JEG vIL GERNE ANBEfALE fORDyBELSEN - SF

10
UngDoMsfoRskeR:
DE UNGE føleR sig
pResseDe
Af Gitte Roe Eriksen
----------------------
Kombinationen af manglen på
jobs, praktikpladser og skolemæthed
er en rute belagt med
nederlag for en stor gruppe
unge mennesker.
Det er ikke første gang i Danmarks historie,
at ungdomsarbejdsløsheden er i fokus. I midt-
90’erne halverede Poul Nyrup-regeringen dagpengene
for unge under 25 år for at motivere
dem til at komme i gang med en uddannelse
i stedet for at gå ledige – og det
virkede.
- Dengang var der flere
arbejdsløse men samtidig
også flere ressourcestærke
arbejdsløse.
Mange ønskede at gå
den kreative vej med
musik, teater og så
videre, men valgte i
stedet en anden uddannelse,
da man fra politisk
side halverede dagpengene, fortæller Noemi
Katznelson, Centerleder for Center for Ungdomsforskning
ved Aarhus Universitet.
Men billedet ser anderledes ud i dag.
- Vi har mere komplekse problemstillinger.
De unge sidder jo ikke og spiller guitar derhjemme.
Flere kæmper med faglige vanskeligheder,
psykiske problemer, ordblindhed og
misbrugsproblemer. Mange har allerede prøvet
lykken i uddannelsessystemet – måske endda
flere gange i forhold til en ungdomsuddannelse,
men har af forskellige årsager ikke gjort
den færdig. Den gruppe føler sig pressede, og
en stor del ved ikke, hvad de skal gøre, for der
er jo heller ikke noget job at opdrive.
Og de hader at gå i skole,
fordi mange har nederlag
med sig fra den tid, siger
Noemi Katznelson.
Hun nævner dog,
at der også er stor
bevægelse i den
gruppe – at det lykkes
for en del unge,
som således kun er
ledige i kortere perioder.
Ufaglærte hårdest ramt
Det er især det ufaglærte område, hvor de unge
har det svært. Tidligere kunne man som skoletræt
gå ud og få erfaringer fra jobs i stedet for
at fortsætte i uddannelsessystemet.
- Den rute er knækket, og hvor skal de så gå
hen? Mange sejler rundt uden at være på vej noget
sted hen, og jo ældre du bliver, des sværere
bliver det at finde vej, siger Noemi Katznelson.
ALteRnAtiVt ARbeJdsMARked
Det hjælper ikke at tvinge skoletrætte,
udsatte unge tilbage på skolebænken.
De tørster efter et ’rigtigt arbejde’, ifølge
Noemi Katznelson, Centerleder for Center for
Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.
Det kræver et alternativt arbejdsmarked, der
ifølge forskeren kunne indeholde:
• Job inden for omsorgs-, pasnings-, pleje-
og de pædagogiske områder.
• Job inden for produktion og distribution,
for eksempel i forhold til omlægning af
landbruget til økologisk bæredygtig drift.
• Skole- eller uddannelsesorienterede elementer,
der tager udgangspunkt i arbejdet
og ikke i en læreplan, for eksempel en
uddannelsesdag om ugen.