DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang - Visdomsnettet

“Den lille død” eller “dødens lillebror”
Søvnen kaldes “den lille død” eller “dødens lillebror” – og døden kaldes “søvnens
storebror”. Mennesket dør faktisk hver eneste dag i forhold til den fysiske krop.
Man er bare ikke vant til at sætte døden og søvnen i forbindelse med hinanden.
Konklusionen er, at man ikke alene har evnen til at forlade det fysiske legeme – man
er endda utrolig god til det. Derfor er der ingen grund til at frygte denne proces.
Der er hverken angst eller sorg i familien, hvis man meddeler, at man har besluttet
at lægge sig til at “dø” i en times tid – simpelthen fordi man i denne situation kalder
processen en middagslur.
Det er ikke kun den daglige ud- og indstigning af det fysiske legeme, der medfører,
at dødsprocessen er velkendt. Man kender processen rigtig godt, fordi man har
gennemgået dødsprocessen utallige gange før. Døden er en af de begivenheder,
man kender allerbedst. Ikke alene fordi man har oplevet den utallige gange, men
mest af alt fordi det er en begivenhed, der hver gang har gjort et stærkt indtryk.
Clairvoyance og regression
I dag er der flere og flere mennesker i inkarnation, som er så sensitive, at de begynder
at huske deres tidligere inkarnationer. Det kan ske naturligt og spontant eller
ved hjælp af regressionsteknikker. Derfor kommer der flere og flere indicier på, at
åndsvidenskabens informationer om døden må være et faktum. Naturvidenskaben
vil uden tvivl stritte imod til det sidste, men for de mennesker, der selv oplever flere
liv, er der ikke længere grund til diskussion. Naturvidenskabelige teorier kan sjældent
konkurrere med virkelige oplevelser og erkendelser. Der er ingen tvivl om, at presset
på den offentlige mening gradvis vil vokse og blive så stort, at forskerne ikke kan
fortsætte med at afvise de mange indicier og personlige erfaringer. Reinkarnation
vil efterhånden blive en accepteret kendsgerning.
Døden – en cyklisk proces
Når reinkarnation accepteres, vil menneskeheden begynde at betragte livet og døden
som en cyklisk proces. Alt i naturen fungerer cyklisk. Alt følger en årscyklus.
Træerne får blade i foråret. I sommerens løb bruger de bladene til at suge næring og
sollys. Om efteråret afkaster de bladene og giver dem tilbage til naturen. Processen
er berigende for mulden, for bladene formulder og gør jorden endnu mere frugtbar.
Træet har lånt noget stof fra naturens husholdning, brugt det i et stykke tid, og
giver det så tilbage – beriget efter brugen.
28