DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

“Da lyset dukkede op, var det første, det sagde til mig: ›Hvad har du
at vise mig, som du har gjort med dit liv‹, eller noget med samme
mening. Og så var det, disse tilbageblik begyndte. Jeg tænkte:
›Hov – hvad er det, der foregår?‹, for pludselig var jeg tilbage i
min tidlige barndom. Og fra da af var det, som om jeg bevægede
mig fra begyndelsen af liv og frem gennem hvert eneste år af mit
liv lige til nutiden … De ting, der kom tilbage i glimt, kom i samme
orden som mit liv, og de var så levende. Scenerne var præcis som
hvis man gik udenfor og så dem helt tredimensionale og i farver.
Og de bevægede sig.”
Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 64
Livet set udefra
Man oplever sit liv i en udvidet bevidsthedstilstand, hvor alle detaljer opfattes, men
det væsentlige er, at man ser livet, som omgivelserne oplevede det. Man får altså
lejlighed til at se sig selv udefra. Når man oplever, hvilke virkninger handlingerne
har haft på andre mennesker, har man naturligvis en enestående mulighed for at
erkende de fejl, der har begået, og allerede her vækkes et intenst ønske om at
vende tilbage og rette op på de mange fejltrin.
Det gælder dog ikke alle. Et menneske, der er opslugt af had eller er totalt indhyllet
i sit eget blændværk, vil hverken fortryde eller nå til selverkendelse. Reaktionen vil
derfor ofte være desperation. Her har man det helvede, som Kirken har truet de troende
med i generationer. Der venter hverken en svovlpøl, plagsomme djævle eller
evige lidelser. Det eneste man møder, er sig selv. Ikke som man troede, man var,
men sådan som man virkelig var. Men det kan også være slemt nok. Hvis man har
efterladt sig et kaotisk liv, med brudte løfter, sårede mennesker, følelsesmæssige
forviklinger, egoistiske og ondskabsfulde handlinger eller andre fejltrin, er det kun
muligt at udholde denne totale afsløring, fordi man står i lysvæsenets kærlige
nærvær.
62