunkt i oprindelighed og tilpasning.<br />
Naturama fortsatte og udbyggede i 2010 sine forskningsaktiviteter og sine faglige<br />
undersøgelser:<br />
Hasselmus i Sollerup<br />
Forskningen ved Naturama fik i 2009 støtte fra Kulturarvsstyrelsen til opstart af et<br />
forskningsprojekt til belysning af hasselmusen rummelige udnyttelse af dens<br />
levested, samt spredningsbarrierernes indvirkning herpå. Pilotprojektet blev<br />
gennemført i Skov- og Naturstyrelsens skovområde ved Sollerup. I Hvidkildeskovene<br />
omkring Odense-<strong>Svendborg</strong> motorvejen opsattes desuden 900 hasselmuskasser. Med<br />
tiden vil radiomærkede hasselmus levere data om, hvilke typer af<br />
terrængennemskæringer i form af veje, der for hasselmusens vedkommende virker<br />
som spredningsbarrierer, samt hvorvidt den ny-etablerede faunapassage over<br />
motorvejen vil blive benyttet. – Naturama lykkedes i 2010 ikke med at generere<br />
yderligere ekstern støtte til projektet, der derfor blev droslet noget ned.<br />
Halsbåndlemminger<br />
I sommeren 2010 gennemførtes supplerende feltaktiviteter ved den højarktiske<br />
videnskabeligeforskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Forskningsprojektet<br />
omhandlede relationen mellem halsbåndlemminger og kantlyng. Et forskningsprojekt<br />
der startede ved den videnskabelige forskningsstation Abisko i Nordsverige i 2008.<br />
Assens sukkerfabrik<br />
Naturama forestod for Assens <strong>Kommune</strong> i 2010 en faglig udredning omkring<br />
naturpotentialet omkring Assens Sukkerfabriks gamle arealer. Projektet er udført som<br />
underleverandør til landskabsarkitekterne Thing og Wainø, og forventes afsluttet i<br />
2011.<br />
Første fase af arbejdet, udført i 2010, har udgjort en indtægt på 30.879 kr.<br />
Øvrige aktiviteter<br />
Forskningen ved Naturama forestod desuden følgende aktiviteter:<br />
Ekstern vejleder for Specialestuderende:<br />
Anne Eskildsen, Københavns Universitet, specialeprojekt: Effects of resource<br />
abundance on habitat selection and spatial behavior of the bank vole<br />
(Myodes glareolus). Forsvarede sit speciale i september med karakteren 12.<br />
Rikke Molin, Syddansk Universitet, specialeprojekt: Det faglige niveaus<br />
betydning for formidlingen af biologi. Forsvaret finder sted februar 2011.<br />
Censor:<br />
Syddansk Universitet Odense:<br />
½ års virksomhedsprojekt hos AmphiConsult<br />
½ års virksomhedsprojekt hos Skov og Naturstyrelsen, Fyn<br />
Århus Universitet: 22 eksaminationer af studerende fra kurset: "Wildife Ecology<br />
and management"<br />
- - 12
Rejseguide<br />
I april arrangerede Naturama i samarbejde med Grønlands Rejsebureau en<br />
hvalsafari til Diskobugten i Vestgrønland. Naturamas forsker var med som faglig<br />
rejseguide. Turen blev en stor succes – og der blev set hvaler!<br />
Grønlandshval under neddykning<br />
Publikationer<br />
Eskildsen A., K. Wendelboe, B. Bro og T.B. Berg 2010. Den første radiomærkning af<br />
hasselmus (Muscardinus avellanarius) i Danmark – undersøgelse af rumlig adfærd<br />
i en forårsperiode. Flora og Fauna 115(4):93-97.<br />
Berg T.B og C.C Kinze 2010. Hvordan går det med Danmarks Pattedyr? I: Meltofte,<br />
H. (red.) Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed. Det<br />
Grønne Kontaktudvalg. Side: 33-38<br />
Berg, T.B. 2010. Formidlingens indtog i Svanninge Bjerge. Bikubenfonden Årsskrift<br />
2009. Side: 36-37<br />
Radio<br />
Forskningen havde tre udsendelser på DR P1 i udsendelsen Natursyn v/Jens Olesen:<br />
28. marts: Naturen som fortælling. Om formidling på Naturama<br />
27. juni: Tidsrejse i landskabet. Om Bikubenfondens naturområde<br />
Svanninge Bjerge.<br />
05. september: Zackenberg-dagbog. Stemningsbilleder fra feltarbejdet i<br />
Nordøstgrønland samt om miljøovervågning og forskning ved<br />
Zackenberg.<br />
- - 13
Samlingerne<br />
Naturama modtog i 2010 kr. økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen til gennemgang<br />
og revision af museets samlinger. Museets to magasiner er på den baggrund blev<br />
gennemgået. Ældre samlinger, som gennem tiden er tilgået museet, er indtil nu<br />
blevet opmagasineret, som den samling de udgjorde. Denne praksis ændres nu,<br />
således med det formål gøre samlingen mere hensigtsmæssig i sin<br />
opmagasineringsform.<br />
Museets registreringspraksis gør dog, at det fortsat vil være muligt at udskille<br />
samlingerne hver for sig. I forbindelse med samlingens gennemgang og revision, er<br />
der udtaget en række genstande, der er i så ringe stand og uden forskningsmæssig<br />
betydning, at museet vil anmode om kassation af disse.<br />
Naturamas samlinger rummer mere end 25.000 genstande inden for områderne<br />
mineralogi, palæontologi, entomologi, ornitologi og zoologi omfattende skeletter,<br />
skind og udstoppede dyr og fugle, æg, skaller, insekter, spritpræparater, fossile<br />
genstande samt frossent materiale.<br />
I takt med at Naturama har fået større bevågenhed, er museets samlinger blevet<br />
stadigt mere aktive. Den større synlighed og interesse for at bruge museets<br />
samlinger, betyder at museet får foræret stadigt flere genstande.<br />
- Museets samlinger er i under løbende registrering, herunder fotoregistrering.<br />
- - 14
Bilag: 9.3. Regnskab 2010 til KUAS<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 177550/11
Bilag: 9.4. Revisionsprotokollat (side 28 - 43).tif<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 185556/11
Bilag: 10.1. Revideret ansøgning<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 183098/11
ANSØGNINGSSKEMA<br />
PULJEN FOR<br />
DE FRIE KULTURMIDLER<br />
Kultur, Plan og Erhverv<br />
Rådhuset<br />
Ramsherred 5<br />
5700 <strong>Svendborg</strong><br />
Tlf. 62 23 30 18<br />
Fax. 62 21 18 05<br />
Kulturogplan@svendborg.dk<br />
www.svendborg.dk<br />
Foreningens/gruppens navn Tijana Miskovic i samarbejde med SAK-<strong>Svendborg</strong> Amts<br />
Kunstforening (kontaktperson: Helle Wisbech) Brechts Hus,<br />
Mikael Josephsen, Baggårdteater (kontaktperson: Lasse Bo<br />
Handberg), AOF Center Fyn (kontaktperson: Erik H.A.<br />
Jakobsen)<br />
Kontaktpersonens navn Tijana Miskovic<br />
Adresse H.C. Andersens Boulevard 41, 1tv, 1553 København V<br />
Telefon +45 60623669<br />
E-mail mail@tijanamiskovic.com<br />
Evt. hjemmeside<br />
Foreningens CVR-nr./Ansøgers CPR CVR -nr.: 33022336, P -nr.: 1016272333<br />
Aktivitetens titel A HOUSE IS NOT A HOME (arbejdstitel)<br />
Kunstudstilling på SAK –Kunstbygning<br />
Dato/Periode for aktiviteten Periode: 18 august 2012 (fernisering), 19. august -16<br />
september 2012 (udstillingsperiode)<br />
Kort beskrivelse af aktivitets formål/indhold<br />
En kunstudstilling på SAK – som omdrejningspunkt for en række tværfaglige parallelevents<br />
med fokus på Brechts virke og betydning for <strong>Svendborg</strong><br />
Udstillingen er kurateret af Tijana Miskovic og gæstekurator Irene Tsasos fra Los Angeles, med<br />
inspiration fra historien om den tyske dramatiker Bertolt Brechts ophold i <strong>Svendborg</strong>.<br />
Tre anerkendte kunstnere Yvette Brackman, Maria Finn og Frans Jacobi, præsenterer værker,<br />
der forholder sig til Brechts virke, metoder og ideer. Efter afsluttet periode i Danmark ønskes<br />
udstillingen flyttet til Los Angeles, hvor Brecht også har været i eksil.<br />
Samtidig med udstillingen organiseres et seminar i det nærliggende Brechts Hus. For at forankre<br />
projektet i det lokale kulturmiljø og gå endnu mere i dialog med borgerne i <strong>Svendborg</strong> og omegn, har vi<br />
allerede etablerede kontakt til følgende samarbejdspartnere: SAK, Brechts Hus, Baggårdteater, AOF<br />
Center Fyn og forfatteren Mikael Josephsen. Disse institutioner/personer, vil tematisk integrere Brecht i<br />
deres aktivitetsprogrammer til næste sommer, så der kommer til at ske særarrangementer (som<br />
teaterforestillinger, læsegrupper, oplæsninger, aftenkurser, korsang, filmvisninger mm) der alle ud fra<br />
forskellige kunstneriske retninger perspektiverer Brechts praksis, filosofi og tid i <strong>Svendborg</strong>.<br />
Udstillingen, seminaret og de dertil knyttede parallelevents kunne være en måde at undersøge grobunde<br />
for en tilbagevendende tværfaglig Brecht Festival i <strong>Svendborg</strong>. Sådan et event vil både styrke de<br />
kreative kræfter i <strong>Svendborg</strong>, men også skabe mulighed for internationale tiltag og derved synlighed.<br />
Konfirmerede samarbejdspartnere: SAK – Kunstbygning, (kontaktperson: Helle Wisbech) Brechts<br />
Hus, Mikael Josephsen, Baggårdteater (kontaktperson: Lasse Bo Handberg), AOF Center Fyn<br />
(kontaktperson: Erik H.A. Jakobsen) Desuden vil der planmæssigt blive udviklet samarbejder med<br />
<strong>Svendborg</strong> Bibliotek, Skolerne i Oure (Nini Theilade), Thurø Lokalhistoriske Forening og Arkiv, samt<br />
eleverne fra Kunsthøjskole på Ærø og Det Fynske Kunstakademi, Skuespillerskolen i Odense.
ANSØGNINGSSKEMA<br />
PULJEN FOR<br />
DE FRIE KULTURMIDLER<br />
Målgruppe<br />
Forventet antal deltagere/tilskuere<br />
Kultur, Plan og Erhverv<br />
Rådhuset<br />
Ramsherred 5<br />
5700 <strong>Svendborg</strong><br />
Tlf. 62 23 30 18<br />
Fax. 62 21 18 05<br />
Kulturogplan@svendborg.dk<br />
www.svendborg.dk<br />
Kulturinteresserede personer indenfor<br />
billedkunst, scenekunst, video/film mm<br />
Desuden personer interesseret i sociologi,<br />
antropologi og (kultur)historie.<br />
Aldersmæssigt fra ca. 14 og op efter.<br />
Så vel lokalt som internationalt publikum.<br />
Projektet kommer også til at ramme<br />
eleverne og det kreative miljø omkring de Fynske<br />
uddannelsesinstitutioner<br />
Alle lokale samarbejdspartnere har hver deres<br />
trofaste lokalt publikumsskare, som også vil være<br />
en vigtig målgruppe for os.<br />
Til åbningsarrangementet forventer vi ca. 300<br />
gæster og minimum 1000 – 1200 personer over<br />
hele udstillingsperioden samt seminaret.<br />
De parallelle arrangementer som bliver arrangeret i<br />
vores samarbejdspartneres regi vil yderligere<br />
ramme en stor gruppe deltager og tilskuere, men<br />
dette tal er ikke fastlagt endnu.<br />
Opkræves entré/brugerbetaling Ja X Nej<br />
Pris Børn: gratis Voksne<br />
Udstillingen:<br />
Voksne: 35 kr.<br />
(Pensionister 25<br />
kr.)<br />
Seminaret + de andre<br />
parallelle events: Prisen<br />
endnu ikke fastlagt<br />
Hvor stort tilskud søges 52 000 kr.<br />
Hvor er der ellers søgt tilskud Hvor meget Tilsagn (sæt x)<br />
Statens Kunstråd<br />
Billedkunstudvalget<br />
40 000 kr. X Ja der er givet<br />
skrifteligt tilsagn<br />
AOF Center Fyn (”10%-midler) 12 000 kr. X Ja der er givet<br />
uendeligt tilsagn<br />
(hele budget inc. overblik over<br />
finansieringsplan er vedlagt ansøgningen<br />
som bilag)
ANSØGNINGSSKEMA<br />
PULJEN FOR<br />
DE FRIE KULTURMIDLER<br />
Plan for PR/markesføring<br />
Kultur, Plan og Erhverv<br />
Rådhuset<br />
Ramsherred 5<br />
5700 <strong>Svendborg</strong><br />
Tlf. 62 23 30 18<br />
Fax. 62 21 18 05<br />
Kulturogplan@svendborg.dk<br />
www.svendborg.dk<br />
Det vigtigste for vores markedsføringsstrategi er, at den har en naturlig lokalforankring<br />
(igennem lokal presse, radio, regional-TV mm) men samtidig en stærk national og<br />
international genklang. (De tre udstillende kunstner bor og arbejder i København og er en<br />
del af den aktive danske kunstscene og vil her bruge mund til mund markedsføringsmetoden.<br />
Gæstekurator er fra L.A. og hendes projekter får ofte god international respons.)<br />
On-line promovering: (inc. interview/anmeldelse) igennem www.kopenhagen.dk og<br />
www.kunsten.nu<br />
Off-line promovering: flyers og plakater<br />
Andet: Kontakt til (uddannelses)institutioner som i deres miljø kan skabe opmærksomhed om<br />
projektet (både udstilling og seminar), afholde artist-talks og andre enkeltstående<br />
særarrangementer/ nedslag under udstillingsperioden for at skabe opmærksomhed på<br />
projektet.<br />
Budget for specificerede udgifter og indtægter skal vedlægges ER VEDLAGT !<br />
Ved ansøgning om tilskud over kr. 25.000 vedlægges uddybende projektbeskrivelse ER VEDLAGT !
!<br />
A HOUSE IS NOT A HOME (arbejdstitel)<br />
En kunstudstilling på SAK- Kunstbygning som omdrejningspunkt for<br />
en række tværfaglige parallelevents med fokus på Brechts virke og hans betydning for <strong>Svendborg</strong><br />
I 1933-39 boede den tyske dramatiker Bertolt Brecht i <strong>Svendborg</strong> i eksil. Han var på flugt fra det nazistiske styre i sit hjemland<br />
Tyskland. I <strong>Svendborg</strong> skrev han nogle af sine vigtigste skuespil og havde i øvrigt besøg af en lang række betydningsfulde<br />
kollegaer, for eksempel den tyske forfatter Walter Benjamin. I dag fungerer det hus, Brecht boede i som et kunstnerhus, hvor<br />
forfattere og kunstnere kan søge om et ophold. Brechts ånd holdes således i live i <strong>Svendborg</strong> af den lange rækker af gæster,<br />
der besøger huset for at finde arbejdsro.<br />
Med inspiration fra historien om Brechts ophold i <strong>Svendborg</strong>, vil de 3 billedkunstnere Yvette Brackman, Maria Finn og Frans<br />
Jacobi lave en udstilling, hvor de præsenterer værker, forholder sig til Brechts værker eller i mere afledt form er inspireret af<br />
hans radikale ideer om kunstværkets forhold til publikum, om kunstens måde at formidle politisk indhold på eller om hans<br />
metoder til at fortælle historier.<br />
Udover selve udstillingen i den cirka .300 kvadratmeter store SAK- Kunstbygning ønsker kuratorerne Tijana Miskovic og Irene<br />
Tsatsos (USA) også at skabe en diskussionsplatform i det nærliggende Brechts Hus. Platformen opføres/skabes i form af et<br />
seminar, hvor Brechts betydning for kunsten og for <strong>Svendborg</strong> som by diskuteres. Resultaterne fra udstillingen og seminaret vil<br />
blive dokumenteret i form af et katalog. Efter udstillingsperioden i Danmark ønskes udstillingen flyttet til Los Angeles, hvor<br />
Brecht også har været i eksil.<br />
For at forankre projektet i det lokale kulturmiljø og gå endnu mere i dialog med borgerne i <strong>Svendborg</strong> og omegn, er der allerede<br />
etablerede kontakt til følgende samarbejdspartnere: SAK – Kunstbygning, (Helle Wisbech) Brechts Hus, Mikael Josephsen,<br />
Baggårdteater (Lasse Bo Handberg), AOF Center Fyn (Erik H.A. Jakobsen). Desuden vil der planmæssigt blive udviklet<br />
samarbejder med <strong>Svendborg</strong> Bibliotek, Skolerne i Oure (Nini Theilade), Thurø Lokalhistoriske Forening og Arkiv, samt eleverne<br />
fra Kunsthøjskole på Ærø og Det Fynske Kunstakademi, Skuespillerskolen i Odense. Disse institutioner/personer, vil tematisk<br />
integrere Brecht i deres aktivitetsprogrammer til næste sommer, så der kommer til at ske særarrangementer (som<br />
teaterforestillinger, læsegrupper, oplæsninger, aftenskurser, korsang, filmvisninger mm) der alle ud fra forskellige kunstneriske<br />
retninger perspektiverer Brechts praksis, filosofi og tid i <strong>Svendborg</strong>. Udstillingen, seminaret og de dertil tilknyttede parallelevents<br />
kunne være en måde at undersøge grobunden for en tilbagevendende tværfaglig Brecht Festival i <strong>Svendborg</strong>. Sådan et event<br />
vil både styrke de kreative kræfter i <strong>Svendborg</strong>, men også skabe mulighed for internationale tiltag og derved synlighed.<br />
Udstillingen/SAK:<br />
Hver af de 3 kunstnere viser et ældre værk (eller værkkompleks) og et nyt værk produceret til udstillingen:<br />
Maria Finn vil vise filmen Behind the Face (2010), hvor fire unge kvinder lytter til en tekst der bliver læst op. Situationen<br />
udspiller sig foran en kulisse, som viser et stiliseret parklandskab. Nærbillederne af deres ansigter viser modtagere som er ved<br />
at danne sig deres egne billeder udefra teksten. I forlængelse af denne film laver Maria en ny film til udstillingen, som tager<br />
udgangspunkt i The Go-Between, en roman af L.P. Hartley som Joseph Losey filmatiserede i 1970. Finn bruger filmens<br />
locations og fragment fra romanen i en film med fokus på hvordan drengen udnyttes fordi han som fremmed i et ukendt miljø<br />
ikke kan aflæse de gængse normer.<br />
Frans Jacobi viser video-installationen Rundhoveder & Spidshoveder (2008), der er en ny iscenesættelse af et teaterstykke af<br />
Bertolt Brecht. Brecht skrev stykket, mens han opholdte sig i <strong>Svendborg</strong>, og det blev første gang opført på Riddersalen i<br />
København i 1935. I denne nye version performes hele det tre en halv time lange stykke solo af Frans, der med et indviklet<br />
system af masker og elektronisk stemmestyring spiller samtlige 23 roller. Stykket præsenteres her som en 3-fløjet<br />
videoinstallation, hvor man kan se forspillet, dialogen og musikken separat. !Rundhoveder & Spidshoveder! handler om<br />
fascisme og racisme, i et fiktivt land kaldet Yahoo, der tydeligvis minder om Hitlers Tyskland. Til udstillingen på SAK vil Frans<br />
lave et nyt performanceværk, der forholder sig til nutidens politiske situation, hvor temaet !dem og os! jo igen er blevet aktuelt.<br />
Dette nye projekt vil eventuelt inddrage forskellige lokale aktører.<br />
Yvette Brackman viser værker en række værker som handler om et lille samfund i Nordvest-Rusland og kampen for at<br />
overleve og bevare traditionen for rensdyrdrift under globaliseringens udfordringer. Hendes nye værk, ”Absorbing Space” består<br />
af skulptur, tekst og performance med udgangspunkt i shtetls - mindre jødiske samfund som eksisterede i Østeuropa før Anden<br />
Verdenskrig. Historien og talesproget vil blive brugt som måde at udforske, hvilken rolle sproget, kulturel mangfoldighed og<br />
migration spiller i dannelse af medmenneskelig relationer.<br />
Seminar/Brecht Hus<br />
I 70erne var inspirationen fra Bertolt Brecht enorm inden for nærmest alle kunstarter. Dengang var det vel især hans ideer om<br />
kunsten, som politisk talerør, der var aktuelle. I dag er hans indflydelse mindre, men særligt indenfor billedkunsten har der i de<br />
senere år været en ny bølge af Brecht-inspiration. Her er det så både hans politiske ideer, men også i høj grad Brechts formelle<br />
og teoretiske overvejelser, man kigger på. Det er derfor vigtigt at lave et seminar, hvor disse to perioders inspiration fra Brecht<br />
præsenteres og diskuteres af forskellige personer både fra Danmark og udlandet. Seminaret vil både inkludere foredrag,<br />
diskussioner, performance og filmpræsentationer.<br />
Tijana Miskovic<br />
H. C. Andersens Boulevard 41 1.tv, 1553 København V,<br />
tel.: +45 60623669, e-mail: mail@tijanamiskovic.com, mere info: www.tijanamiskovic.com
TOTAL ansøges af kurator<br />
ansøges af kunstnerne<br />
Statens Kunstråd<br />
Billedkunstudvalget<br />
BEVILLIGET<br />
AOF Center<br />
Fyn, ”10%<br />
midler"<br />
BEVILLIGET<br />
Statens Kunstråd<br />
Det Internationale<br />
Billedkunstudvalg.<br />
Ansøges den 12.<br />
august 2011<br />
private fonde.<br />
Ansøges løbende<br />
De Frie Kulturmidler i<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Ansøges hermed<br />
Udstilling<br />
kuratorhonorar til Tijana Miskovic, (produktion, kuratering og koordnering af udstillingen og seminaret.<br />
Honorar er for perioden fra ca. medio 2011 til ultimo 2012)<br />
27000 21000 6000<br />
honorar til gæstekurator Irene Tsatsos (kuratering. Honorar er for perioden fra ca. medio 2012 til ultimo<br />
2012)<br />
7000 7000<br />
lokaleleje SAK 10800 4800 6000<br />
leje af teknisk udstyr, skriv art: video udstyr, audio udstyr, belysning 6000 6000<br />
køb af teknisk udstyr, (ekstern harddisk, lamper til projektor, mm) 6000 6000<br />
transport af værker (københavn(området )- <strong>Svendborg</strong> t/r) 6000 2000 4000<br />
person tranposrt (transport af kunstnere og kuratorer. Tog eller bil for rejser mellem København og<br />
<strong>Svendborg</strong> (5000 kr.) + fly t/r for gæstekurator fra USA til København (6500 kr.) )<br />
11500 3000 8500<br />
forsikring 5000 5000<br />
ferinsering 4000 4000<br />
annoncering 6000 3000 3000<br />
plaketer<br />
Generelle udgifter i forbindelse med produktionen/curatering<br />
9000 3200 800 5000<br />
telefoni, internet, 3000 2000 1000<br />
afrapportering og revision 2000 2000<br />
uforudsigelige udgifter<br />
Nye værkproduktioner<br />
5000 2000 2000 1000<br />
installation/ophængning af værker, håndværks- og el-assistance 6000 3000 3000<br />
Yvette Brackman kunstnerhonorar 20000 4000 16000<br />
Yvette Brackman materialer til produktion af værk 30000 4000 26000<br />
Maria Finn kunstnerhonorar 20000 4000 16000<br />
Maria Finn materialer til produktion af værk 30000 4000 26000<br />
Frans Jacobi kunstnerhonorar 20000 4000 16000<br />
Frans Jacobi materieler til production af værk<br />
Seminar<br />
30000 4000 26000<br />
lokaleleje inc. forbrug Brecht Hus (1 måned: minimumslejeperiode i følge husets regler) 6000 3000 3000<br />
transport af udlandske oplægsholdere (3 billetter à 4000 i gennemsnit) 12000 12000<br />
oplægsholder honorar (3 internationale personer) 12000 12000<br />
oplægsholder honorar (3 personer fra DK) 9000 4500 4500<br />
forplejning<br />
Udstillingskatalog<br />
5000 4500 500<br />
honrar til 3 kunsthistoriker for katalogtekstforfatning inc. oversættelse 30000 20000 10000<br />
fotograf til profesional affotografering af udstillingen 20000 10000 10000<br />
lay out /design 25000 10000 15000<br />
tryk (ca. 1000 stk) 50000 20000 30000<br />
bogreception 5000 2500 2500<br />
forsendelse<br />
Særarrangementer med lokale samarbejdspartnere (pt. kun udsagn om budgetramme fra AOF)<br />
6000 3000 3000<br />
Aftenskurser, oplæsninger og debatevents på AOF 12000 12000<br />
I alt totalt 456300<br />
ansøges af kuratoren 256800 40000 12000 65300 87500 52000<br />
asøgs af de 3 kunstner (hver kunstner søger 1/3 del af dette beløb) 199500 199500<br />
Statens Kunstråd<br />
Billedkunstudvalget,<br />
Ansøges den 12.<br />
august og den 14.<br />
oktober 2011
TIJANA MI!KOVI"<br />
Born 1982 in Ex-Yugoslavia and lives in Denmark since 1992<br />
H. C. Andersens Boulevard 41 1.tv, 1553 Copenhagen V<br />
tel.: +45 60623669, e-mail: mail@tijanamiskovic.com<br />
www.tijanamiskovic.com, blog.tijanamiskovic.com<br />
ART & CULTURAL EVENTS<br />
2011<br />
SNYK Skive Ny Kunstmuseum, curating a solo show by Odey Curbelo.<br />
Kunsthallen Brandts, Triennial ENTER, producing the new art work by Ismar Cirkinagic.<br />
Sønderborg - Candidate for European Capital of Culture in 2017, art consulting.<br />
Gallery DAMP, curating LANDSKABER – Landscapes - a solo show by Nina Wengel.<br />
Den Frie Centre of Contemporary Art, curating Generous Gestures - a group show on art and interculturalism in collaboration with<br />
Jane Jin Kaisen.<br />
2010<br />
Lunds Konsthall, presenting My Lost Generation film by Vladimir Tomic in the group show Lunds Konsthall Presentation.<br />
HEART- Herning Museum of Contemporary Art, Socle du Monde Biennial, producing KPTM – an installation by Ismar Cirkinagic.<br />
Liverpool Biennial, producing Council of Citizens - a video work by Søren Thilo Funder.<br />
Manifesta 8, producing Sports Utility Vehicle – a public space art work by Søren Thilo Funder.<br />
The Danish Arts Council's Intercultural Advisory Project, mentoring and organizing intercultural workshops and seminars.<br />
Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Centre, curating and producing Bricks of Enlightenment - ML2090 First Phase – a solo show<br />
by Ismar Cirkinagic.<br />
CPH:DOX, presenting My Lost Generation - a film by Vladimir Tomic.<br />
Documenta Madrid, presenting My Lost Generation - a film by Vladimir Tomic.<br />
Zagreb DOX, presenting My Lost Generation - a film by Vladimir Tomic.<br />
PRAVO LJUDSKI Human Rights Film Festival - Sarajevo, presenting My Lost Generation - a film by Vladimir Tomic.<br />
Sølyst Artist in Residence Center – SAIR, Golden Threads and Rio Bravo, in collaboration with Lars Mathisen producing<br />
Teleconnection Teledirection - urban art game by Townley and Bradby in collaboration.<br />
Gallery Koh-I-Noor, curating a book release/exhibition Journey to the East - Monkey King's letters and travel documentation.<br />
2009<br />
10th OPEN International Performance Art Festival - Beijing, producing PRESS RELEASE FOR THE NEW MONKEY KING BOOK - a<br />
performance by Nina Wengel, Arendse Krabbe and Tijana Miskovic.<br />
MindLab - Cross ministerial innovation unit, art consulting a collaboration between Danish tax authorities and visual artists: Jette<br />
Ellgaard Kristensen, Søren Thilo Funder, Stine Marie Jacobsen og Ulla Hvejsel.<br />
Roskilde Festival / Ånd & Videnfestival, art consullting.<br />
The Secret Company, art consulting.<br />
Det Danske Idéselskab, art consulting.<br />
2008<br />
National Gallery of Denmark, curating and producing Dans Som Samarbejde - a dance and art performance workshop.<br />
Det Hemmelige Galleri, participating in Soft Performance - a group show on performance art.<br />
Roskilde University, Performance Design and Centre for Experience Research, giving a lecture on festival as a conceptual strategy.<br />
Brænderigården - Art School in Viborg, giving a lecture on art as a social tool.<br />
Den Blå Port - art consulting the members of the redaction on how to integrate contemporary art in a literature magazine.<br />
Gallery of Modern & Contemporary Art Gammel Strand, exhibiting at EXIT !09.<br />
U-TURN Quadrennial for Contemporary Art, working as a project leader and curator assistant. Producing art works by following artists:<br />
Lucas Ajemian, Nevin Aladag, Michael Beutler, Köken Ergun, Dora Garcia, Tellervo Kalleinen & Oliver Kochta-Kalleinen, Joachim<br />
Koester, Irina Korina, Mads Lynnerup, Melik Ohanian, Hélio Oiticica, Xabier Salaberría, Roi Vaara.<br />
2002-2007<br />
Participant Inc - New York, assisting in production of Technically Sweet by Lars Mathisen.<br />
NOVA FESTIVAL www.nova-festival.net, cofounder, concept developer and project leader.<br />
Galleri Canzella, exhibiting and curating Fitting The Couch.<br />
The National Union of Students in Denmark, coordinator of Crossingover – a multidisciplinary art event.<br />
Gallery Q, exhibiting and curating Mediamocracy.<br />
Nikolaj Copenhagen Contemporary Art Centre, Sansernes Labyrint, guide and work shop leader.<br />
Underground, Sommer Universitetet in Vukovar, South East European Youth Network, MS Danish Association for International Cooperation,<br />
Ministry of Foreign Affairs ! FRESTA programme. Course coordinator.<br />
Royal Danish Academy of Fine Arts# Schools of Visual Arts, information guide at Spejlinger i Gips.<br />
Holmen Event- Copenhagen, organising a multidisciplinary event for architecture, visual art, design, theatre, and music students.<br />
Gallery Øverum, exhibiting and curating Dragons Deal.<br />
Firmaet, clubbing/event development company, cofounder and project leader.<br />
Charlottenborg, curating Bring a Chair – art show and concert as a result of a collaboration between composers and visual artists.<br />
EDUCATION & COURSES<br />
2001-2008 Royal Danish Academy of Fine Arts" Schools of Visual Arts, MA in Art and Theory.<br />
2005-2005 Copenhagen Business School, Centre for Art and Leadership, Cand.Merc.- Aesthetic Leadership.<br />
2003-2003 Centre for Art and Leadership, art and business.<br />
2003-2003 Real Presence, art symposium in Belgrade.<br />
2001-2001 Ærø Art School, long course/spring.<br />
1997-2000 Viborg Amtsgymnasium, high school, language line.<br />
1998-2000 Brænderigården, croquis and model drawing.<br />
1994-1997 Billedkunstskolen-Viborg, visual art.<br />
LANGUAGE & IT SKILLS<br />
Serbian/Bosnian/Croatian, mother tongue – proficient<br />
Danish, proficient<br />
English, very good<br />
Spanish, very good<br />
French, can understand<br />
German, can understand<br />
Fully competent in: Mac, PC, Microsoft Office package, Adobe package, Internet, and blogging.
EMPLOYMENT HISTORY<br />
Irene Tsatsos 12562 El Merrie Del Drive Kagel Canyon California 91342<br />
+ 323 791 1461 • itsatsos@verizon.net<br />
Principal, Irene Tsatsos Independent, Los Angeles<br />
Since March 2005<br />
Advisory, curatorial, editorial, and management services and solutions within the field of<br />
contemporary visual art. Practice includes consulting related to exhibitions, publications,<br />
educational programs, and not-for-profit institutional development. A full list of clients appears<br />
on page 8. Selected current and recent projects include:<br />
o Serving as director of Artist Pension Trust, Los Angeles (www.aptglobal.org);<br />
o Researching and writing publication documenting the 40 th anniversary of the public art<br />
program of the Community Redevelopment Agency of the City of Los Angeles.<br />
Director of Gallery Programs, Armory Center for the Arts, Pasadena, California<br />
Since October 2010<br />
Develop and oversee all exhibition programming initiatives in four galleries comprising<br />
approximately 5500 square feet and in public venues throughout Pasadena. Develop and<br />
oversee related exhibition programming, including performances, screenings, lectures, and<br />
concerts. Produce publications to accompany exhibitions.<br />
Director of Communications, Carlson & Co., San Fernando, California<br />
May 2006 through January 2007<br />
Responsible for developing and implementing strategies and systems to address firm’s needs<br />
for marketing and enhanced internal and external communications. Projects included<br />
assembling content for an internal, company-wide “wiki,” a web-based, open-access<br />
knowledge base for use by company’s 80-person staff; developing new web site content;<br />
creating collateral; and identifying opportunities for marketing and sales. Additional<br />
management responsibilities included creating company contract templates; reviewing<br />
contracts; co-chairing bi-monthly meetings of company coordinators; writing job<br />
descriptions; and organizing and establishing company archives. Founded in 1971, Carlson &<br />
Co. was a master fabrication facility internationally recognized for a commitment to innovative<br />
technology and uncompromising quality. Clients included Jeff Koons, Doug Aitken, Charles<br />
Ray, Pae White, Ellsworth Kelly, John McCracken, and Claes Oldenberg and Coosje von<br />
Brueggen.<br />
Director/Curator, Los Angeles Contemporary Exhibitions, Los Angeles<br />
October 1997 through February 2005<br />
Responsible for strategic planning, curatorial vision, and day-to-day management of<br />
contemporary visual arts organization founded by artists in 1979. Managed an operating<br />
budget of $500,000 and a staff of twelve, with four direct reports. Developed organization’s<br />
vision, articulated its purpose, devised strategies to meet its objectives, and encouraged wider<br />
investment in its mission. Interfaced with and cultivated board of ten members, five standing<br />
committees, and various ad hoc and subcommittees. With Board and Development Director,<br />
raised all yearly operating funds. Featured accomplishments:<br />
o Dramatically stabilized and grew organization’s programs and operations after its near<br />
collapse in 1996;<br />
o Doubled organizational operating budget;<br />
o Established cash reserve;<br />
o Nearly doubled income from organization’s annual fundraiser, to $130,000;<br />
o Created a new stream of unrestricted funds derived from sales of commissioned<br />
o artworks, entitled “Contemporary Editions Los Angeles”;<br />
o More than doubled organization’s attendance, to nearly 20,000 annually, principally<br />
through three new exhibition-related education and outreach initiatives;<br />
o Organized an internationally recognized exhibition program emphasizing solo,<br />
monographic exhibitions by established artists such as Chris Burden, Matt Mullican,<br />
and Yvonne Rainer, under-recognized yet influential artists such as David Askevold,
Sarah Seager, and William Leavitt, and then-emerging artists such as Mario Ybarra,<br />
Chris Hanson and Hendrika Sonnenberg, Diana Thater, Joe Scanlan, Peter Friedl, and<br />
Michele Lopez;<br />
o Doubled exhibition space, adding a third gallery;<br />
o Renovated galleries;<br />
o Established new marketing identity, including logo, web presence, and marketing<br />
platform;<br />
o Significantly increased media exposure in popular and professional press.<br />
Biennial Coordinator, The Whitney Museum of American Art, New York<br />
June 1996 through August 1997<br />
Contracted by museum to research artists and artworks in the 1997 Biennial Exhibition,<br />
oversee all aspects of installation of artworks by over 110 artists, and manage $600,000<br />
project budget. Developed and oversaw contracts with lenders (collectors, dealers, and<br />
institutions), fabricators, freelance art handlers, and artists regarding the commission of new<br />
works. Directed installation of exhibition’s largest and most complicated artworks, including<br />
those by Jason Rhoades, Glen Seator, Ilya Kabakov, Bill Viola, Louise Bourgeois, Chris Burden,<br />
Paul McCarthy, and others. Coordinated efforts with multiple museum departments, including<br />
Security, Registrar, Publications, Exhibition, Film/Video, and Development. Researched and<br />
compiled artist biographies for exhibition catalogue. First exhibition coordinator in over twenty<br />
years to be hired from outside the museum.<br />
Program Advisor, Haifa Faisal Collection of Saudi Arabian Traditional Arts, Chicago<br />
March 1994 to March 1996<br />
Retained to create series of new public programs, which included lecture series, internships,<br />
and traveling exhibitions, to supplement the research and curatorial activities of this private<br />
collection of 4000 artifacts, primarily Bedouin. Education program was launched in late 1995<br />
with series of lectures aimed at collectors groups affiliated with area institutions, exhibitions at<br />
area colleges and universities, and an internship program. The collection was established by<br />
HRH Princess Haifa al Faisal in order to form the nucleus of a folk art museum in Riyadh, Saudi<br />
Arabia.<br />
Acting Artistic Director, The Arts Club of Chicago, Chicago<br />
February 1993 to February 1994<br />
In absence of Director, organized six exhibitions and dozens of events during 1993/1994<br />
season for the public exhibition program of this private luncheon club, which was founded in<br />
1916 and housed at the time in an historic Mies van der Rohe-designed interior (demolished in<br />
1996). Programmed concerts, lectures, and performances in facility’s Salon, including a staged<br />
reading by writer David Sedaris and actor Amy Sedaris. In collaboration with the University of<br />
Illinois/Chicago, programmed lectures by artists Yvonne Rainer and Mike Kelley as well as<br />
curator and historian Richard Martin (d. 1999) of the Costume Institute at the Metropolitan<br />
Museum, New York. Organized Fluxus Vivus, an exhibition of detritus from performances<br />
staged at the Club by Fluxus artists including Dick Higgins (d. 1998), Alison Knowles, Ben<br />
Patterson, and others, in conjunction with the Museum of Contemporary Art’s presentation of<br />
the Walker’s touring exhibition In the Spirit of Fluxus. Edited and produced exhibition<br />
catalogues. Initiated weekly Luncheon Lecture series of presentations by accomplished club<br />
members and Saturday Exposures of daytime readings, concerts, and other events in the<br />
Club’s salon. Managed permanent collection of more than eighty objects, principally 20th c.<br />
paintings by modern masters and former exhibiting artists such as Picabia, Braque, Picasso,<br />
Dubuffet, Klee, and Shugita. Engaged with Program Committee of Club members. As the only<br />
staff member dedicated to the Club’s art collection and programs, supervised efforts of<br />
freelance art handlers and graphic designers.<br />
Executive Director, N.A.M.E., Inc., Chicago<br />
September 1989 to February 1993<br />
Directed all aspects of not-for-profit, artist-run, shoestring-budgeted, grassroots visual arts<br />
organization. Worked closely with volunteer board to develop mission and with volunteer artist<br />
committees to program exhibitions and events. Organized exhibitions with Dan Peterman,<br />
Ukeles, Jorge Pardo, Carrie Mae Weems, Sadie Benning, Iñigo Manglano-Ovalle, Tony Tasset,
Judy Ledgerwood, Jeanne Dunning, Peter Goin, and many more. Wrote grants and coordinated<br />
fundraisers; doubled earnings of annual benefit auction to $40,000. Created new logo and<br />
graphic image and launched new public relations initiative, which contributed to substantially<br />
greater press coverage in publications such as Chicago Tribune, Chicago Reader, Chicago<br />
Magazine, Art in America, Flash Art, New Art Examiner, and Art Papers. Widely credited with<br />
revitalizing ailing organization.<br />
Managing Editor, P-Form, The Midwest's Only Performance Art Magazine, Chicago<br />
June 1988 to July 1989<br />
First managing director and founding board member of this bi-monthly, 24-page, single-color<br />
publication. Oversaw story development; responsible for review and photo assignment and<br />
copy editing. Wrote features and reviews. Coordinated activities of volunteer editorial board,<br />
including grant-writing, advertising sales, special event fundraising, and subscription<br />
fulfillment. P-Form was published by Randolph Street Gallery.<br />
Assistant to the Director, Visiting Artists Program, School of the Art Institute of<br />
Chicago<br />
September 1987 to May 1988<br />
Arranged travel, housing, and technical needs for visiting artists and scholars. Supervised<br />
lectures and other public events. Created posters to publicize events. Organized post-lecture<br />
dinners. Advised on program selection.<br />
CURATORIAL PROJECTS<br />
(project curator unless otherwise noted)<br />
Recent Independent Curatorial Activities (since 2006)<br />
2008<br />
o The Whole World Is Watching, group exhibition, Glendale College Art Gallery,<br />
Glendale, California (brochure)<br />
2007<br />
o Accidentally on Purpose, three-weekend performance series, Farmlab, Los Angeles<br />
o Failure. Terrible. Ridiculous. Wonderful., group exhibition (collaboratively organized<br />
with Robby Herbst and Nicole Antebi), Park Projects, Los Angeles (brochure)<br />
2006<br />
o Fair Trade (one of six North American participants awarded an opportunity to develop<br />
a site-specific public-art project within Los Angele sarea), produced by Outpost for<br />
Contemporary Art, Highland Park (Los Angeles), California Fair Exchange, Millard<br />
Sheets Gallery, Pomona, California (catalogue, winner of Print Magazine Design<br />
Award)<br />
Los Angeles Contemporary Exhibitions (1998-2006)<br />
2006<br />
o Civic Matters (two-week residency/discursive project between LA/Swedish artists,<br />
collaboratively organized with Brett Littman, Veronica Wiman, and Zandra Ahl)<br />
2005<br />
o Joe Sola: Taking A Bullet (catalogue)<br />
o Minded Swarm (collaborative installation by Kathleen Johnson, Halsey Rodman, Andy<br />
Alexander, and Jennifer Lane)<br />
o Old News (in-house exhibition coordinator; group exhibition curator Jacob Fabricius)<br />
(brochure)<br />
o Marking Time (in-house exhibition coordinator; group exhibition curator Glenn Phillips<br />
in collaboration with the Getty Research Institute) (brochure)<br />
o A Walk to Remember (in-house exhibition coordinator; group exhibition curator Jens<br />
Hoffmann) (catalogue)<br />
o 2004 Miguel Angel Rios, A Morir (‘til Death) (in-house exhibition coordinator;<br />
exhibition curator Lauri Firstenberg)<br />
o Yvonne Rainer: Radical Juxtapositions, 1961-2002 (in-house exhibition coordinator;<br />
exhibition curator Sid Sachs of the Rosenwold-Wolf Gallery, University of the Arts,<br />
Philadelphia)
o Beat Streuli, Los Angeles<br />
o Stephanie Taylor, East Yard (brochure)<br />
2003<br />
o Kerry Tribe, Florida (brochure)<br />
o Christophe Bu!chel (in-house exhibition coordinator; exhibition curator Julie Deamer)<br />
o Chris Burden with TK Architecture, Small Skyscraper (organized with Julie Deamer)<br />
o Maria Elena Gonzalez, Magic Carpet/Home, outdoor sculpture<br />
o “The Rebirth of Wonder,” performance and video series<br />
2002<br />
o Rebecca Carter, Beacon (brochure)<br />
o Alice Könitz, Beautiful Ornaments as Shadows, Crashed Down and a Video of Flickering<br />
o Light in a 70’s Office Tower (brochure)<br />
o Ruby Neri, New Sculpture (brochure)<br />
o William Leavitt, The Radio, staged reading<br />
o Däs Spyder-Man, group exhibition<br />
o Democracy When?! (in-house exhibition coordinator; exhibition curator Tone O.<br />
Nielsen (catalogue)<br />
o Michael Brewster, See Hear Now: A Sonic Drawing and Five Acoustic Sculptures<br />
(catalogue, winner of Best in Category, American Institute of Graphic Arts, Made in<br />
California, 2004 design competition)<br />
o Sarah Seager, 188 loose elements things like pure sound associations improvisational<br />
jazz free form where in principal everything is equal the id and the superego super<br />
system<br />
2001<br />
o David Askevold, New Pictures and Older Videos (brochure)<br />
o Mari Eastman, Hello, Goodbye (brochure)<br />
o Claude Collins-Stracensky, Exploded Drawings (brochure)<br />
o D’Ette Nogle, How Deep Is Your Love?<br />
o Leslie Wilkes, Smoother<br />
o Sebastian Clough, Inquest Radio Remodel<br />
o Mindy Shapero, Not Really Here<br />
o Daniel Marlos, Timeline<br />
o Kenny Scharf, Hollywood Stars<br />
2000<br />
o Laura Parnes and Sue deBeer, Heidi 2: The Unauthorized Sequel<br />
o Matt Mullican, The Corner’s Corner<br />
o Nicholas Lowie and Sheridan Lowrey, Careless Exhibition of Twentieth Century Product<br />
Design/Poetic Installation of Works by Constantin Brancusi, Ann Hamilton, Bertrand<br />
Lavier, Sherrie Levine and Haim Steinbach<br />
1999<br />
o Amy Adler, Amy Adler Curates Joni Mitchell<br />
o Joe Scanlan, Product No. 2<br />
o Spandau Parks<br />
o Michelle Lopez, The Untitled Thumb and Drape Project (brochure)<br />
o Scott Reeder<br />
o Diana Thater and T. Kelly Mason, The future that almost wasn’t, sound/video<br />
interactive installation (presented in collaboration with Green Galactic)<br />
o Miranda Lichtenstein<br />
o Hendrika Sonnenberg and Chris Hanson (brochure)<br />
o Germaine Koh<br />
1998<br />
o Peter Friedl and Olav Westphalen, Gummi TV<br />
o Holland International, Dutch Design Dead (group exhibition)<br />
Contemporary Editions Los Angeles, Los Angeles Contemporary Exhibitions (1998-<br />
2005)<br />
(editions publishing project)<br />
2005<br />
o Meg Cranston (organized with Tony Payne)<br />
2004
o Mike Kelley (organized with Tony Payne)<br />
2003<br />
o Jim Isermann (organized with Tony Payne)<br />
o Chris Burden<br />
2002<br />
o Raymond Pettibon (organized with Tony Payne)<br />
2001<br />
o John Baldessari<br />
o Laura Owens<br />
1999<br />
o James Welling<br />
o Evan Holloway<br />
o Kevin Appel<br />
1998<br />
o Paul McCarthy<br />
o Sharon Lockhart<br />
o Martin Kersels<br />
o Pae White<br />
Whitney Museum of American Art<br />
1997<br />
o 1997 Biennial (exhibition coordinator, exhibition curators Lisa Phillips and Louise Neri)<br />
(catalogue)<br />
Arts Club of Chicago (1993-1994)<br />
1994<br />
o Bruce Nauman/Blinky Palermo/Rudolf Schwarzkogler (organized with Hubert Klöcker)<br />
o James Welling, Architectural Photographs/Buildings by H.H. Richardson (1838-<br />
86)/1988-94 (catalogue)<br />
o Marlene Dumas, Works on Paper and Paintings (brochure)<br />
1993<br />
o Fluxus Vivus (catalogue)<br />
o René Däniels (exhibition coordinator; exhibition curator Robbin Lockett) (brochure)<br />
N.A.M.E., Inc. (1998-1993)<br />
1993<br />
o Estella Lackey<br />
o Hiroko Saito<br />
o Megan Williams<br />
o Margaret Morton<br />
1992<br />
o Ava Gerber, Anne Walsh, Sarah Whipple (brochure)<br />
1991<br />
o Raymond Pettibon<br />
o Itch, group exhibition (brochure)<br />
o Simon Leung, Memories of the Sea<br />
1990<br />
o Dan Peterman, One More One Less (brochure)<br />
o Tom Friedman<br />
o Greg Mowery, Floral Sympathies<br />
o Sinister: Sinister Art and the Art of the Sinister, group exhibition<br />
1989<br />
o Assumption, group exhibition (organized with Dani Kopoulos) (catalogue)<br />
Independent Curatorial Activities (1994-1996)<br />
1996<br />
o Contemporary Arts Council, Chicago, curator, Youth Culture Killed My Dog (But I Don't<br />
Really Mind), group exhibition with soundtrack, organized with Kathryn Hixson and Joe<br />
Scanlan (catalogue)<br />
1995
o Goethe Institut, Chicago, organizer, interdisciplinary artists/writers symposium,<br />
Berlin/Chicago Exchange<br />
1994<br />
o Chicago Filmmakers, producer, Friends With Fire Arms: A Farewell to Feminism (or, A<br />
Farewell to Fire Arms), play written and directed by Paula Killen<br />
o Club Lower Links, Chicago, curator and emcee, The Ridiculous and the Sublime: The<br />
Twilight Zone, performance art series, benefit for WhiteWalls, a publication of writings<br />
by artists<br />
BIBLIOGRAPHY<br />
“What Now?,” Playing by the Rules: Alternative Thinking in Alternative Spaces, Apexart, New<br />
York, spring 2010<br />
author and production editor, Common Threads, Shared Spaces, California Community<br />
Foundation, spring 2009<br />
guest editor, APT Insight, vol. 4, autumn 2008<br />
“1 Image 1 Minute,” X-tra, Vol. 11, No. 1, autumn 2008, p. 54<br />
“What Do Curators Want?”, podcast series produced by Side Street Projects, Pasadena,<br />
California, autumn 2008<br />
“Once and Ever Alive,” exhibition catalogue essay on the work of Las Animistas, 18th Street<br />
Arts Complex, Santa Monica, California, summer 2008<br />
“Personal Motivations and Civic Matters: The Private Collection as Public Museum,” APT<br />
Insight, spring 2008<br />
Untitled entries on David Askevold, Enid Baxter Blader, Jeff Cain, and Sam Green, exhibition<br />
publication, California Video, Getty Research Institute at the Getty Museum, Los Angeles,<br />
California, March 2008<br />
“Managing Uncertainty,” exhibition catalogue essay on the work of Corrina Schnitt, Edith Russ<br />
Center for Media Studies, Oldenburg, Germany, autumn 2007<br />
“Irene Tsatsos Reading Lee Lozano” from “A Revisitation of the Art Workers Coalition 1969<br />
Open Hearing” by Kirsten Forkert, Journal of Aesthetics and Protest, Issue 5, summer<br />
2006<br />
“The Shock of the New,” exhibition catalogue essay, Fair Exchange, Millard Sheets Gallery,<br />
Pomona, California, September 2006<br />
“The Heart of the Matter,” essay, Carol Cole: The Bubble Blower, Two Star Books, Paris,<br />
autumn 2005<br />
“Keep In It Real,” exhibition catalogue essay, Joe Sola: Taking A Bullet, Los Angeles<br />
Contemporary Exhibitions, autumn 2005<br />
“Wait and See,” exhibition brochure essay, Kerry Tribe: Florida, Los Angeles Contemporary<br />
Exhibitions, spring 2005<br />
“Dear Reader,” exhibition catalogue essay in The New Collusion, Contemporary Arts Council,<br />
Chicago, 2004<br />
“Face Off: Irene Tsatsos and Courtney Fink,” interview, Stretcher.org, 2004<br />
“Young Americans,” article, Afterall, Issue 07, 2003, p. 80<br />
“Full Speed,” exhibition brochure essay, Rebecca Carter: Beacon, Los Angeles Contemporary<br />
Exhibitions, spring 2003<br />
“The Elements of Style,” exhibition brochure essay, Ruby Neri: New Sculpture, Los Angeles<br />
Contemporary Exhibitions, spring 2003<br />
“Go Ask Alice,” exhibition brochure essay, Alice Könitz: Beautiful Ornaments as Shadows,<br />
Crashed Down and a Video of Flickering Light in a 70’s Office Tower, Los Angeles<br />
Contemporary Exhibitions, spring 2003<br />
“Cityscape,” article, Flash Art, Nov-Dec 2002, p. 54<br />
“Alternatives: Afterword,” exhibition catalogue essay, Democracy When? Activist Strategizing<br />
in Los Angeles, Los Angeles Contemporary Exhibitions, spring 2002<br />
“Picturing the Sound,” exhibition catalogue essay, Michael Brewster: See Hear Now, Los<br />
Angeles Contemporary Exhibitions, spring 2002<br />
“Anne Walsh Talks With Irene Tsatsos,” interview, X-Tra, summer 1998<br />
“Vito Acconci and the Mekons,” review, The New Art Examiner, December 1995<br />
“Not At All,” exhibition catalogue essay, Youth Culture Killed My Dog (but I don’t really mind),<br />
Contemporary Arts Council at Thomas Blackman Associates, Chicago, summer 1995
“Kansas City Here We Come,” article, The New Art Examiner, March 1995, p. 52 untitled<br />
exhibition brochure essay, Ava Gerber, Anne Walsh, Sarah Whipple, N.A.M.E., Inc., spring<br />
1992<br />
“Talking with Goat Island: An Interview with Joan Dickinson, Karen Christopher, Matthew<br />
Goulish, Greg McCain, and Tim McCain,” interview, TDR (1988-), published by The MIT<br />
Press<br />
untitled exhibition brochure essay, Itch, N.A.M.E., Inc., spring 1991<br />
untitled exhibition catalogue essay, Assumption, N.A.M.E., Inc., spring 1989<br />
“Talking with Goat Island: An Interview with Joan Dickinson, Karen Christopher, Matthew<br />
Goulish, Greg McCain, and Tim McCain,” interview, The Drama Review, Vol. 35, No. 4<br />
(Winter, 1991)<br />
artist pages, with Harvey Ball, White Walls, 1988<br />
LECTURES, PANELS, JURIES, AND TEACHING EXPERIENCE<br />
2010<br />
California Institute of the Arts, Valencia, “Marxims and Anarchisms,” Teaching Assistant,<br />
taught by Professor Matt McGarvey.<br />
My Friend’s Place, Los Angeles, Instructor (writing).<br />
Elsewhere, Greensboro, North Carolina, “Appearing Artist” residency NEA fellowship,<br />
committee member.<br />
2009<br />
California Institute of the Arts, Valencia, “Modernism,” Teaching Assistant, class taught by<br />
Professor Margo Bistis.<br />
Writing Instructor, My Friend’s Place, Los Angeles.<br />
2008<br />
University of Southern California, Los Angeles, guest lecturer.<br />
2007<br />
California Institute of the Arts, Valencia, guest advisor.<br />
Southern California Institute for Architecture, Los Angeles, guest advisor.<br />
2006<br />
California Institute of the Arts, Valencia, guest advisor.<br />
University IAUV, Venice, Italy, guest advisor.<br />
Los Angeles County Arts Commission, Organizational Grant Program, peer reviewer.<br />
2005<br />
City of Los Angeles, Individual Artist Grants, panelist.<br />
2004<br />
Art Center College of Design, Pasadena, California, guest lecturer.<br />
2003<br />
Otis College of Art and Design, Los Angeles, guest lecturer.<br />
Woodbury University, Los Angeles, undergraduate critiques.<br />
Getty Center, Multicultural Internship Program, panelist.<br />
California Institute of the Arts, Valencia, California, guest lecturer.<br />
California Institute of the Arts, Valencia, California, guest lecturer.<br />
Warhol Initiative, Miami, “What now? What next?”, guest speaker and panelist.<br />
Metropolitan Transit Authority, Los Angeles, juror.<br />
2002<br />
Getty Center, Multicultural Internship Program, guest speaker.<br />
1999<br />
Altoids Collection, New York, juror.<br />
Creative Capital, New York, juror.<br />
Nova Scotia College of Art and Design, guest lecturer.<br />
1999<br />
University of California/Los Angeles, guest lecturer.<br />
Getty Center, Multicultural Internship Program, guest speaker.<br />
1998<br />
Otis College of Art and Design, Los Angeles, juror, undergraduate thesis exhibition.<br />
1997 – 2005 Numerous presentations on site at Los Angeles Contemporary Exhibitions to<br />
graduate and undergraduate students from colleges, universities, and art schools from the<br />
area, around the country, and abroad.
1996<br />
School of the Art Institute of Chicago, “Careers in the Arts”, graduate and undergraduate<br />
seminar, guest lecturer.<br />
Contemporary Arts Council, Chicago, “Youth Culture Killed My Dog (but I don’t really mind),”<br />
panelist.<br />
1994<br />
N.A.M.E., Chicago, “On the exhibitions at N.A.M.E. and Randolph Street Gallery,” panel chair.<br />
1993<br />
School of the Art Institute of Chicago, “How It Works”, guest lecturer.<br />
1992<br />
School of the Art Institute of Chicago, “The Re-emergence of NFPs in Chicago,” guest lecturer.<br />
School of the Art Institute of Chicago, “How It Works”, guest lecturer.<br />
University of Illinois at Chicago, graduate critiques, panelist.<br />
School of the Art Institute of Chicago, graduate critiques, panelist.<br />
The School of the Art Institute of Chicago, Betty Rymer Gallery,<br />
“Post-Baccalaureate Program Show,” juror.<br />
1991<br />
Ohio State University at Columbus, guest lecturer, “Contemporary Art in Chicago.”<br />
School of the Art Institute of Chicago, “How It Works,” guest lecturer.<br />
School of the Art Institute of Chicago, “Opportunities to Perform,” guest lecturer.<br />
1990<br />
School of the Art Institute of Chicago, “Alternative Art Practices,” guest lecturer.<br />
University of Kentucky at Lexington, “Contemporary Art in Chicago,” guest lecturer.<br />
School of the Art Institute of Chicago, “All About N.A.M.E.,” guest lecturer.<br />
CLIENT LIST (since 2005)<br />
Art Gallery of Nova Scotia<br />
Alexander Gray Associates, New York<br />
Annenberg Foundation, Los Angeles<br />
APT Insight, New York<br />
Artist Pension Trust, New York<br />
California Community Foundation, Los Angeles<br />
California Institute of the Arts, Valencia<br />
Community Arts Program, California Institute of the Arts, Valencia<br />
Curatorial Assistance Traveling Exhibitions, Pasadena, California<br />
Dance Camera West, Los Angeles<br />
Edith Russ Site for Media Art, Oldenburg, Germany<br />
18th Street Arts Complex, Santa Monica, California<br />
Fowler Museum at University of California, Los Angeles<br />
Getty Research Institute, Los Angeles<br />
International Art Guides, New York<br />
International Artists Studio Program, Stockholm, Sweden<br />
Los Angeles Contemporary Exhibitions, Los Angeles<br />
Millard Sheets Gallery, Pomona, California<br />
Outpost for Contemporary Art, Los Angeles<br />
Paper Magazine, New York<br />
Park Projects, Los Angeles<br />
Southern California Institute for Architecture, Los Angeles<br />
Two Star Press, Paris<br />
University IAUV, Venice, Italy<br />
University of Southern California, Los Angeles<br />
EDUCATION<br />
Masters, Aesthetics & Politics, School of Critical Studies, California Institute of the Arts,<br />
Valencia, California, M.A., autumn 2010<br />
School of the Art Institute of Chicago, B.F.A., emphasis on photography, video, performance<br />
art, and writing, 1989<br />
Antioch College, Yellow Springs, OH, B.A., political theory, 1983
The New School for Social Research, New York, NY, political theory classes in 1984<br />
The Art Students League, New York, NY, studio classes in 1984<br />
AWARDS AND HONORS<br />
2009<br />
Recipient, Charitable Lead Trust CalArts Scholarship, California Institute of the Arts, Valencia.<br />
2003<br />
Alumna, Arts Leadership Initiative, Executive Leadership Group, Los Angeles County Arts<br />
Commission, Los Angeles.<br />
1989<br />
Merit Scholarship, School of the Art Institute of Chicago.<br />
1987<br />
Merit Scholarship, School of the Art Institute of Chicago.<br />
1986<br />
Merit Scholarship, School of the Art Institute of Chicago.<br />
PROFESSIONAL AFFILIATIONS<br />
Since 2009 Member, Advisory Board, Outpost for Contemporary Art, Los Angeles.<br />
Since 2008 Member, Downtown Art Advisory Committee, Community Redevelopment Agency<br />
of the City of Los Angeles.<br />
Since 2004 Board of Advisors, Los Angeles Forum for Architecture and Urban Design.<br />
1999 to 2004 Advisory Board, Re-scripting the Story, survey exhibition of<br />
Mary Beth Edelson.<br />
1997 to 2006 Board Member, Los Angeles Contemporary Exhibitions.<br />
1994 to 1995 Board Member, Chicago New Art Association, publisher of New Art Examiner,<br />
Chicago.<br />
1991 to 1992 Founding Director and Board Member, The Anonymous Museum Project,<br />
Chicago.<br />
1989 to 1992 Board Member, N.A.M.E., Chicago<br />
1986 to 1989 Editorial Board, P-Form, Chicago.<br />
1986 to 1989 Volunteer, Randolph Street Gallery, Chicago.<br />
OTHER INFORMATION<br />
Since 2006 Volunteer at Children’s Community School, Van Nuys, California, a progressive,<br />
developmental independent elementary school for children in grades K-6: co-founder/co-chair,<br />
The Pan-Derby, a pinewood derby/pancake breakfast fundraiser; co-chair, Parent Education<br />
Committee; member, Annual Giving Committee; member, Hot Lunch Committee.<br />
Since 2003 Completed first of three units toward certification in RIE (Resources for<br />
Infant Educarers), a parenting approach to emotionally healthy infant/toddler development;<br />
have completed clinical hours required for second unit.<br />
1987 to 1990<br />
Exhibiting artist, School of the Art Institute of Chicago, Hyde Park Art Center, Robbin Lockett<br />
Gallery, Randolph Street Gallery, Club Lower Links (all in Chicago).<br />
1980 to 1989<br />
Paralegal, AT&T, Washington, D.C. (1980); Donovan Leisure Newton & Irvine, New York<br />
(1983-1985); Gibson Dunn & Crutcher, New York (1985-1986); Sidley & Austin, Chicago<br />
(1986-1986); and Katten Muchin & Zavis, Chicago (1986-1989).<br />
1979 to 1983<br />
Contributor, Contributing Editor, and Co-Editor, The Antioch Record, the weekly newspaper of<br />
Antioch College, Yellow Springs, Ohio.
CV Yvette Brackman<br />
!<br />
!<br />
Yvette Brackman born in New York City, NY, USA<br />
Lives and works in Copenhagen, Denmark<br />
Mail: mail@yvettebrackman.info<br />
Selected Solo and Group Exhibitions<br />
2011<br />
Waupaca County Poor Farm, Little Wolf, Wisconsin, curated by Michelle Grabner and Brad<br />
Killam,<br />
Extreme Crafts, Freies Museum, Berlin curated by Ulrike Solberg<br />
2010<br />
3rd annual unofficial Nobel Peace Prize, www.nobelprize.no curated by Aeron Bergman<br />
and Alejandra Salinas<br />
A Flag for Every Occasion, Wonderland Art Space, curated by Mathias Kreuger and Thomas<br />
Lagermand Lundme<br />
Astronomical Frontiers, curated by Astronomical Frontiers Collective, BKS Garage,<br />
Copenhagen, DK<br />
Gestures, curated by Sanne Kofod Olson, Museum of Contemporary Art, Roskilde, DK<br />
Sami Art Festival, curated by Hilde Methi, Trondheim, Norway<br />
Barents Spectacle, curated by Luba Kornikova, Kirkenes, Norway<br />
Yvette Brackman and Annika Lundgren, Grafikernes Hus, Copenhagen, Denmark<br />
Becoming Foreign, Ringsted Galleri, Ringsted, Denmark<br />
2009<br />
Catalyst XII, (performance) Overgaden Institute for Contemporary Art, Copenhagen,<br />
Denmark<br />
Open Performance Festival, Bejing, China curated Jane Jin Kaisen<br />
Topaz, Martin Æsbek Gallery, Copenhagen, DK, curated by Ebbe Stub Wittrup and Ulrik<br />
Heltoft<br />
Den Permanente, Irma Mørch Gallery, Copenhagen, DK<br />
Transborder, OK Kulturhus, Linz, Austria, curated by Luba Kuzovnikova<br />
2008<br />
The Catalyst VIII, Psi Conference, University of Copenhagen, Denmark<br />
Technically Sweet, curated by Maria Finn and Yvette Brackman, Overgaden-Institute for<br />
Contemporary Copehagen, Denmark<br />
Stray Terrain, Seton Gallery, University of New Haven. Connecticut, curated by Vladimir<br />
Shpitalnik (solo exhibition)<br />
Technically Sweet, Participant and Anthology Film Archive, New York, NY, curated by<br />
Yvette Brackman and Maria Finn<br />
Models of Influence, Astrup Fernley Museum of Modern Art, Oslo, Curated by Rakett<br />
2007<br />
Curating Degree Zero, Bergen, Norway, curated by Rakett<br />
Meta Comics presents a Conversation with Yvette Brackman, What is to Be Done<br />
Newspaper, presented at Documenta XII, publications section, Kassel, Germany,<br />
collaboration with Michael Baers<br />
Sørfinnset Skole, Sørfinnset, Norway organized by Geir Tore Holm and Søssa Jørgensen<br />
Border-Crossing Exercises, curated by Luba Kuzovnikova, Harstad, Norway<br />
Surface Tension, curated by Brandon LaBelle and Nis Rømer, Copenhagen, DK<br />
V-effekten - (tid til foranding!), Nikolaj Udstillingsbygning, curated by Sanne Kofod<br />
Olsen, Copenhagen, DK
CV Yvette Brackman<br />
!<br />
!<br />
2006<br />
Anisya Sleeping, Norilk Museum, Norilsk, Russia organized by Luba Kozovnikova<br />
Border Dialogues, Katve Gallery, Rovenemi, Finland curated by Hilde Methi and Maria<br />
Huhmarniemi<br />
Translation, Barents Spektakel, Kirkenes, Norway curated by Siri Austeen and Hilde Meithi<br />
Esplanaden, Den Frie Udstilling, Copenhagen, DK curated by Lars Bent Larsen and Klaus<br />
Thejll<br />
Grants and Awards<br />
2009-10 Guldagergaard Ceramic Research Center Residency<br />
2009 Bar International Grant and Residency<br />
2007 Statens Kunstfond Work Grant<br />
2001 Schloss Bleckede Artist Grant and three month Residency, Bleckede,<br />
Germany<br />
1999 Artist in Residence, Krabbesholm Højskole, Skive, Denmark<br />
1998 The Kitchen Video Grant<br />
1997 Ella Jackson Memorial Scholarship<br />
1993-95 UIC Full Graduate Grant and Assistantship<br />
1993 Polk Brothers Fellowship<br />
1992 UIC Teaching Assistantship and Juror's Prize, 8th Annual Illinois Graduate<br />
Exhibition<br />
1987 Ellen Battell Stoeckel Scholarship to Yale Summer Painting Program<br />
1986 Merit Scholarship to Oxbow, Saugutuck, Michigan<br />
1984 Ella Jackson Memorial Scholarship<br />
1983 Metropolitan Museum of Art Scholarship and Internship<br />
Publications<br />
Pieces in Conversation, Selected Works by Yvette Brackman and Maria Finn, 2011<br />
The Catalyst, play by Yvette Brackman, 2010<br />
Can I Come Over to Your House: The First Ten Years at The Suburban, 2009<br />
Exhibition catalogue for V-effekten , Nikolaj Kunsthalle, Copenhagen, 2007<br />
Post-Production, Royal Danish Art Academy, 2006<br />
Relationel Æsthetik, Royal Danish Art Academy 2006<br />
Digitel Forbindelser , editor, Royal Danish Art Academy 2006<br />
Udsikt, en bog om Feminism og Kunst i Denmark af Kvinde På Værtshus 2004 (essay)<br />
Kvindejubilaeum 96, Det Kongelige Danske Kunstakademi 2004 (essay)<br />
Mur og Rum Bog, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2004 (introduction)<br />
The Suburban, The Early Years 1999-2003, 2003 (group catalogue)<br />
Land, Statens Museum for Kunst 2001 (exhibition catalogue)<br />
Yvette Brackman: Imagined Communites, Krabbesholm Højskole, 2001 (catalogue with<br />
essays by Frances Richard)<br />
Education<br />
1993-97 MA Art History, The University of Illinois at Chicago (UIC)<br />
1993-95 Graduate Cerificate in Woman’s Studies, UIC<br />
1991-93 MA Studio Art, UIC<br />
1984-88 BFA Studio Art, The School of The Art Institute of Chicago<br />
1982-87 Coursework Yale University, New Haven, Connecticut in French, Classics,<br />
Anthropology and Fine Art (30 credits)
FRANS JACOBI / CV<br />
Visual artist, born 1960 in Denmark,<br />
Studies at the Royal Danish Academy of Fine Arts 1982-88.<br />
Teaching at at the Royal Danish Academy of Fine Arts 1994-2006<br />
Phd.candidate at Lunds University, Sweden 2007-2012<br />
Lives and works in Copenhagen Denmark<br />
Exhibitions, solo (selected):<br />
2008: “69scenes”, Bendixen Contemporary Art, Copenhagen<br />
“Meditation over et aktuelt politisk emne: Vampyren”, Momentan, Copnehagen<br />
“Is another society possible?”, RACA / Brooom!, Copenhagen<br />
2007: ’Church of the Poisioned Mind’, Planet22, Geneva, Schweiz<br />
2006: ’A series of dreams’, Exhibition Hall, Central Academy of Fine Arts, Beijing, China<br />
2003: ’Edderkopper fra Mars’, Overgaden, Copenhagen, Denmark<br />
2002: ‘Betonhjertet/Nylonvinden’, Fotogalleriet, Oslo, Norway<br />
‘Betonhjertet’, i-n-k, Copenhagen, Denmark<br />
‘Nylonvinden’, Museumsbygningen, Copenhagen, Denmark<br />
2000: ‘the long kiss goodnight’, Galleri Stalke, Copenhagen, Denmark<br />
1999: ‘imagine’, Galerie Anita Beckers, Frankfurt, Germany<br />
Schaper Sundberg Gallery, Stockholm, Sweden<br />
1998: ‘sincerely yours’, Galleri Rhizom, Århus, Denmark<br />
1995: ‘lets get lost’, Galleri STRUTS, Oslo, Norway<br />
1994: Clausens Kunsthandel, Copenhagen, Denmark<br />
Galleri von der Tann, Berlin, Germany<br />
Niels Borch Jensen Kobbertryk, Copenhagen, Denmark<br />
1993: Hollerups Kunsthandel, Copenhagen, Denmark<br />
1992: Galleri D´Arte, Helsinki, Finland<br />
1991: Kunstforeningen Gl.Strand, Lageret, Copenhagen, Denmark<br />
‘Istanbul’, Galleri Slunkariki, Isafjordur, Island<br />
1990: Ribe Kunstmuseum, Ribe, Denmark<br />
Hordaland Kunstnercentrum, Bergen, Norway<br />
1988: Gentofte Kunstbibliotek, Copenhagen, Denmark<br />
1986: Galleri Der Kaiser Ist Tot, Copenhagen, Denmark<br />
Performances:<br />
2011: “Silent Stand”, Samtalekøkkenet, Warehouse9, Copenhagen, Denmark<br />
“G13 – GreenRedTurquiseYellow”, Inter Arts Center, Malmö, Sweden<br />
2010: “Toubab Baobab Marabout”, ‘Face A Face’, Dak’Art Biennial, Dakar, Senegal + Images of My<br />
World Festival, OddFellow Palæet, Copenhagen Denmark<br />
“Krigsdans”, Museet for Samtidskunst, Roskilde & Kopenhagen, København<br />
“A SHORT COURSE IN REALISM FROM THE PERSPECTIVE OF THE POLICE”,<br />
Inter Arts Center, Malmö, Sweden<br />
2009: “Ghost Choir Karaoke”, Open Performance Festival, Beijing, China<br />
“Eksisterer Danmark Overhovedet?”, Brorsons Kirke, Copenhagen<br />
“Eksisterer Danmark Overhovedet?”, SomDetErHerILandet, Grand Teatret/Hygum<br />
Kunstmuseum, Denmark<br />
“Eksisterer Danmark Overhovedet?”, Brorsons Kirke, Copenhagen<br />
“Sort Spøgelse Åben Gade”, Moving Space Performance Festival, Pixel/MøstingsHus, Copenhagen<br />
“Sort Spøgelse Lilla Hus”, Moving Space Performance Festival, Pixel/MøstingsHus, Copenhagen<br />
“OrangeSpøgelseÅbenGade”, Kina Hus, Overgaden, Copenhagen<br />
“Rødt Spøgelse Sort Hus”, Kina Hus, Overgaden, Copenhagen<br />
2008: “Is another society possible?”, RACA / Brooom!, Copenhagen<br />
2007: ”Rundhoveder & Spidshoveder”, ’V-Effekten’, Kunsthallen Nikolaj, Copenhagen, Denmark<br />
2006: ”Farvel til Kunstakademiet”, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Copenhagen<br />
”Her må man finde sig i hån, spot og latterliggørelse”, ’Esplanaden’, Den Frie, Copenhagen
2005: ”Meditation over et aktuelt politisk emne”, 15/1, Overgaden, Copenhagen , Denmark<br />
2004: ”Per Stig Møller i Basra”, Kopenhagen Performace Party, Basement, Copenhagen, Denmark<br />
2002: ‘Betonhjertet’, i-n-k og YNKB, Copenhagen, Denmark<br />
Exhibtions, group (selected):<br />
2011: ‘WINTER/SPRING 2011 Brief Histories’, Sharjah University City,United Arab Emirates<br />
2010: tumult, kunstfestival Lolland,Falster, Møn og Vordingborg.<br />
‘Face A Face’, Dak’Art Biennial, Dakar, Senegal + Images of My World Festival, OddFellow<br />
Palæet, Copenhagen Denmark<br />
‘Handlinger/Actions’, Museum of Contemporary Art, Roskilde Denmark.<br />
2009: ‘LysOverLolland’, Dan Hotel, Rødbyhavn, Denmark<br />
‘Kina Hus’, Overgaden, Copenhagen<br />
‘I En Kælder Sort Som Kul’, Teater Får203, Copenhagen<br />
2008: ’Technically Sweet’, Overgaden, Copenhagen<br />
’Technically Sweet’, Participant Inc, + Anthology Film Archives, New York, USA<br />
‘Kritisk Form’, Skulpturi.dk, Copenhagen<br />
2007: ’V-Effekten’, Kunsthallen Nikolaj Kirke, Copenhagen, Denmark<br />
2006: ’esplanaden’, den frie , Copenhagen ,Denmark<br />
’Norse ferry Tales’, Ndk, Dale, Norway<br />
2005: ’DreamingNow’, The Rose Art Museum, Waltham, Massachusetts, USA<br />
2004: ’Berlin North’, Nationalgalerie in Hamburger Bahnhof, Berlin, Germany<br />
2003: Galerie Barbara Thumm, Berlin, Germany<br />
‘Home Sweet Home’, Århus Kunstmuseum, Århus, Denmark<br />
‘TANGIBLE exchance’, Museum of Contemporary Art and Design,Costa Rica<br />
2002: ’Esplanaden’, Charlottenborg, Copenhagen, Denmark<br />
‘BREATHING SPACE’ Parc André-Citroën, Paris, France<br />
‘Some Kind of Dream’, Contemporary Art Museum, Raleigh, USA<br />
2001: ‘CoLab’, i-n-k, Copenhagen, Denmark<br />
‘Milano Europa 2000’, PAC & La Triennale di Milano, Milan, Italy<br />
‘CoMa’, Sala de Exposiciones, Comunidad de Madrid, Madrid, Spain<br />
2000: ‘SUR-FACE’, Kunstforum München EV, München, Germany<br />
‘We want to believe’, Sparwasser, Berlin, Germany<br />
‘FLAKK-being abroad even when at home’, Nordens Hus, Reyklavik, Island<br />
1999: ‘Nur Wasser läßt sich leichter schneiden’, Neumühlen, Hamburg<br />
‘Anarchitechture’ de Appel, Amsterdam<br />
1998: ‘Out of the North’, Württembergischer Kunstverein, Stuttgart, Germany<br />
‘Something is rotten in the State of DK’, Museum Fridericianum, Kassel<br />
‘Marketplace of Ideas/Disneyland After Dark’, Wriston Art Center, USA<br />
1997: “LouisianaUdstillingen 1997”, Louisiana, Humlebæk, Denmark<br />
“HemArt”, Hamar, Norge<br />
“S/LIGHT”, Malmö Konstmuseum, Malmö, Sverige<br />
1996: “Compartments: Escape Attempts”, Fabrikken, Christiania, Denmark<br />
“Disneyland After Dark”, Kunstamt Kreuzberg/Bethanien, Berlin, Germany<br />
“EXIL”, Overgaden, Copenhagen<br />
“Continue”, Nikolaj Kirke, Copenhagen<br />
1995: ”Disneyland After Dark”, Upsala Kunstmuseum, Sverige<br />
1993: “Airport”, Helsinki International Airport, Finland<br />
“Here, There & Everywhere”, Intermedienschauplatz Lindentunnel, Berlin<br />
“Black Box”, Globe Project, Copenhagen, Denmark<br />
“Equi-libre”, Riga Art Hall, Riga, Latvia<br />
“Real”, Nordic Art Center, Helsinki, Finland<br />
1992: “Zimmer mit Aussicht 2”, Galleri von der Tann, Berlin, Germany<br />
1984: “Skulptur Nu”, Århus Kunstbygning, Århus, Denmark
Maria Finn (born 1963 in Gothenburg)<br />
Elmegade 14 st.tv.<br />
DK-2200 Kbh N<br />
Tel/Fax: +45-35241205<br />
Cellphone: +45-20234565<br />
E-mail: HYPERLINK "mailto:maria@mariafinn.dk" maria@mariafinn.dk<br />
www.mariafinn.dk<br />
Education:<br />
Nyckelviksskolan, Stockholm 1985 – 86<br />
Gerlesborgsskolan Bohuslän 1987 – 1988<br />
Kunsthøjskolen, Holbæk 1988<br />
Royal Danish Academy of Fine Arts 1991-1997<br />
Ph.D. in Fine Arts at Copenhagen Doctoral School, Department of Literature, Cultural Studies, and the<br />
Arts, and Royal Academy of Fine Arts 2007 - 2010<br />
Solo Exhibitons:<br />
2010 “Images Between the Word and the Film”, Overgaden, Copenhagen.<br />
2009 “Soundtrack For A Park”, The Armory Show, New York (solo presentation with The<br />
Apartment).<br />
2007 “Summer After Monika”, The Apartment, Athens.<br />
2005 "Sometimes the Desert is Red", The Apartment, Athens.<br />
2003 "Deceptive Nature", Gallery Axel Mörner, Stockholm.<br />
2002 "Maria Finn", The Apartment, Athens.<br />
"New Games", Gallery 54, Gothenburg.<br />
2001 ”Naturel”, Gallery Axel Mörner, Stockholm.<br />
2000 "Summergames", Overgaden, Copenhagen.<br />
1998 ”Juicy Details”, Gallery Axel Mörner, Stockholm.<br />
”23 embroidered tablecloths”, Zoolounge, Oslo.<br />
1996 ”Du må”, Udstillingsstedet Nørre Farimagsgade, Copenhagen.<br />
1995 ”Party”, Udstillingsstedet Nørre Farimagsgade, Copenhagen.<br />
“3 x Paris, Overgaden, Copenhagen.<br />
”Paranoia”, windowshow, Udstillingsstedet Nørre Farimagsgade, Copenhagen.<br />
Group Exhibitons:<br />
2010 “Astronomical Frontiers”, BKS Garage, Henningsen Contemporary, Copenhagen.<br />
“Tables of Thought”, Finnish Academy of Fine Arts, Helsinki.<br />
2009 “Plum Velvet # 4, Overgaden, København.<br />
“And Now?”, curated by Christina Petrinou, State Museum of Contemporary Art,<br />
Thessaloniki.<br />
“Fri porto”, Den frie udstillingsbygning, Copenhagen.<br />
2008 “Technically Sweet”, Participant Inc., Anthology Film Archives, New York.<br />
“Strip”, Kunstmuseum Stuttgart, Stuttgart.<br />
“In Silent Conversation with Ingmar Bergman”, Kunstmuseum Thun, Thun.
“Digital Romance: Selected Works from the Aris Stoidis Collection”, VILKA, Thessaloniki.<br />
“Before This Whole Story”, Skulpturi.dk, Copenhagen.<br />
“Technically Sweet”, Overgaden, Copenhagen.<br />
”And Now?”, Greek State Museum, Thessaloniki.<br />
2006 "Now Here and Never Again", Den Frie, Copenhagen.<br />
"Black & White", Hellenic American Union, Athens.<br />
"Strip", Kunsthaus Baselland, Muttenz/Basel.<br />
"Esplanaden", Den Frie, Copenhagen.<br />
"The Anniversary Show", The Apartment, Athens.<br />
"Strip", Galerie Anita Beckers, Frankfurt.<br />
"Here, I Disappear", The Apartment, Athens.<br />
2005 "Map and Fiction", Østre Anlæg, Amorpark, Fælledpark, Copenhagen.<br />
"Strip", Kunstverein Hannover.<br />
"Strip", Deutcher Kunstlerbund, Berlin.<br />
"Deserted Lot", Southfirst, New York.<br />
2004 "The Nature of the Place", Gävle Konstcentrum, Gävle.<br />
"The Rain is Always most beautiful by the Water", I-N-K, Copenhagen.<br />
"The Drawing Project", Vamiali's, Athens.<br />
"Summer Breeze", The Apartment, Athens.<br />
"The Charlottenborg Fall Exhibition", Copenhagen.<br />
2003 "Spheres of Valency", Bratislava City Gallery, Bratislava.<br />
"Plum Velvet Nr.3", Overgaden, Copenhagen.<br />
"Drawings", Mjellby konstmuseum, Halmstad.<br />
"Fra Objektiv til Objekt", Den Frie, Copenhagen.<br />
2002 "Transpose", Passagen, Linköping.<br />
"DK", ESAP, Perpignan.<br />
"Breathing Space", Parc André Citroën, Paris.<br />
"Esplanaden", Charlottenborg, Copenhagen.<br />
"Alibi", Den Frie, Copenhagen.<br />
2001 ”Omstilling 3”, Jyväskylää Kunstmuseum.<br />
“Omstilling 4“, Rovaniemi Kunstmuseum.<br />
“Maria Finn & Marion Meyer“, Colette, Paris.<br />
"KOM", Mozart plads, Copenhagen.<br />
2000 ”Sweet dreams (are made of this), Exedra, Hilversum.<br />
”Omstilling 2”, Norrköpings Konstmuseum.<br />
”Crack is wack”, Transmission, Glasgow.<br />
”What if”, Moderna Muséet, Stockholm.<br />
”Park”, Momentum, Moss.<br />
”Elysian Fields”, Centre Georges Pompidou, Paris.<br />
1999 ”Cities on the Move 4”, Louisiana, Humlebæk.<br />
”Oh no, not me, I never lost control”, Gallery Specta, Copenhagen.<br />
”9 Drawings”, with Lars Jörgen Svensson, Lödöse museum.<br />
”Visions of periphery”, Gallery Carlos Falchi, New York.<br />
”Omstilling”, Jungersted & Broström, Copenhagen.<br />
”Plum Velvet Nr.2”, fanzine.<br />
”Out of focus”, Rhizom, Århus.<br />
”LAB – because you are worth it”, Overgaden, Copenhagen.<br />
1998 ”Boomerang”, Nikolaj – Center for Contemporary Art”, Copenhagen.
”Wrapped”, Vestsjællands kunstmuseum, Sorø.<br />
"B&B unlimited presents", Galerie des Archives, Paris.<br />
1997 ”Alikeness”, Center for Contemporary Photography, Melbourne.<br />
”Purple fashion Nr.3”, Colette, Paris.<br />
”Projekt IV”, Gallery Axel Mörner, Stockholm.<br />
”Stofskifte”, Muséet for Samtidskunst, Roskilde.<br />
”D-I-Y”, Mapping and Instruction”, Bricks and Kicks, Wien.<br />
”Your home is an ideal place for crying”, B&B Gallery, Paris.<br />
"Sju sorters kakor", with Lisa Strömbeck, 1997, Tomelilla konsthall.<br />
1996 ”Beige” by Purple Prose, Compartments, Saga Basement, Copenhagen.<br />
”Plum Velvet Nr.1”, fanzine.<br />
1995 ”Åben udstilling”, groupshow Udstillingsstedet, Copenhagen.<br />
”Love all, serve all”, performance with Cecilia Wendt,<br />
Saga Basement, Copenhagen.<br />
Bibliography:<br />
“Kan man fimatisere Kafkas romaner?”, Information, Information 26.06.10 (Eva Novrup Redvall)<br />
“Når det politiske mudrer til”, Weekendavisen 28.11.08, (Mette Sandbye).<br />
“Bergmans filmreifer Einzug ins Museum”, Schweitzer Ilustrierte, 11.08.08, (Isolde Schaffter-Wieland).<br />
“In Silent Conversation with Ingmar Bergman, catalogue, Kunstmuseum Thun, Thun 2008, (Petra<br />
Giezendanner).<br />
“On the fringes of narrative”, Athinorama December 27/12/07 – 03/01/08, (Despina Zefkili).<br />
“Fatal Circumstances”, City Uncovereded, November 07, (Andrea Gilbert).<br />
“Summer After Monika”, E, November 07, (Rania Georgiadou).<br />
"All Alone", a:athens contemporary art review #9 january 07, (Augustine Zenakos).<br />
"The Stripped and the Naked", Athens Voice 31/04 - 06/04/05, (Yannis Constantinides).<br />
"Black & White Desert", Athinorama 24/04/05, (Despina Zefkili).<br />
"White Drawings on Red Desert", Efetherotypia 27/04/05,( F. Barka).<br />
"Svensk konst nu", SAK årsbog 04, (Sophie Allgård).<br />
"Kunstnerisk frirum", Politiken 04/07/03, (Kristine Kern).<br />
"Finn belyser de förföriska modereportagens retorik", Svenska Dagbladet 05/04/03, (Thomas Olsson).<br />
"Popular culture and art; an effective mix", Kathimerini inside Herald Tribune, 16/9/02, (Alexandra<br />
Koroxenidis).<br />
"Naughty Nectar", Ethnos 22/09/02, (Katherina Zacharopoulos).<br />
"White drawings and Parks", Anti 20/09/02, (Maria Aroni).<br />
"Maria Finn", Athinorama 25/07/02, (Despina Zefkili).<br />
"Portraits", (Jeff Rian), Purple 10/02.<br />
”Kurragömma i naturen”, (Lars O Ericsson), Dagens Nyheter 3/3/01<br />
"Trendmönstring i konstens Moss", Svenska Dagbladet 10/06/00, (Fred Andersson).<br />
"Tvetydig sommer", Politiken, 3/11/00, (Kristine Kern).<br />
"Mærket på kroppen”, Information, 1/11/00, (Rune Gade).<br />
”On Maria Finn’s Photographic Works”, catalogue<br />
”Park”, catalogue, Momentum, Moss 2000, (Jonas Ekeberg).<br />
”Baseball”, Artmagazine 1% 5/99, (Kristine Kern).<br />
”Forbidden Figs”, Dagens Nyheter 15/11/98, (Lars O Ericsson).<br />
"Kvindekunsten vender tilbage", Information 24/02/98, (Naja Alberdi Platz).<br />
”Purple Buste”, Purple Prose 11/96, (Simon Sheikh).<br />
”Du må”, Øjeblikket 27/96, (Simon Sheikh).<br />
Magazinecontributions:<br />
SUM 1/07, Fabrik 2-3/05, Øjeblikket 44/04, Purple 5/00, 10/02, bang 1/99, Purple 2/98, 3/99, 4/99,<br />
Purple Fashion 3/97, 4/98, Index 2/98, S.cr.a.m. 3/98, Purple Fashion 3/97.
Bilag: 13.1. Endelig_Nationalparkplan_LAV.pdf<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 147556/11
Plan for<br />
NatioNalpark<br />
Det Sydfynske Øhav<br />
Juni 2011
t t
t t<br />
Bevarelse af den maritime kulturhistorie er<br />
en central opgave for nationalparken.<br />
Foto: Marstal Søfartsmuseum<br />
Nye muligheder omkring Det Sydfynske Øhav<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme<br />
udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav.<br />
Nationalparken vil gavne på flere områder: For det første får vi selv mange flere fantastiske oplevelser med Øhavets<br />
natur og kultur. For det andet styrker vi naturen og kulturarven, vi passer endnu bedre på perlerne. For det tredje bliver vi<br />
berømte, ikke bare for naturen og kulturarven, men også for vores gæstfrihed og alle de dejlige produkter, turisterne køber<br />
med hjem.<br />
Men allervigtigst: Med etableringen af nationalparken signalerer vi - borgerne omkring Øhavet - sammenhold og udviklingskraft.<br />
Den bliver starten på en ny bevægelse fra udkant til forkant.<br />
Thy, Mols Bjerge og Vadehavet har allerede fået deres nationalpark. Skjern Ådal og Nordsjælland er på vej, men Danmark<br />
er jo et ørige, og samlingen bliver først komplet med et øhav. Det sydfynske består af over 50 store og små øer og holme,<br />
markante ”bjerge”, et spændende landskab under vand og en meget lang kystlinje.<br />
Dertil kommer det, som øboerne har skabt: Købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser langs kysterne. Og lidt inde i<br />
landet: Herregårde med parker, alléer og boliger. De beboede småøer har deres særlige kulturpræg, og under vandet findes<br />
spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen.<br />
Øhavet rummer landskaber, natur og kulturarv af international klasse, og tingene hænger tæt sammen. Netop samspillet<br />
mellem vand og land, mellem naturen og kulturhistorien er det helt unikke ved Nationalpark Det Sydfynske Øhav.<br />
For flertallet i styregruppen er visionen at skabe økonomisk vækst og trivsel ved at styrke naturen og kulturarven i Det<br />
Sydfynske Øhav. Mulighederne er næppe større noget andet sted i Danmark. Så lad os samarbejde endnu mere omkring<br />
Øhavet og skabe nationalparken.<br />
Nationalparkplanen er resultatet af en meget lang proces. Mange hundrede borgere har deltaget i debatten og bidraget til<br />
nationalparkplanen, og styregruppen takker alle for stort og livligt engagement.<br />
Det har desværre ikke været muligt at samle alle omkring denne plan. Styregruppen har 24 medlemmer fra de involverede<br />
kommuner og en lang række foreninger, hvoraf tre har erklæret sig imod nationalparkplanen. Ikke desto mindre er jeg overbevist<br />
om, at alle vil leve og leve godt med nationalparken, når den bliver etableret og kendt.<br />
Jørgen Otto Jørgensen<br />
formand for styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav<br />
1
2<br />
t t
t t<br />
Store fugle i kærligt tete-a-tete.<br />
Sundsøen, Faaborg.<br />
Foto: Lene Lorentzen, Faaborg<br />
Indhold<br />
Side 5 1: Nationalparkplanen<br />
Opbygning<br />
Lovgrundlag<br />
Hvad kan en nationalpark i Øhavet?<br />
Nye muligheder - styrket profil<br />
Nye handlinger<br />
Større omsætning - flere arbejdspladser<br />
En bedre natur - flere oplevelser<br />
Hjælp til selvhjælp<br />
Side 11 2: Vision og mål<br />
Vision<br />
Mål<br />
Side 15 3: Ideer og handlinger<br />
Frivillighed og dialog<br />
Vand- og naturplaner<br />
Borgernes ideer<br />
Fokus<br />
Handlinger<br />
Andre planer<br />
Økonomi<br />
Drift<br />
Balance beskyttelse/benyttelse<br />
Side 33 4: Størrelse og placering<br />
Undersøgelsesområdet<br />
Arbejdsgruppernes forslag<br />
Styregruppens vurdering<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Side 39 5: Borgerinddragelse<br />
Faglige analyser<br />
Fem faser<br />
Bekymringer<br />
Modstand<br />
Side 45 6: Hvad er en dansk nationalpark?<br />
Historik<br />
Nationalparkloven<br />
Udpegede nationalparker<br />
Oprettelse<br />
Organisering<br />
Bestyrelsens opgaver<br />
Virkemidler<br />
Side 49 Referenceliste - læs mere - links<br />
Bilag<br />
1 Tabel over handlinger<br />
2 Idekatalog<br />
3 Styregruppens sammensætning<br />
4 Arbejdsgruppernes kommissorium<br />
5 Borgernes bekymringer<br />
6 Notat om den offentlige høring<br />
7 Loven<br />
8 Forslag til placering og størrelse<br />
9 Referat af styregruppens møde 31.05.11<br />
samt mindretalsudtalelser<br />
3
4<br />
t t
t t<br />
Øhavsstien gennem Syltemade Ådal på Sydfyn<br />
byder på vandreture med enestående natur-<br />
oplevelser.<br />
Foto: Cees van Roeden<br />
1: Nationalparkplanen<br />
I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Det Sydfynske<br />
Øhav at undersøge, om det er en god ide at etablere<br />
en nationalpark i området.<br />
En styregruppe bestående af 10 politikere fra kommunerne<br />
og Region Syddanmark samt 14 repræsentanter fra foreninger,<br />
organisationer og småøerne fik ansvaret for undersøgelsen.<br />
Opgaven var at gennemføre en borgerinddragelsesproces,<br />
der skulle lede frem til en indstilling til kommunerne om,<br />
hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. Styregruppen<br />
skulle altså skaffe kommunerne et grundlag for at<br />
træffe den lokale beslutning: Ja eller nej til en nationalpark.<br />
Mange borgere deltog i processen, og styregruppen modtog<br />
omkring 150 konkrete ideer. De indgår i fire rapporter<br />
- én fra hver af fire hovedarbejdsgrupper, som borgerne<br />
har deltaget i.<br />
Desuden udarbejdede fagfolk seks faglige analyser til brug<br />
for arbejdsgrupperne og til at dokumentere, at området har<br />
kvaliteterne til at få stemplet: dansk nationalpark.<br />
Rapporterne og analyserne var forudsætningen for det<br />
Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, som<br />
var i offentlig høring 1. februar - 31. marts 2011.<br />
Efter høringen er forslaget tilrettet, så der bl.a. tages højde<br />
for, at kommunalbestyrelsen i Langeland <strong>Kommune</strong> har sagt<br />
nej til nationalparken.<br />
Hermed foreligger styregruppens endelige Plan for Nationalpark<br />
Det Sydfynske Øhav til inspiration og uddybning i<br />
det videre arbejde.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Opbygning<br />
Planen er opbygget efter denne model med fem lag:<br />
u Vision<br />
u Overordnede mål<br />
u Mål<br />
n Fokusområder i de første 10 år<br />
l Konkrete handlinger i de første 10 år<br />
Planen er med andre ord ikke abstrakt, men definerer 30<br />
konkrete handlinger, der kan give en effekt. Gøre en forskel.<br />
Det er helt bevidst, at planen fokuserer på handlinger, der<br />
kan gennemføres i en nationalpark i Øhavet. Den danske<br />
nationalparklov er en meget åben rammelov. Den definerer<br />
rammerne for lokale beslutninger og realisering af ideer og<br />
handlinger, men indeholder ikke krav om bestemte handlinger.<br />
Det har fået mange borgere til at spørge, hvad der konkret<br />
vil ske, hvis vi får en nationalpark i og omkring Det Sydfynske<br />
Øhav?<br />
Nationalparkplanen giver derfor en række eksempler på<br />
initiativer, der kan tages i en sydfynsk nationalpark. Realiseringen<br />
af handlingerne baserer sig imidlertid på en afgørende<br />
præmis: En handling bliver først realiseret, hvis de involverede<br />
institutioner, foreninger og enkeltpersoner giver deres<br />
samtykke. Handlingerne forudsætter 100 procent frivillighed.<br />
Ender området med at blive udpeget til nationalpark, skal<br />
den kommende nationalparkbestyrelse realisere de lokale<br />
ideer. Det kan naturligvis tænkes, at en fremtidig bestyrelse<br />
vil prioritere anderledes end styregruppens flertal har gjort<br />
i denne plan. Det forventes dog, at en bestyrelse vil bruge<br />
planen som ledetråd for arbejdet, for den er jo en del af det<br />
grundlag, nationalparken vil blive besluttet på.<br />
5
6<br />
3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper<br />
uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske ud-<br />
For at kunne vurdere den fremtidige udvikling for de sydfynske erhvervsgru<br />
fordringer for Ærø og Langeland er særligt store. I det hele taget betyder den<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det frem<br />
demografiske udvikling, at kommunerne, både på landsplan og på Sydfyn, bli-<br />
af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arver<br />
presset i de kommende år, idet man får flere ældre, som typisk tynger de<br />
bejdspladser siden 1993 – jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige re<br />
kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder,<br />
vante erhvervsgrupper – detailhandel, bygge og <strong>anlæg</strong> samt turisme – har i<br />
der primært skal være med til at finansiere de kommunale budgetter. Det er<br />
samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for<br />
Bestyrelsen skal sammensættes af borgere muligt fra organisatio-<br />
at illustrere dette Fordelingen ved et forsørgerbyrdeindeks, af arbejdspladser i de forskellige hvilket er vist erhverv i kapitel er 5<br />
ner og foreninger, der repræsenterer områdets væsentlig- faldende dog rykket antal væsentligt. arbejdspladser Jordbrug i de og andre fiskeri erhverv.<br />
under fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn.<br />
har oplevet en<br />
ste interessenter, så vidt muligt med lokal tilknytning. Den nedgang på hhv. 40 og 60 procent. Faldet i jordbruget er<br />
kommer derfor med al sandsynlighed til at bestå af et ud- Figur fra 5.471 3-3 Udviklingen til 3.145 arbejdspladser i relevante erhvervsgrupper<br />
og i fiskeriet fra 260 til<br />
3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper<br />
snit af de foreninger og myndigheder, som allerede sidder i 95. Omvendt er antallet af arbejdspladser i turisterhvervet<br />
Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper 1993-2008 (indeks,<br />
styregruppen for undersøgelsesfasen. For at kunne vurdere den steget fremtidige med 30 procent, udvikling fra for 1.847 de sydfynske til 2.377. erhvervsgrup-<br />
1993=100). De 4 sydfynske kommuner<br />
per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår<br />
af nedenstående figur, 160 har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal ar-<br />
Lovgrundlag<br />
bejdspladser siden 1993 140 – jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele-<br />
Styregruppen har brugt nationalparkloven som ramme for<br />
vante erhvervsgrupper – detailhandel, bygge og <strong>anlæg</strong> samt turisme – har i<br />
planen.<br />
120<br />
samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det Jordbrug<br />
Fiskeri<br />
100<br />
Såfremt der senere ændres i vilkår og kriterier faldende for, hvordan antal arbejdspladser i de andre erhverv.<br />
Fødevare-erhver<br />
Turist-erhverv<br />
man arbejder med en dansk nationalpark, eksempelvis gen- 80<br />
Bygge- og anlæ<br />
nem lovændringer, står styregruppen ikke Figur længere 3-3 Udviklingen bag i relevante erhvervsgrupper<br />
Detail-handel<br />
60<br />
denne nationalparkplan og dens indstilling.<br />
NATIONALPARKSEKRETARIATET<br />
Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper 1993-2008 (indeks,<br />
401993=100).<br />
De 4 sydfynske kommuner<br />
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE APRIL 2010<br />
Hvad kan en nationalpark i Øhavet? 160<br />
20<br />
Status anno 2010: Sydfyn og øerne har gennem en årrække<br />
0<br />
140<br />
oplevet en negativ udvikling i befolkningstal og i antallet af<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske ud-<br />
arbejdspladser.<br />
120<br />
fordringer for Ærø og Kilde: Udvikling<br />
Langeland Danmarks i arbejdspladser<br />
er Statistik, særligt www.statistikbanken.dk, i syv<br />
store.<br />
erhvervsgrupper<br />
I det hele taget PEND11 betyder Jordbrug og RAS1A den samt særkørsel vedr. tur<br />
erhverv 1993-2008 (Indeks 1993=100). De fire syd- Fiskeri<br />
Væksten i befolkningstallet er samlet for de demografiske 100 fire sydfynske udvikling, fynske at kommunerne, kommuner. både på landsplan og på Sydfyn, bli-<br />
Fødevare-erhverv<br />
kommuner <strong>Svendborg</strong>, Faaborg-Midtfyn, ver Ærø presset og Lange- i de kommende Kilde: Erhvervsøkonomisk år, idet man får analyse flere Nationalpark ældre, som typisk Turist-erhverv tynger de<br />
80<br />
De<br />
land lavere end på resten af Fyn. På Ærø og Langeland er Det<br />
udvalgte<br />
Sydfynske<br />
erhverv<br />
Øhav. Niras<br />
udgør<br />
2010.<br />
30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfy<br />
Bygge- og <strong>anlæg</strong><br />
kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder,<br />
befolkningstallet endda faldet med 10-12 procent NATIONALPARKSEKRETARIATET ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige Detail-handel sektor ikke i analysen. Er-<br />
60 i de se-<br />
der primært skal være<br />
neste 15 år.<br />
hvervsgrupperne<br />
med til at finansiere<br />
er relevante,<br />
de kommunale<br />
idet det tænkes,<br />
budgetter. Øvrige erhverv<br />
at det<br />
Det<br />
er<br />
er<br />
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE disse APRIL erhvervsgrupp<br />
2010<br />
Arbejds-pladser i alt<br />
muligt 40 at illustrere dette ved et forsørgerbyrdeindeks, hvilket er vist i kapitel 5<br />
I samme tidsrum (1993-2008) har antallet under<br />
20 af arbejdsplad-<br />
fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn.<br />
ser i de fire sydfynske kommuner været konstant 56.000. Figur Ifølge 4-4 prognoser Beskæftigelsesprognose vil tendensen for fortsætte. Sydfyn 2009-2020 De traditionelle (indeks, 2000=100)<br />
3.3 Udviklingen 0 i de sydfynske produktionserhverv erhvervsgrupper afløses af erhverv, som i højere grad<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999prognose 2000 2001 2002for 2003 udvikling 2004 2005 2006 i beskæftigelse 2007 2008 i 7 erhvervsgrupper<br />
For at kunne vurdere den baserer fremtidige sig 2009-2020 på oplevelsesøkonomi. udvikling (indeks, for 2000=100). de sydfynske En tendens De 4 erhvervsgrup-<br />
sydfynske der også kommuner ses<br />
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, på landsplan: PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turistper<br />
er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår<br />
140,0<br />
Det siger loven<br />
erhverv<br />
af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal ar-<br />
Der vil ikke ske indskrænkninger i den private<br />
bejdspladser siden 1993 120,0 – jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele-<br />
ejendomsret på arealer i nationalparken. De udvalgte erhverv udgør 30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfynvante<br />
erhvervsgrupper – detailhandel, bygge og <strong>anlæg</strong> samt turisme – har i<br />
ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige sektor ikke i analysen. Er-<br />
De samme generelle regler vil gælde inde samme i som periode oplevet 100,0en<br />
vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det<br />
hvervsgrupperne er relevante, idet det tænkes, at det er disse erhvervsgrupper,<br />
uden for nationalparken, f.eks. naturbeskyttel-<br />
faldende antal arbejdspladser i de andre erhverv.<br />
seslovens §3 og EU’s habitat- og vandramme-<br />
80,0<br />
12<br />
direktiv.<br />
Figur 3-3 Udviklingen i relevante erhvervsgrupper<br />
Jordbrug<br />
Fiskeri<br />
Fødevare-industri<br />
Turist-erhverv<br />
Bygge- og <strong>anlæg</strong><br />
Detail-handel<br />
Øvrige erhverv<br />
Reglerne for offentlighedens adgang til naturen<br />
vil gælde på både private og offentlige arealer i<br />
60,0<br />
Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper 1993-2008 (indeks,<br />
1993=100). De 4 sydfynske kommuner<br />
Arbejds-pladser i al<br />
en nationalpark.<br />
40,0<br />
160<br />
Lodsejerne kan frivilligt vælge, om de vil indgå<br />
140<br />
aftaler om ændring af driften.<br />
120<br />
Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af<br />
områdets nationalparkstatus.<br />
100<br />
Der vil ikke uden ejerens samtykke komme 80 indskrænkninger<br />
i fiskeri- og jagtrettigheder på<br />
60<br />
grund af områdets nationalparkstatus.<br />
40<br />
20<br />
0<br />
20,0<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020<br />
Faktiske tal fra 2000-2008. Prognose fra 2009-2020. Arbejdsmarkedstilknytning i november året<br />
før. Prognose for udvikling i beskæftigelse i syv<br />
Jordbrug<br />
Kilde: erhvervsgrupper Danmarks Statistik, 2009-2020 www.statistikbanken.dk, (Indeks PEND11 og RAS1A, Fiskeri særkørsel vedr. turisterhverv,<br />
2000=100). Beskæftigelsesregionernes De fire sydfynske beskæftigelsesprognoser kommuner. og egne Fødevare-erhverv<br />
beregninger<br />
Kilde: Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark<br />
Turist-erhverv<br />
Højkonjunkturen Det Sydfynske Øhav. gav på Niras Sydfyn 2010. som i hele landet øget Bygge- beskæftigelse, og <strong>anlæg</strong> ikke<br />
Detail-handel<br />
mindst i detailhandel, turisterhverv og bygge- og <strong>anlæg</strong>sbranchen.<br />
Øvrige erhverv<br />
Arbejds-pladser i alt<br />
Fremadrettet forventes der på Sydfyn som på landsplan efter finanskrisen fortsat<br />
faldende beskæftigelse i jordbrug, fiskeri og fødevareindustri, mens der<br />
omvendt forventes stigende beskæftigelse i bygge og <strong>anlæg</strong>, detailhandel og<br />
turisterhverv.<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
4.2.3 Prognose for omsætning i seks erhvervsgrupper 2009-2020<br />
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turist-<br />
Dette afsnit præsenterer en prognose for udviklingen i den samlede erhvervs-<br />
Øvrige erhverv<br />
Arbejds-pladser
”Oplevelsesøkonomi er blevet en vigtig brik på den erhvervspolitiske<br />
dagsorden, der handler om at ruste Danmark til<br />
den globale konkurrence. Dels fordi oplevelsesøkonomien<br />
opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del - lidt over<br />
10 procent - af den samlede økonomiske værdi skabelse i<br />
Danmark, dels fordi oplevelseserhvervene har en noget<br />
højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget<br />
- end økonomien samlet set. Men også fordi evnen til at<br />
tilbyde forbrugerne unikke oplevelser stadig bliver vigtigere<br />
i den globale konkurrence.” 1<br />
Også indkomstniveauet for tilflyttere, iværksætterraten,<br />
huspriserne og uddannelsesniveauet ligger lavere her end<br />
på resten af Fyn og i resten af landet.<br />
Nye muligheder - styrket profil<br />
En nationalpark åbner nye muligheder for at påvirke udviklingen.<br />
Den giver en direkte markedsføringsgevinst -<br />
brand, profil - og kan understøtte ved at igangsætte konkrete<br />
initiativer.<br />
Det Sydfynske Øhav mangler en klar og fremtidssikret profil.<br />
En klar profil, der skaber billeder og associationer og derigennem<br />
sælger området og giver gæster og potentielle tilflyttere<br />
”the reason to go”.<br />
Profilen skal altså besvare en række spørgsmål: Hvad er Det<br />
Sydfynske Øhav? Hvad kan hele området tilbyde mig? Hvilke<br />
oplevelser venter mig? Ja, hvorfor overhovedet tage dertil?<br />
Udpeges Det Sydfynske Øhav som en nationalpark med den<br />
kvalitetsstempling og profil, det hermed får foræret, vil området<br />
få en klarere profil og have lettere ved at differentiere<br />
sig fra andre områder i konkurrencen om tilflyttere og turister.<br />
Nationalparken kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle<br />
tilflyttere og tilbyde dem nye fritidsaktiviteter.<br />
Både nationale og lokale undersøgelser viser, at naturen har<br />
meget stor betydning for folks valg af bopæl. Alene på Fyn<br />
er konkurrencen om tilflyttere fra Odense stor i oplandskommunerne.<br />
Men også trekantsområdet kan let nås fra<br />
Sydfyn.<br />
Kampen om tilflyttere, der pendler ud af kommunen på arbejde,<br />
bliver næppe mindre i fremtidens samfund. Et mere<br />
og mere individuelt tilpasset arbejdsmarked med hjemmearbejde<br />
mv. øger folks muligheder for at søge mod områder,<br />
der dækker deres fritidsinteresser mv.<br />
At føre en offensiv bosætningspolitik er også en fornuftig<br />
erhvervspolitik, da nogle tilflyttere vælger at flytte deres<br />
virksomhed med eller stifte en ny.<br />
Også konkurrencen om turister er hård. Den udenlandske<br />
turist beslutter oftest at besøge Danmark for dernæst at<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Nationalparken kan byde på mange og store naturoplevelser.<br />
til vands og til lands. Skårupøre. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup.<br />
Nederst: En smuk natur og en rig kulturarv er vigtige krav for mange<br />
tilflyttere. Tåsinge. Foto: Michael Frederiksen, <strong>Svendborg</strong>.<br />
7
8<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Den enestående natur på de små øer opleves fint fra en<br />
hestevogn. Lyø. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup.<br />
I midten: Øhavets berømte fugleliv er primært knyttet til kysterne.<br />
Strandodde ved Svelmø. Foto: Inge Mortensen, Faaborg.<br />
Nederst: Øhavet rummer Danmarks største sejlende træflåde. <strong>Svendborg</strong><br />
Havn. Foto: Michael Frederiksen, <strong>Svendborg</strong>.<br />
vælge, hvor i landet rejsen skal gå hen. Når den nationale<br />
interesse er vakt, skal de lokale og regionale destinationer<br />
være klar til at appellere. Her kan nationalparken blive udslaggivende.<br />
Udenlandske erfaringer viser, at nationalparker bliver et<br />
“must see”-område for mange turister. Her findes med garanti<br />
nationale værdier, som repræsenterer landet på bedste<br />
vis. Mange turister opfatter således nationalparker som<br />
en ”reason to go” - et kvalitetsstempel.<br />
Dette er særligt vigtigt for det sydfynske område, der ikke<br />
har en ret stor andel af udenlandske turister.<br />
Erfaringer fra udlandet viser, at en nationalpark også får<br />
nationale turisters øjne op for området.<br />
Nye handlinger<br />
Nationalparken giver borgere, myndigheder og erhvervsliv<br />
nogle fremtidige muligheder uden at begrænse det eksisterende<br />
erhvervsliv. Det er op til os selv, om mulighederne<br />
udnyttes.<br />
Vi får uden tvivl meget forærende alene ved at blive udpeget<br />
som nationalpark, men sætter vi ikke en lang række<br />
konkrete handlinger i gang, vil effekten næppe være permanent.<br />
Vi skal udvikle og styrke vores produkt gennem handlinger.<br />
Ud over selve nationalpark-brandet giver den nye muligheder<br />
for at skabe konkrete forbedringer:<br />
NATIONALPARKEN tilfører området nye økonomiske investeringer<br />
fra stat og fonde til konkrete projekter. Uden dem vil<br />
projekter næppe kunne realiseres i samme omfang.<br />
NATIONALPARKEN laver en organisation, som samler væsentlige<br />
parter på tværs af kommunegrænserne. Der er ikke<br />
tale om et nyt administrativt lag i den offentlige sagsbehandling,<br />
men en organisation, der skal skabe konsensus<br />
om en udvikling af nationalparken. Den skal også have kræfter<br />
og evner til at sikre, at nogle af områdets mange ideer<br />
føres frem til handling.<br />
NATIONALPARKEN har en række nye lovfæstede virkemidler<br />
til at realisere projekter. Den kan bl.a. yde lån og give<br />
årlige tilskud til projekter, som den ønsker at fremme.<br />
Større omsætning - flere arbejdspladser<br />
Samlet set vil nationalparken give Sydfyn og øerne nye<br />
muligheder for at skabe økonomisk vækst. Nationalparken<br />
løser naturligvis ikke alle udfordringer, men bidrager og er<br />
et konkret skridt i den rigtige retning.
Der er lavet flere analyser af effekten af at etablere nationalparker<br />
i Danmark. Der er også lokalt lavet en erhvervsøkonomisk<br />
analyse 2 , som samler en række erfaringer fra<br />
England, Tyskland og Sverige omkring nationalparkers effekt<br />
på lokalområdets erhvervsliv.<br />
Erfaringerne er forskellige lige fra en vækst i turismen på<br />
20 procent til lille eller ingen effekt. Det hænger blandt andet<br />
sammen med, hvor kendt området er i forvejen som en<br />
natur- og kulturdestination, og om nationalparken er etableret<br />
for længe siden. Det generelle billede er dog, at nationalparken<br />
tiltrækker flere turister.<br />
Undersøgelser fra tyske nationalparker viser, at 10-50<br />
procent af de besøgende kommer, fordi området er udpeget<br />
som nationalpark.<br />
På baggrund af udenlandske erfaringer vurderer Niras, at<br />
en sydfynsk nationalpark kan give en årlig vækst i turismen<br />
på 2 procent de næste syv år. Det vil generere cirka 1.200<br />
nye arbejdspladser i området.<br />
En vækst i turismeomsætningen skal ikke alene ske ved, at<br />
der kommer flere besøgende. Der skal også sættes handlinger<br />
i gang, der sikrer turisten flere oplevelser og dermed<br />
et større døgnforbrug. Desuden skal væksten af turister<br />
ikke kun ske i højsæsonen. Der er i høj grad brug for en<br />
spredning hen over året.<br />
Målsætningen med denne plan er, at nationalparken skaber<br />
1.000 nye arbejdspladser over 10 år. Det er et konservativt<br />
skøn, som er et både realistisk og tilfredsstilende resultat.<br />
Potentialet er måske større jvf. erfaringerne fra udlandet,<br />
hvilket blot vil være en ekstra gevinst.<br />
Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis<br />
turisme og fødevareerhverv.<br />
Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan<br />
medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere<br />
finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv<br />
med dykning, havkajak, ridning osv.<br />
Nationalparken vil styrke mulighederne for at dyrke mange<br />
forskellige fritidsinteresser og dermed også i høj grad gavne<br />
borgernes udfoldelsesmuligheder.<br />
En bedre natur - flere oplevelser<br />
Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder<br />
for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at<br />
1<br />
Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk<br />
2<br />
Erhvevsøkonomisk analyse Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Niras 2010<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder.<br />
Naturen og kulturarven er under pres. Dyr og plantearter<br />
forsvinder fra området, og bevaringsværdige bygninger og<br />
kulturmiljøer er mange steder i forfald.<br />
Med en nationalpark tilføres området økonomiske ressourcer<br />
til at igangsætte handlinger, der styrker vores natur,<br />
kulturarv og oplevelsesmuligheder. Denne plan giver 30<br />
bud på, hvilke handlinger, det bør være.<br />
Hjælp til selvhjælp<br />
Nationalparken vil være et nyt og meget konkret initiativ,<br />
som området kan samles om. Den vil kunne give en forstærket<br />
tro på, at vi kan skabe udvikling og ændre de dystre<br />
fremtidsprognoser. Alene undersøgelsesfasen har skabt en<br />
bølge af ideer til konkrete handlinger. Det videre arbejde<br />
med at realisere og videreudvikle nationalparken vil gøre<br />
det endnu mere konkret og motivere endnu flere til at komme<br />
med ideer. En positiv spiral er startet.<br />
Udviklingen af området er i egne hænder, og kalder i høj<br />
grad på at arbejde sammen om opgaven.<br />
Nationalparken er et konkret udviklingsprojekt, der styrker<br />
udviklingen i oplevelseserhvervene og bosætningstendenser.<br />
Nationalparken vil understøtte en lang række planlagte eller<br />
igangsatte initiativer i området. Det er eksempelvis<br />
l Cittaslow<br />
l Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong>s udviklingsstrategi<br />
l Udviklingsstrategi for Ærø <strong>Kommune</strong><br />
l Havneprojektet på <strong>Svendborg</strong> Havn<br />
l Projekt i Ærøskøbing Havn<br />
l Friluftstrategien for Faaborg-Midtfyn kommune<br />
l Landskabsbyen Tankefuld ved <strong>Svendborg</strong><br />
l Samarbejde mellem <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og Naturstyrelsen<br />
Fyn om skovrejsning og rekreativ brug af<br />
kystskovene ved <strong>Svendborg</strong><br />
9
10<br />
t t
t t<br />
t t Sydf Havternen ynsk er efterår, en typisk når øhavsfugl. det er Den bedst tilbringer<br />
Udsigt vinteren ved fra Sydpolen Skårupøre og har mod en af Langeland verdens længste<br />
Foto: trækruter. Michael Frederiksen<br />
Foto: Poul Henrik Harritz, Strynø<br />
2: Vision og mål<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal fokusere på det særlige<br />
ved Sydfyn og Øhavet og tilføre området nye ideer,<br />
kræfter og aktiviteter, så dets særkender og styrker udvikles.<br />
Danmark er kendt for sine lange kyster og nærhed til vand.<br />
Istiderne har skabt et karakteristisk og internationalt berømmet<br />
kystlandskab med fjorde, øer og lavvandede områder.<br />
Fuld af kontraster, fra de oversvømmede landskaber til morænebakkernes<br />
”bjerge” og ”alper”. Frugtbart og attraktivt,<br />
varieret og med fascinerende udsigter over land og vand.<br />
Det Sydfynske Øhav er fuld af markante spor efter den<br />
kulturarv, som har præget danmarkshistorien afgørende.<br />
Søfarten skabte købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser<br />
i et antal, som ikke har sit lige andetsteds, og kulturarven<br />
kan opleves Øhavet rundt: Herregårdene med deres<br />
parker, alléer, markstrukturer, avlsbygninger og boliger ligger<br />
tæt. De beboede småøer har skabt helt særlige kulturpræg<br />
og en særlig bygningsarv. Endelig er der under vandet<br />
spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen<br />
og kulturspor i vandet - fra jernalderens sejlspærringer<br />
til nedstyrtede fly fra Anden Verdenskrig.<br />
Intet andet sted i Danmark fremstår landskaber, naturen og<br />
kulturarven stærkere end i og omkring Det Sydfynske Øhav.<br />
Nationalparken rummer landskaber, natur og kulturhistorie<br />
af international værdi:<br />
ISTIDSLANDSKABET Øhavet er Danmarks og formentlig<br />
verdens største druknede landskab og står i kontrast til istidens<br />
store randmorænebakker fra Svanninge Bakker til<br />
Egebjerg Bakker.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
VÆRDIFULD NATUR Lavvandede havområder, større<br />
strandenge, nor, stenrev, store søer og sammenhængende<br />
skovområder skaber grundlag for et særligt dyre- og planteliv.<br />
Området rummer godt halvdelen af alle de danske naturtyper<br />
af international værdi 1 .<br />
SJÆLDEN NATUR Området indeholder naturområder, hvor<br />
der er en høj grad af fri dynamik. Naturens frie kræfter skaber<br />
rev, odder, strandenge og søer og nedbryder og opbygger<br />
klinter. De giver særlige levevilkår for dyr og planter<br />
og udgør en sjælden dansk natur.<br />
ENESTÅENDE GEOGRAFI Øhavets geografi er enestående i<br />
Danmark. Vandet binder området sammen. Handel og transport<br />
på tværs af Øhavet blev først klaret af småjoller, siden<br />
af større skibe, der også sejlede på verdenshavene. I sejlskibstiden<br />
var en tredjedel af den danske handelsflåde<br />
hjemmehørende i Øhavet. Det gav søfarts- og værftsbyer<br />
med livlig handel og transport.<br />
SAMSPIL LAND-VAND Den maritime kulturarv præger hele<br />
området og skabet et samspil mellem vand og land. Hele<br />
fire købstæder ligger omkring Øhavet plus skipperbyer og<br />
kystkulturmiljøer; småhavne og værfter. Den største danske<br />
koncentration af træskibe sejler fortsat i Øhavet.<br />
SPÆNDENDE KULTURLANDSKAB Kulturlandskabet åbner<br />
for store udsigter til Øhavet og rummer mange fredede og<br />
bevaringsværdige bygninger. Landskabet er i høj grad præget<br />
af herregårde, som ligger tættere end de fleste andre<br />
steder i Danmark.<br />
SÆRLIGE OLDTIDSSPOR Det druknede stenalderlandskab<br />
med bopladser under vand rummer muligheden for at ud-<br />
11
12<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
forske og formidle sider ved Danmarks oldtid, som for længst<br />
er forsvundet på land.<br />
Alle disse elementerne indtager centrale placeringer i kommuneplanerne,<br />
som alle fremhæver behovet for at værne<br />
om værdierne. De kommunale planer tillægger de værdifulde<br />
landskaber og de kystnære områder stor betydning<br />
og har som mål, at både landskaber, kulturarv og naturværdier<br />
beskyttes og styrkes.<br />
Også befolkningens viden om og brug af natur- og kulturværdierne<br />
prioriteres højt. <strong>Kommune</strong>planerne vil sikre gode<br />
adgangsforhold, styrke indsatsen for et aktivt friluftsliv og<br />
fremme nye tilbud, der appellerer til både borgere, feriegæster<br />
og virksomheder.<br />
Der er således en generel erkendelse af, at det sydfynske<br />
område indeholder en række unikke natur- og kulturhistoriske<br />
værdier, som ikke findes andre steder i kongeriget.<br />
Fem faglige analyser, der beskriver områdets natur, kulturarv<br />
og landskab 2 , konkluderer alle, at det rummer værdier<br />
af international/national klasse og dermed har kvalifikationerne<br />
til at blive udpeget som nationalpark.<br />
Det understøttes af, at Det Sydfynske Øhav blev udvalgt<br />
som et af seks nationale naturområder af Wilhjelm-udvalget<br />
3. Tre af dem er nu udpeget som nationalparkområde.<br />
Øhavet er også udvalgt som et af 20 nordiske naturområder,<br />
der skal give eksempler på værdifuld natur og kultur i<br />
de fem lande 4 .<br />
Vision<br />
Visionen er det overordnede fokus for arbejdet med at udvikle<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav:<br />
Nationalparken styrker vores natur og kulturarv<br />
og skaber vækst og trivsel i og omkring<br />
Det Sydfynske Øhav.<br />
Nationalparken skaber ny sammenhæng imellem<br />
natur, kultur og erhvervsliv. Den styrker fællesskaber<br />
og en lokal stolthed over en udvikling i balance<br />
med naturen.<br />
Området er berømt for sin særlige natur,<br />
den unikke maritime kultur, de smukke kulturlandskaber,<br />
lokal produktion af specialfødevarer<br />
samt befolkningens kreativitet og gæstfrihed.<br />
Den unikke natur og kulturarv er områdets største økonomiske<br />
potentiale. Styrkelse og beskyttelse af natur og kulturarv<br />
står ikke i modsætning til erhvervsudvikling. Tværtimod<br />
kan det være en forudsætning for en fremadrettet og<br />
langsigtet udvikling af området.<br />
Det er veldokumenteret også i lokale analyser 5 , at en god<br />
og tilgængelig natur tiltrækker tilflyttere, og at turister<br />
efterspørger natur og kulturhistoriske oplevelser 6 . Traditionelle<br />
produkter fra fødevarer til kunsthåndværk kan bibringes<br />
merværdi - ”story-telling” og branding. Derfor skaber<br />
vores natur og kulturarv vækst og trivsel.<br />
En nationalpark skal styrke naturen og kulturarven, og den<br />
skal være til gavn for det lokale erhvervsliv. Dette flersidige<br />
formål åbner spændende muligheder for at skabe nye sammenhænge<br />
imellem natur, kultur og erhvervslivet. At udvikle<br />
et erhvervsliv, som tjener penge på at beskytte og bevare<br />
naturen.<br />
Nationalparken vil åbne lokalbefolkningens øjne endnu mere<br />
for kulturhistorien og naturen. Nationalparken kan vække en<br />
ny lokale stolthed over at bo i området. Flere vil blive opmærksomme<br />
på, at vi på tværs af området har en lang<br />
række fælles værdier og udfordringer.<br />
I det daglige kan der synes langt fra Jordløse Bakker til Ommelshoved<br />
og fra Thurø til Skjoldnæs, men nationalparken<br />
kan samle området og sætte fokus på fælles værdier og<br />
mulig heder. Den mentale afstand bliver mindre, konkrete<br />
projekter bringer folk fysisk sammen, og nye fællesskaber<br />
vil opstå på tværs af området. Nationalparken vil i sig selv<br />
være et af disse nye fællesskaber og katalysator for mange<br />
flere.<br />
Mange spirende samarbejder er allerede i gang omkring produktion<br />
af specialfødevarer, blandt andet i Kulinarisk Sydfyn<br />
og Småøernes Fødevarenetværk. De skal styrkes til gavn<br />
for den enkelte virksomhed og hele området.<br />
Området rummer en stor kreativ klasse 7 , som tiltrækkes af<br />
de autentiske og unikke bebyggelser og landskaber. Nationalparken<br />
kan understøtte og fremme tiltrækning, bosætning<br />
og beskæftigelse. Gæstfriheden og åbenheden er i forvejen<br />
stor takket være blandt andet de maritime traditioner. På<br />
Sydfyn og øer opleves mødet med andre som muligheder<br />
for inspiration og nye tanker. Nationalparken vil som nævnt<br />
skabe en større lokal stolthed over at bo i området. Det vil<br />
give gæstfriheden et yderligere skub.
Mål<br />
Visionen opnås gennem fire overordnede mål, som hver er delt op i to eller tre mål:<br />
u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv<br />
u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles<br />
u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem<br />
u Værdifulde kulturlandskaber, -miljøer og enkeltbygninger plejes og styrkes<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Herunder gemmer sig handlinger, som sikrer, bevarer og udvikler vores natur og kulturarv. Det spænder fra at sikre liv i<br />
havnene på småøerne til naturpleje, der kan bevare og styrke de vigtigste naturværdier for fremtiden.<br />
v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os<br />
u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet<br />
u Der skabes flere aktivitetsmuligheder baseret på områdets natur- og kulturværdier<br />
u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser<br />
Herunder iværksættes handlinger, der giver bedre muligheder for at opleve og bruge området. Det er primært friluftsaktiviteter<br />
- fra lystfiskeri over dykning til den stille vandrer, som søger fordybelse og indsigt.<br />
w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet<br />
og skaber lokal stolthed over nationalparken<br />
u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken<br />
u Formidlingen af Øhavets natur og kulturarv styrkes og koordineres<br />
Nationalparken rummer natur- og kulturlandskaber med store natur- og kulturhistoriske værdier. Naturen er påvirket af<br />
mennesker på godt og ondt, og den stærke sammenhæng imellem natur og kultur åbner store muligheder for at lave en<br />
sammenhængende formidling, hvor forskellige fag og faggrupper samarbejder og nytænker. Den styrkede formidling vil<br />
skabe lokal stolthed over at bo i dette skatkammer for natur og kulturarv.<br />
x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt<br />
Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst<br />
u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter<br />
u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes<br />
u Nationalparken markedsfører og profilerer området<br />
Målet omfatter handlinger, der skal udvikle nye erhvervsmuligheder. Der skal skabes nye rammer for moderne erhverv rustet<br />
til fremtidens marked. Det spænder fra handlinger, der skal gøre området mere attraktivt, så det tiltrækker turister og<br />
tilflyttere, til projekter, der fremmer produktion af specialprodukter som tang, muslinger, medicinplanter og specialfødevarer.<br />
1<br />
Natura 2000 er et netværk af områder i EU, udpeget af medlemslandene som resultat af EF Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv. En væsentlig del af Nationalpark<br />
Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i form af otte Natura 2000-områder, som omfatter cirka 237 kvadratkilometer<br />
eller cirka en tredjedel af nationalparkområdet<br />
2<br />
Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009<br />
Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009. Rasmus Bisschop-Larsen 2009<br />
Landskaber og Landskabselementer. NIRAS, oktober 2009<br />
Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009<br />
Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme 2009<br />
3<br />
Wilhjelm-udvalget blev nedsat i 2000 med den opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I<br />
rapporten fra 2001 blev det bl.a. anbefalet at etablere en række nationale naturområder i Danmark, en betegnelse, der i dag er erstattet af ”nationalparker”<br />
4<br />
Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006<br />
5<br />
Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006<br />
6<br />
Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006<br />
7<br />
Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. CBS 2007<br />
13
14<br />
t t
t t<br />
Øhavet er berømt for bær- og frugtavl.<br />
En stol, en ølkasse og en parasol: Verdens mindste butik?<br />
Græsvænge, Ærø.<br />
Foto: Ulla Friborg, <strong>Svendborg</strong><br />
3: Ideer og handlinger<br />
Det overordnede formål med at etablere danske nationalparker<br />
er at lave konkrete handlinger, der kan udvikle naturen,<br />
styrke kulturarven, give befolkningen flere aktive oplevelser<br />
og sikre en gunstig erhvervsudvikling.<br />
Handlingerne skaber nationalparken. Det er handlingerne,<br />
der skaber forskellen mellem en nationalpark og en ikkenationalpark,<br />
og det er handlingerne, der sikrer, at målene i<br />
nationalparkplanen opfyldes.<br />
Lovgivningen bag de danske nationalparker giver nationalparkbestyrelsen<br />
en række muligheder for at omsætte sine<br />
ideer til handling.<br />
Den kan blandt andet yde lån og tilskud til private, for eksempel<br />
lodsejere, der ønsker at dyrke deres jord på en måde,<br />
som fremmer nationalparkens formål. Den mulighed har<br />
kommunerne ikke i dag, og den må anses for at være et<br />
værdifuldt nyt værktøj for bestyrelsen.<br />
En nationalpark vil modtage penge fra staten til at gennemføre<br />
de konkrete handlinger (se senere for uddybning af<br />
økonomien).<br />
Frivillighed og dialog<br />
Nationalparkbestyrelsen har kun mulighed for at gennemføre<br />
konkrete handlinger gennem frivillige aftaler med de<br />
involverede parter.<br />
Det er ofte lykkedes at gennemføre eksempelvis naturprojekter<br />
ad frivillighedens vej i Danmark. Erfaringerne viser,<br />
at når man arbejder målrettet, har de nødvendige økonomiske<br />
midler og sørger for at inddrage de lokale lodsejere,<br />
så kan man godt lave frivillige aftaler om eksempelvis naturforbedringer.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Gennem de seneste år er der også på Sydfyn og øerne gennemført<br />
frivillige projekter: Vådområdeprojekterne Nørreballe<br />
Nor, Botofte Skovmose, Nakkebølle Nor og Vitsø Nor<br />
samt udlæg af nye naturområder i Egebjerg Bakker og Ærø<br />
Naturpark.<br />
Projekterne har ofte stor lokal opbakning og får meget opmærksomhed.<br />
<strong>Kommune</strong>r, stat, foreninger, museer osv. gennemfører allerede<br />
en lang række aktiviteter, som vil understøtte nationalparken.<br />
Målet for nationalparken er hverken at overtage eller stoppe<br />
disse aktiviteter, men at supplere dem. Enten med aktiviteter,<br />
der iværksættes af nationalparken selv, eller med aktiviteter,<br />
der styrkes i samarbejde mellem de nuværende aktører<br />
og nationalparken.<br />
Vand- og naturplaner<br />
Som led i EUs indsats for at sikre og forbedre natur- og<br />
miljøtilstanden i hele Europa udarbejder staten vandplaner<br />
og Natura 2000-planer.<br />
Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for alle<br />
vandområder (vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand),<br />
og Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette<br />
de internationale naturområder (habitatområder) samt<br />
sikre en række truede arter. Planerne er fremlagt i offentlig<br />
høring 6. oktober 2010 - 6. april 2011 og bliver bindende<br />
forudsætninger for al øvrig pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura 2000-<br />
planer skal kommunerne udarbejde handleplaner, som fastlægger,<br />
hvad der konkret skal ske inden for kommunens<br />
geografiske område, for at målene i statens planer nås.<br />
15
16<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Det bliver også kommunernes ansvar at føre handleplanerne<br />
ud i livet. De skal gennemføres - nationalpark eller ej.<br />
En stor del af Det Sydfynske Øhav og arealerne i bakkerne<br />
på Sydfyn er Natura 2000-områder.<br />
Uafhængigt af nationalparken skal der iværksættes mange<br />
tiltag inden for området for at opfylde målene i statens<br />
Vand- og Natura 2000-planer, og de vil både forbedre<br />
vandmiljøet og sikre internationalt beskyttede naturtyper<br />
og arter.<br />
Men Øhavet og bakkerne rummer mange andre naturværdier<br />
og naturforbedringspotentialer.<br />
Nationalparken kan sikre helhedsløsninger og skabe synergi<br />
mellem tiltag, som varetager internationale forpligtelser og<br />
lokale interesser - for eksempel udvikling af natur uden for<br />
habitatområderne og sikring af særlige sydfynske arter.<br />
Nationalparken kan også tænke rekreative elementer og<br />
oplevelser ind i projekter, som ikke er indeholdt i Natura<br />
2000-planerne.<br />
Borgernes ideer<br />
Gennem hele undersøgelsesfasen er der indsamlet omkring<br />
150 ideer fra borgere i området. Det er sket gennem idevognens<br />
rundtur, via hjemmesiden, borgermøder og ikke<br />
mindst i fire arbejdsgrupper.<br />
Alle ideerne er beskrevet i fire rapporter fra borgernes arbejdsgrupper<br />
(se henvisning til rapporterne i kapitel 5). Her<br />
er ideerne beskrevet grundigere, end det er muligt her i<br />
planen. Rapporterne er derfor også værdifulde dokumenter,<br />
når de enkelte ideer skal realiseres.<br />
Alle ideerne fra arbejdsgrupperne er desuden samlet i et<br />
idekatalog (bilag 2).<br />
Mange af ideerne overlapper eller supplerer hinanden, og<br />
langt de fleste indgår i nedenstående forslag til handlinger i<br />
de næste 10 år.<br />
Men de ideer, der ikke er med, er ikke kasseret. De ligger<br />
fortsat i idekataloget og kan realiseres, hvis handlinger, som<br />
er med i planen, ikke kan gennemføres, eller hvis nationalparkbestyrelsen<br />
får flere penge at gøre godt med end forudsat<br />
her.<br />
Og nye ideer vil komme til. Ideer avler ideer, og kreativiteten<br />
vil vokse i takt med, at nationalparken tager de første<br />
skridt. For eksempel vil nationalparkens unikke kobling mellem<br />
natur og kultur skabe grobund for ny opfindsomhed og<br />
åbne for samarbejde med projekter, som allerede simrer, og<br />
med helt nye, som ikke engang er tænkt endnu.<br />
Nationalparkplanen afspejler altså den iderigdom, som bor-<br />
gerne har udfoldet indtil nu, og den præsenterer en nationalpark,<br />
som kan realiseres på den baggrund.<br />
Nationalparkens bestyrelse vil sikkert vælge at følge planen<br />
langt hen ad vejen, men naturligvis også forbeholde sig<br />
muligheden for at gøre den endnu bedre og løbende gribe<br />
den lokale iderigdom og optimisme, der forhåbentlig blomstrer<br />
op, når der sættes fokus på området.<br />
Fokus<br />
Målene, som er beskrevet i kapitel 2, skal nås gennem en<br />
række konkrete enkelthandlinger.<br />
Men målene er rummelige og kan omfatte handlinger af<br />
vidt forskellig karakter. Feltet kan med fordel indsnævres<br />
og enhver handling underkastes testen: Understøtter den<br />
de særkender og unikke værdier, som Det Sydfynske Øhav<br />
rummer? Peger den frem mod det specielle, som Nationalpark<br />
Det Sydfynske Øhav skal styrke og udvikle?<br />
Styregruppen har på den baggrund defineret en række fokusområder<br />
for de første 10 år:<br />
n Naturen på land, især større og bedre naturområder<br />
n Naturen til vands og langs kysten<br />
n Den fysiske bygningsarv<br />
n Den maritime kultur<br />
n Kulturlandskabet<br />
n Balance mellem beskyttelse og benyttelse<br />
n Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands<br />
n En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet<br />
n Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder<br />
n Iværksætteri og nye virksomheder<br />
n Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring<br />
Handlinger<br />
Nedenfor præsenteres 30 handlinger. De er struktureret<br />
efter overordnet mål, mål og fokus. De kan gennemføres<br />
for cirka 250 mio. kr., og tidshorisonten er 10 år. I tabellen<br />
bilag 1 listes alle handlinger med et skøn over, hvad de vil<br />
koste i <strong>anlæg</strong> og evt. drift.<br />
Nationalparken ventes at kunne tiltrække cirka 200 mio. kr.<br />
over de første 10 år, mens planen altså lister initiativer for<br />
250 mio. kr. En række handlinger forudsætter interesse fra<br />
lodsejere eller opbakning fra andre organisationer som museer<br />
mv., og det indebærer, at ikke alle projekter kan forventes<br />
gennemført som beskrevet. Nogle vil kræve længere<br />
modningstid eller større ændringer, hvorfor det er hensigtmæssigt<br />
at tage flere projekter med end der kan gennemføres<br />
inden for budgettet.<br />
Handlingerne i denne plan er de samme, som har været i<br />
offentlig høring, selv om afgrænsningen er ændret væ-
sentligt. Der indkom ikke forslag til nye handlinger som<br />
nødvendiggør en ændring (se bilag 6), og alle handlinger<br />
kan fortsat gennemføres inden for den endelige afgrænsning.<br />
Det er muligt, at den nye afgrænsning nødvendiggør en<br />
mindre omfordeling af de afsatte penge imellem de enkelte<br />
handlinger. Dette overlades til den kommende bestyrelse,<br />
der under alle omstændigheder skal revurdere planen.<br />
u Nationalparken udvikler og styrker vores natur<br />
og kulturarv<br />
Mål<br />
u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge<br />
mellem dem<br />
u De nuværende værdifulde naturområder bevares og<br />
udvikles<br />
Fokus<br />
n Naturen på land, især større og bedre naturområder<br />
n Naturen til vands og langs kysten<br />
Handlinger<br />
l Etablere fem nye eller forbedrede naturområder<br />
I samarbejde med lokale lodsejere skabes fem større naturområder.<br />
Her bindes eksisterende naturområder sammen,<br />
de naturplejes og værdifulde naturområder udvides. Ud over<br />
at sikre naturværdier giver områderne mulighed for nye<br />
friluftsoplevelser.<br />
Erfaringerne med denne type projekter er gode fra eksempelvis<br />
arbejdet med vådområder. Med god tid til dialog og<br />
økonomi opnås der som regel gode resultater for alle parter.<br />
Virkemidlerne kan være mange: Fra større jordfordelinger,<br />
tinglyste aftaler, tidsbegrænsede aftaler, tilskud til naturforbedringer<br />
til opkøb af jord, hvor det er naturligt i forhold<br />
til nuværende statsligt ejede arealer. Men som udgangspunkt<br />
er jorden fortsat i privat eje og driften varetages som<br />
nu af den private ejer.<br />
Eksempler på områder, hvor indsatsen kunne målrettes:<br />
Jordløse Bakker, Bakkerne ved Håstrup, Knolden ved Faaborg,<br />
Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal, Thurø Rev, Vejlerne<br />
på Tåsinge.<br />
Forslaget er baseret på ideer fra fra naturarbejdsgruppen.<br />
Ø<br />
l Rådgive jordejere<br />
Jordejere tilbydes gratis faglig rådgivning til at gennemføre<br />
naturforbedringer på egen ejendom. Det omfatter også råd-<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Øhavet byder på enestående muligheder for at skabe store<br />
nye naturområder, især fordi der ikke er langt mellem kysten, skoven<br />
og bakken. Sinebjerg Strand. Foto: Lene Lorentzen, Faaborg.<br />
Nederst: Øhavet rummer nogle af landets fineste overdrev. Her er den<br />
sjældne guldblomme i Rødme Svinehaver. Foto: Fyns Amt.<br />
givning til at søge de nationale støtteordninger på området,<br />
ordninger, det ofte kan være vanskeligt for den enkelte jordejer<br />
at overskue. God rådgivning forventes derfor at medføre<br />
flere støtteberettigede projekter i nationalparkområdet.<br />
Rådgivningen udføres af relevant fagligt personale, eksempelvis<br />
den eksisterende landbrugsfaglige rådgivning.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsanalysen.<br />
Ø<br />
17
18<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Der skal etableres flere støttepunkter for kystfiskeriet, fx<br />
ophalingsramper og nedkørsler. Foto: Rosa Rasmussen, Svenborg.<br />
I midten: Øhavsstien er populær og der er masser af plads til flere<br />
gæster. Der skal laves flere stier, der binder området sammen.<br />
Foto: Erik Møller Nielsen, Tåsinge.<br />
Nederst: Det gamle røgeri på Thurø, et flot eksempel på et velbevaret<br />
kystkulturmiljø. Foto: Jan Pihl, Tåsinge.<br />
l Yde tilskud til forbedringer af natur og friluftsliv<br />
Nationalparken etablerer en tilskudsordning, som skal skabe<br />
mere natur og friluftsliv. De enkelte tilskudsmuligheder skal<br />
supplere de nationale støtteordninger.<br />
De nationale støtteordninger, for eksempel ordningerne<br />
målrettet Natura 2000-områderne, er oftest meget specifikke.<br />
Projekter, som ikke er omfattet af Natura 2000-planerne<br />
(selve udpegningsgrundlaget) eller omfatter friluftsliv,<br />
kan normalt ikke opnå støtte med de nuværende ordninger.<br />
Nationalparkens tilskudsordning giver mulighed for skabe<br />
synergi mellem arbejdet med Vand- og Natura 2000-planerne<br />
og nationalparkens fokusområder. Desuden giver den<br />
mulighed for at lave projekter med et årligt tilskud til jordejere,<br />
hvilket erfaringsmæssigt vækker større interesse hos<br />
mange af dem.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsanalysen.<br />
Ø<br />
l Styrke stævningsskove og skovnatur<br />
Stævning af skove er en gammel skovdriftsform, hvor dele<br />
af skoven med jævne mellemrum skæres ned. Det giver en<br />
karakteristisk lysåben skov med en stor skovbundsvegetation<br />
af blomsterplanter, herunder flere sjældne orkidéer.<br />
Stævningsskove findes i særligt stort antal på Sydfyn og<br />
Øer, typisk som små private skove, og de udgør således en<br />
særlig naturtype i området 1 .<br />
Stævningsdriften er i dag ophørt i mange af områdets skove,<br />
og naturtypen er i fare for at forsvinde fra Sydfyn og resten<br />
af Danmark.<br />
Nationalparken gør derfor en indsats for at sikre naturtypen<br />
på de væsentligste lokaliteter ved at informere og gå i<br />
dialog med skovejerne, og interesserede skovejere tilbydes<br />
hjælp til at udarbejde en driftsplan for stævningsskoven.<br />
Selve stævningsdriften kan normalt finansieres ved at sælge<br />
materialet til flis, så stævningerne bliver udgiftsneutrale for<br />
skovejeren. Hvis denne præmis ændres, kan nationalparken<br />
yde tilskud til stævningen.<br />
Forudsætningen er naturligvis, at nationalparken ved hjælp<br />
af information, dialog og støtte kan vække skovejeres interesse<br />
for at sikre stævningsskoven.<br />
Handlingen skal ses som supplement til den nationale ordning<br />
”Særlig drift af skov”, som yder et tilskud til stævningsdrift<br />
på 500 kr./hektar om året. Tilskuddet prioriteres til
skovejere i kommuner med forekomst af hasselmus. I nationalparkområdet<br />
er det alle andre kommuner end Ærø.<br />
Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen.<br />
l Forbedre strandengene<br />
Ø<br />
Arealer registreret som strandeng omfattet af naturbeskyttelsesloven<br />
paragraf 3 på Sydfyn og øerne.<br />
Set i et nationalt perspektiv er strandengene områdets mest<br />
værdifulde naturtype. Her er en særlig flora og fauna, herunder<br />
et fugleliv af stor national værdi. Strandengene findes<br />
spredt rundt om Øhavet og dækker cirka 2.300 hektar.<br />
Den største er Monnet på Tåsinge med over 100 hektar.<br />
Tidligere undersøgelser 2 viser, at naturværdierne på områdets<br />
strandenge forsvinder. Det skyldes primært, at mange<br />
strandenge ikke længere afgræsses af kvæg og heste og<br />
derfor gror til i høje urter, buske og træer, og den biologiske<br />
mangfoldighed forsvinder. Mange af strandengenes karakteristiske<br />
planter og fugle er således afhængige af kontinuerlig<br />
afgræsning.<br />
Nationalparken skal sikre gode vilkår for naturen på områdets<br />
strandenge. Det er væsentligt at sikre afgræsning, og<br />
interesserede lodsejere skal kunne få erstatning til at omlægge<br />
og fjerne dræn på agerjord, så det nuværende strandengsområde<br />
udvides. Det kan sikre sammenhæng mellem<br />
strandengsområder og være et vigtigt middel til at sikre<br />
større græsningsområder. Et stort areal er normalt en forudsætning<br />
for at kunne finde interesserede landmænd, der<br />
vil afgræsse området.<br />
Nationalparken skal også arbejde på at sikre bedre vilkår<br />
for landmænd, der ønsker at afgræsse ved for eksempel at<br />
- give tilskud til opsætning af hegn.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
- etablere en ko-dating-hjemmeside.<br />
Her formidles kontakten mellem personer med naturarealer<br />
og dem, der har dyr og søger græsningsarealer. For at<br />
opretholde hektartilskuddet skal strandengene holdes fri<br />
for træopvækst, og nogle jordejere kan få fordel af at lade<br />
andre afgræsse jorden frem for at foretage en mekanisk<br />
rydning.<br />
- etablere en lån-en-ko-ordning.<br />
Naturstyrelsen Fyn har gode erfaringer med en ordning,<br />
hvor interesserede landmænd låner en kvægbesætning til<br />
at afgræsse jorden. Landmanden skal ved eventuelt ophør<br />
levere det samme antal dyr tilbage. Ordningen minimerer<br />
landmandens etableringsomkostninger, og landmænd på<br />
både småøerne og Ærø gør brug af den.<br />
Ovenstående skal ses som supplement til nationale støtteordninger<br />
på området, som blandt andet indebærer, at lodsejere<br />
kan få cirka 1.400 kr./hektar om året for at lade arealet<br />
afgræsse.<br />
Handlingen understøttes af handlingerne ”rådgivning til jordejere”<br />
og ”tilskud til natur og friluftsliv”.<br />
Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen.<br />
l Etablere to nye stenrev<br />
Stenrev er vigtige for den maritime natur herunder både<br />
fisk og fugle.<br />
Ø<br />
Mange af Øhavets stenrev er gennem tiderne fisket op og<br />
anvendt til f.eks. mole<strong>anlæg</strong>, kirker mv.<br />
Der etableres to stenrev i Øhavet svarende til 1-2 hektar.<br />
Placeringen af de nye rev skal tage hensyn til sejladsen og<br />
erhvervsfiskeriet i Øhavet.<br />
De nye stenrev gavner områdets lystfiskeri og blive et nyt<br />
mål for dykkere.<br />
Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen.<br />
Mål<br />
u Værdifulde kulturlandskaber og -miljøer plejes og<br />
styrkes<br />
Fokus<br />
n Den fysiske bygningsarv<br />
n Den maritime kultur<br />
n Kulturlandskabet<br />
Ø<br />
19
20<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Nationalparken vil stimulere interessen for aktivt at tage del i<br />
den maritime historie. Her ombord på ”Mjølner”.<br />
Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S.<br />
Nederst: Kajakker tager et hvil. Ommel Kærvej, Ærø.<br />
Foto: Ulla Friborg, <strong>Svendborg</strong>.<br />
Handlinger<br />
l Oprette et center for bygningsarv<br />
Det sydfynske område rummer en stor koncentration af<br />
bevaringsværdige bygninger. De skal løbende vedligeholdes,<br />
om- og tilbygges for at sikre tidssvarende boliger. En<br />
forkert udført vedligeholdelse kan medføre forfald. Vedligeholdelse<br />
og ombygninger kan også fjerne vigtige kulturhistoriske<br />
karakteristika.<br />
Et nyt center for bygningsarv skal yde rådgivning til ejere<br />
af gamle huse om vedligeholdelse og værdierne i netop<br />
deres bolig. Det skal inspirere og motivere ejerne til at bevare<br />
og sikre områdets bygningskulturarv.<br />
Der indrettes en mindre udstilling, der formidler viden og<br />
færdigheder i forbindelse med de væsentligste vedligeholdelsesarbejder<br />
og karakteristika for områdets byggestile.<br />
Her kan folk søge inspiration på egen hånd. Derudover tilknyttes<br />
faglige konsulenter, som kan yde konkret rådgivning,<br />
der som udgangspunkt skal være brugerbetalt.<br />
Nationalparken støtter initiativet med etableringsudgifter<br />
og et mindre årligt driftstilskud på et årsværk til oplysning<br />
og formidling.<br />
Centeret skal også sikre, at der udarbejdes en registrering<br />
af områdets kulturmiljøer (et kulturmiljøatlas). Der findes<br />
allerede en række udpegninger og atlas for dele af området.<br />
Opgaven er dermed overkommelig, men vigtig.<br />
Centeret placeres et sted, hvor det sikrer liv og arbejdspladser,<br />
måske i et lokalt landsbymiljø med særlige kulturhistoriske<br />
værdier.<br />
Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen.<br />
Ø<br />
l Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet<br />
Træskibe er en væsentlig del af Øhavets maritime kultur.<br />
Der findes flere ældre, velfungerende værfter, som vedligeholder<br />
store træskibe fra ind- og udland. Men der findes<br />
også mange mindre træskibe, hvor vedligeholdelse og<br />
istandsættelse er selvbygger-projekter.<br />
For at sikre ordentlig istandsættelse og vedligeholdelse er<br />
der brug for inspiration og videndeling mellem bådejere.<br />
Der etableres derfor fire puslepladser for træskibe. Her kan<br />
private ejere have båden liggende, mens den istandsættes<br />
eller vedligeholdes. Der skabes et fagligt miljø og interessefællesskab,<br />
der også kan arrangere foredrag og formidle<br />
træskibenes historie mv.
Puslepladserne skal være åbne for offentligheden, så der<br />
samtidig skabes et spændende miljø at besøge.<br />
Driften af puslepladserne overdrages til en lokal forening i<br />
tæt samarbejde med havn, museer, maritimt center m.fl.<br />
Områdets etablerede værfter med fokus på træskibe skal<br />
så vidt muligt inddrages i arbejdet. Samlet set skal puslepladserne<br />
trække flere træskibe til Øhavet og dermed udvide<br />
det lokale marked for værfterne. Pladserne skal også<br />
gøre det lettere for værfterne at byde ind på specialopgaver,<br />
som kræver en særlig ekspertise, opgaver, som mange<br />
bådejere i dag selv ville løse, men måske med dårligt resultat<br />
pga. manglende viden om opgavens kompleksitet.<br />
Forslaget vil understøtte det arbejde, der i dag foregår på<br />
flere havne.<br />
Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og er også tidligere<br />
fremsat af Øhavsmuseerne.<br />
Ø<br />
l Styrke købstadshavnene og Marstal<br />
Købstædernes havne er blandt de bedst bevarede i Danmark,<br />
fra <strong>Svendborg</strong>s velbevarede industrihavn til Ærøskøbings<br />
havn, der stadig er afgørende præget af sejlskibstiden.<br />
Marstal er ikke en købstad, men er med her, fordi den rummer<br />
en særlig søfartshistorie og havn.<br />
Havnene er også i dag en vigtig forbindelse mellem vand og<br />
land, så nationalparken støtter initiativer, der skaber mere<br />
liv i havnene og udnytter deres potentiale som portaler til<br />
Øhavet.<br />
Aktiviteterne omfatter nye formidlingsaktiviteter på havnene<br />
og etablering af arbejdende værksteder, der formidler<br />
den maritime kulturarv.<br />
Eksempler er restaureringen af Bonavista på Marstal Havn,<br />
Fregatten Jylland i Ebeltoft og udstillingen af krigsskibet<br />
Wasa i Stockholm.<br />
<strong>Kommune</strong>r og museer har i de seneste år gennemført et<br />
projekt omkring områdets havne. Det indeholder forslag til<br />
en række konkrete handlinger og er derfor et godt udgangspunkt<br />
for en detailpl<strong>anlæg</strong>ning af denne handling.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
I Ærøskøbing arbejdes med etableringen af et center på<br />
havnen. Det er et eksempel på, hvordan havnen udnyttes<br />
som portal til Øhavet. Lignende projekter i andre havne,<br />
hvor lokale aktører ser nye muligheder for at inddrage havnens<br />
kulturmiljøer, bør støttes.<br />
I <strong>Svendborg</strong> arbejdes langsigtet med omdannelse af havnen<br />
med et dobbelt sigte: At sikre flest mulige spor af århundreders<br />
havnekultur og at blive et af kernepunkterne i<br />
fremtidens <strong>Svendborg</strong> i mødet mellem kultur, erhverv og<br />
bosætning. Hermed bliver <strong>Svendborg</strong> Havn en central port<br />
ud i nationalparken.<br />
Et formål med denne handling er også at sikre en alternativ<br />
anvendelse af bygninger, som har mistet deres hidtidige<br />
funktion - er blevet funktionstomme.<br />
De kan indrettes til museum, udstilling, opbevaring af friluftsudstyr,<br />
støttepunkter for friluftslivet osv. Hermed sikres,<br />
at bygningerne fortsat vedligeholdes, og havnens kulturmiljø<br />
fremtidssikres.<br />
Forslaget er baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen.<br />
l Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på<br />
småøerne<br />
At bevare et aktivt liv i små kystmiljøer er en vigtig del af<br />
nationalparkens arbejde med kulturhistorien.<br />
Ø<br />
Områdets små havnemiljøer benyttes stadig af fiskere,<br />
hvoraf langt de fleste er fritidsfiskere, som med deres både,<br />
garn mv. er med til at holde liv i kulturmiljøerne.<br />
Handlingen sikrer det nuværende liv i havnene, eksempelvis<br />
gennem investeringer, der kan gavne det lokale fiskeri.<br />
Den giver også havnene muligheder for at tiltrække nye<br />
brugergrupper. For at sikre nye fællesskaber omkring brugen<br />
af havnen og undgå interessekonflikter, kan det kræve<br />
nye investeringer.<br />
Fiskeriet er jo en vigtig del af havnemiljøerne. Handlingen<br />
skal derfor ses som et supplement til, at nationalparken<br />
understøtter produktion af specialfødevarer, også fisk.<br />
I 2010 er der med støtte fra nationalparkundersøgelsen<br />
igangsat et rejefiskeprojekt, som skal sikre bedre afsætning<br />
af lokalt fangede rejer. Tilsvarende er der tanker om fiskesalg<br />
i Faaborg, og der er et fungerende fiskeudsalg på Bagenkop<br />
Havn - initiativer, der kunne understøttes af nationalparkens<br />
fokus på området.<br />
21
22<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Kystkulturmiljøer<br />
Kleven Havn på Ærø er eksempel på kystkulturmiljø,<br />
som tidligere har modtaget støtte fra<br />
Naturturisme I/S til restaurering af kulturelementer<br />
på og ved havnen.<br />
Den er også blevet åbnet for omverdenen ved<br />
blandt andet at etablere en primitiv overnatningsplads.<br />
Havnen har fortsat brug for penge<br />
til restaurering af en kulturhistorisk vigtig mole<br />
fra sejlskibstiden.<br />
Et andet eksempel er Aktivhuset på Lundeborg<br />
Havn som tidligere har ansøgt nationalpark-<br />
undersøgelsen om midler til at indrette overnatningsfaciliteter<br />
i huset på havnen. Huset ejes<br />
og drives af en gruppe frivillige.<br />
Forslaget er en baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen.<br />
l Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber<br />
Ø<br />
Noget af det særlige ved nationalparken er de smukke landskaber,<br />
fra naturens hånd et varieret bakkelandskab. Mennesket<br />
har gennem tiden formet landskabet med stendiger,<br />
levende hegn, småskove mv.<br />
Oplevelsen af landskabet påvirkes af mange faktorer. En<br />
skovbeplantning kan fjerne en udsigt eller konturerne i landskabet.<br />
Nedslidte diger eller levende hegn, der ikke plejes,<br />
kan på sigt fjerne oplevelsen af kulturlandskabet.<br />
Nationalparken vælger to pilotområder, hvor kulturlandskabet<br />
plejes.<br />
En dialog med de lokale jordejere med tilbud om information<br />
og rådgivning styrker interessen for kulturlandskabet.<br />
Fældning af bevoksninger, der tager udsigter, eller vedligeholdelse<br />
af diger og hegn kan være samarbejdsprojekter.<br />
Nationalparken yder støtte til rådgivning og information<br />
samt mindre <strong>anlæg</strong>sarbejde i pilotområderne.<br />
Handlingen forudsætter, at lodsejere er interesseret i at<br />
bevare og forskønne kulturlandskabet, og at de via dialog<br />
og information kan engageres i opgaven.<br />
Forslaget er baseret på ideer fra naturarbejdsgruppen, naturanalysen<br />
og kulturanalysen<br />
v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og<br />
aktiviteter, der bevæger og inspirerer os<br />
Mål<br />
u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens<br />
interesser<br />
Fokus<br />
n Balance mellem beskyttelse og benyttelse<br />
Handlinger<br />
l Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.)<br />
I samarbejde med havne, beboerforeninger m.fl. sikres<br />
bedre basisfaciliteter på småøerne - f.eks. toiletter, beholdere<br />
til affald og/eller overnatningspladser. Behovet vil variere<br />
fra ø til ø og skal fastsættes i dialog med den enkelte ø.<br />
Forslaget kommer fra småøernes nationalparkseminar i<br />
oktober 2009 og fra friluftsanalysen.<br />
l Anlægge 100 kilometer nye stier, bl.a. på småøerne<br />
Ø<br />
Markerede vandrestier giver gode oplevelser og er med til<br />
at lede gæster rundt i landskabet. Stier kan altså tilrettelægges,<br />
så de tager hensyn til både naturen og lokalbefolkningens<br />
interesser.<br />
I samarbejde med lodsejere, beboerforeninger mv. etableres<br />
100 kilometer vandrestier. Det er målet, at de otte beboede<br />
småøer har en markeret rundtur på øen. Herudover kan der<br />
også laves lokale stier ved byer og sti-sløjfer på Øhavsstien.<br />
Forslaget er baseret på ideer fra friluftsarbejdsgruppen og<br />
friluftsanalysen.<br />
Ø<br />
l Beskytte og overvåge fuglelivet<br />
Ynglende kystfugle er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser<br />
i yngletiden. For at sikre den nødvendige balance<br />
mellem beskyttelse og benyttelse af Øhavets natur er der<br />
brug for sætte særligt fokus på fuglelivet. Det varetages til<br />
dels gennem Natura 2000-pl<strong>anlæg</strong>ningen, men yderligere<br />
opmærksomhed er påkrævet, da den kun omfatter dele af<br />
Øhavet og udvalgte fuglearter.<br />
Det er nødvendigt at foretage en registrering cirka hvert<br />
tredje år primært af de ynglende kystfugle i Øhavet. Sammenholdt<br />
med tidligere års data, blandt andet indsamlet i<br />
forbindelse med fugleanalysen i nationalparkundersøgelsen,<br />
kan nye data følge udviklingen for hele Øhavet.
Resultaterne og den generelle udvikling af friluftslivet i<br />
Øhavet kan kræve, at vigtige yngleområder beskyttes imod<br />
menneskelige forstyrrelser i yngletiden april-medio juli.<br />
Hvis det bliver nødvendigt, informerer nationalparken om<br />
problemstillingen - både i form af generel information og<br />
ved at opsætte henstillingsskilte på udvalgte områder, hvor<br />
lodsejerne ønsker at samarbejde om det.<br />
Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen og fugleanalysen.<br />
Mål<br />
u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet<br />
Ø<br />
Fokus<br />
n Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands, også<br />
det organiserede friluftsliv<br />
Handlinger<br />
l Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar<br />
Den landbaserede del af nationalparken består primært af<br />
privatejede arealer, hvilket stiller særlige krav til den fremtidige<br />
udvikling af friluftslivet i området.<br />
Nationalparken afprøver nye samarbejdsformer med private<br />
ejere. Metoden til at opnå bedre forhold for frilufts-<br />
livet er at sikrejordejere et incitament til at indgå i samarbejdet.<br />
Altså et direkte udbytte for både brugere og ejere.<br />
For jordejerene vil udbyttet oftest være af økonomisk karakter,<br />
dvs. at han/hun sikres en indtjening ved at stille jorden<br />
til rådighed.<br />
Samarbejdet sikrer bedre forhold for en række brugergrupper<br />
- fra orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere og<br />
spejdere til lokale skoler. Allesammen grupper, som i dag ikke<br />
må udøve deres aktiviteter i private skove uden ejerens tilladelse.<br />
Flere foreninger har lokale aftaler med jordejere om at få<br />
adgang til eksempelvis et stykke skov, men en række modsatrettede<br />
interesser vanskeliggør ofte disse aftaler.<br />
Især er skovejernes udlejning af jagten et konfliktområde.<br />
Jagtlejerne mener ofte, at friluftsaktiviteterne nedsætter<br />
jagtværdien af skoven, og deremd kan udlejningsværdien<br />
af jagten falde.<br />
Flere større skovejere har foreslået, at det offentlige lejer<br />
”jagtretten” i skoven og dermed får retten til at bruge skoven<br />
til diverse friluftsaktiviteter. Det kan åbne helt nye muligheder<br />
for lokale foreninger, skoler mv., Det er også med<br />
til at kanalisere noget af friluftslivet over på disse arealer<br />
og dermed mindske presset på andre naturområder.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Nationalparken lejer fire skove i området. Der regnes med i<br />
alt 600 hektar, men størrelsen på den enkelte skov vil variere.<br />
Om muligt bør skovene ligge tæt på områdets større byer,<br />
så de også kan fungere som bynære udflugtsmål.<br />
Forslaget er baseret på en række ideer fra friluftsarbejdsgruppen.<br />
Ø<br />
l Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs<br />
kysten<br />
Kysten og selve Øhavet rummer store rekreative værdier.<br />
Mange bruger Øhavet til sejlads, hvor kysten fungerer som<br />
indgang til Øhavet. Sejlere søger også ind på kysten i forbindelse<br />
med ophold, herunder overnatning.<br />
Andre bruger kysten til aktiviteter. De kommer for at bade,<br />
fiske, lege, spise, gå en tur osv.<br />
Begge grupper af brugere har brug for nogle gode støttepunkter<br />
langs kysten.<br />
Mange steder steder rundt om Øhavet er adgangen fra<br />
landsiden og ud til kysten begrænset. Offentlige opholdspladser<br />
ved kysten, hvor den besøgende kan nyde den medbragte<br />
mad, grille, tænde bål mv. ligger også meget spredt<br />
i området.<br />
Der etableres derfor rundt om Øhavet 15 offentligt tilgængelige<br />
støttepunkter for friluftsliv fra land- og fra vandsiden.<br />
De skal sikre adgangen til kysten, faciliteter til ophold (gril,<br />
opholdsplads mv.) for både kajaksejlende, vandrere, lystfiskere,<br />
cyklister, bilister osv. Pladserne er forskellige både i<br />
størrelse og faciliteter, men på nogle kan man overnatte i<br />
shelters eller sætte en mindre båd i vandet.<br />
Forslaget kommer fra friluftsgruppen og friluftsanalysen.<br />
Ø<br />
Mål<br />
u Der skabes flere aktivitetsmuligheder, der baserer sig<br />
på områdets natur- og kulturværdier<br />
Handlinger<br />
l Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri)<br />
Den maritime kystkultur er i høj grad knyttet til den menneskelige<br />
brug af kysterne til lokal sejlads, jagt og fiskeri.<br />
Der jages og fiskes fortsat i området, men i dag primært af<br />
lyst. Fiskeriet har også ændret karakter til at omfatte lystfiskeri<br />
- altså med stang - som bliver en større og større<br />
del af den moderne kystkultur.<br />
Der ønskes etableret et center for kystkultur eller center<br />
for jagt og fiskeri. Det præcise navn skal findes.<br />
23
24<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Her får de besøgende fortalt historien om områdets kystkulturliv.<br />
Hvordan har det formet og præget identiteten i<br />
og omkring Øhavet?<br />
Ud over det historiske perspektiv skal centeret også være<br />
et aktivitetscenter og mødested for nutidens lystfiskere og<br />
jægere.<br />
Det er for eksempel her, den berømte fluefisker holder kurser,<br />
der tiltrækker lokale og turister. Lokale foreninger holder<br />
foredrag om jagt eller fiskeri. Turisten kan søge information<br />
om lystfiskeri og booke en personlig guide til fisketuren.<br />
Handlingen kræver, at flere aktører støtter. Det kan være<br />
museer, lokale foreninger mv. Nationalparken starter med<br />
at konkretisere ideen, vurdere forretningsgrundlaget og<br />
samle interesserede aktører.<br />
Forslaget kommer fra friluftsgruppen.<br />
l Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe<br />
Ø<br />
Den maritime historie i Øhavet skal også opleves til søs og<br />
gerne på et sejlskib. Der findes allerede flere muligheder<br />
for, at lokale og gæster kan komme ud at sejle med et af<br />
områdets mange træskibe. Det er primært Maritimt Center<br />
i <strong>Svendborg</strong>, der arrangerer og koordinerer sejladsen<br />
med private og offentlige skibe.<br />
Aktiviteterne styrkes med flere muligheder for at sejle i<br />
øhavet. Men hvis kundegrundlaget skal udvides, skal der<br />
tænkes i nye produkter og målgrupper.<br />
Ejerne af skibene skal motiveres og hjælpes med at produktudvikle<br />
den klassiske sejltur til at indeholde flere oplevelser<br />
og mere formidling. Udviklingen er allerede i gang,<br />
men skal styrkes.<br />
Maritimt Center er et godt bud på en organisation, der kan<br />
løfte opgaven ved at få tilført flere ressourcer til arbejdet.<br />
Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen.<br />
w En sammenhængende formidling af naturen og<br />
kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal<br />
stolthed over nationalparken<br />
Mål<br />
u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken<br />
u Formidlingen af hele Øhavets natur og kulturarv styrkes<br />
og koordineres<br />
Fokus<br />
n En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet<br />
Handlinger<br />
l Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer<br />
Nationalparken ansætter fire natur- og kulturguider på<br />
småøerne. De skal varetage følgende opgaver:<br />
l formidle øen og Øhavets natur og kultur til besøgende<br />
l arrangere guidede ture<br />
l sikre, at de besøgende værner om naturen<br />
l være bindeled mellem lokalbefolkning og nationalparken<br />
l løse mindre driftsopgaver (slåning af stier, affald mv.)<br />
Ordningen indledes med guider på fire øer. Der afsættes to<br />
årsværk til opgaven, så det svarer til en halvtidsstilling på<br />
hver ø, men det vil måske være hensigtsmæssigt at samle<br />
opgaven, så en guide dækker to øer. På Lyø er der for eksempel<br />
planer om at etablere en naturskole, der både dækker<br />
Lyø og Avernakø.<br />
Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, friluftsarbejdsgruppen<br />
og småøernes nationalparkseminar i<br />
oktober 2009.<br />
Ø<br />
l Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og<br />
kulturarv og samarbejde mellem aktørerne<br />
Uanset om man er lokal eller besøgende er det en udfordring<br />
at finde informationer om områdets natur- og kulturhistorie.<br />
På det lokale turistkontor, bibliotek eller internettet kan<br />
man med en god portion tålmodighed finde oplysninger om<br />
enkeltområder, men en sammenhængende histo-rie om<br />
områdets natur og kulturarv - eller med andre ord: Hvad er<br />
Det Sydfynske Øhav? - findes ikke.<br />
Områdets museer har gode lokale udstillinger, som typisk<br />
er afgrænset af særlige emner. Det er svært for den besøgende<br />
at få et sammenhængende billede og forståelse af<br />
den sydfynske kulturarv.<br />
Igennem et tæt samarbejde med områdets museer, naturskoler<br />
mv. skabes en sammenhæng i formidlingen på de<br />
forskellige udstillingssteder. Formidlingen af områdets særlige<br />
natur og kulturarv styrkes og tydeliggøres - altså en<br />
formidling om Øhavet med en rød tråd.<br />
Nationalparken sikrer via dette samarbejde en lang række<br />
formidlingssatellitter, der formidler specifikke emner vedrørende<br />
hele nationalparken lige fra søfart til geologi, men<br />
har klare tråde til de andre formidlingssatellitter, så gæsten<br />
motiveres til også at besøge de andre steder.
Samarbejdet sætter nye nationale standarder for en formidling,<br />
hvor natur- og kulturinstitutioner samarbejder.<br />
Samarbejdet øger områdets aktivitetstilbud og skaber en<br />
sammenhængende fortælling om områdets natur og kultur.<br />
Gennem samarbejdet etableres også i hele nationalparken<br />
en moderne formidling baseret på den nyeste teknologi, GPS,<br />
mobiltelefoni mm.<br />
Samarbejde giver også lokale mulighed for at deltage aktivt<br />
i formidlingen. Deres viden og ofte store engagement i<br />
at fortælle den gode historie er en styrke, der kan berige<br />
formidlingen.<br />
Forslaget kommer fra kultur- og friluftsarbejdsgruppen<br />
samt kultur- og friluftsanalysen.<br />
Ø<br />
l Arrangere Nationalparkens Dage<br />
Mange lokale foreninger og ildsjæle har nationalparkens<br />
natur og kulturarv som omdrejningspunkt, lige fra ornitologer<br />
til jægere og fiskere. Denne alsidige brug af nationalparken<br />
formidles til inspiration for andre.<br />
Nationalparken arrangerer hvert år Nationalparkens Dage,<br />
hvor de lokale foreninger viser deres aktiviteter.<br />
Nationalparken sætter hvert år fokus på et udvalgt emne og<br />
arrangerer foredrag, guidede ture mv. i Nationalparkens dage.<br />
Forslaget er en styrkelse af de nuværende Øhavets Dage,<br />
hvor omkring 100 foreninger deltager med aktiviteter en<br />
gang om året.<br />
l Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og<br />
kulturhistorie<br />
Ø<br />
Kunsten har en fremtrædende rolle i området bl.a. repræsenteret<br />
ved de internationalt anerkendte fynbomalere,<br />
der kan opleves på Faaborg Museum. Mange kunstnere bor<br />
i området, som også rummer mange udstillinger oggallerier.<br />
Nationalparken udgiver i samarbejde med turistbureauer,<br />
gallerier mv. en kunstkalender, der synliggør mulighederne<br />
for at opleve kunst i nationalparken.<br />
Nationalparken inddrager også kunsten i formidlingen af<br />
områdets natur og kulturarv. Fynbomalernes 100 år gamle<br />
landskabsmotiver kan f.eks. indgå i formidlingen af nutidens<br />
landskab og historien om, hvordan det har udviklet sig.<br />
Den traditionelle natur- og kulturformidling er ofte meget<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
faktapræget og intellektuel. Den taler i mindre omfang til<br />
følelserne og den kreative side af mennesket. Her har kunsten<br />
en klar styrke. Kan kunsten inddrages i naturformidlingen,<br />
vil den måske kunne nå nye målgrupper.<br />
Nationalparken undersøger muligheden for at skabe samarbejde<br />
med udvalgte kunstnere/kunstinstitutioner i området<br />
om en nyskabende natur- og kulturformidling.<br />
Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og erhvervsanalysen.<br />
Ø<br />
x Nationalparken giver en profil og tager nye<br />
initiativer, der gør området berømt.<br />
Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber<br />
økonomisk vækst<br />
Mål<br />
u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning<br />
af specialprodukter<br />
Fokus<br />
n Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder<br />
Handlinger<br />
l Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer<br />
Mange har allerede taget initiativ til ny produktion og salg<br />
af specialfødevarer i området - fra markeder som Kulinarisk<br />
Sydfyn og Fynske Fristelser til produktion af medicinplanter<br />
på Langeland. På småøerne findes også flere småproducenter,<br />
der arbejder med produktion af specialfødevarer, og<br />
producenter har dannet netværk som Småøernes Fødevarenetværk<br />
og Smagen af Fyn.<br />
De fleste producenter er mindre virksomheder og dermed<br />
ofte afhængige af gode netværk, der kan støtte og rådgive<br />
dem, såfremt de skal vokse. Der findes dog også større virksomheder<br />
som den økologiske grønsagsproducent Skiftekær<br />
på Tåsinge.<br />
Lokale producenter og restauratører arbejder pt. på at<br />
etablere en tangproduktion i Øhavet. Både i Bagenkop og<br />
delvist i Faaborg Havn arbejdes med forarbejdning og salg<br />
af lokalt fangede fisk.<br />
Producenter af specialfødevarer er meget afhængige af, at<br />
deres varer fortæller en ”god historie”, der er værdiskabende<br />
for kunden. For mange producenter af specialfødevarer vil<br />
et nationalpark-stempel give varen en stærkere historie og<br />
profil.<br />
For at understøtte, at der kommer flere producenter og<br />
sikres bedre afsætningsmuligheder for nuværende produ-<br />
25
26<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
center, samler nationalparken relevante aktører og afdækker<br />
barrierer, behov og muligheder for at styrke udviklingen.<br />
Der afsættes økonomiske midler til handlinger, der sætter<br />
udviklingen i gang og følger op.<br />
Nationalparken støtter en styrket markedsføring af lokale<br />
specialprodukter. Med en eller flere af de nuværende aktører,<br />
eksempelvis Kulinarisk Sydfyn, som tovholder etableres<br />
et nyt styrket samarbejde mellem områdets producenter,<br />
hoteller og restauratører.<br />
Som led i markedsføringen af lokale producenter i Nationalpark<br />
Det Sydfynske Øhav udgives et kulinarisk landkort,<br />
som giver gæster og lokale et overblik over gode spisemuligheder<br />
og lokale producenter, som kan besøges.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsarbejdsgruppen og erhvervsanalysen.<br />
Ø<br />
l Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke<br />
for kødkvæg<br />
I nationalparksammenhæng er en vigtig del af specialfødevareområdet<br />
produktion af kødkvæg. Dyrene kan samtidig<br />
sikre nødvendig afgræsning af naturområderne.<br />
Det er gennem de seneste årtier blevet færre og færre<br />
stykker kødkvæg i området til at afgræsse naturområderne.<br />
De færreste landmænd kan få en rentabel drift, og det meste<br />
kødkvæg holdes derfor af deltidslandmænd.<br />
Skal udfordringen med at sikre dyr til alle naturområder løses,<br />
er der brug for at prøve nye veje. Nationalparken forfølger<br />
en ide fra en borger om at etablere én-to større private<br />
kødkvægsvirksomheder, som skal afgræsse både private<br />
og offentlige naturområder.<br />
Inspiration fra England<br />
Et nyt styrket samarbejde mellem Øhavets producenter,<br />
hoteller og restauratører kan hente<br />
inspiration i et lignende netværk omkring den<br />
engelske New Forest National Park.<br />
Hoteller og restauranter markedsfører sig på, at<br />
de sælger lokale fødevarer, det er en del af<br />
deres profil. Herved får både producenter og<br />
hoteller, restauratører mv. fordel af samarbejdet.<br />
Det engelske samarbejde har blandt andet introduceret<br />
en New Forest-morgenmad, som serveres<br />
på hoteller.<br />
Virksomhederne laver aftaler med lokale jordejere om at<br />
forpagte jorden og foretage det daglige opsyn med dyrene.<br />
Virksomhederne varetager selv flytning af dyr, avl osv. Det<br />
er formentlig nødvendigt, at kødkvæget opfedes på selve<br />
virksomheden inden slagtning.<br />
Forretningsidéen er, at denne form for kødkvægsvirksomheder<br />
kan sikre væsentlige stordriftsfordele. Samtidig kan<br />
de profilere deres produkter via nationalparken, idet kvæget<br />
har levet på værdifulde naturarealer.<br />
Produktionen bliver formentlig aldrig økonomisk bæredygtig<br />
uden de offentlige tilskud, der ydes til landbruget - den<br />
generelle hektarstøtteordning og et afgræsningstilskud på<br />
pt. 1.400 kr./ha.<br />
Nationalparken skal hjælpe virksomhederne i gang ved at<br />
yde lån/støtte til etablering, sikre forpagtningsaftaler på<br />
offentlige arealer, formidle kontakten til private jordejere<br />
med arealer med behov for afgræsning og løbende sikre, at<br />
de væsentligste naturområder har gode indhegninger, der<br />
minimerer vedligeholdelse og tilsyn.<br />
En væsentlig forudsætning for at øge kødkvægsproduktionen<br />
er at sikre en merbetaling for kødet. Nationalparken<br />
støtter derfor etablering af et nationalpark-kødkvægsmærke.<br />
I samarbejde med producenter og detailled (slagtere, varehuskæde<br />
e.l.) fastlægges kriterier for brug af mærket.<br />
Nationalparken støtter også en markedsføring af mærket.<br />
Det kan være via et samarbejde med lokale restauratører,<br />
som sælger kødet i deres restaurant. Gæsten får udleveret<br />
information om kødet og kan efterfølgende bestille kød til<br />
egen fryser leveret direkte eller gennem et butiksled.<br />
Mærkningsordningen skal understøtte etableringen af<br />
større kvægvirksomheder i området ved at sikre bedre afsætningsmuligheder.<br />
Ordningen skal også være åben for<br />
andre landmænd, som ønsker at indgå med kødkvæg, der<br />
lever op til kriterierne.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsgruppen, naturanalysen og<br />
erhvervsanalysen.<br />
Mål<br />
u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes<br />
Fokus<br />
n Iværksætteri og etablering af nye virksomheder<br />
Handlinger<br />
l Bedre turisme<br />
Ø<br />
Udvikling af turisme i nationalparken er ikke lig med ukritisk
tiltrækning af masseturisme. I turismeudviklingen sættes<br />
derfor fokus på at<br />
l tiltrække turister, der efterspørger vores natur og kultur,<br />
og som dermed har en større interesse for at bevare<br />
og passe på den<br />
l øge døgnforbruget hos turisten<br />
l forlænge turistsæsonen.<br />
Et historisk blik på udviklingen af turismen i området afslører<br />
flere gode eksempler på handlinger, der har opfyldt<br />
ovenstående forudsætninger helt eller delvist.<br />
Det er dokumenteret, at det målrettede arbejde med cykelturismen<br />
og lystfiskeriet (havørredprojektet) har genereret<br />
en væsentlig øget omsætning i hele lokalområdet.<br />
Af andre nuværende temaer, som er i vækst eller i forvejen<br />
er store, kan eksempelvis nævnes lystsejlere, vandrere, havkajak,<br />
gastronomi, kunst og kultur, ridning mv.<br />
Området har i forvejen en stor forekomst af høj- og efterskoler.<br />
Så at tage til Sydfyn for at fordybe sig, blive inspireret<br />
og dyrke særlige interesser er ikke kun forbeholdt den<br />
traditionelle ferieturist.<br />
Handlingen understøtter arbejdet med at udvikle nye tilbud<br />
til både lokale og turister, som efterspørger aktive oplevelser<br />
- det vil sige oplevelser, hvor deltageren involverer sig<br />
og dyrker en interesse. Det kan være fysisk og/eller mentalt<br />
og apellerer ikke kun til feriegæsten i højsæsonen.<br />
Ved at opbygge nye aktivitetsmuligheder, der baserer sig<br />
på områdets særlige natur og kultur, øges turistens døgnforbrug,<br />
der skabes flere aktivitetstilbud til lokale borgere<br />
og området får en klarere profil, der er svær at kopiere andre<br />
steder i landet.<br />
Handlingen målrettes også lokale virksomheder, jordejere<br />
mv., som ønsker at igangsætte nye aktiviteter inden for<br />
nationalparkens fokusområder.<br />
Det kan være jordejere, som samarbejder om at udvikle<br />
længere ridestier. Samarbejdet giver rytterne nye muligheder,<br />
men sikrer også en indtjening til jordejerne.<br />
Det kan være virksomheden, der ønsker at udvikle træklatring<br />
som kommerciel virksomhed, et område, som lige<br />
nu er under udvikling to steder i området.<br />
Det kan være en styrket indsats for vandring, cykling, og<br />
havkajak med udvikling af pakkerejser, bagagetransport og<br />
nye faciliteter i naturen.<br />
Eller en udvikling af dykkerturismen, hvor der sænkes skibsvrag<br />
og/eller etableres nye stenrev og dermed skabes nye<br />
dykkermål.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Fritidsaktiviteter for hele familien. Vandring, lystsejlads,<br />
havkajak, kunst/kultur og ridning er kendte temaer, som<br />
kan udvikles i nationalparken.<br />
27
28<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Lystfiskeriet er et særligt interessant tema, da fiskeriet i høj<br />
grad ligger uden for sommersæsonen. Bedre faciliteter ved<br />
fiskepladserne, udvikling af guidetilbud og markedsføring er<br />
blandt de tiltag, der understøtter dette tema.<br />
Der skal være stort fokus på, at lokale virksomheder, formentligt<br />
primært specialfødevareproducenter, åbner deres<br />
virksomhed for turister. Det kan også være landbrug eller<br />
netværk af landbrug, der ønsker at etablere udlejningsboliger<br />
i driftsbygninger eller tilbyde salg af oplevelser på gården<br />
(fiskeri, deltage i driften for en dag osv.).<br />
Forslaget kommer fra friluftsarbejdsgruppen og fra frilufts-<br />
og erhvervsanalysen.<br />
l ”Sæt i værk Sydfyn” - rådgivning og hjælp til iværksættere<br />
Ø<br />
Nationalparken styrker mulighederne for at etablere virksomheder,<br />
som vil udnytte nationalparkens nye erhvervsmuligheder,<br />
primært iværksættere inden for oplevelsesøkonomien.<br />
Det kan være producenter af specialfødevarer,<br />
guide- og kursusvirksomheder, nye overnatningssteder<br />
for nye målgrupper eller turistvirksomheder, der<br />
skal afprøve nye koncepter og forretninger.<br />
Det nuværende rådgivningssystem styrkes. Alle personer,<br />
som har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt,<br />
tilbydes evaluering af deres ide og rådgivning fra personale,<br />
der kan udfordre og rådgive virksomheden om nye<br />
muligheder.<br />
Vurderes ideen god og holdbar, får iværksættere yderligere<br />
hjælp og eventuelt lån/tilskud til at realisere ideen.<br />
“Sæt i værk Sydfyn” får en bestyrelse af fagfolk på området,<br />
herunder aktive erhvervsfolk.<br />
Projektet iværsættes i tæt samarbejde med den nuværende<br />
erhvervsrådgivning på Sydfyn og øerne, og driften ses<br />
på sigt løftet af denne.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsgruppen.<br />
Ø<br />
l Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud<br />
Nationalparken bidrager til den lokale erhvervsudvikling ved<br />
at sikre, at der udvikles nye salgbare oplevelsestilbud til<br />
både lokale og gæster. De hæver turistens døgnforbrug, så<br />
stigningen i omsætning ikke alene skal nås gennem flere<br />
turister, men også ved, at turister bruger flere penge på lokale<br />
tilbud.<br />
Det traditionelle eksempel er guidede ture. Den schleswigholstenske<br />
del af Nationalpark Wattenmeer lige syd for den<br />
dansk-tyske grænse har årligt 130.000 betalende gæster<br />
på guidede ture i parken. Skønsmæssigt tager cirka 1.000-<br />
2.000 gæster årligt på en guidet tur i det sydfynske område.<br />
Der er et potentiale for at udvikle en bredere vifte af oplevelsestilbud<br />
til både gæster og lokale, gerne produkter,<br />
som henvender sig til særlige målgrupper.<br />
Det kan være tilbud om særlige natur- og friluftsaktiviteter<br />
for børnefamilier eller udlejning af en lokalkendt fiskeguide<br />
til lystfiskere.<br />
Men der er også behov for organisering og udvikling af ture<br />
for den bredere gruppe, som efterspørger mere viden om<br />
området og som eksempelvis ønsker at opleve Øhavet eller<br />
småøerne via en lokal guide. Det er muligt i enkelte områder,<br />
men kalder på en bedre organisering og synlighed,<br />
hvis potentialet skal udnyttes.<br />
Paletten af muligheder er stor. Men det kræver nytænkning<br />
at udvikle nye tilbud. Områdets nuværende aktører<br />
som museer, naturvejledere, lokale guider mv. er grundstenen<br />
i arbejdet. Der opbygges et forpligtende partnerskab<br />
mellem de interesserede aktører, hvor de samarbejder<br />
om blandt andet følgende opgaver:<br />
l Produktudvikling - udvikle nye formidlingsprodukter.<br />
Nye tilbud til børnefamilier, skolebørn og voksne.<br />
l Markedsføring, så de nye produkter kan sikre et økonomisk<br />
fundament under formidlingen.<br />
Der søges også nye samarbejder med turisterhvervet om<br />
salg og udvikling af de nye oplevelsestilbud. Der er generelt<br />
ikke megen kontakt mellem udbyderen af produktet og<br />
eksempelvis overnatningsstedet, som har kontakten til den<br />
potentielle kunde. Der skal skabes et bedre samarbejde mellem<br />
de to former for virksomheder.<br />
Overnatningsvirksomheden skal i højere grad profilere sig<br />
på, at der udvikles nye oplevelsestilbud. Det skal være lettere<br />
for virksomheden at bruge produkterne til at tiltrække<br />
kunder ved at tilbyde pakker og oplevelsestilbud, som er<br />
unikke for Nationalpark Det Sydfynske Øhav.<br />
l Udvikle småøernes muligheder for vækst<br />
Ø<br />
Småøerne møder særlige udfordringer, når det gælder bosætning<br />
og erhverv - og aktive lokalsamfund på småøerne<br />
er vigtige for nationalparken.<br />
Væsentlig for bosætning og fremtidig erhvervsudvikling på<br />
øerne er eksempelvis færgetransporten. Den skal tilgodese
øboernes primære behov for hurtig og regelmæssig transport<br />
og samtidig sikre, at turisterne besøger øerne og helst<br />
bliver flere dage på øerne.<br />
Færgetransporten i Øhavet drives i dag af de lokale kommuner<br />
eller via lokale færgeselskaber. Der foregår ingen<br />
sejlads mellem småøerne på tværs af kommunegrænserne.<br />
Det giver store udfordringer for turisten, der ønsker at besøge<br />
flere småøer, og lokale beboere, der skal mødes og<br />
udvikle fællesskaber på tværs af øerne.<br />
Nationalparken tager initiativ til, at der kigges på færgedriften<br />
i Øhavet med nye og fælles øjne.<br />
Er det muligt at sikre en bedre betjening af øerne, hvis alle<br />
kommuner kiggede samlet på driften? Er det muligt at adskille<br />
gods og persontransport, altså sikre det essentielle<br />
for bosætningen på øerne, nemlig en hurtig persontransport<br />
i kombination med en fast godstransport? Det vil naturligvis<br />
kræve, at flere øer blev betjent af den samme båd,<br />
og at der indsættes forskellige typer.<br />
Et konkret eksempel er betjeningen af Hjortø og Birkholm.<br />
Her har Ærø og <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> hver en båd. Var det<br />
en fordel for beboerne på de to øer at betjeningen foregik i<br />
fællesskab som f.eks. <strong>Svendborg</strong> - Hjortø - Birkholm - Marstal?<br />
I den forbindelse bør man kigge på nye bådtyper som måske<br />
kan understøtte det lokale værftsbyggeri - måske hurtige,<br />
el-drevne både til persontransport?<br />
Erhvervsarbejdsgruppen foreslår projektet ”Fra ø til ø - havn<br />
til havn”. Her foregår betjeningen af øerne med Drejø som<br />
hovedstation. Der sejles endvidere ind til nye mindre havne<br />
som Skovballe og Fjællebroen. Hvorvidt forslaget kan realiseres<br />
er uklart for styregruppen, men det indgår i det videre<br />
arbejde.<br />
Nationalparken samler alle relevante aktører og investerer<br />
de nødvendige ressourcer i at få færgetransporten fagligt<br />
belyst, så der skaffes et ordentligt diskussionsgrundlag.<br />
Nationalparken er på tilsvarende vis det fællesskab, hvor<br />
småøerne kan rejse væsentlige problemer for deres udvikling.<br />
I samarbejde med eksempelvis Småøernes Aktionsgruppe<br />
kan nationalparken støtte med lån/tilskud til særlige erhvervsinitiativer<br />
målrettet småøerne.<br />
Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, erhvervsarbejdsgruppen<br />
samt kulturanalysen og erhvervsanalysen.<br />
Ø<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
l Støtte lokale vedvarende energi-projekter<br />
Nationalparken anerkender, at Ærø har en særlig styrkeposition<br />
hvad angår vedvarende energi, særligt øens store<br />
solfanger<strong>anlæg</strong> har sat Ærø på Danmarkskortet. Men også<br />
det kommunale indkøb af elbiler og planer om nye tiltag på<br />
kraftvarmeværket i Marstal understøtter denne profil.<br />
Nationalparken støtter vedvarende energi-initiativer på Ærø,<br />
men også i resten af området. Det kan være i form af tilskud<br />
til at afdække særlige problemstillinger, der bremser<br />
et initiativ, som kræver national opmærksomhed, eller i form<br />
af mindre tilskud til konkrete projekter.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsgruppen og erhvervsanalysen.<br />
Mål<br />
u Nationalparken markedsfører og profilerer området<br />
Fokus<br />
n Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring<br />
Ø<br />
Handlinger<br />
l Samarbejde med erhvervet<br />
En del af den erhvervsmæssige gevinst ved at etablere en<br />
nationalpark er den markedsføringsmæssige værdi, der følger<br />
med.<br />
En del markedsføring sker per automatik i form af det fokus,<br />
der kommer på området fra nationale medier og via en<br />
national markedsføring af Danmark, hvor de danske nationalparker<br />
bliver fremhævet og eksponeret.<br />
Det fokus, der sættes på de danske nationalparker, skal udnyttes<br />
lokalt. Det skal synliggøres, hvordan Øhavets nationalpark<br />
skiller sig ud. Hvad er særligt og hvilke tilbud har<br />
den?<br />
Opgaven skal løftes i tæt samarbejde med erhvervet og dets<br />
turistforeninger - lokalt såvel som regionalt og nationalt. I<br />
disse samarbejder igangsættes markedsføringsinitiativer<br />
spændende fra udviklingen af pakketure til traditionel markedsføring<br />
i diverse medier.<br />
Der etableres en partnerskabsordning med turisterhvervet,<br />
som det kendes fra mange udenlandske nationalparker. Erhvervet<br />
informerer om nationalparken, dens værdier og<br />
muligheder og kommer med i et markedsføringssamarbejde<br />
som nationalpark-partner. Herved opstår en tættere realtion<br />
mellem nationalparken og erhvervet, hvor en større<br />
gensidig forståelse fører til bedre resultater.<br />
Forslaget kommer fra erhvervsgruppen.<br />
29
30<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Andre planer<br />
Handlingerne er som tidligere nævnt resultatet af mange<br />
forskellige borgeres ideer via idevognen, borgermøder, arbejdsgruppemøder<br />
mv.<br />
Interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening,<br />
Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet har tidligere<br />
udgivet lokale rapporter, undersøgelser og planer, der<br />
beskriver ønsker til konkrete handlinger til gavn for naturen<br />
og/eller friluftslivet i området.<br />
Disse tidligere planer er så vidt muligt inddraget i arbejdet<br />
med at udvælge handlingerne i denne plan og ligger inden<br />
for rammerne af de foreslåede handlinger.<br />
Disse planer skal derfor også betragtes som dokumenter,<br />
der yderligere kan konkretisere denne plan.<br />
Økonomi<br />
Et meget centralt spørgsmål for arbejdet med nationalparken<br />
er: Hvor store investeringer kan den trække til området?<br />
I nationalparkplanen arbejdes med et skøn på 200 mio. kr.<br />
over 10 år. Skønnet er kvalificeret ud fra en række forhold<br />
og erfaringer:<br />
Nationalparken kommer på finansloven med en årlig bevilling.<br />
Den er i øjeblikket 6 mio. kr. til etablering og 7,5 mio.<br />
kr. i årligt tilskud.<br />
De fire kommuner <strong>Svendborg</strong>, Faaborg-Midtfyn, Ærø og<br />
Langeland bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S<br />
med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen<br />
føres videre i nationalparkregi, dog udgår Langeland<br />
<strong>Kommune</strong>s bidrag. Hertil kommer evt. bidrag fra Assens<br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Det giver en årlig grundbevilling til nationalparken på 10 mio.<br />
kr., og den skal således tiltrække en årlig ekstern finansiering<br />
på 10 mio. kr.<br />
Baseret på erfaringerne fra blandt andet Naturturisme I/S<br />
og de andre nationalparkområder vurderes det realistisk<br />
fordi:<br />
l Naturturisme har de seneste år tiltrukket investeringer<br />
på cirka 10 mio. kr./år med en grundfinansiering på 1,6<br />
mio. kr.<br />
l Nationalpark Mols Bjerge og Thy har allerede inden start<br />
fået hver 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til<br />
konkrete projekter. Samme fond har bevilget 14 mio. kr. til<br />
Nationalpark Kongernes Nordsjælland og 9,5 mio. kr. til nationalparkundersøgelsen<br />
ved Roskilde-Lejre (Nationalpark<br />
Skjoldungelandet).<br />
l Nationalpark Vadehavet har fået 16 mio. kr. fra Region<br />
Syddanmarks vækstforum til et projekt, der skal udvikle de<br />
erhvervsmæssige gevinster ved den kommende nationalpark.<br />
Nationalparkens styrke er, at en række forskellige interessenter,<br />
herunder også offentlige myndigheder som kommune<br />
og stat, sætter nogle fælles mål for udviklingen af<br />
området.<br />
Fællesskabet og det overordnede syn på området vil uden<br />
tvivl skærpe interessen fra væsentlige bidragydere i at investere<br />
i arbejdet. De fleste store puljer og fonde kræver<br />
nemlig, at deres støtte bruges målrettet til projekter, som<br />
indgår i en større sammenhæng.<br />
Store fonde og puljer kræver også, at der bag en ansøgning<br />
står en stabil organisation, som kan håndtere projektet og<br />
give en vis sikkerhed for, at det rent faktisk også kan gennemføres.<br />
Her vil en nationalpark med lokalt og statsligt<br />
ophæng, også gennem lovgivningen, stå stærkt.<br />
Af større fonde med særlig relevans for nationalparken kan<br />
nævnes Region Syddanmarks regionale vækstmidler, EUs<br />
Interreg- og Mål-2 midler, EU-Life, Realdania, Friluftsrådets<br />
Tips og Lottomidler, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden<br />
samt Arbejdsmarkedets Feriefond.<br />
Hertil kommer en række lokale puljer, bl.a. de Lokale Aktionsgrupper<br />
(LAG), hvis indsatsområder i høj grad falder<br />
sammen med formålet for nationalparken.<br />
Drift<br />
Nationalparken er en udviklingsorganisation, der løbende<br />
igangsætter nye initiativer og handlinger. Den opbygger en<br />
basisadministration til at sikre udviklingen. Den kan gribe<br />
lokale ideer, være med til at udvikle og sparre og rejse finansiering,<br />
men ikke nødvendigvis realisere projekter.<br />
Nationalparken opbygger ikke en stor driftsorganisation.<br />
Den er med i udviklingen og realiseringen, mens selve driften<br />
som udgangspunkt overlades til andre aktører.<br />
Til både realisering og den fremtidige drift er nationalparken<br />
derfor afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige<br />
parter lige fra frivillige, foreninger og museer til kommuner<br />
og stat.<br />
I bilag 1 (tabel over de foreslåede handlinger) er for nogle<br />
af handlingerne opført en driftsudgift, som nationalparken<br />
forventes at skulle betale for at fremtidssikre den pågældende<br />
handling.<br />
Andre handlinger skal have finansieret driften på andre måder,<br />
som kan inddeles i fire kategorier:
1: Projektet er efter en opstartsperiode økonomisk bæredygtigt.<br />
Det gælder flere af erhvervsinitiativerne, hvor der investeres<br />
i at opbygge netværk og markedsføringsinitiativer, som<br />
på sigt skal overtages af de deltagende virksomheder.<br />
2: Projektet etableres i samarbejde med en lodsejer.<br />
Nationalparken hjælper projektet i gang, hvorefter det overtages<br />
af lodsejeren, som typisk vil få tilskud til driften via<br />
nationale støtteordninger til naturforbedringer. Når der for<br />
eksempel etableres større naturområder, kan lodsejeren få<br />
en engangskompensation og derefter et årligt tilskud til<br />
naturpleje. Fremgangsmåden kendes fra bl.a. vådområdeprojekter.<br />
3: Projektet kræver samarbejde med interesserede parter,<br />
der kan overtage driften.<br />
Det er eksempelvis en del af formidlingsaktiviteterne. Her<br />
investerer nationalparken i at opbygge formidlingen i samarbejde<br />
med museer, naturvejledere mv., som efterfølgende<br />
overtager driften. Det styrker aktørens formidlingsarbejde,<br />
som kan drage direkte nytte af samarbejdet.<br />
4: Driften overtages af kommune eller stat.<br />
Typisk drift af rekreative faciliteter, såsom vedligeholdelse<br />
af stier og publikumsfaciliteter på opholdspladser.<br />
Etableringen af nationalparken forudsætter ikke en kommunal<br />
medfinasiering. <strong>Kommune</strong>rne i nationalparken må dog<br />
påregne at påtage sig mindre driftsopgaver i forbindelse<br />
med nationalparken, bl.a. vedligeholdelse af basale rekreative<br />
<strong>anlæg</strong> så som stier, opholdspladser, parkeringspladser<br />
mv. Den enkelte kommune skal naturligvis godkende opgaverne,<br />
inden projektet udføres.<br />
Det forventes også, at staten påtager sig lignende fremtidige<br />
driftsopgaver i nationalparken akkurat som det skete,<br />
da Naturturisme I/S i samarbejde med staten etablerede<br />
Naturlegepladsen ved Faaborg og satte vilde heste ud på<br />
Sydlangeland.<br />
Der er i oversigten afsat 2,5 mio. kr. til basisdrift af nationalparkens<br />
sekretariatet. Beløbet indbefatter udviklingen af<br />
nye projekter, kontakt med borgerne, servicering af bestyrelsen,<br />
udgivelse af formidlingsmateriale om nationalparken<br />
mv.<br />
Når konkrete handlinger igangsættes, vil der via <strong>anlæg</strong>sinvesteringen<br />
skulle afsættes midler til administration, revision<br />
og ledelse af projektet. Det vil indebære ansættelse<br />
af medarbejdere, der kan løfte de konkrete opgaver. Medarbejderne<br />
ansættes i nationalparksekretariatet eller hos<br />
kommuner, stat eller eksterne aktører (rådgivningsfunktio-<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
ner mv.). Bestyrelsen vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt<br />
i det pågældende projekt.<br />
Balance beskyttelse/benyttelse<br />
Handlingerne er valgt ud fra nationalparklovens fire formål.<br />
De omfatter jo både benyttelse og beskyttelse af naturen,<br />
så nationalparken skal ikke kun sikre naturen, ligesom den<br />
ikke kun skal arbejde for, at befolkningen kan bruge den.<br />
I vurderingen af, om nationalparkplanen har den nødvendige<br />
balance, indgår også den store naturindsats, der i de kommende<br />
år vil ske, fordi store dele af Det Sydfynske Øhav er<br />
udpeget som internationalt naturbekyttelsesområde (Natura<br />
2000) og som følge af EUs Vandrammedirektiv.<br />
Denne plan fokuserer på naturfordringer som ikke forventes<br />
løftet via EU-lovgivningen.<br />
Samlet set vil der i de kommende 10 år ske en stor indsats<br />
for naturen i Øhavet. Nationalparken vil så yderligere sikre,<br />
at naturindsatsen der gennemføres via EU-lovgivning, kan<br />
opleves og indgå i en erhvervsudvikling via en nationalpark.<br />
1 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 2000<br />
2 Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningspl<strong>anlæg</strong>ning. Rapport nr. 24<br />
31
32<br />
t t
t t<br />
Kaffepletter kaldes 10 små opholdssteder langs<br />
Øhavsstien, som 220 kilometer lang omkranser Øhavet.<br />
Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S<br />
4: Størrelse og placering<br />
Undersøgelsesområdet<br />
Som oplæg til borgerinddragelsen definerede styregruppen<br />
et undersøgelsesområde.<br />
Området blev udpeget for at komme med et konkret udspil,<br />
som kunne debatteres i løbet af borgerinddragelsen.<br />
Det stod på det tidspunkt klart, at en sydfynsk nationalpark<br />
ikke kunne indeholde arealet i alle de fem deltagende<br />
kommuner. Der var derfor brug for en nærmere afgræsning<br />
for at køre en debat på et mere konkret grundlag.<br />
Kort over undersøgelsesområdet.<br />
Den røde streg blev tegnet med en meget bred pensel ud<br />
fra følgende kriterier:<br />
l Områdets vigtigste naturområder og kulturlandskaber<br />
skulle med. Dette vurderet ud fra grænserne for Natura<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
2000-områderne og fra kommuneplanernes ”særlige biologiske<br />
interesseområder” og ”særlige landskabelige beskyttelsesområder”.<br />
l Større byer skulle som udgangspunkt ikke med, fordi<br />
større byer normalt ikke er med i en dansk nationalpark.<br />
Undtagelsen var Ærøskøbing, da den er kulturhistorisk unik<br />
og kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv.<br />
l Vandskellet blev brugt som grænse på Ærø og Langeland.<br />
Vandskellet er afgrænser det område, der afvander<br />
ind i Øhavet. Vandskellet følger typisk højderyggene og<br />
markerer også grænsen for de landområder, der kan ses<br />
ude fra Øhavet eller hvorfra man kan se Øhavet.<br />
Begrundelsen for at bruge vandskellet som et parameter<br />
var, at vandskellet har betydning for jordbrugserhvervet i<br />
området. Det markerer grænsen mellem nitratklasserne 1<br />
og 3. Klasse 3 omfatter de områder, der afvander ind til<br />
Øhavet, mens områder, der afvander til Storebælt og Østersøen,<br />
ligger i klasse 1.<br />
Der stilles skrappere krav til tabet af kvælstof til landbrugsejendomme<br />
i klasse 3 end i klasse 1.<br />
De kommende vandplaner vil efter al sandsynlighed stille<br />
endnu skrappere krav og foranledige at traditionel intensiv<br />
husdyrproduktion i klasse 3 får endnu flere krav end bedrifter<br />
i klasse 1.<br />
En nationalpark kan være med til at ændre driften på disse<br />
ejendomme, og den enkelte bedrifts interesse for at udnytte<br />
en nationalparks tilbud om tilskud til omlægning vil alt andet<br />
lige være størst i områder, der afvander til Øhavet.<br />
33
34<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Det kan efterfølgende konstateres at denne streg og tankegang<br />
har affødt misforståelser om, at nationalparken vil<br />
ændre vilkårene for at drive landbrug for dem der ligger inden<br />
for stregen, hvilket ikke er tilfældet.<br />
Undersøgelsesområdet var som nævnt et led i den offentlige<br />
debat om en eventuel nationalpark. Grænsen kunne<br />
flytte sig i begge retninger i det endelige forslag.<br />
Derfor blev borgerinddragelsen også tilrettelagt, så alle områdets<br />
borgere kunne høres og deltage. Eksempelvis blev<br />
informationsavisen postomdelt på hele Langeland, Ærø og i<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>. I Assens og Faaborg-Midtfyn kommune<br />
blev den omdelt i et område der var større en end<br />
undersøgelsesområdet, herunder området omkring Jordløse.<br />
Arbejdsgruppernes forslag<br />
Som et væsentligt element i borgerinddragelsen (se næste<br />
kapitel) blev der i efteråret 2009 nedsat fire åbne arbejdsgrupper,<br />
hvor alle borgere kunne deltage.<br />
Af kommissoriet for de fire hovedarbejdsgrupper (se bilag<br />
4) fremgår, at gruppernes opgave var at udarbejde et beslutningsgrundlag<br />
til styregruppen. I den forbindelse skulle<br />
grupperne tage udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men<br />
også vurdere, om grænsen gav mening i forhold til gruppens<br />
tema og komme med eventuelle ændringsforslag.<br />
Resultatet af grupperne afgrænsningsdebat er en lang række<br />
forslag, fra meget små modeller, der kun omfatter dele af<br />
øhavet, til store modeller, der går ud over undersøgelsesområdet<br />
og blandt andet omfatter hele Langeland og Ærø.<br />
Hvert forslag har sin begrundelse, og forslagenes konsekvenser<br />
for områdets udvikling er belyst i rapporterne. Alle forslag<br />
og begrundelser kan ses i de fire arbejdsgrupperapporter.<br />
Hver af de fire arbejdsgrupper har gennemført en prioritering<br />
af sine forslag. Det såkaldte Tåsinge-forslag fik flest<br />
stemmer i alle fire grupper.<br />
Forslaget omfatter alene Øhavets småøer, dvs. øerne mellem<br />
Fyn, Ærø og Langeland men ikke Tåsinge, Thurø og Siø.<br />
Tåsinge-forslaget er udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe<br />
på Tåsinge - deraf dets navn.<br />
Især fra land- og skovbruget har der været modstand mod<br />
at blive indlemmet i en nationalpark, og de har derfor støttet<br />
Tåsinge-modellen, der kun på småøerne omfatter land-<br />
og skovbrugsarealer.<br />
Styregruppens forslag i høring<br />
Styregruppen vurderede forskellige forslag til afgrænsningen<br />
og drøftede fordele og ulemper. Et flertal i styregrup-<br />
pen vurderede, at flere af forslagene udelukker væsentlige<br />
natur- og kulturhistoriske værdier, som har national værdi<br />
og som dermed bør indgå i en nationalpark.<br />
Det gælder især Tåsinge-modellen, der udelukker et stort<br />
antal af de unikke naturområder og de kulturhistoriske værdier<br />
i det sydfynske område, eksempelvis kystnaturen<br />
(strandenge, klinter mv.), bakkelandskabet fra Svanninge<br />
bakker til Egebjerg Bakker, de væsentlige kulturhistoriske<br />
værdier i kystbyer og småhavne samt områdets store herregårdslandskaber.<br />
Modellerne indeholder desuden ingen landjord på Fyn, Langeland<br />
eller Ærø. Dette giver begrænsede muligheder for<br />
at udvikle et alsidigt frilufts- og erhvervsliv, som også er<br />
formål med nationalparken.<br />
Modsat lever mange af de andre foreslåede modeller op til<br />
ovenstående. Det gælder blandt andet hjertemodellen foreslået<br />
af friluftsgruppen, istidslandskabet og vandskelsmodellen<br />
foreslået af naturgruppen.<br />
På baggrund af arbejdsgruppernes forslag, blandt andet istidslandskabet,<br />
indkomne kommentarer i løbet af undersøgelsesfasen<br />
og grænserne for undersøgelsesområdet besluttede<br />
et flertal i styregruppen at anbefale kommunerne<br />
at sende nedenfor viste forslag i offentlig høring.<br />
Et mindretal bestående af Ib Jensen repræsenterende<br />
Dansk Familiebrug, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn repræsenterend<br />
Dansk Skovforening og Christian NB Ulrich<br />
repræsenterende Centrovice og Patriotisk Selskab (et<br />
samlet fynsk landbrug og skovbrug) kan ikke gå ind for en<br />
plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav.<br />
Styregruppen foreslog de fem kommuner omkring Øhavet at sende<br />
denne afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav i offentlig høring,<br />
og det gjorde de.
Styregruppens forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav, vedtaget 31. maj 2011.<br />
Styregruppens endelige forslag til afgrænsning<br />
På baggrund af 667 indkomne høringssvar har styregruppen<br />
atter drøftet afgrænsningen.<br />
Styregruppen kan konstatere, at der både er argumenter<br />
for og imod en nationalpark. Høringssvarene er behandlet i<br />
bilag 6.<br />
Det kan også konstateres, at der hos områdets land- og<br />
skovbrug er en stor frygt for, at nationalparken vil påvirke<br />
deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til lovgivningen,<br />
som ikke giver mulighed for nye restriktioner.<br />
Styregruppen har også udarbejdet denne plan på den forudsætning<br />
(Se side 6).<br />
Dette ændrer dog ikke ved, at det gennem høringen og hele<br />
undersøgelsesfasen har kunnet konstateres, at frygten for<br />
en nationalpark er stor hos land- og skovbrug.<br />
Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag,<br />
som blev sendt i offentlig høring, og arbejdet mod et kompromis.<br />
Den vedtagne afgrænsning sikrer, at der etableres<br />
35
36<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
en nationalpark, der på den ene side tilgodeser tilhængerne<br />
og åbner mulighed for, at alle de foreslåede handlinger kan<br />
gennemføres. På den anden side imødekommer den land-<br />
og skovbrugets bekymringer over at komme med i en nationalpark.<br />
Styregruppens nye forslag baserer sig overordnet på følgende<br />
principper:<br />
l Tager udgangspunkt i områdets Natura2000-områder<br />
l Er sammenhængende<br />
l Omfatter købstæderne<br />
Hvordan disse hensyn er realiseret, fremgår af kortet på<br />
side 37.<br />
Størrelsen på<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav<br />
Det samlede areal ca. 800 km 2<br />
Heraf hav ca. 500 km 2<br />
Langeland <strong>Kommune</strong> valgte at træde ud af nationalparkundersøgelsen<br />
umiddelbart inden dette beslutningsgrundlag forelå. <strong>Kommune</strong>ns<br />
areal er derfor ikke med i forslaget, hvilket svækker nationalparken,<br />
da dele af Øhavet udgår, herunder vigtige nor-områder<br />
på Sydlangeland.<br />
Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager,<br />
at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000-området<br />
i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland<br />
vil genoverveje denne del af beslutningen.<br />
Områderne er dog ikke nødvendige for fortsat at kunne etablere<br />
en nationalpark, der har et natur- og kulturhistorisk indhold af<br />
national værdi omfattende Øhavet med nor, småøer mv. samt<br />
bakkelandskabet på Sydfyn.<br />
Størrelsen på andre nationalparker<br />
Skjern Å 250 km 2<br />
Thy 244 km 2<br />
Mols Bjerge 180 km 2 (heraf hav 30 km 2 )<br />
Vadehavet 1.460 km 2 (heraf hav 1.150 km 2 )<br />
Kongernes Nordsjælland 348 km 2
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Den røde streg: Styregruppens endelige forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav.<br />
Den blå streg: Forslag til afgrænsning, som var i offentlig høring 1. februar - 31. marts 2011.<br />
De gule felter: Natura 2000-områder - altså områder, som i dag er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.<br />
De skraverede områder er således dem, som styregruppen pillede ud af nationalparken i konsekvens af den offentlige høring.<br />
37
38<br />
t t
t t<br />
Over 150 borgere gik ind i fire store arbejdsgrupper,<br />
som var med til at skabe ideer til nationalparken.<br />
Her en gruppe vandrere på Stiens Dag.<br />
Øhavsstien mellem Lundeborg og Broholm.<br />
Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S<br />
5: Borgerinddragelse<br />
Nationalparkundersøgelsen kan inddeles i to primære opgaver.<br />
l Indsamling af faglig viden<br />
l Inddragelse af borgere<br />
Faglige analyser<br />
Formålet med indsamling af faglig viden var at belyse, om<br />
området indeholder de nødvendige nationale og internationale<br />
værdier til at blive udpeget som nationalpark. Desuden<br />
skulle den faglige viden kvalificere og inspirere de<br />
lokale diskussioner og idéarbejdet.<br />
Der er udarbejdet følgende seks faglige analyser:<br />
l Natur i det sydfynske øhavsområde<br />
l Kystfugle i Det Sydfynske Øhav<br />
l Landskaber og landskabselementer<br />
l Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur<br />
l Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav<br />
l Erhvervsøkonomisk analyse (tre rapporter)<br />
Analyserne indeholder - ud over en faglig gennemgang af<br />
det sydfynske områdes potentialer for at blive udpeget til<br />
nationalpark - en række forslag til, hvad der under analysens<br />
tema bør iværksættes for at udvikle nationalparken.<br />
Alle faglige analyser ligger på hjemmesiden<br />
www.nationalparksydfyn.dk.<br />
Fem faser<br />
Borgerinddragelsen var klart den største opgave i hele undersøgelsen.<br />
Styregruppen inddelte opgaven i fem faser:<br />
Fase 1 og 2 Information og indsamling af ideer<br />
Fase 3 Arbejdsgrupper konkretiserede ideer<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Fase 4 Opsamling<br />
Fase 5 Konklusion og beslutning<br />
Fase 1 og 2 (marts 2009 - august 2009)<br />
Begrebet nationalpark er nyt i Danmark, landets første nationalpark<br />
blev indviet i Thy i 2008. En vigtig opgave var<br />
derfor at informere om, hvad en dansk nationalpark er.<br />
For at motivere og engagere borgerne blev der i denne fase<br />
åbnet for, at alle kunne komme med ideer til nye initiativer<br />
i området. På lige fod hermed kunne borgerne fremsætte<br />
bekymringer over nationalparken.<br />
I marts 2009 husstandsomdeltes en informationsavis i godt<br />
50.000 eksemplarer på hele Ærø og Langeland og i de sydlige<br />
dele af <strong>Svendborg</strong>, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner.<br />
Yderligere cirka 10.000 blev uddelt via de fem kommuners<br />
borgerservice og biblioteker, på borgermøder, ved<br />
foredrag og oplæg, i en idevogn mm.<br />
Idevognen - en lille mandskabsvogn - blev indrettet med<br />
plancher, informationsmaterialer og kaffemaskine. Den<br />
kørte rundt i hele det sydfynske område fra april til midt i<br />
juli 2009, primært inden for undersøgelsesområdet, men<br />
den gjorde også holdt i Ringe, <strong>Svendborg</strong>, Faaborg, Marstal<br />
og Søby og besøgte i alt 45 byer og øer med ophold på<br />
cirka tre timer hvert sted.<br />
Gennem annoncer og artikler i lokale blade og aviser blev<br />
alle borgere inviteret til at besøge vognen og høre om nationalparkundersøgelsen<br />
og aflevere deres ideer eller bekymringer.<br />
Bemandingen bestod af én af nationalparksekretariatets<br />
konsulenter, en medarbejder fra kommunen og under<br />
tiden en lokal politiker. Godt 1.400 besøgte vognen i perioden.<br />
39
40<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
42 borgermøder blev holdt med 1.500 deltagere. Dels kommunale<br />
offentlige møder med deltagelse af politikere, dels<br />
møder i lokale foreninger, som ville høre mere om undersøgelsen.<br />
Nationalparkundersøgelsen har en meget aktiv hjemmeside,<br />
hvor alle ideer, bekymringer og øvrige indlæg fra borgerne<br />
er lagt op sammen med alle notater, rapporter og<br />
analyser produceret i processen.<br />
16 nyhedsbreve, cirka et om måneden, blev i denne fase<br />
mailet til 700 abonnenter.<br />
Fase 3 (september 2009 - april 2010)<br />
Formålet med borgerinddragelsen var at give borgerne en<br />
høj grad af indflydelse på den kommende nationalpark. I<br />
fase 3 fik alle borgere mulighed for at arbejde i dybden med<br />
deres ideer til indholdet.<br />
Fire hovedarbejdsgrupper, én for hvert af nationalparkens<br />
fire temaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv -<br />
blev nedsat i oktober 2009. Grupperne var åbne for alle.<br />
De fik 375 tilmeldinger. Nogle meldte sig ind i flere grupper,<br />
så antallet af personer var 225. Gennemsnitligt deltog<br />
27 personer i de 20 møder i hovedarbejdsgrupperne. Alle<br />
møder fandt sted i <strong>Svendborg</strong>.<br />
De fire hovedarbejdsgrupper nedsatte 21 undergrupper,<br />
som har arbejdet detaljeret med emner, som arbejdsgruppen<br />
fandt vigtige. Arbejdet er resulteret i beskrivelser af en<br />
lang række indsatsområder og stribevis af konkrete ideer.<br />
Alle indsatsområdebeskrivelserne ligger som bilag til de fire<br />
hovedarbejdsgruppers rapporter.<br />
På grund af områdets store udstrækning og transportmæssige<br />
problemer kunne nogle borgere opleve hovedarbejdsgrupperne<br />
som meget langt væk. Derfor opfordrede styre-<br />
gruppen til at etablere lokale arbejdsgrupper, som med<br />
støtte fra sekretariatet kunne fokusere på mere lokale<br />
spørgsmål vedrørende nationalparken.<br />
Der blev nedsat syv lokale arbejdsgrupper: Tranekær, Langeland,<br />
Ærø, <strong>Svendborg</strong>, Helnæs, Tåsinge og en skov-gruppe.<br />
De lokale arbejdsgrupper leverede input til én eller flere af<br />
hovedarbejdsgrupperne.<br />
På grund af småøernes særlige vanskeligheder med at deltage<br />
i aftenmøder pga. færgetransporten finansierede nationalparkundersøgelsen<br />
et weekend-seminar for beboerne<br />
på småøerne i oktober 2009, hvor ideer og bekymringer<br />
blev drøftet og videregivet til arbejdsgrupperne.<br />
Det materiale, som hovedarbejdsgrupperne havde at arbejde<br />
med, kom således ind ad flere kanaler, se figuren herunder,<br />
som er eksemplet fra natur-arbejdsgruppen:<br />
Ideer og bekymringer<br />
fra idevognen og<br />
hjemmesiden<br />
Lokale arbejdsgrupper<br />
NATUR<br />
ANALYSER:<br />
- natur<br />
- fugle<br />
- landskaber<br />
Kendte<br />
rapporter på<br />
området<br />
Egen viden og erfaring<br />
De fire arbejdsgrupper prioriterede deres indsatsområder<br />
på det afsluttende møde, så styregruppen og den kommende<br />
nationalparkbestyrelse ikke er/vil være i tvivl om,<br />
hvilke indsatser, gruppen selv fandt vigtigst.<br />
Grupperne afsluttede arbejdet i foråret 2010 med hver<br />
deres rapport, der beskriver indsatsområderne og gruppens<br />
forslag til afgrænsning.<br />
Fase 4 (maj 2010 - oktober 2010)<br />
I denne fase udarbejdedes forslaget til nationalparkplanen,<br />
baseret på ideer fra alle fire arbejdsgrupper.<br />
Fase 5 (oktober 2010 - sommer 2011)<br />
Styregruppen besluttede Forslag til Plan for Nationalpark<br />
Det Sydfynske Øhav og leverede dermed beslutningsgrundlaget<br />
for den politiske behandling i de fem kommuner. Styre-<br />
gruppen anbefalede kommunerne at sende forslaget i offentlig<br />
høring forud for deres beslutning, og det gjorde de<br />
i februar-marts 2011. Styregruppen reviderede forslaget<br />
på baggrund af høringen og vedtog den endelige plan 31.<br />
maj 2011.<br />
Det er nu op til kommunerne at beslutte, om de vil ansøge<br />
miljøministeren om, at Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark.<br />
Bekymringer<br />
Gennem processen har en del borgere givet udtryk for bekymringer,<br />
skepsis og direkte modstand imod en nationalpark.<br />
Bekymringerne er kommet frem under idevognens besøg i<br />
lokalområderne, ved offentlig møder, i forbindelse med arbejdsgruppernes<br />
arbejde og som skriftlige indlæg i debatten.<br />
Alle bekymringerne blev samlet på nationalparkprojektets<br />
hjemmeside, de er behandlet i hver af de fire hovedarbejdsgrupper<br />
og ligger som bilag 5 til denne plan.
Det har været vigtigt for styregruppen, at alle bekymringer<br />
blev behandlet i arbejdsgrupperne uden at de blokerede for<br />
udviklingen af ideer til nationalparken. Styregruppens opgave<br />
var at belyse mulighederne for en nationalpark - at<br />
skaffe det konkrete beslutningsgrundlag. Heri indgik også<br />
at kigge på bekymringer, men ikke at lukke undersøgelsen<br />
ved blot at sige nej.<br />
Arbejdsgrupperne valgte derfor en proces som sikrede, at<br />
alle bekymringerne blev omformet til et sæt regler for de<br />
mange ideer, som arbejdsgrupperne udviklede. På den måde<br />
blev bekymringerne bragt med i det videre arbejde uden at<br />
spænde ben for ideudviklingen.<br />
Desuden blev hver arbejdsgruppe foreslået at nedsætte en<br />
undergruppe, der særligt kunne fokusere på processen under<br />
borgerinddragelsesprojektet og i nationalparken. Sådan<br />
en gruppe blev nedsat under tre af de fire arbejdsgrupper.<br />
Undergrupperne vedrørende processen tog udgangspunkt i<br />
de bekymringer, som blev formuleret i de første faser af<br />
processen. Gruppernes samlede afrapportering kan læses i<br />
rapporterne fra hhv natur-, kultur- og friluftsliv-gruppen.<br />
Proces-gruppernes forslag/overvejelser omfatter syv forhold,<br />
som vedrører det fremtidige arbejde med nationalparken.<br />
Efter hvert forhold er indsat styregruppens bemærkninger.<br />
1: Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have<br />
ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende<br />
at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning.<br />
Styregruppens bemærkninger: Nationalparkloven rummer<br />
ikke mulighed for, at man som lodsejer selv kan bestemme,<br />
om man vil ligge inde i eller uden for en nationalpark. Da<br />
der ifølge loven ikke vil være negative konsekvenser ved at<br />
ligge indenfor, kan ikke-interesserede lodsejere blot lade<br />
være med at deltage i nationalparkens udvikling. Det vil ikke<br />
få nogen praktisk betydning.<br />
2: Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning<br />
skal sikres retten gennem afstemning<br />
omfattende fastboende og lodsejere til at beslutte, om de<br />
ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området.<br />
Styregruppens bemærkninger: Enhver aktivitet under nationalparkbestyrelsen<br />
skal ifølge loven baseres på frivillige<br />
aftaler med den eller de involverede lodsejere. Ønsker en<br />
lodsejer ikke at medvirke i en bestemt aktivitet, melder han<br />
eller hun bare fra. Såfremt en eller flere lodsejere ønsker at<br />
inddrage andre lokale beboere i vurderingen af et konkret<br />
projekt, er de naturligvis velkomne til det.<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Mange deltagere i processen foreslog bedre færgeforbindelse<br />
for at sikre områdets udvikling. Her er det færgen fra Rudkøbing der<br />
anduver Marstal Foto: Ulla Friborg, <strong>Svendborg</strong>.<br />
Nederst: Idevognen kørte rundt i hele det sydfynske område i tre<br />
måneder og informerede og samlede ideer og bekymringer. Faaborg<br />
havn. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S.<br />
41
42<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Det vil være praktisk umuligt og dyrt at gennemføre lokale<br />
afstemninger, bl.a. fordi det vil være uklart, hvilke borgere<br />
inden for hvilket område, der skal have lov til at stemme.<br />
Desuden skal det fremhæves, at der i nationalparksammenhæng<br />
ud over det lokale repræsentative demokrati i kommunalbestyrelserne<br />
er yderligere et lokalt niveau - styregruppen/bestyrelsen<br />
- som kan varetage borgernes og interessegruppernes<br />
interesser.<br />
3: Alle aftaler gøres åremålsbestemte<br />
Styregruppens bemærkninger: Nationalparken kan indgå<br />
åremålsbestemte aftaler med eksempelvis jordejere. Det er<br />
dog op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre,<br />
om de vil indgå åremålsbestemte eller permanente aftaler.<br />
4: Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat<br />
ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat<br />
ejendom.<br />
Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og<br />
den enkelte jordejer frit at afgøre ordlyden af en aftale, der<br />
tinglyses på ejendommen, når gældende lovgivning overholdes.<br />
Tinglysningen kan derfor ikke lægge begrænsninger<br />
på rettigheder, som tredjepart har ifølge anden lovgivning.<br />
Den kan eksempelvis ikke indskrænke retten til at færdes<br />
ifølge naturbeskyttelsesloven.<br />
5: Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens<br />
ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes<br />
hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område.<br />
Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og<br />
den enkelte lodsejer frit at afgøre ordlyden af den aftale der<br />
tinglyses på ejendommen når gældende lovgivning overholdes.<br />
6: Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark<br />
og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen<br />
stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger<br />
i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet.<br />
Styregruppens bemærkninger: Skal nationalparkens bestyrelse<br />
fungere efter hensigten, skal områdets væsentligste<br />
interesser være repræsenteret. Kun herved opnås bæredygtige<br />
og afbalancerede løsninger. Repræsentationen<br />
omfatter naturligvis repræsentanter for lodsejere, men<br />
også fra andre erhverv og interesser.<br />
7: Styregruppen skal inden en eventuel offentlig høringsfase<br />
undersøge, om der realistisk kan forventes at være<br />
tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan,<br />
herunder den nødvendige kompensation til lodsejere<br />
i området.<br />
Styregruppens bemærkninger: Styregruppen har taget ud-<br />
gangspunkt i de økonomiske forhold for de to nationalparker,<br />
der allerede er åbnet, og erfaringer fra tidligere arbejde.<br />
Se kapitel 3 for uddybning.<br />
Modstand<br />
I september 2009 blev Foreningen for Nationalpark-skeptikere<br />
dannet, og den har løbende markeret sig i den lokale<br />
debat. Formålet med foreningen er bl.a.: ”… at forhindre oprettelsen<br />
af en nationalpark i det sydfynske område, som<br />
medfører indskrænkninger eller restriktioner for borgere<br />
og erhvervsdrivende i området, eller for så vidt dette måtte<br />
ske, da at varetage medlemmernes interesser i forbindelse<br />
med oprettelse og drift af en nationalpark…” 1 .<br />
Foreningen samlede i 2010 underskrifter blandt lodsejere i<br />
undersøgelsesområdet i de fem kommuner og præsenterede<br />
områdets borgmestre for såkaldte røde kort, hvor alle<br />
ejendomme, hvis ejer var imod oprettelsen af en nationalpark,<br />
var farvet røde.<br />
Ifølge skeptikerforeningens oplysninger til pressen 2 har<br />
ejerne af 80-90 procent af arealet inden for undersøgelsesområdet<br />
skrevet under.<br />
Tilsvarende udarbejdede den lokale arbejdsgruppe skovgruppen<br />
i forbindelse med naturgruppens arbejde et kort,<br />
der med rød farve viste, at langt hovedparten af skovejerne<br />
var imod oprettelsen af en nationalpark.<br />
Modstanden imod nationalparken har samlet sig om følgende<br />
bekymringer:<br />
l at processen er ikke demokratisk<br />
l at landbrug, jagt og fiskeri får nye restriktioner<br />
l at nationalparken vil gennemføre ekspropriationer og<br />
bruge tvang.<br />
l at der ikke bliver tale om frivillige aftaler<br />
l at nationalparken vil blive brugt som argument for at<br />
give afslag eller påbud i andre sager<br />
l at der vil komme stramninger af loven i fremtiden<br />
l at den lokale selvbestemmelse sættes ud af kraft<br />
Styregruppens vurderer, at borgerinddragelsesprocessen<br />
er den største, der er gennemført herhjemme i forbindelse<br />
med etablering af en nationalpark:<br />
l Alle husstande har fået direkte information om nationalparkprocessen<br />
l Alle møder er blevet annonceret i dagblade, ugeaviser<br />
og på kommunernes hjemmesider<br />
l Alle møder har været åbne<br />
l Alt materialet fra processen har været tilgængeligt på<br />
hjemmesiden.<br />
Styregruppen på 24 personer er bredt sammensat. Alle de<br />
væsentligste interesser i sagen og dermed mange af områdets<br />
beboere er repræsenteret i gruppen, hvis beslutninger<br />
er udgangspunkt for den kommunale behandling.
Styregruppens opgave fra kommunerne har været, at der<br />
skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, før de kunne tage<br />
stilling for eller imod en nationalpark.<br />
Styregruppen vedtog dette beslutningsgrundlag i form af et<br />
forlag til en nationalparkplan. Dermed fik både kommunalbestyrelserne<br />
og borgerne det rigtige grundlag at tage stilling<br />
på, og det skete fra februar til maj 2011. Herefter reviderede<br />
styregruppen oplægget og vedtog herværende<br />
Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 31. maj 2011.<br />
Det fremgår desuden af Nationalparkloven, at al opbygning<br />
af en nationalpark skal baseres på frivillige aftaler. Loven<br />
giver ikke mulighed for ekspropriation, og der vil ikke som<br />
følge af nationalparkloven ske ændringer i vilkårene for at<br />
etablere og/eller drive virksomhed i nationalparken.<br />
Nationalparken kan ikke foranledige, at der kommer nye restriktioner<br />
på for eksempel landbrug. Hvis nationalparken<br />
bliver brugt som argument i forbindelse med afslag på ansøgning<br />
om f.eks. udvidelse af husdyrbrug, er det i strid<br />
med lovgivningen.<br />
Loven er besluttet via et forlig imellem alle partierne i folketinget<br />
undtagen Enhedslisten. Det er en ren national lovgivning.<br />
Styregrupperne i alle de hidtil fem udpegede nationalparkområder<br />
har meddelt staten, at en forudsætning for deres<br />
deltagelse er, at alt sker ad frivillighedens vej, og en lovændring<br />
vil også her så tvivl om opbakningen fra de lokale<br />
politikere og foreninger. Intet indikerer, at Nationalparkloven<br />
bliver ændret, som mange landmænd frygter.<br />
Nationalparken overtager ikke lokale myndighedsopgaver.<br />
Borgere skal ikke ansøge nationalparken om godkendelse i<br />
forhold til nogen lovgivning.<br />
1 Citeret fra www.nationalpark.dk<br />
2 Fyns Amts Avis 11. maj 2010<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Øverst: Nationalparken vil ikke medføre krav til landbrugsdriften men<br />
åbne nye tilskudsmuligheder. Her høstes raps. Heldager.<br />
Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S.<br />
Nederst: Nationalparken skal sikre lokalbefolkning og gæster gode<br />
oplevelser, blandt andet med den rigtige skiltning. Henstillingsområde<br />
på Bjørnø. Foto: Naturturisme I/S.<br />
43
44<br />
t t
t t<br />
Sydfynsk efterår, når det er bedst.<br />
Udsigt fra Skårupøre mod Langeland.<br />
Foto: Michael Frederiksen, <strong>Svendborg</strong><br />
6: Hvad er en dansk nationalpark?<br />
Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af lovgivningen<br />
og de organisatoriske rammer omkring en dansk nationalpark.<br />
For yderligere informationer henvises også til lovteksten<br />
og www.danskenationalparker.dk<br />
Historik<br />
Ideen om nationalparker i Danmark blev introduceret af<br />
Wilhjelm-udvalget i 2001. Det bredt sammensatte udvalgs<br />
formål var at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan<br />
for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse,<br />
og udvalget anbefalede blandt andet at etablere ”nationale<br />
naturområder” fordi ”der er behov for at sikre kontinuitet i<br />
naturbeskyttelsen og for at etablere større, sammenhængende<br />
naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem<br />
naturtyperne og styrke naturkvaliteten”. Blandt de foreslåede<br />
områder var Det Sydfynske Øhav.<br />
Betegnelsen ”nationale naturområder” ændrede regeringen<br />
senere til ”nationalparker”.<br />
I 2002 startede regeringen de første pilotprojekter for nationalparker.<br />
Otte værdifulde naturområder i Danmark blev<br />
inviteret til at deltage, herunder Det Sydfynske Øhav.<br />
<strong>Kommune</strong>rne omkring Øhavet takkede både ja og nej, og<br />
Fyns Amts sagde nej. Som det eneste af de inviterede steder<br />
startede pilotprojektet omkring Øhavet derfor ikke.<br />
Senere kom yderligere tre områder til, og der er nu gennemført<br />
en nationalparkundersøgelse i 10 områder i Danmark.<br />
Nationalparkloven<br />
På baggrund af erfaringerne fra de gennemførte pilotpro-<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
jekter blev Lov om nationalparker vedtaget i 2007 af alle<br />
folketingets partier minus enhedslisten.<br />
Hovedformålet er: ”En nationalpark skal kunne forbedre og<br />
styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling<br />
af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske<br />
og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale<br />
interesser, lokalbefolkningen og erhverv” (lovens<br />
§2 stk. 3).<br />
Hovedformålet suppleres af 10 sideordnede formål:<br />
1: At skabe og sikre større sammenhængende naturområder<br />
og landskaber af national og international betydning<br />
2: At bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed<br />
3: At sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen<br />
4: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske<br />
værdier<br />
5: At bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og<br />
mangfoldigheden i kulturlandskabet<br />
6: At understøtte forskning og undervisning i områdernes<br />
værdier<br />
7: At fremme befolkningens muligheder for at bruge og<br />
opleve naturen og landskabet<br />
8: At styrke formidlingen af viden om områdernes værdier<br />
og udvikling<br />
9: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet,<br />
herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne<br />
10: At styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem<br />
inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering<br />
og udvikling.<br />
Der er ikke i loven en klar definition af, hvad en dansk nationalpark<br />
er eller hvordan den skal se ud. Loven opstiller en<br />
række formål og sætter nogle rammer, men indholdet af<br />
den enkelte park bestemmes lokalt.<br />
45
46<br />
P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Udpegede nationalparker<br />
Der er udpeget fem nationalparker i Danmark - i Thy, Mols<br />
Bjerge, Vadehavet, Skjern Å, og Nordsjælland.<br />
Heraf er Thy, Mols Bjerge og Vadehavet åbnet som nationalparker<br />
i henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Skjern Å og<br />
Kongernes Nordsjælland ventes åbnet i 2011 og 2012.<br />
De udpegede nationalparker er af forskellig karakter. Fælles<br />
for dem alle er, at de indeholder både statslig og privat<br />
jord - dog i forskelligt omfang.<br />
Nationalpark Thy indeholder kun 25 procent privat jord,<br />
hvoraf cirka en femtedel er dyrkbar agerjord. Nationalpark<br />
Mols Bjerge indeholder derimod cirka 70 procent privat jord,<br />
hvoraf en stor del er dyrkbar agerjord.<br />
I Nationalpark Det Sydfynske Øhav er 910 kvadratkilometer<br />
hav og cirka 850 kvadratkilometer land. Medregnes<br />
havet som statslig ejendom er cirka 53 procent af nationalparken<br />
statsejet. Det er dog kun knap tre procent af<br />
landarealet, som ejes af staten.<br />
Oprettelse<br />
Ved oprettelsen af en dansk nationalpark udarbejder miljøministeren<br />
en bekendtgørelse, der blandt andet fastsætter<br />
den præcise grænse for parken og formålet med netop den<br />
park. Hvordan er den særlig?<br />
Bekendtgørelsen sendes i høring hos til husstande i nationalparken,<br />
myndigheder, interesseorganisationer mv. Bekendtgørelsen<br />
kan også fastsætte regler for den kommunale<br />
pl<strong>anlæg</strong>ning inden for nationalparken.<br />
Som det er nu, har miljøministren mulighed for at gøre indsigelse<br />
over for alle lokal- og kommuneplaner, netop for at<br />
sikre, at ingen nationale interesser kommer i klemme ved<br />
den lokale pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Men i nationalparker melder miljøministeren med udstedelsen<br />
af bekendtgørelsen på forhånd ud til den eller de berørte<br />
kommuner, hvilke nationale interesser, han eller hun<br />
mener skal sikres inden for nationalparken.<br />
Staten og kommunerne er altså i dialog, før et forslag til<br />
bekendtgørelse udsendes. Kommunalbestyrelsernes opbakning<br />
er en forudsætning for at etablere nationalparken.<br />
Nationalparkerne Thy og Mols Bjerge er inddelt i tre pl<strong>anlæg</strong>ningszoner,<br />
hvor pl<strong>anlæg</strong>ningszone 1 er de internationale<br />
naturbeskyttelsesområder, zone 2 er fredede områder<br />
og områder med lokale og karakteristiske naturtyper mm.,<br />
og zone 3 er resten.<br />
I de to bekendtgørelser kan man finde følgende krav:<br />
l I zone 1 indføres ingen krav til den kommunale pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
l I zone 2 må der ikke pl<strong>anlæg</strong>ges for høje <strong>anlæg</strong> (dvs. elmaster,<br />
vindmøller o.l.). Skov- og Naturstyrelsen kan dog<br />
fravige forbuddet i særlige tilfælde.<br />
l I zone 3 er der ingen krav til den kommunale pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
I Nationalpark Vadehavet indføres ingen krav til den kommunale<br />
pl<strong>anlæg</strong>ning.<br />
Organisering<br />
Samtidig med udsendelse af den endelige bekendtgørelse<br />
opretter ministeren en nationalparkfond og udpeger dens<br />
bestyrelse.<br />
Fonden vil modtage en årlig bevilling via finansloven og kan<br />
modtage arv, gaver, tilskud m.v.<br />
Bestyrelsen skal bestå af 6-12 medlemmer plus en formand.<br />
Ministeren inviterer staten, kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening,<br />
Friluftsrådet, Landbruget, Skovbruget<br />
og eventuelt erhvervsfiskerne til at komme med indstillinger<br />
til posterne i bestyrelsen.<br />
Desuden inviteres organisationer, som har interesser i den<br />
pågældende nationalpark, eksempelvis Dansk Ornitologisk<br />
Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund<br />
m.fl.<br />
Hver organisation skal indstille en mand og en kvinde. Ud<br />
fra indstillingerne sammensætter miljøministeren en bestyrelsen<br />
med en ligelig kønsfordeling. Bestyrelsesmedlemmerne<br />
skal så vidt muligt have lokal tilknytning (Bemærkninger<br />
til lovforslaget, januar 2007 og bekendtgørelserne<br />
for de åbnede nationalparker).<br />
Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, som består<br />
af en række lokale organisationer som ikke har fået plads i<br />
bestyrelsen. Rådet udpeger 1-2 medlemmer til bestyrelsen<br />
og har rådgivende funktion over for bestyrelsen i sager af<br />
større betydning.<br />
Stat og kommune(r)<br />
Danmarks<br />
Naturfredningsforening<br />
Friluft srådet<br />
VisitDanmark<br />
Landboforening<br />
m.fl .<br />
Sådan organiseres en nationalpark.<br />
Miljøministeren<br />
<br />
Nationalparkbestyrelse + formand<br />
I alt 6-12 medlemmer <br />
<br />
Sekretariat<br />
<br />
Nationalparkplan<br />
Nationalparkråd
Bestyrelsens opgaver<br />
Nationalparkbestyrelsens første opgave et at udarbejde en<br />
nationalparkplan - en plan for, hvordan nationalparken skal<br />
etableres og udvikles.<br />
Planen skal beskrive:<br />
l hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at<br />
udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik<br />
l muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne<br />
l udviklingsmuligheder for friluftslivet<br />
l muligheder for erhverv og erhvervsudvikling<br />
l hvordan viden om områdets værdier kan formidles.<br />
Nationalparkplanen erstatter ikke anden lovgivning, men<br />
skal respektere anden lovgivning f. eks. Statens Vand- og<br />
Natura 2000-planer, regionale udviklingsplaner, kommune-<br />
og lokalplaner efter lov om pl<strong>anlæg</strong>ning og råstofplaner efter<br />
råstofloven.<br />
Bestyrelsen skal sikre en offentlig proces omkring pl<strong>anlæg</strong>ningen,<br />
herunder at indkalde ideer og forslag fra borgerne,<br />
så lokale har mulighed for at påvirke planen.<br />
Nationalparkplanen revideres hvert sjette år.<br />
Virkemidler<br />
Nationalparkfondens vigtigste opgave bliver naturligvis at<br />
realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete handlinger,<br />
som gør området til en dansk nationalpark.<br />
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven<br />
bymyndiger ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer<br />
eller indføre restriktioner og begrænsninger af<br />
nogen art.<br />
Fonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet<br />
l indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturbevaring,<br />
drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier<br />
og offentlighedens adgang<br />
l købe og sælge fast ejendom, men erhvervede arealer skal<br />
overdrages til staten eller kommunen (bortset fra mindre<br />
arealer, hvor der er oprettet bygninger i form af formidlings-,<br />
informations- eller forskningscentre o.l.)<br />
l afholde <strong>anlæg</strong>s- og driftsudgifter<br />
l yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, institutioner<br />
og private lodsejere.<br />
Nationalparkplanen er altså ikke retligt bindende for den<br />
enkelte lodsejer, men udtrykker bestyrelsens målsætninger<br />
og prioriteringer.<br />
Bestyrelsen er ikke en ny myndighed, der skal behandle<br />
myndighedssager fra borger. Tilladelser og godkendelser<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
efter dansk lovgivning behandles fortsat af kommune og<br />
stat uden nationalparken som mellemled.<br />
Bestyrelsen er dog klageberettiget ved kommunale og statslige<br />
afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven,<br />
råstofloven og skovloven, men ikke ved afgørelser efter<br />
husdyrloven.<br />
Nogle af organisationerne i bestyrelsen, f.eks. Danmarks<br />
Naturfredningsforening, Friluftsrådet og land- og skovbruget<br />
er i forvejen klageberettiget til de pågældende love.<br />
Bestyrelsen er også høringsberettiget efter planloven. Det<br />
betyder, at bestyrelsen kan gøre indsigelser overfor kommune-<br />
eller lokalplan. Hvis sagen har væsentlig betydning<br />
for nationalparkens udvikling, kan planen ikke vedtages, før<br />
der er opnået enighed med bestyrelsen, eller spørgsmålet<br />
er afklaret af ministeren.<br />
47
48<br />
t t
t t<br />
Standeng med engelskgræs.<br />
Thurø.<br />
Foto: Leif Augustssen, Skårup<br />
7: REFERENCER OG LÆS MERE<br />
P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV<br />
Faglige rapporter udarbejdet i undersøgelsesfasen<br />
Erhvervsøkonomisk analyse - Nationalpark Sydfynske Øhav. Formidlingsrapport og 2 baggrundsrapporter. NIRAS april 2010<br />
Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme 2009<br />
Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009. Rasmus Bisschop-Larsen 2009<br />
Landskaber og Landskabselementer. NIRAS oktober 2009<br />
Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009<br />
Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009<br />
Øvrige rapporter om danske nationalparker<br />
Danske nationalparker. Michael Stoltze. Lindhardt og Ringhof 2010<br />
Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006<br />
En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget 2001<br />
Fremtidens natur - Danmarks natur i vækst. Danmarks Naturfredningsforening 2009<br />
Fugle og natur ved <strong>Svendborg</strong>. Niels Andersen, Dansk Ornithologisk Forening for Fyn 2010<br />
Idekatalog om nationalparkplaner. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2009<br />
Nationalparker i Danmark - diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet 2001<br />
Nationalparkplan 2010-2016 for Nationalpark Thy. Nationalpark Thy 2010<br />
Natura 2000 basisanalyse. Fyns Amt 2006<br />
Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornithologisk forening,<br />
WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet 2008<br />
Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Skov- og Naturstyrelsen 2006<br />
Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006<br />
Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard,<br />
Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2000<br />
Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningspl<strong>anlæg</strong>ning. Rapport nr. 24<br />
Udenlandske nationalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Rapport fra Kvistgaard Consult til Den Nationale Følgegruppe<br />
vedr. Nationalparker januar 2005<br />
Udkast til Vandplan Hovedopland 1.15 Det Sydfynske Øhav. Forhøring januar 2010. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen<br />
Anden litteratur<br />
Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. Copenhagen Business School (CBS) 2007<br />
Friluftsstrategi 2008. Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong><br />
Friluftsliv i Langeland <strong>Kommune</strong>. Friluftsrådet 2008<br />
Friluftsliv i <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>. Friluftsrådet 2008<br />
Friluftsliv i Ærø <strong>Kommune</strong>. Friluftsrådet 2008<br />
Kystkultur på Fyn og øerne - en introduktion. Ole Mortensøn, Fyns Amt 1997<br />
Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002<br />
Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006<br />
Find alle rapporter og analyser udfærdiget i forbindelse med Nationalpark Det Sydfynske Øhav på<br />
www.nationalparksydfyn.dk<br />
Om andre danske nationalparker, se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk<br />
49
Omfang ha<br />
/ stk / årsværk Pris / enhed Anlæg Drift / år<br />
BILAG 1<br />
Overordnet mål Mål Fokus i planperioden Handling Rummer blandt andet<br />
kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000<br />
Etablere fem nye eller forbedrede naturområder<br />
Naturen på land, især stærre og bedre<br />
naturområder<br />
Flere naturområder og bedre<br />
sammenhæng + eksisterende<br />
natur bevares og udvikles<br />
Natur og kultur<br />
5 4.000 20.000<br />
1 0 500<br />
Rådgive til jordejere Udnytte eksisterende og kommende<br />
ordninger bedre.<br />
10.000<br />
Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv Sikre samspil med Natura2000-planer,<br />
supplement til nationale ordninger<br />
Styrke stævningsskove og skovnatur 200 10 2.000<br />
Naturen til vands og langs kysten Forbedre strandengene Pleje af eksisterende og mindre udvidelse<br />
200 25 5.000<br />
Etablere to nye stenrev 3 1.000 3.000<br />
Den fysiske bygningsarv Oprette et center for bygningsarv Rådgivning og information<br />
1 10.000 10.000 500<br />
Kulturlandskaber og -miljøer<br />
plejes og styrkes<br />
Pladser til vedligeholdelse af private<br />
træskibe (fællesskab) 4 1.500 6.000<br />
Den maritime kultur Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om<br />
Øhavet<br />
Styrke købstadshavenene og Marstal Formidling af maritim kulturarv, nye<br />
5 5.000 25.000<br />
funktioner i bygninger<br />
Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne Nye funtioner i bygninger, restaurering af<br />
på småøerne<br />
kulturelementer 10 1.000 10.000<br />
2 1.000 2.000<br />
Primært faglig hjælp til lodsejere i to<br />
områder. Pleje af diger, hegn<br />
Kulturlandskabet Forbedre landskabsplejen i to større<br />
kulturlandskaber<br />
Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald<br />
m.v. 4 1.000 4.000<br />
Balance mellem beskyttelse og<br />
benyttelse<br />
Nye friluftsaktiviteter tager<br />
hensyn til befolkningens<br />
interesser<br />
Nye oplevelser og<br />
aktiviteter<br />
Stier på alle småøer, sløjfer på<br />
Øhavsstien 100 4.000<br />
Anlægge 100 kilometer nye stier - bl.a. på<br />
småøerne<br />
1.000<br />
Beskytte og overvåge fuglelivet Registrere og oprette<br />
henstillingsområder<br />
4 100 400<br />
Etablere fire større friluftsområder - i alt 600<br />
hektar<br />
Støttefaciliteter for friluftslivet, også det<br />
organiserede<br />
Bedre muligheder for<br />
friluftslivet<br />
Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder langs Fiskeri, havkajak, adgang til kysten<br />
kysten<br />
15 400 6.000<br />
Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Udvikling af lystfiskeriet, etablering af<br />
"lystfiskeakademi". 1 15.000 15.000 500<br />
Flere aktivitetsmuligheder<br />
baseret på natur og<br />
kulturværdier<br />
2.000 2.000<br />
Nytænke sejladsen med træskibe. Nye<br />
produkter<br />
Forbedre mulighederne for oplevelser på<br />
træskibe<br />
Lokale guider, bindeled til øerne, praktisk<br />
hjælp (affald, stier mv).<br />
Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire<br />
småøer<br />
En bedre og sammenhængende<br />
formidling af Øhavet<br />
Lokalbefolkning deltager i<br />
udviklingen - Formidlingen<br />
styrkes og koordineres + lokale<br />
inddrages.<br />
Formidling<br />
4 250 1.000
15.000 15.000<br />
Hjemmesideportal, aktivitetskalender,<br />
lokale udstillinger om nationalparken,<br />
nye formidlingsformer<br />
Sikre sammenhæng i formidling af områdets<br />
natur og kulturarv og samarbejde mellem<br />
aktørerne.<br />
Arrangere Nationalparkens Dage Videreudvikling af Øhavets Dage<br />
1 500<br />
Kunstkalender<br />
1.000 1.000<br />
Inddrage kunsten i formidlingen af områdets<br />
natur og kulturhistorie<br />
Medicinplanter, tang mv.<br />
Udvikle lokale produktion og salg af<br />
specialfødevarer<br />
Øge den lokale prodution og sikre nye<br />
afsætningsmuligheder<br />
Udvikling, produktion og<br />
afsætning af specialfødevarer<br />
Erhverv og vækst<br />
1 15.000 15.000<br />
6.000<br />
Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle Naturpleje<br />
kvalitetsmærke for kødkvæg<br />
Bedre turisme Udvikling af ridning, dykkerturismen,<br />
cykelturisme, vandring lystfiskeri. 15.000<br />
Iværksætteri og etablering af nye<br />
virksomheder<br />
Nationalparkens<br />
erhvervsmuligheder udnyttes<br />
Hjælp til at udvikle "oplevelsesbaserede"virksomheder.<br />
7.000<br />
Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til<br />
iværksættere<br />
Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud<br />
3.000<br />
Udvikle småøernes muligheder for vækst Transportkommission<br />
4.000<br />
1.000<br />
Støtte lokale intiativer omkring vedvarende energi Belyse udviklingsmuligheder, igangsætte<br />
relevante projekter<br />
Samarbejde med erhvervet<br />
Opbygge et godt samarbejde med<br />
erhvervslivet omkring markedsføring<br />
Nationalparken markedsfører<br />
og profilerer området<br />
2.000 500<br />
2.000 2.500<br />
Drift af sekretariat Inddrager lokalbefolkningen, er synlig i<br />
lokalsamfundet.<br />
75.285 194.000 6.400<br />
I alt på 10 år 258.000
BILAG 2<br />
Idekatalog<br />
Nedenstående liste samler godt 250 ideer, der er formuleret i de fire arbejdsgruppers rapporter og i<br />
de seks faglige analyser. Denne samlede liste af ideer er udgangspunktet for valget af handlinger.<br />
I nationalparkplanens kapitel 3 er gennemgået de 30 handlinger, der foreslås gennemført i<br />
nationalparkens første 10 år.<br />
Mange af rapporternes og analysernes ideer overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste<br />
indgår i forslagene til handlinger i de næste 10 år. Disse ideer indgår i idekatalogets gruppe 1.<br />
Listen skal læses sådan, at samtlige ideer, der er nævnt under handlingen, kan udmøntes gennem<br />
handlingen. I praksis være der dog blive tale om en vis sortering af ideerne, afhængig af de<br />
økonomiske midler, der bliver til rådighed, af valg af lokaliteter, af en kommende<br />
nationalparkbestyrelses prioritering m.m.<br />
Såfremt en kommende bestyrelse vælger den pågældende handling, kan man betragte listen over de<br />
tilhørende ideer som en ”værktøjskasse”, hvor bestyrelsen kan vælge hvilke ideer, der skal bruges.<br />
En mindre del af ideerne kan ikke direkte rummes under nationalparkplanens handlinger. Det er<br />
ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ikke er relevante og gode, men oftest et spørgsmål om, at<br />
planen har et fokus på de væsentligste handlingsmuligheder. Ideerne ligger fortsat i idekataloget<br />
som gruppe 2 ”nye handlinger” og kan indgå i det videre arbejde med nationalparken.<br />
En række ideer vil være dækket af initiativer under anden lovgivning. For eksempel vil de fleste<br />
ideer om at skabe flere vådområder i ådale, i engområder, i nor m.m. som udgangspunkt være<br />
omfatter af statens Vand- og Natura 2000-planer og indgår derfor ikke i handlingerne. De er<br />
grupperet under gruppe 3 ”VNP”.<br />
De ideer, der vil være dækket af anden lovgivning i øvrigt, er lagt under gruppe 4 ”Anden<br />
Lovgivning”.<br />
Nogle få ideer refererer til specifikke geografiske områder, som ligger uden for afgrænsningen af<br />
nationalparken. De er lagt under gruppe 5 ”Uden for grænsen”.<br />
I listen er ideerne grupperet under de handlinger, som de refererer til. Da nogle af ideerne referer til<br />
flere handlinger, er de medtaget under hver af de relevante handlinger og optræder derfor flere<br />
gange i listen.<br />
Det er markeret med store bogstaver hvor hver ide kommer fra således:<br />
N Fra naturgruppens rapport<br />
K Fra kulturgruppens rapport<br />
F Fra friluftsgruppens rapport<br />
E Fra erhvervsgruppens rapport<br />
NA Fra de faglige naturanalyser<br />
KA Fra kulturanalysen<br />
1
FA Fra friluftsanalysen<br />
EA Fra erhvervsanalysen<br />
VNP Ideer omfattet af Vand- og Naturplanerne<br />
AL Ideer omfattet af anden lovgivning<br />
Endelig er der i undergrupperne vedr. ”En bedre proces” udarbejdet en række forslag til<br />
forbedringer både af den aktuelle proces i arbejdsgrupperne og i den fremtidige proces i forbindelse<br />
med oprettelsen af en nationalpark.<br />
Gruppernes forslag er gengivet i gruppe 6.<br />
Gruppe 1: Ideer som kan indgå i handlingerne<br />
Handlinger:<br />
Etablere fem nye eller forbedrede naturområder<br />
• Bekæmp tilgroning omkring moserne og genskab forsvundne moser (N)<br />
• Skab endnu flere sammenhængende naturområder ved at etablere hegn mellem<br />
skovområderne, eventuelt rejses nye skove i området (N)<br />
• Styrk de naturmæssige forbindelser på tværs af det sydfynske højland ved at fokusere på<br />
naturnær drift i skovene, ændring af agerjord til græsningsarealer (overdrev), etablering af<br />
vådområder i engene, flere vandhuller og levende hegn (NA)<br />
• Opret flere og bedre naturområder samt bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i<br />
relation til stigende sejlads med havkajak (FA)<br />
• Suppler og sammenbind eksisterende klitområder, klinter og nor på Ristinge halvøen med<br />
vedvarende græsningsarealer (NA)<br />
• Etablér bynære skove med børnevenlige naturlegepladser (N)<br />
• Forøg skovrejsningen i området for særligt at få mere fysisk sammenhæng i skovene. Det<br />
kan også ske gennem plantning af brede læhegn (N)<br />
• Der ønskes skovrejsning på steder, der af navnet indikerer at der tidligere har været skov<br />
(Birkholm, Egholm, Avernakø m.fl.) (N)<br />
• Skab skove på steder, der på sigt kan udvikle sig til havørneredepladser (N)<br />
• Udvid arealet med overdrev på de højtliggende arealer oven for Voderup Klint (NA)<br />
• Udbyg naturarealerne på Helnæs incl. overdrev på klinten, strandenge og rigkær (NA)<br />
Rådgive jordejere<br />
• Indfør naturvenlig arealanvendelse: Afgræsning, oprensning af moser, søer, genskabelse af<br />
vandhuller til gavn for frøer, krybdyr, ferskvandsfisk og diverse fuglearter som tiltrækkes af<br />
de foretagne forbedringer (N)<br />
• Skab flere aktive naturoplevelser fx i landbruget: lav en indhegning, plant et hegn, lav<br />
tilsyn med dyr på græs, saml marksten, se afgrøderne i blomst, lær om skadevolderne i<br />
landbruget, reparér en badebro, guidede ture i hestevogn gennem produktionslandskabet (F)<br />
• Skab et netværk af landmænd som samarbejder om turistudvikling: Overnatning,<br />
deltagelse i landbrugsdriften, jagtmuligheder, fiske-muligheder (E)<br />
• Etablér vildtagre med såning af urter, vildt frøplanter til gavn for dyr, fugle, sommerfugle,<br />
bier m.m. (F)<br />
• Opret en gratis rådgivningsfunktion for landbrugerne i nationalparken (EA)<br />
2
Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv<br />
• Etablér nye enge (N)<br />
• Undlad at plante hegn omkring eller i store engstrækninger aht. gåserastepladser og<br />
ynglesuccesen hos engfuglene (N)<br />
• Giv supplerende støtte til landmænd i forb. med fx ådalsprojekter der iværksættes<br />
under Vand- og Naturplanerne, for at åbne for offentlig adgang, ekstra græsning o.l. (EA)<br />
• Suppler eksisterende stævningsskove, moser, nor, og søer på Sydlangeland med nye<br />
vådområder og overdrev, og understøt små bønderskove med naturnær skovdrift eller<br />
ingen drift (NA)<br />
Styrke stævningsskove og skovnatur<br />
• Skab øget interesse for at lave naturnær skovdrift og pluk-hugst (N)<br />
• Bevar og evt. genoptag driften af stævningsskove (N)<br />
• Etabler flere skovområder uden skovdrift eller med naturvenlig skovdrift<br />
• Styrk oplysningen om støtte til pleje og forbedringer af eksisterende stævningsskove (NA)<br />
Forbedre strandengene<br />
• Skab flere strandenge bag ved de nuværende som modvægt imod havstigningen (N)<br />
• Sørg for passende afgræsning – evt. høslæt<br />
• Sikre og udvid afgræsning af strandenge (NA)<br />
• Øget dynamik på strandengene: Fjerne diger, grøfter hvor det kan lade sig gøre aht.<br />
sikkerheden. (NA)<br />
• Udvidet arealet med strandenge på afpumpede arealer (NA)<br />
• Fastholde strandområdernes åbne natur (NA)<br />
• Undgå kystsikring generelt, men især på klintekysterne, langs drag og odder,<br />
vinkelforlande, strandvoldskyster (NA)<br />
• Styrk afgræsningen på strandengene (NA)<br />
• Bedre afgræsning på øerne Store Svelmø, Det ny Land på Lyø, Nørreholm, Ærø,<br />
Ærøshale, Lille Egholm, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Eskildsø i Lindelse Nor,<br />
Store og Lille Rallen, Drejø, Hjelmshoved, Odden, Vester Korse i Lindelse Nor,<br />
Storeholm, Siø (NA)<br />
• Etabler flere strandenge og laguner på Birkholm, skarø, Drejø, Vester Korse i<br />
Lindelse Nor, Siø (NA)<br />
• Styrk naturforvaltningen i nor med eksisterende naturværdier (NA)<br />
Etablere to nye stenrev<br />
• Retablér stenrev primært på gamle positioner (N)<br />
• Genetabler stenrev (NA)<br />
Oprette et center for bygningsarv<br />
• Byg et Videnscenter for Bygningskultur, baseret på bygningskulturens egnsmæssige<br />
særpræg, og bygningskulturen i litteraturen, musikken, kunsten: Den levende og levede<br />
kultur (K)<br />
• Etablér en erhvervsmæssig del af centret til bygningsrestaurering og energirenovering (K)<br />
• Lav en samlet kulturmiljøbeskrivelse – et digitalt kulturmiljøatlas – indeholdende<br />
husbeskrivelser, beskyttelses- og pl<strong>anlæg</strong>ningsgrænser, landskabsanalyser,<br />
ejendomsvurderinger, tekniske installationer m.m. (K)<br />
3
Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet<br />
• Etablér arbejdende værksteder med gamle håndværk til både vedligeholdelse af gamle<br />
skibe (puslepladser), bygninger m.v. og som turistattraktioner (K)<br />
Styrke købstadshavnene og Marstal<br />
• Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K)<br />
• Opret guidede byvandringer<br />
• Troense, Marstal, Voldtofte og hel eller dele af købstæderne bør indgå i en<br />
kommende nationalpark (KA)<br />
• Bedre muligheder for at afsætte/købe fisk på havnene (EA)<br />
• Analysér havnenes funktioner i dag (K)<br />
Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne<br />
• Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K)<br />
• Opdatér registreringer af de små relikter i kystfiskerpladser o.l.(KA)<br />
• Find nye brugere til de små fiskerskure (KA)<br />
• Brug fyrtårnene til bedre formidling af fyrvæsenet og sejladsen (KA)<br />
• Oprethold de traditionelle former for diger (fx tang) (KA)<br />
• Lav en komplet registrant over husene i Dyreborg (KA)<br />
• Sikring af bl.a. tang-diger i Fiskop Huse (KA)<br />
• Konvertér gamle fiskerskure til fx opholdssteder for vandreturister (KA)<br />
• Lav en samlet registrering af kystkulturerne og kystmiljøerne (K)<br />
Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber<br />
• Bevar og restaurér jorddigerne som er en del af landskabernes kulturhistorie og vigtige<br />
biologiske ”heller” og korridorer (N)<br />
• Lav ”ledelinier” gennem landskabet til at sammenbinde de store levesteder for dyrelivet, i<br />
form af jorddiger, stendiger, o.l. (F)<br />
• Vedligehold og genopret stendigerne i landskabet (NA)<br />
• Vedligehold og genopret de levende hegn som kulturhistoriske elementer fra<br />
Landsbyudskiftningen (NA)<br />
• Skab overblik over tilstanden af diger og hegn (KA)<br />
• Fokus på digernes betydning, både kulturhistorisk og biologisk (KA)<br />
• Brug digerne i formidlingen af landskabet, som element i turforslag (KA)<br />
• Sikre åbenheden og udsigtsmulighederne i det bakkede landskab, især omkring<br />
hatbakkerne (NA)<br />
• Hold hatbakkerne åbne og græssede (NA)<br />
Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.)<br />
• Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og<br />
almindelige lejrpladser og ”bed & breakfast” (F)<br />
Anlægge 100 km. stier – blandt andet på småøerne<br />
• Udbyg Øhavs-stien med sløjfer så man kan komme ”rundt” (F)<br />
• Lav flere bænke-borde langs Øhavsstien (F)<br />
• Etabler flere stier til udvidelse og/eller supplering af Øhavsstien (KA)<br />
• Bind kystbyerne samme med stier (KA)<br />
• De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i<br />
Det Sydfynske Øhavsområde (FA)<br />
4
• Lav en vandrerute på langs af hatbakkerne til at formidle den enestående natur og<br />
kulturlandskabet (N)<br />
Beskytte og overvåge fuglelivet<br />
• Byg flere udsigts- og fugletårne som kan tiltrække turister (E)<br />
• Bedre beskyttelse imod rovdyr på Alne Nor, Nørreholm (Ærø), Monnet, Skarø, Storeholm<br />
(NA)<br />
• Sørg for mindre forstyrrelse af fuglene på Illumø, Horsehoved, Revtrillen (Korshavn),<br />
Nyland, Langholmshoved, Langholm, Vogterholm, Thurø rev, Urehoved (Ærø), Næbbet<br />
(Ærø), Lilleø (NA)<br />
Etablere fire større friluftsområder – i alt 600 hektar<br />
• Anlæg moutain-bike baner i bakkerne. Lav et erhverv ud af det i form af målrettet<br />
formidling i relevante medier, muligheder for overnatning, muligheder for teknisk<br />
assistance (F)<br />
• Styrk adgangen til egnede friluftsområder (FA)<br />
Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten<br />
• Skab nye slæbesteder til lystfiskerne (F)<br />
• Udbyg de eksisterende adgangsveje med ramper, evt. toiletter, P-pladser (F)<br />
• Udbyg havørredfiskeriet med fx primitive overnatningssteder (F)<br />
• Lav kurser i kajak-fiskeri (F)<br />
• Forbedret adgang til kysterne for ejere af småbåde på bil eller trailer (F)<br />
• Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og<br />
almindelige lejrpladser og ”bed & breakfast” (F)<br />
• Lav bedre adgangsveje til kysterne, i form af P-pladser, nedkørsler, evt. ramper til<br />
småbåde, toiletter, informationstavler om muligheder og begrænsninger (F)<br />
• Bedre adgangsveje med oplysningstavler til klinterne (NA)<br />
• Bedre stier ned til og langs med skovbrynene på de kystnære skove (NA)<br />
• Stort behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med<br />
mulighed for spejderlignende aktiviteter. (FA)<br />
• Etabler flere opholdsarealer med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper,<br />
primitive overnatningsmuligheder og mere information. (FA)<br />
• Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant (FA)<br />
• Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også<br />
nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters. (FA)<br />
• Etablér baser for aktive naturoplevelser – steder hvor man overnatte, skifte aktivitet,<br />
reparere cykel el. lign. (EA)<br />
• Skab flere overnatningsmuligheder langs Øhavsstien, fx i form af B&B (F)<br />
Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri)<br />
• Etablér en naturskole med fokus på jagt og fiskeri, lav guidede fisketure og jagtture,<br />
udbyg skolen med faciliteter til tilberedning af fisk og vildt (F)<br />
• Lav en jægerskole med bl. a. formidling af den traditionelle strandjagt. Kombinér<br />
den med et videnscenter for jagt og fiskeri hvor bl.a. områdets årtusind gamle historie om<br />
jagt og fiskeri formidles (F)<br />
• Opret et nyt jagtvæsen hvor gårde og godser samarbejder om at tilbyde<br />
pakkeløsninger for jagtgæster (EA)<br />
• Opret et eksperimentarium for naturpædagogik (smag – regn – skibsbygning –<br />
5
lys/mørke) (EA)<br />
Forbedre mulighederne for oplevelser ombord på træskibe<br />
• Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K)<br />
• Etablér et ”oplevelsesskib” – deltag i restaureringen, ta’ hyre om bord (EA)<br />
Ansætte lokale natur og kulturguider på fire småøer<br />
• Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K)<br />
• Lav mange flere guidede ture både generelle og tema-ture (F)<br />
• Tilrettelæg turiststrømmen efter hvert områdes ”tålegrænser”, især på øerne (F)<br />
• Inddrag lokalbefolkningen i udviklingen af nye turisttilbud: Guidede ture, lokale<br />
fortællinger, bondegårdsferier m.m. (F)<br />
Sikre sammenhængen i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem<br />
aktørerne.<br />
• Etablér et centralt maritimt formidlingscenter. Nyeste informationsteknologi, I-pods,<br />
GPS’er, m.m. Formidle hele områdets historie, bredt og lokalt. Også lokale<br />
historiefortællere (F)<br />
• Etablér elektroniske og visuelle informationer på hvert sted (K)<br />
• Lav målrettet og progressiv formidling af fx de 7 højst prioriterede områder (K)<br />
• Brug moderne teknologi i formidlingen, sørg for sammenhæng mellem elementerne, lav<br />
tema-ture (: stenalder, kirker, kalkmalerier, middelalder, bronzealder osv.) (K)<br />
• Lav en samlet formidling af sti-systemerne i Det Sydfynske Øhav i form af internet-portal,<br />
foldere, informations-standere m.m. (F)<br />
• Lav en central koordinering af formidlingen af områdets unikke værdier: Det maritime, Øsamfundene,<br />
Geologien/landskaberne, Øhavet som fugleområde, ved fx<br />
o Skiltning og elektronisk information ”på stedet”<br />
o IT-portal: Løbende information, aktuelle begivenheder osv.<br />
o Naturcentre med informationer<br />
o Guide-korps<br />
• Etablér et centralt formidlingscenter og evt. flere formidlings-støttepunkter (F)<br />
• Formidling af adgangsforholdene til naturområderne ved hjælp af: Nationalparkens<br />
hjemmeside, Et naturcenter i nationalparken, Brochurer i standere i på strategiske steder,<br />
Brochure, der udleveres til alle kajakroere i området, Skiltning ved de pågældende<br />
naturområder (F)<br />
• Lav en serie af Kulturhistoriske temafoldere (KA)<br />
• Iværksæt bedre skiltning i landskabet (KA)<br />
• Iværksæt mobil-audio-guides til bedre formidling (KA)<br />
• Lav et økomuseum med formidling af natur og kultur (KA)<br />
• Udarbejd materiale om øernes historie og særlige træk (KA)<br />
• Udbyg Jernaldermarkedet i Lundeborg til at videreudvikle formidlingen om perioden (KA)<br />
• Gennemgå fortidsminderne og den tilhørende skiltning og sæt ind med pleje og<br />
• Forbedringer (KA)<br />
• Lav temafolder og –ture omkring de gamle og smukke møller, fx som elementer i<br />
vandreturene (KA)<br />
• Bedre information om stier og adgangsveje til kysten (FA)<br />
• Udarbejd og opsæt informationstavler, kortborde m.v. ved fredede offentlige naturområder<br />
og ved fortidsminder (FA)<br />
● Lav flere natur- og ”besøgs”-foldere (FA)<br />
6
• Overvej at etablere et eller flere centre til formidling af områdets friluftsaktiviteter (FA)<br />
• Udbyg den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud udbygges med nye og<br />
spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, ”Kys Frøen” - tilbud o.l. (FA)<br />
• Lav en GPS Guidebog som turister kan leje, med turforslag og informationer om<br />
Lokaliteterne (EA)<br />
Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie.<br />
• Opret en vidensbank ”Det kunstneriske landkort” med registrering af områdets kunstarv,<br />
nulevende kunstnere og billedmagere, kunstskoler, kunstudstillinger, events,<br />
malekonkurrencer, åbne værksteder. Også tidligere kunstnere, med historier, udstillinger (K)<br />
• Udarbejd kunstruter ud fra forskellige temaer (K)<br />
• Gør det let at downloade oplysninger m.m. til mobiltelefon, I-pod el. lign. (K)<br />
• Lav temafoldere om kirkekunsten (KA)<br />
• Lav flere ”Kunst i naturen” oplevelser – tiltrækker rigtig mange turister (EA)<br />
Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer<br />
• Fokusér på dyrkningen af bær, frugt, grønsager som en del af den sydfynske identitet:<br />
Forudsætninger og konsekvenser (E)<br />
• Start dyrkning af vilde og kultiverede afgrøder til fremstilling af plantemedicin (E)<br />
• Start dyrkningen af andre specialafgrøder til fx kosttilskud (Stevia, vin m. m.) (E)<br />
• Etablér en rådgivning omkring specialprodukter – både långivning, produktion,<br />
markedsføring m.m. (EA)<br />
• Fokuser på at udvikle og støtte lokale fødevareproducenter der leverer til<br />
lokalsamfund (EA)<br />
• Lav en ”selvhenter restaurant” som tilbyder professionel hjælp til at tilberede<br />
produkter som man selv har erhvervet/fanget (EA)<br />
• Udlej frugttræer, vinstokke, ølfade o.l. til forbrugerne, der så kan deltage i<br />
produktionen af det færdige produkt (frugt, vin, øl) (EA)<br />
Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg<br />
• Opret et græsningsselskab der skal forestå afgræsningen af enge og overdrev (E)<br />
• Genopret ”Yrsa” for at sikre afgræsningen på øerne (NA)<br />
• Styrk afgræsningen på strandengene (NA)<br />
• Køb en sponsorko! Forbrugere kan købe en andel af en bestemt ko, hvis liv og<br />
levned kan følges elektronisk frem til slagtning og levering. (EA)<br />
Bedre turisme – ”Den aktive turist”<br />
• Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K)<br />
• Skab flere ridestier, og skab flere muligheder for de ridende for at overnatte og få passet<br />
hestene (Bed & Box, overnatningsfolde m.m.) (F)<br />
• Kortlæg de bedste dykkersteder: Stenrev, vrag, marinarkæologiske pladser, (F)<br />
• Lav flere dykkerstier, skab kunstige rev (F)<br />
• Skab en længere turistsæson, sigt mod helårsturisme (FA)<br />
• Skab bedre formidling af den store underskov af enkeltstående turisttilbud<br />
• Opret en undervandssti<br />
• Bedre formidling af friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme<br />
• på deres eksistens.(FA)<br />
• Opret og vedligehold en hjemmeside der samler alle rekreative og friluftsmæssige<br />
muligheder (FA)<br />
7
• De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres.(FA)<br />
• I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier (FA)<br />
• Udbyg opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier<br />
med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte (FA)<br />
• Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også<br />
nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters (FA)<br />
• Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles (FA)<br />
• Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som<br />
kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet (FA)<br />
• Opret et ”oplevelseshotel” for at fremme helårsturismen (EA)<br />
• Lav et Bed & Breakfast på vandet – og brug det til konferencer i vinterhalvåret (EA)<br />
• Udbyg den naturbaserede erhvervsturisme – fx ved at kunne tilbyde erhvervsturister<br />
primitive og billige overnatningsformer (EA)<br />
• Lav flere undervandsaktiviteter – dykkerstier, gangstier, restauranter, u-både m.v. (EA)<br />
• Hav fokus på formidling til lystsejlere (K)<br />
• Analysér lystsejladsen i området. Hvem er de? Hvad sejler de i? Hvor sejler de hen? Hvad<br />
kræver de? Hvilke forventninger har de? (K)<br />
• Styrk sejlerturismen: Samlet beskrivelse af mulighederne og begrænsningerne afhængig<br />
hvilken bådtype man sejler (F)<br />
• Udvikle konceptet ”Lystsejler eldorado”: flere sømærker, flere opankringsbøjer i<br />
bugter og vige, trådløst internet i havnene, maritim serviceguide, bedre sanitære<br />
installationer i havnene med fx spa, sauna m.m. (EA)<br />
”Sæt i værk Sydfyn” - Rådgivning og hjælp til iværksættere.<br />
• Opret et væksthus for iværksættere: rådgivning omkring lovgivning, kompetencepotentialer,<br />
budget og regnskab, kapital (E)<br />
• Opret et ”Videncenter for vandveje til transport”: forskning i maritim transport af varer og<br />
personer, udvikling af velegnede bådtyper, udvikling af maritim turisme, udvikling af<br />
skoleprojekter i hav – sejlads – kulturhistorie (E)<br />
• Opret et centralt færgeselskab for hele Øhavet (E)<br />
Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud<br />
• Opbyg netværk af formidlere ved alle havnene (K)<br />
• Opstil informationer på øhavs færgerne på skærme med kort, oplysninger, print-muligheder<br />
(K)<br />
• Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K)<br />
• Skoleprojekter: Børn som natur-ambassadører (F)<br />
• Lav en super-udbygget hjemmeside med alle tilbuddene! (F)<br />
Udvikle småøernes muligheder for vækst<br />
• Opret Øhavs-tursejladser både endags og flerdags med overnatninger. Lav dem evt. som<br />
tema-ture med gamle sejlskibe. Involvér gæsterne om bord i skibets sejlads (K)<br />
• Støt produktionen af havtang (E)<br />
• Rejs ny skov på de mindre ikke-brofaste øer: Gør øerne selvforsynende med energi, og skab<br />
flere oplevelser for gæster og fastboende (E)<br />
• Kulturmiljøer skal beskyttes uden at de lokale føler sig bundet til ”gamle dage” (KA)<br />
• Lav ørundfart – små moderne færger der sejler i rutefart mellem øerne, og hvor man<br />
kan stå af og på (EA<br />
• Udbyg ”den nye købmand” – konceptet med at kombinere flere officielle og private<br />
8
funktioner for at fastholde dem alle i de små lokalsamfund (fx småøerne) (EA)<br />
Støtte lokale initiativer omkring vedvarende energi.<br />
• Fokusér på dyrkningen af biobrændsler (E)<br />
• Etablér biogas<strong>anlæg</strong> fx baseret på pipe-lines (E)<br />
• Opret et videns-center eller testcenter for grøn energi (EA)<br />
Samarbejde med erhvervet.<br />
• Fokusér på at afsætte produkterne (kødet) lokalt og/eller gennem de store fødevarekæder:<br />
forudsætningerne og konsekvenserne (E)<br />
• Etablér et netværk af producenter til markedsføring af øhavs-produkter (E)<br />
• Lav national og international reklame for områdets værdier og muligheder, både for den<br />
beskuende besøgende såvel som for den aktive (E)<br />
• Opret et fælles markedsføringsselskab for alle øhavs-produkter (E)<br />
Gruppe 2: Nye handlinger<br />
Etablere bedre overdrev<br />
• Lav et centralt register over alle overdrev i det sydfynske område: Overdrev er den mest<br />
truede naturtype i området (N)<br />
• Iværksæt naturpleje på overdrevene ud fra en prioriteret liste (N)<br />
• Etablér ”blomstrende landskaber” ved målrettet at så de ”rigtige” planter på overdrev,<br />
pladser o.l. hvor der skal gøres en indsats for at styrke insektlivet (N)<br />
Bemærkning:<br />
En indsats for vores overdrev vil være en væsentlig del af handlingen omkring at etablere 5 større<br />
naturområder. Desuden vil den planlagte rådgivning og tilskudsordning også kunne målrettes<br />
overdrevene. Men overdrevene er ikke medtaget i planen som et selvstændigt fokus.<br />
Indføre bedre beskyttelse af krybdyr og padder<br />
• Flere vandhulsprojekter til at sikre klokkefrø og andre sjældne padder (NA)<br />
Bemærkning: Krybdyr og padder vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i<br />
nationalparken og via de kommende Natura 2000-planer.<br />
Forbedre og bevare nye kulturmiljøer<br />
• Konvertér funktionstomme landbrugsbygninger til fx overnatning, B&B, (K)<br />
• Fokus på genanvendelse af gamle og nu funktionstomme bygninger (KA)<br />
• Nødvendigt med grundigere registreringer som grundlag for den gode fortælling (KA)<br />
• Klarlæg omfanget af funktionstomme avlsbygninger på herregårdene, som grundlag<br />
for vurdering af nye muligheder (KA)<br />
• Lav en samlet registrering af tilstanden af områdets møller mhp en redningsindsats (KA)<br />
• Forsøg på at genanvende funktionstomme, men væsentlige landsbybygninger (KA)<br />
• Udarbejd landsby-relaterede temafoldere om fx husmandskolonier, skolehistorier o.l. (KA)<br />
• Stadig værdifulde gamle møller der bør istandsættes og formidles (KA)<br />
• Konvertér funktionstomme bygninger på herregårdene til udlejningsboliger (KA)<br />
9
Bemærkning: Disse forslag kan delvist løftes via de foreslåede handlinger under den<br />
kulturhistoriske indsats. Desuden indgår de i flere af erhvervsprojekterne. Nationalparkens primære<br />
fokus på kulturmiljøerne vil dog i pl<strong>anlæg</strong>ningsperioden primært være på de maritime<br />
kulturmiljøer.<br />
Sæt fokus på de bestøvende insekter i naturplejen<br />
• Udpeg de vigtigste bestøvende insekter på overdrevene og kortlæg tilstanden af bestandene<br />
(N)<br />
• Kortlæg de vigtigste insektgruppers tilstand i samarbejde med fx universiteterne og beskriv<br />
mulighederne for at styrke bestandene hvor det er nødvendigt (N)<br />
• Forbedring af vilkårene for de vigtigste bestøvere, især bierne (N)<br />
Bemærkning: Insekter vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i nationalparken.<br />
Gruppe 3: Ideer som forventes løftet via Statens vand- og natura 2000-planer<br />
• Frilæg rørlagte vandløb (N)<br />
• Gensnoning og skånsom oprensning og grødeskæring af vandløb, fx Silke å (N)<br />
• Etablér vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene (N)<br />
• Grav flere vandhuller, især til gavn for padderne er generelt er truede (N)<br />
• Etablér vådområder i oplandet til søerne for dermed at begrænse udvaskningen af<br />
næringsstoffer (N)<br />
• Begræns tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse (N)<br />
• Begræns tilførselen af luftbåren ammoniak fra husdyrbrug nær vådområder (N)<br />
• Opgiv dræning i og omkring moserne. (N)<br />
• Lav naturgenopretning af Gråsten Nor, Magleby Nor og Ristinge Nor, samt<br />
lavbundsområderne omkring Lindelse Nor (N)<br />
• Etablér et større vådområde på Siø (N)<br />
• Reducér belastningen af næringsstoffer til øhavet (N)<br />
• Styrk indsatsen mod næringsstoffer (NA)<br />
• Øget indsats mod næring fra oplande (NA)<br />
• Retabler nor som i dag er afpumpet og opdyrket (NA)<br />
• Genskab vandarealerne på de inddæmmede nor (NA)<br />
• Plej og restaurer vådområder som kan blive til rigkær (NA)<br />
• Omdan kulturprægede enge til nye rigkær (NA)<br />
• Restaurér Nybo mose, Øresø, Sortesø og Iglesø (NA)<br />
• Fortsat sikre god vandkvalitet i Arreskov sø, Nørresø (NA)<br />
Gruppe 4: Reguleret af anden lovgivning – kan ikke gennemføres med<br />
nationalparkloven<br />
Disse handlinger kan ikke direkte gennemføres af nationalparken, da de som udgangspunkt kræver<br />
en indsats fra anden myndighed eller en lovændring af eksempelvis naturbeskyttelsesloven.<br />
Flere af ideerne kan dog gennemføres via frivillige aftaler med eksempelvis jordejerne, hvorfor de<br />
kan indgå som inspiration til det videre arbejde med nationalparken, og derfor oplistet her.<br />
10
• Ryd op i de ulovlige fiskegarn langs kysten (F)<br />
• Begræns de negative effekter af miljøfarlige stoffer, klapning, råstofindvinding og fiskeri<br />
med bundskrabende redskaber i Øhavet<br />
• Undgå at plante energipil langs søbredderne og langs åløbene af såvel landskabelige<br />
grunde som af hensyn til biodiversiteten (N)<br />
• Undgå høje bevoksning i ådalene og andre lavbundsarealer (NA)<br />
• Undlad at sprøjte tæt på vandløbet (N)<br />
• Stop for gødskning og sprøjtning i opland til søer og moser (N)<br />
• Stop for dumpning (klapning) af oprenset materiale fra havne og sejlrender (N)<br />
Gruppe 5: Uden for grænsen<br />
• Genopret de mange små naturområder der er forsvundet i området N og Ø for <strong>Svendborg</strong><br />
(skovkorridorer, moser, vandløb m.m.) (N)<br />
• Genskab den naturlige hydrologi i terrænet: Prioritér området NØ for <strong>Svendborg</strong> (N)<br />
Gruppe 6: Procesgruppernes forslag<br />
• Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger<br />
omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en<br />
nationalparkudpegning<br />
• Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten<br />
gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, til at beslutte om de ønsker en<br />
foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området<br />
• Alle aftaler gøres åremålsbestemt<br />
• Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår<br />
tredjemands rettigheder på privat ejendom<br />
• Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede<br />
aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område<br />
• Der bør fokuseres på mindre områder<br />
• Ideer til indsatsområder bør være mere konkrete allerede i undersøgelsesfasen<br />
• Styregruppen bør fremhæve over for kommunalbestyrelserne, at lovens krav om at den<br />
samlede udpegning skal i offentlig høring ikke egner sig til at afgøre om der kan opnås<br />
tilstrækkelige lokal forankring<br />
• Undergrupper der arbejder med indsatsområder på privat ejendom, skal vurdere hvorvidt<br />
deres arbejde kan fortsætte uden at de berørte lodsejere er orienteret herom<br />
• Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren<br />
herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel<br />
nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet<br />
• <strong>Kommune</strong>r der indgår i et nationalparkforslag skal udarbejde et notat, der specificerer<br />
begrebet ”frivillighed”<br />
• Styregruppen skal inden en evt. offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan<br />
forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan,<br />
herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området.<br />
11
BILAG 3<br />
Styregruppens sammensætning<br />
Styregruppens sammensætning september 2010:<br />
• Jørgen Otto Jørgensen, Ærøskøbing - Ærø <strong>Kommune</strong>, formand<br />
• Peter Lund, Marstal - Ærø <strong>Kommune</strong> ***<br />
• Henning Andersen, Espe - Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong> ***<br />
• Peter Jensen, Faaborg - Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong><br />
• H.C. Rasmussen, Ennebølle - Langeland <strong>Kommune</strong> ***<br />
• Rene Larsen, Rudkøbing - Langeland <strong>Kommune</strong> ***<br />
• Flemming Madsen, <strong>Svendborg</strong> - <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, næstformand ***<br />
• Morten S Petersen, <strong>Svendborg</strong> - <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ***<br />
• Ole Knudsen, Skallebølle - Assens <strong>Kommune</strong><br />
• Christian Grønbæk Andersen, Odense - Region Syddanmark<br />
• Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde - Dansk Skovforening<br />
• Christian Ulrich, Skjoldemose - Patriotisk Selskab *<br />
• Ib Jensen, Glamsbjerg - Dansk Familielandbrug **<br />
• Michael Martin Jensen, Tranekær - Friluftsrådet<br />
• Ole Bloch-Petersen, Årslev - Danmarks Naturfredningsforening<br />
• Michael Rasmussen, Emmerbølle, Emmerbølle Strand Camping - turismen<br />
• Torben Kjærulff, Faaborg - turistforeningerne ****<br />
• Jacob Salvig, <strong>Svendborg</strong> - Naturama<br />
• Vagn Gram, Faaborg - Dansk Amatørfiskerforening<br />
• Arne Greve, Horne - Danmarks Jægerforbund<br />
• Anders Høj Andersen, Faaborg - Danmarks Fiskeriforening *****<br />
• Finn Eriksen, Ringe - Dansk Ornitologisk Forening<br />
• Mogens Windeleff, Lyø - de små øer i Det Sydfynske Øhav<br />
• Martin Jørgensen, Skarø - de små øer i Det Sydfynske Øhav<br />
* Erstattede Niels Rasmussen, Stenstrup juni 2009<br />
** Indtrådte 16. september 2009<br />
*** Indtrådte 1. januar 2010<br />
**** Erstattede Peter Jensen som turistforeningernes repr. maj 2010<br />
***** Erstattede Ole Nielsen som fiskeriforeningens repræsentant september 2010
BILAG 4<br />
Arbejdsgruppernes kommissorium<br />
Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende natur/kulturhistorie/friluftsliv eller erhverv,<br />
nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen oktober 2009.<br />
Gruppens formål:<br />
Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.<br />
Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende tema<br />
som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.<br />
Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme<br />
med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede mål nås.<br />
Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til,<br />
hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt komme med<br />
ændringsforslag.<br />
Arbejdsgrundlag:<br />
Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen og<br />
som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter, og dels på<br />
gruppens egen viden og holdninger.<br />
Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og skriftlige<br />
input som skal indgå i gruppernes drøftelser.<br />
Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på<br />
hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med henblik<br />
på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden for at indsende<br />
ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes arbejde er<br />
afsluttet, dvs.1. marts.<br />
Organisering:<br />
Gruppen organiseres med en formand og en sekretær.<br />
Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden vælges for<br />
hele perioden.<br />
Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges en ny<br />
formand.<br />
Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre god ro<br />
og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at samle op på<br />
gruppens beslutninger/indstillinger.<br />
Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles for sig,<br />
og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid.<br />
Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden.<br />
Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være med til<br />
at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at komme med<br />
forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere og igangsætte<br />
forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv.<br />
Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden,<br />
udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag.<br />
Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der fastlagt i<br />
1
kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer.<br />
Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og skal<br />
sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejdsgruppen,<br />
forelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes skal sekretariatet<br />
formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen.<br />
Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage<br />
efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende evt. kommentarer<br />
til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet som godkendt og lægges<br />
ud på hjemmesiden.<br />
Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og herefter<br />
lægges det på hjemmesiden.<br />
Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til den<br />
endelige rapport.<br />
Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt<br />
menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden.. Kun undtagelsesvist vil der bliver trykt<br />
papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang til internet.<br />
Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte<br />
tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger.<br />
Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær.<br />
Deltagere:<br />
Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne.<br />
Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder også<br />
pressen.<br />
For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være<br />
tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe.<br />
Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet<br />
udarbejdet.<br />
Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere<br />
repræsentanter til hovedarbejdsgruppen.<br />
Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde.<br />
Beslutninger:<br />
Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger.<br />
Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der tegner<br />
gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens<br />
referater og endelige rapport.<br />
Mødelokaliteter:<br />
Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i <strong>Svendborg</strong>, da det for langt den overvejende del<br />
af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske.<br />
Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement.<br />
Mødekalender/Mødefrekvens:<br />
Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller først i<br />
november.<br />
Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i alt ca. 5<br />
møder.<br />
Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem.<br />
Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april 2010.<br />
2
Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne, der<br />
afholdes i september.<br />
Mødeafholdelse:<br />
Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde, som fx:<br />
- Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde<br />
- Nyheder fra de andre grupper<br />
- Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden<br />
Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte møde.<br />
Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet<br />
senest 14 dage før mødet.<br />
Økonomi:<br />
Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale,<br />
passende forplejning) og evt. ekskursioner.<br />
Rapport:<br />
Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et ”Forslag til nationalparkplan for (tema)”.<br />
Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden for hvert<br />
tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal være en<br />
beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer, samt en<br />
prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan denne indsats<br />
kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et meget værdifuldt<br />
naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor er behov for en stor og<br />
hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete bud på hvordan denne pleje kan<br />
iværksættes og drives).<br />
Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk - har på<br />
de andre temaer.<br />
Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter<br />
arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx 20-30 år.<br />
I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at<br />
fremsætte alternative forslag til styregruppen.<br />
3
BILAG 5<br />
Borgernes bekymringer<br />
Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at fortælle<br />
om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på<br />
nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk.<br />
Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er kommet til<br />
vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet.<br />
Jens Zimmer, Helnæs<br />
Udover at "den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark" (citat fra Rapport<br />
fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen tillægges særlig stor<br />
betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv,<br />
naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, -<br />
hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene er<br />
de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der gennem et gratis<br />
engagement påtager sig et såkaldt "ejerskab. Hvordan sikres denne lokale indflydelse?"<br />
Henning Krog, Faaborg<br />
Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede<br />
er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline. Denne har blokeret for udviklingen af min<br />
campingplads, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i<br />
dag er kyster, skove, hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100%<br />
erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb<br />
overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange nationalparker på rejser rundt i<br />
verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere<br />
og embedsmænd om frivillighed.<br />
Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge<br />
Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i Sekretariatet bag<br />
Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter. Jeg henviser her til afsnittet "Påstande<br />
dukker op igen og igen". Her bruger medarbejdere Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra<br />
forkert forudsætning. Ang. påstand 1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen,<br />
hvor det fremgår "Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks"<br />
Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper for at komme med<br />
gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge borgerne, kunne man jo bare stemme<br />
om det i forbindelse med kommunevalget.<br />
Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens<br />
Forkert at kalde det nationalpark?<br />
Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt svært at<br />
kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske. Det andet og væsentligere<br />
argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der<br />
omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner<br />
har de samme problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver en del<br />
af nationalparken, har Assens <strong>Kommune</strong> en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under<br />
hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og det gælder også for de andre kommuner for<br />
deres nationalparkområder. Når det er sagt, har jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets<br />
gennemførelse.<br />
Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop<br />
Nationalparken som sovepude?<br />
1
Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i forvejen alt for belastede<br />
miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele er en sovepude for at forhale de restriktioner,<br />
der helt klart er nødvendige for at bevare hele naturen og ikke kun natur i begrænsede områder.<br />
Lokal borger, Helnæs:<br />
2 måneders høring er for kort tid<br />
Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er<br />
meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig grundigt ind i sagen og komme med<br />
kvalificerede tilbagemeldinger.<br />
Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin helhed ligger på<br />
hjemmesiden. Nogle hovedpunkter:<br />
Uvished og manglende facts<br />
- der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder kun er visioner uden<br />
konkret indhold.<br />
- de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en<br />
nationalpark vil have på længere sigt.<br />
- hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene for landdistrikterne, så<br />
er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på: En anstændig offentlig transport,<br />
internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man har i byerne, mobilforbindelse som man har i<br />
byerne, skattefradrag for istandsættelse af beboelsesejendomme i landdistrikterne.<br />
Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland<br />
En nationalpark er en etikette<br />
Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette der påklæbes<br />
området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er modstander af nationalparker!<br />
Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli:<br />
Turister må ikke slide på digerne<br />
Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke går på digerne.<br />
Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland:<br />
Kajakroere skal respektere dykkerflag<br />
Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både dykkere og<br />
kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked om at sejle udenom.<br />
Hans Halberg:<br />
Nationalparken skal kun omfatte øerne.<br />
Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget. Anbefaler, at<br />
en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer.<br />
Stine Lasthein-Andersen:<br />
Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner<br />
Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler i stedet, at<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre børnepasning.<br />
Borger fra Lydinge:<br />
Må ikke blive et reservat.<br />
Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne ikke må nogen ting.<br />
Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger.<br />
Lodsejer fra Syd-Tåsinge:<br />
Oplever gener fra turisterne.<br />
Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en meget positiv effekt på<br />
fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne ødelægge hvad der nu er skabt.<br />
Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil blive værre under en<br />
nationalpark.<br />
2
Beboere fra Strynø:<br />
Vi kan ikke rumme flere turister.<br />
Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke opfører sig ordentligt:<br />
De smider affald, respekterer ikke afgrøderne).<br />
Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til.<br />
Aksel Rubæk, Kædeby:<br />
Fritidshusejere skræmmes væk<br />
Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse for op til flere<br />
millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil<br />
skræmme fritidshusejerne væk.<br />
Borger, <strong>Svendborg</strong>:<br />
Dårlig ide med en nationalpark!<br />
Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at begrænse aktiviteterne<br />
yderligere.<br />
Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent:<br />
Det er afgjort<br />
Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR<br />
besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.<br />
Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub:<br />
Frygt for rovfugle<br />
Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil tage hans fjerkræ.<br />
Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle:<br />
Mangler konkret indhold<br />
Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold af nationalparken, så<br />
vi fra starten havde noget at forholde os til.<br />
Christina Lohmann Hansen, Botofte:<br />
Frygt for mere trafik<br />
Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan ikke bære mere trafik.<br />
I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på<br />
havet.<br />
Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg:<br />
Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen.<br />
Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis<br />
nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til at ske på lokalbefolkningens bekostning.<br />
Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet<br />
begrænsninger i færdslen ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner<br />
som vi har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede færdsel.<br />
Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om og beskytter. Det er<br />
derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at "sælge" det. Det store spørgsmål er, om vores naturområde<br />
overhovedet er til salg.<br />
Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter. Eksempelvis<br />
krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at køre efter. Eller campingfolkene, der<br />
udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge.<br />
I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er fyldt med turister.<br />
Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis, da den parkerede på<br />
Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op på vejpælene på den sidste strækning ned<br />
til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en eventuel kommende nationalpark:<br />
Nye slogans til nationalparken<br />
Kørene må ikke prutte<br />
Mågerne må ikke klappes<br />
3
Adgang kun iført grønne støvler<br />
Piben må ikke bankes ud<br />
De lokale må ikke fodres<br />
Kun adgang med gyldig dåbsattest<br />
Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01<br />
Adgang kun ifølge med en turist<br />
Der må ikke gås på vandet<br />
Der må ikke lades under badning<br />
Ænder må ikke tilberedes<br />
Køre skal holdes i snor<br />
Eventuelle fiskere er kun til pynt<br />
Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59<br />
Rejer må ikke serveres på rugbrød<br />
Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop:<br />
Pas på edderfuglene<br />
Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop<br />
forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene.<br />
To kvinder fra Kædeby, Langeland:<br />
Seks årsager til ængstelse<br />
De to kvinder frygter blandt andet<br />
at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for langt ud, når de vil<br />
kaste snøren i nationalparken<br />
at Langeland vil blive oversvømmet af turister<br />
- at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være muligt at eksportere<br />
levende kvæg fra området<br />
- at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks haver<br />
- at husene falder i værdi<br />
- at jægerne får deres territorier begrænset<br />
Conny Ramshøj, Ristinge:<br />
Bekymring for flere hegn<br />
Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at afgræsse området ved<br />
Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet<br />
af køer alle for lille til det store område - det springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu.<br />
Pointe: Hun ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod.<br />
En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning Egmose, Bagenkop,<br />
Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og Anni Jørgensen, Ristinge:<br />
Frygt for restriktioner på fiskeriet<br />
Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye restriktioner på fiskeri<br />
eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i kølvandet på nationalparken. At de grønne<br />
organisationer får lettere spil og at lovgivningen ad åre laves om og nye restriktioner og<br />
indskrækninger indføres på trods at forsikringer om det modsatte.<br />
Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer:<br />
Huspriser vil stige<br />
Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. Det får<br />
huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både fritids- og helårs-beboelser.<br />
Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn:<br />
For mange nationalparker og for få penge<br />
Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge til den enkelte.<br />
Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der allerede fem, og Nationalpark Det<br />
Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks.<br />
4
Landmand, borgermøde i Faaborg:<br />
Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken!<br />
Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres fremtidige afgørelser og<br />
dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv om nationalparken ikke i sig selv giver<br />
hjemmel til afslag.<br />
Jæger, Kirkeby:<br />
En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne<br />
Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner for både jagt og<br />
fiskeri i området.<br />
Beboer Kirkeby:<br />
Naturen tåler ikke mere affald!<br />
Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i forvejen er alt for<br />
meget affald i naturen.<br />
Jonna Munk, Ærø:<br />
Naturen bliver slidt ned!<br />
Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen,<br />
klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er nødt til at begrænse adgangen flere<br />
steder for at beskytte de sjældne dyr og planter.<br />
Lars H. Jørgensen, Brunshuse:<br />
Mere affald?<br />
Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i<br />
området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de ikke respekterer den private<br />
ejendomsret og smider affald i naturen.<br />
På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong>) med 80-100<br />
deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over blandt andet:<br />
- at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle deltagere - hvis<br />
politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne sige ja eller nej til.<br />
- at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt på naturen, kun fem-10<br />
procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke bedre, at politikere går ind og blander sig<br />
med ideen om en nationalpark.<br />
- at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken.<br />
at borgmestrene i <strong>Svendborg</strong> og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én gang ønsker en ny<br />
motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt. nationalpark.<br />
- at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige tal er 11 mio. kr.,<br />
red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet.<br />
- om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til<br />
miljøministeren.<br />
Lisbeth Jensen, Øster Skerninge:<br />
Naturen skal forbedres<br />
Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den tendens, der allerede er<br />
til at skabe A og B natur? Det er ikke nok at hjælpe naturen inden for mindre områder som f.eks. habitatområder<br />
eller en nationalpark - det er vigtig forbedre naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark<br />
vil betyde at naturen uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark.<br />
Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik:<br />
er bekymrede for, om naturen får lov til ”at være sig selv” hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver<br />
for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister. De mener at der må blive tale om en<br />
hårfin balance mellem natur og friluftsliv.<br />
En kyllingeavler fra Ollerup:<br />
Restriktioner?<br />
5
Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare økonomisk.<br />
Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles skærpede krav inden for en<br />
nationalpark.<br />
En tømrer fra Kirkeby:<br />
Ikke flere turister<br />
Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner, så det ikke længere<br />
vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området. Kajakroere er allerede et stort<br />
problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i fuglenes yngleområder.<br />
Kvinde på Ærø:<br />
Flere folk ødelægger naturen<br />
Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme, vil ødelægge den<br />
fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter.<br />
Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø:<br />
Nationalpark vil beskære antal husdyr<br />
Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af husdyr. Dette vil<br />
forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil komme til at mangle husdyrgødning.<br />
Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas <strong>anlæg</strong> på Ærø er kørt så meget i sænk, at den<br />
ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej.<br />
Højskolelærer, Faaborg:<br />
Forbyd speedbåde i de sårbare områder<br />
Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også ind i meget sårbare<br />
områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland.<br />
Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret.<br />
Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner:<br />
Hvor skal vi træne hunde?<br />
Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter, problemet vokser,<br />
hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu kniber det med at få et lille hjørne til<br />
hundetræning.<br />
Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth:<br />
Brug pengene til ældre og syge<br />
Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget fra ældreområdet<br />
eller sygehusene. Og det ønsker de ikke.<br />
Christian Ulrich, Skjoldemose:<br />
Skepsis over for styreformen<br />
Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian Ulrich udtryk for<br />
dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater.<br />
Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem<br />
frivillighed og samarbejde og at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at<br />
Folketinget ændrer loven, når/hvis nationalparken er realiseret.<br />
Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn:<br />
Intet behov for en nationalpark<br />
Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye<br />
organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun vil varetage sine egne interesser.<br />
Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en nationalpark.<br />
Landmand Børge Carlsen, Avernakø:<br />
Frygt for landbrugets fremtid<br />
Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug i en nationalpark.<br />
Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks Naturfredningsforening vil sætte sig<br />
igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk.<br />
6
Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere:<br />
Ekspropriation<br />
Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og for, om det bliver<br />
endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark.<br />
Fiskere, Tåsinge:<br />
Forbud mod garn<br />
Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri med garn.<br />
Lodsejer, Tåsinge:<br />
Flere folk og flere stier<br />
En lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier hen over hans jord<br />
og at der vil komme for mange besøgende.<br />
Landmænd på Tåsinge:<br />
Yderligere indgreb<br />
Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for<br />
landbrugsdriften.<br />
Tåsingeboere:<br />
Problemer for landsbyerne<br />
Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for<br />
landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation for disse samfund.<br />
Biavlere uden for <strong>Svendborg</strong>:<br />
Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter<br />
Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende transport af gylle<br />
fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt. nationalpark indføres mobile gylle<br />
separations<strong>anlæg</strong>.<br />
Kite-surfer, Tåsinge:<br />
Forbud mod kite-surfing?<br />
Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark.<br />
Landmand på Tåsinge:<br />
Den lille mand i den store proces<br />
En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende.<br />
Naturfolk på Tåsinge:<br />
Frygt for fuglelivet<br />
Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv.<br />
Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail:<br />
Frygt for styring ovenfra<br />
I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er "et område, hvor man beskytter naturen extra<br />
godt". Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer eller begrænsninger vil komme.<br />
Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule langsommere. Men jeg<br />
er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til<br />
øsamfundene.<br />
På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere var den<br />
gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse med nationalparken.<br />
Desuden:<br />
- at frivillige aftaler afløses af tvang om 10-20 år<br />
- at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen<br />
- at turiststrømmen bliver ukontrolleret<br />
- at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse<br />
7
- at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark<br />
- at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark<br />
- at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme<br />
- og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle!<br />
På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især:<br />
Kan erhvervet blive ved med at være der? Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende og fremtidige<br />
virksomheder?"<br />
Mange langelændere:<br />
Hvorfor ikke hele Langeland?<br />
Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19. april. Mange af<br />
vognens gæster, cirka halvdelen, 50-60 personer - undrede sig over, at kun halvdelen af Langeland er med i det<br />
såkaldte undersøgelsesområde.<br />
En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som nationalparken vil<br />
modtage fra staten og for eksempel fonde.<br />
En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor.<br />
Anders Lauritsen, Lohals:<br />
Nyt Knuthenborg?<br />
Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde<br />
dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor man skal betale entre for at køre ind.<br />
Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg:<br />
De grønne organisationers magt<br />
Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til<br />
at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end både lokale og nationale politikere.<br />
Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland:<br />
Vandrere i sprøjtespor?<br />
Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor - dem, som også kaldes<br />
gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det er de "stier", som hjulene fra<br />
landbrugsmaskiner efterlader på markerne.<br />
Landmand, Kædeby, Langeland:<br />
Forbud mod salg af avlsdyr?<br />
Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis der kommer flere<br />
gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene, indfører veterinærmyndighederne måske<br />
forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund af sygdoms- og smitterisikoen?<br />
Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland:<br />
Kun for de meget rige og helt fattige<br />
Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark. Jeg kunne tænke mig<br />
at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men hvis det skal ligge hen med græs og<br />
mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at<br />
udvide bedriften. Min familie er bønder, men samfundet fader os langsomt ud.<br />
Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing:<br />
Ikke flere gæster, tak<br />
Allerede nu er vi meget plaget af "gæster", der opfører sig, som det<br />
passer dem. De kører i bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem<br />
opmærksom på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med.<br />
Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster.<br />
Lodsejer, jæger på Helnæs:<br />
Ikke mere trafik, tak<br />
Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister. Men her kan de<br />
bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere belastning, så skrækscenariet er for<br />
8
stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for<br />
nogle år siden. Folk på Helnæs er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret.<br />
Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt blandt andre<br />
disse bekymringer:<br />
Et landbopar, Vitsø:<br />
Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver lovet, at det er<br />
frivilligt, om man vil afgive jord.<br />
En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing:<br />
Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt.<br />
En strand- og havjæger:<br />
Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket.<br />
Værftsarbejdere fra Søby værft:<br />
Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet.<br />
En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien:<br />
Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug. Bekymret for at fremtidens<br />
familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk bæredygtige.<br />
En aktiv landmand fra Riise:<br />
Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk ”udefra” der kommer og<br />
bestemmer.<br />
En naturelsker fra Vitsø:<br />
Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark.<br />
Et par fra Ommel:<br />
Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti ved Nevre. Hvad kan<br />
det ikke føre til med hele nationalparkideen?<br />
En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over, om nationalparken vil<br />
medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i orden med hegn af hensyn til for eksempel<br />
kreaturer, men der skal være stier og låger - og der skal være mange af dem.<br />
En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i hans muligheder for<br />
jagt i farvandet ud for Ærøskøbing.<br />
En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det Sydfynske Øhav. Han<br />
synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere begrænsninger i form af forbudsområder<br />
eller fastlagte ruter, som både skal bruge.<br />
Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen - kommer bekymringer<br />
for...<br />
… om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til Femern) vil medføre<br />
øget miljøbelastning<br />
… om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af overnatningsafgift<br />
… om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen<br />
… at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås<br />
… om landbruget kan få lov til fortsætte<br />
… om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne<br />
… hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning<br />
… at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren<br />
… risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig<br />
9
BILAG 6<br />
Den offentlige høring af Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav<br />
februar‐marts 2011.<br />
Den offentlige høring<br />
Notat 31.05.2011<br />
Efter en længere undersøgelsesfase vedtog styregruppen i efteråret 2010 et forslag til Plan for<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Forslaget blev sendt til de fem kommuner, som fulgte<br />
styregruppens anbefaling og sendte forslaget i offentlig høring fra 1. februar til 31. marts 2011.<br />
En række tiltag var under den offentlige høring med til at sikre, at så mange borgere som muligt fik<br />
kendskab til høringen:<br />
‐ Der blev arrangeret et borgermøde i hver af de fem kommuner.<br />
‐ Nationalparkvognen tog opstilling på torvet i fem byer på lørdag formiddage.<br />
‐ Der blev indrykket annoncer for både borgermøderne og nationalparkvognen i de respektive<br />
aviser og ugeblade og på de kommunale hjemmesider.<br />
‐ Der blev afholdt fire vandreture i det potentielle nationalparkområde, i samarbejde med Fyns<br />
Amts Avis og med kyndige lokale guider<br />
‐ Sekretariatet deltog i en række foreningsmøder med oplæg omkring nationalparkplanen.<br />
‐ Der blev udgivet diverse informationsmateriale om nationalparken, herunder en kortfattet pixi‐<br />
udgave, som blev distribueret i 3000 eksemplarer.<br />
‐ Fyns Amtsavis udgav et nationalparktillæg, hvori der blev købt 4 sider til information.<br />
‐ Alt materialet blev offentliggjort på projektets hjemmeside, som også åbnede mulighed for at<br />
afgive elektronisk høringssvar.<br />
Igennem hele høringen var der et meget stort antal indlæg i dagspressen, og medierne dækkede<br />
generelt høringen med megen omtale.<br />
Der indkom 667 høringssvar som fordelte sig således på kommunerne:<br />
SVENDBORG 239 heraf indenfor grænsen 208<br />
FAABORG‐MIDTFYN 96 80<br />
ASSENS 63 41<br />
LANGLAND 152 152<br />
ÆRØ 69 69<br />
FLERE/ALLE 5 26 26<br />
ANDRE 22 0<br />
I ALT 667 576
Hovedparten af høringssvarene er afleveret af enkeltpersoner, men der er også en del svar fra<br />
virksomheder og foreninger.<br />
En del høringssvarene har flere underskrivere. Der er også foretaget en række<br />
underskriftsindsamlinger i området, hvor listerne med underskrifterne er blevet indsendt og<br />
indgår i det offentliggjorte høringsresultat, der kan læses på hjemmesiden<br />
www.nationalparksydfyn.dk<br />
Indholdet<br />
Overordnet set tager høringssvarene meget udgangspunkt i et spørgsmål om ja eller nej til en<br />
nationalpark.<br />
En fjerdedel af høringssvarene indeholder således kun ja eller nej til en nationalpark uden at<br />
uddybe dette synspunkt.<br />
De resterende høringssvar rummer en række argumenter for eller imod etableringen af en<br />
nationalpark.<br />
De primære argumenter i høringssvarene for at etablere en nationalpark er:<br />
Nationalparken kan skabe økonomisk vækst og udvikling, bl.a. ved<br />
o øget bosætning,<br />
o tiltrække ressourcestærke familier<br />
o mere turisme<br />
o nye muligheder for landbruget, herunder økologisk landbrug.<br />
o øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne<br />
o større lokal indflydelse på lokalområdets udvikling<br />
Forbedre og skabe mere natur<br />
Give bedre friluftsmuligheder<br />
Sætte mere fokus på kulturarven
De primære argumenter i høringssvarene imod at etablere en nationalpark er:<br />
Frygten for nye restriktioner over for landbrug, fiskeri, jagt m.v., herunder<br />
o øget centralisering og bureaukrati<br />
o hindring af nye initiativer<br />
o vil ikke skabe udvikling men afvikling<br />
Naturen er god nok som den er<br />
De erhvervsøkonomiske forventninger er ikke troværdige<br />
Der er ingen lokal forankring<br />
Som tidligere nævnt forholder langt hovedparten af høringssvarene sig til det overordnede<br />
spørgsmål om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. En del høringssvar, også fra<br />
modstanderne af en nationalpark, bakker op omkring nationalparkplanens konkrete<br />
handlingsforslag.<br />
Flere høringssvar kommer med forslag til nye handlinger, eller en uddybning af en handling der er<br />
beskrevet i forslaget. Høringssvarene rummer således følgende forslag:<br />
Fokus på børn, unge og undervisning<br />
o Der skal udvikles undervisningsmaterialer på baggrund af nationalparken<br />
o Nationalparken kan profilere området som et fyrtårn inden for udeskoler og udepædagogik<br />
(kurser i udekøkken, sund mad fra naturen o.m.m.)<br />
Bedre sejlads på tværs af Øhavet<br />
o Der bør oprettes en sejlrute i perioden maj‐september rundt til alle kystbyerne i Øhavet<br />
Flere vinteraktiviteter<br />
o Der bør fokuseres meget på udendørs vinteraktiviteter: Skiløb, skøjteløb (når vintrene er til<br />
det), vinterbadning, vinterkoncerter m.v.<br />
Nationalparken skal sikre en bæredygtighed i området<br />
o Nationalparken bør have bæredygtig udvikling for hele området som øverste mål<br />
o Det skal gøres nemmere at opstille små vindmøller og andre former for alternative<br />
energiløsninger.<br />
o Nationalparken kan fremme en klimaprogressiv udvikling i området<br />
o Der skal fokuseres på bæredygtigt fiskeri<br />
Bedre muligheder for friluftsliv<br />
o Nedlagte skoler kan ombygges til overnatning for cykelturister, vandrere m.m.<br />
o Øhavsstien skal udvides til også at kunne benyttes af cyklister
o Der bør oprettes flere P‐pladser for lystfiskere langs kysten<br />
Herudover er der en længere uddybning og konkretisering af den foreslåede handling til et Center for<br />
Bygningsarv.<br />
Styregruppens behandling af høringssvarene<br />
Afgrænsningen<br />
Som tidligere beskrevet viser en gennemgang af høringssvarene, at der er argumenter for og imod en<br />
nationalpark.<br />
Væsentligt er, at høringssvarene viser, at der hos områdets land‐ og skovbrug er en stor frygt for, at<br />
nationalparken vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner.<br />
Denne modstand kom allerede frem i slutningen af 2009 og starten af 2010 med det såkaldte ”røde kort”,<br />
hvor der blev indsamlet underskrifter imod en nationalpark blandt områdets jordejere.<br />
Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til denne modstand. Ud over land‐ og skovbrugets<br />
direkte repræsentation i styregruppen, har formandskabet blandt andet holdt møder med<br />
interesseorganisationerne for land og skovbruget, og der blev tidligt i processen afviklet en studietur til<br />
Mols Bjerge for bl.a. udvalgte landmænd.<br />
Foreningerne var ikke parate til at drøfte andre modeller end en nationalpark, der kun omfatter vandet,<br />
småøerne i Øhavet og eventuelt købstæderne. Denne model fik ikke opbakning fra politikere og langt<br />
hovedparten af interesseorganisationerne i styregruppen.<br />
I efteråret 2010 vedtog så et stort flertal i styregruppen et forslag til en nationalparkplan dvs. indholdet i en<br />
sydfynsk nationalpark, som blev sendt i offentlig høring i februar og marts 2011.<br />
Selvom indholdet af en eventuel nationalpark nu var kendt, viste høringen en fortsat frygt for restriktioner<br />
mv. fra interessenter som land‐ og skovbruget.<br />
Styregruppens udgangspunkt og forudsætning for arbejdet har hele tiden været den gældende lovgivning,<br />
som ikke giver mulighed for nye restriktioner eller stiller landmænd, jægere, fiskere mv. dårligere i en<br />
nationalpark.<br />
Denne lovfæstede præmis ændrer dog ikke ved, at frygten for en nationalpark fortsat er stor hos land‐ og<br />
skovbruget. Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag, som blev sendt i offentlig høring, og<br />
arbejdet mod et kompromisforslag som imødekommer alle parter. En afgrænsning der således sikrer, at der<br />
etableres en nationalpark der tilgodeser tilhængerne, og hvor de foreslåede handlinger kan gennemføres,<br />
men som samtidig imødekommer land‐ og skovbrugets bekymringer ved at blive omfattet af en<br />
nationalpark.<br />
Således er væsentlige landbrugsområder på Sydfyn og Ærø fjernet i styregruppens endelig forslag til<br />
afgrænsning
Handlingerne<br />
Som tidligere beskrevet er der indkommet flere forslag til handlinger i en kommende nationalpark.<br />
Hovedparten af forslagene i høringssvarene ligger inden for de handlinger, som var sendt i høring. Der er<br />
mere tale om en konkretisering af handlingerne.<br />
I nationalparkplanen er der eksempelvis meget fokus på at sikre en udvikling af områdets formidling. Dette<br />
primært igennem områdets formidlere (museer, naturvejledere mv.). Dette samarbejde vil også naturligt<br />
omfatte et fokus på undervisning og børn/unge, som foreslået i høringssvar.<br />
Tilsvarende foreslås flere friluftsfaciliteter, som falder indenfor nationalparkplanens handlinger.<br />
Der fremsættes dog et forslag om at tillade cykling på Øhavsstien. Det skal her understreges, at cykling<br />
og/eller markedsføring heraf vil kræve særskilt tilladelse fra alle lodsejere, som har indgået aftale omkring<br />
Øhavsstien.<br />
Der er endvidere kommet høringssvar som foreslår, at nationalparken får en profil som bæredygtig<br />
herunder klimavenlig. Styregruppen har i denne plan valgt at fokusere på det, der gør Sydfyn unik. Naturen<br />
og kulturarven er noget særligt, og det skal være nationalparkens profil. En profil som bæredygtig er ikke<br />
valgt som det centrale fokus, da denne profil ikke bygger på det særlige sydfynske. Der er dog i planen afsat<br />
midler til at understøtte lokale initiativer omkring vedvarende energi, ligesom bæredygtighed kan være et<br />
mål for mange af de foreslåede handlinger.<br />
Samlet set har de indkomne forslag ikke givet anledning til at revidere handlingerne i forhold til<br />
høringsmaterialet. De indkomne forslag betragtes generelt som en konkretisering og derfor som værdifulde<br />
input til den videre realisering af nationalparkplanen. Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i<br />
dette bilag, så de tages med i det videre arbejde.<br />
Handlingerne kan fortsat realiseres indenfor den nye afgrænsning. Det er dog muligt, at den nye<br />
afgrænsning nødvendiggør en ny prioritering af pengene i forhold til de enkelte handlinger. Dette ændrer<br />
ikke det generelle billede, hvorfor dette arbejde overlades til den eventuelt kommende bestyrelse, når den<br />
under alle omstændigheder skal revurdere de foreslåede handlinger.<br />
Langeland trækker sig ud af undersøgelsen<br />
Langeland <strong>Kommune</strong> valgte i starten af maj 2011 at trække sig ud af nationalparkundersøgelsen, og<br />
ønskede således ikke at få styregruppens endelige kompromisforslag lavet på baggrund af de indkomne<br />
høringssvar.<br />
Langeland <strong>Kommune</strong> rummer store natur og kulturhistoriske værdier, som vil styrke en sydfynsk<br />
nationalpark.
Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager at det dermed ikke er muligt at få<br />
hele Natura2000‐området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje<br />
denne del af beslutningen.<br />
Indstilling til kommunerne<br />
Styregruppen har lyttet til de indkomne høringssvar og har på den baggrund lavet et revideret forslag til en<br />
nationalpark i Det Sydfynske Øhav.<br />
Styregruppen indstiller til kommunerne omkring Øhavet, at der etableres en nationalpark som beskrevet i<br />
”Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav”.<br />
Naturturisme I/S koordinerer efterfølgende en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren.
BILAG 7<br />
Nationalparkloven<br />
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:<br />
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:<br />
Kapitel 1<br />
Formål<br />
§ 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at<br />
1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,<br />
2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,<br />
3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,<br />
4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier,<br />
5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet,<br />
6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,<br />
7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,<br />
8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,<br />
9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne<br />
og<br />
10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og<br />
udvikling.<br />
§ 2. Miljøministeren kan oprette en nationalpark, hvis området har national eller international betydning på grund af de<br />
naturmæssige og landskabelige værdier i området, og hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at<br />
opfylde lovens formål.<br />
Stk. 2. Nationalparken skal sammen med andre danske nationalparker kunne repræsentere de vigtigste danske<br />
naturtyper.<br />
Stk. 3. Oprettelse af nationalparken skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet<br />
udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med<br />
nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv.<br />
Stk. 4. Nationalparker kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på havet.<br />
§ 3. Efter gennemførelse af proceduren i §§ 4-7 kan miljøministeren fastsætte regler om formålet med nationalparken,<br />
målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af nationalparken. Bekendtgørelsen kan også indeholde regler<br />
om begrænsning af kompetencen til pl<strong>anlæg</strong>ning efter reglerne i planloven inden for nationalparken.<br />
Kapitel 2<br />
Nationalparkforslag<br />
§ 4. Miljøministeren kan udarbejde et forslag til nationalpark på grundlag af undersøgelser, der beskriver området og<br />
viser, at oprettelsen af nationalparken kan opfylde lovens formål. Der skal være gennemført borgerinddragelse i<br />
forbindelse med undersøgelserne.<br />
1
Stk. 2. De kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til nationalpark, skal meddele samtykke til, at<br />
ministeren udarbejder et forslag.<br />
§ 5. Før miljøministeren udsteder regler om oprettelse af en nationalpark, skal et forslag offentliggøres og udsendes til<br />
offentlig debat.<br />
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst 16 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget.<br />
Stk. 3. Et nationalparkforslag sendes til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres<br />
af forslaget, og de organisationer m.v., som må antages at have en væsentlig interesse deri.<br />
Stk. 4. Forslaget skal ledsages af supplerende information om hovedformålet med den foreslåede nationalpark, de<br />
overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder for nationalparken, nationalparkbestyrelsens<br />
sammensætning og det økonomiske grundlag, som oprettelsen og driften af nationalparken baseres på.<br />
§ 6. Hvis der efter udløbet af fristen efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalpark, skal<br />
det ændrede forslag offentliggøres med en ny frist.<br />
Stk. 2. Ministeren fastsætter fristen for offentliggørelsen på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget<br />
§ 7. Miljøministeren kan kun ændre reglerne for en nationalpark efter at have gennemført proceduren i §§ 4-6.<br />
Stk. 2. Hvis det er en beskeden udvidelse, som de berørte lodsejere har anmodet om, og hvis området kan bidrage til, at<br />
formålet med nationalparken opfyldes, kan ministeren dog ændre reglerne om afgrænsningen af en nationalpark uden at<br />
følge proceduren i §§ 4-6.<br />
Kapitel 3<br />
Nationalparkfonde<br />
§ 8. Miljøministeren opretter en nationalparkfond for hver nationalpark.<br />
Stk. 2. Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.<br />
§ 9. Fondens formål er at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen.<br />
§ 10. Fonden står for udarbejdelse og revision af nationalparkplanen, og fonden skal virke for, at planen gennemføres.<br />
Stk. 2. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutninger om<br />
udviklingen og driften af nationalparken.<br />
§ 11. Fondens midler udgøres af en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, og af bidrag fra kommuner og andre<br />
bidragydere.<br />
Stk. 2. Fonden kan modtage arv, gaver m.v. og tilskud.<br />
Stk. 3. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler.<br />
Ledelse og sekretariat<br />
§ 12. Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af miljøministeren.<br />
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer,<br />
kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat, tiltrædes bestyrelsen af 1 eller 2 medlemmer udpeget af<br />
miljøministeren efter indstilling fra nationalparkrådet.<br />
Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem afgår i utide,<br />
udpeges afløseren for resten af perioden.<br />
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter med bistand fra miljøministeren en forretningsorden for fonden.<br />
2
§ 13. Fonden afholder udgifterne til sekretariatet, til honorering af de medlemmer af bestyrelsen, der skal have vederlag,<br />
og til den øvrige administration.<br />
Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe beslutninger og afgørelser på bestyrelsens<br />
vegne i et nærmere bestemt omfang.<br />
Virkemidler<br />
§ 14. For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken<br />
1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og<br />
offentlighedens adgang,<br />
2) købe, forvalte og sælge fast ejendom,<br />
3) afholde drifts- og <strong>anlæg</strong>sudgifter,<br />
4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og<br />
5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere.<br />
Stk. 2. Fonden kan erhverve landbrugspligtige arealer efter reglerne om fonde i § 24 i lov om landbrugsejendomme.<br />
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 5, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler som nævnt i stk. 1, nr. 1.<br />
Stk. 4. Aftaler efter stk. 1, nr. 1, kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af<br />
rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet.<br />
Stk. 5. Fondens betaling i forbindelse med indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 1, jf. nr. 5, beregnes som udgangspunkt på<br />
samme måde som i forbindelse med indgåelse af aftaler til opfyldelse af Natura 2000-planen efter lov om<br />
naturbeskyttelse, dvs. svarende til det tab, som aftalen påfører lodsejeren.<br />
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om fondens administration af midlerne, herunder generelle<br />
tilskudsforudsætninger og om ændring og bortfald af tilskud.<br />
§ 15. Når fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er erhvervet af fonden, overdrages arealet<br />
til miljøministeren til videre drift, idet der indgås aftale om driften i overensstemmelse med nationalparkplanen.<br />
Tilsvarende overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når dette har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift.<br />
Stk. 2. Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret <strong>anlæg</strong> eller opført større<br />
bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål.<br />
Kapitel 4<br />
Nationalparkråd<br />
§ 16. Der oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet er rådgivende for<br />
nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål.<br />
Stk. 2. Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der svarer til<br />
bestyrelsens funktionsperiode.<br />
Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og erhvervsorganisationer,<br />
erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt sagkyndige medlemmer<br />
m.v.<br />
Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.<br />
3
Kapitel 5<br />
Nationalparkplanen<br />
§ 17. Nationalparkfonden skal inden for en frist fastsat af miljøministeren udarbejde en plan for etablering og udvikling<br />
af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken.<br />
§ 18. Nationalparkplanen skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle<br />
1) naturværdier, herunder væsentlige naturtyper og arter, og<br />
2) landskabelige og kulturhistoriske værdier,<br />
Stk. 2. Planen skal beskrive,<br />
1) hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik i<br />
naturen,<br />
2) muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne,<br />
3) udviklingsmuligheder for friluftslivet,<br />
4) muligheder for erhverv og erhvervsudvikling, og<br />
5) hvordan viden om områdets værdier kan formidles.<br />
Stk. 3. På grundlag af redegørelsen skal der i planen fastsættes mål for nationalparkens udvikling, for så vidt angår de<br />
emner, der er nævnt i stk. 2.<br />
Stk. 4. Nationalparkplanen skal beskrive, hvordan de fastsatte mål kan opnås, hvordan den forventede indsats prioriteres<br />
i planperioden, og hvordan befolkningen vil blive inddraget i arbejdet.<br />
Stk. 5. Nationalparkplanen skal ledsages af en redegørelse for, om planens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser<br />
eller dispensationer fra anden lovgivning.<br />
§ 19. Nationalparkplanen må ikke stride mod følgende pl<strong>anlæg</strong>ning:<br />
1) Vandplaner og Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for<br />
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),<br />
2) Natura 2000-skovplaner efter skovloven,<br />
3) regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om pl<strong>anlæg</strong>ning og<br />
4) råstofplaner efter råstofloven.<br />
Nationalparkplanens tilvejebringelse og revision m.v.<br />
§ 20. Forud for udarbejdelsen af et forslag til nationalparkplan indkalder nationalparkfonden ideer, forslag m.v.<br />
Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en kort redegørelse for formålet med nationalparken og grundlaget for oprettelsen.<br />
Der redegøres endvidere for hovedspørgsmålene i forbindelse med pl<strong>anlæg</strong>ningsarbejdet.<br />
Stk. 3. Indkaldelse sker ved offentlig annoncering med angivelse af en frist på mindst 12 uger for afgivelse af ideer og<br />
forslag m.v.<br />
Stk. 4. Nationalparkfonden skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om nationalparkplanen.<br />
§ 21. Når fristen efter § 20, stk. 3, er udløbet, kan nationalparkfonden vedtage et forslag til nationalparkplan.<br />
Stk. 2. Forslaget offentliggøres med en frist for fremsættelse af indsigelser m.v. på mindst 12 uger.<br />
4
§ 22. Samtidig med offentliggørelsen af et forslag til nationalparkplan sendes det til miljøministeren og øvrige statslige,<br />
regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget.<br />
Stk. 2. Forslaget sendes endvidere til<br />
1) ejere af ejendomme, der berøres af forslaget, og<br />
2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i § 30, og som har bedt fonden om at blive underrettet.<br />
§ 23. Efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, kan nationalparkfonden vedtage planen endeligt.<br />
Stk. 2. Hvis der efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalparkplan,<br />
skal det ændrede forslag udsendes til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages endeligt.<br />
§ 24. Nationalparkfonden foretager offentlig annoncering af den endeligt vedtagne nationalparkplan. Ved<br />
offentliggørelsen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen skal være offentligt tilgængelig.<br />
Stk. 2. Samtidig med offentliggørelsen orienteres miljøministeren og de myndigheder, der er nævnt i § 22, stk. 1, og<br />
enhver, der har gjort indsigelse efter § 21, stk. 2, mod nationalparkplanen.<br />
§ 25. Nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionstidspunktet skal tilpasses Natura 2000pl<strong>anlæg</strong>ningen<br />
efter miljømålsloven, således at nationalparkplaner revideres senest 2 år efter, at Natura 2000-planen er<br />
vedtaget eller revideret.<br />
Stk. 2. Som grundlag for revisionen udarbejder og offentliggør fonden en redegørelse for udviklingen i nationalparken,<br />
herunder en evaluering af de opnåede resultater i den forløbne planperiode.<br />
Stk. 3. Ved revisioner af nationalparkplaner finder reglerne i dette kapitel for tilvejebringelse af nationalparkplaner<br />
anvendelse.<br />
Stk. 4. Der kan efter behov udarbejdes mindre ændringer i planperioden. Ved mindre ændringer kan fonden undlade at<br />
følge reglerne i § 20 om indkaldelse af ideer og forslag m.v.<br />
Stk. 5. Fonden kan udarbejde tillæg til nationalparkplanen i planperioden, hvis der er behov for det. Reglerne om<br />
tilvejebringelse af nationalparkplaner i dette kapitel finder anvendelse.<br />
Kapitel 6<br />
Administrative bestemmelser<br />
§ 26. Miljøministeren kan træffe beslutning eller fastsætte regler om markedsføring af nationalparkerne.<br />
§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med<br />
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren.<br />
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til<br />
bemyndigelse, herunder at de ikke skal kunne påklages.<br />
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter<br />
forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.<br />
§ 28. Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens<br />
område og om de nærmere vilkår herfor.<br />
Klage m.v.<br />
§ 29. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår<br />
retlige spørgsmål.<br />
5
Stk. 2. Nationalparkfondens øvrige afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.<br />
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de afgørelser, der er<br />
nævnt i stk. 2, kan indbringes for Naturklagenævnet, herunder regler om opsættende virkning af klage og om<br />
klageberettigelse.<br />
§ 30. Klageberettiget for afgørelser som nævnt i § 29, stk. 1, er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i<br />
afgørelsen.<br />
Stk. 2. Klageberettiget er endvidere<br />
1) offentlige myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen,<br />
2) lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i nationalparkens udvikling og<br />
drift, og<br />
3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når<br />
afgørelsen berører sådanne interesser.<br />
Stk. 3. Naturklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved<br />
indsendelse af vedtægter.<br />
§ 31. Klage efter § 29, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Klage<br />
over en afgørelse som nævnt i § 29, stk. 3, skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis<br />
klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.<br />
Stk. 2. Klage indgives til nationalparkfonden, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede<br />
afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.<br />
§ 32. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.<br />
§ 33. Miljøministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer.<br />
Tilbagebetaling og opsigelse m.v.<br />
§ 34. Nationalparkfonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal<br />
tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes.<br />
Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis tilskudsmodtageren har<br />
fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse.<br />
§ 35. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive fondens tilgodehavender efter § 34 med tillæg af renter og<br />
omkostninger, jf. stk. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens<br />
løn m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.<br />
Stk. 2. Betales de i § 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver<br />
påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt.<br />
Kapitel 7<br />
Nedlæggelse af en nationalparkfond<br />
§ 36. Nedlægges en nationalparkfond, overgår fondens arealer, bygninger og <strong>anlæg</strong> og formue i øvrigt til staten, som<br />
indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser.<br />
Kapitel 8<br />
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser<br />
§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.<br />
6
§ 38. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 7 i lov nr.<br />
1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:<br />
1. I § 86, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:<br />
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.<br />
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.<br />
2. I § 86, stk. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.<br />
§ 39. I lov om pl<strong>anlæg</strong>ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1587 af<br />
20. december 2006, foretages følgende ændringer:<br />
1. I § 25, stk. 1, indsættes efter »forslaget«: », og til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.<br />
2. I § 28 indsættes som stk. 4:<br />
» Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter<br />
reglerne i § 29 c.«<br />
3. Efter § 29 b indsættes:<br />
»§ 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter § 28 over for et planforslag, hvis forslaget har<br />
væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.«<br />
4. I § 59, stk. 1, indsættes efter »udfald«: », herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.<br />
§ 40. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1571 af 20.<br />
december 2006, foretages følgende ændringer:<br />
1. I § 84, stk. 1, nr. 2, ændres »sagens udfald.« til: »sagens udfald og«.<br />
2. I § 84, stk. 1, indsættes som nr. 3:<br />
»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.«<br />
§ 41. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1571 af<br />
20. december 2006, foretages følgende ændringer:<br />
1. I § 12, stk. 2, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 4-7«.<br />
2. § 15, stk. 1, affattes således:<br />
»Klageberettiget er<br />
1) adressaten for afgørelsen,<br />
2) offentlige myndigheder,<br />
3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,<br />
4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,<br />
5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,<br />
6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når<br />
afgørelsen berører sådanne interesser, og<br />
7) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.«<br />
7
3. I § 15, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5,« til: »nr. 5 og 6,«.<br />
4. I § 26 a, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:<br />
»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.<br />
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.<br />
5. I § 26 a, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 5 og 6«.<br />
§ 42. I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved § 14 i lov nr.1571 af 20. december 2006, foretages<br />
følgende ændringer:<br />
1. I § 62, stk. 2, indsættes som nyt nummer:<br />
»1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.<br />
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.<br />
2. I § 62, stk. 3, ændres »nr. 1 og 2,« til: »nr. 2 og 3,«.<br />
3. I § 62, stk. 3, indsættes efter »organisationerne«: »m.v.«<br />
§ 43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.<br />
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007<br />
Under Vor Kongelige Hånd og Segl<br />
Margrethe R.<br />
/Connie Hedegaard<br />
8
BILAG 8<br />
Arbejdsgruppernes forslag til nationalparkens placering<br />
og størrelse<br />
Fire hovedarbejdsgrupper har fra oktober 2009 til maj 2010 udarbejdet forslag til en eventuel nationalpark i og<br />
omkring Det Sydfynske Øhav. Hver af grupperne har i maj/juni afleveret en fyldig rapport med masser af forslag<br />
til nationalparkens indhold.<br />
De har desuden ud fra deres beskrivelse af indholdet udarbejdet en række forslag til nationalparkens placering og<br />
størrelse. I dette bilag vises de to eller tre forslag, grupperne har prioriteret, og som har dannet grundlag for styregruppens<br />
forslag til afgrænsning i Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Desuden vises til<br />
sidst to af en række andre modeller, som styregruppen har arbejdet med undervejs som mulige kompromismodeller.<br />
Efter en samlet afvejning valgte styregruppen dog at foreslå en stor model, men inddelt i to zoner (se argumentationen<br />
i planforslaget).<br />
Udførlige begrundelser for alle arbejdsgruppernes afgrænsningsforslag findes i arbejdsgruppernes rapporter, som<br />
ligger på www.nationalparksydfyn.dk<br />
Et flertal i alle de fire hovedarbejdsgrupper har peget på den såkaldte Tåsinge-model:<br />
Antal stemmer for:<br />
Kulturgruppen: 14<br />
Naturgruppen: 40<br />
Friluftsgruppen: 30<br />
Erhvervsgruppen: 20<br />
Tåsinge-modellen<br />
Mindretal i hovedarbejdsgrupperne har peget på disse modeller:<br />
Kulturgruppen (antal stemmer for: 10) Naturgruppen (antal stemmer for: 11)<br />
1
Friluftsgruppen (antal stemmer for: 16) Friluftsgruppen (antal stemmer for: 2)<br />
Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 9) Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 1)<br />
Styregruppen har desuden arbejdet med blandt andre disse modeller:<br />
Fingermodel 1 Fingermodel 2<br />
2
Arbejdet med at udvikle ideer til nationalparken og forslag til afgrænsning er blandt andet foregået i fire hovedarbejdsgrupper:<br />
Kulturgruppen (59 medlemmer), naturgruppen (122 medlemmer), friluftsgruppen (97 medlemmer) og erhvervsgruppen<br />
(87 medlemmer). I det femte og sidste møde i hovedarbejdsgrupperne, hvor afgrænsningen blev diskuteret, deltog<br />
følgende:<br />
KULTURGRUPPEN<br />
Christian Ahlefeldt-Laurvig<br />
Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn<br />
Hans Ahlefeldt-Laurvig<br />
Ulrik Bernhoft<br />
Ole Bloch-Petersen<br />
Sinnet Bunde<br />
Hans Jakob Clausen<br />
Klaus Eggert<br />
Mikael Grønlykke<br />
Gunner R. Hansen<br />
Niels Iuel-Brockdorff<br />
Anne Jensen<br />
Michael Martin Jensen<br />
Elna Johansen<br />
Kaj Allan Jørgensen<br />
Ole Jørgensen<br />
Rudi Rusfort Kragh<br />
Helle Juul Kristensen<br />
Jens Arne Mortensen<br />
Carl Henrik Mølgaard<br />
Karl Ejnar Pedersen<br />
Ole Visti Petersen<br />
Bo Rasmussen<br />
Steen Skieller<br />
Elisabeth Skieller<br />
Jens Zimmer<br />
NATURGRUPPEN<br />
Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn<br />
Hans Ahlefeldt-Laurvig<br />
Alfred Andersen<br />
Jørgen Bang<br />
Ulrik Bernhoft<br />
Per Brunsgaard<br />
Kurt Christensen<br />
Hans Jakob Clausen<br />
Jørgen Clausen<br />
Astrid Ejlersen<br />
Finn Eriksen<br />
Maria Gram-Jensen<br />
Jan Bert Gramsbergen<br />
Jeppe Grønlykke<br />
Mikael Grønlykke<br />
Gunner R. Hansen<br />
Niels Hansen<br />
Ivan Hansen<br />
Poul Henrik Harritz<br />
Per Holmsgård<br />
Bjørn Haaning<br />
Niels Iuel-Brockdorff<br />
Carl G. Jensen<br />
Lars Lyholm Johansen<br />
Klaus Jørgensen<br />
Kaj Allan Jørgensen<br />
Jørgen Jørgensen<br />
Palle Kefer<br />
Bent Kristensen<br />
Henning Krog<br />
Ole Larsen<br />
Michael Lauridsen<br />
Morten Nielsen<br />
Anna Nielsen<br />
Jørgen Nielsen<br />
Frands Fraas Nielsen<br />
Erling Olesen<br />
Poul-Arne Pedersen<br />
Kjeld Bundgaard Pedersen<br />
Niels E. Præstekær<br />
Anders H. Rasmussen<br />
Nis Rattenborg<br />
Steen Skieller<br />
Elisabeth Skieller<br />
Per Svenstrup<br />
Flemming Sørensen<br />
Niels Tamborg<br />
Jens Thomsen<br />
Ole Thomsen<br />
Jens Zimmer<br />
3<br />
FRILUFTSGRUPPEN ERHVERVSGRUPPEN<br />
Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn<br />
Bo Andersen<br />
Erling Bendy Andersen<br />
Vibeke Andersen<br />
Jørgen Bang<br />
Erik Klindt Andersen<br />
Ditlev Berner<br />
Karl Georg Andreasen Henrik Blixen-Finecke<br />
Ditlev Berner<br />
Ole Bloch-Petersen<br />
Ulrik Bernhoft<br />
Flemming Christensen<br />
Per Brunsgaard<br />
Hans Jakob Clausen<br />
Hans Jakob Clausen<br />
Klaus Eggert<br />
Rikke Fink<br />
Jens Engstrøm<br />
Ole Asbjørn Folmer<br />
Anne-Lene Haveløkke<br />
Marianne Frederiksen Rasmus Høyby<br />
Peter Frederiksen<br />
Bjørn Haaning<br />
Frands Fraas Nielsen<br />
Niels Iuel-Brockdorff<br />
Rasmus Greve<br />
Lars Lyholm Johansen<br />
Jeppe Grønlykke<br />
Klaus Jørgensen<br />
Mette Marie Hansen<br />
Martin Jørgensen<br />
Thomas Bernt Henriksen Ole Jørgensen<br />
Dietmar Herwig<br />
Jørgen Falk Jørgensen<br />
Jens Himmelstrup<br />
Jens Ladekarl<br />
Jens Henrik Holme<br />
Frank Madsen<br />
Jakob Haahr<br />
Jørgen Møller Andersen<br />
Bjørn Haaning<br />
Ulrik Møller Andreasen<br />
Niels Iuel-Brockdorff Frands Fraas Nielsen<br />
Kaj Allan Jørgensen<br />
Jesper Jose Petersen<br />
Jørgen Jørgensen<br />
Eva Rowley<br />
Ole Jørgensen<br />
Jørgen Storm<br />
Carsten Kjær<br />
Carl Ove Thor<br />
Bent Kristensen<br />
Anne Mette Wandsøe<br />
Jens Ladekarl<br />
Torben Lausen<br />
Karen Mann<br />
Jørgen Møller Andersen<br />
Carl Olav Fruerlund Nielsen<br />
Carsten V. Nielsen<br />
Anna Nielsen<br />
Marianne Krag Petersen<br />
Niels E. Præstekær<br />
JacobSchaffalitzky de Muckadell<br />
Steen Skieller<br />
Elisabeth Skieller<br />
Ruth Sommer<br />
Jørgen Storm<br />
Vagn Adler Sørensen<br />
Thorkild Therkelsen<br />
Jens Thomsen<br />
Jens Zimmer<br />
Jens Zimmer
BILAG 9<br />
Referat –<br />
Styregruppemøde nr. 15 i Nationalparkundersøgelsen<br />
Dato: Tirsdag den 31. maj 2011<br />
Tidspunkt: kl. 10.30 – 12.30<br />
Sted: Abildvej 5A, <strong>Svendborg</strong><br />
Styregruppemedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Ærø <strong>Kommune</strong><br />
Peter Lund Ærø <strong>Kommune</strong><br />
Flemming Madsen <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Morten S. Petersen <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Henning Andersen Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong><br />
Peter Jensen Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong><br />
H.C. Rasmussen Langeland <strong>Kommune</strong><br />
Erik Klindt Andersen Assens <strong>Kommune</strong><br />
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening<br />
Christian Ulrich Landbruget – patriotisk selskab<br />
Michael Martin Jensen Friluftsrådet<br />
Ole Bloch-Petersen Danmarks Naturfredningsforening<br />
Torben Kjærulff Turistforeningerne<br />
Kristian Grønbæk Andersen Region Syddanmark<br />
Arne Greve Danmarks Jægerforbund<br />
Kurt Due Johansen f/ Finn Eriksen Dansk Ornitologisk forening<br />
Martin Jørgensen Småøerne, Skarø<br />
Mogens Windeleff Småøerne, Lyø<br />
Følgegruppe: Christian Tønnesen Faaborg-Midtfyn <strong>Kommune</strong><br />
Anne Sloth Centrovice<br />
Kim Walsted f/Annette Bæk Assens <strong>Kommune</strong><br />
Peter Østergaard <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Carsten Nielsen Sydfyns Turistbureau<br />
Peter Thor Andersen Øhavsmuseerne<br />
Sekretariatet: Rico Boye Jensen Sekretariatet<br />
Peter Blanner Sekretariatet<br />
Jette Purup Sekretariatet<br />
Afbud: Vagn Gram Danmarks Amatørfiskerforening<br />
Michael Rasmussen Turisterhv. – Emmerbølle Str. Camping<br />
René Larsen Langeland <strong>Kommune</strong><br />
Jacob Salvig Turisterhv. – Naturama<br />
Ib Jensen Dansk Familielandbrug<br />
Anders Høj Andersen Danmark Fiskeriforening<br />
Fra følgegruppen:<br />
Søren Strandgaard Naturstyrelsen<br />
Jørgen Friis Ærø <strong>Kommune</strong><br />
Jørgen Bay-Kastrup Syddansk Turisme<br />
Jan Carlsson <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Anne Lene Haveløkke Langeland <strong>Kommune</strong>
Dagsorden:<br />
1. Godkendelse af dagsorden.<br />
Dagsordenen blev godkendt.<br />
2. Forslag til afgrænsning<br />
På sidste styregruppemøde blev det besluttet, at sekretariatet skulle udarbejde et forslag til en ny<br />
afgrænsning baseret på de principper som styregruppen definerede og tilbagemeldingerne fra<br />
kommunerne.<br />
Styregruppen skal beslutte det endelige forslag til en afgrænsning som indstilles til behandling i<br />
kommunerne.<br />
Styregruppen skal endvidere drøfte behovet for, at der laves en afgrænsning på matrikelniveau. Dette<br />
er forbundet med en del administrativt arbejde.<br />
RBJ redegjorde for det nye afgrænsningsforslag, som er baseret på tilbagemeldinger fra de fem<br />
kommuner herunder Langeland <strong>Kommune</strong>s beslutning om at sige nej til nationalparken.<br />
Kompromisforslaget tager udgangspunkt i Natura2000- områderne og store jordbrugsområder er<br />
taget ud for at imødekomme land- og skovbruget.<br />
De politiske repræsentanter i styregruppen redegjorde for drøftelserne i kommunerne. Forud for<br />
mødet var til styregruppen udsendt mindretalsudtalelser fra medlemmer af <strong>Svendborg</strong> Byråd<br />
(Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre) og Assens (Radikale).<br />
Morten S. Petersen fremhævede udtalelsen fra mindretallet i <strong>Svendborg</strong>, som gerne ser Tåsingemodellen<br />
sendt til kommunen.<br />
Erik K. Andersen redegjorde for mindretalsudtalelsen fra Assens som peger på, at styregruppen<br />
fremsender en større afgrænsning end Jordløse-området.<br />
Styregruppen godkendte den nye afgrænsning og besluttede, at kortet med afgrænsningen også skal<br />
vise den afgrænsning, som styregruppen lagde ud i offentlig høring samt evt. Natura 2000områderne.<br />
Land- og skovbruget kunne kun tilslutte sig en model som omfatter selve Øhavet (Tåsinge-modellen).<br />
Mindretalsudtalelse bilægges planen.<br />
Notatet omkring høringen:<br />
Styregruppen besluttede, at<br />
Sætningen ”Ingen af høringssvarene rejser en direkte kritik af forslagene” udgår<br />
Afsnittet omkring Langelands eventuelle indtræden erstattes med ”Styregruppen tager Langelands<br />
beslutning til efterretning men beklager, at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000 området<br />
i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af<br />
beslutningen.”<br />
Sætningen ” Derfor er forslaget også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde”<br />
ændres til ”Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i dette bilag, så de tages med i det<br />
videre arbejde.”<br />
Styregruppen besluttede, at kommunerne foretager detailafgrænsningen på matrikelniveau.<br />
3. Overdragelse til kommunerne<br />
Styregruppens arbejde og beslutning skal overdrages til kommunerne til videre behandling.
Styregruppen skal beslutte, hvordan dette sker.<br />
Sekretariatet indstiller, at der fremsendes en revideret nationalparkplan vedlagt referatet fra dette<br />
møde, herunder med eventuelle mindretalsudtalelser.<br />
På grund af de store ændringer i den sidste fase bl.a. på grund af Langelands udmelding har det ikke<br />
været muligt for sekretariatet, at have et færdigt udkast til nationalparkplanen klar til udsendelse med<br />
denne dagsorden.<br />
Sekretariatet vil på mødet kunne fremlægge en færdig/næsten færdig plan, og gennemgå de mindre<br />
justeringer og tilføjelser der er foretaget. Den største ændring er naturligvis afgrænsningen, som<br />
behandles under pkt. 2.<br />
Styregruppen skal beslutte, hvorvidt den ønsker et ekstra møde til at behandling af den nye plan, at<br />
det kan ske per mail eller hvorvidt gennemgangen på mødet er et tilstrækkelig grundlag til at træffe<br />
beslutningen på.<br />
Styregruppen får tilsendt den reviderede plan pr. mail og får fem dage til at kommentere den. Med<br />
mindre styregruppen foreslår afgørende ændringer, fremsendes planen derefter til kommunerne.<br />
Referat af dette møde samt mindretalsudtalelser fra skov- og landbrug, småøerne samt<br />
turisterhvervet indgår i planen som bilag 9.<br />
4. Styregruppens videre fremtid<br />
Styregruppen har nu løst opgaven der blev stillet af kommunerne. De videre beslutninger omkring<br />
nationalparken er nu en ren politisk proces - lokalt og nationalt.<br />
Styregruppens fremtid skal derfor drøftes.<br />
Formanden indstiller, at styregruppen aflyser det planlagte møde den 22. juni og ikke berammer flere<br />
møder.<br />
Sekretariatet orienterer styregruppen, når der kommer nye informationer om hele<br />
nationalparkarbejdet på Sydfyn. Styregruppen kan fortsat indkaldes til nyt møde i overensstemmelse<br />
med styregruppens forretningsorden.<br />
Det indstilles også, at eventuelle beslutninger omkring de bevilligede penge til de konkrete projekter,<br />
der endnu ikke er afsluttet, varetages af bestyrelsen for Naturturisme I/S. De er i forvejen økonomisk<br />
ansvarlig overfor kommuner og fonde omkring hele nationalparkundersøgelsen herunder penge til de<br />
konkrete projekter.<br />
Formandens indstillinger blev godkendt.<br />
5. Eventuelt<br />
Formanden takkede for de mange timers arbejde som styregruppen har lagt i arbejdet.
<strong>Svendborg</strong> den 31. maj 2011<br />
Mindretals udtalelse fra det skovbrugets og landbrugets repræsentanter<br />
i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav<br />
Ib Jensen (Dansk Familiebrug), Christian Ahlefeldt Laurvig‐Lehn (Dansk Skovforening) og Christian<br />
NB Ulrich (Centrovice og Patriotisk Selskab)<br />
(et samlet fynsk landbrug og skovbrug)<br />
Vi kan ikke anbefale den foreslåede National Park plan.<br />
Men vi kan på demokratisk vis gå ind for Tåsinge forslaget, som et stort flertal i de 4 arbejdsgrupper<br />
foreslog, under den klare forudsætning, at der er folkelig opbakning.<br />
Erhvervsrapporten udarbejdet af Niras konsulenterne, er af så ringe lødighed (professor Jørgen<br />
Grønnegaard Christensen, Århus Universitet – lektor Lise Løck, CBS ), at den overhovedet ikke kan lægges til<br />
grund for erhvervsdelen.<br />
Der har været et markant flertal i alle 4 arbejdsgrupper for ”Tåsinge moddelen”, men et flertal i<br />
Styregruppen besvarede dette med en udvidelse til trods for, at man bad arbejdsgrupperne om forslag til<br />
blandt andet Nationalparkens størrelse.<br />
Høringssvarene har derudover været meget entydige, med et markant flertal mod oprettelse af en<br />
Nationalpark.<br />
Under disse forudsætninger, og hvis demokrati skal have nogen mening, må et mindretal i Styregruppen<br />
bestående af Skov og Landbrugets repræsentanter kraftigt anbefale, at der ikke oprettes en Nationalpark<br />
som foreslået af flertals gruppen.<br />
Ib Jensen Christian Ahlefeldt‐Laurvig‐Lehn Christian NB Ulrich
Afgrænsning<br />
Mindretalsudtalelse fra Martin Jørgensen, Skarø, og Mogens Windeleff, Lyø,<br />
repræsentanter for de otte småøer i Det Sydfynske Øhav<br />
i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav<br />
Småøernes arbejdsgruppe har indstillet en afgrænsning svarende til Det Sydfynske Øhav inkl. de otte<br />
beboede småøer og alle Natura 2000‐havområder samt kystlinjen og tilstødende landarealer for så vidt,<br />
som lodsejere ønsker at være med.<br />
Vi beklager derfor, at Strynø plus tilliggende havområde er gledet ud af nationalparken qua Langeland<br />
<strong>Kommune</strong>s nej til nationalparken. Vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at genoverveje, om Strynø plus<br />
”opvand” kan få mulighed for at være med.<br />
Med den nuværende afgrænsning sættes Strynø uden for samarbejdet mellem småøerne i Det Sydfynske<br />
Øhav. I den forbindelse skal det også bemærkes, at sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer<br />
og Øhavets Smakkecenter er hjemmehørende på Strynø.<br />
Indhold<br />
Vi er som udgangspunkt positive overfor en nationalpark, men planen, som nu foreligger, mener vi har en<br />
slagside. Den lægger primært vægt på at ”brande” Sydfyn som turistdestination, hvor vi savner et fokus på<br />
at styrke helårssamfundene generelt og andre erhverv end turismen i særdeleshed.<br />
En sydfynsk nationalpark er i vores øjne kun attraktiv, hvis der er tale om et levende helårssamfund. Og vi<br />
mener, at en satsning på at udvikle erhvervet på øerne er en meget stærkere ”branding” end traditionel<br />
markedsføring. At slå på helårslivets kvaliteter og de spændende erhverv, som udvikles. Det vil tiltrække de<br />
kvalitetsturister, som i øernes øjne er interessante.<br />
Så vi savner visioner i den foreliggende plan, der løfter en kommende nationalpark op på højere plan med<br />
fokus på en styrkelse af helårsliv og alle typer af erhverv. Og dermed øger områdets fascination og<br />
interesse for både fastboende og potentielle tilflyttere og turister.
Udtalelse vedr.<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav<br />
Sydfyn, 31. maj 2011<br />
Undersøgelsesprocessen omkring Nationalpark Det Sydfynske Øhav strammer til, og<br />
styregruppen er ved at have det endelige forslag til en Nationalparkplan på plads. I sidste fase<br />
har der vist sig et krav fra Landbrug og Skovbrug om at få indskrevet en mindretalsudtalelse, -<br />
hvilket har affødt denne udtalelse fra turismeerhvervet.<br />
Udkantsdanmark, den rådne banan, yderkantsområde – de meget lidt tiltalende betegnelser har<br />
der været mange af, - men desværre har der været mange dystre tal og scenarier, der har<br />
underbygget de negative ord. Erhverv, landbrug, uddannelser m.m. har oplevet negativ<br />
udvikling, - og det må stå klart for de fleste, at det desværre ikke er en udvikling der vil ændre<br />
sig i de nærmeste år. Denne udvikling gælder ikke kun Det Sydfynske Øhav, - men i<br />
modsætning til de fleste andre danske ligestillede områder, har vi en mulighed for at kunne<br />
vende udviklingen, nemlig gennem oprettelse af en Nationalpark.<br />
Turismeerhvervet vil kunne rette op på tallene, om end vi må konstatere at omsætningen i<br />
turisme-erhvervet på Fyn i dag er faldende i forhold til resten af landet. Det samme gør sig<br />
gældende i området omkring Det Sydfynske Øhav. En indsats for at ændre på dette er<br />
nødvendig, og der er ingen tvivl om at en Nationalpark i området vil være en meget værdifuld<br />
”driver”. Mange af områdets gæster kommer på grund af områdets natur og den spændende<br />
kulturarv, og et endnu kraftigere fokus på disse værdier vil gøre området endnu mere attraktivt –<br />
og samtidig medvirke til at forlænge turismesæsonen. En skærpet profil, vil således danne en<br />
værdifuld platform, hvorfra vi skal samarbejde omkring markedsføring af området.<br />
Vi er således enige i planens forventning om, at en større tiltrækning af turister og et større<br />
kendskab til området, områdets oplevelsesmuligheder og lokale produkter vil medføre en<br />
økonomisk vækst i hele det sydfynske område, og dermed igen øge tiltrækningen af fastboende.<br />
Vi glæder os til at blive aktive medspillere i udviklingen af Nationalpark Det Sydfynske Øhav.<br />
Med venlig hilsen<br />
Carsten V. Nielsen, turistchef<br />
p.v.<br />
Sydfyns Turistforening<br />
Faaborg-Midtfyn Turistforening<br />
Øhavsmuseet
Det<br />
Sydfynske<br />
Øhav<br />
Nationalparksekretariatet<br />
Nationalpark Det Sydfynske Øhav<br />
Abildvej 5<br />
5700 <strong>Svendborg</strong><br />
www.nationalparksydfyn.dk<br />
post@nationalparksydfyn.dk<br />
Titel: Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav<br />
Udgiver: Styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav (juni 2011)<br />
Foto/illustrationer: Fotografer fra Sydfyn og øer. De fleste af billederne er bidrag til nationalparkundersøgelsens<br />
fotokonkurrence i 2009 og 2010<br />
Hele planen med bilag kan læses/printes på www.nationalparksydfyn.dk<br />
Støttet med tilskud fra<br />
Tips- og Lottomidler til Friluftsliv
Bilag: 14.1. 1.aug_Redigeret_LP_533_endelig vedtagelse.pdf<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 185751/11
Lokalplan nr. 533 -<br />
landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 2
Indhold<br />
Redegørelse<br />
Lokalplanens baggrund og formål 5<br />
Eksisterende forhold 7<br />
Servitutter og gældende lokalplaner 10<br />
Lokalplanens indhold 10<br />
<strong>Kommune</strong>plan 13<br />
Kystkultur 14<br />
SAVE - bevaringsværdige bygninger 18<br />
Naturbeskyttelse 18<br />
Arkæologiske interesser 18<br />
Miljøforhold 19<br />
Miljøvurdering/-screening 19<br />
Tilladelser fra andre myndigheder 20<br />
Bestemmelser<br />
§ 1. Formål 20<br />
§ 2. Område og zonestatus 21<br />
§ 3. Anvendelse 22<br />
§ 4. Udstykninger 22<br />
§ 5. Sti- og parkeringsforhold 23<br />
§ 6. Bebyggelsens omfang og placering 23<br />
§ 7. Småhusbebyggelsens ydre fremtræden 23<br />
§ 9. Ubebyggede arealer. 24<br />
§ 10. Ophævelse af gældende planer 24<br />
§ 11. Servitutter 24<br />
§ 12. Grundejerforeninger 24<br />
Lokalplanforslagets retsvirkninger 26<br />
Fotos fra registreringsfasen 28<br />
Kortbilag 1 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/ Rønne Allé-<br />
Strandvejen<br />
Kortbilag 2 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/Øreodden-<br />
Lille Strandhuse<br />
Kortbilag 3 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/Kogtvedvænget<br />
- Skovsbo Strand<br />
Kortbilag 4 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/Kildebæksvej<br />
Kortbilag 5 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/Solvænget -<br />
Børges Allé<br />
Kortbilag 6 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/Rantzausmindevej<br />
141-167<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 3
Hvad er en lokalplan ?<br />
Lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et område<br />
og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete<br />
tiltag i sammenhæng med pl<strong>anlæg</strong>ningen som helhed.<br />
Ifølge Lov om pl<strong>anlæg</strong>ning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et<br />
større byggeri eller <strong>anlæg</strong>sarbejde eller en større nedrivning sættes i<br />
gang. Hensigten er at sikre en sammenhæng i pl<strong>anlæg</strong>ningen.<br />
Lokalplaner indeholder en fysisk plan, hvori byrådet kan fastsætte<br />
bindende bestemmelser for et område, f.eks. om<br />
- anvendelse,<br />
- udstykning,<br />
- vej-, sti- og parkeringsforhold,<br />
- placering, udformning af bebyggelse og materialer<br />
- bevaring af bygninger og landskabstræk,<br />
- sikring af friarealer,<br />
- fælles<strong>anlæg</strong><br />
En lokalplan omfatter to hoveddele - først en ”Redegørelse” og dernæst<br />
”Lokalplanbestemmelser”.<br />
I Redegørelsen er der gjort rede for lokalplanens indhold samt planens<br />
forhold til anden pl<strong>anlæg</strong>ning. Som indledning til bestemmelser<br />
og redegørelse gives en kort præsentation af lokalplanområdet samt<br />
baggrunden for og formålet med lokalplanen.<br />
Lokalplanbestemmelserne omfatter de egentlige bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser. Lokalplanbestemmelserne understøttes af en<br />
række kortbilag mv., som fi ndes bagerst i planen.<br />
For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger<br />
og ændringsforslag skal Byrådet offentliggøre et forslag til lokalplan,<br />
inden planen kan vedtages endeligt. Således skal lokalplanforslaget<br />
annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger.<br />
Når offentlighedsperioden er slut vurderer Byrådet i hvilket omfang<br />
man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag<br />
Lokalplanen regulerer kun fremtidig adfærd mens den hidtidige (indtil<br />
offentliggørelsen af lokalplanforslaget) lovlige anvendelse kan fortsætte.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 4
Redegørelse<br />
Kyststrækningerne (orange linje) som er omfattet af denne lokalplan.<br />
Lokalplanens baggrund og formål<br />
<strong>Svendborg</strong> Byråds beslutning om, at udarbejde en lokalplan, skyldes<br />
at enkelte delstrækninger af Rantzausmindekysten ikke længere<br />
beskyttes af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Dette<br />
forhold åbner mulighed for en yderligere utilsigtet udstykning og<br />
nybyggeri med mindre der udarbejdes en lokalplan for områderne,<br />
der regulerer byggeri, <strong>anlæg</strong> og beplantning.<br />
Strandbeskyttelseslinien stammer senest fra ”Kystloven” i 1994 hvor<br />
bredden af beskyttelseszonen langs Danmarks kyster blev udvidet<br />
fra 100 m til 300 m. I den forbindelse besluttede Strandbeskyttelseskommissionen,<br />
at dele af byzoneområder skulle udtages og<br />
henvises til kommunal pl<strong>anlæg</strong>ning. Strandbeskyttelseslovgivningen<br />
administreres restriktivt med henblik på at forhindre indgreb der<br />
ændrer den eksisterende tilstand og anvendelse. Den nuværende<br />
udpegning af strandbeskyttede områder trådte i kraft for daværende<br />
Fyns Amt den 25. november 2001.<br />
Målet med lokalplanen er at sikre, at de ubebyggede have- og<br />
strandarealer på kyststrækningen fra Rønne Allé til Rantzausminde<br />
Vej nr. 167 bevarer sin åbenhed og afvekslende karakter fra de<br />
mere tætte bebyggelser på små grunde til de store patriciervillaer<br />
med deres parklignende haver. Planen skal sikre bevaringsværdig<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 5
eplantning mod fældning og rydning. Det er endvidere hensigten at<br />
bevare områdets tilbageværende kulturhistoriske spor fra svundne<br />
tiders handel, fi skeri og bådebyggeri. De smalle grunde med smutveje<br />
til kysten for dem der bor i baglandet sikres mod nedlæggelse<br />
og matrikulære sammenlægninger.<br />
Lokalplanen giver mulighed for, at der forsat kan ske småhusbyggeri<br />
nær kysten som naturligt er knyttet til det maritime miljø såsom<br />
bade- og bådehuse og at det sker i en tilpasset byggestil.<br />
Planen sikrer som minimum de eksisterende veje og stier som giver<br />
adgang til kystområdet eller som udgør en del af et sammenhængende<br />
vej- og stisystem. Der er ikke i lokalplanen planlagt nye<br />
stistrækninger langs kysten.<br />
Endelig giver lokalplanen mulighed for, at tilskyllede strandarealer<br />
kan matrikuleres og overføres til byzone.<br />
Eksisterende forhold<br />
Lokalplanområdet omfatter offentlige arealer, arealer ejet af grundejerforeninger<br />
og private på kyststrækningen fra Rønne Allé tæt<br />
på <strong>Svendborg</strong> centrum og mod vest til offentligt grønt område ved<br />
Vesterrøn.<br />
Lokalplanområdet afgrænses mod syd af kystlinien ved <strong>Svendborg</strong><br />
Sund og mod nord af den i lokalplanen fastlagte grænse. Den nordlige<br />
lokalplangrænse er placeret således at den netop ikke omfatter<br />
eksisterende eller fremtidig boligbebyggelse.<br />
hvor byggeret fi ndes i henhold til gældende ret. Området omfatter<br />
tillige de umatrikulerede tilskyllede kystnære arealer.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der i juni 2010<br />
foretaget en besigtigelse af alle ejendomme og særlig karakteristiske<br />
og bevaringsværdige træer er registreret. Besigtigelsen har<br />
endvidere givet et sammenhængende indblik i mangfoldigheden<br />
af havehuse, både- og badehuse samt småhavne, slæbesteder for<br />
småbåde og bro<strong>anlæg</strong>.<br />
Delområders karakter:<br />
• Rønne Allé - <strong>Svendborg</strong>sund broen.<br />
Store patriciervillaer med parklignende haver hvor terrænet er<br />
jævnt stigende fra kysten. Markant bevoksning med store solitære<br />
løvtræer.<br />
• Øreodden – Børges Allé<br />
Bebyggelsen veksler mellem tæt villabebyggelse til områder med<br />
tæt bebyggelse af byhuskarakter, enkelte sommerhuslignende fritidshuse<br />
og enkelte større villaer på store grunde. Terrænet varierer<br />
fra en synlig markant strandskråning til grunde med jævnt skrånen-<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 6
de terræn med terraseret bebyggelse. På strækningen fi ndes kun<br />
spredte men til gengæld meget fl otte solitære træer.<br />
• Rantzausminde lystbådehavn – Rantzausmindevej 167. Villaer<br />
beliggende tilbagetrukket fra den ca. 8 m stejle klint, dog med<br />
undtagelse af nr. 167 som er gravet ind i terrænet. Karakteristisk er<br />
den helt tilgroede skråning vekslende mellem siv og græsagtig bevoksning<br />
til buske og småtræer, som tilsammen danner en naturlig<br />
overgang mellem det mere naturprægede åbne land til byens mere<br />
friserede haver.<br />
Fælles for hele kyststrækningen er, at der på den overvejende del af<br />
ejendommene er udført en eller anden form for kystsikringsarbejder<br />
Patriciervillaer bag karakterfuld beplantning - Rønne Allé og Strandvejen<br />
Villaer, byhuse og sommerhuslignende bebyggelse ved Sætting<br />
Strandvej.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 7
Stislippe, som munder ud i<br />
strandareal<br />
Bebyggelse på toppen af strandvold - Rantzausmindevej - vest for<br />
Rantzausminde.<br />
i beton eller kampesten. Kystsikringen er ikke udformet så den sikre<br />
mod de lejlighedsvise oversvømmelser ( højest målte vandstand ca.<br />
205 cm ODV) men beskytter mod bølgeerosion.<br />
Stier :<br />
Inden for lokalplanområdet fi ndes ingen offentlige stier, men der er<br />
mulighed for adgang til kysten i de enkelte delområder via private<br />
fællesveje og private fælles stier. Endvidere er det karakteristisk, at<br />
der i forbindelse med tidligere udstykninger i området er sikret adgang<br />
til vandet via lange smalle grundstykker mellem udstykkende<br />
hovedejendom og kysten. Disse grunde er ikke udlagt til stier, men<br />
fungerer enkelte steder i praksis som sådan for lokale beboere. I<br />
denne lokalplan sikres disse smalle grunde mod matrikulære sammenlægninger<br />
med andre grunde.<br />
Mellem lokalplanens delområder er stinettet i højere grad udbygget<br />
f.eks. med en længere stistrækning mellem Strandhuse og Kildebæksvej.<br />
Der er ikke i denne lokalplan taget nye initiativer til sikring af en<br />
sammenhængende sti langs kysten.<br />
Følgende stistrækninger jf. kommunens vej og stiregister ligger<br />
inden for lokalplanens område eller grænser op til:<br />
• Privat fællesvej ved Solvænget, Skovsbostrand, Sætting<br />
Strandvej,<br />
• Privat fællessti ved Strandvej<br />
Servitutter og lokalplaner<br />
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforen-<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 8
Stilslippe som munder ud i lille<br />
opholdsplads<br />
lige med lokalplanen, fortrænges af planen.<br />
Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig<br />
betydning for virkeliggørelse af planen.<br />
Ved nærværende lokalplans endelige godkendelse vil dennes bestemmelser<br />
være gældende inden for nedenstående planers afgrænsning.:<br />
• Lokalplan nr. 149 – for et område ved Skovbostrand/Rantzausmindevej<br />
• Lokalplan nr. 244 for et område ved Kogtvedvænget<br />
• Byplanvedtægt nr. 1951-1 for del af <strong>Svendborg</strong> (Sætting<br />
Strandvej<br />
Til orientering er der følgende kystnære lokalplaner for kyststrækningen<br />
men ikke omfattet af nærværende lokalplan (kan ses på<br />
www.plansystem.dk):<br />
• Lokalplan nr. 210 – Rantzausminde lystbådehavn<br />
• Lokalplan nr. 311 – for et område ved Kogtvedgård<br />
• Lokalplan nr. 317 – Strandarealer ved Strandhuse<br />
• Lokalplan nr. 00.2.244 – for et område ved Kogtvedvænget<br />
Lokalplanens indhold<br />
Lokalplanens bestemmelser fastholder arealernes nuværende<br />
anvendelse som haver, fælles friarealer for boligbebyggelser, offentlige<br />
friarealer og et værft for lystbåde. Inden for lokalplanens<br />
område fi ndes kun få og korte strækninger med offentlig sti eller<br />
private fællesstier. Adgangen til kyststrækningen suppleres i større<br />
udstrækning ved at ejendomme tilbage i tiden ved udstykning til<br />
nye boligområder privatretligt har sikret sig smalle grundstykker ud<br />
til kysten for den oprindelige ejer. Disse adgange til kysten sikres i<br />
lokalplanens bestemmelser ved forbud mod matrikulære sammenlægninger.<br />
Lokalplanen fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse,<br />
bebyggelse, beplantning, hegning, terrænregulering og udstykning.<br />
Der er forbud mod opførelse af ny boligbebyggelse, men mulighed<br />
for renovering og opførelse af småhuse som bade – og bådehuse.<br />
Småhusene skal opføres i form og farver så de indpasser sig i<br />
kystmiljøet. Der skal anvendes materialer såsom træ med tagbeklædning<br />
i tagpap, eternit, begrønnede tage. Dog kan der bygges i<br />
murværk når særlige arkitektoniske krav gør sig gældende.<br />
Eksisterende lovlig bebyggelse er fortsat lovlig og kan vedligeholdes<br />
på normal måde, selv om den ikke overholder lokalplanens bestemmelser.<br />
Dog skal udvendige bygningsdele og sokkel, som ønskes<br />
malet, fremtræde i dæmpede jordfarver. Lovlig bebyggelse kan genopføres<br />
efter brand i samme omfang, udformning og udseende.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 9
I lokalplanen er udpeget særligt bevaringsværdig beplantning bestående<br />
af større sammenhængende plantninger af træer og buske<br />
og særligt store solitære træer som giver kyststrækningen karakter.<br />
De solitære træer er udpeget på baggrund af en vægtning af træets<br />
art, livslængde, sundhedstilstand og placering på grunden. De<br />
udpegede træer må ikke fældes eller beskæres uden forudgående<br />
tilladelse. Ved stormfald eller fældning af bevaringsværdige træer<br />
skal der efterplantes.<br />
Ved nyplantninger af træer skal der vælges arter som ved naturlig<br />
vækst ikke opnår en højde på mere end 6-8 meter, således udsigtsog<br />
nabogener forebygges.<br />
Der må etableres levende hegn af løvfældende buske i naboskel<br />
mellem de enkelte parceller, men hvor der er privat fællesvej eller<br />
sti på langs ad kysten må der på sydside af vej og sti kun plantes<br />
hæk på maksimal halvdelen af strækningen så udsynet opretholdes.<br />
Eksempel: Karaktergivende beplantning ved tidligere Kogtved Søfartsskole.<br />
Eksempel: Sammenhængende beplantning på klint ved Rantzausmindevej.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 10
De levende hegn skal bestå af naturprægede plantearter, der som<br />
art naturligt ikke bliver højere end ca. 1,5 m eller som er velegnede<br />
til klipning som hæk.<br />
Eksempler på planterarter er:<br />
Bøg , Fagus silvatica<br />
Avnbøg, Carpinus betulus<br />
Naur, Acer campestere<br />
Liguster, Ligustrum vulgara<br />
Spirea, Spirea cineria<br />
Snebær, Symphoricarpos albus.<br />
Fjeldribs, Ribes alpinum<br />
Klitrose, Rosa pimpinellifolia,<br />
Carolinarose, Rosa carolina<br />
Skinnende rose, Rosa nitida<br />
Der må etableres faste hegn eller levende hækplantning i naboskel<br />
inden for lokalplanområdet. Dog skal disses højde begrænses<br />
til max. 120 cm for at sikre bedst mulig udkik langs kysten fra de<br />
enkelte grunde. Der må ikke opsættes pigtråd eller andre spidse<br />
genstande som signalerer forbud mod passage, hvor den i øvrigt er<br />
sikret i henhold til anden lovgivning.<br />
Der kan ske oplæg på land af kajakker og joller hele året, men ikke<br />
kølbåde og større motorbåde. Ud over opbevaring af joller kan der<br />
på arealerne fi nde maritime aktiviteter sted, der har relation til<br />
sejlads og fritidsfi skeri. Dette kan være opbevaring og tørring af<br />
garn og ruser. Der må ikke inden for området opsættes master som<br />
f.eks. antenner dog undtaget én fl agstang pr. ejendom. Paraboler,<br />
solfangere inden for området tillades ikke med mindre de placeres<br />
ikke-synligt fra sundet.<br />
Kystbeskyttelse kan kun ske, såfremt der kan opnås tilladelse fra<br />
Kystdirektoratet i hvert enkelt tilfælde.<br />
Der kan ikke fi nde yderligere udstykning sted inden for lokalplanområdet<br />
i strid med lokalplanens principper.<br />
Lokalplanens sammenhæng med anden<br />
fysisk pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
<strong>Kommune</strong>planen<br />
Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur<br />
virkeliggøres.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 11
Rammebestemmelser<br />
Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde:<br />
01.01.B4.150 Boligområde Strandvej/Niels Juelsvej<br />
02.01.B1.798 Boligområde Sonnesvej<br />
02.01.B1.762 Boligområde Sundbakken<br />
02.01.C2.128 Blandet bolig- og erhverv Kogtvedvænget<br />
02.10.B1.575 Boligområde Skovsbostrand<br />
07.02.B1.314 Boligområde Rantzausmindevej, syd<br />
07.02.B1.283 Boligområde Rantzausmindevej<br />
Fælles for rammeområderne gælder, at fremtidigt byggeri begrænses<br />
i overensstemmelse med denne lokalplan, således at udvidelse<br />
eller nye beboelsesejendomme ikke kan ske inden for lokalplanens<br />
område. Dog kan arealer inden for lokalplanens område medregnes<br />
i bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom.<br />
Badebroer og båderamper<br />
Denne lokalplan indeholder ikke bestemmelser om bade- og bådebroer<br />
samt båderamper, da administrationen sker under anden<br />
lovgivning end Planloven. Men da disse <strong>anlæg</strong> udgør en væsentlig<br />
del af det maritime miljø og maritime anvendelse omtales i uddrag<br />
regler og muligheder for sådanne <strong>anlæg</strong>:<br />
Broer:<br />
Opsætning af bade- og bådebroer, er reguleret af “Bekendtgørelse<br />
om bade- og bådebroer” nr. 232 af 12. marts 2007.<br />
Åbne pælebroer anlagt før 1975 er lovlige, hvis de er opført som<br />
enkeltbro uden sidebroer, maksimalt 50 m lange og ud til højst 1,5<br />
m vanddybde og har eksisteret kontinuerligt siden da, også selv om<br />
der ikke foreligger en tilladelse.<br />
Etablering af nye og renovering/udbygning af gamle bade- og bådebroer<br />
under 50 meters længde kræver en tilladelse fra kommunen.<br />
Hvis man ønsker opført en mole eller lignende eller hvis broen er<br />
længere end 50 m, skal <strong>anlæg</strong>get godkendes af Kystdirektoratet.<br />
Åbne pælebroer anlagt før 1975 er lovlige, hvis de har eksisteret<br />
kontinuerligt siden da, også selv om der ikke foreligger en tilladelse.<br />
• Kysterne er inddelt i tre zoner vist på kort i kommuneplanen<br />
med farverne grøn, gul og rød og administration af bade- og bådebroer<br />
baseres på denne inddeling.<br />
• Inden for kyststrækninger angivet som grøn kan der efter<br />
specifi cerede retningslinjer og på en række vilkår gives tilladelse til<br />
opsætning af nye bade- og bådebroer eller til renovering/udbygning<br />
af eksisterende. Nærværende lokalplans kyststrækning er i sin helhed<br />
beliggende i kommuneplanens grønne zone.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 12
Båderamper:<br />
Denne lokalplan indeholder som udgangspunkt ikke forhold omfattet<br />
af Lov om Kystbeskyttelse. Der henvises alene til at ethvert <strong>anlæg</strong><br />
i overgangszonen mellem kyst og land i henhold til LBK nr. 267 af<br />
11. marts 2009 kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Eksempler<br />
herpå kan være ønske om kystsikring af bolig, større forandringer<br />
af eksisterende kystsikringer, <strong>anlæg</strong> af slæbesteder, bådelifter mm.<br />
Kystnærhedszone<br />
Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven og omfatter alene<br />
landzonearealer og sommerhusområder i kystområderne. Alle matrikulære<br />
arealer i denne lokalplan er i sin helhed beliggende i byzone<br />
og eventuelle nye arealer der måtte fremkomme ved arealberigtigelser<br />
udført af landinspektører skal overføres til byzone.<br />
Kystkulturmiljøregistreringer<br />
Der er kystkulturmiljøer med særlig kulturhistorisk interesse, der er<br />
berørt af det udpegede lokalplansområde eller grænser op til lokalplanområdet:<br />
Området omkring Lunden<br />
En afl ang bolværkssat havn for lystfartøjer. Kun lodsejerne i de<br />
omgivende ejerlav kan bruge havnen. Havnen, der er <strong>Svendborg</strong>s<br />
første lystbådehavn, er udgravet i en tidligere lille tilmudret bugt.<br />
Det er sjældent at private huse i så udpræget grad har egen lukket<br />
havn.<br />
Villaer langs Strandvejen<br />
Velhaverkvarter hvor kun A.E. Sørensens villa, opført i 1930’erne,<br />
er registreret som maritim kultur. Det dyre og store byggeri i byens<br />
mest attraktive kvarter blev bygget af A.E. Sørensen, der var byens<br />
største skibsreder i nyere tid (ca. 1930 – 60). Den maritime kultur<br />
knytter sig til familiens rederi-virksomhed, som har manifesteret<br />
dette stykke arkitektur.<br />
Strandhuse og Lille Strandhuse<br />
Meget blandet bebyggelse med ældre huse og få nye luksushuse<br />
med rester af det gamle fi skerimiljø i beskadiget form. Langs hele<br />
kysten lå førhen mange fi skepladser direkte på sandstrand, hvorfra<br />
der mest blev fi sket med ruser og derfor ikke det store behov for<br />
egentlige stejlepladser (til rensning og tørring af garn).<br />
Kystkulturmiljøet indeholder en række reminiscenser bl.a. redskabshuse,<br />
et fyrtårn, bådebyggerier bl.a. John Madsens Bådebyggeri<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 13
Madsens Bådeværft, sømærket og fi skeskure i træ ved Strandhuse og Øreodden er bevaringsværdige elementer<br />
fra <strong>Svendborg</strong>s kystkultur<br />
Den tidligere Kogtved Søfartsskole afspejler forsat <strong>Svendborg</strong>s maritime tilknytning<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 14
samt fi skerskure. Ved Øreodden har der ligget en badeanstalt, som<br />
igen i 2009 er genopstået med omklædningsfaciliteter og bro<strong>anlæg</strong>.<br />
Lille Strandhuse er en kystfi skerbebyggelse placeret ved en smal<br />
jordvej. På vandsiden af vejen ligger fi re små huse, hvoraf to, nr. 3<br />
og 5, er fra 1882. Alle fi re huse har plæne mod vandet, der ender i<br />
et lille slæbested.<br />
Af matrikelkortet fremgår at mange af de oprindelige slæbesteder<br />
og småhavne i tidens løb er sandet til og blevet omdannet til havearealer.<br />
Sandhagen (Strandhuse Vest)<br />
Området strækker sig vest for Strandhusevejen hen over Kildebæksvej<br />
til Lille Eng. Området er karakteristisk for dele af den<br />
nordre kyst af <strong>Svendborg</strong>sund-området. Bebyggelsen lukker fl ere<br />
steder af for strandadgang, og består her af fi sker- og småhuse,<br />
samt af nyere luksusprægede boliger med direkte adgang til stranden.<br />
Den offentlige sti, der løber i østenden af området, er stort set<br />
afskåret fra vandet. Der ligger enkelte gamle fi skerhytter på grundene<br />
der formodentlig bruges som private lysthuse<br />
Kogtved Søfartsskole<br />
Den nu nedlagte søfartsskole vurderes i Fyns Amts kystkulturmiljøregistrering<br />
til at være et vigtigt islæt i kystmiljøet ved <strong>Svendborg</strong>sund<br />
vest for broen.<br />
Tankefuld<br />
Ifølge Kystkulturmiljøregistreringen er området ved Tankefuldskoven<br />
udpeget som interessant blandet kystkulturmiljø. Fra Rantzausmindevej<br />
løber Tankefuldvejen vinkelret ned på kysten. Mod vest ligger<br />
et lille græsklædt område med to skure og fra området er der en<br />
træbro ud i vandet. I beboelseshuset øst for vejen boede Tankefuld<br />
lodsen.<br />
Lodseriet er i dag borte, men indtil 1947 boede lods Andersen i<br />
huset, og havde lodsbåden liggende udfor huset ved en bro, der nu<br />
er borte. Beboerne i huset fortæller, at der på stranden ved grunden<br />
fi ndes en betonklods, hvor fl agstangen til kommunikation med<br />
skibene stod. Tankefuld brolaug ejer den nuværende bro, der er en<br />
ganske almindelig træbro. Området er et af de få steder på denne<br />
kyst, hvor der er fri adgang til herlighedsværdien.<br />
Fiskop Huse fi skerleje<br />
Området vurderes i Fyns Amts Kystkulturmiljøregistrering til at<br />
være et område af stor interesse. Fiskop Huse blev bebygget i slutningen<br />
af 1800-tallet og en del af beboerne var fi skere. Hus nr. 27<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 15
Gammelt fi skehus i hvidmalet tagpap og lille bådehavn ved Fiskopvej<br />
Lille fi skehavn med restaureret halvtag, som en del af tangdige beliggende ved Fiskopvej.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 16
ca. midt i området er dateret 1905. I dag er en del af fi skeredskabsog<br />
bådehusene bevaret og vedligeholdt andre er nyopførte samme<br />
sted. Grundene er smalle, hvilket er en indikation af ældre fi skerbebyggelse.<br />
Dele af kystområdet er fuldstændigt kystsikret med<br />
betonmure, der dog har bevaret fi skernes gamle ad hoc løsninger,<br />
og derfor udgør et spændende visuelt kystområde.<br />
Af helheder i miljøet kan nævnes strækningen Fiskopvej 21-27 som<br />
rummer en tidligere stejleplads nu grønt område, et stort redskabshus<br />
i to etager, endnu en stejleplads med bundgarnspæle, havn og<br />
et smukt og sjældent stråtækt redskabshus eller -lade, hvis bagvæg<br />
udgøres af et meget gammelt tangdige. Den 30 m lange havn antages<br />
at være lige så gammel som miljøet, men hvornår den fi k sin<br />
nuværende udseende vides ikke. Tangdiget er mellem 2 og 3 meter<br />
højt. Det står i strandkanten og fungerer som væg og som læ for<br />
vestenvinden. Som helhed er områdets bevaringstilstand meget fi n.<br />
Broerne er nye, slæbestederne er betonstøbt og kampestenmurede.<br />
Området har en høj bevaringsværdi, da det umiskendeligt rummer<br />
bevarede elementer af en forsvunden kultur (fi skeriet), men samtidig<br />
er omdannet til at kunne fungere i nutidig sammenhæng og<br />
derfor vurderes ikke at være truet.<br />
Save<br />
Af Kulturarvsstyrelsens registrant fremgår det at bygninger på Solvænget<br />
26 er registreret, dog angivet uden bevaringsværdi.<br />
Naturbeskyttelsesinteresser<br />
Der er ikke i lokalplanområdet registreret naturbeskyttede lokaliteter.<br />
Arkæologiske interesser.<br />
Der forekommer ingen registrerede fortidsminder indenfor lokalplanens<br />
område. Selvom der ingen fortidsminder er registreret, giver<br />
topografi en et fi ngerpeg om kystzonens arkæologiske potentiale,<br />
og kan derfor forventes at gemme på bebyggelseslevn og grave fra<br />
stort set alle forhistoriens perioder.<br />
Ved påbegyndelse af bygge- og <strong>anlæg</strong>sarbejder i lokalplanområdet<br />
kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i<br />
henhold til Museumslovens § 25 anmode <strong>Svendborg</strong> Museum om at<br />
tage stilling til, hvorvidt jordarbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.<br />
Museet skal herpå inden 4 uger komme med en udtalelse,<br />
der i givet fald vil blive baseret på en arkæologisk undersøgelse.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 17
Miljøforhold<br />
Jordforurening<br />
Det tidligere Fyns Amt, nu Region Syddanmark har gennemført en<br />
forureningsvurdering af ejendomme i lokalplanområdet.<br />
Enkelte matrikler i lokalplansområdet er kortlagt som forurenede<br />
grunde på vidensniveau 1, mistanke om forurening på baggrund af<br />
tidligere tiders erhvervsaktiviteter, eller vidensniveau 2, konstateret<br />
forurening efter undersøgelser. Alle kortlægningerne er sket pga.<br />
stejle- og tjærepladser.<br />
Før der kan gives tilladelse til bygge- og <strong>anlæg</strong>sopgaver på kortlagte<br />
arealer, skal der ansøges om og gives en tilladelse efter § 8 i<br />
Jordforureningsloven.<br />
Hvis et areal ikke er kortlagt, er det ikke en sikkerhed for arealet<br />
ikke er forurenet.<br />
Et areal kortlægges, når Region Syddanmark er bekendt med, at der<br />
har foregået forurenende aktiviteter på arealet, både historisk og<br />
nutidigt, eller der er udført undersøgelser på arealet, som har påvist<br />
forurening.<br />
Trafi kstøj<br />
Ingen relevans i forhold til den bevarende karakter af denne lokalplan.<br />
Virksomhedsstøj<br />
Ingen relevans i forhold til den bevarende karakter af denne lokalplan.<br />
Spildevandsforhold<br />
Ingen relevans i forhold til den bevarende karakter af denne lokalplan.<br />
Kystnære arealer<br />
Eksisterende byzoneområder er ikke omfattet af kystnærhedszonen.<br />
For de kystnære dele af byzonerne gælder Planlovens § 11a, stk. 4,<br />
der pålægger byrådet at vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold,<br />
så ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, så der<br />
tages hensyn til naturinteresser, samt der sikres offentlig adgang til<br />
kysten. Der er ikke med lokalplanen givet tilladelse til bebyggelse,<br />
der vil påvirke kysten i væsentlig grad.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 18
Miljøscreening<br />
Der er i henhold til § 3, stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af Planer<br />
og Programmer foretaget en screening for at se, om der er behov<br />
for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene. Konklusionen af<br />
screeningen er, at der ikke er behov for en nærmere undersøgelse<br />
af miljøforholdene, idet planen alene fastlægger bestemmelser af<br />
bevarende karakter og mulighed for småhusbyggeri i et omfang og<br />
udseende, der kan indpasses uden væsentlig indvirkning på kystnære<br />
miljø<br />
Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.<br />
Beslutningen om at der ikke skal foretages en miljøvurdering bekendtgøres<br />
samtidigt med fremlæggelse af lokalplanforslaget. Efter<br />
planlovens § 58, stk.1, nr. 4, kan beslutningen om miljøvurdering<br />
påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.<br />
Skriftlige klager sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade<br />
15, 4. sal, 1360 København K, eller sendes som e-mail til<br />
nkn@nkn.dk. Klager skal være modtaget inden 4 uger fra afgørelsens<br />
offentliggørelse.<br />
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling<br />
af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter<br />
modtagelsen af klagen sende dig en opkrævning på gebyret. Naturog<br />
Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før<br />
gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan fi ndes på<br />
Natur- og Miljøklagenævnet hjemmeside www.nkn.dk.<br />
Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din<br />
klage.<br />
Såfremt afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sag <strong>anlæg</strong>ges<br />
senest 6 måneder efter offentliggørelsesdato.<br />
Klageberettiget er Miljøministeren og enhver med retlig interesse i<br />
sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer.<br />
Klage skal være indgivet skriftligt til Natur- og Miljøklagenævnet<br />
inden 4 uger regnet fra datoen for offentliggørelsen af forslaget<br />
til lokalplan.<br />
Tilladelser fra andre myndigheder<br />
Realisering af lokalplanens bestemmelser kræver ikke tilladelse fra<br />
andre myndigheder end kommunen.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 19
Bestemmelser<br />
§ 1 – Lokalplanens formål<br />
§ 2 - Lokalplanens område<br />
og zonestatus<br />
I henhold til Lov om Pl<strong>anlæg</strong>ning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21.<br />
juni 2007) fastsættes hermed<br />
følgende bestemmelser for nævnte område.<br />
§ 1.Lokalplanens formål<br />
1.1. Lokalplanen har til formål<br />
- At sikre de åbne have- og strandarealer mod yderligere boligbebyggelse.<br />
- At sikre områdets anvendelse til haver, friarealer, stier samt bevaring<br />
af særlig værdifuld beplantning.<br />
- At sikre, at renovering og nyetablering af have-,bade- og bådehuse<br />
sker med respekt for landskabets karakter, åbenhed og at<br />
det sker i et omfang, udformning, materialevalg og farver tilpasset<br />
kyststrækningens landskabelige- og maritime miljø.<br />
- At sikre at ændringer af eksisterende terræn sker med respekt for<br />
det oprindelige kystmiljø<br />
- At sikre områdets maritime kulturmiljøer med stejlepladser, fi skehuse,<br />
-hytter, bådeværft, og bådehavne.<br />
- At sikre eksisterende adgange til kysten ad private og offentlig<br />
stier og sikre sundudsigten fra disse.<br />
- At sikre, at de karakteristiske smalle grunde ikke forsvinder gennem<br />
matrikulære sammenlægninger.<br />
§ 2. Område- og zonestatus<br />
2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1- 5 og omfatter<br />
matr.nre.:<br />
Skt. Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorde<br />
Matr.nre: 1ly, 1nv, 1ny, 15v, 15af<br />
Del af matr.nre: 1b, 1ct, 1cz, 1cæ, 1cø, 1da, 1dd, 1de, 1dq, 1dr,<br />
1dv, 1ek, 1es, 1ex, 1ft, 1fu, 1fæ,1hr,1nt,15b,15g,15h, 16p,17b,17c,<br />
24a,24q,25a,25b,25c, 25d, 25f, 25m, 25p, 25v, 25x, 26b, 26c, 26f<br />
,26m, 26ø, 26aa, 27c, 27m, 27n, 27q , 28c, 28d, 28r, 28s, 4ak,<br />
4az, 4b, 4d, 4g, 4q, 5a, 5ac, 5q<br />
Skovsbo by, Egense<br />
Matr.nre: 17ai, 17al, 17bd, 17bf, 33aø, 37g,<br />
Del af matr.nre: 17ah, 17f, 17g, 17k,17l,17m,17n,17t,17x, ,33c,<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 20
§ 3 – Lokalplanområdets<br />
anvendelse<br />
§ 4 – Udstykninger<br />
33l, 33m,33n, 34af, 34ag, 34al, 34d,<br />
34e, 34f, 35b, 35c, 35d, 35e, 35f, 35h, 36a, 36e, 36f, 36g, 37b,<br />
37c, 37g, 37l, 38b, 38c, 40b, 47e, 47g, 47i, 47p, 47q, 47r, 47s<br />
Egense By, Egense<br />
Del af matr.nre: 32b, 32d, 32e, 32f, 32g, 33d, 33e, 33g, 33k, 33m,<br />
33n, 34f, 34g, 34h, 34z, 34æ, 35a, 35g,<br />
Samt alle umatrikulerede strandarealer i tilknytning hertil samt<br />
alle parceller, der udstykkes fra ovennævnte ejendom efter den<br />
xxxxxxxxxxxx<br />
2.2. Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan<br />
bliver de umatrikulerede strandarealer overført til byzone.<br />
§ 3. Områdets anvendelse<br />
3.1. Området må kun anvendes til haver, offentlige og private fælles<br />
friarealer, maritime fælles<strong>anlæg</strong> (bådeværft) samt til privat- og offentlig<br />
sti.<br />
3.2 Der må ikke opføres anden bebyggelse end have-, bade- og bådehuse<br />
eller lignende småhuse der naturligt hører hjemme i haver<br />
til beboelsesejendomme eller bygninger der rummer funktioner der<br />
hører til i de bevaringsværdige kystkulturmiljøer<br />
3.3 Der kan på de enkelte ejendomme ske oplag med tilknytning til<br />
det maritime miljø som bådeværft, opbevaring og tørring af garn og<br />
ruser samt ophaling af mindre både<br />
4. Udstykninger<br />
4.1. Udstykning må ikke fi nde sted i strid med lokalplanens overordnede<br />
mål.<br />
4.2. Der kan ske udstykning og arealoverførsel såfremt ny boligbebyggelse<br />
kan placeres på den del af matriklen som ligger uden<br />
for lokalplanens område Der kan udmatrikuleres med henblik på at<br />
skaffe adgang til kysten.<br />
4.3. Smalle grunde/parceller der strækker sig fra kysten til ejendomme<br />
bag 1. række skal bevares som en del af kulturmiljøet.<br />
Sammenlægning af smalle matrikler (typisk under 10 meters<br />
bredde) matrikler må ikke fi nde sted i strid med bevaringsinteressen<br />
for de smalle grunde mellem kyst og baglandet.<br />
4.4 Madsens bådeværft - del af matr. nr 26ø, Skt.Jørgens, Svend-<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 21
§ 5 – Sti- og parkeringsforhold<br />
§ 6 – Lednings- og antenneforhold<br />
§ 7 - Bebyggelsens omfang<br />
og placering<br />
borg Jorde) kan udstykkes, såfremt det sker med henblik på videreførsel<br />
af værftsfunktionen i et fælleslaug eller lignende.<br />
§ 5. Sti- og parkeringsforhold<br />
5.1. De i redegørelse nævnte private private veje og -stier skal<br />
bevares og hvor det er hensigtsmæssigt udbygges og forbindes til<br />
andre boligområders lokale stinet (evt. nødvendig ekspropriation vil<br />
ske med hjemmel i vejlovgivningen).<br />
5.2. Der må ikke etableres parkeringspladser inden for lokalplanområdet.<br />
§ 6. Lednings- og antenneforhold<br />
6.1. Der må ikke opsættes master og lignende tekniske <strong>anlæg</strong> med<br />
undtagelse af transformere, elskabe, pumpehuse o.lign, som ved<br />
beklædning med træ, begrønnet trådnet eller lign. gør at de ikke<br />
virker visuelt forstyrrende.<br />
§ 7. Bebyggelsens omfang og placering<br />
7.1. Inden for lokalplanens område kan der pr. ejendom opføres i<br />
alt 20 m2 småhuse og overdækninger. Eksisterende lovligt opført<br />
bebyggelse kan dog tillades erstattet med en ny konstruktion med<br />
samme størrelse, placering, størrelse og omfang. Det samme gør<br />
sig gældende i tilfælde at en bygning nedbrænder. I beregning af<br />
nyt byggeri medregnes eksisterende småhuse og overdækninger<br />
inden for lokalplanområdet.<br />
7.2. Ny bebyggelse, som ikke erstatter tidligere byggeri på samme<br />
sted, skal opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets<br />
generelle bestemmelser om udhuse og overdækninger, dog må ny<br />
bebyggelse ikke opføres i mere end én etage og intet punkt af bygningens<br />
ydervæg eller tag må gives en højde, der overstiger 3,5 m i<br />
forhold til det omgivende terræn.<br />
Bebyggelse må af hensyn til lejlighedsvis høj vandstandgerne placeres<br />
på hævet fundament, dog må gulvniveau max. hæves 0,5 m<br />
over det omgivende terræn. Højden på fundamentet indgår i bygningens<br />
samlede højde.<br />
7.3 Bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke indrettes med<br />
rindende vand eller toilet eller på anden vis gives en indretning, så<br />
bygning får karakter af sommerhus eller gæstehus.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 22
§ 8 - Småhusbebyggelsens<br />
ydre fremtræden<br />
§ 9 - Ubebyggede arealer<br />
7.4 Hævede opholdsarealer godkendes ikke i lokalplanområdet.<br />
§ 8. Småhusbebyggelsens ydre fremtræden<br />
8.1 Småhusbygninger skal, såfremt ikke særlige forhold taler herfor,<br />
opføres som klinkbyggede eller ”én på to” træhuse .<br />
8.2. Bygningers tage skal gives 15- 30 graders hældning.<br />
8.3. Tagbeklædning skal være tagpap i farverne sort, mørkegrå<br />
eller mørke grøn. Der kan alternativt etableres tage med vækstlag<br />
for etablering af græs og urtetage og der kan anvendes tegl såfremt<br />
dette materiale fi nder anvendelse på hovedejendom, dog ikke<br />
blanke og refl ekterende tegl.<br />
8.5. Udvendige bygningsdele herunder tag og sokkel, som ønskes<br />
malet, skal fremtræde i dæmpede jordfarver (varme nuancer af rødgrøn-brun<br />
eller sort).<br />
8.6. I lokalplanområdet må der ikke ske nogen form for erhvervsmæssig<br />
skiltning eller opsætning af reklamer.<br />
§ 9. Ubebyggede arealer<br />
Bevaringsværdig beplantning:<br />
9.1. Solitære træer eller beplantningsgrupper angivet på kortbilag<br />
må ikke fjernes uden tilladelse fra byrådet. Der skal i tilfælde af<br />
ælde eller stormfald ske genplantning med samme karaktergivende<br />
løvtræsarter. (Skygge- og udkiksgener betragtes som udgangspunkt<br />
ikke som en saglig begrundelse for ønske om tilladelse til fældning).<br />
9.2. I beplantningsgrupper må der foretages almindelig foryngelse<br />
gennem 1/3 beskæring og 1/3 udtynding, som sikrer beplantningens<br />
vedblivende karakter.<br />
9.3. De bevaringsværdige solitære træer må ikke beskæres uden tilladelse.<br />
Dog må enkelte udgåede eller fl ækkede grene med diameter<br />
mindre end 15 cm bortskæres.<br />
9.4. Der må under bevaringsværdige træers drypzone (kronens omfang)<br />
ikke ske terrænændringer, <strong>anlæg</strong>ges faste belægninger eller<br />
ske tung transport, hvorved træernes højtliggende rodnet beskadiges.Ny<br />
beplantning:<br />
9.5. Nyplantning af træer må kun ske ved anvendelse af arter hvis<br />
naturlige vækst er begrænset til 6-8 meter med henblik på forebyggelse<br />
af væsentlige udsigts- og skyggegener for naboer. (Der må<br />
ikke anvendes særligt hurtigtvoksende træer som pil, poppel, gran<br />
o. lign.).<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 23
Hegn i skel og læhegn:<br />
9.6. Hegn i naboskel må ikke overstige 1,2 m i højden. Det må<br />
udføres af rafter, plankeværk opsat i ”én på to” eller anden transparent<br />
karakter (se plantevalg side 11 i redegørelsen). Levende hegn i<br />
skel skal bestå af løvfældende buske/hegnsplanter uden torne, som<br />
er egnede til klipning (se plantearter side 11 i redegørelsen).<br />
9.7. Hegn på langs med kyst må alene ske som transparent trådhegn,<br />
støbejernshegn etc.<br />
Hegning langs offentlig vej eller sti og privat fællesvej eller sti<br />
9.8. På nordside af vej og sti må der i hele grundens bredde opsættes<br />
havestakitter på max 120 cm´s højde eller plantes buske<br />
hvis naturlige vækst er begrænset til maks. 120 cm eller som er<br />
egnet til at blive klippet. (bøg, navr, liguster, spirea, roser) i samme<br />
højde.<br />
På sydside af vej og sti kan der tilplantes med buske og hække som<br />
naturligt hører hjemme i en prydhave, dog skal mindst halvdelen af<br />
strækningen friholdes helt til sikring af et frit udsyn over sundet<br />
9.9. Faste hegn må ikke forsynes med pigtråd eller lign. afværgeforanstaltninger,<br />
hverken på toppen eller ende mod kyst og der må<br />
ikke anvendes levende hegn med tornet vækst.<br />
9.1o. Faste hegn skal fremstå i natur eller farver som trykimprægneret<br />
træ eller mørk farve fra jordfarveskalaen.<br />
Terræn<br />
9.11. Der må ikke foretages terrænændringer i overgangszonen<br />
mellem kyst og land uden tilladelse.<br />
9.12. Der kan foretages terrænregulering op til 30 cm. Terrænændringer<br />
over 30 cm kræver godkendelse på baggrund af en samlet<br />
terrænreguleringsplan.<br />
Belysning<br />
9.13. Der må kun anvendes lav parkbelysning ( max. 80 cm over<br />
terræn) med dæmpet ikke blændende karakter i haver og på trappe<strong>anlæg</strong>.<br />
Der må ikke anvendes lyseffekter af nogen art der kan<br />
forveksles med søfartsafmærkninger eller på anden måde virker<br />
forstyrrende for sejladsen på <strong>Svendborg</strong> Sund.<br />
Oplag<br />
9.14. Der kan på den enkelte ejendom tillades henstilling af kajakker,<br />
joller og lignende til brug for maritime aktiviteter.<br />
Større både (over 20 fod ) må ikke henstilles på land undtaget herfra<br />
er både under reparation på Madsens Bådeværft ( del af matr.<br />
nr 26ø, Skt. Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorde)<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 24
§ 10 Ophævelse af gældende<br />
planer<br />
§ 11 Servitutter<br />
§ 12 Grundejerforeninger<br />
9.15. Køretøjer og campingvogne må ikke henstilles/opbevares inden<br />
for lokalplanens område ligesom der ikke må ske skæmmende<br />
oplag.<br />
9.16. Der kan ske midlertidigt og begrænset oplag af garn, ruser,<br />
bundgarnspæle, tømmer til bro<strong>anlæg</strong> o. lignende til brug for maritime<br />
formål.<br />
Andet:<br />
9.17. Der må ikke opstilles tekniske <strong>anlæg</strong> af skæmmende karakter<br />
eller med refl ekterende overfl ader synligt fra <strong>Svendborg</strong> Sund.<br />
§ 10. Ophævelse af gældende planer<br />
10.1 Ved byrådets endelige vedtagelse af lokalplan nr. 533 ophæves<br />
nedenstående planer inden for nærværende plans område:<br />
• Lokalplan nr. 149 – for et område ved Skovbostrand/Rantzausmindevej<br />
• Lokalplan nr. 244 for et område ved Kogtvedvænget<br />
• Byplanvedtægt nr. 1951-1 for del af <strong>Svendborg</strong> Sætting<br />
Strandvej<br />
§ 11. Servitutter<br />
11.1. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er<br />
uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.<br />
§ 12 Grundejerforening<br />
12.1. Bestemmelser for grundejerforeninger oprettet i henhold til<br />
eksisterende lokalplaner opretholdes uændret ved denne lokalplans<br />
vedtagelse.<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 25
Lokalplanens retsvirkninger<br />
Efter offentliggørelse af den endelig vedtagne lokalplan må ejen-<br />
domme, der er omfattet af planen ifølge Lov om pl<strong>anlæg</strong>ning § 18<br />
kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse<br />
med planens bestemmelser.<br />
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte<br />
som hidtil.<br />
Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de<br />
<strong>anlæg</strong> med videre, der er indeholdt i planen.<br />
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af<br />
lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer<br />
den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt)<br />
ved lokalplanen.<br />
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved<br />
tilvejebringelse af en ny lokalplan.<br />
Vedtagelsespåtegning<br />
Således vedtaget af <strong>Svendborg</strong> Byråd den 30. august 2011<br />
P.b.v.<br />
E.b<br />
Jan Carlsson<br />
kontorchef<br />
I medfør af lovbekendtgørelse 883 af 18. august 2004 begæres<br />
lokalplanen tinglyst på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen<br />
jf. §2 samt på de ejendomme, der er udstykket efter den 30.<br />
august 2011.<br />
<strong>Svendborg</strong> Byråd<br />
p.d.v.<br />
E.b<br />
Jan Carlsson<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 26
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 27
Eksempler på bevaringværdig og karaktergivende beplantning fra besigtigelse - 2008/2010<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 28
Eksempler på småhuse fra besigtigelse - 2008/2010<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 29
Eksempler på slæbesteder og bådehuse fra besigtigelse - 2008/2010<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 30
Detaljer fra haven og det maritime miljø fra besigtigelse - 2008/2010<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 31
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> - Kultur og Plan - august 2011 32
Bilag: 14.2. Rev.1.aug_Notat med indsigelser og besvarelser til<br />
UKP.pdf<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 185773/11
Notat – Indsigelser i offentlighedsfasen til lokalplanforslag nr. 533 ‐<br />
Landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten<br />
Bilag til UKP´s møde den 9. august 2011 til endelig vedtagelse<br />
Administrationens forslag til besvarelse af indsigelser:<br />
Generelle spørgsmål til besvarelse:<br />
A. Lokalplanens afgrænsning er foretaget med udgangspunkt i bevaring af de åbne landskaber og<br />
haver mod kysten. Der er på den samlede strækning mellem Rønne Allé og Rantzausmindevej 167<br />
stillet spørgsmål til hvorfor visse delstrækninger ikke er medtaget i lokalplanen.<br />
Administrationen kan oplyse at det skyldes at disse delstrækninger af Rantzausmindekysten i<br />
forvejen er omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinie eller er omfattet af<br />
gældende lokalplaner med bestemmelserne der sikre mod store forandringer af de åbne arealer<br />
tæt på kysten. Endvidere har kommunen vurderet det hensigstmæssigt og som en styrkelse af<br />
denne lokalplans indhold, at focusere lokalplanens bestemmelser til at omhandle landskabelige og<br />
kulturhistoriske interesser. Såfremt lokalplanens område besluttes udvidet, som resultat af<br />
indsigelser vil det med stor sandsynlighed kræve fornyet høringsperiode.<br />
B. Lokalplanens matrikelkort er ikke i overensstemmelse med de virkelige forhold i marken.<br />
Administrationen oplyser, at lokalplaners kortbilag som oftets er behæftet med disse<br />
unøjagtigheder i skelenes beliggenhed, idet kommunens kortbilag opdateres via Matrikelstyrelsens<br />
GIS‐data. Uoverensstemmelser kan typisk opstå såfremt der ikke er sket skelforandringer i et<br />
område i nyere tid og derfor mangler digitale indberetninger. Enhver der ønsker en præcis viden<br />
om sine skel er derfor henvist til en berigtigelse via landinspektør for egen regning.<br />
C. Stistrækninger savnes på kortbilagene og der gøres indsigelse mod strækning vist på kortbilag 5<br />
for matr. nr 36 e.<br />
Administrationen kan oplyse at de på lokalplanens kortbilag angivne stier er sket med<br />
udgangspunkt i kommunens vej‐ og stiregistre, som registrerer både offentlige stier og private<br />
fælles stier ( begge stikategorier er tilgængelige for offentligheden ). Vej‐ og stiregistret a jourføres<br />
af kommunen med bistand fra landinspektørfirma.<br />
Indsigelse imødekommes for matr.nr 36e, idet landinspektør oplyser at det beror på fejl i<br />
registranten.<br />
Endvidere har det i forbindelse med lokalpl<strong>anlæg</strong>ningen været vurderet om der kunne skabes nye<br />
og hensigtsmæssige stiforbindelser i forhold til de eksisterende strækninger. I dette arbejde har der<br />
ikke vist sig oplagte muligheder for forbedringer, hvorfor de allerede eksisterende stiers<br />
fastholdelse prioriteres højt. Skulle udviklingen give nye muligheder kan disse forsat gennemføres<br />
med udgangspunkt i lokalplanens målsætning og ved anvendelse af vejlovens bestemmelser.
D. Bevaringsværdige bygninger i SAVE. Administrationen kan oplyse at en gennemgang af<br />
lokalplanens SAVE registreringer for bevaringsværdige ejendomme alene har resulteret i enkelte<br />
bygningen, men som ikke har fået højste vurderinger i kategoeriene 1‐4, som er de bygninger<br />
hvortil der knytter sig bestemmelser som varetages af kommunens administration når ejer ønsker<br />
nedrivning eller væsentlige forandringer af bygningen. Lokalplanen har heller ikke vurderet at<br />
andre bygninger som ikke er registrerede har en sådan karakter at de i lokalplansammenhæng<br />
skønnes bevaringsværdige. Til generel orientering kan oplyses at kommunen har igangsat en<br />
registrering og udpegning af endnu ikke vurderede bevaringsværdige bygninger i særligt udpegede<br />
kulturmiljøer.<br />
E. Udpegningen af særlige kystkulturmiljøer er sket i det tidligere Fyns Amts regi. Disse er<br />
videreført uændret i kommuneplanen og må kun forringes / indskrænkes, såfremt det sker på<br />
baggrund af en fornyet vurdering foretaget af <strong>Svendborg</strong> Museum / Kystkulturrådet. For<br />
lokalpl<strong>anlæg</strong>ningen – og dermed for den enkelte grundejer – betyder det i praksis at <strong>anlæg</strong>s‐ og<br />
byggetilladelser ikke må ske i strid med bevaringsinteresserne. Museet modtager oplysninger om<br />
alle tilladelser og kan gribe ind hvis store bevaringsinteresser er på spil. For denne lokalplans<br />
vedkommende er kystkulturmiljøinteresserne knyttet til nuværende og tidligere havne<strong>anlæg</strong> med<br />
tilhørende stejlepladser (ruse og garnfiskeri). Museet oplyser til illustration, at man sandsynligvis vil<br />
modsætte sig udstykning til ny bebyggelse hvorved de sidste store åbne arealer med stejlepladser<br />
vil forsvinde. For mere detaljeret viden og processen for evt. ophævelse henvises til <strong>Svendborg</strong><br />
Museum.<br />
Administrationen anbefaler en præcisering af bestemmelserne omhandlende Madsens Bådeværft<br />
at der i § 4 Udstykninger tilføjes ny pkt. 4.4 at Madsens bådeværft kan udstykkes, såfremt det sker<br />
med henblik på videreførsel af værftsfunktionen i et fælleslaug eller lignende.<br />
F. Bevaringsværdige beplantninger er sikret i lokalplanens bestemmelser på baggrund af en<br />
samlet vurdering af de solitæres træer livsalder, sundhed og karaktergivende størrelse. Enkelte<br />
større beplantninger af buske og småtræer hvor sammenhængen er karaktergivende er lige ledes<br />
udpeget. Når træer dør af ælde eller falder i stormen skal der genplantes med samme arter.<br />
Nyplantning i haver skal ske med arter der maksimalt i sin naturlige vækst kan blive 8 m i højden.<br />
Indsigere rejser spørgsmål om lokalplanens bestemmelser set i forhold til et hegnssyn.<br />
Aministrationen kan oplyse, at denne lokalplans bevaringsbestemmelser for beplantning går forud<br />
for de almindelige regler i hegnssynsloven til løsning af beplantningsforhold i skel mm.<br />
Hegnssynet oplyser, at træer normalt ikke kan forlanges fjernet med mindre de udgør en væsentlig<br />
fare eller skade på huse o. lign. Træer vokser og det giver i sig selv ikke anledning til krav om<br />
fældning eller beskæring af den del der rækker ind over naboarealer. Men det er normalt at der på<br />
baggrund af hegnssynslovens § 19 stk.2 kan træffes afgørelse om fjernelse af grene der vokser ind<br />
over naboareal, således at der i en højde på 3½ m er frit tilgængeligt for normale gøremål.<br />
Indsigere rejser spørgsmål om opstamning af træer illustreret ved fotos.<br />
Administrationen vurderer derfor, at lokalplanens bestemmelser i det væsentlige kun begrænser<br />
den enkelte grundejers ret til at fælde og beskærer de udpegede bevaringsværdige træer. Fældning<br />
og almindelig nænsom beskæring er ikke udelukket, medens større beskæringsarbejder kræver en<br />
forudgående tilladelse fra Miljø & Teknik. Ved opstamning af træer anbefales samme praksis som<br />
hegnssynet anvender, nemlig op til en frihøjde på 3,5 m uden derved at ændre træets naturlige<br />
vækstform.
G. Servitutter. Der gøres indsigelse mod at udpegning af bevaringsværdige træer forhindrer<br />
opfyldelsen af privat tinglyst oversigsservitut. Servitutten er lyst på ejendom beliggendende i<br />
lokalplanens område, men med virkning for ejendom uden for lokalplanens område. Det omtalte<br />
træ står på trediemands grund og er i lokalplanen vurderet som bevaringsværdigt ( Kastanje – ca.<br />
15‐16 m højt).<br />
Administrationen oplyser, at nævnte servitut om træer og oversigtsforhold i<br />
lokalplansammenhæng er at betragte som tilstandsservitutter, som lokalplanen fortrænger ved<br />
uforenelighed med lokalplanens bestemmelser. Dette vurderes imidlertid ikke at være tilfældet.<br />
Den private servitut kan forsat opretholdes mellem de 2 parter der har indgået aftalen ligesom det<br />
skønnes muligt at indgå aftale med trediemand, såfremt der forinden opnås tilladelse til normal<br />
nænsom beskæring af det bevaringsværdige træ.<br />
H. Oplag af både over 20 fod er ikke tilladt, hvilket der gøres indsigelse imod da det vil begrænse de<br />
nuværende brugere af Madsens Bådeværft når både repareres, klargøres.<br />
Administrationen oplyser at bestemmelsen er møntet på private parceller og ikke på Madsens<br />
Bådeværft.<br />
Bestemmelserne foreslås præciseret således – at større både må ikke henstilles på land undtaget<br />
herfra er både til opbevaring, klargøring og vedligeholdelse på Madsens Bådeværf ( del af matr. nr<br />
26ø. Der henvises i øvrigt til ad E ændringer der medvirker til bevarelse af funktionen som<br />
bådeværft.<br />
I. Byggemulighed for småhus er sikret gennem bestemmelser hvis hovedformål det er at sikre<br />
retten til mindre bebyggelse som naturligt hører sig hjemme i en ejendoms have med umiddelbar<br />
adgang til strand og vand. Med bestemmelserne sikres både størrelse og udseende samt at<br />
anvendelsen ikke får karakter af en ekstra bolig, sommerhus eller lignende og at placeringen sker<br />
med skyldigt hensyn til de landskabelige interesser og forebyggelse af nabogener.<br />
I høringsperioden er der kommet indsigelser om fortolkning og ønsker i forhold til at erstatte<br />
eksisterende aldrende småhuse over 15 m2 i stedet for at opføre 2 tilladte småhuse på hver 15 m2.<br />
Indsigelse og svar skal endvidere ses i lyset af at 2 nye småhuse alt andet lige har en større<br />
påvirkningsgrad på smalle grunde end på meget store grunde.<br />
Administrationen anbefaler følgende præcisering af bestemmelserne og mindre indskrænkning for<br />
nybyggeri (med rødt):<br />
§ 7. Bebyggelsens omfang og placering<br />
7.1. Inden for lokalplanens område kan der pr. ejendom opføres i alt 20 m2<br />
småhuse og overdækninger. Eksisterende lovligt opført bebyggelse kan dog tillades erstattet med<br />
en ny konstruktion med samme størrelse, placering, størrelse og omfang. Det samme gør sig<br />
gældende i tilfælde at en bygning nedbrænder. I beregning af nyt byggeri medregnes eksisterende<br />
småhuse og overdækninger inden for lokalplanområdet.<br />
7.2. Ny bebyggelse, som ikke erstatter tidligere byggeri på samme sted, skal opføres i<br />
overensstemmelse med bygningsreglementets generelle bestemmelser om udhuse og<br />
overdækninger, dog må ny bebyggelse ikke opføres i mere end én etage og intet punkt af<br />
bygningens ydervæg eller tag må gives en høde, der overstiger 3,5 m i forhold til det omgivende<br />
terræn.<br />
Bebyggelse må af hensyn til lejlighedsvis høj vandstandgerne placeres på<br />
hævet fundament, dog må gulvniveau max. hæves 0,5 m over det
omgivende terræn. Højden på fundamentet indgår i bygningens samlede højde.<br />
7.3 Bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke indrettes med rindende vand eller toilet eller<br />
på anden vis gives en indretning, så bygning får karakter af sommerhus eller gæstehus.<br />
7.4 Hævede opholdsarealer godkendes ikke indenfor lokalplanområdet.<br />
§8. Bebyggelsens ydre fremtræden<br />
8.1 Småhuse skal, såfremt ikke særlige forhold taler herfor, opføres som klinkbyggede eller ”én på<br />
to” træhuse.<br />
8.2 Bygningers tage skal udføres med 15‐30 graders hældning<br />
8.4. Tagbeklædning skal være tagpap i farverne sort, mørkegrå eller mørke grøn. Der kan alternativt<br />
etableres tage med vækstlag for etablering af græs og urtetage og der kan anvendes tegl såfremt<br />
dette materiale finder anvendelse på hovedejendom, dog ikke blanke og reflekterende tegl.<br />
8.5. Udvendige bygningsdele herunder tag og sokkel, som ønskes malet, skal fremtræde i dæmpede<br />
jordfarver (varme nuancer af rød‐grøn‐brun eller sort).<br />
8.6. I lokalplanområdet må der ikke ske nogen form for erhvervsmæssig skiltning eller opsætning af<br />
reklamer.<br />
J. Præcisering og forenkling af dele af § 9 Ubebyggede arealer<br />
Hegn i skel<br />
9.6. Hegn i naboskel må ikke overstige 1,2 m i højden. Det må udføres af rafter, plankeværk<br />
opsat i ”én på to” eller anden transparent karakter (se plantevalg side 11 i redegørelsen).<br />
Levende hegn i skel skal bestå af løvfældende buske/hegnsplanter uden torne, som er egnede til<br />
klipning (se plantearter side 11 i redegørelsen).<br />
9.7. Hegn på langs med kyst må alene ske som transparent trådhegn, støbejernshegn etc.<br />
9.12 Der kan foretages terrænregulering op til 30 cm. Terrænændringer over 30 cm kræver<br />
godkendelse på baggrund af en samlet terrænreguleringsplan.<br />
9.15 Køretøjer og campingvogne må ikke placeres inden for lokalplanens område ligesom der ikke<br />
må ske skæmmende oplag.<br />
Indsigelser modtaget i høringsperioden og forslag til besvarelse:<br />
1. Bertel Rasmussen Advokater, Mæglergaarden, Frederiksgade 1, 5700 <strong>Svendborg</strong> bemærker at der<br />
er uoverensstemmelse mellem lokalplanens matrikelgrænser og den faktiske beliggenhed således<br />
der kan opstå tvivl om fx småhuses lovlige beliggenhed på egen grund.<br />
Ad.pkt 1: Bemærkningerne foreslås besvaret som under pkt. A<br />
2. Frank og Bente Jørgensen, Rantzausmindevej 165, 5700 <strong>Svendborg</strong> stiller spørgsmål om<br />
a) Hvorfor er kommunens grund nr. 169 ikke omfattet af lokalplanen ligesom andre delstrækninger<br />
mellem Tankefuld og Lehnskov strand som også er bevaringsværdige<br />
b) Hvorfor er der ikke stistrækninger med i lokalplanen, side 6, det kan give misforståelser.
c) Der ikke er uoverensstemmelse mellem § Udstykning og teksten i afsnittet baggrund og formål,<br />
side 5.<br />
Ad.pkt 2 foreslår administrationen at bemærkningerne a og b besvares som under pkt. A og C og ad 2c<br />
vurderes, der ikke at være uoverensstemmelser mellem lokalplanens målsætning og indholdet i<br />
bestemmelserne for udstykning i § 4.<br />
3. Anders Monrad Møller, Solvænget 26 (eller Grønnemose Allé 18, 2400 Kbh. NV) bemærker at foto<br />
af side 28 er angivet med ukorrekt årstal for optagelse. Der udtrykkes tilfredshed med lokalplanens<br />
bevaringsbestemmelser for stort kastanjetræ på grunden. Der udtrykkes glæde over at<br />
sommerhuset fra 1927 er omtalt i SAVE, men skuffelse over at det ikke er udpeget med større<br />
bevaringsværdi. Huset vil dog forsat blive holdt vedlige i overensstemmelse med egen opfattelse af<br />
bevaringsværdi.<br />
Ad. Pkt.3 anbefaler administrationen, at bemærkningerne tages til efterretning og årstal rettes. Der<br />
henvises i øvrigt til pkt D omhandlende SAVE.<br />
4. Klaus Weitemeyer, Landinspektør på vegne af Allan Lørup, Hasselvænget 8, 5700 Svb. oplyser, at<br />
der efter kontakt med kommunens vejmyndighed er igangsat procedure for korrektion af fejlagtig<br />
registrering af privat fællessti på ejendommen matr. nr 36‐e Skovsbo By, Egense (kortbilag nr. 5).<br />
Ad.pkt 4 foreslår administrationen, at indsigelsen imødekommes og kortbilag 5 rettes i<br />
overensstemmelse med vej‐ og stiregister.<br />
5. Jens Egdal, Rønne Allé 29, 5700 Svb. gør indsigelse mod lokalplanens bestemmelser om nybyggeri<br />
af småhuse. Han har et eksisterende småhus i dårlig stand på 4x6 m2 som ønskes erstattet af en<br />
færdiglavet pavillon, men efter lokalplanens regler om nybyggeri skal dette ske enten som<br />
genopførelse i samme stil eller som 2 nye adskilte bygninger på max 15 m2 hver. Man kan også<br />
lade det gamle stå og opføre et nyt ved siden af – men det ser også lidt tosset ud. Derfor bedes om<br />
mulighed for at rive det gamle ned og sætte et nyt i samme størrelse samme sted.<br />
Ad.pkt 5 foreslås indsigelsen imødekommet med henvisning til pkt I, som sikrer at lovligt eksisterende<br />
huse kan erstattes med en ny konstruktion med samme størrelse og placering.<br />
6. Bjerne Hansen, Sætting Strandvej 13, 5700 Svb gør indsigelse mod udpegningen af<br />
bevaringsværdige træer i lokalplanen og i det konkret tilfælde træer, der står på ejendommen øst<br />
for egen grund. Der henvises til forventning om at hegnslovens bestemmelser går forud for<br />
lokalplanens bestemmelser. Der henvises til at det må være en fejl at så mange træer på netop<br />
dette sted er registreret bevaringsværdige og andre på strækningen ikke er udpeget eller er det et<br />
ønske fra naboens side, som har påvirket udpegningen. Afholdelse af hegnssyn er fremsendt til<br />
Miljø og Teknik.<br />
Ad.pkt 6 foreslår administrationen, at indsigelsen ikke imødekommes med henvisning til pkt. F<br />
suppleret med oplysning om at udpegning af 5 bevaringsværdige træer på nabogrunden er en fejl.
Kortet rettes i overensstemmelse med registreringen af 4 bevaringsværdige træer bestående af 3 unge<br />
ege og 1 ung bøg(med samlet karakter på 2 ud af 3 hvor 3 er den højeste karakter).<br />
7. Anni og Henning Stampe, Solvænget 20 5700 Svb. gør indsigelse / forslår at bestemmelserne<br />
tilpasses således at bevaringsværdige træer kan opstammes, så det giver mere luft og udsigt både<br />
for ejendommen hvor træet står ( Solvænget 26) og for udsigtens skyld for bagvedliggende<br />
ejendomme i Solvænget – eksempel fremgår af foto.<br />
Ad.pkt 7 foreslår administrationen at indsigelsen delvist imødekommes med henvisning til pkt. F i<br />
overensstemmelse med hegnssynets praksis i lignende sager.<br />
8. Ole Visti Petersen, næstformand i foreningen Brechts Hus, Skovsbostrand 8, udtrykker tilfredshed<br />
med lokalplanforslaget og det grundige forarbejde planen repræsenterer, men ønsker at matr. nr<br />
17c, hvor Brechtshuset er beliggende, medtages i lokalplanen for derved at beskytte vandløb og<br />
beplantning bedre.<br />
Ad.pkt 8 foreslår administrationen at indsigelsen ikke imødekommes med henvisning til pkt. A<br />
9. Erik Bruun‐Rasmussen, Marstrandsvej 2, 5700 Svb gør på vegne af Standhuse Brolav indsigelse mod<br />
lokalplanens bestemmelse 9.17 om at der ikke må henstilles både over 20 fod inden for<br />
lokalplanens område. Der foreslås gældende for Madsens Bådeværft ændring i teksten således ”<br />
større både må ikke henstilles på land undtaget herfra til opbevaring, klargøring og vedligeholdelse<br />
på Madsens Bådeværft, del af matr. nr. 26ø, Skt. Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorde.<br />
Ad.pkt 9 foreslår administrationen at indsigelsen imødekommes med henvisning til pkt. H<br />
10. Bent Foged Henriksen, Egense Birkevej 7, 5700 Svb. gør indsigelse mod udpegningen af<br />
bevaringsværdigt kystkulturmiljø på matr. nr. 33l og 33 m og de konsekvenser som lokalplanens<br />
bestemmelser måtte have, hvilket er svært at læse ud af planens bestemmelser. BFH´s ejendom er<br />
delvist omfattet af lokalplanen men i sin helhed omfattet af udpegningen af kystkulturmiljøet. Der<br />
er forståelse for hvorfor der er særlige beskyttelsesinteresser knyttet til havnemiljøet men ikke for<br />
den nordlige del hvor det nyere parcelhus er beliggende. Der anmodes om ophævelse af området<br />
uden for lokalplanens afgrænsning.<br />
Ad.pkt 10 foreslår administraionen, at indsigelsen ikke imødekommes med henvisning til pkt E og at<br />
indsigelsen vil blive videresendt til <strong>Svendborg</strong> Museum.
11. Pia og Erik Holm‐Petersen Solvænget 18, 5700 Svb gør indsigelse mod bevaringsbestemmelsen for<br />
kastanjetræ på matr. nr. 37 g, idet træets grene breder sig ind over nabogrunden som er pålagt en<br />
privat udsigtsservitut mod <strong>Svendborg</strong> Sund i forhold til matr. nr. 37 ae. Hidtil har ejeren af 37c<br />
kunnet pålægge ejeren af 37g at fjerne de grene, som rækker ind over matrikel 37 c. Indsigelsen<br />
begrundes med de store værdier der er forbundet med at udsigten til sundet opretholdes.<br />
Ad.pkt 11 foreslår administrationen, at indsigelsen ikke imødekommes med henvisning til pkt. G<br />
12. Lilly Jeppesen, Solvænget 28 gør indsigelse mod bevaringsbestemmelserne for kastanjetræ på<br />
matr.nr. 37 g, Skovsbo. Som ejer af Solvænget 28 lovede jeg i 1993‐94 at de kommende ejere af<br />
Solvænget 18, matr. nr. 37ae, at de ville være sikret en udsigt hen over vores grund ved at der blev<br />
erlagt et beløb mod at der blev lyst en servitut til sikring af forholdet. Hidtil har der været en aftale<br />
med ejeren af det lille sommerhus og grund om at beskære træet for de grene der voksede ind over<br />
skellet. Frygten er at lokalplanen vil være til hinder for at denne aftale kan forsætte – og træet er jo<br />
ikke helt udvokset og må formodes i fremtiden at kunne spærre for udsigten.<br />
Ad.pkt 12 foreslår administrationen, at indsigelsen ikke imødekommes med henvisning til pkt. G
Bilag: 15.1. Naturstyrelsens afgørelse for Lokalplan nr. 546.pdf<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 159764/11
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Kultur, Plan og Erhverv<br />
Ramsherred 5<br />
5700 <strong>Svendborg</strong><br />
Naturstyrelsen • C.F. Tietgens Boulevard 40 • 5220 Odense SØ<br />
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 33 32 22 01 • CVR 33157274 • EAN 5798000872820 • ode@nst.dk • www.nst.dk<br />
Odense<br />
Fysisk pl<strong>anlæg</strong>ning og VVM<br />
J.nr. NST-4131-479-00005<br />
Ref. Frans Hejgaard<br />
Den 17. juni 2011<br />
Direkte tlf. 72 54 34 70<br />
Sendt til:<br />
kulturogplan@svendborg.dk Mail: frhej@nst.dk<br />
Forslag til lokalplan nr. 546<br />
Den 4. maj 2011 har kommunen fremlagt forslag til lokalplan nr. 546 for et<br />
offentligt område ved Skovsbovej – Hospice Sydfyn. Indsigelsesfristen er<br />
den 29. juni 2011.<br />
Naturstyrelsens afgørelse<br />
Planforslaget er efter Naturstyrelsens vurdering ikke i strid med overordnede<br />
statslige interesser eller med de særlige hensyn, Miljøministeriet varetager,<br />
jf. planlovens § 29. Planforslagene giver derfor ikke anledning til bemærkninger.<br />
Bygge-/beskyttelseslinje<br />
<strong>Kommune</strong>n har samtidig med fremlæggelsen af lokalplanforslaget og ved<br />
brev af 24. marts 2011 fremsendt ansøgning om at ophæve naturbeskyttelseslovens<br />
byggelinje-/beskyttelseslinje indenfor lokalplanområdet, jf. naturbeskyttelseslovens<br />
§ 69, stk. 1.<br />
Naturstyrelsen er indstillet på at ophæve skovbyggelinjen inden for lokalplanens<br />
område.<br />
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at ophævelsen alene vil komme til at gælde<br />
for lokalplan nr. 546, hvilket betyder, at skovbyggelinjen træder i kraft igen<br />
hvis lokalplanen ophæves eller ændres.<br />
Naturstyrelsen Odense træffer endelig afgørelse om ophævelse af bygge-<br />
/beskyttelseslinjen, når styrelsen har modtaget den endeligt vedtagne lokalplan<br />
vedlagt en konkret ansøgning om ophævelse af bygge-<br />
/beskyttelseslinjen. <strong>Kommune</strong>n bedes venligst henvise til ovennævnte journalnummer.<br />
Med venlig hilsen<br />
Frans Hejgaard
Bilag: 15.2. lokalplan_546 hospice_endelig vedtagelse.pdf<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 185968/11
LOKALPLAN NR. 546<br />
For et offentligt område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn<br />
Kultur, Plan og Erhverv - Plan og GIS - marts 2011
Hvad er en lokalplan<br />
En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte<br />
bindende bestemmelser for et område, f.eks. om<br />
- anvendelse,<br />
- udstykning,<br />
- vej-, sti- og parkeringsforhold,<br />
- placering og udformning af bebyggelse samt<br />
materialer,<br />
- bevaring af bygninger og landskabstræk,<br />
- sikring af friarealer,<br />
- fælles<strong>anlæg</strong><br />
Ifølge Lov om pl<strong>anlæg</strong>ning skal der udarbejdes en lokalplan,<br />
inden et større byggeri eller <strong>anlæg</strong>sarbejde<br />
eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten<br />
hermed er at sikre en sammenhæng i pl<strong>anlæg</strong>ningen.<br />
Herudover kan byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser<br />
for et område i en lokalplan.<br />
Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger<br />
og ændringsforslag til lokalplanforslaget,<br />
og byrådet skal derefter tage stilling hertil, inden lokalplanen<br />
kan vedtages endeligt.<br />
2
Indholdsfortegnelse<br />
Forslag til lokalplan nr. 546 4<br />
Fremsættelse af indsigelser 4<br />
Lokalplanens redegørelse 5<br />
Lokalplanens mål 5<br />
Lokalplanens baggrund 5<br />
Eksisterende forhold 5<br />
Lokalplanens indhold 5<br />
Lokalplanens forhold til anden pl<strong>anlæg</strong>ning 6<br />
Lokalplanens bestemmelser 8<br />
Tekniske ledninger 11<br />
Tilladelse fra andre myndigheder 11<br />
Retsvirkninger 12<br />
Kortbilag 1<br />
Matrikulære forhold 16<br />
Kortbilag 2<br />
Fremtidige forhold 17<br />
3
Tankefuldområde<br />
Produktionsskole<br />
Skovsbovej<br />
Hellegårdsvej<br />
Idrætscenter<br />
Lokalplanens område indtegnet med rød ramme på luftfoto fra 2010.<br />
Lokalplanområdet skal anvendes til offentligt formål i form af sociale- og sundhedsmæssige institutioner. Hospice Sydfyn<br />
placeres i området med vejadgang fra Skovsbovej.<br />
4<br />
Station
Lokalplanens redegørelse<br />
Lokalplanens baggrund<br />
Denne lokalplan er udarbejdet efter anmodning fra<br />
bestyrelsen for ”Hospice Sydfyn” som pl<strong>anlæg</strong>ger at<br />
opføre et hospice i <strong>Svendborg</strong>.<br />
Forud for lokalplanforslaget har kommunen i 2010 afhændet<br />
arealet til Hospice Sydfyn A/S efter offentlig<br />
udbud.<br />
Hospice Sydfyn A/S har i foråret 2011 afholdt projektkonkurrence<br />
på baggrund af idégrundlag udarbejdet<br />
af Plan, <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Lokalplanen giver foruden det planlagte hospice<br />
mulighed for opførelse af yderligere en institution<br />
til sundheds- og sociale formål på kommunalt ejet<br />
grund.<br />
Lokalplanens område<br />
Lokalplanens område er beliggende i <strong>Svendborg</strong>s<br />
vestlige del og udgør ca. 2½ ha af byudviklingsområdet<br />
Tankefuld. Heraf anvendes ca. 1½ ha til opførelse<br />
af et hospice.<br />
Lokalplanrådet afgrænses mod nord dels af bebyggelse<br />
langs Hellegårdsvej dels en ubebygget privatejet<br />
grund. Mod sydøst afgrænses lokalplanområdet af<br />
Skovsbovej, hvorfra der bliver vejadgang. Mod sydvest<br />
grænser området op mod græsningsarealer og<br />
overdrev på bakkeformation som anvendes af <strong>Svendborg</strong><br />
Produktionsskole.<br />
Eksisterende forhold<br />
Lokalplanområdet er en del af dyrkningsarealerne til<br />
<strong>Svendborg</strong> Produktionsskole, som ejes af <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og den selvejende institution Hospice Sydfyn.<br />
Arealet har i fl ere år været dyrket ekstensivt med<br />
græs og anvendt som hestefolde og græsningsarealer.<br />
Tilgrænsende bebyggelser udgøres af enkelte private<br />
boliger, samt bebyggelser for sundhedsmæssige og<br />
sociale institutioner.<br />
Lokalplanområdet afgrænses på delstrækninger mod<br />
syd og nord af bevaringsværdige sten- og jorddiger<br />
bevokset med løvhegn med overstandere af løvtræer.<br />
Gennem den nordvestlige del af lokalplanområdet er<br />
nedlagt en naturgasledning, en spildevandsledning<br />
og et rørlagt vandløb.<br />
5<br />
Lokalplanens formål og indhold<br />
Det er lokalplanens formål at fastholde områdets anvendelse<br />
til offentlige formål af sundhedsmæssig og<br />
social karakter med tilknyttede servicefaciliteter herunder<br />
administration. Lokalplanen indeholder specifi<br />
kt muligheden for opførelse af ”Hospice Sydfyn” med<br />
patientværelser, køkken og servicebygninger m.v.<br />
I lokalplanen fastlægges bestemmelser for områdets:<br />
- Anvendelse til offentligt formål<br />
- udstykning<br />
- vej-, sti- og parkeringsforhold<br />
- lednings- og antenneforhold<br />
- bebyggelse placereret i byggefelter<br />
- ubebyggede arealer og grøn kile<br />
- grundejerforening<br />
Projektkonkurrence<br />
Hospice Sydfyn A/S har forud for denne lokalplans tilblivelse<br />
afholdt en arkitektkonkurrence for det kommende<br />
hospice. Konkurrencebetingelserne er udarbejdet<br />
i samarbejde med Svedborg <strong>Kommune</strong>.<br />
Beskrivelse af det vindende projekt opfylder de stillede<br />
konditioner af pl<strong>anlæg</strong>ningsmæssig karakter og<br />
ønskerne til indpasning i områdets attraktive natur:<br />
Hospice Sydfyn en del af naturen<br />
Landskabets organiske former har været inspirationen<br />
til udformningen af det arkitektoniske hovedgreb<br />
på bygningen til Hospice Sydfyn – tre vinger<br />
rækker ud i landskabet og giver variation i oplevelser.<br />
Form, funktion og landskabsbearbejdning udgør en<br />
samlet helhed med fi ne oplevelser for sanserne! Facaderne<br />
fremstår lette og elegante med sin variation<br />
i tagformer, der lader det grønne og aktive tag indgå<br />
i fi nt samspil med landskabet. Fine opholdsnicher<br />
integreret i mellem patientstuerne giver mulighed<br />
for pause, samtale og fordybelse i tæt kontakt med<br />
naturen. Landskabet omkring bebyggelsen fremstår<br />
som et åbent og vildt landskabsrum med bund af<br />
enggræs og et mere vådt område med sivskov. I et<br />
afgrænset område <strong>anlæg</strong>ges en sansehave, der inviterer<br />
patienter, pårørende og personale udenfor.<br />
Tilgængeligheden for handicappede er sikres<br />
ved <strong>anlæg</strong>ning af asfalteret sti og terrasser i forbindelse<br />
med hospice.
Situationsplan visende det vindende konkurrenceprojekt for Hospice Sydfyn, som respekterer lokalplanens principper<br />
for placering af ny bebyggelse ud mod den gennemgående grønne kile.<br />
Panorama-illustration af hospice set fra den grønne kile i retning mod sydøst. Den grønne kile fatholder sit ekstensive<br />
præg med etablering af eng-beplantning og med mulighed for etablering af vådområde.<br />
6
Hovedindgangen er placeret tilbagetrukket og med en transparent udformning således de besøgende kan se<br />
igennem bygningen til den grønne kile.<br />
Arkitektonisk veksles mellem lave værelsesbygninger - med egen træterrase og blød overgang til det åbne<br />
landskab - og de fælles opholdsrum med højt til loftet, der ”trækker” naturen ind i bygningerne.<br />
7
Lokalplanens forhold til den øvrige<br />
pl<strong>anlæg</strong>ning og anden lovgivning.<br />
<strong>Kommune</strong>planen<br />
Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur<br />
virkeliggøres.<br />
Den vestligste del af arealet ligger inden for det i<br />
kommuneplanen udpegede værdifulde geologiske<br />
område Stenstrup-Egebjerg, hvor Egense Ås udgør<br />
et vigtigt element.<br />
Lokalplanens område er beliggende i rammeområde<br />
07.01.O4.931, som kun må anvendes til offentlige<br />
formål i form af sociale og sundhedsmæssige<br />
institutioner samt offentlig administration. Området<br />
bebyggelsesprocent er 40 med en maksimumshøjde<br />
på 11m eller 2 etager. Udnyttelsen af lokalplanområdet<br />
skal tage hensyn til områdets særlige geologiske<br />
værdier.<br />
Ifølge kommuneplanens generelle bestemmelser<br />
skal følgende overholdes:<br />
Generelle bestemmelser<br />
Opholdsarealer<br />
Der skal normalt etableres opholdsarealer af samme<br />
størrelsesorden som institutionens etageareal.<br />
Parkering<br />
Der skal udlægges parkeringspladser svarende til 1<br />
plads per 50 m2 af institutionens etageareal.<br />
Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med<br />
almindelige boliger, er det de almindelige krav til<br />
boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes<br />
1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige<br />
pladser til personale og gæster.<br />
Rammebestemmelser<br />
Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens<br />
rammeområde 07.01.O4.931<br />
For rammeområde 07.01.O4.931 gælder følgende:<br />
Området skal anvendes til offentlige formål i form<br />
af sociale og sundhedsmæssige institutioner samt<br />
offentlig administration. Områdets bebyggelsesprocent<br />
er max. 40 % og bebyggelsen må max opføres<br />
i 2 etager eller 11 meter i højden. Bebyggelsen skal<br />
grundet sin placering inden for et geologisk interesseområde<br />
tage særligt hensyn til Egense Ås. I øvrigt<br />
gælder fællesbestemmelserne for O4-områder i<br />
kommuneplanen.<br />
8<br />
07.01.E6.625<br />
07.01.O4.931<br />
02.01.R4.263<br />
07.01.B6.330<br />
07.01.O4.701<br />
07.01.R1.389<br />
Lokalplanområdet vist på udsnit af kommuneplanens<br />
rammekort<br />
Fortidsminder og arkæologiske interesser<br />
<strong>Svendborg</strong> Museum har i januar 2011 foretaget<br />
forundersøgelser på lokalplanområdet. Forundersøgelserne<br />
afdækkede kun få bebyggelsesspor fra<br />
oldtiden, og på den baggrund vurderer museet, at<br />
der ikke er behov for yderligere arkæologiske undersøgelser<br />
forud for byggeri på grunden.<br />
I skel mod nord og vest fi ndes sten- og jorddiger<br />
som er beskyttet i henhold til Museumslovens § 29.<br />
Planen respekterer beskyttelsesinteresserne.<br />
Landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser<br />
Lokalplanområdet ligger inden for det i kommunenplanen<br />
udpegede område med særlige geologiske<br />
interesser i området Stenstrup - Egebjerg. Den geologiske<br />
udpegning omfatter i det konkrete tilfælde<br />
primært forlandet til en bakkeformationen, der længere<br />
mod sydvest danner Egense Ås. Terrænforskellen<br />
inden for lokalplanområdet er mellem 31,5 og 35<br />
meter over havet.<br />
Den planlagte bebyggelse er indpasses i udlagte<br />
byggefelter således at ny bebyggelse sker i eksisterende<br />
terræn og dermed sikrer at de svage geologiske<br />
formationer ikke sløres væsentligt.<br />
Lokalplanforslaget vurderes således ikke at være i<br />
konfl ikt med de udpegede beskyttelsesinteresser og<br />
der skønnes ikke at være behov for visualisering ud<br />
over de på side 6 og 7 viste.
Skovbyggelinjen vil blive søgt ophævet inden for lokalplanens<br />
byggefelter.<br />
Lokalplanens område er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3 om beskyttede naturtyper.<br />
Arealet har været opdyrket frem til 1995, hvorefter<br />
det har ligget i græs med afgræsning og høslæt. Ved<br />
en besigtigelse af arealet i august 2010 er vegetationen<br />
registreret domineret af kulturgræsser, mælkebøtte,<br />
hvid kløver, ager-tidsel og islæt af overdrevsarter.<br />
Arealet er med undtagelse af ca. 350 m2 for tørt til<br />
at være omfattet af § 3 som fersk eng. Det fugtige<br />
areal er for lille til at være omfattet. For beskyttede<br />
overdrev gælder, at disse arealer skal have henligget<br />
uden intensiv opdyrkning mindst 30-50 år.<br />
Området er undersøgt i forbindelse med pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
for nye veje i Tankefuld (Amphi Consult 2009) og<br />
der er ikke fundet bilag IV arter inden for området.<br />
Den sydvestlige del af arealet er beliggende inden<br />
for den 300 meter skovbyggelinje.<br />
I forbindelse med lokalplanens offentliggørelse vil<br />
Naturstyrelsen blive ansøgt om at ophæve/reducere<br />
skovbeskyttelseslinjen for så vidt angår lokalplan<br />
546`s byggefelter, jf. naturbeskyttelseslovens § 69<br />
stk.1.<br />
Ved evt. ophævelse af lokalplan 546 træder skovbyggelinjen<br />
igen i kraft.<br />
Lokalplanområdet gennemskæres af det offentlige<br />
”Vandløb ved Hellegård” som på denne delstrækning<br />
er rørlagt. Det er undersøgt hvorvidt det ville være<br />
hensigtsmæssigt at indpasset vandløbet som et<br />
åbent vandløb i den fremtidige udnyttelse. Det har<br />
vist sig urealistisk grundet rørenes dybe beliggenhed<br />
9<br />
under terræn. Endvidere er denne del af vandløbsstrækningen<br />
ikke omfattet af de statslige udmeldinger<br />
om at rørlagte vandløb skal genåbnes.<br />
Landbrugslov<br />
Lokalplanområdet er beliggende i landzone, som ved<br />
denne lokalplans endelige vedtagelse bliver overført<br />
til byzone.<br />
Jordbrugskommissionen vil i takt med denne lokalplans<br />
realisering blive ansøgt om at ophæve landbrugspligten<br />
i henhold til Landbrugslovens bestemmelser<br />
herom.<br />
Enkelte delområder vil dog forsat kunne tjene som<br />
ekstensive græsningsarealer for husdyr. Byrådet er<br />
i så fald indstillet på at meddele den nødvendige<br />
dispensation for dyrehold i byzone.<br />
Kystnære arealer<br />
Området ligger inden for kystnærhedszonen, men<br />
grundet massiv skovplantning og terrænforhold<br />
vil ny bebyggelse ikke kunne ses fra kysten eller<br />
<strong>Svendborg</strong>sund. Der vurderes således ikke at være<br />
behov for yderligere redegørelse for områdets beliggenhed<br />
inden for kystnærhedszonen.<br />
Miljøforhold<br />
Jordforurening<br />
Der er ikke kortlagt forurening på vidensniveau 1<br />
eller 2 efter Jordforureningsloven på ejendomme<br />
inden for lokalplanområdet.<br />
I følge Jordforureningsloven kan der ske kortlægning<br />
på 2 niveauer:<br />
- Vidensniveau 1: Hvis konkrete aktiviteter har<br />
foregået på en given ejendom, og disse aktiviteter<br />
erfaringsmæssigt giver anledning til mistanke om<br />
risiko for forurening.<br />
- Vidensniveau 2: Hvis der er konkret viden om forurening<br />
på en given ejendom, f.eks.i form af større<br />
eller mindre undersøgelser med analyser af jordprøver.<br />
Virksomhedsstøj<br />
Der er ingen erhvervsvirksomheder i nærheden af<br />
lokalplanområdet ud over den erhvervsforberedende<br />
produktionsskole som grænser op til mod nord. Der<br />
er ikke konstateret støjgener herfra.<br />
Lokalplanområdet grænser mod nord op til uudnyttet<br />
erhvervsområde, som i kommuneplanrammerne<br />
er forbeholdt hotel-, konference- og kursusformål.
For sådanne aktiviteter er støjgrænserne 55/45/40 i<br />
forhold til hospicefunktionens 45/40/35. Det vurderes<br />
at støjforholdene indbyrdes kan afklares i pl<strong>anlæg</strong>ningen<br />
uden yderligere behov for støjdæmpende<br />
foranstaltninger.<br />
Trafi kstøj<br />
Af <strong>Kommune</strong>plan 2009-2021 for <strong>Svendborg</strong> fremgår<br />
at støj fra veje først og fremmest skal forebygges<br />
gennem pl<strong>anlæg</strong>ning af støjfølsom anvendelse<br />
i tilastrækkelig afstand fra veje. Miljøstyrelsens<br />
vejledende grænseværdier for vejstøj i forhold til<br />
områder anvendt til boliger, skoler, hospitaler etc. er<br />
58 dB(Lden).<br />
Skovsbovej er i kommuneplanens vejregister at<br />
betragte som en lokalvej med en årsdøgntrafi k på<br />
under 1200 og fartbegrænsning på 50 Km/t. Fremskrivning<br />
af trafi kbelastningen vurderes for Skovsbovej<br />
af være aftagende når vejbetjeningen af Tankefuld<br />
er fuldt etableret.<br />
Det skønnes ( der regnes på tallene pt) at støjpåvirkningen<br />
ikke overstiger grænseværdierne og at<br />
der kan opnås tilstrækkelig støjdæmpning gennem<br />
byggefelternes placering væk fra Skovsbovej. Da<br />
lokalplanen har til formål at sikre en grøn udsigtskile<br />
gennem området vil det ikke være tilladt at etablere<br />
støjvolde eller- vægge langs Skovsbovej.<br />
Støj fra rekreative <strong>anlæg</strong><br />
Lokalplanområdet ligger inden for en afstand af<br />
300-600 meter fra idræts- og sportsfaciliteter, hvor<br />
det anbefales at der tages hensyn i pl<strong>anlæg</strong>ningen<br />
således støjkonfl ikter forebygges.<br />
Ved lokaliseringen af hospice har også indgået et ønske<br />
om nærhed til andre af <strong>Svendborg</strong>s kulturtilbud,<br />
herunder sport.<br />
I vinderprojektet for Hospice vender patientværelserne<br />
ud mod den grønne kile mens de sekundære<br />
funktioner mod nord, således at der ikke skønnes at<br />
opstå miljøkonfl ikter.<br />
Der fi ndes på idrætsområdet aktiviteter med modelfl<br />
yvning og modelbiler, men med en miljøtilladelse<br />
som indeholder en meget begrænset aktivitet. I takt<br />
med Tankefulds udbygning med nye boligområder<br />
forventes aktiviteterne fl yttet til andre lokaliteter.<br />
Miljøvurdering<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> har i henhold til § 3, stk. 2<br />
i Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer<br />
foretaget en screening for at se, om der er behov<br />
10<br />
for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene.<br />
Konklusionen af screeningen er, at der ikke er behov<br />
for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene,<br />
idet planen alene fastlægger bestemmelser af bevarende<br />
karakter og mulighed for småhusbyggeri<br />
i et omfang og udseende, der kan indpasses uden<br />
væsentlig indvirkning på kystnære miljø<br />
Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal<br />
foretages en miljøvurdering.<br />
Resumé af screening:<br />
Lokalplanens område er beliggende uden for den<br />
godkendte spildevandsplan for <strong>Svendborg</strong>. Der udarbejdes<br />
derfor tillæg til spildevandsplanen.<br />
Rørlagt vandløb gennem byggefelt fl yttes til en<br />
beliggenhed i grøn kile. Flytningen sker i overensstemmelse<br />
med gældende målsætning for vandløbet.<br />
Lokalplanen sikrer gennem byggefelter bevaring af<br />
ekstensiv udnyttet grøn kile samt passende afstand<br />
til beskyttede sten- og jorddiger samt de geologiske<br />
interesser for bærliggende bakkeformation( tilknytning<br />
til Egense Ås). Byggefelterne rummer ingen<br />
beskyttede lokaliteter eller arkæologiske fund ( der<br />
er udført forundersøgelser af <strong>Svendborg</strong> Museum i<br />
foråret 2011).<br />
Lokalplanområdet er beliggende indenfor kystnærheds<br />
zonen, men vurderes ikke at kræve særlig<br />
beskrivelse, da fremtidigt byggeri skærmes mod<br />
kysten af sammenhængende skovbeplantning og<br />
terræn.<br />
Beslutningen om at der ikke skal foretages en<br />
miljøvurdering bekendtgøres samtidigt med fremlæggelse<br />
af lokalplanforslaget. Efter planlovens §<br />
58, stk.1, nr. 4, kan beslutningen om miljøvurdering<br />
påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.<br />
Skriftlige klager sendes til Natur- og Miljøklagenævnet,<br />
Frederiksborggade 15, 4. sal, 1360<br />
København K, eller sendes som e-mail til nkn@nkn.<br />
dk. Klager skal være modtaget inden 4 uger fra afgørelsens<br />
offentliggørelse.<br />
Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr<br />
på 500 kr. for klager fra privatpersoner og 3000<br />
kr. for virksomheder, organisationer og offentlige<br />
myndigheder. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke<br />
påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er<br />
modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan fi ndes<br />
på Natur- og Miljøklagenævnet hjemmeside www.<br />
nkn.dk.<br />
Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis<br />
medhold i din klage.
Såfremt afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene,<br />
skal sag <strong>anlæg</strong>ges senest 6 måneder efter offentliggørelsesdato.<br />
Klageberettiget er Miljøministeren og enhver med<br />
retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende<br />
foreninger og organisationer. Klage skal være<br />
indgivet skriftligt til Natur- og Miljøklagenævnet<br />
inden 4 uger regnet fra datoen for offentliggørelsen<br />
af forslaget til lokalplan.<br />
Spildevandsforhold<br />
Området ligger uden for kommunens spildevandsplan,<br />
men inddrages via tillæg til spildevandsplanen.<br />
Hovedformålet for området er at tag- og overfl adevand<br />
skal behandles indenfor planområdet, inden<br />
det naturligt ledes videre til vandløbet. Husspildevandet<br />
ledes via offentlige spildevandskloak til<br />
det kommunale rense<strong>anlæg</strong>. Spildevandstillægget<br />
indeholder retningslinier for afl edning af tag- og<br />
overfl adevand, parkeringsarealer samt retningslinier<br />
for klimatilpasning og krav til <strong>anlæg</strong>sfasen. Forhold<br />
der vil blive varetaget samtidigt med byggesagsbehandlingen.<br />
Der skal søges om særskilt tilladelse til<br />
udledning af overfl adevand til recipienten.<br />
Teknisk Forsyning<br />
Varme<br />
Området ligger uden for kommunes varmeplan.<br />
Området skal inddrages i varmeplanen som alternativt<br />
opvarmet område. Den primære varmeforsyning<br />
skal bygge på vedvarende energikilder. Der er ikke<br />
tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning ( fjernvarme/naturgas).<br />
Vand og Renovation<br />
Vandforsyning og renovation varetages af Vand og<br />
Affald, Ryttermarken 21, 5700 <strong>Svendborg</strong>.<br />
Området er omfattet af den kommunale renovationsordning<br />
efter gældende regulativ.<br />
Der henvises til ovennævnte selskabers regulati<br />
ver, vedtægter m.m.<br />
El<br />
Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net<br />
A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale elmarked.<br />
Kollektiv trafi k<br />
Området betjenes af <strong>Svendborg</strong> Bytrafi k med stoppested<br />
ved Wandalsvej i en afstand af ca. 500 meter<br />
og der er ca. 500 meter til togstation <strong>Svendborg</strong><br />
Vest på <strong>Svendborg</strong>-Odense banestrækningen.<br />
11<br />
Tekniske lednings<strong>anlæg</strong><br />
Lokalplanområdet gennemskæres af 3 ledninger,<br />
som der skal tages hensyn til inden <strong>anlæg</strong>sarbejder<br />
kan igangsættes og gennemføres:<br />
- Naturgasstålledning med 10 m servitutbælte<br />
inden for hvilket, der ikke må bebygges eller<br />
beplantes med træer med dybdegående rødder<br />
eller benyttes på anden måde, der er til gene<br />
for lednings<strong>anlæg</strong>get. Der kan etableres<br />
parkerings<strong>anlæg</strong> over ledning såfremt det ikke er for<br />
tung trafi k. Yderligere information fås hos<br />
Sngf@ngf.dk<br />
- Spildevandsledning med tinglyst deklaration<br />
forløber parallelt med naturgasledning. Der er<br />
mulighed for at fl ytte ledningen efter aftale med<br />
Vand og Affald og såfremt det kan ske med respekt<br />
for naturgasledningens servitutbestemmelser. Med<br />
baggrund i disse muligheder er spildevandsledningen<br />
beliggende inden for lokalplanens byggefelt. Flytning<br />
af ledning kan kun ske på baggrund af forudgående<br />
aftale med Vand og Affald, <strong>Svendborg</strong>.<br />
- Hellegårdsbækken, er et rørlagt vandløb gennem<br />
lokalplanområdet som i forbindelse med kommunens<br />
grundsalg til Hospice Sydfyn aftalt fl yttet til ny<br />
placering i grøn kile fri af fremtidige byggefelter.<br />
Oplysninger om fremtidig placering og forhold der<br />
skal respekteres sker ved henvendelse i Natur og<br />
Vand, <strong>Svendborg</strong>vej 135 Vester Skerninge.<br />
Tilladelser fra andre myndigheder<br />
Området ligger i landzone og matr. nr.12 a, Skt.<br />
Jørgens, <strong>Svendborg</strong> jorder er omfattet af landbrugspligt.<br />
Der skal indhentes tilladelse fra Jordbrugskommissionen<br />
for ophævelse af landbrugspligten.<br />
Del af lokalplanområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
300 m skovbyggelinje. Naturstyrelsen<br />
vil i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse<br />
blive ansøgt om at reducere/ophæve skovbyggelinjen<br />
gældende for byggefelterne.
Lokalplanens bestemmelser<br />
I henhold til lov om pl<strong>anlæg</strong>ning (lovbekendtgørelse<br />
nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes hermed følgende<br />
bestemmelser for det i §2 nævnte område.<br />
§ 1 – Lokalplanens formål<br />
Lokalplanens formål er at sikre:<br />
• at lokalplanområdet udvikles, som en del af<br />
bydelen Tankefuld, omfattende spændende og<br />
bæredygtig bebyggelse hvor der stilles krav om<br />
lavenergiboliger<br />
• at den supplerende varmeforsyning i boligerne<br />
skal bygge på energi fra vedvarende energikilder,<br />
• at tage i lokalplanområdet udformes som overvejende<br />
”aktive tage”som en del af den arkitektoniske<br />
helhed og bearbejdet som den 5. facade.<br />
• at tage kan udformes som ”grønne tage” med<br />
jorddække og beplantning, udnyttes til ophold<br />
(i form af tagterrasser) eller energiproduktion (i<br />
form af solfangere/solceller mv.).<br />
• At ny bebyggelse opføres efter en samlet plan<br />
og indenfor det angivne byggefelt<br />
• at overfl adevand(regnvand) opsamles og anvendes<br />
i lokalområdet<br />
• At disponeringen af lokalplanområdet sker således<br />
at de eksisterende ekstensive græsningsarealer<br />
bevares i vid udstrækning således at den ny<br />
bebyggelse sikres visuelle attraktive udsigter.<br />
• At beplantning af de ubebyggede arealer og<br />
indpasning af forsinkelsesbassin for regnvand<br />
sker med en naturlig overgang fra de ekstensive<br />
græsningsarealer til de nærrekreative havearealer.<br />
• At sikre stier gennem området med sammenhæng<br />
til stierne i Tankefuld<br />
• at sikre at friarealer <strong>anlæg</strong>ges på ældre- og handicapvenlige<br />
måde<br />
§ 2 – Lokalplanens område og zonestatus<br />
2.1. Lokalplanens område er vist på kortbilag 1 og<br />
omfatter matrikelnumrene: del af matr. nr 12a,<br />
Sankt Jørgen samt alle parceller, der efter den 31.<br />
12<br />
august 2011 udstykkes fra de nævnte ejendomme<br />
inden for lokalplanområdet.<br />
2.2. Lokalplanområdet ligger i landzone. Med byrådets<br />
offentlige bekendtgørelse af den vedtagne<br />
lokalplan overføres det i stk.1 nævnte område til<br />
byzone.<br />
§ 3. Områdets anvendelse<br />
3.1. Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder A, B og<br />
C med fælles anvendelse til offentlige formål i form<br />
af sociale og sundhedsmæssige institutioner med<br />
tilhørende servicefaciliteter samt offentlig administration.<br />
3.2. Indenfor lokalplanens delområder udlægges<br />
grønkile A1 og C1 for ekstensiv udnyttelse.<br />
§ 4. Udstykninger<br />
4.1. Udstykninger inden for området skal ske i overensstemmelse<br />
med kortbilag 2.<br />
§ 5 Bebyggelsens omfang og placering<br />
5.1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom<br />
må ikke overstige 40. Bebygget areal på grunden<br />
må ikke overstige 25%.<br />
5.2. Ny bebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager<br />
ekskl. kælder og makismalt gives en højde på 8,5 m<br />
ekskl. elevatortårn, som kan være op til 3,5 meter<br />
over øverste etagedæk.<br />
5.3. Bebyggelse skal placeres inden for byggefelter.<br />
Byggefelterne er placeret 6 m fra bevaringsværdige<br />
sten og jorddiger.<br />
§ 6 Bebyggelsens ydre fremtræden<br />
6.1. Alt nybyggeri inden for lokalplanområdet skal<br />
opføres som lavenergibebyggelse efter normerne for<br />
lavenergiklasse 2015, jf. bygningsreglementet<br />
6.2. Nye bygninger skal opføres med henblik på<br />
en bæredygtig produktion og forbrug af energi og<br />
råmaterialer.<br />
De bygningsmæssige bæredygtige løsninger integreres<br />
som en del af det arkitektoniske udtryk, herunder<br />
grønne, begroede facader og tage og partier<br />
med solceller/solfangere etc.<br />
Inden for bebyggelsen skal bygningernes proportioner,<br />
materialer og farvesætning understrege en<br />
arkitektonisk helhedsvirkning<br />
6.3. Der skal være en variation i bebyggelsen i valg<br />
af arkitektoniske elementer som spring eller ophold i
facaden, fremspringende eller tilbagetrukne partier,<br />
spring i højder og varierende taghældninger, farver<br />
og materialevalg.<br />
6.4. Der skal sikres tilgængelighed for alle hvor<br />
indretningen af ramper er integreret i bygningens og<br />
udearealerrnes arkitektur, så tilgængeligheden bliver<br />
en naturlighed helhed uden at virke skæmmende og<br />
særligt iøjnefaldende<br />
6.5. Materialegårde og renovationsskure skal afskærmes<br />
og indgå, som en integreret del af helheden.<br />
§ 7. Ubebyggede arealer<br />
7.1. De ubebyggede arealer skal i princippet disponeres<br />
som vist på illustrationsmateriale side 6 og<br />
kortbilag 2, så der sikres en tilpasning til områdets<br />
landskab og græsningsarealer.<br />
7.2. Der skal sikres en grøn kile fælles for delområderne<br />
A og C benævnt A1 og C1, hvor der skal<br />
etableres ekstensive græsningsarealer.<br />
7.3. Inden for byggefelterne og i nærmeste omgivelser<br />
kan der etableres plejede havearealer i form af<br />
terrasser, sansehaver og indre grønne gårdrum.<br />
7.4. Have- og opholdsarealer skal ved befæstelse,<br />
beplantning eller lignende gives et ordentligt udseende<br />
og udformes og indrettes således de tilgodeser<br />
bevægelseshæmmede og handicappedes færden i<br />
overenstemmelse med vejledningen i DS ”Om indretning<br />
af udendørsarealer med henblik på handicappedes<br />
færden”.<br />
7.5. Delområde A1 og C1 etableres som ekstensive<br />
græsningsarealer, hvor der skal anvedes græsblandinger<br />
egnet hertil og som trives på englignende<br />
fugtige arealer. Der kan plantes med enkelte solitære<br />
træer og grupper af buskads bestående af tjørn,<br />
hyld, vild æble eller lign. frugtbærende og hjemmehørende<br />
arter.<br />
7.6. I område A1 øst for adgangsvejen kan dog<br />
tilplantes med en kombination af buske og skovagtig<br />
beplantning, dog skal iagttages at den ikke skærmer<br />
for udsigtskilen eller giver væsentlige skyggegener<br />
for nabo.<br />
Beskyttet sten og jorddige og levende hegn:<br />
13<br />
7.8. Der må ikke ske terrænreguleringer som beskadiger<br />
sten - og jordiget eller fjernelse af digets<br />
beplantning. Der kan ske nødvendig beskæring af<br />
hegnsplantning som led i en bevarende driftscyklus.<br />
Såfremt hegnsplantningen dør af ælde skal der genplantes<br />
med danske løvtræsplanter eller buske.<br />
Hegning<br />
7.9. Der må kun hegnes omkring den grønne kile<br />
med trådhegn, såfremt det er nødvendigt af hensyn<br />
til og i overensstemmelse med de krav, der er normalt<br />
stilles for valgte dyrehold.<br />
Tætte hegn må kun anvendes i umiddelbar tilknytning<br />
til bebyggelsen og den skal så vidt mulig begrønnes<br />
eller afskærmes med beplantning i forhold<br />
til den grønne kile og ankomstarealerne til bebyggelsen.<br />
Regnvandsbassin/forsinkelsesbassin<br />
7.10. Anvendelse af overfl adevand kan ske ved<br />
etablering af bassiner udformet som et rekreativt<br />
element og indgå som en naturlig del af områdets<br />
grønne udenomsarealer. Skrånings<strong>anlæg</strong>get skal<br />
være gives hældning (1:5) så det efterfølgende<br />
fremtræder sikkert og uden behov for indhegning<br />
for børn. Bassiner skal fungere uafhængigt af offentligt<br />
vandløb. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt<br />
med afl edt overfl adevand kan der etableres områder<br />
med fugtig bund med henblik på etablering af særlig<br />
fl ora.<br />
Befæstigelse<br />
7.11. Befæstede arealer skal i videst muligt omfang<br />
give mulighed for at regnvand kan sive igennem<br />
eller alternativt ledes til forsinkelsesbassin, hvor et<br />
blivende vandspejl kan indgå som rekreativt element<br />
Belysning<br />
7.12. Belysning langs stier, veje og på parkeringsarealer<br />
skal udføres som parkbelysning med afskærmet<br />
lyskilde.<br />
Oplag<br />
7.13. Der må ikke ske oplag af nogen art inden for<br />
lokalplanområdet, ligesom der ikke må ske opbevaring<br />
af både, campingvogne eller uindregistrerede<br />
køretøjer<br />
Terrænregulering<br />
7.14. Terrænreguleringer på mere end +/- o,5 meter<br />
i forhold til eksisterende terræn må kun ske på baggrund<br />
af godkendt terrænreguleringsplan. Der må<br />
ikke foretages terrænregulering nærmere bevarings-
værdige hegn end 3 meter fra jorddigets fod og ikke<br />
nærmere naboskel end 1,0 m.<br />
Terrænreguleringen skal understrege og fastholde<br />
lavningen/grønne kile i A1 og C1.<br />
§ 8 Vej, Sti- og parkeringsforhold<br />
8.1. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Skovsbovej.<br />
Vejadgangen skal tillige tjene som vejadgang<br />
for fremtidig udstykning af parcel som vist på kortbilag<br />
2. Vejen får status af privat fællesvej.<br />
8.2. Adgangsvejen udlægges i en bredde af mindst 8<br />
meters bredde med rabat og indrettes til 40 km/t og<br />
den gående færdsel gives en trafi ksikker løsning.<br />
8.3. Tilslutningen til Skovsbovej skal udføres som<br />
overkørsel i hævet niveau med Skovsbovejs fortov.<br />
8.4. Inden for lokalplanområdet skal der etableres<br />
de nødvendige parkeringspladser til beboere, gæster<br />
og personale i overensstemmelse med kommuneplanens<br />
generelle bestemmelser for O-områder (offentlige<br />
formål)<br />
Der udlægges parkeringsarealer svarende til 1 plads<br />
pr. 50 m2 etageareal.<br />
Parkeringen skal ske inden for byggefelterne, dog<br />
kan der etableres cirkulær parkeringsplads i fremtidig<br />
skovplantning SØ for adgangsvej.<br />
8.5. Der kan etableres sti a-b fra Produktionsskolens<br />
arealer gennem grøn kile/delområde C1 med<br />
tilslutning til den fælles adgangsvej fra Skovsbovej<br />
i princippet som vist på kortbilag 2. Stien <strong>anlæg</strong>ges<br />
i 3-4 meters bredde med en beskaffenhed og<br />
bæreevne for lejlighedsvis adkomst til evt. forsinkelsesbassin<br />
for regnvand, hestetransport i trailer ved<br />
stævner etc.<br />
8.6. Det er ikke tilladt at etablere støjafskærmning<br />
som støjvolde eller støjmure således at det frie indkik<br />
fra Skovsbovej sløres.<br />
§ 9 Tekniske <strong>anlæg</strong><br />
9.1. Tekniske <strong>anlæg</strong> såsom ventilations<strong>anlæg</strong>,<br />
vedvarende energi<strong>anlæg</strong> og <strong>anlæg</strong> til deponering af<br />
affald skal integreres i den arkitektoniske helhed<br />
§ 10 Servitutter<br />
11.1. Tilstandsservitutter vil blive afl ystafl yses ved<br />
lokalplanens vedtagelse. Der er ingen kendte til-<br />
14<br />
standsservitutter lyst på denne del af ejendommen<br />
matr. nr 12 a, Skt. Jørgens, <strong>Svendborg</strong> Jorde.<br />
Der er ingen kendte rådighedsservitutter lyst på<br />
arealer omfattet af nærværende lokalplanforslag.<br />
§ 11 Oprettelse af grundejerforening<br />
12.1 Senest ved udstykning af lokalplanens<br />
2 områder A og B skal der dannes en<br />
grundejerforening. Alle ejere af ejendomme i<br />
bebyggelsen er pligtige at være medlem.<br />
Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse<br />
af de private fællesveje og vedligeholdelse af den<br />
grønne kile benævnt A1 og C1.<br />
§ 12 Forudsætninger for ibrugtagning af<br />
ny bebyggelse<br />
• at støjgrænseværdier er dokumenteret og overholdt<br />
• at der er etableret fælles vejadgang samt etableret<br />
tilstrækkeligt med opholdsarealer og parkeringspladser.<br />
Ved etapevis udbygning kan byrådet<br />
godken de, at de nævnte arbejder udføres<br />
etapevis i takt med områdets udbygning.
Lokalplanens retsvirkninger<br />
Efter offentliggørelse af den endelig vedtagne lokalplan<br />
må ejendomme, der er omfattet af planen<br />
ifølge Lov om pl<strong>anlæg</strong>ning § 18 kun udstykkes,<br />
bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse<br />
med planens bestemmelser.<br />
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom<br />
kan fortsætte som hidtil.<br />
Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om<br />
etablering af de <strong>anlæg</strong> med videre, der er indeholdt<br />
i planen.<br />
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige<br />
lempelser af lokalplanens bestemmelser<br />
under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige<br />
karakter af det område, der søges skabt (eller<br />
fastholdt) ved lokalplanen.<br />
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun<br />
gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.<br />
15<br />
Vedtagelsespåtegning<br />
Således vedtaget af <strong>Svendborg</strong> Byråd den 30.<br />
august 2011.<br />
Dato for offentliggørelse af endelig vedtagen plan<br />
den 31 august 2011.<br />
P.b.v<br />
E.b<br />
Jan Carlsson<br />
Kontorchef<br />
I medfør af lovbekendtgørelsen 813 af 21. juni 2007<br />
begæres lokalplanen tinglyst på de ejendomme,<br />
der er omfattet af planen jf. §2 samt på følgende<br />
ejendomme, der er udstykket efter 4. april 2009<br />
<strong>Svendborg</strong> Byråd<br />
P.h.v.<br />
E.b<br />
Jan Carlsson<br />
Kontorchef
12b<br />
12a<br />
12o<br />
Kortbilag 1 - Matrikelkort<br />
Signaturforklaring<br />
Lokalplangrænse<br />
Del af 12a Matrikelnumre - alle Skt. Jørgen, <strong>Svendborg</strong> Jorde<br />
Mål 1:2000<br />
12d<br />
del af 12a<br />
6an<br />
12c<br />
16<br />
11af<br />
11a
Kortbilag 2 - Fremtidig anvendelse<br />
Signaturforklaring<br />
a<br />
A1<br />
P<br />
b<br />
a<br />
Byggefelter - social- og sundhedsmæssige formål samt offentlig administration<br />
Grøn kile for ekstensiv udnyttelse<br />
Delområdegrænse<br />
Beskyttet jord- og stendige med bevaringsværdig beplantning<br />
Vejadgang i princip<br />
Parkering i princip<br />
Negativ strækning for vejadgang<br />
Grusvej/grussti<br />
Målestok: ikke målfast<br />
C1<br />
C<br />
P<br />
A<br />
beplantning<br />
10 m servitutbeskyttet tracé for naturgasledning<br />
b<br />
P<br />
P<br />
17<br />
Hellegårdsvej<br />
B<br />
A1<br />
P<br />
Skovsbovej
Bilag: 15.3. Indsigelse/bemærkning til LP 546 Hospice<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 188963/11
Bilag: 16.1. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Hundtofte,<br />
Løgeskov m.m og godkendelse af halmkedel<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 179137/11
Til<br />
Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a.<br />
Dokumenttype<br />
Rapport<br />
Dato<br />
Juni 2011<br />
STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.<br />
PROJEKTFORSLAG:<br />
FJERNVARMEFORSYNING AF<br />
HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG<br />
GODKENDELSE AF HALMKEDEL
STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.<br />
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV<br />
M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
Revision 0<br />
Dato 2011-06-28<br />
Udarbejdet af Søren Vesterby Knudsen<br />
Kontrolleret af Anders Dyrelund<br />
Godkendt af Flemming Ulbjerg<br />
Beskrivelse Projektforslag: Fjernvarmeforsyning af Hundtofte, Løgeskov<br />
m.m. og godkendelse af halmkedel<br />
Ref. 10459853\B00015-1-SORK<br />
Rambøll<br />
Englandsgade 25<br />
DK-5100 Odense C<br />
T +45 6542 5800<br />
F +45 6542 5999<br />
www.ramboll.dk
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
INDHOLD<br />
1. Indledning 1<br />
2. Ansvarlige for projektet 2<br />
3. Forholdet til den kommunale pl<strong>anlæg</strong>ning m.v. 2<br />
3.1 Forsyningsforhold 2<br />
3.2 Varmepl<strong>anlæg</strong>ning 3<br />
3.3 Forhold til anden lovgivning 4<br />
4. Kapacitetsforhold mv. 4<br />
4.1 Forsyningsområde og varmebehov 4<br />
4.2 Tekniske <strong>anlæg</strong> 5<br />
4.2.1 Anlægsomkostninger 5<br />
5. Tidsplan 6<br />
6. Arealafståelser og servitutpålæg 6<br />
7. Forhandlinger med forsyningsselskaber 6<br />
8. Økonomiske vurderinger 6<br />
8.1 Tekniske forudsætninger 6<br />
8.1.1 Fjernvarmeproduktion 7<br />
8.2 Brugerøkonomi 8<br />
8.3 Selskabsøkonomi for Stenstrup Fjernvarme 8<br />
8.4 Samfundsøkonomi og miljøforhold 9<br />
8.4.1 Følsomhed for renteniveau 10<br />
8.4.2 Følsomhed for lavere varmebehov 10<br />
8.4.3 CO2-emission og miljø 11<br />
9. Anbefaling 11<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
1. INDLEDNING<br />
Dette projektforslag er udarbejdet for Stenstrup Fjernvarme, der hermed ansøger <strong>Svendborg</strong><br />
<strong>Kommune</strong> om godkendelse af fjernvarmeprojekt for udvidelse af forsyningsområdet samt godkendelse<br />
af halmkedel til at dække varmebehovet i de nye forsyningsområder.<br />
Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. dec. 2005 om godkendelse<br />
af projekter for kollektive varmeforsynings<strong>anlæg</strong> (Projektbekendtgørelsen).<br />
Projektforslaget er initieret efter henvendelse fra en gruppe borgere, der ønsker at få mulighed<br />
for at blive forsynet med fjernvarme fra Stenstrup Fjernvarme.<br />
Projektforslaget vedrører udvidelse af Stenstrup Fjernvarmes eksisterende fjernvarmedistributionsnet<br />
til at forsyne ejendomme på Sognevej, Bøgevænget, Ahornvænget, Hasselvænget, Rødmevej,<br />
Juelsbjergvej, Hundtofte, Pilegårdsvej, Sandbjergvej, Stationsvej, Gammel Sognevej,<br />
Humlevænget, Assensvej og Løgeskov. Fjernvarmeudvidelsen er delt op i 4 områder.<br />
Område 1-3, som er vist i bilag 1, omhandler områder i tilknytning til det eksisterende fjernvarmenet,<br />
og der er således tale om en naturlig afrunding af forsyningsområdet.<br />
Det fjerde område, kaldet Løgeskov, som er vist i bilag 2, omhandler spredt bebyggelse, som i<br />
dag primært har oliefyr. Området vil på grund af den spredte bebyggelse normalt ikke anses for<br />
egnet for forsyning med fjernvarme, men det er medtaget, på grund af helt særlige forhold. Området<br />
skal kloakeres, hvilket betyder at investeringen i fjernvarmenet vil være væsentlig lavere<br />
end normalt, forudsat at <strong>anlæg</strong>sarbejderne kan koordineres Dernæst er der været allerede på<br />
nuværende tidspunkt tilsagn fra 94 % af de potentielle kunder, som stort set alle har ældre oliefyr.<br />
Selv ejendomme med elvarme har givet forhåndsaccept. Disse gunstige omstændigheder har<br />
betydet, at både samfunds- og selskabsøkonomien i at forsyne området er acceptabel.<br />
Hvis projektforslaget godkendes vil områdeafgrænsningen ændres således at omfattede ejendomme<br />
i område 1, 2 og 3 samt ejendommene på Gammel Sognevej, Humlevænget, Assensvej i<br />
område Løgeskov overgår fra naturgasområde til fjernvarmeområde. De omfattede ejendomme<br />
på Løgeskov overgår fra individuelt forsynet område til fjernvarmeområde. Ændringen af områdeafgrænsningen<br />
søges på baggrund af Projektbekendtgørelsens §7 stk. 2.<br />
Da fjernvarmeforsyning af de 4 områder medfører et udvidet forsyningsområde og dermed et<br />
øget varmebehov, søges der om godkendelse af 2,4 MW halmkedel til at dække dette øgede<br />
varmebehov. Godkendelse af 2,4 MW halmkedel søges på baggrund af Projektbekendtgørelsens<br />
§15 stk. 4.<br />
Godkendelse af projektforslaget vil medføre, at Stenstrup Fjernvarmes halmkedel godkendes for<br />
anden gang. Stenstrup Fjernvarme har formelt en projektgodkendelse på etablering af halmkedlen<br />
fra tidligere Egebjerg <strong>Kommune</strong>. Da der imidlertid er sået tvivl om denne godkendelse søges<br />
der med dette projektforslag om at få den godkendt igen. Halmkedlen, der tidligere blev godkendt,<br />
er på 2,0 MW, men da produktionsbehovet til de nye områder er 2,4 MW, søges der om<br />
godkendelse af 2,4 MW halmkedel.<br />
Stenstrup Fjernvarme anmoder med dette projektforslag ikke om tinglysning af tilslutningspligt<br />
til fjernvarme af områdets eksisterende ejendomme, da fjernvarmen er konkurrencedygtig, og<br />
der er stor opbakning fra kunderne.<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
1
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
2. ANSVARLIGE FOR PROJEKTET<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> er som varmeplanmyndighed ansvarlig for myndighedsbehandling af projektforslaget.<br />
Ansvarlig for projektet er:<br />
Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a.<br />
Hostrupvej 28<br />
5771 Stenstrup<br />
Att.: Uwe Sell<br />
Tlf.: 62 26 15 58<br />
Vedrørende projektforslagets indhold kan Rambøll kontaktes:<br />
Rambøll<br />
Englandsgade 25<br />
5100 Odense C<br />
Att.: Søren Vesterby Knudsen<br />
Tlf.: 51 61 86 96<br />
Email: sork@ramboll.dk<br />
3. FORHOLDET TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING M.V.<br />
3.1 Forsyningsforhold<br />
Tabel 1 viser det potentielle varmebehov for de nye områder. I opgørelsen er vist varmebehovene<br />
til hvert område ved 100% tilslutning. Udover varmebehovene til de eksisterende bygninger i<br />
områderne er der i oversigten medtaget varmebehov til 122 parcelhuse, som ifølge <strong>Kommune</strong>plan<br />
for <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> forventes bygget i område 3 frem mod 2021.<br />
Varmebehovet for område 1, 2 og 3 er opgjort ud fra erfaringstal for tilsvarende bebyggelse,<br />
varmebehov for Løgeskov områder er opgjort ud fra oplysninger fra kunder, mens der for ny bebyggelse<br />
er regnet med varmebehov svarende til lavenergihuse.<br />
Område 1 1.803 MWh<br />
Område 2 1.066 MWh<br />
Område 3 1.111 MWh<br />
Løgeskov 1.335 MWh<br />
Varmetab ledninger 912 MWh<br />
Nye boliger i område 3 (<strong>Kommune</strong>plan) 846 MWh<br />
Samlet produktionsbehov 7.074 MWh<br />
Produktionsbehov 2,4 MW<br />
Tabel 1: Produktionsbehov til fjernvarmeforsyning af de nye områder.<br />
Af Tabel 1 fremgår det, at det fremtidige produktionsbehov til områderne udgør 2,4 MW baseret<br />
på en benyttelsestid på 3.000 timer.<br />
Stenstrup Fjernvarme har 1 naturgasmotor med varmeproduktionskapacitet på 1,9 MW og 1 naturgaskedel<br />
med varmeproduktionskapacitet på 4 MW.<br />
Produktionsbehovet i spidslast i Stenstrup Fjernvarmes eksisterende forsyningsområde er på 3,6<br />
MW.<br />
Det samlede effektbehov af fremtidig tilslutning og eksisterende tilslutninger udgør 6,0 MW, og<br />
den samlede produktionskapacitet er på 5,9 MW.<br />
Den eksisterende naturgasmotor er i dag stort set helt udreguleret, og hvis den eksisterende<br />
produktionskapacitet skal forsyne de nye områder vil den eksisterende naturgasmotor kun kunne<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
2
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
dække omkring 30 % af det tilsluttede varmebehov med kraftvarme. De resterende 70 % vil<br />
skulle dækkes på varmeproduktion på naturgaskedlen.<br />
Derudover er den samlede eksisterende produktionskapacitet næppe tilstrækkelig (5,9 MW mod<br />
behov på 6,0 MW), samtidig med at forsyningssikkerheden vil være problematisk, hvis naturgasmotoren<br />
eller kedlen skulle blive udsat for havari en kold vinterdag.<br />
Der er derfor behov for etablering af ny produktionskapacitet for Stenstrup Fjernvarme til forsyning<br />
af de nye områder.<br />
Der er i dette projektforslag undersøgt to alternative muligheder for ny produktionskapacitet.<br />
Begge alternativer forudsættes i givet fald etableret på adressen Nordre Ringvej 51, 5771 Stenstrup,<br />
på matrikel 24o, Stenstrup By, Stenstrup, da det er en placering der hydraulisk set passer<br />
godt med de nye forsyningsområders placering:<br />
Alternativ 1: Etablering af Halmkedel på 2,4 MW til at dække det udvidede varmebehov i de<br />
nye forsyningsområder. I henhold til projektbekendtgørelsens § 15 stk. 4 er det muligt for<br />
Stenstrup Fjernvarme at få godkendt en sådan biomassekedel, da der er tale om øget varmebehov<br />
i nye forsyningsområder.<br />
Alternativ 2: Etablering af ny naturgasmotor med varmeproduktionskapacitet på 2 MW. Etablering<br />
af ekstra kraftvarmekapacitet begrundes med, at varmeproduktionskapaciteten af den<br />
eksisterende motor er begrænset, og at der derfor er behov ekstra kraftvarmeproduktion for<br />
at fastholde en rimelig kraftvarmedækning i de nye områder.<br />
3.2 Varmepl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Område 1, 2 og 3 og en mindre del af Løgeskov-området er i dag udlagt til naturgasforsyning i<br />
varmeplanen for <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>, og der foreligger et godkendt projektforslag for naturgasforsyning.<br />
Dette indebærer, at godkendelse af dette projektforslag ændrer områdeafgrænsningen<br />
mellem naturgas og fjernvarme.<br />
Vi vurderer, at dette vil være i overensstemmelse med §7 fra projektbekendtgørelsen:<br />
Ӥ 7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af<br />
kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt,<br />
og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og<br />
fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-3.<br />
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der er omfattet af stk.<br />
1, og som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde<br />
områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers<br />
økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3.”<br />
Samlet betyder § 7 stk. 2 at det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme<br />
og dermed også konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning, såfremt de samfundsøkonomiske<br />
hensyn taler herfor og gasselskabets økonomiske forhold ikke forrykkes væsentligt. De<br />
samfundsøkonomiske beregninger i afsnit 8.4 viser en samfundsøkonomisk gevinst ved denne<br />
ændring.<br />
Da områdets naturgasforbrug er beskedent sammenlignet med Naturgas Fyn Distribution A/S'<br />
samlede naturgassalg forventes ændringen i områdeafgrænsningen ikke at forrykke Naturgas<br />
Fyns Distribution A/S' økonomi væsentligt. Naturgas Fyn Distribution A/S har oplyst, at de har<br />
ca. 35.000 kunder En konvertering af 120 naturgasfyrede kunder udgør derfor kun ca. 0,3% af<br />
kundemassen. Det betyder, at naturgasdistributionsafgiften for de resterende kunder vil stige<br />
med ca. 0,3 %, hvilket næppe vil kunne mærkes på naturgasregningen og fremprovokere en afkobling<br />
af kunder, som kan true økonomien for de sidste kunder.<br />
Ovenstående kan underbygges med Energiklagenævnets afgørelse den 20. december 2010 vedrørende<br />
fjernvarmeforsyning af Ebberup og Sønderby, hvor ca. 300 naturgasforsynede kunder<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
3
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
konverteres til fjernvarme uden at det forrykker Naturgas Fyn Distribution A/S' økonomi væsentligt.<br />
Hvis det modsatte skulle være tilfælde er det op til Naturgas Fyn Distribution A/S at dokumentere<br />
dette.<br />
Samlet set vurdere vi, at betingelserne i § 7.2 i projektbekendtgørelsen er opfyldt og godkendelse<br />
af projektforslaget vil derfor være i overensstemmelse med gældende varmepl<strong>anlæg</strong>ningsregler.<br />
3.3 Forhold til anden lovgivning<br />
Projektforslaget er i overensstemmelse med gældende lovgivning.<br />
4. KAPACITETSFORHOLD MV.<br />
Dette afsnit omhandler data for forsyningsområde samt de tekniske <strong>anlæg</strong>, der påtænkes etableret<br />
samt <strong>anlæg</strong>genes kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.<br />
4.1 Forsyningsområde og varmebehov<br />
Bilag 1 og Bilag 2 viser de områder, som Stenstrup Fjernvarme med dette projektforslag ønsker<br />
at fjernvarmeforsyne. Bilag 1 viser område 1, 2 og 3 som forventes udbygget over en periode på<br />
3 år med ét område om året. Bilag 2 viser området omkring Løgeskov, som forventes etableret i<br />
2011.<br />
Tabel 1 viser varmebehovet for hvert område ved fuld udbygning.<br />
Der er indgået forhåndsaftaler med en lang række af de potentielle forbrugere.<br />
De elopvarmede ejendomme er på den sikre side udeladt af den samfunds- og selskabsøkonomiske<br />
analyse, men ved godkendelse af projektforslag vil disse ejendomme dog godt kunne tilslutte<br />
sig fjernvarme, idet ledningsnettet er dimensioneret for fuld tilslutning. Hvis de elopvarmede<br />
ejendomme konverteres til centralvarme og tilsluttes fjernvarmen vil det forbedre økonomien.<br />
Blandt de resterende ejendomme er der for hvert område regnet med følgende tilslutningsgrad:<br />
Område 1: 90%<br />
Område 2: 70%<br />
Område 3: 70%<br />
Løgeskov: 94%<br />
Tabel 2 viser en oversigt over antal ejendomme og forventet varmebehov. Varmebehov for område<br />
1, 2 og 3 er baseret på nøgletal for fjernvarmeforsynede af tilsvarende ejendomme. Varmebehov<br />
for Løgeskov området er baseret på oplysninger fra forbrugerne.<br />
I bilag 3 ses en mere detaljeret oversigt over ejendommene.<br />
På baggrund af <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong>s <strong>Kommune</strong>plan 2009-2021 forventes der bygget 122 parcelhuse<br />
i område 3 inden 2021. Disse er ikke medtaget i projektforslaget, men de er medtaget i<br />
Tabel 1 for at vurdere behovet for ny produktionskapacitet. Det ekstra kapacitetsbehov til disse<br />
122 huse udgør ca. 0,3 MW.<br />
Det planlagte distributionsnet er forberedt for at kunne forsyne disse 122 parcelhuse.<br />
Projektforslagets økonomi er således på den sikre side hvad dette angår, da nettet indeholder investeringerne<br />
til opdimensioneringen men ikke fordelene ved at kunne forsyne de nye huse. Der<br />
vil skulle udarbejdes projektforslag for forsyning af de nye 122 huse, hvor der skal tages stilling<br />
til, om forsyningen skal ske med vedvarende energi via fjernvarmen eller ved individuelle <strong>anlæg</strong><br />
på matriklerne.<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
4
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
Antal Varmebehov<br />
MWh<br />
Område 1 85 1623<br />
Område 2 16 746<br />
Område 3 47 778<br />
Løgeskov 63 1136<br />
Total 211 4283<br />
Tabel 2: Antal ejendomme og anslået varmebehov ved tilslutningsgrader på hhv. 90%, 70%, 70% og<br />
94%.<br />
4.2 Tekniske <strong>anlæg</strong><br />
Stenstrup Fjernvarme råder i dag over en gasmotor med en varmeproduktionskapacitet på 1,9<br />
MW og en gaskedel med en varmeproduktionskapacitet på 4 MW.<br />
Til at dække det potentielle produktionsbehov på 2,4 MW i det udvidede forsyningsområde undersøges<br />
der i dette projektforslag, som nævnt i afsnit 3.1, to alternativer for etablering af ny<br />
produktionskapacitet:<br />
Alternativ 1: Etablering af Halmkedel på 2,4 MW til at dække det udvidede varmebehov i de<br />
nye forsyningsområder. I henhold til projektbekendtgørelsens § 15 stk. 4 det muligt for Stenstrup<br />
Fjernvarme at få godkendt en sådan biomassekedel, da der er tale om øget varmebehov<br />
i nye forsyningsområder, og der er derfor ikke tale om at fortrænge naturgas.<br />
Alternativ 2: Etablering af ny naturgasmotor med varmeproduktionskapacitet på 2 MW. Etablering<br />
af ekstra kraftvarmekapacitet begrundes med, at varmeproduktionskapaciteten af den<br />
eksisterende motor er begrænset, og der er derfor behov ekstra kraftvarmeproduktion for at<br />
øge kraftvarmedækningen i de nye områder.<br />
Begge alternativer forudsættes i givet fald etableret på adressen Nordre Ringvej 51, 5771 Stenstrup,<br />
på matrikel 24o, Stenstrup By, Stenstrup, da det er en placering der hydraulisk set passer<br />
godt med de nye forsyningsområders placering.<br />
Udover ny produktionskapacitet til at dække varmebehovet i det udvidede forsyningsområde skal<br />
der etableres fjernvarmedistributionsnet for at forsyne de nye ejendomme. I bilag 2 ses foreslået<br />
distributionsnet til forsyning af Løgeskov område. I bilag 4 ses foreslået distributionsnet for område<br />
1, 2 og 3. Det samlede varmetab fra distributionsnet og stikledninger er beregnet til 912<br />
MWh/år. Det er her forudsat, at der benyttes twinrør, og at middeltemperaturen for frem- og returløbsledninger<br />
er hhv. 75ºC og 35ºC.<br />
I de enkelte ejendomme skal der etableres tilslutnings<strong>anlæg</strong> for tilslutning til fjernvarmenettet.<br />
Der regnes med direkte tilslutning og varmtvandsbeholder for at sænke temperaturniveauet og<br />
omkostningerne.<br />
4.2.1 Anlægsomkostninger<br />
Investering i halmkedel er afholdt, og halmkedlen kostede 6.500.000 kr.<br />
Etablering af 2,0 MW gasmotor er anslået til alternativt at ville koste 7.500.000 kr.<br />
Bygning til at huse halmkedel kostede 850.000 kr. Denne bygning kunne alternativt være anvendt<br />
til at indeholde naturgasmotor.<br />
Etablering af distributionsnet og stikledninger til område 1, 2 og 3 er vurderet til 5.484.493 kr.<br />
ekskl. moms. på baggrund af erfaringspriser fra Stenstrup Fjernvarme.<br />
Baseret på indhentet tilbud er <strong>anlæg</strong>somkostningerne til distributionsnet og stikledninger til område<br />
Løgeskov anslået til 3.800.000 kr. ekskl. moms.<br />
Da område 1, 2 og 3 forventes udbygget over 3 år bliver de samlede <strong>anlæg</strong>somkostninger til<br />
etablering af ledningsnet fordelt på følgende måde:<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
5
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
År 1: 6.626.000 kr. ekskl. moms<br />
År 2: 993.000 kr. ekskl. moms<br />
År 3: 1.665.000 kr. ekskl. moms<br />
Total: 9.284.000 kr. ekskl. moms<br />
Etablering af tilslutnings<strong>anlæg</strong> i de enkelte ejendomme er anslået til 12.000 kr. ekskl. moms baseret<br />
på indhentet tilbud.<br />
5. TIDSPLAN<br />
Ledningsnet til område Løgeskov forventes etableret i 2011 samtidig med kloakeringen. Område<br />
1, 2 og 3 forventes etableret over en periode på 3 år.<br />
6. AREALAFSTÅELSER OG SERVITUTPÅLÆG<br />
Distributionsnet vil fortrinsvis blive fremført i eller langs offentlig vej. I tilfælde, hvor ledningerne<br />
ikke fremføres i offentlig vej, søges indgået aftale med berørte lodsejere.<br />
I forbindelse med projektets gennemførelse vil ekspropriation ikke blive anvendt.<br />
7. FORHANDLINGER MED FORSYNINGSSELSKABER<br />
Der er ikke gennemført forhandlinger eller indhentet udtalelser fra andre parter.<br />
8. ØKONOMISKE VURDERINGER<br />
8.1 Tekniske forudsætninger<br />
Der regnes med at fjernvarmenet til område 1 og Løgeskov etableres i 2011, mens det i 2012<br />
etableres i område 2, og endelig etableres fjernvarmenet i område 3 i 2013. Beregningsteknisk er<br />
der regnet med at varmesalg starter året efter etablering.<br />
Som reference til fjernvarmeprojektet regnes der med at ejendommene fortsætter deres nuværende<br />
forsyningsform.<br />
Der regnes med at 60% af ejendommene med naturgas alternativt til fjernvarme skal udskifte<br />
naturgasfyr, når fjernvarmen når frem, mens de resterende 40% antages at skulle udskifte naturgasfyret<br />
i henholdsvis 2021 (område 1 og Løgeskov), 2022 (område 2) og 2023 (område 3).<br />
For ejendommene med oliefyr antages det, at alle ejendomme alternativt til fjernvarme skal udskifte<br />
oliefyr, når fjernvarmen når frem.<br />
For ejendomme med træpillefyr antages det at de alternativt til fjernvarme skal udskifte træpillefyr<br />
i 2021.<br />
Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier i år 2031. Afskrivningen<br />
forudsættes at være lineær. Der er forudsat følgende tekniske levetider:<br />
Fjernvarmeledninger: 40 år<br />
Varmtvandsbeholder til fjernvarme: 20 år<br />
Naturgasfyr: 15 år<br />
Oliefyr 15 år<br />
Træpillefyr 15 år<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
6
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
Naturgasfyr antages at koste 40.000 kr. ekskl. moms. Der er regnet med en virkningsgrad på<br />
95% for naturgasfyr.<br />
Oliefyr antages at koste 45.000 kr. ekskl. moms. Der er regnet med en virkningsgrad på 90% for<br />
oliefyr.<br />
Træpillefyr antages at koste 60.000 kr. ekskl. moms. Der er regnet med en virkningsgrad på<br />
85% for træpillefyr.<br />
For naturgasfyr er der regnet med udgifter til drift og vedligehold (D&V) på 800 kr./<strong>anlæg</strong> og 20<br />
kr./MWh.<br />
For oliefyr er der regnet med D&V på 1000 kr./<strong>anlæg</strong> og 20 kr./MWh.<br />
For træpillefyr er der regnet med D&V på 1500 kr./<strong>anlæg</strong> og 30 kr./MWh.<br />
For fjernvarmebruger<strong>anlæg</strong> er der regnet med D&V på 300 kr./<strong>anlæg</strong> og 5 kr./MWh.<br />
8.1.1 Fjernvarmeproduktion<br />
Den eksisterende naturgasmotor har en varmevirkningsgrad på 64,7 % og en elvirkningsgrad på<br />
34 %. Naturgaskedlens virkningsgrad er på 104 %.<br />
Halmkedelen har en virkningsgrad på 92%.<br />
Ved etablering af ny gasmotor regnes der med samme el- og varmevirkningsgrad som for den<br />
eksisterende.<br />
For produktions<strong>anlæg</strong>gene er der regnet med D&V på 45 kr./MWh varme for naturgasmotor, 10<br />
kr./MWh for naturgaskedel og 40 kr./MWh for halmkedel.<br />
Den marginale varmeforsyning af de nye områder er beregnet. Tabel 3 viser den beregnede marginale<br />
produktionsfordeling, hvoraf det fremgår at halmkedlen vil dække 95% af det nye områdes<br />
varmebehov, mens den eksisterende naturgasmotor vil dække det resterende varmebehov. I<br />
projekt 2 med ny naturgasmotor dækker den 90%, mens de resterende 10% dækkes af naturgaskedlen.<br />
De 5% varmeproduktion med den eksisterende naturgasmotor i projekt 1 med halmkedlen dækker<br />
over, at den eksisterende gasmotor kan producere i perioder med høje elpriser, hvor den<br />
marginale varmeproduktionspris er lavere end varmeproduktionsprisen for halmkedlen. Den ny<br />
naturgasmotor er ikke dimensioneret til at dække det fulde produktionsbehov i de nye områder,<br />
derfor er det nødvendigt med lidt produktion fra naturgaskedlen, som også kan stå for produktionen<br />
i perioder med lave elpriser.<br />
Projekt 1 Projekt 2 Projekt 1 Projekt 2<br />
Halmkedel Ny naturgasmotor Halmkedel Ny naturgasmotor<br />
MWh MWh % %<br />
Eks. naturgasmotor 260 0 5% 0%<br />
Naturgaskedel 0 519 0% 10%<br />
Halmkedel 4.935 0 95% 0%<br />
Ny naturgasmotor 0 4.675 0% 90%<br />
5.195 5.195 100% 100%<br />
Tabel 3: Produktionsfordeling til forsyning af de nye områder i de to fjernvarmealternativer.<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
7
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
8.2 Brugerøkonomi<br />
Ved de brugerøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmetilslutning med henholdsvis<br />
Nyt kondenserende gasfyr<br />
Fortsat fyring med eksisterende gasfyr<br />
Nyt oliefyr<br />
Nyt træpillefyr<br />
Eksemplerne på brugerøkonomi beregnes for et hus på 160 m² med et varmebehov på 18 MWh.<br />
Brugerøkonomien er regnet som en nuværdi over 20 år med en kalkulationsrente på 3% svarende<br />
til markedsrenten minus inflation.<br />
Alle priser ved brugerøkonomien er i 2011-kr. inkl. moms. Beregningerne fremgår af bilag 5, og<br />
resultaterne er summeret i Tabel 4 nedenfor.<br />
Investering<br />
Fjernvarme - tilslutningsbidrag og installation 19.000 kr. inkl. moms<br />
Nyt gasfyr 50.000 kr. inkl. moms<br />
Eksisterende gasfyr 0 kr. inkl. moms<br />
Nyt oliefyr 56.250 kr. inkl. moms<br />
Nyt træpillefyr 75.000 kr. inkl. moms<br />
Årlige varmeudgifter inkl. D&V<br />
Fjernvarme 13.475 kr. inkl. moms<br />
Nyt gasfyr 18.031 kr. inkl. moms<br />
Eksisterende gasfyr 21.224 kr. inkl. moms<br />
Oliefyr 22.882 kr. inkl. moms<br />
Træpiller 12.618 kr. inkl. moms<br />
Årlige udgifter (varmeudgifter og kapitaludgifter)<br />
Fjernvarme 14.752 kr. inkl. moms<br />
Nyt gasfyr 22.219 kr. inkl. moms<br />
Eksisterende gasfyr 21.224 kr. inkl. moms<br />
Oliefyr 27.594 kr. inkl. moms<br />
Træpiller 18.901 kr. inkl. moms<br />
Tabel 4: Brugerøkonomisk vurdering for de to alternativer. Nuværdi i 2010 priser inkl. moms.<br />
Det ses, at fjernvarmeforsyning vil være det brugerøkonomisk mest fordelagtige, når der ses på<br />
de samlede udgifter (sum af varmeudgifter og kapitaludgifter).<br />
8.3 Selskabsøkonomi for Stenstrup Fjernvarme<br />
Selskabsøkonomien er beregnet i faste 2011-priser ekskl. moms og er baseret på, at gældende<br />
tariffer fastholdes uændrede i faste priser.<br />
Der er regnet med et tilslutningsbidrag på 4.000 kr. inkl. moms pr. ejendom.<br />
Der er regnet med en naturgaskøbspris for Stenstrup Fjernvarme på 2,20 kr./m3, samt afgifter<br />
på 2,76 kr./m3 (gasmotor) og 2,68kr./m3 (gaskedel). Afgiftsfritagelse for anvendelse af naturgas<br />
til elproduktion er beregnet efter e-formel. Der er regnet med en gennemsnitlig elspotpris på 400<br />
kr./MWh.<br />
I projektet med halmkedel er der regnet en pris på 520 kr./ton halm ekskl. afgifter. Afgifterne er<br />
23 kr./ton.<br />
Selskabsøkonomien er lavet som en nuværdiberegning over 20 år med en kalkulationsrente på<br />
3% svarende til markedsrenten minus inflation.<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
8
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
Tabel 5 viser den selskabsøkonomiske vurdering for Stenstrup Fjernvarme ved de to fjernvarmeprojekter.<br />
De selskabsøkonomiske beregninger er ligeledes vist i bilag 6.<br />
Selskabsøkonomi Projekt 1 Projekt 2<br />
Nuværdi 2011-priser Halmkedel Ny gasmotor<br />
1000 kr. 1000 kr.<br />
Indtægter<br />
Tilslutningsbidrag 1.620 1.620<br />
Fast bidrag 6.655 6.655<br />
Variabelt bidrag 23.618 23.618<br />
Abonnement 3.337 3.337<br />
Elsalg 785 14.126<br />
CO2-tilskud elproduktion 157 2.825<br />
Indtægter i alt 36.171 52.180<br />
Udgifter<br />
Ledningsnet 6.530 6.530<br />
Ny gasmotor 0 7.500<br />
Halmkedel 6.500 0<br />
Bygning 568 568<br />
Købe halm 9.954 0<br />
Køb naturgas - motor 1.154 20.773<br />
Køb naturgas - kedel 0 2.308<br />
Afgift - halm 440 0<br />
Afgift - motor 1.446 26.033<br />
Afgift - kedel 0 1.651<br />
Afgiftsfritagelse kraftvarmeproduktion -482 -8.679<br />
D&V halmkedel 2.837 0<br />
D&V gasmotor 172 3.091<br />
D&V gaskedel 0 75<br />
D&V ledningsnet 373 373<br />
Udgifter i alt 29.493 60.223<br />
Samlet nuværdigevinst 6.678 -8.042<br />
Simpel tilbagebetalingstid (år) 11 44<br />
Tabel 5: Selskabsøkonomi for Stenstrup Fjernvarme ved de to fjernvarmeprojekter i faste 2011 priser<br />
ekskl. moms.<br />
Det ses, at fjernvarmeforsyning af de nye områder og halmkedel (projekt 1) giver Stenstrup<br />
Fjernvarme en selskabsøkonomisk nuværdigevinst på 6,7 mio. kr. Dette er en gevinst, som<br />
kommer alle varmeforbrugerne og dermed hele lokalsamfundet til gode. Den simple tilbagebetalingstid<br />
er 11 år.<br />
Samtidig ses det, at fjernvarmeforsyning af de områder og etablering af ny naturgasmotor (projekt<br />
2) giver et nuværditab på 8,0 mio. kr. og en simpel tilbagebetalingstid på 44 år. Projektet<br />
med ny naturgasmotor er derfor ikke selskabsøkonomisk attraktivt for Stenstrup Fjernvarme.<br />
Konvertering af oliefyr og naturgasfyr til fjernvarme bidrager til Stenstrup Fjernvarmes lovbestemte<br />
forpligtigelse til at levere realiserede energibesparelser. Disse energibesparelser repræsenterer<br />
en værdi, men denne værdi er ikke medtaget i den selskabsøkonomiske beregning.<br />
8.4 Samfundsøkonomi og miljøforhold<br />
De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. ”Vejledning<br />
i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” fra april 2005 samt ”Forudsætninger<br />
for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” fra april 2011. Kalkulationsrenten er sat til<br />
5 % (som fastsat af Energistyrelsen) og tidshorisonten er 20 år med investeringsstart i 2011 og<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
9
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
driftsperiode 2012-2031. Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne<br />
scrapværdier efter 20 år i år 2031.<br />
I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af<br />
Energistyrelsen, og der medtages <strong>anlæg</strong>sinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages<br />
de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO2,<br />
N2O, CH4, NOx, SO2 og PM2,5 (partikler).<br />
De elopvarmede ejendomme er på den sikre side ikke medtaget i den selskabsøkonomiske analyse,<br />
men ved godkendelse af projektforslag vil disse ejendomme dog godt kunne tilslutte sig<br />
fjernvarme, idet ledningsnettet er dimensioneret for fuld tilslutning. I den samfundsøkonomiske<br />
analyse er der regnet med tilslutningsgrad som angivet i afsnit 4.1 og varmebehov som angivet i<br />
Tabel 2.<br />
I bilag 7 er de samfundsøkonomiske beregninger vist. Resultatet er samlet i Tabel 6 nedenfor.<br />
Samfundsøkonomi Fjernvarmeprojekt1 Fjernvarmeprojekt2 Reference<br />
Nuværdi, 2011-priser 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr.<br />
Investering 19.768 20.938 10.527<br />
Produktion og miljø 18.617 22.586 27.074<br />
D&V 1.550 1.550 3.997<br />
Samfundsøkonomisk omkostning 39.935 45.074 41.598<br />
Besparelse ved fjernvarmeprojekt 1.663 -3.477<br />
Intern rente ved fjernvarmeprojekt 6,0% 2,8%<br />
Tabel 6: Samfundsøkonomiske omkostninger for de to fjernvarmealternativer samt referencen. Nutidsværdi<br />
for perioden 2011-2031 i 2011 priser.<br />
Det fremgår af Tabel 6, at det er fjernvarmeprojektet med halmkedlen, der har de laveste samfundsøkonomiske<br />
omkostninger. I forhold til referencen er der en betragtelig samfundsøkonomisk<br />
gevinst på 1,6 mio. kr. og en intern rente på 6 %. Dette er højere end mindstekravet på 5 %.<br />
Fjernvarmeprojektet med ny naturgasmotor er ikke samfundsøkonomisk attraktivt, idet de samfundsøkonomiske<br />
meromkostninger i forhold til referencen er på 3,5 mio. kr.<br />
8.4.1 Følsomhed for renteniveau<br />
På det seneste har der været en del debat omkring niveauet for kalkulationsrenten. Finansministeriet<br />
og Energistyrelsen fastsætter kalkulationsrenten. Kalkulationsrenten har været på 6 % siden<br />
1999, men senest har Energistyrelsen pr. 7. april 2011 sat den ned til 5 % i vejledningen.<br />
Der er dog stadigvæk tale om en meget høj rente, da der er tale om en realrente, svarer de 5 %<br />
i virkeligheden til et renteniveau på ca. 7 %.<br />
EU anbefaler, at der anvendes en kalkulationsrente på 3,5 % i samfundsøkonomiske analyser, og<br />
vores nabolande anvender kalkulationsrenter på 3-4 %.<br />
I Varmeplan Danmark 2010 Forudsætningskatalog for samfundsøkonomiske beregninger på<br />
energiområdet er det foreslået, at der i en følsomhedsanalyse anvendes en kalkulationsrente på<br />
3 %.<br />
Der er foretaget en følsomhedsberegning med en kalkulationsrente på 3 %, og herved vil det<br />
samfundsøkonomiske overskud for fjernvarmeprojekt 1 med halmkedel stige til 5,7 mio. kr. i forhold<br />
til referencen. Der er dermed tale om et projekt med en betydelig samfundsøkonomisk gevinst.<br />
8.4.2 Følsomhed for lavere varmebehov<br />
Der er foretaget en følsomhedsberegning, hvor varmebehovet for område 1, 2 og 3 er reduceret<br />
med 10 %.<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
10
FJERNVARMEFORSYNING AF HUNDTOFTE, LØGESKOV M.M. OG GODKENDELSE AF HALMKEDEL<br />
I denne følsomhedsberegning er det samfundsøkonomiske overskud for fjernvarmeprojekt 1 med<br />
halmkedel på 270.000 kr. og en intern rente på 5,2 % i forhold til referencen.<br />
8.4.3 CO2-emission og miljø<br />
Tabel 7 viser CO2-emissionen over en periode på 20 år. Det ses, at fjernvarmeprojekt 1 med<br />
halmkedel vil medføre en reduktion i CO2-emissionen over 20 år på 16.875 tons i forhold til referencen.<br />
Reduktionen svarer til en reduktion på 91 %.<br />
Fjernvarmeprojekt1 Fjernvarmeprojekt2 Reference<br />
tons tons tons<br />
CO2-emission 1.608 20.095 18.483<br />
Tabel 7: Beregnet CO2-emission over 20 år.<br />
Omkostningerne til CO2 er inkluderet i de samfundsøkonomiske beregninger og skal derfor ikke<br />
tillægges særskilt vægt.<br />
Det tæller dog på plussiden, at projektet reducerer CO2-emissionen uden for det kvoteregulerede<br />
marked med de 16.875 tons over 20 år.<br />
Halmkedlen er kendt teknologi, og vi vurderer, at den ikke volder miljømæssige problemer. Anlægget<br />
er miljøgodkendt, hvorved det sikres, at det lever op til gældende krav.<br />
9. ANBEFALING<br />
Da fjernvarmeprojekt 1 med udvidelse af forsyningsområdet og med halmkedel har en væsentlig<br />
bedre samfundsøkonomi end både referencen og fjernvarmeprojekt 2 anbefales det, at kommunalbestyrelsen<br />
godkender dette projektforslag, der indebærer at Stenstrup Fjernvarmes forsyningsområde<br />
udvides (bilag 1 og bilag 2) samt at halmkedel godkendes til at dække det øgede<br />
varmebehov som følge af udvidelsen.<br />
Godkendelsen af de nye forsyningsområder kan gives på baggrund af §7 stk. 2 i Projektbekendtgørelsen,<br />
da samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen mellem<br />
naturgas og fjernvarme i de pågældende områder.<br />
Godkendelse af 2,4 MW halmkedel til forsyning af det øgede varmebehov som følge af udvidelsen<br />
af forsyningsområdet kan gives på baggrund af §15 stk. 4 i Projektbekendtgørelsen.<br />
Derudover er projektet selskabsøkonomisk fordelagtigt for Stenstrup Fjernvarme, og herved vil<br />
projektet også komme de eksisterende fjernvarmeforbrugere og dermed hele lokalsamfundet til<br />
gode.<br />
Brugerøkonomisk viser beregningerne, at fjernvarmeforsyning giver det laveste samlede omkostninger<br />
for de berørte ejendomme.<br />
Endelig viser en beregning af CO2-emissionen, at CO2-emissionen udenfor kvotemarkedet kan<br />
ved varmeforsyning af de nye områder reduceres med 91 % i forhold til referencen.<br />
Desuden vil projektet bidrage til at fremme den langsigtede politiske målsætning om, at Danmark<br />
skal være uafhængig af fossile brændsler. Fjernvarmeprojektet medfører, at der udnyttes<br />
både vedvarende energi og kraftvarme fra 2012 og, at der på længere sigt kan suppleres med<br />
fælles effektive vedvarende energi<strong>anlæg</strong>, eksempelvis stor skala solvarme og afbrydelige varmepumper,<br />
der modsat elvarme og individuelle varmepumper bedre kan udnytte den fluktuerende<br />
vindenergi.<br />
\\Odensefil\sagarkiv\2010\10459853\dok\B00015-1-SORK.docx<br />
11
Område 2<br />
70%<br />
Område 1<br />
90%<br />
Område 1<br />
90%<br />
Område 3<br />
70%<br />
Områdeopdeling og etapeopdeling over<br />
3 år med vurderet tilslutningsprocent.<br />
© Copyright Grundkort Fyn A/S<br />
Dato: 06-08-2009 14:36:35<br />
Målforhold: 1:7000<br />
Revideret juni 2011<br />
Bilag 1
2011-06-30 13:58:19 Q:\2010\10459853\Cad\Vvs\Tegn\V50-102.dwg<br />
K33,7<br />
K33,7<br />
K42,4<br />
K33,7<br />
K42,4<br />
K33,7<br />
K48.3<br />
K48.3<br />
K60,3<br />
K33,7<br />
K60,3<br />
K33,7<br />
K60,3<br />
SYMBOLER:<br />
K76,1<br />
K76,1<br />
K33,7<br />
Fjernvarmerør, fase I<br />
Fjernvarmerør, fase II<br />
Afgrænsning af forsyningsområde<br />
Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.<br />
2011-06-28 POUB BKL SORK<br />
Projektnr. 10459853 Mål<br />
Stenstrup Fjernvarme<br />
Fjernvarmeforsyning til Løgeskov<br />
Plan af ledningsnet<br />
1:5000<br />
BILAG 2<br />
V50-102<br />
Englandsgade 25<br />
DK-5100 Odense C<br />
Tlf. +45 65 42 58 00<br />
Fax +45 65 42 59 99<br />
www.ramboll.dk<br />
Tegning nr.<br />
V50-102<br />
Rev.
Bilag 3<br />
Relevante forbrugere<br />
Etape 1<br />
Beboelse Lejligheder Erhverv<br />
Gas 39 27 1<br />
Olie<br />
Etape 2<br />
15 3<br />
Gas 6 1<br />
Olie<br />
Etape 3<br />
8 1<br />
Gas 21 16<br />
Olie 9 1<br />
Total 98 43 7<br />
Etape 1 (område 1)<br />
Grundlag<br />
Eksempelhuse Gas Olie Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Bøgevænget 17 5 1 2<br />
Ahornvænget 15 4 - 1<br />
Hasselvænget 7 2 1<br />
Sognevej 34 og 40 2<br />
Rødmevej 3 4 2 1 1<br />
Julsbjergvej 1 1<br />
Assensevej 133 og 137 1 1<br />
I alt 43 17 5 4 1 2<br />
90% 39 15 0 0 0 0<br />
Leljigheder<br />
Hasselvænget<br />
Gas Olie Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Hasselvænget 27<br />
I alt 27<br />
Erhverv Gas Olie<br />
Juelsbjergvej 1 3<br />
90% 1 3<br />
Forudsætningsgrundlag projekt<br />
Beboelse Erhverv<br />
m²<br />
OMRÅDE 1<br />
Energibehov<br />
(kWh)<br />
Antal<br />
Samlet<br />
energibehov<br />
(MWh)<br />
Samlet<br />
effektbehov<br />
(kW)<br />
Eksempelhuse 130 m² 130 0 151 0 19.630 54 1.060 353<br />
Lejligheder 70 0 151 0 10.570 27 285 95<br />
Juelsbjergvej 2<br />
Fabrik - lager<br />
Juelsbjergvej 4<br />
Fabrik - værksted<br />
Juelsbjergvej 5<br />
Fabrik - værksted -<br />
maskinhal<br />
Juelsbjergvej 6<br />
Beboelse + forretning<br />
Eksisterende bygningers energibehov før 1. januar 2006, etape 1<br />
Energibehov<br />
kWh/m²<br />
0 734 151 134 98.356 1 98 33<br />
0 323 151 134 43.282 1 43 14<br />
0 862 151 134 115.508 1 116 39<br />
85 65 151 111 20.050 1 20 7<br />
Samlet 307.396 85 1.623 541<br />
Kilde: Varmeståbi (4. udg.) kapitel 18, afsnit 18.7.1. Forbrug til rumopvarmning, Fig. 18.27.<br />
Nøgletal for fjernvarmeforsynet bygninger for et normalår. Baseret på /199/.<br />
Bilag 3<br />
Side 1/3
Etape 2 (område 2)<br />
Grundlag<br />
Eksempelhuse Gas Olie<br />
OMRÅDE 2<br />
Fast brændsel Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Hundtofte 8 10 2 7 1<br />
Assensvej<br />
Gl. Sognevej<br />
Humlevænget<br />
1 1 1<br />
Pilegårdsvej 1<br />
I alt 9 12 2 7 1 0 1<br />
70% 6 8 0 0 0 0 0<br />
Erhverv Gas Olie Fast brændsel Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Nordre Ringvej<br />
Assensvej 1 2<br />
Gl. Sognevej<br />
Tværvej<br />
Hundtofte 1 1 1<br />
I alt 1 2 0 2 0<br />
70% 1 1 0 0 0 0 0<br />
Forudsætningsgrundlag projekt<br />
Beboelse Erhverv<br />
m²<br />
Energibehov<br />
(kWh)<br />
Antal<br />
Samlet<br />
energibehov<br />
(MWh)<br />
Samlet<br />
effektbehov<br />
(kW)<br />
Eksempelhuse 130 m² 130 0 151 0 19.630 14 275 92<br />
Lejligheder 70 0 151 0 10.570 0 0 0<br />
Hundtofte 14 A<br />
Beboelse + forretning<br />
Hundtofte 14 D<br />
Fabrik - værksted<br />
Eksisterende bygningers energibehov før 1. januar 2006, etape 2<br />
238 554 151 111 97.432 1 97 32<br />
0 2790 151 134 373.860 1 374 125<br />
Samlet 501.492 16 746 249<br />
Kilde: Varmeståbi (4. udg.) kapitel 18, afsnit 18.7.1. Forbrug til rumopvarmning, Fig. 18.27.<br />
Nøgletal for fjernvarmeforsynet bygninger for et normalår. Baseret på /199/.<br />
Etape 3 (område 3)<br />
Grundlag<br />
Energibehov<br />
kWh/m²<br />
Eksempelhuse Gas Olie<br />
OMRÅDE 3<br />
Fast brændsel Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Sandbjergvej 14 6 2<br />
Sognevej 3 1 2 3 1<br />
Stationsvej 11 5 2 3 1 0<br />
Engvej 2 1 1 1<br />
I alt 30 13 4 8 3 1<br />
70% 21 9 0 0 0 0<br />
Lejligheder Gas Olie Fast brændsel Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Stationsvej 69 16<br />
I alt 16<br />
Erhverv Gas Olie Fast brændsel Ubebygget El Fjernvarme Andet<br />
Sognevej 42 1<br />
Stationsvej 63 1<br />
I alt 1 1<br />
70% 1 0 0 0 0 0<br />
Bilag 3<br />
Side 2/3
Forudsætningsgrundlag projekt<br />
Beboelse Erhverv<br />
m²<br />
Energibehov<br />
(kWh)<br />
Antal<br />
Samlet<br />
energibehov<br />
(MWh)<br />
Samlet<br />
effektbehov<br />
(kW)<br />
Eksempelhuse 130 m² 130 0 151 0 19.630 30 589 196<br />
Lejligheder 70 0 151 0 10.570 16 169 56<br />
Stationsvej 63<br />
Avls- driftsbygning<br />
0 142 151 140 19.880 1 20 7<br />
Samlet 50.080 47 778 259<br />
Kilde: Varmeståbi (4. udg.) kapitel 18, afsnit 18.7.1. Forbrug til rumopvarmning, Fig. 18.27.<br />
Nøgletal for fjernvarmeforsynet bygninger for et normalår. Baseret på /199/.<br />
Løgeskov<br />
Eksisterende bygningers energibehov før 1. januar 2006, etape 3<br />
Energibehov<br />
kWh/m²<br />
Løgeskov Naturgas Olie Træpiller El Total<br />
Løgeskov 0 30 17 4 51<br />
Assensvej 6 4 1 1 12<br />
Gl. Sognevej 2 1 1 2 6<br />
Humlevænget 3 2 0 1 6<br />
I alt 11 37 19 8 75<br />
94% 9 37 17 0 63<br />
Løgeskov Antal Varmebehov<br />
MWh<br />
Naturgas 9 178<br />
Olie 37 614<br />
Træpiller 17 344<br />
Elvarme 0 0<br />
Total 63 1136<br />
Bilag 3<br />
Side 3/3
34-34/160<br />
42-42/180<br />
34-34/160<br />
0<br />
8<br />
1<br />
/<br />
8<br />
4<br />
-<br />
8<br />
4<br />
42-42/180<br />
Ekst. 139/250<br />
Ekst. 60,3<br />
42-42/180<br />
60-60/<br />
225<br />
89-89/<br />
280<br />
Ekst. 139/250<br />
34-34/160<br />
33<br />
34-34/160 34-34/160 34-34/160<br />
42-42/180<br />
34-34/160 34-34/160<br />
42-42/180<br />
48-48/180<br />
139-139/450<br />
42-42/180<br />
34-34/160<br />
48-48/180<br />
42-42/180<br />
34-34/160<br />
42-42/180<br />
48-48/180<br />
48-48/180<br />
114-114/355<br />
42-42/180<br />
42-42/180<br />
42-42/180<br />
114-114/355<br />
48-48/180<br />
60-60/225<br />
89-89/280<br />
76-76/250<br />
60-60/225<br />
76-76/250<br />
60-60/225<br />
© Copyright Grundkort Fyn A/S<br />
Dato: 10-08-2009 15:53:15<br />
Målforhold: 1:7000<br />
Revideret juni 2011<br />
Bilag 2
Bilag 5 - Brugerøkonomi<br />
Brugerøkonomi<br />
Faste priser<br />
Opvarmet areal m2 160<br />
Nettovarmebehov MWh/år 18,0<br />
Gasforbrug nyt fyr m3/år 1.722<br />
Gasforbrug gl fyr m3/år 2.045<br />
Olieforbrug l/år 2.000<br />
Træpilleforbrug kg/år 4.356<br />
Fjernvarme<br />
Priser 2011 inkl. moms<br />
Fast bidrag 18,50 kr./m2 160 m2 2.960 kr./år<br />
Variabelt bidrag 480 kr./MWh 18,0 MWh 8.640 kr./år<br />
Abonnement 1375 kr. 1.375 kr./år<br />
Årlige varmeudgifter i alt 12.975 kr./år<br />
Tilslutningsbidrag 4.000 kr.<br />
Bruger<strong>anlæg</strong> og installation 15.000 kr.<br />
Samlet brugerinvestering 19.000 kr.<br />
Årlige kapitaludgifter 3% 20 år 1.277 kr./år<br />
Drift og vedligehold 500 kr./år<br />
Samlede årlige udgifter 14.752 kr./år<br />
Noter:<br />
Evt. betaling for manglende afkøling efter afkølingstariffen er ikke indregnet.<br />
Nyt kondenserende gasfyr<br />
Priser 2011 inkl. moms<br />
Naturgas 9,89 kr./m3 1.722 m3 17.031 kr./år<br />
Bruger<strong>anlæg</strong> investering 50.000 kr.<br />
Årlige kapitaludgifter 3% 15 år 4.188 kr./år<br />
Drift og vedligehold 1.000 kr./år<br />
Samlede årlige udgifter 22.219 kr./år<br />
Noter:<br />
Dagspris naturgas hos Naturgas Fyn pr. juni 2011<br />
Tarif/enhedspris Forbrug Udgifter<br />
Enhedspris Forbrug Udgifter<br />
Side 1/2
Bilag 5 - Brugerøkonomi<br />
Eksisterende gasfyr<br />
Priser 2011 inkl. moms<br />
Naturgas 9,89 kr./m3 2.045 m3 20.224 kr./år<br />
Bruger<strong>anlæg</strong> investering 0 kr.<br />
Årlige kapitaludgifter 3% 15 år 0 kr./år<br />
Drift og vedligehold 1.000 kr./år<br />
Samlede årlige udgifter 21.224 kr./år<br />
Noter:<br />
Dagspris naturgas hos Naturgas Fyn pr. juni 2011<br />
Nyt kondenserende oliefyr<br />
Priser 2011 inkl. moms<br />
Fyringsolie 10,69 kr./l 2.000 l 21.382 kr./år<br />
Bruger<strong>anlæg</strong> investering 56.250 kr.<br />
Årlige kapitaludgifter 3% 15 år 4.712 kr./år<br />
Drift og vedligehold 1.500 kr./år<br />
Samlede årlige udgifter 27.594 kr./år<br />
Noter:<br />
Fyringsoliepriser aktuel maj 2011<br />
Nyt træpillefyr<br />
Priser 2011 inkl. moms<br />
Træpiller 2,44 kr./kg 4.356 kg 10.618 kr./år<br />
Bruger<strong>anlæg</strong> investering 75.000 kr.<br />
Årlige kapitaludgifter 3% 15 år 6.282 kr./år<br />
Drift og vedligehold 2.000 kr./år<br />
Samlede årlige udgifter 18.901 kr./år<br />
Noter: Træpillepris, aktuel maj 2011<br />
Enhedspris Forbrug Udgifter<br />
Enhedspris Forbrug Udgifter<br />
Enhedspris Forbrug Udgifter<br />
Side 2/2
Bilag 6<br />
Selskabsøkonomi Stenstrup Fjernvarme<br />
Udbygning Hundtofte, Løgeskov m.m. og halmkedel<br />
Faste priser 2011 excl. moms<br />
Enhed NPV 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031<br />
Produktion - projekt<br />
Varme - halmkedel MWh 0 3.237 4.046 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935<br />
Varme - gasmotor MWh 0 170 213 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260<br />
Varme - gaskedel MWh 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Varmeproduktion i alt MWh 0 3.407 4.259 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195<br />
Varmesalg MWh 0 2.759 3.505 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283<br />
El - gasmotor MWh 0 90 112 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136 136<br />
Halmforbrug Tons 0 874 1.092 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332 1.332<br />
Gasforbrug - motor 1000 Nm3 0 24 30 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36<br />
Gasforbrug - kedel 1000 Nm3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Samlet selskabsøkonomi - nuværdi<br />
Kalkulationsrente real rente, nuværdiberegning 3%<br />
Lån <strong>Kommune</strong>kredit - kurs 95<br />
Lån kommunekredit - rente 4%<br />
Lån kommunekredit - løbetid 25 år<br />
Investering<br />
Ledningsnet 1000 kr. 6.530 6.626 993 1.665 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -4.750<br />
Halmkedel 1000 kr. 6.500 6.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bygning 1000 kr. 568 850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -510<br />
Tilslutningsbidrag 1000 kr. -1.620 -474 -525 -675 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Investeringsbehov 1000 kr. 11.978 13.503 468 990 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -5.260<br />
Indtægter<br />
Fast bidrag 1000 kr. 6.655 0 306 386 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462<br />
Variabelt bidrag 1000 kr. 23.618 0 1.059 1.346 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645<br />
Abonnement 1000 kr. 3.337 0 163 180 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232<br />
Elsalg 1000 kr. 785 0 36 45 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55 55<br />
CO2-tilskud elproduktion 1000 kr. 157 0 7 9 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11<br />
Indtægter i alt 1000 kr. 34.552 0 1.571 1.966 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405 2.405<br />
Udgifter<br />
Køb halm 1000 kr. 9.954 0 454 568 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693 693<br />
Køb naturgas - motor 1000 kr. 1.154 0 53 66 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80<br />
Køb naturgas - kedel 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Afgift - halm 1000 kr. 440 0 20 25 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31<br />
Afgift - motor 1000 kr. 1.446 0 66 82 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101 101<br />
Afgift - kedel 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Afgiftsfritagelse kraftvarmeproduktion 1000 kr. -482 0 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32 -32<br />
D&V halmkedel 1000 kr. 2.837 0 129 162 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197<br />
D&V gasmotor 1000 kr. 172 0 8 10 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12<br />
D&V gaskedel 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
D&V ledningsnet 1000 kr. 373 0 17 21 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26<br />
Udgifter i alt 1000 kr. 15.895 0 715 902 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107 1.107<br />
Årligt dækningsbidrag 1000 kr. 18.656 0 856 1.064 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298 1.298<br />
Årlig ydelse ved kurs 95,00 og 4% rente 1000 kr. 1.008<br />
Gns årligt dækningsbidrag 1000 kr. 1.254<br />
Simpel tilbagebetalingstid år 10,8<br />
Samlet nuværdigevinst 1000 kr. 6.678<br />
Bilag 6<br />
Side 1/2
Bilag 6<br />
Selskabsøkonomi Stenstrup Fjernvarme<br />
Udbygning Hundtofte, Løgeskov m.m. og etablering af ny gasmotor<br />
Faste priser 2011 excl. moms<br />
Enhed NPV 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031<br />
Produktion - projekt<br />
Varme - gasmotor MWh 0 3.067 3.833 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675<br />
Varme - gaskedel MWh 0 341 426 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519<br />
Varmeproduktion i alt MWh 0 3.407 4.259 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195<br />
Varmesalg MWh 0 2.759 3.505 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283<br />
El - gasmotor MWh 0 1.612 2.014 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457 2.457<br />
Gasforbrug - motor 1000 Nm3 0 431 539 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657 657<br />
Gasforbrug - kedel 1000 Nm3 0 48 60 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73 73<br />
Samlet selskabsøkonomi - nuværdi<br />
Kalkulationsrente real rente, nuværdiberegning 3%<br />
Lån <strong>Kommune</strong>kredit - kurs 95<br />
Lån kommunekredit - rente 4%<br />
Lån kommunekredit - løbetid 25 år<br />
Investering<br />
Ledningsnet 1000 kr. 6.530 6.626 993 1.665 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -4.750<br />
Ny gasmotor 1000 kr. 7.500 7.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bygning 1000 kr. 568 850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -510<br />
Tilslutningsbidrag 1000 kr. -1.620 -474 -525 -675 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Investeringsbehov 1000 kr. 12.978 14.503 468 990 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -5.260<br />
Indtægter<br />
Fast bidrag 1000 kr. 6.655 0 306 386 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462 462<br />
Variabelt bidrag 1000 kr. 23.618 0 1.059 1.346 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645 1.645<br />
Abonnement 1000 kr. 3.337 0 163 180 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232 232<br />
Elsalg 1000 kr. 14.126 0 645 806 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983 983<br />
CO2-tilskud elproduktion 1000 kr. 2.825 0 129 161 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197 197<br />
Indtægter i alt 1000 kr. 50.561 0 2.302 2.879 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518 3.518<br />
Udgifter<br />
Køb naturgas - motor 1000 kr. 20.773 0 948 1.185 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445 1.445<br />
Køb naturgas - kedel 1000 kr. 2.308 0 105 132 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161 161<br />
Afgift - motor 1000 kr. 26.033 0 1.188 1.485 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811 1.811<br />
Afgift - kedel 1000 kr. 1.651 0 75 94 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115 115<br />
Afgiftsfritagelse kraftvarmeproduktion 1000 kr. -8.679 0 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583 -583<br />
D&V gasmotor 1000 kr. 3.091 0 141 176 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215 215<br />
D&V gaskedel 1000 kr. 75 0 3 4 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5<br />
D&V ledningsnet 1000 kr. 373 0 17 21 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26<br />
Udgifter i alt 1000 kr. 45.625 0 1.895 2.514 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195 3.195<br />
Årligt dækningsbidrag 1000 kr. 4.936 0 407 365 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324<br />
Årlig ydelse ved kurs 95,00 og 4% rente 1000 kr. 1.075<br />
Gns årligt dækningsbidrag 1000 kr. 332<br />
Simpel tilbagebetalingstid år 43,7<br />
Samlet nuværdigevinst 1000 kr. -8.042<br />
Bilag 6<br />
Side 2/2
1 Bilag 7<br />
2 Samfundsøkonomisk analyse<br />
3 Samfundsøkonomisk analyse: Stenstrup Fjernvarme - udbygning Hundtofte, Løgeskov m.m. og etablering af ny produktionskapacitet til udvidet varmebehov<br />
4 Driftsår Faktorer Nutidsværdi<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20<br />
5 Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031<br />
6<br />
7<br />
8<br />
GENERELT<br />
9 Diskonteringsfaktorer 5% 13,46 1,000 0,952 0,907 0,864 0,823 0,784 0,746 0,711 0,677 0,645 0,614 0,585 0,557 0,530 0,505 0,481 0,458 0,436 0,416 0,396 0,377<br />
10 Nuværdi af driftsperiode 2011-30 12,46<br />
11 Nettoafgiftsfaktor 1,17<br />
12<br />
13<br />
Skatteforvridningsfaktor 1,20<br />
14<br />
15<br />
VARMEGRUNDLAG<br />
16 Antal kunde<strong>anlæg</strong> område 1 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85 85<br />
17 Antal kunde<strong>anlæg</strong> område 2 0 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16<br />
18 Antal kunde<strong>anlæg</strong> område 3 0 0 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47 47<br />
19 Antal kunde<strong>anlæg</strong> Løgeskov 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63<br />
20 Sum Antal kunde<strong>anlæg</strong> 148 164 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211<br />
21 Nettovarmebehov område 1 MWh/år 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623 1.623<br />
22 Nettovarmebehov område 2 MWh/år 0 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746 746<br />
23 Nettovarmebehov område 3 MWh/år 0 0 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778 778<br />
24 Nettovarmebehov Løgeskov MWh/år 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136 1.136<br />
25<br />
26<br />
Nettovarmebehov MWh/år 51.216 2.759 3.505 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283<br />
27 Fjernvarmeprojekt<br />
28 Nettab MWh/år 10.972 649 754 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912 912<br />
29<br />
30<br />
Bruttovarmebehov MWh/år 62.188 3.407 4.259 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195<br />
31 Produktionsfordeling ved fjernvarmeprojekt1<br />
32 Halmkedel 95% MWh/år 59.079 3.237 4.046 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935 4.935<br />
33 Gasmotor 5% MWh/år 3.109 170 213 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260 260<br />
34 Gaskedel 0% MWh/år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
35<br />
36<br />
Sum 100% MWh/år 62.188 3.407 4.259 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195<br />
37 Produktionsfordeling ved fjernvarmeprojekt2<br />
38 Ny gasmotor 90% MWh/år 55.969 3.067 3.833 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675 4.675<br />
39 Gasmotor 0% MWh/år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
40 Gaskedel 10% MWh/år 6.219 341 426 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519 519<br />
41 Sum 100% MWh/år 62.188 3.407 4.259 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195 5.195<br />
42<br />
43<br />
44 Reference<br />
45 Antal naturgas 76 83 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120<br />
46 Antal oliefyr 55 64 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74 74<br />
47 Antal træpillefyr 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17<br />
48 Antal reference 148 164 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211 211<br />
49 Nettovarme - gaskedler 50% MWh/år 1.345 1.560 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141 2.141<br />
50 Nettovarme -oliefyr 42% MWh/år 1.070 1.601 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798 1.798<br />
51 Nettovarme -træpillefyr 8% MWh/år 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344 344<br />
52<br />
53<br />
Nettovarmebehov reference 100% MWh/år 2.759 3.505 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283 4.283<br />
54<br />
55<br />
SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER<br />
56 Fjernvarmeprojekt1 - halmkedel<br />
57 Halmkedel kr./MWh 297 285,6 287,1 288,6 290,1 291,5 292,9 294,3 295,8 297,2 298,6 300,1 301,5 303,0 304,5 306,0 307,5 309,0 310,6 312,1 313,7<br />
58 Gasmotor kr./MWh 330 250,2 263,6 329,3 341,9 355,3 344,9 328,6 345,2 334,9 362,4 340,2 315,9 388,6 390,5 390,9 365,7 308,9 305,7 303,9 302,2<br />
59 Gaskedel kr./MWh 359 266,5 286,5 312,1 338,7 345,6 352,5 359,4 366,4 373,3 377,8 382,3 386,9 391,4 396,0 400,0 404,1 408,1 412,2 416,2 420,3<br />
60 D&V distributionsnet kr./MWh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0<br />
61 D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, variabel kr./MWh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0<br />
62<br />
63<br />
D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, fast kr./<strong>anlæg</strong> 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300<br />
64 Fjernvarmeprojekt2 - ny gasmotor<br />
65 Ny gasmotor kr./MWh 360 274,0 289,0 352,8 368,0 381,2 372,6 358,7 374,9 366,4 392,2 372,5 350,9 418,1 420,6 421,5 399,0 347,5 345,1 344,0 343,0<br />
66 Gasmotor kr./MWh 360 274,0 289,0 352,8 368,0 381,2 372,6 358,7 374,9 366,4 392,2 372,5 350,9 418,1 420,6 421,5 399,0 347,5 345,1 344,0 343,0<br />
67 Gaskedel kr./MWh 359 266,5 286,5 312,1 338,7 345,6 352,5 359,4 366,4 373,3 377,8 382,3 386,9 391,4 396,0 400,0 404,1 408,1 412,2 416,2 420,3<br />
68 D&V distributionsnet kr./MWh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0<br />
69 D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, variabel kr./MWh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0<br />
70<br />
71<br />
D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, fast kr./<strong>anlæg</strong> 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300<br />
72 Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V<br />
73 Brændsel og miljø kr./MWh 418 317,2 339,0 367,1 396,2 403,8 411,4 418,9 426,5 434,1 439,0 444,0 449,0 454,0 458,9 463,4 467,8 472,2 476,7 481,1 485,5<br />
74 D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, variabel kr./MWh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0<br />
75<br />
76<br />
D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, fast kr./<strong>anlæg</strong> 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800 800<br />
77 Reference: Individuelle oliefyr ekskl. D&V<br />
78 Brændsel og miljø kr./MWh 639 519,3 539,2 569,1 599,9 611,4 623,0 634,6 646,1 657,7 665,3 672,9 680,5 688,1 695,8 702,4 709,0 715,6 722,3 728,9 735,5<br />
79 D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, variabel kr./MWh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0<br />
80<br />
81<br />
D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, fast kr./<strong>anlæg</strong> 1.000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000<br />
82 Reference: Individuelle træpiller ekskl. D&V<br />
83 Brændsel og miljø kr./MWh 579 555,7 558,7 562,0 565,3 568,2 571,0 573,9 576,8 579,7 582,4 585,2 587,9 590,7 593,5 596,2 599,0 601,7 604,5 607,2 610,0<br />
84 D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, variabel kr./MWh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0<br />
85 D&V-bruger<strong>anlæg</strong>, fast kr./<strong>anlæg</strong> 1.500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500 1500<br />
86<br />
87<br />
88<br />
89<br />
Bilag 7<br />
Side 1/2
90<br />
91<br />
SAMFUNDSØKONOMI<br />
92<br />
93<br />
Fjernvarmeprojekt1 - med halmkedel<br />
94 Investeringer levetid, år<br />
95 Ledningsnet 40 1000 kr. 8.532 7.292 9.284 6.626 993 1.665 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -4.750<br />
96 Kunde<strong>anlæg</strong> 20 1000 kr. 2.861 2.446 2.532 1.776 192 564 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -66<br />
97 Halmkedel 20 1000 kr. 7.605 6.500 6.500 6.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
98 Bygning 50 1000 kr. 770 658 850 850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -510<br />
99<br />
100<br />
Investeringer i alt 1000 kr. 19.768 16.895 19.166 15.752 1.185 2.229 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -5.326<br />
101 Drifts- og miljøomkostninger<br />
102 Produktion og miljø 1000 kr. 18.617 967,2 1217,5 1509,6 1520,4 1530,7 1535,0 1537,8 1549,3 1553,8 1567,9 1569,3 1570,2 1596,3 1604,1 1611,6 1612,5 1605,3 1612,0 1619,2 1626,4<br />
103<br />
104<br />
Distribution og kunde<strong>anlæg</strong> 1000 kr. 1.550 1.325 75,2 88,0 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7<br />
105 Samfundsøkonomiske omk.<br />
106<br />
1000 kr. 39.935<br />
107<br />
108 Fjernvarmeprojekt2 - ny gasmotor<br />
109<br />
110 Investeringer levetid, år<br />
111 Ledningsnet 40 1000 kr. 8.532 7.292 9.284 6.626 993 1.665 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -4.750<br />
112 Kunde<strong>anlæg</strong> 20 1000 kr. 2.861 2.446 2.532 1.776 192 564 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -66<br />
113 Ny gasmotor 20 1000 kr. 8.775 7.500 7.500 7.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
114 Bygning 50 1000 kr. 770 658 850 850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -510<br />
115 Investeringer i alt<br />
116<br />
117 Drifts- og miljøomkostninger<br />
1000 kr. 20.938 17.895 20.166 16.752 1.185 2.229 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -5.326<br />
118 Produktion og miljø 1000 kr. 22.586 931,2 1229,9 1811,6 1896,5 1962,0 1925,4 1863,6 1943,1 1907,1 2030,1 1940,4 1841,7 2158,3 2172,2 2178,3 2075,3 1836,5 1827,4 1824,7 1822,0<br />
119<br />
120<br />
Distribution og kunde<strong>anlæg</strong> 1000 kr. 1.550 1.325 75,2 88,0 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7 110,7<br />
121 Samfundsøkonomiske omk.<br />
122<br />
1000 kr. 45.074<br />
123 Reference: Fortsætte nuværende forsyning<br />
124<br />
125 Investeringer levetid, år<br />
126 Naturgas 15 1000 kr. 4.945 4.227 7.680 1.824 168 888 1.216 112 592 0 0 1.824 168 888 0 0 -2.776<br />
127 Oliefyr 15 1000 kr. 4.647 3.972 6.660 2.475 405 450 0 0 0 0 2.475 405 450 0 0 -2.307<br />
128 Træpillefyr 15 1000 kr. 935 799 1.020 1020 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
129 Andet 20 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
130 Investeringer i alt<br />
131<br />
132 Drifts- og miljøomkostninger<br />
1000 kr. 10.527 8.998 15.360 4.299 573 1.338 0 0 1.020 0 0 0 0 1.216 112 592 0 0 4.299 573 1.338 0 0 -5.083<br />
133 Produktion og miljø - naturgasfyr 1000 kr. 10.733 426,6 528,9 786,0 848,3 864,5 880,7 896,9 913,1 929,3 940,0 950,6 961,3 971,9 982,6 992,1 1001,6 1011,1 1020,6 1030,0 1039,5<br />
134 Kunde<strong>anlæg</strong> - naturgasfyr 1000 kr. 1.923 1.644 87,7 97,6 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8 138,8<br />
135 Produktion og miljø - oliefyr 1000 kr. 13.858 555,4 863,1 1023,0 1078,3 1099,1 1119,9 1140,7 1161,5 1182,3 1195,9 1209,6 1223,3 1237,0 1250,7 1262,6 1274,5 1286,4 1298,4 1310,3 1322,2<br />
136 Kunde<strong>anlæg</strong> - oliefyr 1000 kr. 1.551 1.326 76,4 96,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0 110,0<br />
137 Produktion og miljø - træpillefyr 1000 kr. 2.484 191,3 192,3 193,5 194,6 195,6 196,6 197,6 198,6 199,5 200,5 201,4 202,4 203,3 204,3 205,2 206,2 207,1 208,1 209,0 210,0<br />
138<br />
139<br />
Kunde<strong>anlæg</strong> - træpillefyr 1000 kr. 522 446 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8 35,8<br />
140 Samfundsøkonomiske omk.<br />
141<br />
1000 kr. 41.598<br />
142<br />
143 Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt1 i forhold til reference<br />
144<br />
145 Investeringer<br />
146 Ledningsnet 1000 kr. -8.532 -7.292 -9.284 -6.626 -993 -1.665 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4.750<br />
147 Kunde<strong>anlæg</strong> 1000 kr. 7.666 6.552 12.828 2.523 381 774 0 0 1.020 0 0 0 0 1.216 112 592 0 0 4.299 573 1.338 0 0 -5.017<br />
148 Halmkedel 1000 kr. -7.605 -6.500 -6.500 -6.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
149 Bygning 1000 kr. -770 -658 -850 -850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 510<br />
150 Investeringer i alt<br />
151<br />
152 Drifts- og miljøomkostninger<br />
1000 kr. -9.240 -7.898 -3.806 -11.453 -612 -891 0 0 1.020 0 0 0 0 1.216 112 592 0 0 4.299 573 1.338 0 0 243<br />
153 Produktion og miljø 1000 kr. 8.457 0 206 367 493 601 628 662 697 724 757 769 792 817 816 833 848 870 899 915 930 945<br />
154<br />
155<br />
Distribution og kunde<strong>anlæg</strong> 1000 kr. 2.446 2.091 0 125 141 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174<br />
156 Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr. 1.663 -13.400 -364 -511 696 804 2.025 866 901 927 961 2.395 1.127 1.713 1.020 1.037 6.082 1.744 2.668 1.118 1.134 1.433<br />
157 Samfundsøkonomisk intern rente<br />
158<br />
% 6,0% -6% -4% -2% -1% 0% 4% 4% 5% 5% 6% 6%<br />
159 Samfundsøkonomisk gevinst akkum. 1000 kr. -13.400 -13.747 -14.210 -13.609 -12.947 -11.360 -10.714 -10.074 -9.446 -8.827 -7.357 -6.698 -5.744 -5.203 -4.679 -1.754 -955 209 674 1.122 1.663<br />
160<br />
161<br />
162 Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt2 i forhold til reference<br />
163<br />
164 Kunde<strong>anlæg</strong><br />
165 Ledningsnet 1000 kr. -8.532 -7.292 -9.284 -6.626 -993 -1.665 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4.750<br />
166 Kunde<strong>anlæg</strong> 1000 kr. 7.666 6.552 12.828 2.523 381 774 0 0 1.020 0 0 0 0 1.216 112 592 0 0 4.299 573 1.338 0 0 -5.017<br />
167 Ny gasmotor 1000 kr. -8.775 -7.500 -7.500 -7.500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
168 Bygning 1000 kr. -770 -658 -850 -850 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 510<br />
169 Drifts- og miljøomkostninger<br />
170<br />
171 Drifts- og miljøomkostninger<br />
1000 kr. -10.410 -8.898 -4.806 -12.453 -612 -891 0 0 1.020 0 0 0 0 1.216 112 592 0 0 4.299 573 1.338 0 0 243<br />
172 Produktion og miljø 1000 kr. 4.487 0 242 354 191 225 197 272 372 330 404 306 421 545 254 265 282 407 668 700 725 750<br />
173<br />
174<br />
Distribution og kunde<strong>anlæg</strong> 1000 kr. 2.446 2.091 0 125 141 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174 174<br />
175 Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr. -3.477 -14.570 -328 -523 394 428 1.594 475 575 533 607 1.933 756 1.441 457 469 5.515 1.281 2.437 903 928 1.238<br />
176 Samfundsøkonomisk intern rente<br />
177<br />
% 2,8% -11% -9% -6% -6% -5% 0% 1% 2% 2% 2% 3%<br />
178 Samfundsøkonomisk gevinst akkum. 1000 kr. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bilag 7<br />
Side 2/2
Bilag: 17.1. Kortbilag<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 180878/11
Bilag: 18.1. klubregnskab i exel.xls<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 182549/11
Klub<br />
Åbningsaftener<br />
pr. uge<br />
Økonomisk oversigt over klubberne i 2010/2011. 25 åbningsuger<br />
Ansatte<br />
pr. aften<br />
Timer<br />
pr. uge<br />
Lønudgift<br />
pr. år<br />
Husleje<br />
pr år<br />
Rengøring Aktiviteter Vedligeholdelse<br />
I alt Medlemmer<br />
Udgift pr.<br />
medlem<br />
Oasen 2 2 16 70000 0 6500 10000 10000 96520 10 9652,00<br />
Cosmos 2 2 16 70000 0 6500 10000 7500 94020 66 1424,55<br />
Tåsinge 2 2 16 70000 0 4375 10000 7500 91895 17 5405,59<br />
Skårup 2 2 16 70000 30000 0 10000 20000 130020 73 1781,10<br />
Nordre 2 2 16 70000 0 0 10000 7500 87520 57 1535,44<br />
Cafeen 3 3 36 157500 0 6500 20000 7500 191542 238 804,80<br />
Stenstrup<br />
Rantzaus<br />
2 2 16 70000 10000 6500 10000 7500 104020 30 3467,33<br />
minde 2 2 16 70000 22000 0 10000 7500 109520 26 4212,31<br />
Gudme 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0,00<br />
I alt 17 17 148 647500 62000 30375 90000 75000 905057 517
Bilag: 18.2. Ungdomsskolens økonomiske udfordring.docx<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 182661/11
Ungdomsskolens økonomiske udfordring.<br />
Ungdomsskolen har de seneste år gennemgået en rivende udvikling. Vi er gået fra en benytter<br />
procent på 19,26 til 28,69 på bare 4 år. Vi har arbejdet hårdt på at alle unge i målgruppen skal vide<br />
hvad Ungdomsskolen kan tilbyde og at det er attraktivt at komme i klubberne. Vores<br />
samarbejdspartnere har fortrinsvis været skolerne, hvor vi kommer jævnligt for at opdatere både<br />
elever og deres klasselærere. Vi deltager i alle forældremøder i 6.kl. på alle skoler ( 23 stk. i år )<br />
Årstal Max elever CPR elever Holdelever % brugere<br />
07/08 5944 1145 ? 19,26<br />
08/09 5836 1236 2494 21,17<br />
09/10 5245 1274 2295 24,28<br />
10/11 4927<br />
27.06.11 1414 3381 28,69<br />
I år er tallet nærmest eksploderet, og vi har nu ca 300 elever mere end for 4 år siden. Grunden til<br />
dette skal findes i ovenstående, men også i at vi nu samarbejder med UU vejlederne, SEF,<br />
Omtanken, Gammel Nyby, Værkstedsklassen og mentorerne. De er virkelig gode til at sende deres<br />
unge ned til os. Men det stigende antal elever sammenholdt med vores faldende budget gør det<br />
umuligt at få enderne til at mødes.<br />
Budget for Ungdomsskolen 2008: 6.989.000 kr pr. elev : 6103 kr.<br />
Budget for Ungdomsskolen 2009 : 7.016.000 kr. pr. elev : 5676 kr.<br />
Budget for Ungdomsskolen 2010: 6.954.000 kr. pr. elev: 5458 kr.<br />
Budget for Ungdomsskolen 2011: 6.476.000 kr. pr. elev : 4579 kr. Og bemærk at elevtallet ikke opgøres før<br />
1.sep.
Hvad har vi gjort ?<br />
Vi har trimmet alt vi kan.<br />
- Skåret 1 leder væk<br />
- Skåret knallert lektionerne ned på lovens minimum. Fra 24 lektioner til 20 lektioner<br />
- Opsagt rengøringen i bygningen og overgivet det til pedellen<br />
- Skåret turledernes løn fra 14 timer i døgnet til 8 timer<br />
- Stoppet kalenderudgivelsen<br />
- Ledelsen deltager i daglig drift. Turledere, underviser og klubvagter for ca. 300.000 kr.<br />
- Lukket klubberne i 2 uger mere end sædvanligt<br />
- Opsagt klublederne<br />
- Hævet deltagerbetalingen<br />
- Lukket 3 klubber<br />
- Oprettet ventelister. Pt. 70 på venteliste.<br />
Budgetproblemet i 2011.<br />
De tiltag vi allerede har taget, er ikke nok til at få budgettet til at hænge sammen i 2011. Hvis vi ikke<br />
foretager os noget ,forventer jeg en overskridelse på ca. 600.000 kr. Det er selvfølgelig uacceptabelt for<br />
alle, derfor er bestyrelsen indkaldt til budgetmøde d.22.aug ,hvor vi vil drøfte, hvilke muligheder vi har for<br />
at overholde budgettet. Jeg forventer at størstedelen af pengene skal komme fra yderligere lukkeuger i<br />
Ungdomsskolen og ved at lade elevbetalinger til ture og rejser i 2012 forfalde i 2011, men afventer<br />
bestyrelsens beslutning.<br />
Budgetproblem i 2012.<br />
Ungdomsskolen er inde i en rivende udvikling med stigende elevtal år efter år, selvom elevgrundlaget i<br />
<strong>Svendborg</strong> kommune er stærkt faldende. Vi har det seneste år formået at få fat i en gruppe elever, vi aldrig<br />
før har set. Elever der hjælpes i gang på Ungdomsskolen af mentorerne, UU vejlederne, ansatte på<br />
specialskoler. Det er utroligt givende for alle parter, men dyrt. Så kort sagt, så glæder det stigende elevtal<br />
mig meget, men jeg gruer også for 2012.<br />
Hvis vi skal fastholde den positive udvikling og det nuværende aktivitetsniveau og undgå yderligere<br />
ventelister er det nødvendigt at ungdomsskolen får tilført midler.<br />
Mit bedste bud er 1.000.000 kr for at undgå yderligere lukninger af klubber og lukke uger og ventelister.<br />
Ved at tilføre 1.000.000 kr og hvis elevtallet holder sig på ca. 1400, vil det give en elevudgift på ca. 5.300 kr,<br />
altså identisk med 2010.
Tre muligheder for at få budgettet til at hænge sammen i 2012.<br />
- Luk alle klubber undtagen Cafeen på Abildvej. Det vil give ca. 700.000 kr. Hvis dette forslag<br />
suppleres med en mobilklub, der opsøger de unge, hvor de er, vil det kun give 500.000 kr.<br />
( se vedlagte skema Økonomisk oversigt over klubberne )<br />
- Lade ventelisterne vokser sig markant større. Pt. er det på ca. 70 elever.<br />
- Tilføre flere midler til Ungdomsskolen.<br />
Cathri Jepsen.
Bilag: 19.1. Notat: Forbedret erhvervsklima i <strong>Svendborg</strong><br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 186044/11
1<br />
Forbedret erhvervsklima i <strong>Svendborg</strong><br />
Baggrund<br />
Samarbejdet mellem <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> og erhvervslivet er<br />
ikke godt. Dansk Industri (DI) målte Lokalt erhvervsklima i<br />
september 2010 hvor <strong>Svendborg</strong> blev nr. 95 ud af 96 kommuner.<br />
Niras har gennemført en analyse af lokale virksomheders syn på<br />
havneudviklingen i <strong>Svendborg</strong>. Her konstaterer Niras, at<br />
erhvervslivet nærer mistillid til kommunens evne til at håndtere<br />
en dynamisk erhvervsudvikling.<br />
Da <strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> ikke selv har mulighed for at finansiere<br />
havneudviklingen, ønsker kommunen at udvikle havnearealerne i<br />
dialog med erhvervslivet og investorer. Den dialog skal føre til at<br />
de interesser erhvervslivet har, og de muligheder de ser, mødes<br />
med de politiske visioner og interesser. Dermed bliver de fælles<br />
interesser og muligheder afdækket.<br />
Det kan imidlertid være vanskeligt at gennemføre en sådan<br />
proces i et samarbejdsklima, der er præget af mistillid og dårligt<br />
samarbejde. Derfor vil det være nødvendigt at gennemføre en<br />
proces, hvor der sættes fokus på samarbejdet mellem Byråd og<br />
erhvervsliv før der sættes gang i udviklingen af <strong>Svendborg</strong> Havn.<br />
Formål<br />
Formålet med at forbedre samarbejdet mellem Byråd og<br />
erhvervsliv er:<br />
Fælles forståelse mellem Byråd og erhvervsliv for, at et<br />
godt samarbejde er afgørende for udviklingen af<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Konkrete redskaber til at forbedre samarbejdet mellem<br />
Byråd og erhvervsliv<br />
Identifikation af kommende samarbejdsprojekter, der<br />
bidrager til vækst og udvikling i <strong>Svendborg</strong><br />
Aftale om, hvordan der løbende følges op på samarbejdet<br />
mellem Byråd og erhvervsliv<br />
Indhold<br />
Kommunikation<br />
o Kommunikationsstrategi<br />
Stakeholderanalyse
o Interview med indflydelsesrige personer i<br />
virksomheder og organisationer. Både med<br />
personer, der blev interviewet i 2007 i forbindelse<br />
med Plan08 og nye repræsentanter for erhvervsliv<br />
og organisationer.<br />
o Interview med repræsentanter for <strong>Svendborg</strong><br />
Byråd<br />
o Produkt: sammenfattende rapport (slides)<br />
Afrapportering (I): ½-dages seminar med Byrådet<br />
o Afrapportering af stakeholderanalyse<br />
o Politisk ejerskab til den videre proces<br />
o Eksempler fra andre kommuner på godt<br />
samarbejde med erhvervsliv, evt. oplæg fra disse<br />
kommuner<br />
Afrapportering (II): Møder med erhvervslivet<br />
o Borgmester og udvalgsformænd mødes med<br />
repræsentanter fra erhvervslivet<br />
o Afrapportering af stakeholderanalysen og drøftelse<br />
af den videre proces<br />
Konference<br />
o Afrapportering af stakeholderanalyse<br />
o Fremlæggelse af Vækststrategi (Grundfortælling)<br />
o Oplæg om den videre proces, herunder proces for<br />
udviklingen af <strong>Svendborg</strong> Havn<br />
Tidsplan<br />
Stakeholderanalyse uge 32-39 (august-september)<br />
Afrapportering (I) uge 43 (Oktober, efter<br />
budgetvedtagelse)<br />
Afrapportering (I) uge 44-45 (November)<br />
Konference uge 47 (November)<br />
Økonomi<br />
Stakeholderanalyse 90.000 kr.<br />
Kommunikationsstrategi, Afrapportering (I) og konference<br />
60.000 kr.<br />
Afrapportering (II), samt Vækststrategi (Grundfortælling) står<br />
<strong>Svendborg</strong> <strong>Kommune</strong> for.<br />
Tim Jeppesen<br />
5. juli 2011<br />
Side 2/2
Bilag: 20.1. De Frie midler 2011- økonomisk oversigt<br />
Udvalg: Udvalget for Kultur og Pl<strong>anlæg</strong>ning<br />
Mødedato: 09. august 2011 - Kl. 13:30<br />
Adgang: Åben<br />
Bilagsnr: 186549/11
De frie kulturmidler 2011<br />
Kontonumre:<br />
Budget 2011 (sammenlagt med Ildsjælepuljen) 1.350.887 364 155 2908<br />
Overført fra 2009 (50%) 87.082<br />
Overført fra 2010 (senere beslut. -må først anvendes i 2012) 62.027 364 155 4005<br />
I alt Budget 2011 1.437.969 364 155 4900<br />
364 155 5907<br />
Dato Sag Tekst/ansøger Afslag Ramme Bevilget Restbudget<br />
1.437.969<br />
03.11.10 10/34117 BH International Klaveruge-underskudg. 20.000 1.417.969<br />
06.12.10 10/35456 BH Faust nytårskoncert .09.01.11 11.000 1.406.969<br />
Honorarstøtte 08 - Folk for Folk 65.000 1.341.969<br />
Honorarstøtte 08 - Giants Steps 100.000 1.241.969<br />
Honorarstøtte 08 - Rytmisk Råstof 65.000 1.176.969<br />
<strong>Svendborg</strong> Musikråd-"Svb.Musikkens By" 10.000 1.166.969<br />
Kulturkalender (månedlige regninger) 70.000 1.096.969<br />
Abon. Kultunaut 25.650 1.071.319<br />
Kulturpris/Ungtomstalentpris 75.000 996.319<br />
Modeljernbaneklub - Sørupvej 29 30.000 966.319<br />
Foreningen Norden 3.000 963.319<br />
Bunkermuseet i Ollerup 5.000 958.319<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 15.000 943.319<br />
07.12.10 10/44154 UKP <strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 11.121 932.198<br />
07.12.10 10/44144 UKP <strong>Svendborg</strong> Fritidsteater 11.121 921.077<br />
07.12.10 10/44147 UKP B&U Teatret 22.243 898.834<br />
07.12.10 10/44158 UKP Rytmisk Råstof- harmonien 19.129 879.705<br />
07.12.10 10/44159 UKP <strong>Svendborg</strong> kammermusikforening 8.443 871.262<br />
07.12.10 10/44161 UKP Lille Sydfynsk orgelfestival 5.277 865.985<br />
07.12.10 10/44163 UKP Tåsinge Skipperhjem/Tåsinge Museum 70.811 795.174<br />
07.12.10 UKP Børnekulturelt netværk 130.000 665.174<br />
11.12.10 10/41475 BH Broholm Gods 12.500 652.674<br />
10.01.11 10/28666 BH Huskunstnerordning 23.750 628.924<br />
15.12.10 10/43502 BH Linda Ribe-Vandreuds. Grønland-verden er som tænker den 5.000 623.924<br />
19.01.11 10/37769 BH Sydfynske Billedmagere 2011-udstilling 4.000 619.924<br />
24.01.11 11/923 BH Litteraturfestival-Ord over <strong>Svendborg</strong> 20.000 599.924<br />
08.02.11 UKP Byggesagsgebyr nedrivning vejerbod 2.250 597.674<br />
11/3576 BH Fortsættelse af Graphis Trail-underskudsgaranti 7.000 7.000 590.674<br />
01.03.11 11/3656 BH Skarø Beboerforening-lejefritagelse scenevogn-Skarøfestival 3.750 3.750 586.924<br />
01.03.11 11/3638 BH Skarø Beboerforening-lokaleleje forsamlingshus til almene form. 10.000 7.000 579.924<br />
01.03.11 11/3619 BH Harmonien-arrang. I forb. Med P3-Karrierekanonen 3.000 3.000 576.924<br />
m svar 11/3086 BH Ældresagen- tilskud diverse arrangementer Afslag 10.460 576.924<br />
01.03.11 11/5298 BH Schack-køb af infostander til Kulturtorvet 2.500 2.500 574.424<br />
01.03.11 11/5806 BH Sydfyns Meginlaug-DM smakkesejlads 5.000 569.424<br />
BH Odense Symfoniorkester-skolekoncert 5.000 564.424<br />
08.03.11 11/875 ukp Øresundsoperaen-gæstespil på Valdemars Slot Afslag - 564.424<br />
08.03.11 11/3804 UKP SyngSydfyn- Sydfynsk Korfestival 40.000 40.000 524.424<br />
08.03.11 11/3770 UKP Ollerup Efterskole og Vor frue Kirke-musisk værk 24.000 24.000 500.424<br />
08.03.11 11/3615 ukp JørnAndersen,Birgitte Roslev-bogudg. underskudsgaranti 50.000 50.000 450.424<br />
08.03.11 10/40900 ukp Ollerupskolerne-grundlovsarrangement Afslag 0 - 450.424<br />
08.03.11 11/2751 ukp Songwriters Corner-Songwriterfestival i Festdagene 30.000 420.424<br />
08.03.10 11/4135 ukp <strong>Svendborg</strong> Museum-Erindringens hus Anne Hvides Afslag - 420.424<br />
08.03.11 10/44459 ukp Den danske Skueplads-Gæstespil på Valdemars SlotAfslag - 420.424<br />
08.03.11 11/6748 ukp <strong>Svendborg</strong> Fritidsteater-Projekt Senior Scene 39.625 380.799<br />
17.03.11 11/7965 BH SFB Valdemars Slot løb-lejefrit. Mobilscene 3.750 377.049<br />
17.03.11 10/40900 BH Ollerupskolerne-grundlovsarrangement-lejrfri.mobilscene 3.750 373.299<br />
04.04.11 BH Kulturtopmøde 24.355 348.944<br />
11/11339 BH SAK Grafiske kælder-indkøb af udstyr 3.000 3.000 345.944<br />
11/15130 BH Den Nye Børnehjælpsdag-børneaktivitet 5.000 5.000 340.944<br />
11/15589 BH Vintage Guitar Show-lokale og mandskabsudg. Afslag 25.000 - 340.944<br />
11/15167 BH Rasmus Preston -Graffittemagasin 3.000 3.000 337.944<br />
11/17804 BH Drejø Beboerforening-lokaleleje forsamlingshus til almene form. 10.000 7.000 330.944<br />
11/15130 BH Borgerforeningen-afholdelse af seminar for kulturhuse 10.000 10.000 320.944<br />
10.06.11 BH Indvielse Tåsinge Forsamlingshus 500 320.444<br />
14.06.11 11/10582 UKP Egebjerg Friskoles Kulturklub-foredr./underskudsgaranti 25.600 10.000 310.444<br />
14.06.11 11/17743 UKP B&U teatret -underskudsgaranti 50.000 45.000 265.444<br />
14.06.11 11/16808 UKP Tåsinge-Kunst åbne-værksteder på Tåsinge Afslag 30.000 - 265.444<br />
14.06.11 11/16601 UKP <strong>Svendborg</strong> Kammermusikforening 2012 8.500 - 265.444<br />
16.06.11 11/21241 BH Svb. Line Dancers -tilskud til rejseudgifter Afslag - 265.444<br />
11/16687 BH StandUp <strong>Svendborg</strong> 20.000 245.444<br />
15.07.11 11/25281 BH Ungdomskulturdag u. Festdagene 7.000 238.444<br />
20.07.11 11/20302 BH DM for 49'er 14.000 224.444<br />
20.07.11 11/21053 BH <strong>Svendborg</strong> Kajakklub -DM i Havkajak 8.000 216.444<br />
20.07.11 11/25279 BH Team barneleg 3.500 212.944<br />
27.06.11 ? Dansens Dag 2011 10.000 202.944<br />
27.06.11 ? Dansens Dag 2011 8.031 194.913<br />
BH Oprydning på havnen 1.000 193.913<br />
09.08.11 11/16596 UKP Tijana Miskovic-udstilling på SAK 52.000<br />
09.08.11 11/19454 UKP <strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 2012 11.125<br />
Opdateret 11-05-2012<br />
3
08/6637<br />
03.35.64 ANDRE KULTURELLE OPGAVER<br />
3644051 KULTURUDVALGETS RÅDIGHEDSBELØB<br />
FASTE Bevillinger 2009<br />
Stadsensemble 0 Finanlov - 105.000<br />
UKP Honorarstøtte 08 - Folk for Folk 65.000<br />
UKP Honorarstøtte 08 - Giants Steps 100.000<br />
UKP Honorarstøtte 08 - Rytmisk Råstof 65.000<br />
17.03.08 08/8386 MSP <strong>Svendborg</strong> Musikråd-"Svb.Musikkens By" 10.000 Variabel -Trykkes i Grafisk<br />
08/13201 Kulturkalender (månedlige regninger) 70.000<br />
Abon. Kultunaut 30.000<br />
Kulturpris 30.000<br />
Musiktalentpris 15.000<br />
Billedkunstpris 30.000<br />
Modeljernbaneklub - Sørupvej 29 30.000 FAST indtil 30/4 2013<br />
Foreningen Norden 3.000 Fast årligt driftstilskud<br />
Bunkermuseet i Ollerup 5.000 Fast årligt driftstilskud - eludgift<br />
<strong>Svendborg</strong> Handicapfestival 15.000<br />
I alt disponeret 468.000<br />
"næsten faste"<br />
Klovnefestival 100.000<br />
Børnekulturelt netværk 100.000<br />
Ungdområd 20.000<br />
Landsholdssamling damehåndbold 20.000<br />
Landsholdssamling Basket 25.000<br />
International Klaver Uge 20.000<br />
285.000<br />
I alt disponeret incl. "næsten faste" 753.000<br />
0<br />
100.000<br />
Opdateret 11-05-2012<br />
3
FORSAMLINGSHUSE 460.000<br />
Driftstilskud 210.000 250.000<br />
Pulje til vedligeholdelse 200.000 50.000<br />
Pulje til aktiviteter 50.000 0<br />
LOKALARKIVER 128000<br />
Driftstilskud 75000 53000<br />
Ekstralokaletilskud til Egense 1800 51200<br />
Pulje til aktiviteter 10000 41200<br />
Drift ARCHIBAS 11000 30200<br />
Forsikringer mv. 30200 0<br />
Opdateret 11-05-2012<br />
3
Change language