DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

Tunneloplevelsen
Et af de udsagn, der går igen i hovedparten af beskrivelser af nær-død-oplevelsen,
er en oplevelse af at passere gennem en lang, mørk tunnel. Ofte er lydoplevelsen
forbundet med denne passage gennem et rum eller et rør af en slags. Tunneloplevelsen
er bevidsthedens oplevelse af at bevæge sig ud af solar-plexus centret, hjertecentret
eller hovedcentret og den efterfølgende overgang fra det fysisk-æteriske legeme
til astrallegemet. Oplevelsen markerer derfor det vigtige punkt i dødsprocessen,
hvor mennesket forlader kroppen og det fysiske liv og bevæger sig ind i den astrale
dimension.
I to nær-død-oplevelser beskrives det sådan:
“Det første der skete – det gik meget hurtigt – var, at jeg fór
gennem et mørkt, sort vakuum med stor hastighed. Man kan vel
sammenligne det med en tunnel. Jeg følte det, som om jeg kørte i
en vogn på en rutsjebane i en forlystelsespark, og fór gennem den
tunnel med en enorm fart.”
Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 34
“Sygeplejersken gav mig en indsprøjtning, så jeg kunne dø smertefrit.
… Jeg gled med hovedet forrest ind i en smal og meget, meget
mørk gang. Det var som om jeg lige netop kunne være der.
Jeg begyndte at glide ned, ned, ned.”
Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 35
54