HoejbonytDec_06 - Højboskolen

» Jeg var kold og kynisk «
HENRIK OLSEN, 36 år og bjergbestigeren
der ville gøre det umulige. Med udsigterne til -
50 grader og vindstød der måler op til 150 km i
timen, og ikke mindst en dødelig tynd luft, drog
Henrik af sted for at bestige verdens højeste bjerg,
Mount Everest. Efter 1? års træning både psykisk
og fysisk, var en 12 kg tungere og en endnu mere
målbevidst Henrik klar. De ekstra kg skulle gøre
ham i stand til at kunne overleve verdens mest
barske natur, med kun få måltider om dagen. ”Jeg
er en stædig satan,” antyder Henrik og tilføjer ”
Min familie og venner ved at når jeg sætter mig
noget for så fuldfører jeg det. Han har før været
villig til at droppe alt dvs. hus, møbler, jobbet og
kæresten, for at komme på højskole. ” For nogen
virker det som et meget tåbelig foretagende, men
jeg havde kun ét i hovedet at følge min drøm,” forklare
han.
CIRKA 11 forskellige nationer var repræsenteret i
den barske kamp mod elementerne på Mount
Everest, d. 30 marts da vi tog af sted. Han var den
eneste dansker på holdet, men alle med samme
drøm. Han var afklaret om at han sagtens kunne
dø, i løbet af de næste måneder. ” Hvis man tænker
på man kan dø, kan man jo ligeså godt trække
dynen op over hovedet og blive hjemme.” Han
havde sat sig mange delmål og han voksede mentalt
med opgaverne dvs. mindre bjerge.
HAN LAGDE MERE OG MERE bjerg bag sig, og
fandt sig selv på den sidste vej mod toppen. For
at overleve bar han 5 lag tøj og en varm termokande
under jakken. Det var livs nødvendigt at have
noget varmt at drikke. ” Når man bliver udsat for de
ekstremer, udvikler man flere røde blodlegemer og
får mere ilt i blodet. Men samtidigt bliver blodet
tykkere og kan ikke komme ud i fingre og tæer,”
forklarer Henrik der er velinformeret. ” Uden varmt
at drikke risikere du forfrysninger.” Han har selv
oplevet en kammerat få skåret fingre og tæer af.
Han har også selv haft forfrysninger men ikke nogle
der gav varige mén.
”Naturen er uberegnelig, og ingen kan på nogen
måde kontrollere den,” beretter Henrik og han har
fuldt ud respekt for naturen, ” Man er en ubetydelig
lille faktor, i elementernes vold.” Og naturen
har taget sine ofre og det har Henrik oplevet ” Ja
massere gange,” siger han med vemod i stemmen.
HAN SÅ DEM DØ, og da vi spurgte hvordan han
havde taklet det svarede han: ” Jeg var kold og
kynisk og jeg var tvunget til at tænke. Det er ham og
ikke mig, jeg må komme videre. Han var selv afklaret
med at han kunne dø, og hvis det havde været mig
havde han tænkt det samme.” Ved den sidste lejr
nær toppen, var 20 mand reduceret til 11, de 9
andre havde ikke mod til at fortsætte.
2 var døde og der var nu kun 9 modige mænd på
toppen. De havde kæmpet en sej kamp, og nu følte
han sig pludselig: ” Tom og rastløs,” Han havde
nået sit mål og nu kunne han se tilbage på 1? år
med sejre og nederlag, mentalt og fysisk.
” MIT NYE MÅL ER,” sagde Henrik og stoppede
sin talestrøm ” At komme ud i rummet og se stjernerne
tæt på.” vi er meget overraskede over denne
nye drøm, men mon ikke han fuldfører den?
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 10
Anne og Line B