JEG vIL GERNE ANBEfALE fORDyBELSEN - SF

kAMpen oM
fReMTiDens
lAnDBRUgssTøTTe
Overproduktion, dumpingpriser og miljøsvineri forbinder mange danskere
med EU’s landbrugsstøtte. Lige nu er fremtidens landbrugspolitik frem til
2020 under behandling i Europa-Parlamentet. Mens reformer er nødvendige,
er oddsene for succes beskedne.
Af Helle Aagaard
----------------------
Mange husker, hvordan EU’s landbrugsstøtte i
løbet af 80’erne fik sit dårlige renommé ved at
fremme en stærk overproduktion af landbrugsvarer.
Med jævne mellemrum blev der i
medierne rapporteret om mælke-og vinsøer,
smør- og kødbjerge, der hobede sig op i EU’s
overskudslagre.
Dengang var landbrugsstøtten afhængig af,
hvor meget den enkelte landmand producerede
og gav derfor et voldsomt incitament til
at producere i det uendelige. Konsekvenserne
har været store for Europas landjord, der i stigende
grad er blevet udpint, men også miljøet
og biodiversiteten har lidt under det voksende
og stærkt forurenende industrilandbrug.
EU’s landbrugspolitik har allerede gennemgået
flere reformer. I 90’erne dukkede
ord som bæredygtighed op i debatten, og i
00’erne ændrede man reglerne for at undgå
overproduktion: Man gik bort fra at støtte pr.
produceret enhed til i stedet at give støtten
til hele landbrugsbedriften – den såkaldte
hektarstøtte.
Med udvidelsen fra 15 til 27 medlemslande
blev antallet af EU’s landmænd fordoblet.
Aftalen var på det tidspunkt, at de nye medlemslande
ville få markant mindre landbrugsstøtte
end de gamle medlemsstater indtil
LAndbRuget Og MiLJøet
• Landbruget optager omkring halvdelen af
Europa jordareal.
• 22 % af Europas vandforbrug bruges til
landbruget. Det er lige så stor en andel,
som alle europæiske borgere bruger tilsammen.
• Det europæiske landbrug står for 10 % af
den samlede udledning af drivhusgasser i
Europa.
• Ca. 15 % af Europas landbrugsjord er i dag
påvirket af erosion, det vil sige nedsat evne
til at absorbere og holde vand på grund af
for intensiv landbrugsdrift.
Kilder: EEA og Det økologiske råd
EU
Når vi ikke kan komme
af med støtten, er vores
eneste håb at gøre den
mere grøn
Margrete Auken, medlem af
Europa-Parlamentet
2014. Derefter skulle det være på lige fod. Nu
er vi næsten fremme, og alle ved, at der ikke
er råd. Den gennemgående reform af landbrugspolitikken,
der er i gang nu, er derfor
helt nødvendig.
Ny rolle for Parlamentet
Med Lissabontraktaten i 2009 fik Europa-Parlamentet
for første gang medbestemmelsesret
over landbrugspolitikken. Landbrugsudvalget
i Parlamentet har derfor arbejdet intensivt i
snart et år med at behandle og ændre Kommissionens
udspil.
- Denne nye medindflydelse er en mulighed
for at presse hårdt på for en omstilling til
mere bæredygtigt landbrug. Det er bydende
nødvendigt, hvis vi vil redde de allerede
knappe naturressourcer og sikre en bæredygtig
produktion af gode og sunde fødevarer i
fremtiden, forklarer Andrzej Nowakowski, der
er landbrugsrådgiver i den Grønne Gruppe i
Parlamentet.
Omstillingen til mere miljøvenligt landbrug
21