DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

Konflikten mellem det lavere og det højere
Menneskets lavere legemer er også devaer, som sjælen eller bevidstheden iklæder
sig under inkarnationen. Der er imidlertid en afgørende forskel på de devaer, der
udgør det fysisk-æteriske legeme, astrallegemet, mentallegeme og “solenglen”,
som udgør menneskets kausallegeme eller sjælslegeme. Udviklingsvejen for de
lavere legemers devaer er den, der kaldes involutionsvejen. Disse devaer søger
nedad mod grovere vibrationer eller stadig tættere stof. De vikler sig ind i stoffet.
Menneskets bevidsthed, der tager ophold i disse legemer under inkarnationen,
er på evolutionsvejen eller udviklingsvejen. Mennesket forsøger at vikle sig ud af
stoffets greb. Mennesket er derfor på vej opad mod tiltagende åndelighed. Dette
opadgående træk skabes af solenglens høje vibrationer. Og det er forklaringen på
menneskets problem. Mennesket befinder sig i spændingsfeltet mellem den lavere
og den højere natur.
Hvis man identificerer sig med de lavere legemer – hvis man tror, at man er sin
krop, sine følelser eller tanker – vil legemernes naturlige udviklingsretning trække
bevidstheden væk fra sjælen. Hvis man identificerer sig med sjælen, vil man følge
menneskets rigtige udviklingsvej, som til sidst vil resultere i fuldstændig identifikation
med det, mennesket i virkeligheden er – sjælen. Mennesket er ikke længere en
personlighed, der ydmygt betragter sjælen. Personlighedens bevidsthed smelter
sammen med sjælens.
Resultatet forstås
Først når bevidstheden er trukket helt tilbage fra identifikationen med de lavere legemer,
og igen er centreret i sjælen, forstås det endelige resultat af den afsluttede
inkarnation. Livet ses som en helhed, og det bliver nu tydeligt, hvilke egenskaber
man har erhvervet i inkarnationens prøvelser. Samtidig begynder man at få bevidsthedsglimt
af, hvad det afsluttede liv vil betyde for næste fødsel og inkarnation. Der
er dog ikke tale om en klar og detaljeret viden om det kommende liv.
Planlægger den næste inkarnation
Sjælen vurderer den samlede udvikling, og begynder nu at planlægge den nye
inkarnation på det nye grundlag. Man skal ikke forestille sig, at der lægges store,
komplicerede og detaljerede planer. Planen for inkarnationen er ofte meget enkel.
Med assistance fra en repræsentant fra Karmas Herrer udvælges en enkelt eller
nogle få karaktersvagheder, der skal arbejdes med i den nye inkarnation.
For det gennemsnitlige menneske tegner der sig blot nogle svage tendenser, og en
tåget fornemmelse af hovedformålet med næste liv toner frem, men visionerne vil
først og fremmest være udtryk for de karmiske belæringer, der venter. Det mere
bevidste menneske er bedre til at forstå kendsgerningerne og påskønne det, der
er sket. Det højt udviklede menneske vil sammenligne det afsluttede liv med andre
liv og værdsætte den fremgang, der er opnået på udviklingsvejen. Desuden vil det
selv deltage i planlægningen af det kommende liv.
Højt og lavt forenes
Efterhånden som evolutionen fortsætter, vil livet efter døden forme sig sådan, at
opholdet på de astrale og mentale planer gradvis bliver kortere, mens livet i de højere
regioner bliver stadig længere. Til sidst smelter bevidstheden sammen, sådan
at det højere og det lavere bliver forenet i en syntese. Det betyder, at man ikke
længere er i stand til at pakke sig ind i en tankesky, som repræsenterer selvskabte
begrænsninger. Til sidst kan man opleve hele den store og fantastiske himmelverden.
133