Vidensorganisation og informationssøgning i billedmedier. Valgfag ...

Danmarks biblioteksskole. Aalborg afdeling. 

Vidensorganisation og informationssøgning i billedmedier. Valgfag 2 v/Bruno Kjær & Anders Ørom 

Studieopgave v/ Niels Dam, årgang 2001 hold 1. Afleveret Januar 2004 

_____________________________________________________________________________________ 


Vidensorganisation og 

informationssøgning i billedmedier. 

Valgfag 2 v/Bruno Kjær & Anders Ørom 

Kviums Kviums Kviums Billeder Billeder 

Billeder 

Studieopgave v/ Niels Dam, årgang 2001 

hold 1. Afleveret Januar 2004 

- 1 -




_____________________________________________________________________________________ 

Kviums billeder - Indholdsfortegnelse 

Abstract. ............................................................................................................................3 

Emneord. ...................................................................................................................3 

1. Indledning. ....................................................................................................................3 

Problemformulering. .....................................................................................................3 

Fremstillingens genstandsområde, motivation for valg. ...........................................3 

Følgende spørgsmål vil blive behandlet:...................................................................5 

Aspektanalyse af problemformuleringen. .....................................................................5 

2. Metode ..........................................................................................................................7 

Besvarelsens disposition. ..............................................................................................7 

Afgrænsning..................................................................................................................7 

Emne – Indholdsafgrænsning....................................................................................7 

Bibliografisk afgrænsning.........................................................................................7 

3. Michael Kviums billedkunst – udfra 3 malerier. ..........................................................8 

Michael Kviums biografi og værk. ...............................................................................8 

Selvportræt (1985). ...................................................................................................8 

Kor (1991).................................................................................................................9 

Flood of Ignorance (2003) ........................................................................................9 

Udstillings anmeldelse. ...............................................................................................10 

Ballet macabre, Berlingske Tidende 13. Marts 1994..............................................10 

Med Kniv, på kniv, Weekendavisen 29. november 1991. ......................................11 

Kvium rykker ud i naturen – og ind i Horsens, Vejle Amts folkeblad 2. September 

2003.........................................................................................................................11 

Kvium i Horsens, sat på websitet oestrogen.dk 10. Oktober 2003 .........................11 

Kunst: Lervæsener, Weekendavisen 24. Oktober 2003..........................................12 

Kunsthistorie, retrospektiv vurdering, 2 eksempler ....................................................12 

Michael Kvium – Malerier og motiver, Lennart Gottlieb, 2002.............................12 

En Online kilde: Tøjlesløs glæde i kommunikation – En gennemgang af Michael 

Kviums billedunivers. .............................................................................................13 

4. Informationskilder.......................................................................................................14 

Informationssøgning. ..................................................................................................14 

Søgestrategier..........................................................................................................14 

Gennemsyn, sortering og anvendelse af kilder, bilagsordning. ..............................14 

Paradigme og vidensorganisation, et eksempel. .........................................................15 

http:://www. Galleri-franzpedersen.com - Michael Kvium ..................................15 

5. Konklusion. .................................................................................................................17 

Kviums Billedunivers – set gennem tre billeder.........................................................17 

Organisationen af formidling om Kviums kunst på galleri-franzpedersen.com. ........17 

6. Kildeliste. ....................................................................................................................17 

Trykte kilder................................................................................................................17 

Kompendier.................................................................................................................18 

Online kilder – Primære..............................................................................................18 

Online kilder – sekundære. .........................................................................................18 

Audiovisuelle kilder....................................................................................................18 

Bilag. ...............................................................................................................................19 

Vedlagt CD-rom. Mappeindhold: ...............................................................................19 

- 2 -




_____________________________________________________________________________________ 

Kviums Billeder. 

Abstract. 

Fremstillingen behandler kunstneren Michael Kviums billedproduktion i årene 1985- 

2003 udfra fire aspekter: Biografi og værk, kunstanmeldelse, kunsthistorie, 

vidensorganisation. Aspekterne undersøges gennem tekster, fremfundet i en 

informationssøgning, som er redegjort. Et udvalgt dokument analyseres for sin 

vidensorganisation. 

Fremstillingen konkluderer at ændringerne i Michael Kviums billedkunst i årene fra 

hans gennembrud 1985 til i dag lader sig fremstille gennem tre udvalgte billeder: De 

peger på en ændring fra det psykologiske mod det intellektuelle. Og en ændring fra at 

vise det unormale i det normale (perversionen bag den pæne overflade) henimod at vise 

det normale i det unormale (det almindelige i livsvilkåret dumhed, forfald og død). 

Undersøgelsen af kunsthandler Franz Pedersens formidling af ”stald-kunstneren” 

Kvium viser at informationen og formidlingen er organiseret ganske traditionelt 

kronologisk, ordnet efter udstillingsvirksomhed, og at denne, med en fremhævning af 

enkeltværkers krakteristika, og kombineret med en materialekategoriseret billedliste, 

udmærket tjener til at fremvise kunstværkerne som varer. 

Emneord. 

Michael Kvium. 

Unge vilde 

Billedkunst 

1. Indledning. 

"Man kan spørge, om man nogensinde ser noget andet i billeder end dertil, hvor man selv er nået" 

(Interview i Press (1993), Kvium) 

Følgende fremstilling er besvarelsen af en studieopgave i faget vidensorganisation og 

informationssøgning i billedmedier. Fremstillingen analyserer et selvvalgt 

genstandsområde og redegør for den tilgrundliggende informationssøgning. Endelig 

giver fremstillingen et eksempel på den analyse af anvendte kilders vidensorganisation, 

som er væsentlig for forståelse af kilderne og for vurdering af deres 

anvendelighed. 

Problemformulering. 

Fremstillingens genstandsområde, motivation for valg. 

Billed- og performancekunstneren Michael Kvium (f.1955) har sine rødder i Horsens i 

Midtjylland, og dette har byen med stolthed holdt i hævd, idet Horsens Kunstmuseum 

vedblivende har en særlig opmærksomhed om kunstneren. Her befinder sig en stor og 

voksende samling 1 af Kviums billedværker, skabt fra midten af 1980erne til nu. Og 

museet har jævnt været blandt de, som har præsenteret Kviums nye billedserier i 

1 Horsens Kunstmuseum har i 2003 købt ”Gudernes Krigslist”, (chorós, 1991) for kr. 472.500, financieret 

ved en folkeindsamling i Horsens. Læs om erhvervelsen på museets webside og i artikel i Fredericia 

Dagblad, 3.6.2003 (elektroniske bilag, Infomedia søgning ”Kvium Chorós). 

- 3 -




_____________________________________________________________________________________ 

særudstillinger. Således også i 2003, hvor udstillingen ”Deep Forest” vises fra 

September, og er forlænget til 4. Januar 2004. 

Jeg har siden mødet med Kviums billede ”Kor” (1991) 2 ønsket at få et nøjere kendskab 

til hans billedverden. Anledningen at bruge interessen i denne opgavesammenhæng er 

selvfølgelig dens aktualitet, for mig og for et kunstpublikum i almindelighed: 

Undersøgelsen og fremstillingen skal gøre et møde med udstillingen ”Deep Forest 

mindre forudsætningsløs 3 . 

Ud fra 3 udvalgte malerier, som kronologisk repræsenterer hele perioden fra Kviums 

gennembrud i kunstinstitutionen i 1984-85 til i dag, rejser jeg en række spørgsmål, der 

belyser og perspektiverer Michael Kviums maleriske univers og kunstneriske status, 

som det kommer til udtryk i samlingen på Horsens kunstmuseum, og i særudstillingen 

”Deep Forest” 

De tre malerier er: 

• Selvportræt, 1985. 

• Kor, 1991. Fra udstillingen Chorós. 

• Flood of ignorance, 2003. Fra udstillingen Deep Forest. 

2 Jeg stødte på billedet via kortfilmen om den kunstneriske skabelsesproces ”Sprogbilleder”, som har en 

sekvens med Kviums overvejelser om ”Kor”, og som jeg så ved filmens fremkomst i 1995. Muligvis blev 

jeg bekendt med filmen via Bo Green Jensens anmeldelse ”Skabelsesværker”, Weekendavisen 15-21 

september 1995 (begge includerede i elektroniske bilag). 

3 Med Panofskys ikonografiske teori: Muliggøre en ikonologisk tolkning af Kviums billedværk. 

- 4 -




_____________________________________________________________________________________ 

Følgende spørgsmål vil blive behandlet: 

1. Hvilken produktionssammenhæng og udstillingskontekst/billedserie indgår hvert 

af malerierne i ? 

2. Hvordan placerer de tre malerier sig i Kviums samlede billedkunstproduktion ? 

3. Hvad karakteriserer maleriernes stil ? 

4. Hvordan formidles og tolkes de tre malerier ikonografisk og ikonologisk. 

5. Hvordan placeres og vurderes Kviums malerier i samtidige 

udstillingsanmeldelser i Danmark ? 

6. Hvordan placeres og vurderes Kviums malerier retrospektivt i dansk 

kunstlitteratur ? 

7. Hvilke informationskilder er relevante i en dokument- og informationssøgning, 

som fremfinder besvarelser på problemformuleringens spørgsmål. 

8. Hvad karakteriserer disse informationskilder bibliografisk og kunsthistorisk ? 

- Relevante funktionskategorier og dokumenttypologier ? 

- Valgte afgrænsnings- og selektionskriterier ? 

- Kildernes syn på billedkunst: Implicitet og vidensorganisation ? 

Aspektanalyse af problemformuleringen. 

Problemformuleringens sidste to spørgsmål handler om metode og refleksion over 

kilder, og knytter an til en aspektanalyse. Informationssøgning forudsætter at man 

gennem aspektanalyse af problemformuleringens spørgsmål danner sig en formodning 

om de bibliografiske afgrænsninger, fokusområder og måske centrale kilder, som 

omkredser mulige besvarelser. I sagens sammenhængende natur vil flere aspekter 

sandsynligvis ofte være indeholdt i samme kilde: Det kan være ikonografisk og 

ikonologisk analyse, som baserer sig bredt på kunstnerbiografi, stilkarakteristik og 

kunsthistorie. Der vil omvendt være kilder, som ligeså naturligt står forholdsvis alene til 

at dække et aspekt: Det er især dagblads- og tidsskriftartikler som kan give en idé om 

værkernes modtagelse ved offentliggørelsen, her særlig kunstkritikeres anmeldelser. En 

anden publicerings-samtidig kilde, udstillingskataloger, antager jeg derimod er 

kunstnernes og kunstinstitutionens talerør, en paratekst til kunstværkerne. Retrospektive 

vurderinger vil mest oplagt være at finde i monografier og leksika. Eventuelt også i 

retrospektive udstillingskataloger og websites. Faktuelle oplysninger om værkerne skal 

hovedsagelig opsøges i diverse museumskataloger og i museernes fælleskatalog, 

Kunstindeks Danmark (KID). Kunstnerens CV og samlede udstillingsvirksomhed 

gengives ofte i sammenhæng med en udstilling eller med en involveret kunsthandler 4 , i 

begge tilfælde typisk tilgængelige online på websider. 

Problemformuleringen omfatter følgende aspekter 5 . 

1. Michael Kviums biografi og værk 6 

2. Kunstanmeldelse. 

3. Kunsthistorie.. 

4. Vidensorganisation 

4 

Kviums billedværk er overvejende formidlet til kunstmarkedet – og vises i gengivelser sammen med 

CV i et omfattende webkatalog – hos kunsthandler Franz Pedersen, som er nabo til Horsens 

Kunstmuseum (http://www.galleri-franzpedersen.com) 

5 

Aspekterne afspejler analyselag, jf. redegørelsen for artikulationsniveauer i kursuskompendiet Ørom og 

Kjær,”Labyrinter og løvejagt” s.5. 

6 

Ikonografisk beskrivende og analyserende. Med Panofsky: billedernes sekundære mening). 

- 5 -




_____________________________________________________________________________________ 

Overvejelserne kan indskrives i skema 7 

Aspekt 

er 

Biografi 

og værk 

Kunst 

anmeldel 

se 

Kunst 

historie 

Videns 

Organi 

sation 

Delspørgsmål Afgrænsninger, mulige 

dokumenttyper 

Hvilken 

produktionssammen 

hæng og 

udstillingskontekst/b 

illedserie indgår 

hvert af malerierne i 

? 

Hvordan placerer de 

tre malerier sig i 

Michael Kviums 

samlede 

kunstproduktion ? 

Hvad karakteriserer 

maleriernes stil ? 

Hvordan formidles 

og tolkes de tre 

malerier 

ikonografisk og 

ikonologisk ? 

Hvordan placeres og 

vurderes Kviums 

malerier i 

udstillingsanmeldels 

er i Danmark. 

Hvordan placeres og 

vurderes Kviums 

malerier i dansk 

kunstlitteratur ? 

Hvad er kildernes 

syn på 

billedkunst: 

Implicitet og 

vidensorganisation i 

et udvalgt eksempel. 

1985-2003, dansk sprog og 

publicering. 

Billedkunstleksika, 

monografier, udstillingskataloger, 

retrospektive kataloger, 

afsnit i kunsthistorier. 

Web tekster fra domæne sites, 

emnebrowsing, robot-søgning.: 

Danske, tyske, amerikanske 

online kilder ifm. Kviums 

udstillingsvirksomhed. 

1 

985-2003, dansk sprog og 

publicering. 

Artikelbaser. 

. 

Ca. 1995-2003, dansk sprog og 

publicering. 

Kunstleksika, monografier, afsnit 

i kunsthistorier, introduktioner til 

kunstneren. Såvel trykte som 

online. 

Pensumlitteratur, teori om syn på 

billedkunst og om 

billedindeksering. (Sekundær og 

tertiær forskningslitteratur) 

Studie- og analyse eksempler: 

Trykte og online kilder. 

7 Skemaet er et metodisk værktøj, som – når det er vist i færdig udfyldt form - betegner en 

efterrationalisering. I arbejdsprocessen og som værktøj udfyldes og ændres skemaet undervejs. Starten er 

gjort med overvejelserne ovenfor. 

- 6 - 

Mulige kilder 

KID og Weilbach 

Dansk kunst bd.10 

Udstillingskataloger, i udvalg: 

Chorós (1991), Kunsten til sygdom (´93), 

Basic Rhythm (´95), 

KLF (´96), 

Fools (´98), 

Deep Forest (´03), 

Michael Kvium (´03) 

Skrifter og monografier i udvalg: 

Dansk nutidskunst no.9 (´91) 

Verden på væggen (´94), 

Indsigt 2, Horsens Kunstmuseum (´98) 

Michael Kvium, malerier og motiver (´02). 

Online kilder i udvalg: 

www.horsenskunstmuseum.dk/undervisning.htm 

www.galleri-franzpedersen.com 

home2.inet.tele.dk/peterh/leksikon/kvium.htm 

http://dk.dir.yahoo.com/kunst_og_kultur/visuel_kun 

st/Billedkunst/ 

http://www.google.com Kombinationer Kvium + 

facet-ord. (kroppen, tabuer etc.). 

www.deschler-berlin.de/html/main.html 

http://www.dcagallery.com/currentexhibition.html 

Infomedia. 

Lisbeth Bonde, ”Nogle noter om kunsten, kvaliteten 

og kritikken”, Kunstteori, 1999, (Kompendium 

”tekstsamling 1”) 

Delvis samme kilder som til biografi og værk 

www.kulturnet.dk (billedkunst) 

Kompendium ”Tekstsamling 1” 

Kompendium ”Tekstsamling 2” 

Kompendium ”Labyrinter og løvejagt” 

Sites i Kulturnet.dk, billedkunst.




_____________________________________________________________________________________ 

2. Metode 

Besvarelsens disposition. 

Idet jeg forholder mig til formalia for studieopgaven disponerer jeg besvarelsen, så den 

opstiller og afgrænser sit BDI-faglige emne med en problemformulering, inddrager 

emperisk materiale til analyse, samt redegør for det teoretiske grundlag for analysen. 

Problemformuleringen er opstillet som spørgsmål, som kan besvares i rækkefølge: Den 

har udgangspunkt i emperi – billedværker, og knytter undervejs analyselag til værkerne. 

På et punkt er arbejdsprocessen selvfølgelig omvendt af problemformuleringens 

rækkefølge, idet spørgsmål 7 og delvis spørgsmål 8 knytter til kilder og metode, og 

spørgsmålene allerede overvejes i starten, i aspektanalysen og i denne 

metoderedegørelse. 

Afgrænsning. 

Emne – Indholdsafgrænsning. 

Undersøgelse af arten og eksponeringen (udstilling) af, samt eksempler på modtagelse, 

analyse og forståelse af Michael Kviums billedkunst efter 1985, med focus på værker i 

olie på lærred, produceret efter 1990. 

Heri ligger en undersøgelse af tekster og litteratur om Kviums billedkunst, skrevet 

umiddelbart i tilknytning til udstillinger og skrevet retrospektivt på værket. 

Bibliografisk afgrænsning. 

Online versus trykte kilder. 

Bortset fra nogle enkelte amerikanske og tyske onlinekilder er såvel den geografiske, 

sproglige og den nationale afgrænsning dansk. Det er kilder, som er forfattet efter 1985. 

Jeg vil i så høj grad som muligt - med pragmatisk, emnemæssig og faglig begrundelse - 

basere mig på online kilder. Det karakteriserer udviklingen efter 1985, at online kilder i 

stadig højere grad bliver i fuldtekst frem for bibliografiske, og at kommunikation 

indenfor alle områder, også kulturelle og litterære, af samme årsag bliver stadig mere 

baseret på computernetværket WWW, kaldet internettet. Trykte tidsskrift- og 

dagbladsartikler og monografier findes ofte publiceret i parallelle elektroniske udgaver, 

som principielt er tilgængelige online efter samme markeds- og copyright vilkår som de 

trykte 8 . Hertil er internettets websites et medie, som har befordret produktion og 

publicering af formidlende tekster i uhyre stort omfang, som på den ene side udgør en 

vidensressource og på den anden side indeholder meget genbrug. Internetsøgning må i 

forstærket grad lede efter kildtekster og primære formidlende tekster, og prioritere 

præcision frem for ambition at samle alt ind. 

Den pragmatiske begrundelse for prioritering af online kilder hedder let tilgængelighed, 

de emnemæssige og faglige begrundelser er andre sider af samme sag: Det er ”her det 

sner” (formidles). Trykte kilder indrages hvor de er centrale og unikt publicerede, og 

har været til at fremskaffe i opgaveskrivningens forløb. 

Dokumenttyper 

Emnet indbyder til prioritering men ikke til afgrænsning i materialekategorier, idet 

værdifulde kilder er fundet både i trykt og elektronisk form, samt i lyd- og filmmedier. 

Som redegjort i aspektanalysen indbyder emnet heller ikke til afgrænsning i 

8 Udviklingen sætter dog lige præcis copyright-begrebet under stærkt pres. 

- 7 -




_____________________________________________________________________________________ 

publikationsformer. Men i formidlingsniveau og funktionskategorier er der 

afgrænsning. Kendskab til Kviums billedværk , samt modtagelsen og den senere 

vurdering af værket – de tre første aspekter af fremstillingen - søges i 

formidlingslitteratur. Kun i forbindelse med sidste aspekt - paradigme og 

vidensorganisation - baserer fremstillingen sig på oversigtslitteratur til forskning og 

teori i billedforståelse og billedkategorisering, fra kunsthistoriske og BDIvidenskabelige 

domæner 9 . Og gennem pensumlitteratur knyttes kommentar til 

modtagelsen af af kviums værk, problemformuleringens andet aspekt 10 . 

3. Michael Kviums billedkunst – udfra 3 malerier. 

Michael Kviums biografi og værk. 

Selvportræt (1985). 

Blandt de tidlige billeder i Kviums produktion, efter hans kunstneriske gennembrud i 

1984-85, som ofte er genstand for analyse og fortolkning er ”Selvportræt” fra 1985 11 . 

Tilbagelagt var popkunst og superrealistiske malerier fra MC-miljøet, som Kvium en tid 

havde levet sig ind i, angiveligt som led i hans frigørelse fra en streng katolsk kristen 

opvækst. Analyserne af selvportrættet knytter biografisk an; i den tidlige analyse, fra 

1991, er det alment eksistentielle tema betonet, hvorimod det i 2002, hos Gottlieb, mere 

er kunstnerens refleksion af sin tilgang til verden og sin kunst, som kommer til syne i 

billedet: Den frontale skygge repræsenterer selvet, mens vinduet er metafor for maleriet, 

et udsyn til verden. Billedet kommunikerer både vilje til omverdensfortolkning og 

tilbagetrukkethed. Hos Hagedorn-Olsen: Selvportrættet udtrykker, at Kvium fra nu vil 

betragte verdens fænomener set fra en position ude fra. 

I årene 1985-87 er Kvium optaget af at kommunikere det unormale i det normale, vise 

os perverse og tabubelagte virkelighedsbilleder, som vi nødig vil vedkende os. Samtidig 

var han optaget af at skildre eksistentielle problemstillinger gennem barokke og rå 

performanceforestillinger i kunstnergruppen ”Værst”, særlig sammen med sin fundne 

kunstnerbroder i ånden, Christian Lemmerz. 

Ved nedslag på tre senere selvportrætter, ”Udsyn”(1993),”Abstract me I-III (1995) og 

”Double me” (1993) 12 , ser man den forandring i Kviums billedkunst, som Gottlieb 

kalder en drejning væk fra det psykologiske og mod det intellektuelle. 

Motiverne kommenterer mennesket med oxymoroner, malet i en ”abstrakt realisme”, 

som i sig selv er et oxymoron 13 . Virkningen er grotesk, ironisk, humoristisk, 

tankevækkende. 

Selvportrættet ”Maleriets rum” (2001), en collage af 4 lærreder 14 , viser slægtskab med 

selvportrættet fra 1985, men motivet og holdningen er mere sammensat. Kvium synes 

9 

Der knyttes – med pensumlitteraturen – til Panofskys ikonografiske teori. 

10 

Lisbeth Bonde, ”Nogle noter om kunsten, kvaliteten og kritikken” ( Kunstteori, 1999, inkluderet i 

kompendiet ”tekstsamling 1”). Om anmeldelsesinstitutionen og dens vilkår under konceptkunstens og 

kunstmarkedets omdefinering af kunstens værkkarakter og kvalitetsbedømmelse. 

11 

F.eks. Gottlieb (2002) s. 29 og s. 38, Mats B, Dansk nutidskunst 9, 1991, s.5, Claus Hagedorn-Olsen, 

Horsens Kunstmuseums website, 2004. 

12 

Lennart Gottlieb, 2002, s. 121 og s. 124 -125 og s. 116. 

13 

Oxys=skarp, moros=dum, skarpsindig dumhed. Gottlieb introducerer begrebet s. 106. 

14 

Gengivet og kommenteret i Gottlieb (2002) s. 164-165 

- 8 -




_____________________________________________________________________________________ 

nu at forholde sig tvivlende og ironisk til sin rolle som fortæller og fortolker af 

virkeligheden. Fortællingen er ved at dekonstruere sig selv, idet den hælder farven ud af 

billedet. 

Igennem årene har Kvium fjernet sig fra de åbenlyst tabubelagte motiver, men har 

fastholdt at vise modbilleder til idealforestillinger, særlig manifesteret i skildringen af 

menneskekroppen. Kroppe og ansigter synes grimme , er ofte motivisk forlenet med 

vanitas symbolik. Men Kvium påstår, at de ligner mere end vi vil indrømme. Og de 

ligner endda ofte Kvium selv, så han stiller sig lige med billedets betragtere: Samme 

livsvilkår. 

Kor (1991) 

Titelbilledet til udstillingen Chorós (1991) på Ny Carlsberg Glyptotek i København 

viser et næsten symmetrisk motiv med 2 mænd og 3 kvinder , sammenbandagerede på 

hænderne, de ankerplacerede mænd med armbåndsure, de to yderligt stående kvinder 

med grotesk rødt blødende fri yderhånd. Kroppene og ansigterne har grimhed og 

anonymitet, bevægelsen er stivnet i et fælles brøl, med ens vidtåbne munde og udtryk. 

Billedet indrammes af en ”hjerne-frise” og af hjørne ikoner i form af ”hjerneglobusser”. 

Gottlieb bruger med rette meget plads på at kommentere billedet og serien på fire 

billeder, som det er del af 15 . Efter skildringer af menneskelignende misfostre - 

angiveligt en kritik af idéen om gén-teknologi – i serien ”Patent”(1987), serien ”titelløst 

billede” (1990), serien ”kødogblodbilleder” (1989), efter en periode med eruptive 

biologisk piblende og strintende landskaber, inspireret af et Spaniensophold (serien Rekreation 

1987-88), samt andre projekter, vendte Kvium i 1991, med Chorós, tilbage til 

fortællende billeder med menneskelignende figurer som hovedmotiver. De fremtræder 

ikke mere afslørede som dyr, fra en voyer-position, men udstillende menneskets afmagt 

som tænkende væsen og malerens erkendelse af ”selve eksistensens gabende mangel på 

mening” 16 . Poul Erik Tøjner kommenterer billedet Kor fra en bredere kunsthistorisk 

reference 17 . Kviums billedkunst bliver i 1990erne tiltagende emblematisk, med 

slægtskab til barokmalere, både i malerisk stil og i motivernes arkefortællinger. Men til 

forskel fra f.eks. hos Hieronimus Bosch er paradisforestillingen og den moralske 

vejledning karakteristisk fraværende. 

Flood of Ignorance (2003) 

”Flood of ignorance” er et stort kvadratisk lærred, 225 cm på hver led. Tre mandslinger 

står i en sø eller et hav til livet, med afstand og ryggen til hinanden, så de er uden 

kontakt med hinanden. De støtter sig ensformigt til hver sin spinkle birketræsstamme, 

som måske ikke er rodfæstede, men netop taget med som støtter. I de afpillede 

trækroner og midtpå på den nærmeste stamme sidder ravnelignende fugle, som muligvis 

ikke har andet ly for vandgang, og altså deler skæbne med mandslingerne, eller som 

muligvis er tilfløjne frivillige – og friere stillede - tilskuere til mandslingernes 

trøstesløshed. Horisonten er ikke bare lav og udvisket, den er ikke tilstede i denne 

grumsede uvidenheds-oversvømmelse, med svage krusninger omkring de nødstedte. 

Med udstillingen ”Deep Forest” i efteråret 2003 viderefører Kvium fremstillingen af 

grimme, blind-dumme og passive mennesker, stedte i afmægtighed. Men Figurerne er 

mindre pertentligt malede, billedformaterne er større, og detaljen grovere. Farverne er 

15 Gottlieb (2002), s. 92 – 106. 

16 Gottlieb citerer Kvium, s. 100. 

17 Tøjner, Museernes bedste billeder, 2.udg. (1999), s. 179 

- 9 -




_____________________________________________________________________________________ 

ikke mere mørke, med de sort-grå-brun bundfarver, som i Chorós peger tilbage i 

kunsthistorien, men de er pastel i ”impressionistisk” slørende blandinger af violet, lys 

brun, hvid og grå. Og motiverne er ikke som tidligere i klaustrofobiske rum eller 

indsatte i mørk tom scene, men de befinder sig bogstaveligt oversvømmede til livet i en 

trøstesløs grænseløs og afskrællet natur, kun ellers indeholdende ravnelignende fugle og 

tynde sivlignende birketræstammer. Figurerne har Kvium arbejdet med et par år, og de 

er fremkommet i gensidig påvirkning med keramikværkerne, som Kvium samtidig 

(2002) udførte på Tommerup Teglværk, og som blev udstillet på Esbjerg Kunstmuseum 

2003 18 . Andre nye billeder med dette fællespræg er ved årsskiftet til 2004 udstillet i 

DCAgallery i New York, under titlen ”Eye Fall”. 

Kvium kommenterer de nye billeder og betydningen af at motiverne er flyttet ”langt ud 

i skoven” i udstillingskataloget til ”Deep Forest” 19 . Han vil om-male den romantiske idé 

om mennesket i naturen, som værende nærmere guddommelig indsigt, han vil om-male 

idéen om skoven som naturens katedral. Faktisk kan Kvium kun opnå virkningen ved at 

gøre skoven, naturen, rudimentær. 

Generelt er billederne motivisk forenklede, med monokrome flader og lærreder, mindre 

handlingsfortællende og mindre direkte kommunikerende end på Kviums tidligere 

figurative malerier, men - med Kviums egne ord – en melankolsk bundklang. 

Udstillings anmeldelse. 

Ballet macabre, Berlingske Tidende 13. Marts 1994. 

Anmeldelse af Ole Nørlyng i anledning af Horsens Kunstmuseums retrospektive udstilling af 

Kviummalerier, kaldet ”Kunsten til sygdom”, åben i Marts og April 1994. Anmeldelsen kan læses 

på Infomedia og i download fra vedlagte elektroniske bilag (mappen og word-filen ”Infomedia soeg 

Kvium selvportræt”). 

Anmelderen indleder med at referere til det fyldige udstillingskatalog, med dansk tekst 

forfattet af museumsinspektør Claus Hagendorn-Olsen. Stikord fra teksten bringer 

læseren ajour, hvilket univers anmelderen har oplevet, og han fortsætter: 

”Kvium er observanten, der fra 1980ernes groteske billedteater med bizar erotik har 

foretaget en vældig og skånselsløs udflugt ned og ud i underbevidste regioner af kød, blod 

og forrådnelse” 

Efter den indledende karakteristik og faktaoplysninger gennemgår anmeldelsen i sin 

sidste halvdel udstillingen i den rækkefølge, som den er arrangeret og oplevet. 

Indledning med selvportræt (1985), som ikke kommenteres, og afslutning med 

selvportrættet”Udsyn” (a la´ Rembrandt, 1993), som anmelderen kommenterer med 

genbrug af udtrykket ”de alt for mange pensler” fra Hagendorn-Olsens katalogtekst. 

Man ser det for sig, den travle anmelder har siddet med kataloget ved sin skrivemaskine 

– som jeg med anmeldelsen og kataloget ved min PC. Hver formidling betegner en 

reduktion eller fordrer medlæsning af kilden. Anmeldelsen reducerer katalogtekstens 

analyser, som måtte være i nærheden af ikonologisk tolkning, og formidler en 

brugsvejledning til udstillingen, beskriver Kviums maleriske kvaliteter, virkemidler og 

fortællende/symbolske motivelementer. Skal man forvente og ønske mere i sin daglige 

avis ? 

18 Hertil er udgivet et retrospektivt katalog, Michael Kvium/Kjell Erik Olsen (2003). 

19 Horsens Kunstmuseum 2003, samtale med Claus Hagendorn-Olsen s. 7 ff. Billedet ”Flood of 

ignorance” er gengivet s. 31. 

- 10 -




_____________________________________________________________________________________ 

Med Kniv, på kniv, Weekendavisen 29. november 1991. 

Anmelselse af Poul Erik Tøjner i anledning af udstillingen Chorós på Ny Carlsberg Glyptotek. 

Anmeldelsen kan læses på Infomedia og og i download fra vedlagte elektroniske bilag (mappen og 

word-filen ”Infomedia soeg Kvium Chorós”). 

Anmeldelsens titel giver i koncentrat Tøjners vurdering af Kviums virkemidler: 

Billedernes motiver fascinerer og vækker tanker – frem for blot at frastøde - ved at 

være malet med en udsøgt teknik, og ved at motivelementer påpeger billederne som 

værende iscenesættelser. 

Anmeldelsen beskæftiger sig ikke meget med at referere konkrete detaljer og enkelte 

billeder, men bevæger sig - efter de indledende betragtninger over Kviums virkemidler 

- til en tolkning af de fire centrale billeder i udstillingen, som forudsættes kendte 20 . 

”Det er menneskets ulykke, at det hverken kan finde sig naturligt til rette som kulturvæsen 

eller kan rekurrere til en naturtilstand”. 

Det er tolkning på et højt kontekstuelt niveau. Og en anmeldelse , som er andet end 

brugsvejledning, nemlig en ”forståelsesvejledning” . 

Kvium rykker ud i naturen – og ind i Horsens, Vejle Amts folkeblad 

2. September 2003. 

Foromtale af Erik Andresen i anledning af udstillingen Deep Forest på Horsens Kunstmuseum. 

Foromtalen kan læses på Infomedia og og i download fra vedlagte elektroniske bilag (mappen og 

word-filen ”Infomedia soeg Kvium Deep Forest”). 

På den forholdsvis korte plads (137 ord) og givet provinsavisens forventning til en 

kunstanmeldelse, kommer omtalen ikke langt, men fortæller - måske en summarisk 

genfortælling af den indledende samtale mellem Hagendorn-Olsen og Kvium i 

Udstillingskataloget ? – kort, at billederne er fra det seneste år, har Kviums stilistiske 

særkende, er mindre koncentrerede om motivet end tidligere, samt at figurerne alle er 

flyttet ud i naturen, hvad de er ”blevet lidt mindre sølle af”. 

Kvium i Horsens, sat på websitet oestrogen.dk 10. Oktober 2003 

Anmeldelse af Mette Skjødt, i anledning af udstillingen Deep Forest, med to billedgengivelser. 

Kan læses i download fra vedlagte elektroniske bilag (rodmappen ”enkelte værker og 

udstillinger”). 

Denne anmeldelse hører også til de korte, givetvis begrundet i publiceringsmediet: På 

livsstils-sites er det sikkert selvmord at skrive meget mere end de 236 ord om 

udstillingen. Men for den indforståede – og det er undertegnede blevet – er det meget 

velvalgt, hvad der vælges at sige. Sammen med de ledsagende små billedgengivelser 

formidles Deep Forest malerierne både retrospektivt, stilistisk, motivisk og 

udtryksmæssigt. Men der er ikke plads til fortolkning. 

20 Kor, Tankens magt, Guds krigslist, Naturens Gave (det femte hedder Akademi, af Tøjner set som en 

fremvisning af Kviums motiviske vokabulatur: Akademi i betydningen Lærestykke) 

- 11 -




_____________________________________________________________________________________ 

Kunst: Lervæsener, Weekendavisen 24. Oktober 2003 

Anmeldelse af Mette Sandbye, i anledning af dobbeltudstilling på Esbjerg Kunstmuseum: Kvium 

og Killi Olsen udstiller keramik fra Tommerup workshop Kan læses i download fra vedlagte 

elektroniske bilag (mappen ”Infomedia søgninger/Enkeltstående artikler”). 

Forskellige søgestrategier har uventet ikke fremfundet en anmeldelse af Deep Forest 

udstillingen fra de store dagblade, og jeg vil i stedet gengive omtalen af Deep Forest 

billederne, som er at finde i anmeldelsen af Kviums samtidigt opståede keramikfigurer. 

”Det er et godt stykke tid siden, man har kunnet se en større Kvium-udstilling. Men 

parallelt med keramikken arbejdede han på nogle nye, store malerier, som nu og frem til 23. 

november kan ses på en separatudstilling på Horsens Kunstmuseum. Her har han arbejdet 

sig væk fra de sorte, neutrale baggrunde og de meget muterede kroppe, som man så for 

otte-ti år siden. Fælles for malerierne i Horsens er, at en række nøgne, skaldede, 

rundryggede, hængepattede eller tykmavede, men i øvrigt temmelig kønsløse, personager 

bevæger sig underligt hvile- og formålsløst rundt i naturen i form af en birkeskov og noget 

vand. Det lyder meget kviumsk, og er det også, men denne naturtegning i lyse farver er ny, 

ligesom flere af billederne er sat sammen med store, monokrome farveflader. I Esbjerg er 

det så, som om disse figurer fra Horsens, især fra billedet »Deep White«, er kravlet ud af 

maleriet og har materialiseret sig i tre dimensioner i form af en stentøjsfigurgruppe på otte 

af disse skaldede, hængepattede, hvide væsener, nedsænket i en sø af hvid paraffin på 

gulvet og fuldkommen fremmedgjorte fra hinanden og deres omgivelser. »Deep White« 

hedder også dette værk. Kviums værker er figurative, men jo langtfra realistiske. Men 

figurernes groteske realisme i malerierne griber en om struben, og dette nærvær har han 

meget overbevisende overført til noget tre-dimensionalt…..” 

Omtalen er ikke, som anmeldelsen i oestrogen.dk, retrospektivt ”opsamlende” 

på Kviums perverse 1980er motivverden (er der mon en pointe i at denne havde 

det ?) , men den begrænser sig til at bemærke skiftet fra de mørke baggrunde i 

1990erne til de lyse naturfarver i de aktuelle billeder, samt at figurerne fra at være 

muterede nu (bare) er hængepattede, tykmavede, kønsløse… 

Det er ikke anmelderens temperament at løfte sig op til fortolkning. Måske er 

anmelderen af en udstilling med keramikfigurer mere kunsthåndværk orienteret ? 

Kunsthistorie, retrospektiv vurdering, 2 eksempler 

Michael Kvium – Malerier og motiver, Lennart Gottlieb, 2002. 

Denne monografi er det nyeste og mest omfattende forsøg på en samlet gennemgang og 

tolkning af Kviums kunst. Bogen anmeldes fyldigere end nogen udstilling af Kvium er 

blevet (!!) 21 , og overvejende begejstret. Informations Lisbeth Bonde afslutter dog sin 

anmeldelse med: 

.” Men man savner perspektivering til andre neobarokke kunstnere (oplagt er jo norske Odd 

Nerdrum) og en større ide- og kunsthistorisk ramme, der sætter Kviums kunst i relation til 

verden uden for det snævre danske kunstmiljø i 80'erne”. 

Lennart Gottliebs greb er at basere tolkning af Kviums kunst på en deling i to 

perioder, som knyttes til to udsagn af filosoffen Foucault, nemlig 

21 Læs anmeldelserne i download fra vedlagte elektroniske bilag, mappen ”Infomedia 

søgninger/Infomedia soeg Lennart Gottlieb Kvium”. 

- 12 -




_____________________________________________________________________________________ 

1. ”Det moderne samfund er perverst”. (Kviums billeder op til ca. 1990). 

2. ”Galskaben eksisterer kun i samfundet”. (Kviums billeder efter 1990). 

Som ledetråd for Kviums tidlige periode foreslår Gottlieb et produktivt had. 

Som en ledetråd for emner, motiver og fremstillingsform i Kviums senere periode 

foreslår Gottlieb begrebet ”Oxymoron, hvilket betyder ”skarpsindig dumhed”. 

En Online kilde: Tøjlesløs glæde i kommunikation – En gennemgang 

af Michael Kviums billedunivers. 

Fra Kunsthandler Franz Pedersen website Læs hele teksten i download på vedlagte elektroniske 

bilag, i mappen ”CV Biografi Udstillings- og værklister – forskellige kilder”, word-filen ”Galleri- 

FranzPedersen.com Omfattende CV og værkgennemgang” 

Jeg er ked af ikke at kunne kreditere en forfatter, for det er en velskrevet og informativ 

gennemgang.Her får man en kronologisk fremadskridende gennemgang af 

produktionen, markeret af serietitler som overskrifter, gennemgående med detaljerede 

beskrivelser af billeder og motiver, afvekslende med analyse af deres betydning og 

anslag til fortolkning. Disse anslag er dog ikke meget bevendte, og måske endda ofte 

misforståede, selv om man som novice kan komme i tvivl. Til sammenligning med 

Gottliebs dybe gennemgang af Chorós serien forekommer herværende gennemgang 

tynd. Kan tvivlen alligevel komme den mindre dybsindige tolkning til gode, når et 

nærsyn på billedet faktisk ikke kan afvise den ? 

I "Naturens gave" løber udviklingen energisk den forkerte vej, og naturlige sammenhænge 

ombyttes: En vredladen ung nøgen kvinde sprøjter urin fra begge bryster ned i gabet på et 

lille mandfolk, der lige så energisk i en smuk bue tisser mælk ned i en blå potte med en 

enlig flue på kanten. Fødekæden når sit højdepunkt og sin afslutning hos fluen. Tilbage til 

naturen! "Naturens gave" er det mest ironiske og pessimistiske af udstillingens fire 

livsfilosofiske lærreder. 

Gennemgangens afsluttende motto, som begrænser sig til en biografisk tolkning af 

Kviums kunst, tror jeg dog på: 

”Jeg tror, at maleriet er en æstetisk besværgelse af den moderne tilværelses elendighed. 

Kviums glæde ved at udtrykke sig om den umenneskelige verden er tøjlesløs, ja.” 

- 13 -




_____________________________________________________________________________________ 

4. Informationskilder. 

Informationssøgning. 

Søgestrategier 

Information til besvarelse af første og tredje aspekt, værk og tolkning kan, som antydet 

og forudset i aspektanalysen findes i mange forskelligartede kilder, trykte som online. 

Det er min erfaring at heuristisk søgning med anvendelse af søgemaskine (google) er 

meget god når man er tilstrækkeligt faglig indforstået til at anvende en søge-egnet 

terminologi og til at kunne vurdere og korrigere søgningen. Derfor har læsning og 

anvendelse af trykte kilder været mit udgangspunkt. Gottliebs monografi fra 2002, 

Dansk nutidskunst 9 fra 1991, de retrospektive udstillingskataloger Michael 

Kvium/Kjell Erik Killi Olsen (2003) og ”Kunsten til sygdom” (1993), 

udstillingskataloget ”Fools (1998), det aktuelle udstillingskatalog ”Deep Forest” (2003), 

Kvium-afsnittet i Bülmann, ”Verden på væggen” (1994), Tøjners ”Museernes bedste 

billeder ”(2.udg.1999). Søgninger i mit eget biblioteks onlinekatalog og i Danbibbaserne 

fandt dem. 

Tilgangen til online kilder har i høj grad foregået ved kædesøgning med udgangspunkt i 

Billedkunst-menuen i Kulturnet.dk. Dette supplererede jeg løbende med søgninger i 

Google, baseret på boolske [og] søgninger, som forsøgsvis kombinerede navnet Kvium 

med forskellige facetter, jeg havde erfaret: Navne på udstillinger, karakteristika i 

Kviums billedunivers, såsom ”kroppen”, ”tabu”, ”unge vilde”. 

Stort set samme strategi anvendte jeg i søgningen efter artikler og anmeldelser i 

Infomedia, til aspekt 2. 

Gennemsyn, sortering og anvendelse af kilder, bilagsordning. 

Bilagsmaterialet har et stort og værdifuldt overskud. Kun en mindre del af det fundne er 

direkte anvendt og kommenteret i fremstillingen. Men i den første ordning, som det har 

fået, er det lige at gå til, for en videre læsning og fordybelse i Kviums kunst. Eller som 

grund til at udarbejde en Kvium bibliografi, for den sags skyld. Jeg har derfor valgt at 

vedlægge en CDrom med bilag som elektronisk tekst. De kan være htm-filer eller htmtekst 

indkopieret i word-dokument, og det kan være i pdf-format. Bilagene er ordnede i 

syv tematiske mapper: 

1. Artikler – interviews. 

2. Audiovisuelle formidlinger. 

3. Billeder. 

4. CV Biografi Udstillings- og værklister – forskellige kilder. 

5. Enkelte udstilllinger og værker 

6. Infomedia søgninger. 

7. Poster i kataloger, bibliografiske baser, emneindgange, søgemaskiner. 

- 14 -




_____________________________________________________________________________________ 

Paradigme og vidensorganisation, et eksempel. 

http:://www. Galleri-franzpedersen.com - Michael Kvium 

Da det af en uheldig kritisk tradition forekommer at være lettere at forholde sig til 

noget, som man ansér kritisabelt, og da jeg allerede har kommenteret min hovedkilde, 

Gottliebs ”Kvium, malerier og motiver, har jeg valgt at se nærmere på 

vidensorganisation og implicitte forestillinger i det generøse website til Kviums 

Kunsthandler, Galleri Franz Pedersen, Horsens. 

Med anvendelsen af ordet generøs tænker jeg på de gratis glæder: Sitet giver mig 

adgang til rimeligt store gengivelser på min PC af nærmest alle Kviums billeder, og 

endda alfabetisk ordnede i kategorier, med angivelse udfor hver, hvor mange billeder 

kategorien omfatter. Kategorierne er især materialebestemte, men vi ser også 

udstillings- og seriebestemte kategorier. Hver kategori-visning er i oversigtsformater, 

som ved klik aktiverer et gennemsynsformat. 

Akryl på papir (14) 

Akvareller (25) 

Bogudgivelser (3) 

Collage/akvarel (4) 

EFTERLYSNING (4) 

Esbjerg Kunstmuseum 2003 (21) 

Fool -Solgte værker (117) 

Horsens Kunstmuseum 2003 (19) 

Litografier (14) 

Nyheder (7) 

Olie på lærred (11) 

Pastel (5) 

Raderinger (19) 

Silketryk (3) 

Skulptur - Bronze - Stentøj (16) 

Solgte værker (92) 

Tegninger (12) 

Tuschlavering (7) 

- 15 -




_____________________________________________________________________________________ 

Klikker man nu på Tryk her og læs om Michael Kvium hyperspringer man til en lang 

sammenhængende tekst, som er disponeret som følger: 

Michael Kvium CV 

1. fødselsår, bosted, uddannelse 

2. Udvalgte Separatudstillinger. 

3. Udvalgte gruppeudstillinger. 

4. Rejser og udlandsophold. 

5. Stipendier og udmærkelser. 

6. Kunstnerbiografi. 

Tøjlesløs glæde i kommunikation. En gennemgang af Michael Kviums billedunivers 

- Inspiration (Georges Bataille), tidlige ”perverse” billeder 

- Kvinder 

- Regeneration 

- Verdensbillede 

- Chorós 

- Opstilling 

- Circus Humanus 

- Antwerpen 1997 

- Da kødet blev kunst (vinteren 2000) 

Det er hverken svært at se eller forstå, at dispositionen er kronologisk fremadskridende 

og ordnet efter udstillingssammenhæng. Det forekommer de fleste læsere at være en 

selvfølgelig ordning. Heri ligger både en implicit biografisk forståelse af kunstnerens 

produktion, og en forestilling - som i den store stilhistorie - at værk føjer sig til værk i 

en autonom kunstnerisk metamorfose. Det er egentlig to paradoksale forestillinger, som 

får gyldighed af hinanden – eller dementerer hinanden. Men under alle omstændigheder 

har forestillingerne ikke mere samme gyldighed, som de muligvis har haft, idet vores 

relativt nyvundne tilgængelighed til alle steders og alle tiders kulturindtryk kan give 

helt uventede outputs. 

Da gennemgangen er at finde på et kunsthandler-site, er det heller ikke nogen 

overraskelse at disponeringen skal egne sig for at eksponere kunsten som vare. Her er 

præsentationen af billedgengivelser i materialekategorier velanbragt. Også 

gennemgangen af Kviums billedunivers i artiklen ”Tøjlesløs glæde i kommunikation ” 

er imidlertid i lige så høj grad en gennemgang af enkelte identificerede værker, og 

fungerer altså også som varedeklarationer. 

I forhold til denne påstand er det interessant at se hvordan gennemgangen behandler 

”circus humanus” – udstillingen, hvor koncept- og performancekunsten på 

karakteristisk vis har nedbrudt værkkarakteren: Der er ikke en vare at sælge – eller at 

udstille på et museum for den sags skyld. Det kalder på et kunstbegreb, uafhængigt af 

et fikseret værk. Kvium har i mange sammenhænge udtalt, og viser både med sin 

fastholdelse af figur- og historiemaleri, og ved performance- og filmprojekter, at: 

KUNST=KOMMUNIKATION 22 . 

Gennemgangen er faktisk loyal overfor Kviums kunstbegreb og redegør for de 

kommunikative idéer, som han realiserede i Circus Humanus. Og således er intet sort 

eller hvidt. 

22 Jf. Libeth Bonde, ”Nogle noter om kunsten, kvaliteten og kritikken”, Kunstteori 1999 (Kompendium 

”tekstsamling 1): Her er hun helt på linie med Kvium. 

- 16 -




_____________________________________________________________________________________ 

5. Konklusion. 

Kviums Billedunivers – set gennem tre billeder. 

De tre billeder ”Selvportræt” (1985), ”Kor” (1991) og ”Flood of ignorance” (2003) er 

vigtige billeder i Kviums produktion. Det første, fordi det betegnes som et nøgleværk i 

i opståelsen og fremstillingen af Kviums selvopfattelse som kunstner.Det andet fordi 

det er tematisk centralt og titelbillede til den serie, som hidtil er betegnet som hans 

hovedværk, ”Chorós”. Det tredje billede fordi det er et markant karakteristisk udtryk 

for Kviums aktuelle focus, både i titel og i motiv, idet Kvium (stadig) beskæftiger sig 

intenst med menneskets dumhed og afmægtighed, men nu ikke bare perspektiveret af 

tilværelsens egentlige meningsløshed og korte vej fra fødsel til grav, som i mange af 

værkerne i 1990erne, men også af vores uformåenhed i en (muligvis ødelagt) natur. 

Med fare for at begrunde mig i en vanetænknings kortslutning kan jeg endda se en vis 

kunstnerisk syntese i forholdet. Det barske Spaniensophold i vinteren 87 resulterede i 

en unik periode hvor Kvium malede trøstesløse men piblende landskaber (re-kreation 

serien). Lige forinden havde han været optaget af den (kritisk mente) practical joke at 

betitle en serie billeder af menneskelige misfostre ”Patent”, idet genteknologien åbnede 

nye markeder for patentrettigheder. Med de seneste billeder er holdningselementerne 

integrerede. 

Organisationen af formidling om Kviums kunst på gallerifranzpedersen.com. 

Fremfor andre mulige organisationsformer - f.eks en ordning efter temaer i det, som 

netop benævnes Kviums Billedunivers – ser vi at formidlingen ordnes strengt 

kronologisk, og med en tydelig identificérbar karakteristik af enkeltværker, som er 

egnet for værkets egenskab af vare, som en varedeklaration. Denne gennemgang er et 

supplement til udstillingsvinduet, som er listen med billeder, opdelt i 

materialekategorier, og klikbar til gengivelse af billederne. Ordningen virker naturlig for 

de fleste læsere, fordi biografisk forståelse af hele kunstnerens værk og en 

vareforståelse af det enkelte værk er implicit. 

6. Kildeliste. 

Trykte kilder. 

Bülhmann, M og Bühlmann, R. (1994). Verden på væggen. Gyldendal. 

Gottlieb, L. (2002). Michael Kvium. Malerier og temaer. Kbh. Lindhardt og 

Ringhof. 

Kaiser, L . (Red.), Mats B. (1991). Michael Kvium. Palle Fogtdal. (Dansk 

nutidskunst; 9). 

Kvium, M. (1993). Kunsten til sygdom. Udstillingskatalog. Horsens Kunstmuseum. 

Finsen, C.M. (Red.). (2003). Michael Kvium Kjell Erik Killi Olsen. Esbjerg 

kunstmuseum. 

Kvium, M.og Eriksen, J.M. (1998). Fools. Horsens Kunstmuseum . 

Tøjner, P.E. (1999). Museernes bedste billeder (2.udg.). Søren Fogtdal. 

- 17 -




_____________________________________________________________________________________ 

Kompendier. 

Madsen,M. (2003) Dokumentsøgning. (forløbig udgave v/ Nielsen, D. elektronisk 

udgave). Aalborg Biblioteksskole 

Kjær, B. (2003). År 2003. Tekstsamling 2. Aalborg Biblioteksskole. 

Ørom, A. (2003). 4.semester. Tekstsamling 1. Aalborg biblioteksskole 

Ørom, A. og Kjær, B. (2003). Labyrinter og løvejagt. Institut for kultur og medier. 

Danmarks Biblioteksskole. 

Online kilder – Primære. 

www.bibliotek.dk 

http://www.dcagallery.com/currentexhibition.html 

www.detvirtuellekunmuseum.dk 

www.Galleri-franzpedersen.com 

www.google.com 

www.Horsenskunstmuseum.dk 

www.infomedia.dk 

http://www.kid.dk/KunstnerVarker.asp?ObjectId=2128 

www.Kulturnet.dk 

www.netpunkt.dk 

www.Oestrogen.dk 

www.statsbiblioteket.dk 

Online kilder – sekundære. 

www.kunstonline.dk 

www.artnet.com 

http://www.deschler-berlin.de/ 

http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=6080 

http://www.denmark.org/mermaid_Oct00/Kvium.html 

http://www.ric.edu/DOMalley/RESUME1.html 

www.odder-gym.dk/billedkunst/ekskursion%2003/ ekskursion03.htm 

http://fp.image.dk/fpeambolt/lemmerz/lemmerz2/indhol11.htm 

http://home.imf.au.dk/filmklub/F98/voodoo.html 

www.VisitHorsens.dk 

www.artguidedenmark.dk 

www.Artist-info.com 

http://www.worldhousegallery.com/pages/other/thumbnails/87.html 

http://home2.inet.tele.dk/peterh/leksikon/kvium.htm 

http://80web5.silverplatter.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/webspirs/start.ws?customer=sb1 

&databases=S(WX) 

http://80-isi3.isiknowledge.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/portal.cgi/wos 

www.malerifortegnelse.dk 

Audiovisuelle kilder. 

Sprogbilleder (1995). Kortfilm. SFC 

Tabuer. Eksistens. DR P.1. 22. Maj 2003. 

- 18 -




_____________________________________________________________________________________ 

Bilag. 

Vedlagt CD-rom. Mappeindhold: 

1. Artikler – interviews. 

2. Audiovisuelle formidlinger. 

3. Billeder. 

4. CV Biografi Udstillings- og værklister – forskellige kilder. 

5. Enkelte udstilllinger og værker 

6. Infomedia søgninger. 

7. Poster i kataloger, bibliografiske baser, emneindgange, søgemaskiner. 

- 19 -

Vidensorganisation og informationssøgning i billedmedier. Valgfag ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?