16.07.2013 Views

Bag de røde mure - Finansministeriet

Bag de røde mure - Finansministeriet

Bag de røde mure - Finansministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

BAG<br />

DE<br />

RØDE<br />

MURE<br />

Hans Henrik Høgsbro Østergaard


BAG<br />

DE<br />

RØDE<br />

MURE<br />

Hans Henrik Høgsbro Østergaard


<strong>Bag</strong> <strong>de</strong> rø<strong>de</strong> <strong>mure</strong><br />

<strong>Finansministeriet</strong><br />

December 2007<br />

Tekst Hans Henrik Høgsbro Østergaard<br />

Foto Jens Lindhe (bygning og interiør)<br />

Stig Stasig (medarbej<strong>de</strong>re)<br />

Design BGRAPHIC<br />

Tryk Schultz Grafisk<br />

Oplag 4.000<br />

Pris 295 kr. inkl. moms<br />

ISBN 87-7856-855-2<br />

Elektronisk publikation<br />

ISBN 87-7856-856-0<br />

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:<br />

Schultz Distribution<br />

Herstedvang 4<br />

2620 Albertslund<br />

T 43 63 23 00<br />

F 43 63 19 69<br />

E Schultz@schultz.dk<br />

www.schultz.dk<br />

Publikationen kan hentes på<br />

<strong>Finansministeriet</strong>s hjemmesi<strong>de</strong><br />

www.fm.dk<br />

2


FORORD<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning på hjørnet af Christiansborg Slotsplads og Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

er et hus med liv og travlhed. Finansministeren har sit kontor her som chef for et<br />

ministerium med over 200 medarbej<strong>de</strong>re. I fællesskab skal ministeren og medarbej<strong>de</strong>rne<br />

hol<strong>de</strong> styr på et statsbudget på over 600 milliar<strong>de</strong>r kr. og samtidig sikre at<br />

<strong>de</strong>r føres en sund økonomisk politik. Derudover skal ministeriet arbej<strong>de</strong> for at sikre<br />

effektive offentlige institutioner og bidrage til internationalt økonomisk samarbej<strong>de</strong>,<br />

især i EU.<br />

Finansministerens mange opgaver bety<strong>de</strong>r samtidig at Den rø<strong>de</strong> Bygning naturligt<br />

danner rammen om mange og ofte lange politiske forhandlinger. Det gæl<strong>de</strong>r<br />

især <strong>de</strong> årlige forhandlinger med <strong>de</strong> politiske partier om finansloven, men også<br />

med <strong>de</strong> kommunale repræsentanter om kommunernes økonomi samt andre<br />

økonomisk-politiske forhandlinger, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>r sted i løbet af et folketingsår. Når<br />

sådanne forhandlinger pågår, rykker medierne ind i Den rø<strong>de</strong> Bygning for at dække<br />

forløbet. Derfor optræ<strong>de</strong>r bille<strong>de</strong>r af døren til ministerens kontor og ”Stengangen”<br />

– <strong>de</strong>n lange flisebelagte gang u<strong>de</strong>n for mø<strong>de</strong>lokalerne på første sal – ofte på TV<br />

og i dagspressen.<br />

Men disse bille<strong>de</strong>r formår sjæl<strong>de</strong>nt at vise, at Den rø<strong>de</strong> Bygning også er et eneståen<strong>de</strong><br />

historisk monument. Bygningen har si<strong>de</strong>n 1721 været ramme om centraladministrationen.<br />

Den treetages bygning i barokstil syner ikke så meget ved si<strong>de</strong>n<br />

af <strong>de</strong>t store, massive Christiansborg Slot, men bygningen udstråler alligevel en<br />

soliditet og tyng<strong>de</strong>, som afspejler <strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r altid er blevet udført her. Og <strong>de</strong>r<br />

er blevet værnet om bygningen. Indvendig er <strong>de</strong>n især i 1990’erne blevet restaureret,<br />

så <strong>de</strong>n i dag i vidt omfang fremtræ<strong>de</strong>r på samme må<strong>de</strong> som da <strong>de</strong>n blev bygget:<br />

Loftsmalerier og fornemme stukarbej<strong>de</strong>r, gamle tapeter, smukke dørkarme og<br />

trappeløb, hvælve<strong>de</strong> rum i stueetagen med store jernskod<strong>de</strong>r og store jernkister<br />

rundt på gangene. Samtidig er bygningen indrettet så <strong>de</strong>n kan opfyl<strong>de</strong> <strong>de</strong> krav<br />

til en mo<strong>de</strong>rne arbejdsplads, som ikke mindst <strong>de</strong>n digitale forvaltning stiller.<br />

Det er en daglig inspiration for bå<strong>de</strong> minister og medarbej<strong>de</strong>re at få lov til at<br />

arbej<strong>de</strong> i disse omgivelser, hvor generationer af politikere og embedsmænd gennem<br />

årene har haft <strong>de</strong>res gerning, og <strong>de</strong>nne bog kan forhåbentlig også hos andre bidrage<br />

til at skabe interesse og forståelse for historien om livet bag <strong>de</strong> rø<strong>de</strong> <strong>mure</strong>.<br />

Oktober 2007<br />

Thor Pe<strong>de</strong>rsen<br />

Finansminister<br />

3


4<br />

INDHOLD<br />

DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />

DEL I<br />

BYGNINGENS HISTORIE 11<br />

Bygningens opførelse og indretning ........................ 14<br />

Noter .................................................. 32<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE 33<br />

Overblik over udviklingen ................................. 34<br />

Udviklingen 1721 – 1848 .................................. 38<br />

Lokaleudnyttelsen efter 1848 .............................. 48<br />

Noter .................................................. 62<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING 63<br />

Hierarkiet .............................................. 64<br />

Antallet af personer ...................................... 72<br />

Kil<strong>de</strong>materialet .......................................... 85<br />

Noter .................................................. 87<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING 89<br />

De første hundre<strong>de</strong> år .................................... 91<br />

Ti<strong>de</strong>n 1850 – 1950 ....................................... 102<br />

<strong>Finansministeriet</strong> i 1960’erne – nogle personlige erindringer ... 112<br />

Kil<strong>de</strong>materialet . ......................................... 118<br />

Noter .................................................. 120<br />

DEL II<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN 125<br />

Fra Sehested til Struensee, 1660 – 1770 ..................... 126<br />

Struensee-ti<strong>de</strong>ns reformer af finansstyret, 1770 – 1772 ....... 129<br />

Fra Struensee til Sponneck, 1772 – 1848 .................... 138<br />

Noter .................................................. 143<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874 145<br />

<strong>Finansministeriet</strong>s oprettelse i 1848 ........................ 146<br />

Finansstyret fin<strong>de</strong>r sin form ............................... 152<br />

Noter .................................................. 156<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER 157<br />

Provisorieti<strong>de</strong>n og <strong>de</strong>ns eftervirkninger ..................... 158<br />

Et system i krise ......................................... 161<br />

De store reformer 1918 – 1927 ............................ 170<br />

Noter .................................................. 183


FINANSMINISTERIET OG BESÆTTELSESTIDEN 1940 – 1945 185<br />

De første besættelsesår . .................................. 186<br />

Departementschefstyret . ................................. 188<br />

Forhol<strong>de</strong>t til modstandsbevægelsen ........................ 190<br />

De u<strong>de</strong>nlandske statslån .................................. 192<br />

Noter .................................................. 195<br />

ØKONOMISK POLITIK I NYE RAMMER 197<br />

Nye krav om økonomisk planlægning ....................... 198<br />

Nye ti<strong>de</strong>r i <strong>Finansministeriet</strong> ............................... 209<br />

Noter .................................................. 212<br />

FRA BREMSEKLODS TIL IGANGSÆTTER 213<br />

Det stærke finansministerium? ............................ 214<br />

Skiften<strong>de</strong> fokus på budgetkæ<strong>de</strong>ns enkelte led . ............... 215<br />

Paradigmeskiftet ........................................ 218<br />

Den store koordinator un<strong>de</strong>r pres .......................... 223<br />

Noter .................................................. 226<br />

FRA ORGANISATORISK ENHED TIL DECENTRALISERING 227<br />

Enhedsorganisationen fra 1848 ............................ 228<br />

Organisatorisk udtynding fra 1965 ......................... 234<br />

<strong>Finansministeriet</strong>s <strong>de</strong>ling 1971 ............................ 238<br />

Ny samling og fortsat udtynding i 1970’erne . ................ 242<br />

Udflytningen i 1990’erne ................................. 244<br />

Noter .................................................. 248<br />

FINANSMINISTERIET 2007 249<br />

Et ministerium un<strong>de</strong>r stadig forandring ..................... 251<br />

Budget- og bevillingssystemet ............................. 253<br />

Den økonomiske politik . .................................. 257<br />

Administrationspolitikken ................................ 259<br />

Staten og kommunerne . .................................. 262<br />

Staten som aktionær ..................................... 265<br />

Noter .................................................. 268<br />

DEN RØDE BYGNING FØR OG NU 269<br />

Kontinuitet og fornyelse .................................. 270<br />

Noter .................................................. 275<br />

Tidstavle ................................................ 276<br />

Finansministre 1848 – 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278<br />

Kil<strong>de</strong>r og litteratur ....................................... 280<br />

Utrykte kil<strong>de</strong>r ........................................... 281<br />

Trykte kil<strong>de</strong>r og litteratur ................................. 282<br />

Personregister .......................................... 287<br />

Om forfatteren .......................................... 290<br />

Bidrag til bogens tilblivelse . ............................... 291<br />

5


6<br />

DEN RØDE BYGNING<br />

OG FINANSMINISTERIET<br />

<strong>Finansministeriet</strong> er i dag alene om at anven<strong>de</strong> lokalerne<br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning, som oprin<strong>de</strong>ligt var sæ<strong>de</strong> for hele centraladministrationen.<br />

<strong>Finansministeriet</strong> har også bredt sig til <strong>de</strong><br />

tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bygninger i Slotsholmsga<strong>de</strong>: Harsdorffs forbin<strong>de</strong>lsesbygning<br />

og Den stormske Gård og enkelte lokaler i Lerches Gård.<br />

Som en gøgeunge har ministeriet fortrængt <strong>de</strong> andre ministerier,<br />

<strong>de</strong>r oprin<strong>de</strong>lig hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res plads her.<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning i dag er <strong>de</strong>rfor synonymt med <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

Men historien om bygningen, ikke mindst i <strong>de</strong>n<br />

ældre tid, kommer nødvendigvis også til at handle om <strong>de</strong>n<br />

øvrige centraladministration, <strong>de</strong>r oprin<strong>de</strong>lig hørte hjemme her.<br />

Denne bog sigter på at samle foreliggen<strong>de</strong> vi<strong>de</strong>n om <strong>Finansministeriet</strong><br />

og Den rø<strong>de</strong> Bygning fra en række forskellige<br />

publikationer gennem årene samt en række utrykte kil<strong>de</strong>r.<br />

Der er tilstræbt en form <strong>de</strong>r er tilgængelig for en relativ bred<br />

læserkreds, først og fremmest ministeriets egne medarbej<strong>de</strong>re<br />

og samarbejdspartnere, men også interessere<strong>de</strong> læsere u<strong>de</strong>n<br />

for centraladministrationen.<br />

Publikationen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r først i Del 1 en beskrivelse af Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning og <strong>de</strong> nærmest tilliggen<strong>de</strong> bygninger og <strong>de</strong>n skiften<strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lse af lokalerne gennem årene. I tilknytning hertil<br />

beskrives udviklingen i embedsværket, og <strong>de</strong>t er forsøgt at give<br />

et bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong>n arbejdsmæssige dagligdag i Den rø<strong>de</strong> Bygning<br />

fra <strong>de</strong>ns ibrugtagning i 1721 til vore dage.<br />

INDLEDNING


I <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> kapitler, <strong>de</strong>r udgør Del 2, gennemgås hovedtrækkene<br />

i <strong>Finansministeriet</strong>s udvikling som organisation og finansstyrets<br />

forhold til <strong>de</strong>n øvrige centraladministration. Vægten<br />

ligger på udgiftsforvaltningen, såle<strong>de</strong>s at indtægtssi<strong>de</strong>n, primært<br />

administrationen af told- og skattevæsenet, ikke behandles<br />

særskilt.<br />

Af hensyn til publikationens omfang er fremstillingen gjort<br />

tematisk. Der er <strong>de</strong>rfor ikke tale om en samlet kronologisk<br />

gennemgang som i forfatterens bog ”At tjene og forme <strong>de</strong>n nye tid.<br />

<strong>Finansministeriet</strong> 1848 – 1998”, udgivet i anledning af ministeriets<br />

150-års jubilæum i 1998, men bestemte perio<strong>de</strong>r og nøglebegivenhe<strong>de</strong>r<br />

er valgt ud til behandling. På mange områ<strong>de</strong>r er<br />

<strong>de</strong>r tale om ”genbrug” af materialet fra <strong>de</strong>nne bog, men i en <strong>de</strong>l<br />

tilfæl<strong>de</strong> er nyt materiale kommet til, og fremstillingen er udvi<strong>de</strong>t<br />

med en gennemgang af <strong>de</strong> finansielle institutioners historie fra<br />

ca. 1700 og frem til 1848, hvor hovedtemaet er bestræbelserne<br />

på at skabe enhed i finansstyret.<br />

Noter er anbragt efter hvert kapitel, men er nummereret fortløben<strong>de</strong><br />

i hele bogen. Citaterne er gengivet med <strong>de</strong> stavemå<strong>de</strong>r<br />

og betegnelser for institutioner, <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> anførte kil<strong>de</strong>r.<br />

For at lette overblikket er <strong>de</strong>r bagest i bogen en tidstavle over<br />

vigtige begivenhe<strong>de</strong>r i <strong>Finansministeriet</strong>s historie, placeret<br />

i forhold til nogle væsentlige årstal i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige Danmarkshistorie.<br />

I tilknytning hertil er en liste over alle finansministre fra<br />

1848 til 2007.<br />

7


8<br />

BYGNINGENS HISTORIE


DEL I<br />

9


Skatteaftalen er på plads! Økonomi- og erhvervsminister<br />

Bendt Bendtsen og finansminister Thor Pe<strong>de</strong>rsen u<strong>de</strong>n<br />

for glasdøren ind til finansministerens kontor <strong>de</strong>n<br />

3. september 2007.<br />

10 BYGNINGENS HISTORIE


BYGNINGENS<br />

HISTORIE<br />

1<br />

11


Lysene er tændt til sent<br />

på aftenen i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

12<br />

BYGNINGENS HISTORIE


14<br />

BYGNINGENS OPFØRELSE<br />

OG INDRETNING<br />

Før enevæl<strong>de</strong>ns indførelse i 1660 bestod <strong>de</strong>n centrale administration kun af en stab<br />

med nogle få mænd omkring Kongen, og <strong>de</strong>nne stab fulgte normalt med Kongen<br />

på hans rejser rundt i lan<strong>de</strong>t og hav<strong>de</strong> lokaler til rådighed på <strong>de</strong> enkelte resi<strong>de</strong>nsslotte.<br />

På Christian IV’s tid var staben dog blevet så stor, at <strong>de</strong>r som led i byggeriet<br />

af Fre<strong>de</strong>riksborg Slot opførtes en særlig kancellibygning, <strong>de</strong>r kunne bruges un<strong>de</strong>r<br />

kongens langvarige ophold på slottet. 1<br />

Fra omkring 1600 etablere<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r gradvist et mere permanent sæ<strong>de</strong> for administrationen.<br />

De to kancellier, Danske og Tyske Kancelli, fik efterhån<strong>de</strong>n faste lokaler,<br />

først på Københavns Slot og <strong>de</strong>rnæst fra 1622 i en særskilt bygning ud til kanalen<br />

foran slottet (oprin<strong>de</strong>lig toldbod) og <strong>de</strong>lvis også anvendt af Renteriet, <strong>de</strong>t senere<br />

Rentekammer. De militære styrelser (Lan<strong>de</strong>tatens Generalkommissariat og<br />

Admiralitetet) etablere<strong>de</strong>s på Bremerholm, fra 1705 – 1709 i en nyopført bygning,<br />

<strong>de</strong>r gik til ved Københavns brand i 1795.<br />

Efter enevæl<strong>de</strong>ns indførelse i 1660 skete <strong>de</strong>r en kraftig udbygning af centraladministrationen,<br />

og <strong>de</strong> lokalemæssige rammer, <strong>de</strong>ls på Københavns Slot, <strong>de</strong>ls i <strong>de</strong>t særlige<br />

Kancellihus ved kanalen foran slottet, blev så trange, at en ny samlet og tidssvaren<strong>de</strong><br />

løsning måtte tilvejebringes. Fre<strong>de</strong>rik IV iværksatte <strong>de</strong>rfor i 1715 nyopførelsen af en<br />

samlet regeringsbygning, <strong>de</strong>r kunne tages i brug <strong>de</strong>n 15. august 1721. Fre<strong>de</strong>rik IV,<br />

<strong>de</strong>r sikkert var inspireret af sine ”studierejser” til Italien, hav<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte tidspunkt<br />

allere<strong>de</strong> gennemført en række nybyggerier på Slotsholmen og hav<strong>de</strong> også la<strong>de</strong>t<br />

opføre Fre<strong>de</strong>riksberg Slot, og i perio<strong>de</strong>n 1719 – 1722 opførtes også Fre<strong>de</strong>nsborg<br />

Slot, så <strong>de</strong>n nye kancellibygning var kun en mindre opgave i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> byggeaktivitet.<br />

Bygningen på hjørnet af Christiansborg Slotsplads og Slotsholmsga<strong>de</strong> har si<strong>de</strong>n<br />

1721 været centraladministrationens hovedsæ<strong>de</strong>. Den var tidligere kendt som<br />

”Kollegiebygningen” eller ”Kancellibygningen”, mens <strong>de</strong>t i nyere tid har været<br />

almin<strong>de</strong>ligt at tale om ”Den rø<strong>de</strong> Bygning”. Det er Danmarks første egentlige<br />

kontorbygning, og <strong>de</strong>t var i over 200 år <strong>de</strong>n eneste større bygning, <strong>de</strong>r var opført<br />

med henblik på at dække centraladministrationens lokalebehov.<br />

Lykkeligvis har bygningen undgået ska<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong> store bran<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har været<br />

i nærhe<strong>de</strong>n. Det første Christiansborg brændte i 1794, <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t i 1884 – i begge<br />

tilfæl<strong>de</strong> var vindretningen gunstig i forhold til Den rø<strong>de</strong> Bygning. Den tredje store<br />

brandtrussel var bran<strong>de</strong>n i Proviantgår<strong>de</strong>n i 1992 i forbin<strong>de</strong>lse med istandsættelsen<br />

af bygningen til brug for Folketinget.<br />

Og Den rø<strong>de</strong> Bygning betragtes stadig som centraladministrationens kerne<br />

– også fordi <strong>de</strong>n fysisk udgør forbin<strong>de</strong>lsesled<strong>de</strong>t mellem Folketinget og <strong>de</strong> øvrige<br />

ministeriebygninger på Slotsholmen.<br />

Trods sin al<strong>de</strong>r tjener bygningen stadig sit oprin<strong>de</strong>lige formål, og <strong>de</strong>n fremtræ<strong>de</strong>r<br />

i sin ydre form i <strong>de</strong>t store og hele som ved ibrugtagningen i 1721. Det gør<br />

bygningen til noget eneståen<strong>de</strong> i Europa, i<strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> bygninger fra samti<strong>de</strong>n<br />

BYGNINGENS HISTORIE


– i <strong>de</strong>t omfang <strong>de</strong> er bevaret – er overgået til an<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse, som f.eks.<br />

Uffizierne i Firenze, <strong>de</strong>r oprin<strong>de</strong>ligt var bygget til kontorer for Mediciernes<br />

administration, eller Louvre i Paris. 2<br />

Den trefløje<strong>de</strong> bygning er i tre etager plus kæl<strong>de</strong>r og har et stort sad<strong>de</strong>ltag af<br />

blåglasere<strong>de</strong> teglsten. Med sine rø<strong>de</strong> <strong>mure</strong> og grå sandstensindfatninger rundt om<br />

vinduerne syner <strong>de</strong>n ikke meget ved si<strong>de</strong>n af naboen, <strong>de</strong>t store Christiansborg Slot.<br />

Kun <strong>de</strong>n store halvcirkelforme<strong>de</strong> fronton over faca<strong>de</strong>n ud mod Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

giver bygningen sit særpræg og tilfører <strong>de</strong>n en tyng<strong>de</strong> og soliditet, som udadtil<br />

skal symbolisere, hvad <strong>de</strong>r foregår in<strong>de</strong>n for <strong>mure</strong>rne.<br />

Det var kongens generalbygmester J.C. Ernst, <strong>de</strong>r stod for opgaven. Husets<br />

grundplan måtte tilpasses <strong>de</strong>n lidt skæve grund på hjørnet af slotspladsen og<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong> (<strong>de</strong>ngang benævnt ”<strong>Bag</strong> Børsen”), afgrænset mod<br />

vest af Christian IV’s Proviantgård. Her placere<strong>de</strong> Ernst sit trefløje<strong>de</strong> anlæg med<br />

hovedfaca<strong>de</strong>n mod øst ud mod Slotsholmsga<strong>de</strong> og med en kort nordfløj ud mod<br />

Slotspladsen over til Proviantgår<strong>de</strong>n og en lidt længere, men smallere sydfløj, <strong>de</strong>r<br />

ligele<strong>de</strong>s slutter til Proviantgår<strong>de</strong>n. Bygningen kom såle<strong>de</strong>s til at omfatte en indre<br />

gård over mod Proviantgår<strong>de</strong>n.<br />

Planmæssigt opfyl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne asymmetri ikke barokstilens i<strong>de</strong>aler. Det gør til<br />

gengæld faca<strong>de</strong>rne ”med <strong>de</strong> fire etagers taktfaste opmarch af ens vinduer”, 3 23 fag<br />

på <strong>de</strong>n lange faca<strong>de</strong> og 11 fag i faca<strong>de</strong>n ud mod slotspladsen, alle med vinduesindfatninger<br />

i sandsten, kun brudt af to indgangspartier og <strong>de</strong>n store fronton.<br />

Den imposante fronton har en vældig reliefudsmykning, udført af billedhuggeren<br />

J. C. Sturmberg. Fre<strong>de</strong>rik IV hav<strong>de</strong> selv bestemt, at relieffet skulle in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong> hans<br />

buste og krigens og fre<strong>de</strong>ns attributter. Det myldrer da også med <strong>de</strong>taljer:<br />

Rundt om kongens buste oven på rigsvåbnet fin<strong>de</strong>s våben og faner, men også mere<br />

fre<strong>de</strong>lige symboler, f.eks. skibsankre, tøn<strong>de</strong>r, lovbøger og seglbehængte dokumenter,<br />

merkurstave og et posthorn.<br />

På toppen af frontonen er opsat en flagstang, hvorfra <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1996 flages hver<br />

dag. Flagstangen er opsat i 1921 i forbin<strong>de</strong>lse med bygningens 200-års jubilæum. 4<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygnings indre har ikke ændret grundstruktur si<strong>de</strong>n 1721, selv om<br />

rumind<strong>de</strong>lingen til stadighed er un<strong>de</strong>rgået ændringer.<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> gennemgås hver af <strong>de</strong> tre etager på grundlag af <strong>de</strong> planer, som fin<strong>de</strong>s<br />

i <strong>de</strong> Thurahs Den danske Vitruvius fra 1746. De svarer i <strong>de</strong>t store og hele til <strong>de</strong><br />

oprin<strong>de</strong>lige planer fra bygningens opførelse, 5 men er mere overskuelige og viser<br />

nogle y<strong>de</strong>rligere <strong>de</strong>taljer vedrøren<strong>de</strong> bygningens indretning.<br />

Hver etage har et bruttoetageareal på ca. 1.700 kvadratmeter. Den overhvælve<strong>de</strong><br />

kæl<strong>de</strong>retage var beregnet til arkiv og bræn<strong>de</strong>rum – senere indrette<strong>de</strong>s her også<br />

lokummer med et afløb ud til <strong>de</strong>n kanal, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ngang fandtes i Slotsholmsga<strong>de</strong>.<br />

Også beboelser til nogle af bu<strong>de</strong>ne har <strong>de</strong>r været indrettet i kæl<strong>de</strong>retagen.<br />

Fre<strong>de</strong>rik IV lod Den rø<strong>de</strong> Bygning<br />

opføre i årene 1715 – 1721.<br />

Han tog selv ivrigt <strong>de</strong>l<br />

i statsadministrationen og<br />

kunne via Løngangsbygningen<br />

gå direkte fra slottet over<br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning, hvor han<br />

kunne mø<strong>de</strong>s med sine le<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

embedsmænd.<br />

(Pastel af R. Carriera 1709,<br />

Fre<strong>de</strong>riksborgmuseet).<br />

15


Plan over Slotsholmen 1725 – 1730.<br />

Den nyopførte kancellibygning ses midt i bille<strong>de</strong>t (nr. 28). Det gamle Københavns Slot (nr. 2) ligger omgivet<br />

af voldgraven, og man ser Løngangen fra slottet over til Gehejmearkivet og <strong>de</strong>rmed til Proviantgår<strong>de</strong>n (nr. 30)<br />

og Den rø<strong>de</strong> Bygning (nr. 28). Det øvrige areal ned langs <strong>de</strong>n senere Slotsholmsga<strong>de</strong> optages af private boliger<br />

med bagvedliggen<strong>de</strong> store haveanlæg. Nærmest Den rø<strong>de</strong> Bygning ligger Den stormske Gård (nr. 27).<br />

Det meste af <strong>de</strong>n senere Slotsholmsga<strong>de</strong> er på <strong>de</strong>tte tidspunkt en kanal, Børsgraven, og ga<strong>de</strong>n hed<strong>de</strong>r<br />

”<strong>Bag</strong> Børsen”. Den nuværen<strong>de</strong> bibliotekshave mellem Proviantgår<strong>de</strong>n og Tøjhusmuseet er på <strong>de</strong>nne tid<br />

stadig havnebassin, kal<strong>de</strong>t Tøjhushavnen (nr. 45). Børsgraven opfyl<strong>de</strong>s i 1866 og havnebassinet i 1867 – 1868.<br />

(Nationalmuseets arkiv).<br />

16<br />

BYGNINGENS HISTORIE


Hele stueetagen var indrettet til arkiv med høje, stærke hvælvinger og med store<br />

vinduer, alle forsyne<strong>de</strong> med jernskod<strong>de</strong>r, som stadig fin<strong>de</strong>s. Lokalerne udstyre<strong>de</strong>s<br />

med store arkivskabe – <strong>de</strong> skabe, <strong>de</strong>r brugtes af Danske Kancelli blev udstyret<br />

med smukt udskårne over<strong>de</strong>le med våbenskjold, flankeret af overflødighedshorn.<br />

To af disse over<strong>de</strong>le med henholdsvis Fre<strong>de</strong>rik V’s og Christian VI’s monogram<br />

er senere indsat som <strong>de</strong>koration over <strong>de</strong>n indre dør ved indgangen til Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning fra Slotspladsen, mens <strong>de</strong> øvrige bevare<strong>de</strong> skjol<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s i Rigsarkivet. 6<br />

Thurah siger om arkivlokalerne i sin beskrivelse af bygningen fra 1748: ”Disse<br />

samtlige Arkiver maa en lysthaven<strong>de</strong> gjøre sig Umag for at faa at se, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />

sær<strong>de</strong>les go<strong>de</strong> Or<strong>de</strong>n og ethverts sirlige Indretning fortjener at betragtes”. 7<br />

De egentlige kontorlokaler til administrationen indrette<strong>de</strong>s på 1. og 2. sal.<br />

Indretningen er baseret på gennemgåen<strong>de</strong> midterkorridorer med kontorer til begge<br />

si<strong>de</strong>r, en ny planløsning på <strong>de</strong>nne tid, men en mo<strong>de</strong>l <strong>de</strong>r har holdt sig helt op til<br />

i dag, hvor ”storrum” er blevet <strong>de</strong>t nye i<strong>de</strong>al for kontorindretning. Hver etage<br />

rumme<strong>de</strong> omkring 40 kontorlokaler af forskellig størrelse.<br />

Gehejmekonseils-fløjen<br />

Første etage – eller beletagen – blev indrettet med <strong>de</strong> fornemmeste lokaler.<br />

Nordfløjen udgjor<strong>de</strong> en selvstændig af<strong>de</strong>ling, beregnet til mø<strong>de</strong>sal for Gehejmekonseillet,<br />

kongens øverste råd, med et særligt gemak til kongen og et forgemak<br />

til mø<strong>de</strong>salen samt opholds- og arbejdslokaler for gehejmerå<strong>de</strong>rne og for <strong>de</strong><br />

embedsmænd, <strong>de</strong>r skulle forelægge sager ved rå<strong>de</strong>ts mø<strong>de</strong>r.<br />

Fre<strong>de</strong>rik IV tog selv ivrigt <strong>de</strong>l i administrationen, ikke mindst på <strong>de</strong>t finansielle<br />

områ<strong>de</strong>. Gennem en døråbning ind til proviantgår<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> kongen direkte adgang<br />

til Gehejmekonseillets mø<strong>de</strong>sal, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r via Proviantgår<strong>de</strong>n og Gehejmarkivbygningen<br />

var adgang til <strong>de</strong>n såkaldte Løngang eller forbin<strong>de</strong>lsesbygning, <strong>de</strong>r førte<br />

direkte over til slottet. I forbin<strong>de</strong>lse med opførelsen af <strong>de</strong>t første – eller Eigtveds<br />

– Christiansborg un<strong>de</strong>r Christian VI opførtes <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> forbin<strong>de</strong>lsesbygning,<br />

<strong>de</strong>r dog oprin<strong>de</strong>lig var en etage højere. Bygningen overleve<strong>de</strong> Christiansborgs brand<br />

i 1794, men <strong>de</strong>n øverste etage var så ø<strong>de</strong>lagt, at man valgte ikke at genopføre <strong>de</strong>n.<br />

Gehejmekonseillets lokaler har været rigt udstyret. Af inventarlister fra 1749<br />

fremgår såle<strong>de</strong>s, at mø<strong>de</strong>salen har været udstyret med grønmale<strong>de</strong> paneler med<br />

bladforgyldte ornamenter, vægbeklædning af rød damask, <strong>de</strong>r også var brugt<br />

til gardinerne, og en stor marmorkamin, hvorover kongens portræt var anbragt.<br />

Der har været en tronstol med en tronhimmel, ligele<strong>de</strong>s af rødt damask, et stort<br />

ovalt bord med rødt klæ<strong>de</strong> og guldgaloner og 12 damaskbeklædte stole. 8<br />

De fleste af rummene i Gehejmekonseilsfløjen har haft plafondmalerier<br />

(loftsmalerier) og rigt <strong>de</strong>korere<strong>de</strong> stuklofter, men af <strong>de</strong>nne fordums herlighed<br />

er kun lidt bevaret.<br />

17


Tegning af Den rø<strong>de</strong> Bygnings faca<strong>de</strong><br />

mod <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

af Laurids <strong>de</strong> Thurah i Den danske<br />

Vitruvius, 1746.<br />

18<br />

I hjørnekontoret ind mod proviantgår<strong>de</strong>n på gårdsi<strong>de</strong>n – oprin<strong>de</strong>ligt kaldt<br />

Kongens Kabinet – er dog bevaret plafondmaleriet, udført af Hinrich Krock, <strong>de</strong>r<br />

viser ”Herkules optagelse blandt gu<strong>de</strong>rne på Olympen”, og i <strong>de</strong>t lille tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

kontor er tilsvaren<strong>de</strong> bevaret et plafondmaleri, udført af Benoit le Coffre, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

kunstner, <strong>de</strong>r blev anvendt til udsmykningsopgaven, og <strong>de</strong>t eneste af hans bille<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r er bevaret. Her er motivet ”En allegori over fre<strong>de</strong>n”.<br />

Det bedst bevare<strong>de</strong> interiør fin<strong>de</strong>s i lokalet ud mod Slotspladsen længst mod øst<br />

i nordfløjen, <strong>de</strong>t såkaldte Struensee-værelse, <strong>de</strong>r giver ”<strong>de</strong>t mest autentiske indtryk<br />

af <strong>de</strong>t tidlige 1700-tals indretningsstil i Den rø<strong>de</strong> Bygning”. 9<br />

Også her er bevaret et plafondmaleri af Krock med motivet ”Retfærdighe<strong>de</strong>n og<br />

fre<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r kysser hinan<strong>de</strong>n”. Rundt omkring er nogle usædvanlige stukarbej<strong>de</strong>r<br />

med jagtmotiver, hvor puttier fører hun<strong>de</strong> i snor, blæser på jagthorn eller trækker<br />

rundt med en bjørn. En <strong>de</strong>l af stukken er ø<strong>de</strong>lagt i forbin<strong>de</strong>lse med etablering af<br />

en brandmur, <strong>de</strong>r er ført helt igennem til taget, efter Christiansborgs brand i 1794,<br />

hvor man for alvor blev opmærksom på manglen<strong>de</strong> brandsikring af Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning.<br />

BYGNINGENS HISTORIE


Det mest iøjnefal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i rummet er dog <strong>de</strong> såkaldte ”flostapeter”, som væggene<br />

er beklædt med. Hanne Raabyemagle beskriver teknikken såle<strong>de</strong>s: ”De er fremstillet<br />

af sammensye<strong>de</strong> baner af hvidmalet lærred, hvorpå man med skabeloner eller<br />

stempler har påført limmønstre, hvorefter et finthakket ”uldpulver”, uldflos,<br />

i forskellige farver – her mørkegrønt og rødt – og i hver sin arbejdsgang blev<br />

pådrysset. Resultatet giver fløjlsagtige partier, og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r påmalet mønstre<br />

i guldbronze”. 10<br />

I mange år er rummet blevet omtalt som Struensee-værelset, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r er nogen<br />

oplagt forbin<strong>de</strong>lse til Struensee.<br />

Der ken<strong>de</strong>s ikke nogen skriftlige kil<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r knytter Struensee-navnet til <strong>de</strong>tte<br />

værelse, og <strong>de</strong>t er naturligvis en mulighed, at benævnelsen alene skyl<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t er<br />

<strong>de</strong>t bedst bevare<strong>de</strong> af <strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lige lokaler, og at man så gerne har villet knytte<br />

en berømt historisk person til ste<strong>de</strong>t. 11<br />

Men en nærmere analyse viser dog, at <strong>de</strong>r er en mulighed for at Struensee-navnet<br />

med rette er knyttet til lokalet.<br />

Ganske vist må <strong>de</strong>t anses for u<strong>de</strong>lukket, at lokalet har været brugt af Johan Friedrich<br />

Struensee. Det vi<strong>de</strong>s, at han hav<strong>de</strong> bå<strong>de</strong> privatbolig og kontor i mezzaninetagen<br />

Grundplan af Den rø<strong>de</strong> Bygnings<br />

kæl<strong>de</strong>retage efter Thurahs<br />

Den danske Vitruvius, 1746.<br />

Den nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

følger tegningens un<strong>de</strong>rkant.<br />

Nord er til højre i bille<strong>de</strong>t.<br />

Udover <strong>de</strong> store overhvælve<strong>de</strong><br />

rum, som enten har været<br />

bræn<strong>de</strong>rum eller arkivrum ser<br />

man <strong>de</strong> fælles lokummer, <strong>de</strong>r<br />

først blev nedlagt efter 1901,<br />

lige som <strong>de</strong>r synes at have<br />

været indrettet to lejlighe<strong>de</strong>r<br />

til bu<strong>de</strong>ne i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

19


Udsnit af Hinrich Krocks loftsmaleriet i mø<strong>de</strong>sal II,<br />

tidligere <strong>de</strong>partementschefkontor. Motivet er<br />

”Sejren”, Apollon med lyren sid<strong>de</strong>r parat med<br />

en laurbærkrans og en æreskappe.<br />

20<br />

BYGNINGENS HISTORIE


Detalje af stukloftet<br />

i Struensee-værelset.<br />

21


Grundplan af stueetagen i en<br />

rø<strong>de</strong> Bygning efter Thurahs<br />

Den danske Vitruvius, 1746.<br />

Planen viser <strong>de</strong> opstille<strong>de</strong> lange<br />

arkivskabe i <strong>de</strong> hvælve<strong>de</strong> Rum,<br />

hvoraf to af <strong>de</strong> udskårne<br />

over<strong>de</strong>le med med henholdsvis<br />

Christian VI’s og Fre<strong>de</strong>rik V’s<br />

monogram er opsat over døren<br />

ind i Den rø<strong>de</strong> Bygning fra<br />

Slotspladsen.<br />

22<br />

i forbin<strong>de</strong>lsesbygningen mellem Slottet og Kancellibygningen. 12 J.F. Struensee hav<strong>de</strong><br />

som først maître <strong>de</strong>s requêtes, senere gehejmekabinetsminister, sit arbej<strong>de</strong> på slottet,<br />

tæt på Kongen (og Dronningen) og sammen med medarbej<strong>de</strong>rne i kabinettet, 13<br />

og han har normalt ikke haft anledning til at komme i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

Derimod kan lokalet have været brugt af J. F. Struensees to år ældre bror, Carl<br />

August Struensee, <strong>de</strong>r kommer til København i slutningen af april 1771 og <strong>de</strong>n<br />

29. maj bliver udnævnt til en af <strong>de</strong> fire <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r udgjor<strong>de</strong> le<strong>de</strong>lsen i <strong>de</strong>t<br />

samme dag oprette<strong>de</strong> Finanskollegium.<br />

Det vi<strong>de</strong>s med sikkerhed, at Finanskollegiet fik lokaler i <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>l af Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning. Gehejmekonseillet blev ophævet af Struensee <strong>de</strong>n 8. <strong>de</strong>cember 1770,<br />

og lokalerne blev såle<strong>de</strong>s frigjort. I første omgang blev <strong>de</strong> overladt til <strong>de</strong>n såkaldte<br />

”Gehejmekonferens” eller Finanskonference, nedsat <strong>de</strong>n 28. <strong>de</strong>cember 1770 og<br />

beståen<strong>de</strong> af seks af <strong>de</strong> højeste embedsmænd, samt til ”Departementet for <strong>de</strong><br />

u<strong>de</strong>nlandske Affærer”, <strong>de</strong>t senere U<strong>de</strong>nrigsministerium, 14 <strong>de</strong>r blev oprettet få dage<br />

efter ved en op<strong>de</strong>ling af Tyske Kancelli.<br />

BYGNINGENS HISTORIE


Samtidig udstedte Kongen en kabinetsordre om, at Konseillets mø<strong>de</strong>sal – for at<br />

Konferensens medlemmer ikke skul<strong>de</strong> forfal<strong>de</strong> til storagtighed – skulle berøves<br />

al sin udsmykning og sine særlige distinktioner. 15<br />

Finanskonferencen mødtes kun få gange i løbet af foråret 1771, og <strong>de</strong>n opløses<br />

i maj måned samtidig med dannelsen af Finanskollegiet, <strong>de</strong>r overtog <strong>de</strong> nu igen<br />

ledige lokaler. 16<br />

Sekretær J. Zoega, <strong>de</strong>r var knyttet til <strong>de</strong>n <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> G. Oe<strong>de</strong>r, udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> en<br />

lokaleplan. 17 Planen in<strong>de</strong>bar, at <strong>de</strong>r fra indgangen ved trappen til <strong>de</strong>nne fløj føres en<br />

midtergang igennem helt hen til proviantgår<strong>de</strong>n, svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n gang, som stadig<br />

fin<strong>de</strong>s. Det hidtidige forgemak op<strong>de</strong>les med bræd<strong>de</strong>vægge i tre kontorer, mens <strong>de</strong>t<br />

gamle konseilsværelse – amputeret af <strong>de</strong>n nye gang – skal være mø<strong>de</strong>lokale for <strong>de</strong><br />

fire <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i Finanskollegiet. Hjørneværelset ind mod går<strong>de</strong>n skal ligele<strong>de</strong>s<br />

bruges af Finanskollegiet, såle<strong>de</strong>s at hver af <strong>de</strong> fire sekretærer (en for hver <strong>de</strong>puteret)<br />

får sit eget kontor.<br />

Planen må være blevet gennemført i et eller an<strong>de</strong>t omfang, for senere laver Zoega en<br />

møbleringsplan, <strong>de</strong>r er beskrevet i et notat af 13. august 1771, 18 godkendt af Oe<strong>de</strong>r<br />

m.fl. samme dag. Dette notat indle<strong>de</strong>s med, at da indretningen af Finanskollegiets<br />

Grundplan af 1. etage<br />

(Beletagen) i Den rø<strong>de</strong> Bygning<br />

efter Thurahs Den danske<br />

Vitruvius, 1746.<br />

Der er kun mindre ændringer<br />

i forhold til <strong>de</strong> tegninger, <strong>de</strong>r<br />

ken<strong>de</strong>s fra bygningens opførelse.<br />

Den korte, skæve fløj er<br />

Gehejmekonseilsfløjen, <strong>de</strong>r<br />

ven<strong>de</strong>r mod nord. Den lange fløj,<br />

<strong>de</strong>r ven<strong>de</strong>r mod øst, er præget<br />

af <strong>de</strong>n ubrudte midterkorridor,<br />

Stengangen.<br />

Mod syd ses Rentekammerfløjen<br />

med <strong>de</strong>n store sal og bagved <strong>de</strong>n<br />

kontorerne for <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og<br />

kommittere<strong>de</strong> i Rentekammeret.<br />

Der er gennemgang til<br />

Løngangen i Proviantgår<strong>de</strong>n<br />

og vi<strong>de</strong>re over til slottet bå<strong>de</strong><br />

fra Gehejmekonseilsfløjen<br />

og Rentekammerfløjen.<br />

23


Den store fronton på Den rø<strong>de</strong><br />

Bygnings faca<strong>de</strong> ud mod Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

med Fre<strong>de</strong>rik IV’s<br />

buste oven over rigsvåbenet.<br />

24<br />

BYGNINGENS HISTORIE


Den indre gård<br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

25


26<br />

kontorer i <strong>de</strong> tidligere konseilslokaler nu snart er færdig, skal <strong>de</strong>r tænkes på <strong>de</strong>res<br />

indretning med bor<strong>de</strong>, reoler m.v. I forhold til planen synes <strong>de</strong>r dog at være sket<br />

<strong>de</strong>n ændring, at midtergangen kun er blevet ført hen til <strong>de</strong>n gamle konseilssal, <strong>de</strong>r<br />

såle<strong>de</strong>s ikke er blevet skåret af. 19<br />

Det var Johan Friedrich Struensees tanke, at Departementet for <strong>de</strong> u<strong>de</strong>nlandske<br />

Affærer og Finanskollegiet skulle forene <strong>de</strong>n højeste autoritet i statens anliggen<strong>de</strong>r<br />

udad og indadtil og <strong>de</strong>rfor lokalemæssigt placeres samlet og på <strong>de</strong>t fornemste sted<br />

i Kancellibygningen. Det var <strong>de</strong>nne opfattelse af administrationens nye grundordning,<br />

<strong>de</strong>r fik sit ydre udtryk i Finanskollegiets installering i Gehejmekonseilets<br />

hidtidige lokale, og A.D. Jørgensen tilføjer, at som bekendt har Finanskollegiets<br />

forskellige efterfølgere indtil vor tid bevaret disse lokaler gennem alle omskiftelser. 20<br />

En mulig hypotese er så, at Carl August Struensee som led i disse lokalemæssige<br />

dispositioner har fået overladt <strong>de</strong>t lokale, <strong>de</strong>r nu benævnes Struensee-værelset, 21<br />

men <strong>de</strong>t er ikke lykke<strong>de</strong>s at fin<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>mæssigt belæg for <strong>de</strong>t.<br />

Efter Struenseeti<strong>de</strong>n synes lokalet at have været brugt af Departementet for<br />

<strong>de</strong> u<strong>de</strong>nlandske affærer, <strong>de</strong>r i hvert fald disponerer over <strong>de</strong>t i 1781. 22<br />

Stengangen<br />

Østfløjen på beletagen er præget af <strong>de</strong>n 61 meter lange og næsten 4 meter bre<strong>de</strong><br />

midterkorridor med en loftshøj<strong>de</strong> på over 4 meter, i <strong>de</strong>t daglige kal<strong>de</strong>t ”Stengangen”.<br />

Oprin<strong>de</strong>ligt har gulvbelægningen været glasere<strong>de</strong> teglfliser, men formentlig<br />

i slutningen af 1800-tallet er <strong>de</strong> blevet erstattet af <strong>de</strong> endnu væren<strong>de</strong> sort- og hvidfarve<strong>de</strong><br />

terrazzofliser i ru<strong>de</strong>mønster. Da etageadskillelsen består af store pommerske<br />

fyrbjælker, arbej<strong>de</strong>r gulvet til stadighed, også på grund af rystelserne fra trafikken<br />

i Slotsholmsga<strong>de</strong>, så fliserne løsnes og regelmæssigt må <strong>mure</strong>s fast igen. 23<br />

Stengangen har oprin<strong>de</strong>ligt stået ubrudt i hele sin læng<strong>de</strong> med to store vinduespartier<br />

i hver en<strong>de</strong>. I forbin<strong>de</strong>lse med gennemførelsen af en række brandsikringsforanstaltninger<br />

i 1797 efter <strong>de</strong>t første Christiansborgs brand i 1794 blev <strong>de</strong>r<br />

imidlertid midtvejs opført en brandmur med en jerndør, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ler gangen i to, og<br />

<strong>de</strong>t ene vindue i sy<strong>de</strong>n<strong>de</strong>n af gangen blev i 1781 erstattet af døren til <strong>de</strong>n såkaldte<br />

”kommunikationsbygning”, som C.F. Harsdorff opførte som forbin<strong>de</strong>lsesbygning<br />

mellem Den rø<strong>de</strong> Bygning og Den Stormske Gård. Trods disse ændringer fremtræ<strong>de</strong>r<br />

Stengangen stadig monumentalt.<br />

Kontorerne på begge si<strong>de</strong>r er præget af at rumind<strong>de</strong>lingen løben<strong>de</strong> er blevet ændret,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t er svært at genfin<strong>de</strong> <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige lokaleindretning. To af lokalerne<br />

skiller sig dog ud, nemlig <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> mø<strong>de</strong>sale I og II længst mod syd ud mod<br />

Slotsholmsga<strong>de</strong>.<br />

BYGNINGENS HISTORIE


I mø<strong>de</strong>sal II er bevaret endnu et plafondmaleri af Krock, med motivet ”Sejren”:<br />

En rustningsklædt kriger føres frem til en gyl<strong>de</strong>n tronstol ved si<strong>de</strong>n af Jupiter og<br />

Apollon, <strong>de</strong>r er klar til at overrække en laurbærkrans. Meget passen<strong>de</strong> har plafon<strong>de</strong>n<br />

sid<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t kontor, som oprin<strong>de</strong>ligt var beregnet til overkrigssekretæren. I nyere tid<br />

har kontoret været anvendt som <strong>de</strong>partementschefskontor, først af Justitsministeriet<br />

og fra 1962 til 1991 af <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

Mø<strong>de</strong>sal I ved si<strong>de</strong>n af er indrettet i begyn<strong>de</strong>lsen af 1800-tallet gennem sammenlægning<br />

af to mindre kontorer. Det blev <strong>de</strong>koreret i empirestil med ornamenter over<br />

dørene og øverst på væggene en frise med male<strong>de</strong> blomsterranker. Fra 1848 var <strong>de</strong>t<br />

justitsministerens kontor. På et bille<strong>de</strong> fra 1901 ser man daværen<strong>de</strong> justitsminister<br />

Alberti ved sit arbejdsbord; rummet kan genken<strong>de</strong>s på <strong>de</strong>t skråt afskårne hjørne.<br />

Mellemvæggene ud til Stengangen er lavet i bindingsværk, som har en begrænset<br />

bæreevne. Det viste sig omkring 1930. Da C. Th. Zahle var justitsminister,<br />

opdage<strong>de</strong> han med undren, at et skab i hans kontor hver dag var rykket et stykke<br />

længere ind i lokalet. Det viste sig, at <strong>de</strong>r var fremkommet en stadig voksen<strong>de</strong> bule<br />

i murværket bag skabet, og at <strong>de</strong>t altså var væggen, <strong>de</strong>r skubbe<strong>de</strong> skabet in<strong>de</strong>fter.<br />

Man hav<strong>de</strong> på etagen ovenover anbragt tunge jernskabe, som <strong>mure</strong>n ikke kunne<br />

hol<strong>de</strong> til, så i 1931 blev <strong>de</strong>n forstærket med et stålskelet. 24<br />

Den senere bedrageridømte<br />

justitsminister Alberti<br />

(1851 – 1932) i sine velmagtsdage<br />

på sit kontor i 1901.<br />

I dag er lokalet <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

mø<strong>de</strong>sal I, og lokalet har stadig<br />

<strong>de</strong>n skrå afskæring i hjørnet,<br />

som ses til venstre i bille<strong>de</strong>ts<br />

baggrund. Den trearme<strong>de</strong><br />

lysekrone er udstyret med<br />

petroleums- eller gaslamper<br />

– først i 1903 kommer <strong>de</strong>r<br />

elektrisk lys (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

27


Udsnit af Hinrich Krocks<br />

loftsmaleri ”Det guddommelige<br />

Forsyn” i Rentekammersalen.<br />

28<br />

BYGNINGENS HISTORIE


Rentekammerfløjen<br />

Det sidste af <strong>de</strong> repræsentative rum på beletagen er Rentekammersalen i sydfløjen.<br />

Den står i hele bygningens bred<strong>de</strong> og er på knap 100 kvadratmeter og <strong>de</strong>rmed<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygnings største rum. Rummet domineres ganske af stukloftet med <strong>de</strong>t<br />

store plafondmaleri af Hinrich Krock. Det måler 7½ x 5 meter og er <strong>de</strong>rmed så<br />

stort, at <strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n relativt ringe loftshøj<strong>de</strong> er svært for beskueren at få et samlet<br />

indtryk af værket.<br />

Motivet er ”<strong>de</strong>t guddommelige forsyn”– ”hun som regerer alle Ting med Dyd og<br />

<strong>de</strong>t Go<strong>de</strong>”, som <strong>de</strong>t hed<strong>de</strong>r i en beskrivelse af bille<strong>de</strong>t fra 1747. 25 Midt i bille<strong>de</strong>t<br />

troner <strong>de</strong>t guddommelige forsyn i skikkelse af en kvin<strong>de</strong>, sid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på en jordkugle<br />

med et scepter i hån<strong>de</strong>n og med blikket rettet opad mod en himmelsfære, hvor<br />

en engleskikkelse skal symbolisere udø<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n. Kvin<strong>de</strong>n er omgivet af ti andre<br />

kvin<strong>de</strong>skikkelser, <strong>de</strong>r symboliserer <strong>de</strong> forskellige dy<strong>de</strong>r: Tro, håb og kærlighed,<br />

retfærdighed, klogskab, styrke og må<strong>de</strong>hold (en kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r blan<strong>de</strong>r vand i et<br />

vinkar!) og midt i bille<strong>de</strong>t en nøgen kvin<strong>de</strong>skikkelse med blomsterkrans og spejl<br />

som symbol på sandhe<strong>de</strong>n. Ne<strong>de</strong>nun<strong>de</strong>r ses en nøgen bevinget mandsskikkelse,<br />

<strong>de</strong>r er i færd med at æ<strong>de</strong> et barn; <strong>de</strong>t er Ti<strong>de</strong>n, Chronos, <strong>de</strong>r æ<strong>de</strong>r sine egne børn:<br />

”Ligesom alle ting forme<strong>de</strong>lst Ti<strong>de</strong>n fremkommer, så fortæres en<strong>de</strong>lig og igen alle<br />

ting af Ti<strong>de</strong>n”. En<strong>de</strong>lig rummer bille<strong>de</strong>t ne<strong>de</strong>rst tre skæbnegudin<strong>de</strong>r, Parcerne, <strong>de</strong>r<br />

som nornerne i nordisk mytologi spin<strong>de</strong>r, udmåler og afklipper livets tråd.<br />

Krock var blevet inspireret til motivet un<strong>de</strong>r sine studieår i Italien, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> vigtigste<br />

elementer i bille<strong>de</strong>t er hentet fra loftsmaleriet i <strong>de</strong>t store tøn<strong>de</strong>hvælv over festsalen<br />

i Palazzo Barberini i Rom, udført af Pietro da Cortona i 1633 – 1639.<br />

I hvert af <strong>de</strong> fire hjørner fin<strong>de</strong>s en kartouche med Fre<strong>de</strong>rik IV’s eller hans dronning<br />

Louises spejlmonogram i farver med forgyldning, 26 og på langsi<strong>de</strong>n henholdsvis <strong>de</strong>t<br />

danske og <strong>de</strong>t norske rigsvåben.<br />

Loftet har en rig stukkatur; som <strong>de</strong> øvrige stuklofter i bygningen udført af Sturmberg<br />

og <strong>de</strong>n italienske stukkatør Auzoni. Motiverne er symboler på rigdom og<br />

velstand: Pragtvaser og overflødighedshorn, pengekister og -sække, smykkeskrin,<br />

tøn<strong>de</strong>r med guld og Merkurs vingestav – han<strong>de</strong>lens symbol. Hertil kommer<br />

symboler på <strong>de</strong>n administrative virksomhed: blækhuse, fjerpenne, signeter,<br />

seglbehængte dokumenter m.v.<br />

Den samle<strong>de</strong> udsmykning er en hel programerklæring for enevæl<strong>de</strong>n:<br />

Lan<strong>de</strong>ts velstand er sikret af <strong>de</strong>n enevældige monark, konge af Guds nå<strong>de</strong>,<br />

og un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t guddommelige forsyns le<strong>de</strong>lse.<br />

Salen var indrettet som mø<strong>de</strong>sal for <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong> i Rentekammeret.<br />

Gulvet var lagt med bre<strong>de</strong> planker i pommersk fyr, og væggene<br />

hav<strong>de</strong> brystpaneler, <strong>de</strong>r lige som dørene var stafferet i grønt og rødt. Ovenover<br />

var væggene beklædt med gyl<strong>de</strong>nlæ<strong>de</strong>rtapeter. I <strong>de</strong>t sydvestre hjørne var en stor<br />

29


30<br />

kakkelovn, <strong>de</strong>r i årene efter 1800 blev udstyret med en vældig kakkelovnsskærm<br />

i empirestil. Oprin<strong>de</strong>ligt var <strong>de</strong>r kun fire vinduer mod nord mod gårdsi<strong>de</strong>n.<br />

Faca<strong>de</strong>n mod syd vendte ind mod haven ved Den stormske Gård, <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte<br />

tidspunkt var bopæl for kongens elskerin<strong>de</strong> og senere dronning til venstre hånd,<br />

Anne Sophie Reventlow, og bygmesteren har åbenbart fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t upassen<strong>de</strong> at give<br />

frit udsyn til <strong>de</strong>tte haveområ<strong>de</strong> fra Rentekammersalen. De tre vinduer i sydsi<strong>de</strong>n<br />

synes først at være udført i slutningen af 1700-tallet; <strong>de</strong> er ikke med på tegningerne<br />

i <strong>de</strong>n danske Vitruvius fra 1746. Vinduerne var udstyret med rø<strong>de</strong> gardiner og<br />

kapper. 27 Der har været tale om et noget dystert lokale, hvor <strong>de</strong> mange forgyldninger<br />

har glimtet i skæret fra vokslysene.<br />

Til <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige møblering hørte et 6½ meter langt mø<strong>de</strong>bord, 16 gyl<strong>de</strong>nlæ<strong>de</strong>rstole<br />

og en stor fritståen<strong>de</strong> lysestage, en såkaldt gueridon. En<strong>de</strong>lig var <strong>de</strong>r også et<br />

ur ”med hus og futteral”, højst sandsynligt <strong>de</strong>t standur, mærket ”Peter Mathiesen<br />

Copenhagen”, <strong>de</strong>r i dag er anbragt i forværelset til salen. I så fald er <strong>de</strong>r tale om<br />

<strong>de</strong>t eneste oprin<strong>de</strong>lige stykke inventar i Den rø<strong>de</strong> Bygning, <strong>de</strong>r er bevaret. 28<br />

I <strong>de</strong>n tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lille ”Kollegiestue”, oprin<strong>de</strong>ligt konferencekammer for <strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i Rentekammeret, er bevaret en vældig sagsreol med skrivepult, udført<br />

i egetræ, formo<strong>de</strong>ntlig i begyn<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>t 18. århundre<strong>de</strong>. Nærmere oplysninger<br />

om, hvor <strong>de</strong>n stammer fra, foreligger <strong>de</strong>sværre ikke.<br />

Salen er <strong>de</strong>t største lokale i Den rø<strong>de</strong> Bygning, og <strong>de</strong>n har <strong>de</strong>rfor været rammen<br />

om mere usædvanlige begivenhe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r har krævet plads. Efter kuppet mod<br />

J.F. Struensee i januar 1772 indledtes et retsligt opgør mod ham og hans parti.<br />

Der blev nedsat en inkvisitionskommission (svaren<strong>de</strong> til vore dages un<strong>de</strong>rsøgelseskommissioner),<br />

som holdt sine mø<strong>de</strong>r på Christiansborg Slot eller i Kastellet,<br />

men <strong>de</strong>r blev også nedsat en særlig kommission, <strong>de</strong>r skulle tage stilling til sagen<br />

om skilsmisse mellem Christian VII og dronning Caroline Mathil<strong>de</strong> (<strong>de</strong>r jo hav<strong>de</strong><br />

haft et forhold til Struensee). Denne kommission, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> i alt 35 medlemmer,<br />

holdt sine mø<strong>de</strong>r i marts-april 1772 i Rentekammersalen for at markere en formel<br />

uafhængighed af Kongen, 29 men nåe<strong>de</strong> alligevel frem til <strong>de</strong>n forvente<strong>de</strong> afgørelse:<br />

Nemlig at godken<strong>de</strong> en skilsmisse.<br />

Senere danne<strong>de</strong> salen rammen om mø<strong>de</strong>rne i Den store Landbokommission, <strong>de</strong>r<br />

un<strong>de</strong>r C.D.F. Reventlows le<strong>de</strong>lse holdt sit første mø<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 18. september 1786. 30<br />

<strong>Bag</strong> Rentekammersalen var på hver si<strong>de</strong> af en midterkorridor indrettet i alt ni<br />

kontorer til <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong>, ”hvorved en hver af <strong>de</strong> Deputere<strong>de</strong><br />

og næsten hver af <strong>de</strong> Committere<strong>de</strong> har sit sær<strong>de</strong>les Kammer for sig selv”. 31<br />

Fra midterkorridoren var <strong>de</strong>r indgang til Proviantgår<strong>de</strong>n og <strong>de</strong>n særlige løngang på<br />

1. sal, <strong>de</strong>r løb langs østsi<strong>de</strong>n af bygningen med forbin<strong>de</strong>lse til Løngangsbygningen<br />

over til Slottet. Midterkorridoren er senere nedlagt i forbin<strong>de</strong>lse med ombygninger<br />

i midten af 1800-tallet.<br />

BYGNINGENS HISTORIE


An<strong>de</strong>n etage i Den rø<strong>de</strong> Bygning er indrettet langt mere beske<strong>de</strong>nt end <strong>de</strong>n<br />

repræsentative førsteetage eller beletage. Loftshøj<strong>de</strong>n er her kun 3 meter, og<br />

kontorlokalerne, <strong>de</strong>r også her er ordnet omkring en lang midterkorridor, rummer<br />

ingen særlige udsmykninger. Det afspejler, at disse kontorer fra begyn<strong>de</strong>lsen var<br />

beregnet på at rumme <strong>de</strong> mange renteskriverkontorer un<strong>de</strong>r Rentekammeret.<br />

Grundplan af an<strong>de</strong>n etage<br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning efter Thurahs<br />

Den danske Vitruvius 1746.<br />

De mange Renteskriverkontorer<br />

er bå<strong>de</strong> i nordfløjen og østfløjen<br />

samlet omkring gennemgåen<strong>de</strong><br />

midterkorridorer, mens <strong>de</strong>n<br />

smallere sydfløj kun har<br />

en si<strong>de</strong>korridor.<br />

31


NOTER<br />

1. Den første mere omfatten<strong>de</strong> beskrivelse af Kancellibygningens<br />

historie er givet af A.D. Jørgensen i Udsigt over Centraladministrationens,<br />

Domstolenes og <strong>de</strong> offentlige Samlingers Bygningshistorie<br />

fra 1660 til Nuti<strong>de</strong>n, optrykt som bilag II til Betænkning<br />

af 24. september 1883 af <strong>de</strong>n ved kongelig Resolution af 10. juli 1879<br />

til Overvejelse af Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen og Omordningen<br />

af forskjellige offentlige Bygninger nedsatte Kommission, senere<br />

genoptrykt i A.D. Jørgensen, Historiske Afhandlinger, IV, 1899,<br />

p. 288ff. En grundig gennemgang er givet af Vilh. Lorenzen,<br />

Bygningshistorien, i Den danske Centraladministration, 1921,<br />

pp. 1-110, især pp. 29-52. Især til internt brug for ministeriets<br />

medarbej<strong>de</strong>re udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> specialkonsulent Henning Reinholdt<br />

Pe<strong>de</strong>rsen i 1993 en lille pjece, Kancellibygningen – Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning. Den nok <strong>de</strong>finitive kunsthistoriske og arkitektoniske<br />

analyse er givet af Hanne Raabyemagle i Den rø<strong>de</strong> Bygning, udgivet<br />

af <strong>Finansministeriet</strong> i 1996 i forbin<strong>de</strong>lse med 275-årsdagen for<br />

bygningens ibrugtagning. Fremstillingen i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> bygger<br />

hovedsagligt på disse værker.<br />

2. Det franske finansministerium bevare<strong>de</strong> dog sine lokaler i Louvre<br />

helt frem til slutningen af 1980’erne, hvor man flytter til nyopførte<br />

bygninger i Bercy.<br />

3. Raabyemagle, p. 59.<br />

4. Landsarkivet for Sjælland, Christiansborg Slotsforvaltning, Udskilte<br />

sager, III. Ministerialbygningerne, Brev af 22. juli 1921. Den<br />

direkte anledning var, at man ikke hav<strong>de</strong> kunnet flage i anledning<br />

af fhv. in<strong>de</strong>nrigsminister Sigurd Bergs død og begravelse, men<br />

hav<strong>de</strong> måttet be<strong>de</strong> Krigsministeriet om hjælp.<br />

5. De oprin<strong>de</strong>lige tegninger er gengivet bå<strong>de</strong> i Lorenzen, p. 34-37,<br />

og i Raabyemagle, p. 33-36 (i farver).<br />

6. Raabyemagle, p. 98.<br />

7. Her citeret efter A.D. Jørgensen, Udsigt…, p. 17, jfr. Raabyemagle,<br />

p. 98.<br />

8. Reinholdt Pe<strong>de</strong>rsen, p. 13, Raabyemagle, p. 107.<br />

9. Raabyemagle, p. 122.<br />

10. Samme, p. 119.<br />

11. A.C. Johnsen omtaler i sine erindringer fra 1946 forbin<strong>de</strong>lsesgangen<br />

over til Christiansborg som ”Struensees gang”, som Struensee<br />

skulle have benyttet når han ønske<strong>de</strong> at slippe let over til hoffet fra<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning, A.C. Johnsen, I Statens Tjeneste: En Bureaukrats<br />

Erindringer, 1946, p. 107.<br />

12. Chr. Elling i Hofkronik, 1945. Mod slutningen af Struenseeperio<strong>de</strong>n,<br />

dvs. i <strong>de</strong>cember 1771 får J.F. Struensee også indrettet<br />

soveværelse m.v. i mezzaninetagen i Løngangen over mod<br />

Slotskirken lige ne<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r Dronningens gemakker.<br />

13. I øvrigt ophol<strong>de</strong>r J.F. Struensee sig meget af ti<strong>de</strong>n sammen<br />

med Hoffet, <strong>de</strong>ls på Fre<strong>de</strong>riksberg Slot, <strong>de</strong>ls i Hirschholm.<br />

14. A.D. Jørgensen, Udsigt…, p. 27.<br />

32<br />

BYGNINGENS HISTORIE<br />

15. Kabinetsordre 587 af 5. jan. 1771 i Holger Hansen (udg.),<br />

Kabinetsstyrelsen i Danmark. Kongen giver egenhændigt ordre til<br />

kabinetssekretær Andreas Schumacher: ”Mr. Schumacher écrira<br />

a la chambre <strong>de</strong>s finances d’oter <strong>de</strong> la chambre, ou le conseil c’est<br />

tenu autrefois, tous les ornemens et distinctions et <strong>de</strong> la faire arranger<br />

simplement, pour la conférence.” Hvor drastisk man er gået<br />

til værks for at effektuere <strong>de</strong>nne ordre er uvist. Jacob Gu<strong>de</strong> skriver<br />

i sine håndskrevne bemærkninger til Authentische und<br />

höchtsmerkwürdige Aufklärungen, NKS 902, 8°, p. 30: ”I Januarii<br />

1771 blev Conseillets Gemak omgjort til Conference Commissionen<br />

og Kongens Trone <strong>de</strong>r borttaget”.<br />

16. Formelt ophæves konferensen først <strong>de</strong>n 6. juli 1771 ved Kabinetsordre<br />

nr. 1027.<br />

17. Planen foreligger som et udateret og ikke un<strong>de</strong>rskrevet notat<br />

i Rentekammerets arkiv, RTK 12-7, VI.<br />

18. Ligele<strong>de</strong>s i RTK 12-7, VI. Notaterne ligger sammen med en plan<br />

for omflytningen af <strong>de</strong> hidtidige medarbej<strong>de</strong>re i Rentekammerets<br />

enkelte kontorer i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>res op<strong>de</strong>ling på tre nye kamre<br />

(danske, tyske og norske). Det fremgår at <strong>de</strong>r har været nedsat et<br />

”lokaleudvalg” un<strong>de</strong>r Oe<strong>de</strong>rs le<strong>de</strong>lse. Planen omfatter ikke selve<br />

Rentekammersalen og <strong>de</strong> kontorer <strong>de</strong>r ligger mellem salen og<br />

Proviantgår<strong>de</strong>n.<br />

19. På en plan af lokalerne i <strong>de</strong> såkaldte Rosenbergske mapper<br />

fra omkring 1840 er Konseilssalen intakt, inklusive <strong>de</strong>t reolarrangement,<br />

<strong>de</strong>r var opbygget på væggen ind mod Proviantgår<strong>de</strong>n.<br />

Det er ikke sandsynligt at man har genetableret <strong>de</strong>nne, hvis <strong>de</strong>n<br />

først hav<strong>de</strong> været nedrevet, jfr. i øvrigt Raabyemagle, p. 187<br />

og tegningen p. 202.<br />

20. A.D. Jørgensen, Udsigt…, p. 324.<br />

21. Også Hanne Raabyemagle nævner <strong>de</strong>nne mulighed, p. 184.<br />

22. Smst. p. 184.<br />

23. Problemet er beskrevet allere<strong>de</strong> af A.C. Johnsen, p. 165.<br />

24. A.C. Johnsen, p. 165, Raabyemagle, p. 208, note 6.<br />

25. Cancelliraad Krocks Levnets og Kunst-Arbeidshistorie, Danske<br />

Magazin, Bd. III, 1747, p. 153-155, jfr. Raabyemagle, p. 140f,<br />

og p. 106.<br />

26. Dronning Louise var ganske vist død <strong>de</strong>n 15. marts 1721.<br />

27. Oplysningerne om Rentekammersalens indretning er hentet<br />

fra Reinholdt Pe<strong>de</strong>rsen, p. 17, og Raabyemagle, p. 134f.<br />

28. Bortset fra <strong>de</strong> mange jernkister, <strong>de</strong>r i dag står på gangene i Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning, men hvis datering og oprin<strong>de</strong>lige placering dog er uvis.<br />

29. Det fremgår af Bolle Luxdorphs dagbøger. Han var medlem af bå<strong>de</strong><br />

Inkvisitionskommissionen og <strong>de</strong>n særlige Skilsmissekommission<br />

og skriver for eksempel i dagbogen <strong>de</strong>n 16. marts 1772:<br />

”Commission paa Slottet og om Eftermiddagen paa Cammersahlen<br />

i Dronningens Sag”, Luxdorphs Dagbøger, udg. ved<br />

Eiler Nystrøm, Bd. I, p. 415.<br />

30. Claus Bjørn, Den go<strong>de</strong> sag, p. 138.<br />

31. Thurah, Den danske Vitruvius, Bd. I, bemærkninger til planche L.


LOKALEFORDELINGEN<br />

MELLEM<br />

MINISTERIERNE<br />

2<br />

33


34<br />

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN<br />

Da Den rø<strong>de</strong> Bygning blev taget i brug i 1721, kunne <strong>de</strong>n rumme <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong><br />

centraladministration på <strong>de</strong> i alt ca. 3.350 kvm., som bygningens 1. og 2. etage<br />

omfatter. Stueetagen anvendtes u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> til arkivformål, og 2. etage optoges<br />

helt af Rentekammerets renteskriverkontorer m.v. På første etage – beletagen<br />

– hav<strong>de</strong> så Gehejmekonseillet lokaler i nordfløjen, <strong>de</strong>rnæst kom Tyske Kancelli,<br />

Danske Kancelli og Krigskollegiet i kontorerne hen langs Stengangen, og en<strong>de</strong>lig<br />

hav<strong>de</strong> Rentekammerets <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong> <strong>de</strong>res kontorer og mø<strong>de</strong>sal<br />

i sydfløjen. Af <strong>de</strong> centrale myndighe<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> kun Admiralitetet – flå<strong>de</strong>ns øverste<br />

le<strong>de</strong>lse – lokaler u<strong>de</strong>n for Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

I årene si<strong>de</strong>n 1721 har <strong>de</strong>r været enkelte perio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>r er sket indskrænkninger<br />

af centraladministrationen, især i forbin<strong>de</strong>lse med afståelsen af Norge i 1814 og<br />

afståelsen af Slesvig-Holsten i 1864, men ellers har udviklingen været ken<strong>de</strong>tegnet<br />

af en støt vækst, bå<strong>de</strong> i antallet af myndighe<strong>de</strong>r og antallet af ansatte, 32 og <strong>de</strong>rmed<br />

også et stadigt voksen<strong>de</strong> lokalebehov.<br />

Dette lokalebehov blev dækket gennem en gradvis overta gelse af eksisteren<strong>de</strong><br />

a<strong>de</strong>lspalæer længere ned ad <strong>de</strong>n senere Slotsholmsga<strong>de</strong>, først i 1731 Den stormske<br />

Gård (nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong> 8). I 1781 opførtes <strong>de</strong>n såkaldte Forbin<strong>de</strong>lsesbygning<br />

eller Harsdorffs bygning (nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong> nr. 6) mellem<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning og Den stormske Gård. Dernæst erhverve<strong>de</strong>s i 1807 Lerches<br />

Gård eller Det würtembergske Palæ (nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong> 10), og en<strong>de</strong>lig<br />

leje<strong>de</strong>s i årene efter 1895 en række lokaler i Schacks Gård længst ne<strong>de</strong> mod havnen,<br />

men ellers skete <strong>de</strong>r ikke lokalemæssige udvi<strong>de</strong>lser på Slotsholmen i 1800-tallet. 33<br />

Forhol<strong>de</strong>ne blev dog mere og mere trange, og i 1879 nedsattes en kommission<br />

”til Overvejelse af Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen og Omordningen af forskellige<br />

offentlige Bygninger”. Kommissionen afgav betænkning <strong>de</strong>n 24. september<br />

1883, men <strong>de</strong>ns forslag kunne ikke gennemføres. Politisk var man midt i Provisiorieti<strong>de</strong>ns<br />

handlingslammelse, og Christiansborgs brand i 1884 skabte en ny<br />

situation omkring <strong>de</strong> fremtidige lokalemæssige forhold.<br />

Et næste forsøg på at lave en samlet lokalemæssig planlægning blev gjort i 1906,<br />

da <strong>de</strong>r nedsattes en ny kommission, <strong>de</strong>r afgav betænkning året efter om ”Opførelse<br />

og Omdannelse af Bygninger til Rigsarkivet samt om Tilvejebringelse af fornødne<br />

Lokaler paa Slotsholmen til Brug for Ministerierne”.<br />

Denne gang skete <strong>de</strong>r noget. Efter nyopførelsen af bygninger til Det kongelige<br />

Bibliotek overtog Rigsarkivet <strong>de</strong>n hidtidige Biblioteksbygning (Fre<strong>de</strong>rik III’s<br />

Biblioteksbygning på sydsi<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> Folketingsgård). Det frigjor<strong>de</strong><br />

arkivlokalerne i stueetagen i Den rø<strong>de</strong> Bygning til kontorbrug. Samtidig flytte<strong>de</strong><br />

Kultusministeriet i 1910 – 1911 over i Staldmestergår<strong>de</strong>n på hjørnet af Tøjhusga<strong>de</strong><br />

og Fre<strong>de</strong>riksholms Kanal, hvor ministeriet – i 1916 <strong>de</strong>lt i Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet<br />

og Kirkeministeriet – si<strong>de</strong>n har haft til huse.<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


I årene 1923 – 1928 nyopførtes så en trefløjet kontorbygning bag Lerches Gård<br />

i Slotsholmsga<strong>de</strong> nr. 10, og efter nedrivning af Schacks Gård (og sløjfningen<br />

af Christiansga<strong>de</strong>) afslutte<strong>de</strong>s bebyggelsen af Slotsholmsga<strong>de</strong> i 1963 – 1967 med<br />

et mo<strong>de</strong>rne kontorbyggeri (nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong> 12), <strong>de</strong>r i daglig tale ken<strong>de</strong>s<br />

som ”Tjæreborg” på grund af <strong>de</strong>n sorte faca<strong>de</strong>beklædning. 34 I mellemti<strong>de</strong>n var<br />

<strong>de</strong>r i årene 1931 – 1940 opført nogle kontorhuse ved Fre<strong>de</strong>riksholms Kanal bag<br />

Staldmestergår<strong>de</strong>n,<br />

Trods disse stadige lokalemæssige udvi<strong>de</strong>lser blev slutningen af 1900-tallet præget<br />

af, at centraladministrationen sprængte <strong>de</strong> bygningsmæssige rammer på Slotsholmen.<br />

Flere og flere ministerier flytte<strong>de</strong> til eksisteren<strong>de</strong> kontorbygninger i andre<br />

<strong>de</strong>le af <strong>de</strong>n indre by, såle<strong>de</strong>s at i 2007 har kun fire ud af nitten ministerier fortsat<br />

adresse i Slotsholmsga<strong>de</strong>. Og <strong>Finansministeriet</strong> alene optager i dag stort set hele <strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>l af bygningskomplekset, <strong>de</strong>r er vist på planen fra 1907, bortset fra Lerches Gård.<br />

Den lokalemæssige ekspansion har ikke været præget af nogen samlet eller langsigtet<br />

planlægning, men bærer i høj grad præg af behovet for på givne tidspunkter at fin<strong>de</strong><br />

konkrete løsninger på opståe<strong>de</strong> problemer. Stadige omflytninger har fun<strong>de</strong>t sted,<br />

ofte med bety<strong>de</strong>lige konflikter mellem <strong>de</strong> berørte myndighe<strong>de</strong>r. Lokalespørgsmål<br />

er traditionelt et emne, <strong>de</strong>r rummer mange følelser blandt Slotsholmens embedsmænd.<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> gennemgås mere <strong>de</strong>taljeret <strong>de</strong> nævnte udvi<strong>de</strong>lser af <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong><br />

lokalekapacitet og <strong>de</strong> mange omflytninger, <strong>de</strong>r er gennemført gennem årene for<br />

at få <strong>de</strong>t lokalemæssige ”puslespil” til at gå op.<br />

35


LØNGANGS-<br />

BYGNINGEN<br />

36<br />

CHRISTIANSBORG<br />

SLOTSPLADS 1<br />

PROVIANTGÅRDEN<br />

Nordfløj<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE<br />

Østfløj<br />

Sydfløj<br />

2 - 4<br />

DEN RØDE BYGNING<br />

6<br />

FORBINDELSES-<br />

BYGNINGEN


8<br />

DEN STORMSKE GÅRD<br />

10<br />

LERCHES GÅRD<br />

SLOTSHOLMSGADE<br />

12<br />

TJÆREBORG<br />

Ministeriebygningerne<br />

i Slotsholmsga<strong>de</strong> 2007. Planen<br />

viser stueetagen af bygningerne<br />

(Slots- og Ejendomsstyrelsen).<br />

Nord<br />

37


38<br />

UDVIKLINGEN 1721 – 1848<br />

Zahlkassen og Partikulærkassen<br />

Hensigten med at opføre Den rø<strong>de</strong> Bygning var som nævnt at skabe bedre plads<br />

til <strong>de</strong>n civile centraladministration, men også at gøre <strong>de</strong>t muligt at udflytte <strong>de</strong><br />

administrationskontorer, <strong>de</strong>r gradvist var blevet installeret på Københavns Slot.<br />

På et enkelt områ<strong>de</strong>, nemlig <strong>de</strong> kongelige kasser, ønske<strong>de</strong> kongen dog ikke nogen<br />

udflytning, men tværtimod at <strong>de</strong> bevare<strong>de</strong>s i kongens nærhed. Det gjaldt bå<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />

almin<strong>de</strong>lige ”statskasse”, Zahlkammeret, og Partikulærkassen, også kal<strong>de</strong>t Kongens<br />

egen kasse, <strong>de</strong>r bl.a. disponere<strong>de</strong> over indtægterne fra Øresundstol<strong>de</strong>n. Disse kasser<br />

forblev på slottet, hvor opbevaringen formo<strong>de</strong>ntlig også har været mere sikker.<br />

I perio<strong>de</strong>n 1733 – 1740, hvor <strong>de</strong>t første Christiansborg blev opført til erstatning<br />

for <strong>de</strong>t gamle Københavns Slot, blev kasserne dog flyttet over i kæl<strong>de</strong>ren un<strong>de</strong>r<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning, 35 men i <strong>de</strong>t nyopførte slot blev <strong>de</strong>r indrettet lokaler med<br />

tilhøren<strong>de</strong> pengekældre til Zahlkammeret og Partikulærkassen i stueetagen lige<br />

ved <strong>de</strong>n nye løngang over til Proviantgår<strong>de</strong>n og Den rø<strong>de</strong> Bygning. Porten gennem<br />

Løngangen (ind til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> folketingsgård) blev <strong>de</strong>rfor i mange år kaldt<br />

Zahlkammerporten. 36<br />

At placeringen på slottet ikke var risikofri, blev <strong>de</strong>monstreret ved slottets brand<br />

i 1794, som også ø<strong>de</strong>lag<strong>de</strong> <strong>de</strong> lokaler, hvor kasserne hav<strong>de</strong> til huse. I en kortere<br />

perio<strong>de</strong> blev <strong>de</strong> – og andre finansinstitutioner – anbragt i Kurantbankens bygning,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>ngang lå mellem Børsen og Den rø<strong>de</strong> Bygning, men omkring år 1800 blev<br />

kasserne flyttet tilbage til <strong>de</strong>n nu istandsatte Løngangsbygning. I 1848 blev <strong>de</strong><br />

forskellige kasser forenet i Finanshovedkassen, <strong>de</strong>r forblev i Løngangsbygningen<br />

frem til 1880, hvor <strong>de</strong>n blev flyttet over i stueetagen i Den rø<strong>de</strong> Bygning i østfløjens<br />

nordlige en<strong>de</strong>. Finanshovedkassen blev nedlagt i 1965.<br />

Overtagelsen af Den stormske Gård<br />

Den første egentlige udvi<strong>de</strong>lse af centraladministrationens lokaler efter opførelsen<br />

af Den rø<strong>de</strong> Bygning var overtagelsen af Den stormske Gård, også – fejlagtigt<br />

– kal<strong>de</strong>t Rosenkrantz’s Gård, 37 <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> Slotsholmsga<strong>de</strong> 8. Bygningskomplekset<br />

blev opført i slutningen af 1600-tallet af en islandsk købmand Storm, og<br />

trods senere til- og ombygninger er <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige bygningskerne endnu bevaret,<br />

og går<strong>de</strong>n er altså ældre end Den rø<strong>de</strong> Bygning. Kongen overtog går<strong>de</strong>n omkring<br />

1710 og installere<strong>de</strong> her sin daværen<strong>de</strong> elskerin<strong>de</strong>, grevin<strong>de</strong> Charlotte von Schin<strong>de</strong>l.<br />

Efter hun var fal<strong>de</strong>t i unå<strong>de</strong>, blev går<strong>de</strong>n overtaget af hen<strong>de</strong>s efterfølger som<br />

kongelig elskerin<strong>de</strong>, Anne Sophie Reventlow, som kongen i 1712 gifte<strong>de</strong> sig med<br />

”til venstre hånd”. Efter dronning Louises død i 1721 blev vielsen gentaget, så<br />

Anne Sophie kunne overtage dronningeværdighe<strong>de</strong>n. Selv om hun nu rykke<strong>de</strong><br />

ind på slottet, beholdt hun dog Den stormske Gård som privatejendom. Men<br />

efter Fre<strong>de</strong>rik IV’s død i 1730 blev <strong>de</strong>n – og andre af hen<strong>de</strong>s besid<strong>de</strong>lser – frataget<br />

hen<strong>de</strong> af stedsønnen, Christian VI. I 1731 blev bygningen overdraget til<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Finanshovedkassen.<br />

Tegning af Vilhelm Rosenstand,<br />

formo<strong>de</strong>ntlig fra før 1880, hvor<br />

Finanshovedkassen stadig hav<strong>de</strong><br />

lokaler i Løngangsbygningen.<br />

Tegningen er foræret til<br />

Finanshovedkassen <strong>de</strong>n<br />

17. juli 1942 af statsminister<br />

Vilhelm Buhl ved hans afgang<br />

fra finansministerposten<br />

(<strong>Finansministeriet</strong>).<br />

39


Finanshovedkassen før 1927<br />

i stueetagen ud mod Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning, hvortil<br />

<strong>de</strong>n var flyttet i 1880 og indrettet<br />

i <strong>de</strong> gamle arkivrum (gengivet<br />

efter København Før og Nu,<br />

1949, Det kongelige Bibliotek).<br />

40<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Finanshovedkassen blev nedlagt<br />

i 1965, og <strong>de</strong>r blev sat skillevægge<br />

op mellem <strong>de</strong> store hvælvinger, så<br />

lokalerne kunne bruges til kontorer.<br />

41


42<br />

Generalpostamtet, <strong>de</strong>r rykke<strong>de</strong> ind med ”sine ri<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og agen<strong>de</strong> poster”, og<br />

i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år rykker andre institutioner ind. I 1735 såle<strong>de</strong>s General-Lan<strong>de</strong>ts-<br />

Økonomi- og Kommercekollegium, og efter 1745 flyttes Lan<strong>de</strong>tatskommissariatet<br />

ind i bygningen (fra <strong>de</strong> hidtidige lokaler på Bremerholm).<br />

Bygningen bestod oprin<strong>de</strong>ligt af en to-etages bygning mod ga<strong>de</strong>n, senere forhøjet<br />

med y<strong>de</strong>rligere en etage, samt en si<strong>de</strong>fløj ind mod Proviantgår<strong>de</strong>n, oprin<strong>de</strong>lig<br />

omgivet af et haveanlæg, men i 1741 forlænget helt frem til Proviantgår<strong>de</strong>n. Det var<br />

almin<strong>de</strong>lig kendt, at <strong>de</strong>r via Løngangen fra slottet og vi<strong>de</strong>re gennem Proviantgår<strong>de</strong>n<br />

var en direkte og diskret forbin<strong>de</strong>lse, som kongen kunne benytte, når han aflag<strong>de</strong><br />

besøg hos sine skiften<strong>de</strong> maitresser.<br />

Af <strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lige interiører er intet bevaret i forhuset. Derimod rummer si<strong>de</strong>fløjen<br />

fortsat min<strong>de</strong>r om husets oprin<strong>de</strong>lse. I hvad <strong>de</strong>r før 1741 har været bygningens<br />

gavlparti ud mod haven er bevaret to store sale i hele husets bred<strong>de</strong>. I salen<br />

i stuetagen er bevaret et meget smukt stukloft med forgyldninger, <strong>de</strong>sværre u<strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige plafondmaleri. 38 I <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> rum på første sal er loftsudsmykningen<br />

<strong>de</strong>rimod bevaret. Maleriet er udført af Krock og forestiller en kuppel, <strong>de</strong>r<br />

bæres af hermer. I kuplen er afbil<strong>de</strong>t en svæven<strong>de</strong> Aurora, <strong>de</strong>r udstrør blomster.<br />

Væggene er beklædt med male<strong>de</strong> lærredstapeter. En tapetdør i vestsi<strong>de</strong>n har<br />

muligvis tidligere givet adgang til en trappe ned til haveanlægget. Salen omtales<br />

traditionelt som ”Anne Sophie Reventlows dagligstue” og fungerer i dag som<br />

mø<strong>de</strong>lokale i <strong>Finansministeriet</strong>. 39<br />

I <strong>de</strong>t tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lokale er ligele<strong>de</strong>s bevaret et loftsmaleri af Krock, her forestillen<strong>de</strong><br />

Venus med følge.<br />

De følgen<strong>de</strong> år skete <strong>de</strong>r en række omflytninger mellem <strong>de</strong> forskellige instanser,<br />

men ikke nogen egentlige lokalemæssige udvi<strong>de</strong>lser, og <strong>de</strong>r var i begyn<strong>de</strong>lsen så<br />

god plads i Den stormske Gård, at kongen i 1738 kunne tilla<strong>de</strong>, at man i bygningen<br />

kortvarigt indrette<strong>de</strong> et maler- og tegneraka<strong>de</strong>mi, oprin<strong>de</strong>lsen til <strong>de</strong>t senere<br />

Kunstaka<strong>de</strong>mi, <strong>de</strong>r i 1753 indrette<strong>de</strong>s på Charlottenborg. 40<br />

I sen-enevæl<strong>de</strong>n opstår ”et kompliceret net af mere eller mindre kollegiale styrelser,<br />

direktioner m.m. til særlig forvaltning af statsgæl<strong>de</strong>n og <strong>de</strong>ns nedbringelse samt<br />

til bestyrelse af <strong>de</strong> fon<strong>de</strong> m.m. som skulle sikre, at staten i fremtidige nødsituationer<br />

kunne være likvid”. 41 Den første af disse nye instanser er Overskattedirektionen, <strong>de</strong>r<br />

blev dannet i 1762 til forvaltning af <strong>de</strong>n samtidig indførte ekstraskat, en kopskat,<br />

<strong>de</strong>r betaltes med samme beløb af alle borgere, til finansiering af <strong>de</strong> meget omfatten<strong>de</strong><br />

rustninger, <strong>de</strong>r gennemførtes un<strong>de</strong>r indtryk af en truen<strong>de</strong> krig med Rusland.<br />

Krigen blev heldigvis ikke til noget, men skatten bevare<strong>de</strong>s og <strong>de</strong>rmed også<br />

Overskattedirektionen, <strong>de</strong>r overtog hele administrationen af <strong>de</strong>n in<strong>de</strong>n- og<br />

u<strong>de</strong>nlandske statsgæld. Denne Overskattedirektion fik lokaler i Løngangsbygningen<br />

i tre værelser i stueetagen nord for porten (dvs. nærmest slottet). De to værelser<br />

syd for porten overtoges senere af et Extraskattekontor. 42<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Struensee-ti<strong>de</strong>ns omflytninger<br />

Hovedbille<strong>de</strong>t er at <strong>de</strong>r hverken un<strong>de</strong>r Christian VI eller Fre<strong>de</strong>rik V, dvs. i perio<strong>de</strong>n<br />

1730 – 1768, sker væsentlige udvi<strong>de</strong>lser af centraladministrationens lokaler.<br />

”Man hygge<strong>de</strong> sig in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> allere<strong>de</strong> givne Rammer og nøje<strong>de</strong>s med <strong>de</strong>n knapt<br />

tilmaalte plads”. 43<br />

Da Christian VII blev regent i 1768, indledtes imidlertid en perio<strong>de</strong> med store<br />

ændringer i administrationen, og <strong>de</strong>t slog naturligt nok også igennem i en række<br />

ændre<strong>de</strong> lokalemæssige dispositioner.<br />

Væsentlige lokalemæssige ændringer fandt sted i 1770 – 1771 i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

Gehejmekonseillets ophævelse i <strong>de</strong>cember 1770. I <strong>de</strong> ledigblevne lokaler<br />

i Kancellibygningens nordfløj indrette<strong>de</strong>s først lokaler til <strong>de</strong>n såkaldte Finanskonference<br />

og til <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> U<strong>de</strong>nrigsministerium. 44<br />

Af U<strong>de</strong>nrigsministeriets indstilling af 28. <strong>de</strong>cember om <strong>de</strong>n fremtidige arbejds<strong>de</strong>ling<br />

m.m. fremgår at ministeriet på <strong>de</strong>tte tidspunkt ud over ministeren von <strong>de</strong>r<br />

Osten bestod af tre sekretærer, en registrator og en kancellist, samt bu<strong>de</strong>. Lokalemæssigt<br />

hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> – udover to værelser til ministeren og <strong>de</strong>t nyere arkiv – kun to<br />

kontorer<br />

til <strong>de</strong> øvrige medarbej<strong>de</strong>re. 45 U<strong>de</strong>nrigsministeriet fik lokalerne i nordfløjen ind mod<br />

går<strong>de</strong>n og nærmest trappen.<br />

Da Finanskollegiet som led i Struensees reformer oprette<strong>de</strong>s ved Kabinetsordre<br />

af 29. maj 1771, 46 fik <strong>de</strong>t overladt lokalerne efter Finanskonferencen. Det vi<strong>de</strong>re<br />

arbej<strong>de</strong> med indretningen af lokalerne til Finanskollegiets brug er beskrevet i <strong>de</strong>t<br />

foregåen<strong>de</strong> kapitel om Den rø<strong>de</strong> Bygning. Finanskollegiet var overinstans i forhold<br />

til <strong>de</strong>t hidtidige Rentekammer, <strong>de</strong>r blev op<strong>de</strong>lt i tre adskilte kamre, men med<br />

bevarelse af <strong>de</strong> hidtidige lokaler på 2. etage i Den rø<strong>de</strong> Bygning. Derimod er <strong>de</strong>t<br />

uklart, hvordan Rentekammerfløjen blev anvendt i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong>. Formo<strong>de</strong>ntlig<br />

blev <strong>de</strong>n bevaret som kontorer og mø<strong>de</strong>lokale for <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong><br />

i <strong>de</strong> tre kamre.<br />

Efter Struensees fald i januar 1772 hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t reducere<strong>de</strong> finanskollegium fortsat<br />

lokaler i nordfløjen, men måtte nu <strong>de</strong>le <strong>de</strong>m med andre. Generaltoldkammeret<br />

og Kommercekollegiet hav<strong>de</strong> lokaler her, indtil <strong>de</strong> i 1781 kunne flytte over i <strong>de</strong>n<br />

nyopførte forbin<strong>de</strong>lsesbygning mellem Kancellibygningen og Den stormske Gård. 47<br />

Herved fik Finanskollegiet lejlighed til at få anvisnings- og boghol<strong>de</strong>rikontorerne<br />

placeret ved si<strong>de</strong>n af kollegiets samlingsstue og sekretariat. 48 U<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />

blev i <strong>de</strong> to lokaler mod går<strong>de</strong>n nærmest trappen, og i 1781 disponere<strong>de</strong> <strong>de</strong> også<br />

over Struensee-værelset samt <strong>de</strong> to nordligste af østfløjens kontorer mod ga<strong>de</strong>n. 49<br />

I løbet af 1770’erne kom <strong>de</strong>r stigen<strong>de</strong> pres på lokalerne, som i et vist omfang blev<br />

løst ved at inddrage lokaler på Christiansborg Slot. Hoffet protestere<strong>de</strong> over <strong>de</strong>t<br />

”overhåndtagen<strong>de</strong> forbrug af værelser på slottet”, 50 men først omkring 1780 sker<br />

43


Detaljer fra Stengangen<br />

på 1.sal i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

44<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Stengangen, <strong>de</strong>r er 61 meter<br />

lang og over 4 meter høj,<br />

strækker sig gennem hele 1. sal.<br />

Jerndørene er opsat som<br />

brandsikring efter Christiansborgs<br />

brand i 1794.<br />

45


46<br />

større forandringer. I <strong>de</strong>tte år flytte<strong>de</strong>s Generalpostamtet til <strong>de</strong>t endnu eksisteren<strong>de</strong><br />

posthus på Købmagerga<strong>de</strong>. Herefter overtoges <strong>de</strong> ledige lokaler af Bjergværksdirektoriet,<br />

Enkekassen og Kvægsygekommissionen, <strong>de</strong>r i 1770’erne alle hav<strong>de</strong> haft<br />

lokaler på slottet.<br />

Samtidig indledtes så arbej<strong>de</strong>t med at opføre Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen, også kal<strong>de</strong>t<br />

Kommunikationsbygningen eller Harsdorffs bygning, mellem Kancellibygningen<br />

og Den stormske Gård, <strong>de</strong>r stod færdig i 1781. Som nævnt fik Kommercekollegiet<br />

og Generaltoldkammeret overdraget hele <strong>de</strong>nne bygning, hvorved Finanskollegiet<br />

fik mulighed for at bre<strong>de</strong> sig i nordfløjen.<br />

Straks efter bygge<strong>de</strong>s en etage på Den stormske Gård til brug for Rentekammeret,<br />

<strong>de</strong>r her fik fem nye kontorer. 51 Det var første gang Rentekammeret fik lokaler u<strong>de</strong>n<br />

for Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

Christiansborgs brand i februar 1794 skabte helt nye lokalemæssige problemer,<br />

især for <strong>de</strong> finansielle institutioner, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> haft til huse i Løngangen og på slottet.<br />

I første omgang fik <strong>de</strong> til huse i Kurantbankens daværen<strong>de</strong> bygning mellem<br />

Kancellibygningen og Børsen, men <strong>de</strong>tte måtte naturligvis være en midlertidig<br />

løsning. Det tog imidlertid nogle år at fin<strong>de</strong> en varig løsning. Først i maj 1798 traf<br />

Kongen beslutning om, at hele Kancelliløngangen skulle indrettes til kontorer for<br />

finansinstitutionerne, og <strong>de</strong>r gik y<strong>de</strong>rligere et par år in<strong>de</strong>n byggeri og indretning<br />

var færdig. Løngangen genopbygge<strong>de</strong>s u<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n øverste etage (Kongeetagen). 52<br />

I Løngangsbygningen indrette<strong>de</strong>s i alt 14 kontorer samt arkiv og Zahlkammerkassen<br />

i kæl<strong>de</strong>ren. I stueetagen (dameetagen) fandtes Zahlkammerets kassererkontor<br />

og Skatkammer- og assignationskontorerne. I mezzaninetagen indrettes Finanskollegiets<br />

kollegiestue, sekretariat og arkiv, samt Sekretariatet for Den synken<strong>de</strong><br />

Fond. 53 I <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år fik Direktionen for Statsgæl<strong>de</strong>n og Den synken<strong>de</strong> Fond<br />

syv værelser i <strong>de</strong>t nyopførte Christiansborg Slots stueetage. 54 På <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> blev<br />

Løngangsbygningen og <strong>de</strong> nærmest liggen<strong>de</strong> lokaler i Den rø<strong>de</strong> Bygning hovedsæ<strong>de</strong>t<br />

for finansforvaltningen i hele 1800-tallet. Først i forbin<strong>de</strong>lse med opførelsen<br />

af <strong>de</strong>t tredje Christiansborg i årene efter 1907 måtte <strong>Finansministeriet</strong> opgive<br />

lokalerne i Løngangen, som Rigsdagen ønske<strong>de</strong> at disponere over.<br />

Centraladministrationens fortsatte ekspansion efter 1800 gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>t nødvendigt at<br />

fin<strong>de</strong> y<strong>de</strong>rligere nye lokaler, og i 1805 købte staten Lerches Gård af lensgreven af<br />

Lerchenborg. Palæet var bygget i 1742, 55 oprin<strong>de</strong>ligt til beboelse for Prinsen af<br />

Würtemberg, <strong>de</strong>rfor også kaldt Det würtembergske Palæ. Det stødte umid<strong>de</strong>lbart<br />

op til Den stormske Gård og er i dag Slotsholmsga<strong>de</strong> nr. 10. Her indrette<strong>de</strong>s især<br />

lokaler til <strong>de</strong>n samtidigt oprette<strong>de</strong> Direktion for Universitetet og <strong>de</strong> lær<strong>de</strong> Skoler,<br />

men også en række andre, mindre institutioner fik plads her. Også Rentekammeret<br />

forsøgte u<strong>de</strong>n held at få lokaler i Lerches Gård. Overalt synes <strong>de</strong>r at have været<br />

mangel på lokaler, især til ”<strong>de</strong>t overhåndtagen<strong>de</strong> antal direktioner og kommissioner”. 56<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Fre<strong>de</strong>n i Kiel i januar 1814 og afståelsen af Norge forandre<strong>de</strong> lokalesituationen<br />

afgøren<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r efterfølgen<strong>de</strong> blev nedlagt i alt 22 kontorer: seks i Rentekammeret,<br />

ni i Toldkammeret, to i Danske Kancelli, to i Generalitetet og to<br />

i Admiralitetet samt et i Finanskollegiet.<br />

I <strong>de</strong> første årtier af 1800-tallet synes <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor ikke at have været væsentlige<br />

pladsproblemer, men efterhån<strong>de</strong>n som administrationen på ny vokse<strong>de</strong>,<br />

stramme<strong>de</strong> også <strong>de</strong> lokalemæssige rammer til.<br />

Slotsholmen omkring 1860.<br />

Indtil 1866 var <strong>de</strong>r en kanal,<br />

Børsgraven, mellem Børsen<br />

til højre i bille<strong>de</strong>t og Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning og <strong>de</strong> øvrige ministeriebygninger<br />

til venstre.<br />

Den lave bygning i midten<br />

af bille<strong>de</strong>t er <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong><br />

nationalbank, Kurantbanken,<br />

nedrevet i 1869. <strong>Bag</strong> <strong>de</strong>n ses<br />

C.F. Hansens Christiansborg Slot.<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

47


48<br />

LOKALEUDNYTTELSEN EFTER 1848<br />

De følgen<strong>de</strong> år bragte ikke større ændringer, og først med ministerialreformen<br />

i 1848 kom lokalespørgsmålet på ny i fokus. Den 2. <strong>de</strong>cember 1848 approbere<strong>de</strong><br />

premierministeren, A.W. Moltke, en plan til lokalernes for<strong>de</strong>ling mellem <strong>de</strong> nye<br />

ministerier. 57 Overordnet gjaldt at Finans-, In<strong>de</strong>nrigs- og Justitsministeriet fik<br />

Kancellibygningen og Kancelliløngangen (samt enkelte lokaler på slottet), mens<br />

Kirke- og Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet (Kultusministeriet) samle<strong>de</strong>s i Lerches Gård,<br />

og U<strong>de</strong>nrigsministeriet også fik lokaler her i <strong>de</strong>t Slesvig-Holsten-Lauenborgske<br />

Kancellis (tidligere Tyske Kancellis) lokaler. 58 Krigsministeriet fik ligele<strong>de</strong>s lokaler<br />

i Lerches Gård.<br />

Det var som resultat af <strong>de</strong>nne plan, at In<strong>de</strong>nrigsministeriet overtog Rentekammerets<br />

lokaler i Den rø<strong>de</strong> Bygnings sydfløj, herun<strong>de</strong>r Rentekammersalen, som ministeriet<br />

beholdt til 2001. <strong>Finansministeriet</strong> blev placeret i Løngangen og Den rø<strong>de</strong><br />

Bygnings nordfløj, ligesom told- og skattekontorerne, <strong>de</strong> gamle renteskriverkontorers<br />

arvtagere, fortsat fyldte an<strong>de</strong>n etage i Den rø<strong>de</strong> Bygning. Justitsministeriet<br />

overtog en række kontorer i midten af østfløjen.<br />

I <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år foregik en række stadige omflytninger som følge af <strong>de</strong> administrative<br />

omlægninger af administrationen af hertugdømmerne. Der var imidlertid<br />

stærkt pres på lokalerne, og <strong>de</strong>n i 1848 gennemførte lokalefor<strong>de</strong>ling hav<strong>de</strong> haft<br />

karakter af en minimumsløsning.<br />

I 1852 fremlag<strong>de</strong> In<strong>de</strong>nrigsministeriet (<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> ansvaret for lokalerne) en samlet<br />

lokaleplan. 59 Hovedindhol<strong>de</strong>t af planen var:<br />

”at <strong>de</strong> ældre Regjeringsbygninger, nemlig Kammer- og Cancellibygningen,<br />

Communicationsbygningen og <strong>de</strong>n saakaldte Rosenkrantzske Bygning u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />

forbehol<strong>de</strong>s Finantsministeriet, In<strong>de</strong>nrigsministeriet og <strong>de</strong>t slesvigske Ministerium;<br />

at <strong>de</strong>n Lercheske Gaard, <strong>de</strong>r – som bekjendt – adskilles fra sine Bygninger ved<br />

Krigsministeriets Gaard, anven<strong>de</strong>s til Justitsministeriet, Cultusministeriet, <strong>de</strong>t<br />

holstenske Ministerium samt nogle særegne Departementer”.<br />

Planen stran<strong>de</strong><strong>de</strong> på energisk modstand fra justitsministeren, A.N. Scheel,<br />

<strong>de</strong>r i brev af 1. februar 1853 til In<strong>de</strong>nrigsministeriet med<strong>de</strong>lte:<br />

”at jeg ikke seer mig i stand til for Justitsministeriets Vedkommen<strong>de</strong> at samtykke<br />

i <strong>de</strong>n foreslaae<strong>de</strong> Flytning. Justitsministeriet er <strong>de</strong>t Ministerium, <strong>de</strong>r nærmest maa<br />

betragtes som traadt i <strong>de</strong>t Danske Cancellies Sted; <strong>de</strong>t har lige si<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ts Oprettelse<br />

havt Brugen af <strong>de</strong> forhen af Cancelliet benytte<strong>de</strong> Værelser, med Undtagelse af <strong>de</strong>m,<br />

<strong>de</strong>r vare anviste <strong>de</strong> tven<strong>de</strong> respective til In<strong>de</strong>nrigsministeriet og Ministeriet for<br />

Kirke- og Un<strong>de</strong>rvisningsvæsenet overgaae<strong>de</strong> Departementer, og <strong>de</strong>t skjønnes ikke<br />

rettere, end at <strong>de</strong>t paa Grund af hiint Forhold har en nok saa god Adkomst til<br />

frem<strong>de</strong>les at behol<strong>de</strong> sit Locale paa <strong>de</strong>n saakaldte Cancel[li]bygning, som noget<br />

an<strong>de</strong>t Ministerium til at sættes i Besid<strong>de</strong>lse <strong>de</strong>raf. Skul<strong>de</strong> Justitsministeriet <strong>de</strong>suagtet<br />

indvillige i at vige Pladsen for et an<strong>de</strong>t Ministerium, maatte <strong>de</strong>t dog i <strong>de</strong>t mindste<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


være en Betingelse, at <strong>de</strong> Localer, <strong>de</strong>r anvistes <strong>de</strong>t til fremtidig Brug, i alle<br />

Henseen<strong>de</strong>r vare tilfredstillen<strong>de</strong>, men <strong>de</strong>tte er ingenlun<strong>de</strong> Tilfæl<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>m,<br />

<strong>de</strong>r efter <strong>de</strong>n fremførte Plan var <strong>de</strong>t tiltænkte”.<br />

Selv om finansminister Sponneck opfordre<strong>de</strong> In<strong>de</strong>nrigsministeriet til at gennemføre<br />

planen trods justitsministerens modstand, resignere<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nrigsminister Bang – i en<br />

påskrift på brevet fra Finansministeren anfører han, at han ikke ser sig beføjet til at<br />

gennemtvinge løsningen mod Justitsministeriets modstand.<br />

Herefter ses <strong>de</strong>r ikke gennemført større ændringer i en årrække. Afståelsen af<br />

Slesvig-Holsten efter 1864 in<strong>de</strong>bar en bety<strong>de</strong>lig reduktion af centraladministrationen.<br />

Alene <strong>Finansministeriet</strong> blev reduceret med 25-33 procent, og også<br />

lokalemæssigt skabte <strong>de</strong>t luft. I hvert fald blev <strong>de</strong>t muligt for Marineministeriet<br />

at flytte fra Holmen over i Lerches Gård, hvor <strong>de</strong>t i 1880 optager i alt 23 værelser<br />

i si<strong>de</strong>bygningen og 12 værelser i hovedbygningen på 1. sal.<br />

Slotsholmsga<strong>de</strong> med Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning omkring 1880 efter<br />

opfyldningen af Børsgraven<br />

og nedrivningen af <strong>de</strong>n gamle<br />

nationalbank. Hestesporvognene<br />

begyndte at køre i Slotsholmsga<strong>de</strong><br />

i 1872 (Det kongelige<br />

Bibliotek, tegning af C.V. Nielsen<br />

i Illustreret Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, årg. 25,<br />

1883, p. 81).<br />

49


50<br />

En større ændring skete i 1880, hvor Finanshovedkassen flytte<strong>de</strong>s fra Kancelliløngangen<br />

over i stueetagen i Den rø<strong>de</strong> Bygning. Det var første gang at stueetagen<br />

blev taget i brug til kontorformål, ellers hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> hvælve<strong>de</strong> rum u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> tjent<br />

arkivformål. Ændringen blev mulig, fordi hertugdømmernes arkiver efter krigen<br />

i 1864 blev udleveret til Preussen i årene 1872 – 1876, og U<strong>de</strong>nrigsministeriets<br />

arkiv i 1878 også blev flyttet.<br />

Lokalekommisssionen af 1883<br />

Ved kongelig resolution af 10. juli 1879 nedsattes en kommission ”til Overvejelse<br />

af Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen og Omordningen af forskellige offentlige<br />

Bygninger”. Kommissionen afgav betænkning <strong>de</strong>n 24. september 1883. Det er<br />

første gang at <strong>de</strong>r gennemføres en sådan samlet analyse af lokaleforhol<strong>de</strong>ne<br />

i centraladministrationen og udarbej<strong>de</strong>s en plan for <strong>de</strong>n fremtidige ordning.<br />

Om lokaleforhol<strong>de</strong>ne for centraladministrationen hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t:<br />

”Mangelen paa Plads er for <strong>de</strong>n føleligt tilste<strong>de</strong> paa næsten alle Punkter. I <strong>de</strong><br />

nuværen<strong>de</strong> Ministerie-bygninger er saa at sige hver Krog, selv <strong>de</strong> uheldigst beliggen<strong>de</strong><br />

Værelser og Rum tagne i Brug. Mange Kontorer ere i en utilbørlig Grad<br />

smaa og overfyldte, saa <strong>de</strong>r vanskeligt nok fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n fornødne Plads til selve<br />

Embeds- og Bestillingsmæn<strong>de</strong>ne, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> Fremme<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r efter <strong>de</strong>n bestaaen<strong>de</strong><br />

Forretningsgang her have lovligt Æren<strong>de</strong>, neppe nok kunne modtages paa en<br />

sømmelig Maa<strong>de</strong>. Der er saale<strong>de</strong>s end ikke overalt forbeholdt Kontorcheferne eller<br />

til selvstændigt Referat beordre<strong>de</strong> Fuldmægtige særlige Værelser, og paa saadanne<br />

Ste<strong>de</strong>r maa <strong>de</strong>rfor enhver Samtale med Fremme<strong>de</strong> fal<strong>de</strong> i høj Grad generen<strong>de</strong> og<br />

forstyrren<strong>de</strong>, ikke mindre for <strong>de</strong>n Fremme<strong>de</strong> end for alle <strong>de</strong> Tilste<strong>de</strong>væren<strong>de</strong>. Men<br />

selv hvor Kontorchefen har et særligt lille Arbejdsværelse, i hvilket han til Nød kan<br />

modtage Fremme<strong>de</strong>, vil <strong>de</strong>t altid være forbun<strong>de</strong>t med Ulempe, naar flere samtidig<br />

søge Samtale med ham, da <strong>de</strong>r neppe nogen Steds fin<strong>de</strong>s Venteværelser for <strong>de</strong><br />

enkelte Kontorer og <strong>de</strong> Venten<strong>de</strong> altsaa ville være henviste til, ofte i længere Tid at<br />

ophol<strong>de</strong> sig paa Gangene eller i selve Hovedkontoret, til ikke ringe Ulejlighed for<br />

<strong>de</strong>t her sysselsatte Personale, hvis Forretninger, f. Ex. <strong>de</strong>n jævnlige Konferering af<br />

udgaaen<strong>de</strong> Skrivelser, end ikke sømmeligt bør overværes af Uvedkommen<strong>de</strong>.<br />

Denne store Mangel, hvis Tryk føles daglig og som kun ved Vanens Magt er bleven<br />

nogenlun<strong>de</strong> taalelig, vil ikke kunne afhjælpes u<strong>de</strong>n væsentlige Udvi<strong>de</strong>lser. Selv<br />

Departementschefernes Arbejdsværelser og endnu mere <strong>de</strong>res Forværelser, (for så<br />

vidt saadanne ikke helt savnes), ere for største Delen utilbørlig smaa, ligesom disse<br />

sidste ved Si<strong>de</strong>n af til<strong>de</strong>ls bruges som Pakrum og <strong>de</strong>rved afgive et li<strong>de</strong>t tiltalen<strong>de</strong><br />

Opholdssted, ofte for flere Fremme<strong>de</strong> ad Gangen…<br />

Men hertil kommer, at adskillige af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> Lokaler maa siges at li<strong>de</strong> af så<br />

bety<strong>de</strong>lige Brøst, at <strong>de</strong> ikke u<strong>de</strong>n Vanskelighed ville kunne bringes i Overensstemmelse<br />

med endog blot meget beskedne Fordringer. For ikke at tale om <strong>de</strong> i en ældre<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Staldbygning indrette<strong>de</strong> Matrikelkontorer, <strong>de</strong>r snarest muligt bur<strong>de</strong> helt forsvin<strong>de</strong>,<br />

fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r i selve <strong>de</strong> store Hovedbygninger mange utilbørlig smaa og lave Rum,<br />

snævre og mørke Gange, at en fuldstændig Omordning af Pladsen, til <strong>de</strong>ls<br />

Ombygning af enkelte Etager u<strong>de</strong>n al Tvivl vil vise sig nødvendig”. 60<br />

Betænkningen er et omfatten<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r bl.a. in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r A.D. Jørgensens<br />

”Udsigt over Centraladministrationens, Domstolenes og <strong>de</strong> offentlige Samlingers<br />

Bygningshistorie, fra 1660 til Nuti<strong>de</strong>n”. Derudover er <strong>de</strong>r en beregning fra<br />

september 1879, foretaget af slotsforvalter Zeltner, over størrelsen af <strong>de</strong> enkelte<br />

lokaler, <strong>de</strong>r benyttes af ministerier m.v., samt indberetninger fra <strong>de</strong> enkelte<br />

ministerier vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>res fremtidige lokalebehov.<br />

Det fremgår af Zeltners opgørelse at <strong>de</strong> syv ministerier på <strong>de</strong>tte tidspunkt rå<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

over i alt ca. 24.000 kvm brutto-etageareal, for<strong>de</strong>lt på <strong>de</strong> ministerielle bygninger<br />

i Slotsholmsga<strong>de</strong> (Den rø<strong>de</strong> Bygning, Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen, Den stormske Gård<br />

og Lerches Gård, <strong>de</strong>le af Proviantgår<strong>de</strong>n og Kancelliløngangen samt <strong>de</strong>le<br />

af Amalienborg, hvortil U<strong>de</strong>nrigsministeriet var flyttet). Af <strong>de</strong>tte etageareal hav<strong>de</strong><br />

<strong>Finansministeriet</strong> ca. 7.000 kvm eller knap 30 procent. In<strong>de</strong>nrigsministeriet var<br />

næststørst med ca. 26 procent, og Krigsministeriet tredjestørst med godt<br />

20 procent. En væsentlig <strong>de</strong>l af lokalerne var dog arkivlokaler, <strong>de</strong>ls i kæl<strong>de</strong>r-<br />

og stueetage i Kancellibygningen, <strong>de</strong>ls i Proviantgår<strong>de</strong>n, som i <strong>de</strong> foregåen<strong>de</strong><br />

år i stigen<strong>de</strong> grad var blevet inddraget til arkivbrug.<br />

For<strong>de</strong>lingen af<br />

<strong>Finansministeriet</strong>s lokaler (1879) (m2 )<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning 2.815<br />

Proviantgår<strong>de</strong>n 1.037<br />

Lerches Gård 1.609<br />

Kommunikationsbygningen 144<br />

Løngangen til Christiansborg 1.465<br />

I alt 7.071<br />

Selve Kancellibygningen var på <strong>de</strong>tte tidspunkt fortsat <strong>de</strong>lt mellem In<strong>de</strong>nrigs-,<br />

Justits- og <strong>Finansministeriet</strong>. Stueetagen var arkiv, bortset fra <strong>de</strong> nyindrette<strong>de</strong><br />

lokaler til Finanshovedkassen. Første salen var <strong>de</strong>lt, såle<strong>de</strong>s at In<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />

hav<strong>de</strong> sydfløjen og <strong>Finansministeriet</strong> nordfløjen; Den midterste <strong>de</strong>l af østfløjen<br />

optoges af Justitsministeriet med finansministerielle kontorer på begge si<strong>de</strong>r.<br />

An<strong>de</strong>n etage var <strong>de</strong>lt mellem In<strong>de</strong>nrigs- og <strong>Finansministeriet</strong>, såle<strong>de</strong>s at In<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />

hav<strong>de</strong> sydfløjen og <strong>Finansministeriet</strong> resten.<br />

Det kan ikke umid<strong>de</strong>lbart ud af betænkningen læses, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> enkelte enhe<strong>de</strong>r<br />

i <strong>Finansministeriet</strong> var for<strong>de</strong>lt lokalemæssigt, men Finansernes Centralstyrelse har<br />

været placeret i Kancelliløngangen og første etage i Den rø<strong>de</strong> Bygnings nordfløj.<br />

51


Loftskonstruktionen<br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

52<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Slotsholmsga<strong>de</strong> efter slotsbran<strong>de</strong>n<br />

i 1884. Ruinen af<br />

Christiansborg ses i baggrun<strong>de</strong>n.<br />

Efter opfyldningen af Børsgraven<br />

i 1866 anlag<strong>de</strong>s Slotsholmsga<strong>de</strong>,<br />

og i forlængelse af <strong>de</strong>nne ga<strong>de</strong><br />

bygge<strong>de</strong>s en ny Knippelsbro til<br />

afløsning af <strong>de</strong>n gamle, hvis<br />

oprin<strong>de</strong>lse gik tilbage til 1618<br />

– 1620, og som lå på samme<br />

sted som <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />

Knippelsbro, <strong>de</strong>r stod færdig<br />

i 1937.<br />

Slotsholmsga<strong>de</strong> blev herved<br />

i mange år en hovedfærdselsåre<br />

for trafikken til og fra Christianshavn.<br />

Bygningen med <strong>de</strong>n<br />

kamtakke<strong>de</strong> gavl til venstre blev<br />

opført i 1869 af <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong><br />

sukkerfabrik ”Phønix”. Det blev<br />

nedrevet i 1956, da Christians<br />

Brygge blev ført igennem langs<br />

havnen (Det kongelige Bibliotek).<br />

54<br />

I betænkningen hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t: ”Allere<strong>de</strong> i kong Fre<strong>de</strong>rik d. V’s Tid fik <strong>de</strong>n da<br />

oprette<strong>de</strong> Overskattedirektion anvist Værelser i Løngangen mellem Arkivet og<br />

Slottet. Senere fortsatte <strong>de</strong> finansielle Kollegiers invasion, indtil hele Løngangsfløjen<br />

var optagen, ligesom en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> nærmest liggen<strong>de</strong> Værelser paa selve Slottet alt<br />

fra først af hav<strong>de</strong> været forbeholdt Zahlkammeret og Kongens Partikulærkammer”,<br />

men ”Rigsdagen har i <strong>de</strong> forløbne Aar efterhaan<strong>de</strong>n udvi<strong>de</strong>t sine Lokaler saa meget,<br />

at <strong>de</strong>n nu helt har fortrængt <strong>Finansministeriet</strong> fra Slottets Hovedbygning saavel<br />

som fra <strong>de</strong>n nærmest liggen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af Løngangens stueetage” (dvs. <strong>de</strong> lokaler,<br />

som Finanshovedkassen har fraflyttet i 1880). 61<br />

Kommissionen foreslog bl.a. en udbygning af Lerches Gård, og fandt herefter at<br />

”<strong>de</strong>t naturligste ville være at give <strong>Finansministeriet</strong> pladsen nærmest Rigsdagen…<br />

Slotsløngangens Stue, hele <strong>de</strong>n gamle Kancellibygning, hvor nu ogsaa Finanshovedkassen<br />

er indrettet, samt Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen og en Del af <strong>de</strong>n gamle<br />

Posthusfløj. Disse Bygninger vil<strong>de</strong> tilsammen kun<strong>de</strong> afgive <strong>de</strong>t af Finansministeren<br />

kræve<strong>de</strong> Areal (17.550 kv.alen). 62 Den gamle Sal for <strong>de</strong> Deputere<strong>de</strong> ved Finanserne<br />

i Rentekammerfløjen vil<strong>de</strong> ved <strong>de</strong>tte Arrangement igjen kunne faa sin oprin<strong>de</strong>lige<br />

Anven<strong>de</strong>lse ved at til<strong>de</strong>les Finansministeren”. 63<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Kommissionens forslag til lokalemæssige ændringer led en krank skæbne. Betænkningen<br />

kom midt i Provisiorieti<strong>de</strong>n, hvor Folketingets flertal ikke var indstillet på<br />

at medvirke til forbedringer på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong>. Og i 1884 brændte Christiansborg<br />

Slot, hvilket skabte en hel ny situation også omkring <strong>de</strong> fremtidige lokaleplaner<br />

for centraladministrationen.<br />

Lokalekommissionen af 1907<br />

Der skete da heller ikke større ændringer i <strong>de</strong> lokalemæssige forhold før omkring<br />

1900, selv om <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n mellemliggen<strong>de</strong> perio<strong>de</strong> oprette<strong>de</strong>s to nye ministerier:<br />

Landbrugsministeriet og Ministeriet for Offentlige Arbej<strong>de</strong>r. Enkelte mindre<br />

institutioner flytte<strong>de</strong>s ud til leje<strong>de</strong> lokaler. Efter vedtagelsen af lov af 16. <strong>de</strong>cember<br />

1895 om ordningen af Statens statistiske Bureau leje<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r lokaler til bureauet<br />

i Den schackske Gård på hjørnet af Slotsholmsga<strong>de</strong> og daværen<strong>de</strong> Christiansga<strong>de</strong>,<br />

– <strong>de</strong>n sidste bygning i rækken af bygninger ned ad Slotsholmsga<strong>de</strong> – og bureauet<br />

flytte<strong>de</strong> hertil <strong>de</strong>n 1. januar 1899, oprin<strong>de</strong>lig i 25 lokaler, men senere løben<strong>de</strong><br />

udvi<strong>de</strong>t. I 1913 skifte<strong>de</strong> bureauet navn til Det statistiske Departement. 64<br />

Lokaleplan 1907, <strong>de</strong>r viser<br />

ministeriebygningernes<br />

daværen<strong>de</strong> samle<strong>de</strong> udstrækning.<br />

Målestokken på bille<strong>de</strong>t er<br />

anbragt, hvor Slotsholmsga<strong>de</strong> er.<br />

Planen viser 1. etage. Proviantgår<strong>de</strong>n<br />

er i stigen<strong>de</strong> grad blevet<br />

udnyttet til arkivformål.<br />

Tegningen indgår som bilag<br />

til betænkningen i 1907 fra<br />

Lokalekommissionen.<br />

55


Christopher Hage (1848 – 1930)<br />

var finansminister i <strong>de</strong>n første<br />

Venstre-regering efter<br />

systemskiftet i 1901 og sad<br />

på <strong>de</strong>nne post til 1905.<br />

Her er han fotograferet i 1901<br />

i ministerkontoret, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ngang<br />

lå i Løngangsbygningen mellem<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning og Christiansborg<br />

med indgang fra<br />

Zahlkammerporten<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

56<br />

Den 26. november 1906 nedsattes en ny kommission ”angaaen<strong>de</strong> Tilvejebringelsen<br />

af forøge<strong>de</strong> Lokaler til Brug for Ministerierne”. Den afgav betænkning i 1907, og<br />

<strong>de</strong>ns forslag førte frem til et lovforslag om ”Opførelse og Omdannelse af Bygninger<br />

til Rigsarkivet samt om Tilvejebringelse af fornødne Lokaler paa Slotsholmen til<br />

Brug for Ministerierne”, <strong>de</strong>r blev vedtaget <strong>de</strong>n 27. maj 1908.<br />

Kommissionen konstatere<strong>de</strong> indledningsvist, at situationen var blevet væsentligt<br />

forværret i <strong>de</strong> forløbne 25 år. Dels var arbej<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>rmed personalet vokset, <strong>de</strong>ls<br />

var antallet af personer, <strong>de</strong>r selv mødte op i ministerierne, steget bety<strong>de</strong>ligt på grund<br />

af <strong>de</strong> forbedre<strong>de</strong> kommunikationsmidler” (nok især jernbanerne), og ”<strong>de</strong>n stigen<strong>de</strong><br />

Benyttelse af Skrivemaskiner har gjort <strong>de</strong>n hyppige Mangel af særlige Skriveværelser<br />

mere følelig end tidligere”. 65<br />

I betænkningen er givet et forslag til omplacering og udvi<strong>de</strong>lse af forskellige<br />

kontorer i ministeriebygningerne ”som Følge af, at Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen mellem<br />

disse og Christiansborg Slot skal ryd<strong>de</strong>liggøres, Staldmester- og Staldbetjentbygningen<br />

overgaa til Statens Brug 66 samt Kancellibygningens Stueetage indtages<br />

til Kontorlokaler”.<br />

På <strong>de</strong>tte tidspunkt var <strong>Finansministeriet</strong>s lokaler spredt ud over alle <strong>de</strong> bygninger<br />

i Slotsholmsga<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r blev brugt af centraladministrationen.<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Det samle<strong>de</strong> antal kontorlokaler (”værelser”) udgjor<strong>de</strong> 361, hvoraf <strong>Finansministeriet</strong><br />

beslaglag<strong>de</strong> <strong>de</strong> 152 med en gennemsnitsstørrelse på ca. 28 kvm. Finansernes<br />

Centralstyrelse (inkl. Finanshovedkassen) rå<strong>de</strong><strong>de</strong> over 44 værelser, samlet i Løngangen<br />

og nordfløjen af Kancellibygningen. Bestyrelsen for <strong>de</strong> militære un<strong>de</strong>rklassers<br />

pensionering og Pensionskontoret hav<strong>de</strong> i alt 12 værelser i stueetagen<br />

af Lerches Gård. Skatte- og Toldvæsenet hav<strong>de</strong> 22 værelser, revisionsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />

34 værelser, og Det statistiske Departement og forskellige andre enhe<strong>de</strong>r andre<br />

tilsammen 40 værelser.<br />

Ministeren og chefen for 2. <strong>de</strong>partement (P.O.A. An<strong>de</strong>rsen på <strong>de</strong>tte tidspunkt)<br />

hav<strong>de</strong> kontorer i Løngangsbygningen. Det er ikke angivet, hvor chefen for<br />

1. <strong>de</strong>partement (A.C. Schlichtkrull) var placeret, men han syntes i hvert fald i<br />

en perio<strong>de</strong> at have haft kontor u<strong>de</strong>n for Den rø<strong>de</strong> Bygning og ikke i ”Struenseeværelset”,<br />

<strong>de</strong>r ellers betragte<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>partementschefskontor også på <strong>de</strong>nne tid. 67<br />

Kommissionens forslag bygge<strong>de</strong> på, at <strong>de</strong>r blev skaffet nye lokaler til Rigsarkivet,<br />

så <strong>de</strong>r blev frigjort plads i Den rø<strong>de</strong> Bygnings stueetage, samtidig med at Staldmestergår<strong>de</strong>n<br />

blev inddraget til centraladministrationens anven<strong>de</strong>lse.<br />

Kommissionen udtalte <strong>de</strong>rfor: 68<br />

Struensee-værelset omkring<br />

1900, indrettet som<br />

<strong>de</strong>partementschefværelse.<br />

Der er stadig petroleumslampe<br />

på skrivebor<strong>de</strong>t og kakkelovn<br />

i hjørnet (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

57


58<br />

”For at imø<strong>de</strong>komme <strong>de</strong> for Kommissionen fremsatte ønsker om større Plads<br />

og mere samlet Beliggenhed samt for at faa <strong>de</strong>n ful<strong>de</strong> Nytte af Inddragelsen<br />

af <strong>de</strong> af Rigsarkivet nu benytte<strong>de</strong> Rum i Kancellibygningens Stueetage og af<br />

Staldmestergaar<strong>de</strong>n, hvilken sidste Bygning som anført er vel egnet til Kontorbrug,<br />

har man maattet foreslaa ret bety<strong>de</strong>lige Omflytninger af forskellige ministerielle<br />

Kontorer. Disse Omflytninger samt <strong>de</strong> fornævnte Ombygninger ere i hovedsagen<br />

følgen<strong>de</strong>:…IV. <strong>Finansministeriet</strong>…De i Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen væren<strong>de</strong> Kontorer<br />

omplaceres saale<strong>de</strong>s, at Ministerens og Statsgældsdirektørens Lokaler henflyttes<br />

til Kancellibygningens 1ste Sal, Statsgældskontoret og Kontoret for u<strong>de</strong>nlandske<br />

Betalinger til samme Bygnings Stueetage Syd for Finanshovedkassens Port,<br />

Kontoret for Statsaktiverne til Lerches Gaards Stueetage…”.<br />

Hertil kom en lang række y<strong>de</strong>rligere omflytninger af <strong>de</strong> enkelte enhe<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>n<br />

for <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

Kommissionens forslag resultere<strong>de</strong> i loven af 26. maj 1908 om opførelse og<br />

omdannelse af bygninger til Rigsarkivet samt om tilvejebringelse af fornødne lokaler<br />

på Slotsholmen til brug for ministerierne. Den mest kontroversielle <strong>de</strong>l var<br />

ombygningen af <strong>de</strong>n gamle biblioteksbygning fra Fre<strong>de</strong>rik III’s tid til nyt rigsarkiv,<br />

hvorved bygningens ydre helt ændre<strong>de</strong> karakter, samtidig med at <strong>de</strong>n store<br />

bibliotekssal blev nedrevet. 69<br />

For ministerierne som helhed var <strong>de</strong>r tale om meget omfatten<strong>de</strong> omflytninger, som<br />

<strong>de</strong>t tog adskillige år at gennemføre. Endnu i perio<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r 1. Ver<strong>de</strong>nskrig hav<strong>de</strong><br />

<strong>Finansministeriet</strong>, herun<strong>de</strong>r ministeren, såle<strong>de</strong>s lokalerne i Løngangsbygningen.<br />

Men med gennemførelsen af planen fik finansministeren så <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> kontorer,<br />

og chefen for 2. <strong>de</strong>partement, statsgældsdirektøren, overtog hjørneværelset ind mod<br />

går<strong>de</strong>n i nordfløjen. Samtidig optog Finansernes Centralstyrelse nu hele stueetagen.<br />

I ministeriebygningernes kæl<strong>de</strong>retage var <strong>de</strong>r indrettet lejlighe<strong>de</strong>r til nogle af<br />

ministeriernes bu<strong>de</strong>. Hvornår <strong>de</strong> blev nedlagt er ikke klarlagt, men af opgørelsen<br />

fra 1907-betænkningen fremgår, at <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte tidspunkt fandtes syv lejlighe<strong>de</strong>r<br />

af <strong>de</strong>nne art. De har åbenbart ikke altid været lige egne<strong>de</strong>, som <strong>de</strong>t fremgår af<br />

ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> brev fra kultusminister I.C. Christensen til finansminister<br />

C. Hage i 1903: 70<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


Kære Finansminister!<br />

Her er et Bud, som bor lige un<strong>de</strong>r Ministeriet [i Lerches Gård]. Grundvan<strong>de</strong>t<br />

trænger ind i hans Lejlighed. Ganske vist er her en Sump [sivebrønd] i Gaar<strong>de</strong>n,<br />

men <strong>de</strong>n kan ikke tage tilstrækkeligt, med mindre <strong>de</strong>r postes uafla<strong>de</strong>ligt (i hver<br />

2d eller 3die Time), og <strong>de</strong>t bliver for besværligt navnlig om Natten. Hvis <strong>de</strong>r<br />

grave<strong>de</strong>s en Sump mere, vil<strong>de</strong> Ulemperne afhjælpes, og Bekostningen herved vil<strong>de</strong><br />

vist ikke andrage over 100 Kr. Vi have skrevet officielt til Ministeriet for Offentlige<br />

Arbej<strong>de</strong>r, men fik Afslag. Kan De ikke bringe <strong>de</strong>n Sag i Or<strong>de</strong>n. Det er en usund<br />

Lejlighed for Bu<strong>de</strong>t og navnlig for hans vakre Børn, <strong>de</strong>r gaa og se saa blege ud.<br />

Deres heng.<br />

I.C. Christensen<br />

Sagen blev løst.<br />

Ændringer efter 1907<br />

Lokaleforhol<strong>de</strong>ne for Finansernes Centralstyrelse synes bevaret stort set uændret<br />

helt frem til udflytningen af statsaktiverne i forbin<strong>de</strong>lse med sammenlægningen af<br />

statsaktivforvaltningen og Hypotekbanken i 1967 til ejendommen Skt. Annæ Palæ,<br />

en kontorejendom mellem St. Kongensga<strong>de</strong> og Borgerga<strong>de</strong>, opført i 1940’erne, som<br />

staten købte i 1967, og som også kom til at give husly til andre institutioner un<strong>de</strong>r<br />

<strong>Finansministeriet</strong>, bl.a. Revisions<strong>de</strong>partementerne, senere Rigsrevisionen, og Statens<br />

Regnskabsdirektorat, i dag Økonomistyrelsen.<br />

Finanshovedkassen blev nedlagt i 1965. I samme perio<strong>de</strong> opførtes <strong>de</strong>n nye kontorejendom,<br />

Tjæreborg, efter nedrivning af Den schackske Gård, og gradvis rykke<strong>de</strong><br />

også bå<strong>de</strong> Justits- og senere In<strong>de</strong>nrigsministeriet ud af Kancellibygningen. På <strong>de</strong>nne<br />

må<strong>de</strong> skabtes <strong>de</strong>r plads til <strong>de</strong>n udvi<strong>de</strong>lse af <strong>Finansministeriet</strong>s virksomhed, som<br />

gennemførtes fra midten af 1960’erne.<br />

I 1958 blev lønningsområ<strong>de</strong>t udskilt i et selvstændigt <strong>de</strong>partement, og <strong>de</strong>t flytte<strong>de</strong><br />

senere væk fra Slotsholmen. I begyn<strong>de</strong>lsen af 1970’erne fik <strong>de</strong>partementet lokaler<br />

i <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong> Privatbanks bygning ved Knippelsbro på Christianshavnssi<strong>de</strong>n,<br />

i daglig tale kal<strong>de</strong>t ”Ørkenfortet”. Senere flytte<strong>de</strong> <strong>de</strong>partementet til en ejendom<br />

på H.C. An<strong>de</strong>rsens Boulevard.<br />

Samtidig blev <strong>de</strong>r i 1970 oprettet et selvstændigt Administrations<strong>de</strong>partement,<br />

<strong>de</strong>r fik lokaler i <strong>de</strong>t tidligere Overformyn<strong>de</strong>ris bygning i Holmens Kanal 20, kal<strong>de</strong>t<br />

”Servanten”, hvor i forvejen Arbejdsministeriet hav<strong>de</strong> til huse. Placeringen skyldtes<br />

formo<strong>de</strong>ntlig, at <strong>de</strong>partementet ved sin oprettelse hørte un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong><br />

arbejdsminister Lauge Dahlgaard, indtil <strong>de</strong>t ved regeringsdannelsen i 1971 blev<br />

en <strong>de</strong>l af Økonomi- og Budgetministeriet og <strong>de</strong>refter af <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

59


Hoffotograf Elfelt tog<br />

i 1909 – 1910 en række<br />

interiørbille<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t daværen<strong>de</strong><br />

Kultusministerium (Kirke- og<br />

Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet)<br />

i Lerches Gård. Det er nogle af<br />

<strong>de</strong> meget få bille<strong>de</strong>r af <strong>de</strong>nne<br />

art <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s, men <strong>de</strong> øvrige<br />

kontorer i ministerierne har nok<br />

set tilsvaren<strong>de</strong> ud. Bille<strong>de</strong>t her<br />

viser et af ministeriets gamle<br />

bu<strong>de</strong> – en medarbej<strong>de</strong>rgruppe,<br />

som <strong>de</strong>r i øvrigt vi<strong>de</strong>s meget<br />

lidt om (Det kongelige Bibliotek).<br />

60<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE


I 1988 sammenlag<strong>de</strong>s Administrations<strong>de</strong>partementet med Lønnings- og Pensions<strong>de</strong>partementet<br />

til Administrations- og Personale<strong>de</strong>partementet, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r dog<br />

i første omgang skete en lokalemæssig samling. I en perio<strong>de</strong> lave<strong>de</strong> man en<br />

konstruktion, hvor <strong>de</strong>t sammenlagte <strong>de</strong>partements øverste chefer hav<strong>de</strong> kontorer<br />

i Kancellibygningen på an<strong>de</strong>n etage. Denne konstruktion viste sig dog hurtigt<br />

uhensigtsmæssig, og hele <strong>de</strong>partementet samle<strong>de</strong>s herefter i en kontorbygning<br />

i Bredga<strong>de</strong>, ejet af forsikringsselskabet Baltica, frem til <strong>de</strong>n organisatoriske sammenlægning<br />

med resten af <strong>Finansministeriet</strong> i 1994. Medarbej<strong>de</strong>rne på lønningsområ<strong>de</strong>t<br />

flytte<strong>de</strong> dog på ny væk fra Slotsholmen, da Personalestyrelsen blev dannet i 2000<br />

og fik til huse i leje<strong>de</strong> lokaler i Fre<strong>de</strong>riksholms Kanal.<br />

Efter regeringsdannelsen i 2001 overtog <strong>Finansministeriet</strong> så In<strong>de</strong>nrigsministeriets<br />

tilbageværen<strong>de</strong> lokaler i Den rø<strong>de</strong> Bygning, herun<strong>de</strong>r Rentekammersalen, lige som<br />

ministeriet tidligere hav<strong>de</strong> overtaget Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen og Den stormske Gård.<br />

Efter 120 år er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s gennemført <strong>de</strong>n lokalemæssige løsning som Lokalekommissionen<br />

af 1883 pege<strong>de</strong> på i sin betænkning fra 1887, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>n gamle<br />

sal for <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> ved finanserne igen har fået sin oprin<strong>de</strong>lige anven<strong>de</strong>lse.<br />

61


NOTER<br />

32. Jfr. kap. 4.<br />

33. Den rø<strong>de</strong> Bygning har i dag adressen Christiansborg Slotsplads 1,<br />

men hav<strong>de</strong> tidligere Slotsholmsga<strong>de</strong> 2 (indgangen fra Slotspladsen)<br />

og Slotsholmsga<strong>de</strong> 4 (indgangen over for Børsen).<br />

34. Og sikkert inspireret af at rejseselskabet af samme navn hav<strong>de</strong><br />

gjort betegnelsen landskendt.<br />

35. A.D. Jørgensen, p. 25, Raabyemagle, p. 181.<br />

36. Thurah i Den danske Vitruvius, Bd. 1, si<strong>de</strong> 36, skriver som<br />

forklaring til tegningen over slottets dameetage: I <strong>de</strong>tte Stokverk<br />

er og <strong>de</strong>n kongelige RenteCammer- så og <strong>de</strong>n kongelige Particulier<br />

Cammer-Cassa, hver med sine Contoirer og andre fornødne<br />

Beqvemmelighe<strong>de</strong>r forsynet. Tilsvaren<strong>de</strong> skriver Jonge i Kiøbenhavns<br />

Beskrivelse 1783, p. 499 om Chr.borg Slot: Udi Damernes Etage<br />

ere: To Contoirer for Skatkammeret, <strong>de</strong> kongelige Zahl-Kammer-<br />

Contoirer for <strong>de</strong>n kongelige Zahl-Casserer. Denne kongelige Kasse<br />

forvares kun paa Slottet, men hører un<strong>de</strong>r Finants-Collegium.<br />

Iligemaa<strong>de</strong> er her <strong>de</strong>n kongelige Particulair-Casses Contoirer.<br />

Betegnelsen Zahlkammerporten og Zahlkammerbygningen overlever<br />

Finanshovedkassens flytning. Endnu i Kraks vejviser for 1914<br />

angives finansministerens adresse til Zahlkammerporten, 1. sal.<br />

37. Jfr. Lorenzen, p. 80.<br />

38. Rummet var indrettet som ”Ermitage”, så man kunne spise <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n<br />

tjenerskabets tilste<strong>de</strong>værelse, i<strong>de</strong>t bor<strong>de</strong>t lod sig hejse op gennem<br />

gulvet fra kæl<strong>de</strong>ren, hvor køkkenet fandtes. Den run<strong>de</strong> åbning<br />

til bor<strong>de</strong>t ses endnu i kæl<strong>de</strong>ren, Harald Langberg, Arkitektonisk<br />

baggrund i Dronning Anne Sophie. Festskrift til Lehnsbaron Berner<br />

Schil<strong>de</strong>n Holsten 1951, p. 54.<br />

39. Vilh. Lorenzen, p. 78ff.<br />

40. A.D. Jørgensen, p. 22.<br />

41. Jørgensen og Westrup, Dansk Centraladministration i ti<strong>de</strong>n<br />

indtil 1848, 1982, p. 140.<br />

42. Jonge, p. 533 om Løngangen: ” I Damernes Etage ere tven<strong>de</strong><br />

Contoirer for Overskatte-Direktionen og tven<strong>de</strong> Contoirer for<br />

Boghol<strong>de</strong>ren og Kassereren ved Extraskatten”. Jfr. A.D. Jørgensen,<br />

p. 25f.<br />

43. Vilh. Lorenzen, p. 86.<br />

44. Jfr. Kabinetsordre af 28. <strong>de</strong>cember 1770 (nr. 1023) og<br />

Kabinetsordre af 24. <strong>de</strong>cember 1770 (nr. 361) i Holger Hansen,<br />

Kabinetsstyrelsen i Danmark.<br />

45. U<strong>de</strong>nrigsministeriet anmo<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor Kongen om tilla<strong>de</strong>lse til at<br />

forhandle med Rentekammeret om y<strong>de</strong>rligere kontorplads (F.C.<br />

Bruun, Til Erindring om <strong>de</strong>t kongelige Danske U<strong>de</strong>nrigsministeriums<br />

hundredårige Beståen som selvstændigt Regjerings<strong>de</strong>partement<br />

1770 – 1870, Kbhv. 1870, Bilag VII, b.) Af Kjølsen og Sjøqvist,<br />

Den danske U<strong>de</strong>nrigstjeneste, 1970, Bd. 1, p. 10, fremgår at u<strong>de</strong>nrigsminister<br />

von <strong>de</strong>r Osten fik ”anvist værelser frit på Christiansborg<br />

Slot, som han overtog i begyn<strong>de</strong>lsen af januar, hvor han<br />

kunne modtage <strong>de</strong> herværen<strong>de</strong> fremme<strong>de</strong> missionschefer på<br />

<strong>de</strong>n fastsatte modtagelsesdag”.<br />

46. Kab.O. nr. 696.<br />

47. Jonge, Den kongelige Hoved- og Resi<strong>de</strong>ntzstad Kiøbenhavns<br />

Beskrivelse, 1783, p. 427.<br />

48. A.D. Jørgensen, p. 30, jfr. Raabyemagle, p. 187.<br />

62<br />

LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIERNE<br />

49. Raabyemagle, p. 184, <strong>de</strong>r henviser til Kjølsen og Sjøqvist,<br />

p. 116, p. 397 note 125.<br />

50. A.D. Jørgensen, p. 29.<br />

51. A.D. Jørgensen, p. 30, V. Lorenzen, p. 88.<br />

52. RTK, Danske Af<strong>de</strong>ling, Bygningskontoret 1782 – 1804, Kommunicere<strong>de</strong><br />

kongelig resolutioner med bilag. 244. 12. Maj 1798, nr. 387 ad<br />

Resol. 16. maj 1798, nr. 128. Sagen trak ud også fordi <strong>de</strong>r skulle<br />

fin<strong>de</strong>s nye lokaler til teatrets snedker- og malerværkste<strong>de</strong>r og<br />

opbevarelse af <strong>de</strong>korationer – løsningen her blev at en af <strong>de</strong> gamle<br />

vognremiser indrettes hertil.<br />

53. En synken<strong>de</strong> fond er en konstruktion, <strong>de</strong>r kan bruges i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med afbetaling af et obligationslån, f.eks. såle<strong>de</strong>s at nogle af<br />

obligationerne henlægges til fon<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r så via renteindtægterne<br />

på disse obligationer opkøber y<strong>de</strong>rligere obligationer til senere<br />

amortisation.<br />

54. A.D. Jørgensen, p. 32.<br />

55. Lorenzen, p 91, giver <strong>de</strong>tte årstal – A.D. Jørgensen har ingen præcis<br />

angivelse.<br />

56. A.D. Jørgensen, p. 36.<br />

57. In<strong>de</strong>nrigsministeriets arkiv, I. 3. Dept. B. jour. 1850, no. 13,<br />

Plan til Lokaleforandringer i Anledning af Collegiernes Ophævelse,<br />

dateret 30. november 1848.<br />

58. Det Slesvig-Holsten-Lauenburgske Kancelli opløstes efter<br />

Martsopstan<strong>de</strong>n i Hertugdømmerne i 1848.<br />

59. I, 3’ Dep. B.J. 1852 No. 5, bb – Etatsråd Larsens plan<br />

af 11. november 1852.<br />

60. Betænkning af 24. september 1883 af <strong>de</strong>n ved kongelig Resolution<br />

af 10. Juli 1879 til Overvejelse af Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen<br />

og Omordningen af forskjellige Offentlige Bygninger nedsatte<br />

Kommission.<br />

61. Betænkning 1883 p. 7 og 9.<br />

62. Svaren<strong>de</strong> til 6.914 kvm. eller stort set uændret, jfr. ovenståen<strong>de</strong><br />

opgørelse.<br />

63. Betænkningen, p. 29.<br />

64. Jfr. Det statistiske Departement 1896-1920, udg. af Det statistiske<br />

Departement, 1920, p. 12 og p. 18-19 om lokaleforhol<strong>de</strong>ne.<br />

Adressen var Christiansga<strong>de</strong> 2 og Slotsholmsga<strong>de</strong> 12. Men<br />

<strong>de</strong>r lejes også lokaler i Havnega<strong>de</strong> og til For<strong>de</strong>lingskontoret<br />

(Levnedsmid<strong>de</strong>lrationeringen) indrette<strong>de</strong>s tre træbarakker<br />

i haven til Slotsholmsga<strong>de</strong> 10, dvs. Lerches Gaard.<br />

65. Betænkning 1907, Bilag 11.<br />

66. Bygningen på hjørnet af Fre<strong>de</strong>riksholms Kanal og Tøjhusga<strong>de</strong>,<br />

hvortil Kultusministeriet, senere Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet<br />

og Kirkeministeriet flytte<strong>de</strong> i 1911.<br />

67. Jfr. Kraks vejviser for årene efter 1906, <strong>de</strong>r anfører adresser<br />

for Schlichtkrull bå<strong>de</strong> i Slotsholmsga<strong>de</strong> 6 og i Lerches Gård.<br />

68. Betænkningen, p. 10f.<br />

69. Vilh. Lorenzen, p. 109. De smukke søjlegange fra bibliotekssalen<br />

blev overdraget til henholdsvis Nationalmuseets foredragssal<br />

og museet på Koldinghus.<br />

70. Ministeriet for Offentlige Arbej<strong>de</strong>r No. 646/1903.


EMBEDSVÆRKET:<br />

DE ANSATTE I<br />

DEN RØDE BYGNING<br />

3<br />

63


64<br />

HIERARKIET<br />

Hvem og hvor mange har arbej<strong>de</strong>t i Den rø<strong>de</strong> Bygning gennem årene? Der fin<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>sværre ikke systematiske opgørelser herover, og et bille<strong>de</strong> af embedsværket må<br />

<strong>de</strong>rfor stykkes sammen fra en række forskellige kil<strong>de</strong>r.<br />

Jo længere tilbage i ti<strong>de</strong>n man går, jo sværere bliver <strong>de</strong>t at belyse forhol<strong>de</strong>ne.<br />

En meningsfuld beskrivelse af antallet af ansatte forudsætter at man også ken<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong> ansattes for<strong>de</strong>ling på <strong>de</strong> enkelte medarbej<strong>de</strong>rkategorier. Der sker imidlertid<br />

væsentlige ændringer i stillingsstrukturen over tid, såle<strong>de</strong>s at sammenligninger<br />

bliver vanskelige.<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> beskrives først stillingsstrukturen før og efter 1848, og herefter<br />

forsøges <strong>de</strong>t med udgangspunkt i tilgængelige oplysninger at belyse udviklingen<br />

i antallet af ansatte. I et afslutten<strong>de</strong> afsnit er <strong>de</strong>r re<strong>de</strong>gjort nærmere for kil<strong>de</strong>materialet.<br />

Stillingsstrukturen frem til 1848<br />

Fra gammel tid har <strong>de</strong>r været en afgøren<strong>de</strong> sondring mellem embedsmænd og<br />

øvrige ansatte, normalt kaldt bestillingsmænd, hvor embedsmæn<strong>de</strong>ne var udnævnt<br />

af kongen, mens <strong>de</strong> øvrige var ansat af institutionen selv. 71 Men i øvrigt indrette<strong>de</strong><br />

hvert kollegium sig efter sin egen bestemmelse i ti<strong>de</strong>n før 1848.<br />

På toppen var le<strong>de</strong>lsen dog i <strong>de</strong>t hele ensartet. De enkelte kollegier blev le<strong>de</strong>t af<br />

<strong>de</strong>putere<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r traf alle beslutninger i fællesskab og altså fungere<strong>de</strong> som en slags<br />

”bestyrelse”. Ved si<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>m fandtes ofte kommittere<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s kunne have<br />

sæ<strong>de</strong> i kollegiets le<strong>de</strong>lse, men u<strong>de</strong>n stemmeret. I flere kollegier var <strong>de</strong>r en præses,<br />

i kancellierne kal<strong>de</strong>t præsi<strong>de</strong>nt, i Rentekammeret direktør.<br />

Fra 1813 fik Kancellipræsi<strong>de</strong>nten titlen Justitsminister, og i Finans<strong>de</strong>putationen<br />

førte <strong>de</strong>n 1ste <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> fra Kollegiets oprettelse i 1816 titlen Finansminister. 72<br />

I Danske Kancelli var <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>ligt <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r fungere<strong>de</strong> som kontorchefer,<br />

men i 1804 indførtes stillinger som <strong>de</strong>partementssekretær, <strong>de</strong>r var kontorchefer<br />

og efterhån<strong>de</strong>n også blev benævnt sådan. I Rentekammeret var renteskriverne<br />

kontorchefer, og med ti<strong>de</strong>n fortrængte <strong>de</strong>nne titel <strong>de</strong>n gamle betegnelse renteskriver.<br />

Ind<strong>de</strong>lingen af <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rordne<strong>de</strong> personale var præget af bety<strong>de</strong>lig variation<br />

mellem <strong>de</strong> enkelte kollegier. Det normale mønster synes at have været kancellist,<br />

evt. un<strong>de</strong>rkancellist og kopist samt skrivere og bu<strong>de</strong>. I Rentekammeret var <strong>de</strong>r dog<br />

si<strong>de</strong>n 1716 fuldmægtige som renteskrivernes nærmeste medarbej<strong>de</strong>re, og kopist var<br />

så næste trin i rækkefølgen. Efterhån<strong>de</strong>n fortrængtes kopist-titlen dog af kancellisttitlen.<br />

73<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


At kopist-titlen var ganske prestigefyldt fremgår af følgen<strong>de</strong> lille uddrag fra Hans<br />

Ege<strong>de</strong> Schacks roman ”Phantasterne”, hvis handling er henlagt til 1840’erne, hvor<br />

fortælleren netop har fået bestalling som kopist: ”Jeg indseer vel, at mangen en af<br />

Nuti<strong>de</strong>ns unge Jurister slaaer paa Nakken ad <strong>de</strong>nne Værdighed; men i min Tid<br />

og i mit Contor var <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s. Der var en Copists Charge En<strong>de</strong>n paa mangen<br />

Embeds-Carriere; og at <strong>de</strong>n heller ikke nød ringe Anseelse hos Besid<strong>de</strong>ren selv, vil<br />

man blandt An<strong>de</strong>t kunne skjønne <strong>de</strong>raf, at naar nogen af mine daværen<strong>de</strong> Colleger<br />

skrev sit Navn i sine Bøger eller endog kun paa ”Borgervennen”, 74 som holdtes af <strong>de</strong><br />

Fleste, da undlod han næsten aldrig efter Navnet ”N.N.” at tilføie et med bestemte,<br />

og vel un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n noget fordringsful<strong>de</strong>, Træk skrevet ”kongelig Copiist”. 75<br />

Ved si<strong>de</strong>n af disse ”generalister” var <strong>de</strong>r enkelte specialisere<strong>de</strong> stillinger vedrøren<strong>de</strong><br />

boghol<strong>de</strong>ri og regnskab samt arkivvæsenet. En<strong>de</strong>lig var <strong>de</strong>r gruppen af skrivere<br />

og nogle bu<strong>de</strong>.<br />

Oprin<strong>de</strong>ligt var mange i gruppen af bestillingsmænd ansat og lønnet direkte<br />

af chefen i <strong>de</strong>t enkelte kontor og stod i et personligt tjenesteforhold til ham.<br />

I 1716 gennemtvang Fre<strong>de</strong>rik IV, at hver renteskriver skulle have en kongelig<br />

udnævnt fuldmægtig, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r ikke var tvivl om at <strong>de</strong> skulle tjene kongen og<br />

ikke renteskriveren, samtidig med at <strong>de</strong> ville udgøre <strong>de</strong>t fremtidige rekrutteringsgrundlag<br />

til renteskriverstillingerne. Disse fuldmægtige hav<strong>de</strong> hidtil været rent<br />

privat ansatte hos <strong>de</strong>res principaler, lønne<strong>de</strong> af disse med penge, kost og logi.<br />

Skrivere og an<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rordnet personale aflønne<strong>de</strong>s dog fortsat af renteskriveren<br />

selv. 76<br />

Struensee afskaffe<strong>de</strong> disse privatansættelser. Ganske vist protestere<strong>de</strong> Danske<br />

Kancelli: ”At Cancellie Forvalterne selv antage og lønne <strong>de</strong>res Folk er og anset for<br />

meget nyttigt: thi <strong>de</strong>rved have <strong>de</strong> <strong>de</strong>res Folk un<strong>de</strong>r Tugt og Ave, og enhver af <strong>de</strong>m<br />

maae opføre sig saale<strong>de</strong>s, at hand kan være vis paa at behol<strong>de</strong> sit Levebrød, da<br />

<strong>de</strong>rimod en Cancellist, som stoler paa at han staar i Reglementet og ikke u<strong>de</strong>n<br />

forudgaaen<strong>de</strong> Klage og mange omstændighe<strong>de</strong>r kand gives Afskeed, tor<strong>de</strong> vel<br />

mangen Gang yttre sig med Overhørighed og Selvraadighed”.<br />

Men Kongen og Struensee skar igennem. I en kongelig resolution af 7. februar<br />

1771 hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t: ”Die Personen, die in meinen Verrichtungen gebraucht wer<strong>de</strong>n,<br />

müssen auch in meinen Diensten stehn”. 77<br />

Det er uklart, i hvilket omfang <strong>de</strong>n gamle ordning genindføres efter Struensees fald,<br />

men <strong>de</strong>n forsvin<strong>de</strong>r i hvert fald i løbet af 1800-tallet. 78<br />

Struensee forsøgte også at reducere statens pensionsbyr<strong>de</strong> ved at pålægge<br />

ministerierne at ansætte tidligere militærpersoner i <strong>de</strong> mere un<strong>de</strong>rordne<strong>de</strong> stillinger.<br />

I 1771 fastsættes såle<strong>de</strong>s, at ”dass in Zukunft zu <strong>de</strong>nen bey <strong>de</strong>n Departements<br />

nöthigen Unterbedienten als Visiteurs, Copiisten, Boten und <strong>de</strong>rgl., Leute aus <strong>de</strong>n<br />

Militair-Etat genommen wer<strong>de</strong>n sollen”, 79 og Generalitetskollegiet fik ordre til at<br />

65


66<br />

På vej til mø<strong>de</strong>.<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Ministersekretariatet.<br />

67


68<br />

fin<strong>de</strong> egne<strong>de</strong> kandidater, når kollegierne bad om <strong>de</strong>t. I praksis var <strong>de</strong>t ikke så nemt.<br />

Finanskollegiet fik efter nogen diskussion kort efter lov til at ansætte to stu<strong>de</strong>nter<br />

som kopister, da <strong>de</strong> ikke blot skulle være afskrivere, men skulle erhverve sig nogen<br />

forståelse af <strong>de</strong> sager, som <strong>de</strong> var beskæftige<strong>de</strong> med og skulle kunne uddannes til<br />

at rykke op i højere stillinger, <strong>de</strong>rfor var Literati at foretrække. 80<br />

Vejen ind i administrationen var ofte en tilknytning som volontør – i udgangspunktet<br />

en ulønnet <strong>de</strong>ltidsbeskæftigelse. Et typisk eksempel på en sådan start<br />

på karrieren er Jacob Gu<strong>de</strong>. Han starter som volontør i Danske Kancelli i 1774,<br />

protegeret af <strong>de</strong>n 1. <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> Bolle Luxdorph, og bliver Kancellisekretær 81<br />

allere<strong>de</strong> i 1776 med særligt henblik på at ekspe<strong>de</strong>re sagerne efter <strong>de</strong>n nye indfødsretslovgivning.<br />

I marts 1777 får han bestalling på at være ”3<strong>de</strong> Copiist i <strong>de</strong>t danske<br />

Cancellies 2<strong>de</strong>t ekspeditionskontor”, og i september 1779 bliver han copist i <strong>de</strong>n<br />

2<strong>de</strong>n <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>s kontor: ”[Jeg vandt] og <strong>de</strong>tte, at jeg var eeneste Copiist i et<br />

Contoir, hvor Forretningerne vare vigtigere og bestod kun af en Cancellist og<br />

mig”. 82 Gu<strong>de</strong> bliver senere inspektør for Vajsenhuset.<br />

U<strong>de</strong>n problemer var volontøransættelserne ikke. I 1835 skriver kammersekretær<br />

i Rentekammeret, Iver Unsgaard herom: ”Ved Kontorchefens Antagelse af Volontører<br />

overlæsses Kontorerne med unyttige Personer, Drenge, <strong>de</strong>r slipper af Lære, dito<br />

<strong>de</strong>r læser til dansk juridisk Examen, så mange at <strong>de</strong> knap kan faa Plads i Lokalerne<br />

end sige gøre Nytte. Efter et Fjerdingår forlanger Volontørerne at faa Gratiale, efter<br />

nogle Aar at blive Kopister. Det sidste opnaar <strong>de</strong> i Løbet af 10 – 12 Aar af Medli<strong>de</strong>nhed,<br />

og 10 – 12 Aar senere kan <strong>de</strong> blive Fuldmægtige atter af Medli<strong>de</strong>nhed og bliver<br />

da staaen<strong>de</strong> som Inventarium, <strong>de</strong>r spærrer Pladsen for <strong>de</strong> Duelige”. 83 Hammerich<br />

fin<strong>de</strong>r, at følgen af <strong>de</strong> ringe kræfter, hvormed kontorerne ofte var udruste<strong>de</strong>, var<br />

bl.a. at man til gengæld måtte give <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> en ekstraordinær arbejdshjælp<br />

ved ansættelse af kommittere<strong>de</strong>, og herved forklares også hvorfor <strong>de</strong>nne stillingskategori<br />

forekommer så hyppigt i finanskollegierne. 84<br />

En an<strong>de</strong>n vej ind i administrationen var en tilknytning som auskultant, som var<br />

forbeholdt unge med typisk en a<strong>de</strong>lig baggrund eller særlige forbin<strong>de</strong>lser. Auskultanterne<br />

var som volontørerne ulønne<strong>de</strong>, men fik straks adgang til at være tilhørere<br />

ved kollegiernes mø<strong>de</strong>r og blev så relativt hurtigt udnævnt til kommittere<strong>de</strong> eller<br />

<strong>de</strong>putere<strong>de</strong>. Såle<strong>de</strong>s blev <strong>de</strong> to brødre Christian Ditlev Fre<strong>de</strong>rik og Johan Ludvig<br />

Reventlow begge ansat som auskultanter i februar 1773, formo<strong>de</strong>ntlig ved A.P.<br />

Bernstorffs mellemkomst, og allere<strong>de</strong> efter et år blev Christian Fre<strong>de</strong>rik – 26 år<br />

gammel – udnævnt til <strong>de</strong>puteret i Kommercekollegiet (for i 1784 at blive første<br />

<strong>de</strong>puteret i Rentekammeret). 85<br />

Struensee søgte også at begrænse brugen af auskultanter og volontører; for Danske<br />

Kancelli fastsættes såle<strong>de</strong>s ved kongelig resolution af 20. marts 1771 at <strong>de</strong>r højst<br />

må være to auskultanter ved kollegiet og en volontør pr. kontor. 86<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Stillingsstrukturen efter 1848<br />

Efter 1848 blev stillingen som <strong>de</strong>partementschef <strong>de</strong>n øverste administrative stilling<br />

i ministerierne. Stillingerne som kommitteret forsvandt i løbet af 1850’erne un<strong>de</strong>r<br />

tryk af Rigsdagen, <strong>de</strong>r generelt søgte at reducere antallet af ansatte, især af <strong>de</strong><br />

kongeligt udnævnte. Den øvrige stillingsstruktur bevare<strong>de</strong> <strong>de</strong>t samme uensarte<strong>de</strong><br />

præg som un<strong>de</strong>r enevæl<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong> fleste ministerier anvendte man fortsat <strong>de</strong> gamle<br />

flertydige betegnelser som kancellist, kopist osv. Kun In<strong>de</strong>nrigsministeriet afskaffe<strong>de</strong><br />

straks ved grundlæggelsen <strong>de</strong> nedarve<strong>de</strong> benævnelser og benytte<strong>de</strong> ind<strong>de</strong>lingen<br />

fuldmægtig og assistent. Herfra bredte <strong>de</strong>n sidste titulatur sig efterhån<strong>de</strong>n til andre<br />

ministerier, men <strong>de</strong>t synes dog at have varet mere end en menneskeal<strong>de</strong>r, førend<br />

<strong>de</strong>n fælles klassifikation af personalet blev slået fast. 87<br />

Ved lønningslovene 1860 og 1870 fik Rigsdagen fastslået princippet, at <strong>de</strong> kongelige<br />

udnævnte embedsmænds antal skal normeres ved lov, mens <strong>de</strong>t øvrige personale<br />

skal dækkes af <strong>de</strong> såkaldte medhjælpssummer. Skellet gik mellem fuldmægtig og<br />

assistent, hvor fuldmægtigene er kongeligt udnævnte, mens assistenterne, <strong>de</strong>r<br />

normalt har en juridisk eller an<strong>de</strong>n aka<strong>de</strong>misk uddannelse, ansættes af <strong>de</strong>t enkelte<br />

ministerium. Hertil kom skriverne og an<strong>de</strong>t hjælpepersonale.<br />

Stillingsstrukturen fra 1870’erne<br />

Departementschef<br />

Kontorchef<br />

Fuldmægtig<br />

Assistent<br />

Skriver<br />

Bud og fyrbø<strong>de</strong>r<br />

Hertil kommer visse specialfunktioner som boghol<strong>de</strong>r og kasserer, og et antal<br />

fuldmægtige fik tillagt titlen ekspeditionssekretær (og et særligt honorar). Trods<br />

Rigsdagens modstand optræ<strong>de</strong>r også fortsat volontører – i 1868 var for eksempel<br />

syv ud af 13 assistenter i Justitsministeriet ulønne<strong>de</strong>, men alligevel fastansatte. 88<br />

Stillingsstrukturen harmonisere<strong>de</strong>s en<strong>de</strong>ligt ved <strong>de</strong>n store tjenestemandsreform<br />

i 1919. Her ophæve<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t gamle skel mellem embedsmænd og bestillingsmænd,<br />

og <strong>de</strong>r indførtes <strong>de</strong>n fælles betegnelse ”tjenestemænd” for alle varigt ansatte.<br />

Deres antal blev fastsat ved årlige normeringslove. Benævnelsen ”assistent”<br />

erstatte<strong>de</strong>s af ”sekretær” som begyn<strong>de</strong>lsesstilling for unge aka<strong>de</strong>mikere; til gengæld<br />

afløstes benævnelsen ”skriver” af ”kontorist” og ”kontorassistent” (senere udvi<strong>de</strong>t<br />

med ”overassistent” og ”kontorfuldmægtig”).<br />

I løbet af 1930’erne opstod i <strong>Finansministeriet</strong> stillinger som af<strong>de</strong>lingschef, placeret<br />

mellem <strong>de</strong>partementschef og kontorchef. 89 I årene efter krigen genopstod på linje<br />

med af<strong>de</strong>lingschefer <strong>de</strong>n gamle stillingskategori ”kommitteret”, enten som personlig<br />

69


Et an<strong>de</strong>t af Elfelts bille<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />

viser 2. kontor i Kultusministeriet<br />

omkring 1910. De otte personer<br />

på bille<strong>de</strong>t har formo<strong>de</strong>ntlig<br />

alle har haft <strong>de</strong>res arbejdsplads<br />

i kontoret, så forhol<strong>de</strong>ne har<br />

været trange. Ne<strong>de</strong>rst i bille<strong>de</strong>t<br />

til venstre ses <strong>de</strong>n øverste <strong>de</strong>l af<br />

kopipressen, <strong>de</strong>r blev brugt til at<br />

tage kopier af udgåen<strong>de</strong> breve<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

70<br />

avancementsstilling eller som retrætestilling for le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> embedsmænd, <strong>de</strong>r træ<strong>de</strong>r<br />

et skridt eller to tilbage. 90 Tilsvaren<strong>de</strong> opstod på kontorchefniveau en stillingskategori<br />

som ”konsulent” for et specificeret fagområ<strong>de</strong>, men normalt u<strong>de</strong>n<br />

tilknytte<strong>de</strong> medarbej<strong>de</strong>re. Efterhån<strong>de</strong>n fik disse stillinger dog ofte karakter af<br />

egentlige kontorchefstillinger, alene med <strong>de</strong>n forskel, at konsulentstillingen blev<br />

nedlagt, når <strong>de</strong>n blev ledig (men normalt genoprette<strong>de</strong>s).<br />

Stillingsstrukturen for ”generalisterne”<br />

i <strong>Finansministeriet</strong> i 1960’erne<br />

Departementschef<br />

Af<strong>de</strong>lingschef – kommitteret<br />

Kontorchef – konsulent<br />

Ekspeditionssekretær<br />

Fuldmægtig<br />

Sekretær<br />

Kontorfuldmægtig<br />

Overassistent<br />

Assistent<br />

Kontorassistent<br />

Betjentformand<br />

Ministerialbetjent<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Der var på <strong>de</strong>tte tidspunkt for aka<strong>de</strong>miske medarbej<strong>de</strong>re indført et automatisk<br />

avancementsforløb, såle<strong>de</strong>s at sekretærer blev fuldmægtige efter otte års ansættelse<br />

og efter y<strong>de</strong>rligere seks år blev ekspeditionssekretærer. Ved si<strong>de</strong>n af ”generaliststillingerne”<br />

fandtes en række mere specialisere<strong>de</strong> stillinger: Boghol<strong>de</strong>r, un<strong>de</strong>rboghol<strong>de</strong>r,<br />

hovedkasserer og kasserer.<br />

Betegnelsen ”sekretær” afskaffe<strong>de</strong>s i 1989, såle<strong>de</strong>s at alle nyuddanne<strong>de</strong> aka<strong>de</strong>mikere<br />

herefter blev ansat som fuldmægtige. Ligele<strong>de</strong>s afskaffe<strong>de</strong>s ”ekspeditionssekretær”kategorien.<br />

Samtidig opstod nye avancementsstillinger som ”specialkonsulent” og<br />

”chefkonsulent”. Derimod forsvandt <strong>de</strong>n ovenfor nævnte ”konsulent”-titel igen.<br />

Som <strong>de</strong>t er fremgået, er udviklingen i stillingsstrukturen præget af en vis titelinflation<br />

– <strong>de</strong>t er ikke umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong> at en stilling som kopist i 1840<br />

hierarkisk formelt kan si<strong>de</strong>stilles med en stilling som specialkonsulent i 2000<br />

(og opgaveindhol<strong>de</strong>t er naturligvis heller ikke <strong>de</strong>t samme). Den praktiske konsekvens<br />

er naturligvis, at alle sammenligninger over tid, hvor personalet nedbry<strong>de</strong>s<br />

på stillingskategorier, er vanskelige og i nogle tilfæl<strong>de</strong> næppe meningsful<strong>de</strong>.<br />

71


72<br />

ANTALLET AF PERSONER<br />

Perio<strong>de</strong>n frem til 1848<br />

Da Den rø<strong>de</strong> Bygning blev taget i brug i 1721, rumme<strong>de</strong> <strong>de</strong>n hele <strong>de</strong>n civile<br />

centraladministration samt hærens øverste le<strong>de</strong>lse.<br />

Antallet af medarbej<strong>de</strong>re kan – med bety<strong>de</strong>lig usikkerhed – skønnes at have været<br />

omkring 100, hvoraf Rentekammeret har udgjort 60 – 65. 91 Rentekammeret var altså<br />

fra begyn<strong>de</strong>lsen <strong>de</strong>t største kollegium med over halv<strong>de</strong>len af alle medarbej<strong>de</strong>rne i<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning og optog også hele <strong>de</strong>n øverste etage samt sydfløjens 1. etage med<br />

Rentekammersalen og kontorer til <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong>. Med i alt ca. 80<br />

kontorlokaler i Den rø<strong>de</strong> Bygning har <strong>de</strong>r været rimelig god plads i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong>.<br />

Et noget sikrere bille<strong>de</strong> af forhol<strong>de</strong>ne kan tegnes for årene omkring 1770, hvor<br />

Struensee-ti<strong>de</strong>ns reformer in<strong>de</strong>bærer at personaletallene synliggøres i kil<strong>de</strong>rne på en<br />

mere klar må<strong>de</strong>. Selv om Struensee søgte at reducere bemandingen, er <strong>de</strong>t usikkert<br />

i hvilket omfang <strong>de</strong>t nåe<strong>de</strong> at slå igennem.<br />

Kil<strong>de</strong>rne afspejler såle<strong>de</strong>s en længere kontrovers mellem le<strong>de</strong>lsen af Danske Kancelli<br />

og Struensee om kancelliets bemanding. Det en<strong>de</strong>r med, at Struensee <strong>de</strong>kreterer, at<br />

<strong>de</strong>n fremtidige bemanding skal være på i alt 24, nemlig fire <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>, en sekretær,<br />

fire kancellister, fire un<strong>de</strong>rkancellister, otte kopister, en arkivar, en registrator og et<br />

bud. 92 Hertil kommer auskultanter og volontører, <strong>de</strong>r maksimeres til i alt seks – syv.<br />

Tilsvaren<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s en opstilling over medarbej<strong>de</strong>rne i <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> Finanskollegium,<br />

<strong>de</strong>r udover Rentekammeret også omfatter <strong>de</strong>t tidligere Kommercekollegium<br />

og Generaltoldkammeret. Finanskollegiet som overinstans består af fire <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>,<br />

fire sekretærer, fire kopister, en arkivar og to bu<strong>de</strong>, i alt 15 samt <strong>de</strong> to assignationskontorer,<br />

boghol<strong>de</strong>rikontoret og landmålerkontoret. Disse synes at have haft et<br />

personaletal på ca. 10, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> stab i Finanskollegiet har været<br />

omkring 25. Un<strong>de</strong>r kollegiet oprette<strong>de</strong>s tre kamre, danske, norske og tyske, <strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>lte <strong>de</strong> opgaver, <strong>de</strong>r hidtil hav<strong>de</strong> hørt un<strong>de</strong>r Rentekammeret, Generaltoldkammeret<br />

og Kommercekollegiet. De tre kamre le<strong>de</strong>s hver af tre eller fire kommittere<strong>de</strong>,<br />

og <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> personale udgør ca. 30 i hvert kammer. 93 Sammenlagt har <strong>de</strong>t nye<br />

mastodont-finanskollegium såle<strong>de</strong>s ca. 115 medarbej<strong>de</strong>re, hvilket kan sammenhol<strong>de</strong>s<br />

med <strong>de</strong> 24 medarbej<strong>de</strong>re i Danske Kancelli. Det nyoprette<strong>de</strong> U<strong>de</strong>nrigsministerium<br />

hav<strong>de</strong> syv medarbej<strong>de</strong>re, 94 og <strong>de</strong>n tilbageværen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af Tyske Kancelli<br />

har vel haft omkring 15 medarbej<strong>de</strong>re. 95<br />

Hvor mange auskultanter og volontører, <strong>de</strong>r har været, har ikke kunnet klarlægges,<br />

men sammenlagt har <strong>de</strong>r næppe været over 200 personer, <strong>de</strong>r har haft <strong>de</strong>res daglige<br />

arbej<strong>de</strong> i Den rø<strong>de</strong> Bygning. Det har såle<strong>de</strong>s været en relativt lille ver<strong>de</strong>n. Tallet<br />

sættes i relief af, at ved Hoffet er <strong>de</strong>r i 1770 – 1771 ansat noget over 500 personer<br />

med bolig på Christiansborg. 96<br />

Efter Struensee-ti<strong>de</strong>n bringes organisationen af ministerierne som hovedregel tilbage<br />

til <strong>de</strong>n tidligere tilstand. Finanskollegiet op<strong>de</strong>les såle<strong>de</strong>s i fem si<strong>de</strong>ordne<strong>de</strong> enhe<strong>de</strong>r:<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Rentekammeret, Generaltoldkammeret, Økonomi- og Kommercekollegiet,<br />

Bjergværksdirektoriet og resterne af Finanskollegiet med udgiftsforvaltning<br />

som hovedopgave. Det reducere<strong>de</strong> finanskollegium kommer un<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>lse af<br />

<strong>de</strong> første<strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i henholdsvis Rente- og Generaltoldkammeret, men staben<br />

reduceres fra ”en expeditionsekretær og tren<strong>de</strong> <strong>de</strong>partementssekretærer med seks<br />

Copiister” til en sekretær med en fuldmægtig og en copiist, dog såle<strong>de</strong>s at ”<strong>de</strong><br />

tven<strong>de</strong> assignations- samt hoved- eller contra-boghol<strong>de</strong>r Contoirer skal forblive<br />

som <strong>de</strong> nu ere og altid have været indrette<strong>de</strong>”. 97 Nogen samlet reduktion af<br />

personalet i <strong>de</strong> fem finanskollegier synes <strong>de</strong>r dog ikke at være tale om. 98<br />

I forbin<strong>de</strong>lse med statsomvæltningen i 1784 blev finansadministrationen på ny<br />

ændret. Der oprette<strong>de</strong>s bl.a. et nyt finanskollegium, og <strong>de</strong>t hidtidige skifter navn<br />

til Finantz-Casse-Direktion, bedre stemmen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>ts opgaver. Ernst Schimmelmann<br />

blev udnævnt til ”Finantz-Sagernes besyn<strong>de</strong>rlige Bestyrelse og [at] føre Navn<br />

af Finantz- og Commerceminister”. 99 Ændringerne in<strong>de</strong>bar enkelte rationaliseringer<br />

og tilsvaren<strong>de</strong> personalebesparelser, men <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> personaletal i <strong>de</strong> finansielle<br />

kolleger blev kun marginalt berørt.<br />

Ti<strong>de</strong>n fra Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n VI til Christian IX rumme<strong>de</strong> for Danmark en voldsom<br />

indsnævring. Før 1814 styre<strong>de</strong> administrationen i København et geografisk områ<strong>de</strong><br />

fra Nordkap til Elben – efter 1864 kun fra Skagen til Gedser. Det in<strong>de</strong>bar, at<br />

administrationen måtte gennem en løben<strong>de</strong> tilpasning til <strong>de</strong> nye forhold.<br />

Tabet af Norge efter krigen 1807 – 1814 sammen med ”statsbankerotten” i 1813<br />

nødvendiggjor<strong>de</strong> en bety<strong>de</strong>lig omlægning og indskrænkning af centraladministrationen.<br />

For <strong>de</strong> finansielle kollegiers vedkommen<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r tale om en reduktion<br />

af antallet af kontorer med i alt ca. 1/3 og en tilsvaren<strong>de</strong> reduktion af personalet.<br />

I forlængelse heraf gennemførtes en organisationsændring i 1816. Rentekammeret<br />

og Generaltoldkammeret bevare<strong>de</strong>s, men <strong>de</strong>r oprette<strong>de</strong>s tre nye institutioner:<br />

Finans<strong>de</strong>putationen, Direktionen for Statsgæl<strong>de</strong>n og <strong>de</strong>n synken<strong>de</strong> Fond samt<br />

Pensionskassedirektionen, og <strong>de</strong>r nedlag<strong>de</strong>s samtidig i alt 12 større eller mindre<br />

institutioner. 100 I sig selv synes disse omlægninger ikke at have medført y<strong>de</strong>rligere<br />

personaleindskrænkninger, og i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år skete <strong>de</strong>r på ny gradvist en udvi<strong>de</strong>lse.<br />

I hvert fald kan Hammerich på grundlag af civilreglementet og statskalen<strong>de</strong>ren<br />

opgøre antallet af ansatte i Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n VI’s sidste regeringsår såle<strong>de</strong>s: 101<br />

Danske Kancelli<br />

Præsi<strong>de</strong>nt 1<br />

Deputere<strong>de</strong> 5<br />

Kontorchefer og ligestille<strong>de</strong> 11<br />

Fuldmægtige og kancellister 22<br />

Kopister og lønne<strong>de</strong> volontører 12<br />

I alt 51<br />

Heinrich Carl Schimmelmann<br />

(”<strong>de</strong>n ældre Schimmelmann”).<br />

(1724 – 1782). Kom i dansk<br />

tjeneste i 1761 på foranledning<br />

af J.H.E. Bernstorff. Schimmelmann<br />

hav<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n tid allere<strong>de</strong><br />

skabt sig en bety<strong>de</strong>lig formue og<br />

fået ry som en dygtig, men nok<br />

også hensynsløs han<strong>de</strong>ls- og<br />

finansmand.<br />

I Danmark fik Schimmelmann til<br />

opgave at sanere statsfinanserne,<br />

hvad han gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>ls ved at sikre<br />

optagelsen af bety<strong>de</strong>lige lån,<br />

<strong>de</strong>ls ved at få indført Ekstraskatten<br />

i 1762, en meget<br />

upopulær indkomstskat, <strong>de</strong>r<br />

betaltes af alle med samme<br />

beløb. Han overleve<strong>de</strong><br />

Struensee-ti<strong>de</strong>ns udrensninger<br />

og genindtog sin tidligere<br />

magtposition.<br />

A.P. Bernstorff skriver om hans<br />

virke i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong>, at ”han<br />

er sjælen i alt nyt, <strong>de</strong>r sker<br />

i <strong>de</strong>partementerne, han hol<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>m i ån<strong>de</strong> og vækker <strong>de</strong>m<br />

af søvne” (Pastel af L. Lønberg,<br />

ca.1773, Fre<strong>de</strong>riksborgmuseet).<br />

73


74<br />

Det samle<strong>de</strong> antal ansatte er såle<strong>de</strong>s 51 plus et antal ulønne<strong>de</strong> volontører samt<br />

skrivere og bu<strong>de</strong>, eller en fordobling i forhold til antallet i 1771.<br />

Rentekammeret<br />

Direktør 1<br />

Deputere<strong>de</strong> 4<br />

Kommittere<strong>de</strong> 6<br />

Kontorchefer 21<br />

Fuldmægtige 29<br />

Kopister eller lønne<strong>de</strong> volontører 45<br />

I alt<br />

– plus skrivere og bu<strong>de</strong><br />

106<br />

Generaltoldkammeret<br />

Direktør 1<br />

Deputere<strong>de</strong> 3<br />

Kommittere<strong>de</strong> 5<br />

Kontorchefer 14<br />

Fuldmægtige 18<br />

Kopister 26<br />

I alt<br />

– plus skrivere og bu<strong>de</strong><br />

67<br />

Lægges hertil ansatte i <strong>de</strong> øvrige finansielle institutioner og sammenhol<strong>de</strong>s tallene<br />

med opgørelsen for <strong>de</strong>t forene<strong>de</strong> Rentekammer og Generaltoldkammer i 1771,<br />

kan <strong>de</strong>t skønnes, at <strong>de</strong>r frem til 1830 også her er sket ca. en fordobling i antallet<br />

af ansatte, trods indskrænkningerne efter 1814.<br />

Hammerich anfører da også, at personalet var talrigt og i Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n VI’s tid<br />

al<strong>de</strong>les overdrevent stort, og han citerer Jonas Collin for <strong>de</strong>n vur<strong>de</strong>ring, at <strong>de</strong>r i<br />

Rentekammeret er en ”ubegribelig Mæng<strong>de</strong> af Arbej<strong>de</strong>re”. 102 Der gennemføres da<br />

også i 1840 atter væsentlige personalereduktioner i Rentekammeret: Antallet af<br />

kollegiets medlemmer reduceres fra 13 til otte, antallet af kontorer fra 23 til 17, <strong>de</strong><br />

kongeligt udnævnte embedsmænds antal indskrænkes fra 88 til 49 og <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />

antal ansatte fra 98 til 69. 103<br />

Ti<strong>de</strong>n efter 1848<br />

Overgangen til ministerialsystemet i 1848 førte til, at <strong>de</strong> finansielle kollegier blev<br />

samlet i et fælles Finansministerium, dog såle<strong>de</strong>s at Rentekammeret <strong>de</strong>ltes mellem<br />

<strong>de</strong>t nye Finansministerium og <strong>de</strong>t nye In<strong>de</strong>nrigsministerium. Der skete ikke<br />

umid<strong>de</strong>lbart nogen indskrænkning i bemandingen – tværtimod bestræbte man<br />

sig på at skaffe plads til alle i <strong>de</strong>n nye organisation. Derfor fik Finansernes Centralbestyrelse<br />

– kernen i ministeriet – også fem <strong>de</strong>partementer, såle<strong>de</strong>s at hver af <strong>de</strong><br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


tidligere <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> kunne få sit eget <strong>de</strong>partement. Disse fem <strong>de</strong>partementer bestod<br />

sammenlagt kun af ni kontorer, hvortil kom Finanshovedkassen, <strong>de</strong>r stod u<strong>de</strong>n for<br />

<strong>de</strong>n <strong>de</strong>partementale organisation. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> belyses specielt personaleudviklingen<br />

i netop Finansernes Centralbestyrelse, hvis arvtager er vore dages Finansministerium.<br />

Herudover bestod ministeriet af Bestyrelsen for Toldvæsenet, Generalpostdirektoratet,<br />

Koloniernes Centralbestyrelse, revisions-myndighe<strong>de</strong>r (”<strong>de</strong>cisorater”)<br />

og Det statistiske Tabelværk, alle enhe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> mere direktorats- end <strong>de</strong>partementspræg.<br />

Y<strong>de</strong>rligere var til ministeriet knyttet Domæne-direktoratet og Bestyrelsen<br />

for <strong>de</strong> militære un<strong>de</strong>rklassers pensionering og invali<strong>de</strong>forsørgelse. Hvor <strong>de</strong>r<br />

i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> angives tal for <strong>Finansministeriet</strong> som helhed, omfatter <strong>de</strong> alle disse<br />

enhe<strong>de</strong>r, med mindre an<strong>de</strong>t er anført.<br />

Ved overgangen til ministerialsystemet i 1848 kan <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal ansatte<br />

i <strong>de</strong> civile ministerier, dvs. Finans-, In<strong>de</strong>nrigs-, Justits- og Kultusministeriet, men<br />

eksklusive <strong>de</strong> militære ministerier og U<strong>de</strong>nrigsministeriet, anslås til at være af<br />

størrelsesor<strong>de</strong>nen 250 personer, 104 hvoraf <strong>Finansministeriet</strong> har udgjort mindst<br />

halv<strong>de</strong>len. <strong>Finansministeriet</strong> var såle<strong>de</strong>s klart <strong>de</strong>t største af <strong>de</strong> nydanne<strong>de</strong> ministerier,<br />

på samme må<strong>de</strong> som Rentekammeret un<strong>de</strong>r enevæl<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> været <strong>de</strong>t største<br />

af kollegierne.<br />

Udviklingen i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år er svær at klarlægge, først og fremmest på grund af <strong>de</strong><br />

forfatningsmæssige ændringer som følge af helstatspolitikken. Helstatsforfatningen<br />

i 1855 medførte omfatten<strong>de</strong> ændringer i ressortfor<strong>de</strong>lingen mellem ministerierne,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r skete en op<strong>de</strong>ling mellem ministerier for monarkiets fælles anliggen<strong>de</strong>r<br />

(”helstaten”) og ministerier for lands<strong>de</strong>lenes særlige anliggen<strong>de</strong>r, dvs. for henholdsvis<br />

Danmark, Slesvig og Holsten-Lauenburg. <strong>Finansministeriet</strong> blev fællesministerium,<br />

mens In<strong>de</strong>nrigsministeriet blev finansministerium for Kongeriget, dvs.<br />

Danmark eksklusive hertugdømmerne. Først efter krigen i 1864 og afståelsen<br />

af hertugdømmerne genskabtes ordningen fra 1848 i marts 1865. 105<br />

Men <strong>de</strong>t landområ<strong>de</strong>, som nu skulle administreres, var blevet reduceret med en<br />

tredje<strong>de</strong>l, og <strong>de</strong>rfor gennemførtes i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år en omfatten<strong>de</strong> indskrænkning<br />

af centraladministrationen.<br />

Hammerich har opgjort antallet af kongelige udnævnte embedsmænd i <strong>de</strong> civile<br />

ministerier, Finans-, In<strong>de</strong>nrigs-, Justits- og Kultusministeriet, henholdsvis 1850 og<br />

1870 såle<strong>de</strong>s og fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>r er foregået ”en bemærkelsesværdig reduktion”, nemlig<br />

med 1/3: 106<br />

1850 1870<br />

Departementschefer 20 13<br />

Kommittere<strong>de</strong> 5 0<br />

Kontorchefer 50 33<br />

Fuldmægtige 99 63<br />

I alt 174 109<br />

75


Messingløven på toppen af <strong>de</strong>n store jernkiste,<br />

<strong>de</strong>r står på trappereposen på 1. sal ved indgangen<br />

fra Slotspladsen. Jernkisten, <strong>de</strong>r stammer fra<br />

Fre<strong>de</strong>rik VI’s tid, kal<strong>de</strong>s populært for ”Statskassen”.<br />

76<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


78<br />

Netop for årene op til 1870 foreligger et ganske <strong>de</strong>taljeret materiale om antallet<br />

af ansatte, i<strong>de</strong>t en gagekommission, nedsat i 1867, indhente<strong>de</strong> arbejdsplaner og<br />

personaleoversigter for hvert af <strong>de</strong> civile ministerier med henblik på at udarbej<strong>de</strong><br />

en samlet lønningslov, <strong>de</strong>r gennemførtes i 1870. 107<br />

Som led i <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong> foreligger en oversigt fra <strong>Finansministeriet</strong>s sekretariat,<br />

<strong>de</strong>r viser hvilke reduktioner, <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1. april 1864 er gennemført i ”Finansernes<br />

Administrations<strong>de</strong>partementer”, dvs. Finansernes Centralbestyrelse, Generaltolddirektoratet<br />

og Generalpostdirektoratet (men eksklusive Finanshovedkassen,<br />

revisionsmyndighe<strong>de</strong>rne og Det statistiske Bureau). 108 Tallene i <strong>de</strong>nne opgørelse<br />

viser, at <strong>de</strong>r også i <strong>Finansministeriet</strong> er gennemført en reduktion med godt 1/3<br />

fra 1864 – 1865 til 1867 – 1868. Men herudover gennemføres y<strong>de</strong>rligere reduktioner<br />

ved loven af 1870. En <strong>de</strong>l af reduktionen i antallet af embedsmænd er dog<br />

udtryk for at stillinger som fuldmægtig og kancellist konverteres til ikke-pensionsgiven<strong>de</strong><br />

stillinger som assistent. I bemærkningerne til forslaget til lønningslov blev<br />

<strong>de</strong>t da også anført, at ”<strong>de</strong>t maa […]vistnok erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r i <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

Centralbestyrelse i <strong>de</strong>n seneste Tid er foretaget en saadan Sammendragning, at <strong>de</strong>r<br />

ikke let vil kunne fin<strong>de</strong> nogen vi<strong>de</strong>regaaen<strong>de</strong> Indskrænkning Sted”. 109<br />

Antallet af stillinger<br />

i Finansernes Centralstyrelse i 1870<br />

Departementschefer m.v. 2<br />

Kontorchefer 8<br />

Fuldmægtige m.v. 16<br />

Cancellister 17<br />

Assistenter 23<br />

Skrivere 9<br />

Bu<strong>de</strong> 4<br />

I alt 79<br />

Den samle<strong>de</strong> bemanding<br />

i <strong>Finansministeriet</strong> i 1870<br />

Finansernes Centralbestyrelse 79<br />

Told og skat 31<br />

Generaldirektoratet for Postvæsenet 24<br />

Revisions<strong>de</strong>partementerne 120<br />

Statistisk Bureau 15<br />

I alt 269<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Der sker i sidste halv<strong>de</strong>l af 1800-tallet en gradvis samling af revisionsopgaver<br />

i <strong>Finansministeriet</strong>, 110 og <strong>de</strong>rfor er antallet af medarbej<strong>de</strong>re i revisions<strong>de</strong>partementerne<br />

stadigt voksen<strong>de</strong>, og allere<strong>de</strong> i 1870 udgør <strong>de</strong> over 40 procent af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />

antal.<br />

Fra 1870 og frem til omkring 1900 sker <strong>de</strong>r kun mindre ændringer i personaletallene<br />

i centraladministrationen. 111 I 1879 – 1880 forsøger regeringen at gennemføre<br />

en ny lønningslov, 112 men forsøget stran<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r ”visnepolitikken” frem til<br />

1894, og først i 1907 lykkes <strong>de</strong>t at gennemføre en ny samlet lønnings- og normeringslov<br />

til afløsning af 1870-loven.<br />

På grundlag af bemærkningerne til 1907-loven kan antallet af ansatte i Finansernes<br />

Centralbestyrelse i oktober 1906 opgøres såle<strong>de</strong>s:<br />

Ansatte i Finansernes Centralbestyrelse,<br />

oktober 1906<br />

Departementschefer 2<br />

Kontorchefer 7<br />

Fuldmægtige 18<br />

Assistenter 34<br />

Skrivere 8<br />

Bu<strong>de</strong> 4<br />

I alt 73<br />

Når tallet er mindre end i 1870 skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at et kontor, Domænekontoret, med<br />

i alt 12 medarbej<strong>de</strong>re i 1896 blev overført til <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> Landbrugsministerium.<br />

Korrigeret herfor er <strong>de</strong>r tale om en stigning på seks ansatte, for<strong>de</strong>lt med<br />

fire fuldmægtige og to skrivere.<br />

Ansatte i hele <strong>Finansministeriet</strong> i 1906<br />

Antal ansatte<br />

Antal<br />

fastansatte<br />

efter 1870-loven* 1906<br />

Finansernes Centralbestyrelse 75 73<br />

Generaldirektoratet for Toldvæsenet 31 14<br />

Skatte<strong>de</strong>partementet 22<br />

Koloniernes Centralbestyrelse<br />

Bestyrelsen for <strong>de</strong> militære<br />

(8) 8<br />

Un<strong>de</strong>rklassers Pensionering (8) 8<br />

Statens Statistiske Bureau<br />

<strong>Finansministeriet</strong> i alt, ekskl.<br />

15 19<br />

Revisions<strong>de</strong>partementerne 137 144<br />

Revisions<strong>de</strong>partementerne 120 151<br />

<strong>Finansministeriet</strong> i alt 257 295<br />

*ekskl. Generaldirektoratet for Postvæsenet)<br />

Ansatte i Koloniernes Centralbestyrelse<br />

og Bestyrelsen for<br />

<strong>de</strong> militære un<strong>de</strong>rklassers<br />

pensionering indgår ikke i<br />

1870-loven, men skønnes at<br />

have haft samme omfang i 1870.<br />

Finanshovedkassen indgår ikke<br />

hverken i 1870-tallene eller<br />

1907-tallene; <strong>de</strong>n blev anset<br />

for at stå u<strong>de</strong>n for ministeriet.<br />

En<strong>de</strong>lig gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at volontører<br />

og ekstraarbej<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r også<br />

efter 1907-loven fortsat<br />

aflønne<strong>de</strong>s af <strong>de</strong> medhjælpssummer,<br />

<strong>de</strong>r blev bevilget på<br />

finanslovene, ikke er medregent.<br />

Der foreligger kun spredte<br />

oplysninger herom.<br />

79


Cheferne i Kultusministeriet<br />

hav<strong>de</strong> bedre pladsforhold end<br />

<strong>de</strong> menige medarbej<strong>de</strong>re, som<br />

<strong>de</strong>t fremgår af <strong>de</strong>tte bille<strong>de</strong> af<br />

Elfelt fra omkring 1910.<br />

Un<strong>de</strong>r bor<strong>de</strong>t midt i bille<strong>de</strong>t er<br />

anbragt en lille trappestige, <strong>de</strong>r<br />

gør <strong>de</strong>t muligt at nå <strong>de</strong> øverste<br />

hyl<strong>de</strong>r i reolen. Personerne på<br />

bille<strong>de</strong>t er ikke i<strong>de</strong>ntificere<strong>de</strong><br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

80<br />

Det samle<strong>de</strong> antal ansatte i <strong>de</strong> civile ministerier i centraladministrationen i 1906<br />

kan på grundlag af bemærkningerne til 1907-loven opgøres til 510. Heraf udgør<br />

<strong>Finansministeriet</strong> med 295 ansatte altså næsten 60 procent. Tallet på 510 kan<br />

sammenhol<strong>de</strong>s med <strong>de</strong>t ovenfor angivne skøn på 250 for <strong>de</strong> civile ministerier<br />

i 1848. De øvrige ministerier (U<strong>de</strong>nrigs-, Krigs- og Marineministerierne) hav<strong>de</strong><br />

i 1906 ca. 70 medarbej<strong>de</strong>re, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal fastansatte i centraladministrationen<br />

på <strong>de</strong>tte tidspunkt kan anslås til ca. 580 personer.<br />

Allere<strong>de</strong> efter 1894 indledtes dog en ekspansionsperio<strong>de</strong>, og i perio<strong>de</strong>n 1893<br />

– 1913 oprette<strong>de</strong>s tre nye ministerier, seks nye <strong>de</strong>partementer og 15 nye ekspeditions-<br />

og revisionskontorer. 113 En <strong>de</strong>l af medarbej<strong>de</strong>rne her overførtes fra <strong>de</strong> ministerier,<br />

hvorfra <strong>de</strong> nye ministerier blev udskilt, men <strong>de</strong>r skete også en personalemæssig<br />

tilvækst. Samfun<strong>de</strong>ts industrialisering stille<strong>de</strong> nye krav til statsadministrationen,<br />

og ikke mindst kravene til reguleringspolitikken un<strong>de</strong>r 1. ver<strong>de</strong>nskrig medførte<br />

en kraftig ekspansion af administrationen. Samtidig medførte også Genforeningen<br />

i 1920, at <strong>de</strong>t var nødvendigt at udbygge centraladministrationen.<br />

Det afspejles i tallene for personaleudviklingen i årene efter 1907-loven.<br />

På grundlag af data i betænkningerne fra Administrationskommissionen af 1923<br />

kan opstilles følgen<strong>de</strong> tal for udviklingen:<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Personaleudviklingen efter 1907-loven 1906 1914 1923 – 24<br />

Finansernes Centralbestyrelse114 89 125 160<br />

Told<strong>de</strong>partementet 14 24 31<br />

Skatte<strong>de</strong>partementet 22 27 42<br />

Statistisk Departement 19 21 74<br />

<strong>Finansministeriet</strong> i alt 144 197 307<br />

Øvrige ministerier115 258 275 477<br />

Revisions<strong>de</strong>partementerne116 151 (151) (175)<br />

I alt 553 623 959<br />

Som <strong>de</strong>t ses af tallene sker <strong>de</strong>r næsten en fordobling over en perio<strong>de</strong> på 15 år,<br />

og især er væksten markant un<strong>de</strong>r 1. ver<strong>de</strong>nskrig og <strong>de</strong> nærmest følgen<strong>de</strong> år.<br />

I virkelighe<strong>de</strong>n har væksten været endnu større, fordi <strong>de</strong>r i perio<strong>de</strong>n etableres en<br />

række direktorater, <strong>de</strong>r overtager opgaver og medarbej<strong>de</strong>re fra <strong>de</strong>partementerne. 117<br />

Væksten fortsætter i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år, bå<strong>de</strong> for <strong>Finansministeriet</strong> og for centraladministrationen<br />

som helhed.<br />

I 1965 tegner <strong>de</strong>r sig følgen<strong>de</strong> bille<strong>de</strong> af antallet af ansatte alene i Finansernes<br />

centralstyrelse, <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte tidspunkt omfatter to finans<strong>de</strong>partementer,<br />

Lønnings- og pensions<strong>de</strong>partementet og Det økonomiske Sekretariat: 118<br />

Lønnings- Det<br />

<strong>Finansministeriet</strong> 1. Finans- 2. Finans- og pensions- økonomiske<br />

1965 <strong>de</strong>partement <strong>de</strong>partement <strong>de</strong>partement Sekretariat I alt<br />

Departementchefer 1 1 1 1 4<br />

Af<strong>de</strong>lingschefer 2 2 1 5<br />

Kontorchefer 4 9 6 2 21<br />

Ekspeditionsseketær/fm 8 21 15 44<br />

Sekretærer 4 4 10 8 26<br />

Boghol<strong>de</strong>re 2 8 3 13<br />

Kontorfunktionærer 24 108 77 3 212<br />

Betjente 5 1 1 7<br />

Elever 3 2 2 7<br />

I alt 53 155 116 15 339<br />

Fra 1923 – 1924 til 1965 blev antallet af ansatte i Finansernes Centralstyrelse<br />

såle<strong>de</strong>s fordoblet fra 160 til 339. Væksten er i meget høj grad sket i kontorfunktionærgruppen,<br />

<strong>de</strong>r udgør 2/3 af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal ansatte. Denne gruppe<br />

var især knyttet til opgaverne vedrøren<strong>de</strong> statsaktivforvaltningen og lønanvisningen<br />

i Lønnings- og pensions<strong>de</strong>partementet. Statsaktivforvaltningen overflytte<strong>de</strong>s i 1968<br />

i sin helhed til Kongeriget Danmarks Hypotekbank, <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s overtog <strong>de</strong>t<br />

81


Indgangen til <strong>Finansministeriet</strong> fra<br />

Forbin<strong>de</strong>lsesgangen mellem Proviantgår<strong>de</strong>n<br />

og Christiansborg. Det hvælve<strong>de</strong> rum<br />

var oprin<strong>de</strong>lig en <strong>de</strong>l af Gehejmearkivet.<br />

82<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


Detalje af låsetøjet i jernkisten<br />

på <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> bille<strong>de</strong>.<br />

83


84<br />

i 1969 nyetablere<strong>de</strong> Statens Centrale Lønanvisning, hvorefter Anvisningskontoret<br />

i Lønnings<strong>de</strong>partementet kunne afvikles.<br />

Godt 40 år senere – i 2007 – kan antallet af ansatte i <strong>Finansministeriet</strong> opgøres<br />

såle<strong>de</strong>s: 119<br />

Ansatte i <strong>Finansministeriet</strong>, 2007<br />

Departementschef 1<br />

Af<strong>de</strong>lingschefer 7<br />

Kommittere<strong>de</strong> 3<br />

Kontorchefer 24<br />

Chefkonsulenter 17<br />

Specialkonsulenter 30<br />

Fuldmægtige 93<br />

Kontorfunktionærer 25<br />

Betjente 12<br />

Andre 4<br />

I alt 216<br />

Disse tal illustrerer hvor svært <strong>de</strong>t er at sammenligne personaletal over tid. I forhold<br />

til tallene fra 1965 gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> bedst sammenlignelige tal er <strong>de</strong> tal, <strong>de</strong>r<br />

vedrører 1. Finans<strong>de</strong>partement med 53 ansatte og Det økonomiske Sekretariat<br />

med 15 ansatte, eller i alt 68. De øvrige områ<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r indgik i 1965, er enten blevet<br />

udlagt til Hypotekbanken og <strong>de</strong>ns arvtager, Økonomistyrelsen, eller til Personalestyrelsen,<br />

eller for så vidt angår statsgældsforvaltningen til Nationalbanken.<br />

En række interne administrative funktioner vedrøren<strong>de</strong> lønadministration og<br />

økonomiforvaltning samt IT-anven<strong>de</strong>lse er samtidig henlagt til et fælles administrativt<br />

administrationscenter (FAF) for hele <strong>Finansministeriet</strong>s områ<strong>de</strong> med ca. 40 ansatte.<br />

Sammen med <strong>de</strong>n gennemførte IT-anven<strong>de</strong>lse i alle skrive- og journaliseringsfunktioner<br />

bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte, at kontorfunktionærernes an<strong>de</strong>l i <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal<br />

ansatte er fal<strong>de</strong>t til godt 10 procent.<br />

Til <strong>de</strong> anførte tal kan lægges et antal stu<strong>de</strong>ntermedhjælpere, som efterhån<strong>de</strong>n<br />

er blevet en permanent <strong>de</strong>l af bemandingen og på en må<strong>de</strong> kan betragtes som<br />

vore dages ”volontører”. I 2007 var <strong>de</strong>r ansat ca. 50 stu<strong>de</strong>ren<strong>de</strong> med en ugentlig<br />

arbejdstid på ca. 20 timer. Omregnet til fuldtidsansatte svarer <strong>de</strong>tte til ca. 25<br />

eller ligele<strong>de</strong>s godt 10 procent af ressourcerne i <strong>de</strong>partementet.<br />

Status er altså, at <strong>de</strong>r i dag alene i <strong>Finansministeriet</strong>s <strong>de</strong>partement arbej<strong>de</strong>r mindst<br />

dobbelt så mange, som <strong>de</strong>r i 1721 var i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> centraladministration, og<br />

<strong>Finansministeriet</strong> fyl<strong>de</strong>r da også i dag hele Den rø<strong>de</strong> Bygning, Forbin<strong>de</strong>lsesbygningen<br />

og naboejendommen Den stormske Gård.<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


KILDEMATERIALET<br />

Som anført indledningsvis er <strong>de</strong>t forbun<strong>de</strong>t med store vanskelighe<strong>de</strong>r at klarlægge<br />

personaletallene i ministerierne gennem ti<strong>de</strong>rne.<br />

Bedst belyst er forhol<strong>de</strong>ne for <strong>de</strong> overordne<strong>de</strong> medarbej<strong>de</strong>re, dvs. medarbej<strong>de</strong>re<br />

på chefniveau. Fra 1734 udkommer Hof og Statskalen<strong>de</strong>ren (på tysk helt frem til<br />

1801!) med oplysninger herom samt om andre kongeligt udnævnte medarbej<strong>de</strong>re.<br />

G. N. Kringelbach har i ”Den civile Centraladministrations Embedsetat 1660 –<br />

1848” (1889) samlet alle tilgængelige data om <strong>de</strong> enkelte chefer i perio<strong>de</strong>n,<br />

og Erik Gøbel har på grundlag heraf i De styre<strong>de</strong> rigerne: embedsmæn<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>n<br />

dansk-norske civile centraladministration 1660 – 1814 analyseret <strong>de</strong> le<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

embedsmænds sociale baggrund, uddannelse og karrieremønster. På grundlag af<br />

en gennemgang af ”civilreglementerne”, dvs. <strong>de</strong> godkendte normeringsplaner for<br />

<strong>de</strong> enkelte administrationsgrene, forsøger Gøbel at opstille også nogle tal for <strong>de</strong>t<br />

samle<strong>de</strong> antal ansatte, men disse tal er ikke dækken<strong>de</strong>. Det var almin<strong>de</strong>ligt, at <strong>de</strong>r<br />

til kollegierne var knyttet ”supernumeraire” eller overtallige embedsmænd, 120<br />

og civilreglementernes tal omfatter ikke eller kun <strong>de</strong>lvist bestillingsmæn<strong>de</strong>ne og<br />

medtager heller ikke <strong>de</strong> auskultanter og volontører, <strong>de</strong>r udgjor<strong>de</strong> en ikke uvæsentlig<br />

<strong>de</strong>l af medarbej<strong>de</strong>rstaben. Erik Gøbel anfører da også selv, at ”hvor mange<br />

un<strong>de</strong>rordne<strong>de</strong> <strong>de</strong>r mangler i materialet er <strong>de</strong>t ganske umuligt at vi<strong>de</strong>, og et skøn<br />

<strong>de</strong>rom vil være helt tilfældigt” . 121<br />

For ti<strong>de</strong>n efter 1848 foreligger en statistisk analyse af Henry Stjernqvist ”Centraladministrationens<br />

Embedsmænd 1848 – 1946”. 122 Stjernqvists analyse er overvejen<strong>de</strong><br />

baseret på data om <strong>de</strong> civile ministerier fra Hof- og Statskalen<strong>de</strong>ren, <strong>de</strong>r<br />

imidlertid kun medtager <strong>de</strong> kongeligt udnævnte embedsmænd. Denne stadig<br />

vigtige gennemgang omfatter <strong>de</strong>rfor heller ikke <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rordne<strong>de</strong> personale, og da<br />

afgrænsningen mellem <strong>de</strong> enkelte personalegrupper flyttes gennem perio<strong>de</strong>n, såle<strong>de</strong>s<br />

at <strong>de</strong> kongeligt udnævntes relative an<strong>de</strong>l reduceres, giver heller ikke <strong>de</strong>nne analyse<br />

noget dækken<strong>de</strong> bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal ansatte på <strong>de</strong> forskellige tidspunkter.<br />

Fra 1919 indføres principielt tjenestemandsansættelsen som fælles ansættelsesform<br />

for alle fastansatte medarbej<strong>de</strong>re, hvis antal fastsættes ved årlige normeringslove,<br />

og opgørelsen af medarbej<strong>de</strong>rantallet lettes tilsvaren<strong>de</strong>. Allere<strong>de</strong> på tidspunktet for<br />

tjenestemandsreformen i 1919 optræ<strong>de</strong>r dog også løst ansatte, og i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år<br />

får anven<strong>de</strong>lsen af ”medhjælp”, dvs. ikke-tjenestemandsansatte, aflønnet af<br />

institutionens ”medhjælpssum” på finansloven, stadig større betydning, først på<br />

kontorfunktionær-områ<strong>de</strong>t og fra 1950’erne også for <strong>de</strong>n aka<strong>de</strong>miske arbejdskraft<br />

gennem indførelsen af overenskomstansættelsen. Først omkring 1970 tilvejebringes<br />

<strong>de</strong>r dækken<strong>de</strong> data for disse medarbej<strong>de</strong>rgrupper.<br />

Påli<strong>de</strong>lige oplysninger om forhol<strong>de</strong>ne på hele <strong>de</strong>tte felt ville kræve en gennemgang<br />

af <strong>de</strong> enkelte institutioners lønningsregnskaber i <strong>de</strong>t omfang <strong>de</strong> foreligger, men en<br />

sådan – meget tidskræven<strong>de</strong> – un<strong>de</strong>rsøgelse ligger u<strong>de</strong>n for rammerne af <strong>de</strong>nne<br />

fremstilling, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor primært støtter sig til allere<strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oversigter.<br />

En særlig vigtig kil<strong>de</strong> er betænkningerne fra Administrationskommissionen af 1923,<br />

85


86<br />

<strong>de</strong>r opgør <strong>de</strong>t faktiske personale i alle ministerierne for udvalgte år i perio<strong>de</strong>n<br />

1914 – 1925, ”første gang nogensin<strong>de</strong> her i lan<strong>de</strong>t at <strong>de</strong>r gennemføres en analyse<br />

af hele <strong>de</strong>n øverste statsadministration”. 123<br />

En an<strong>de</strong>n vanskelighed knytter sig til selve afgrænsningen af <strong>de</strong> institutioner, <strong>de</strong>r<br />

skal medtages, bå<strong>de</strong> når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r centraladministrationen som helhed, og når <strong>de</strong>t<br />

gæl<strong>de</strong>r <strong>Finansministeriet</strong>. Den rø<strong>de</strong> Bygning rumme<strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>ligt hele centraladministrationen<br />

(bortset fra flå<strong>de</strong>ns administration, Admiralitetet), men her<br />

behandles kun <strong>de</strong>n civile centraladministration. Den finansielle administration<br />

udgjor<strong>de</strong>s i 1721 alene af Rentekammeret, men kommer senere til at omfatte flere<br />

og flere institutioner, jfr. afsnittet om finansstyrelsens enhed. De behandles her<br />

samlet som finanskollegierne.<br />

Fra 1848 er <strong>Finansministeriet</strong> imidlertid en etableret enhed. In<strong>de</strong>n for ministeriet<br />

udgør ”Finansernes centralstyrelse” 124 et særligt områ<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r bedst svarer til<br />

virkefeltet for vore dages Finansministerium, og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

i særlig grad behandles. Men også <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgår store opgavemæssige<br />

forandringer over tid, også fordi <strong>de</strong>r især fra 1960’erne sker en udlægning af opgaver<br />

til direktorater og andre institutioner, som også må tages i betragtning, når <strong>de</strong>r<br />

foretages sammenligninger af personaletal over tid. 125<br />

En<strong>de</strong>lig gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>t er svært at vur<strong>de</strong>re, i hvilket omfang <strong>de</strong>r er tale om<br />

fuldtidsansatte eller ansatte med en lavere beskæftigelsesgrad.<br />

Der er såle<strong>de</strong>s på mange må<strong>de</strong>r kun et ufuldstændigt bille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan tegnes<br />

af hvor mange og hvem <strong>de</strong>r gennem årene har arbej<strong>de</strong>t i Den rø<strong>de</strong> Bygning<br />

126 127<br />

og specielt i <strong>Finansministeriet</strong> og <strong>de</strong>ts forgængere.<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


NOTER<br />

71. Sprogbrugen er dog ukendt i <strong>de</strong>n tidlige enevæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er tale<br />

om kongens betjente, <strong>de</strong>r er edsvorne, og så andre jfr. Gunner Lind<br />

i Dansk Forvaltningshistorie I, p. 180.<br />

72. Hammerich, p. 171. Titlen var brugt første gang allere<strong>de</strong> i 1782, jfr.<br />

afsnittet om finansstyrelsens enhed. Jørgensen og Westrup, p. 164,<br />

anfører dog, at <strong>de</strong>t først er i 1840 at <strong>de</strong>n 1. <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> formelt får<br />

titel af finansminister og <strong>de</strong>rtil får en overordnet stilling i forhold<br />

til <strong>de</strong> øvrige <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>.<br />

73. Hammerich, p. 472.<br />

74. ”Borgervennen” var et ugeblad, udgivet af <strong>de</strong>t filantropiske selskab<br />

af samme navn.<br />

75. Hans Ege<strong>de</strong> Schack, Phantasterne, p. 196-97 (<strong>de</strong>n digitale udgave).<br />

76. J. Boisen Schmidt, Studier over statshusholdningen i Kong Fre<strong>de</strong>rik<br />

IV’s Regeringstid 1699 – 1730, 1967, p. 117f.<br />

77. Holger Hansen, Kabinetsstyrelsen i Danmark, 1768 – 1772,<br />

Bd. 1, 1916, p. 86 og 87.<br />

78. Linvald, p. 385 anfører, at ordningen genindføres for kontorcheferne<br />

i Marinens bestyrelse, hvor <strong>de</strong> får bemyndigelse til at<br />

antage og afskedige <strong>de</strong>res un<strong>de</strong>rordne<strong>de</strong> kontorpersonale ”for<br />

<strong>de</strong>s bedre at kun<strong>de</strong> opdrage og anføre saadanne Subjecta”, Axel<br />

Linvald, Struensee og <strong>de</strong>n danske Central-administration, i Den<br />

danske Centraladministration, 1921. Feldbæk, anfører <strong>de</strong>tte som en<br />

generel tilbageven<strong>de</strong>n til <strong>de</strong>n gamle ordning, Ole Feldbæk, Vækst<br />

og reformer – Dansk forvaltning 1720 – 1814 i Dansk Forvaltningshistorie,<br />

Bd. 1, p. 318.<br />

79. Kab.O. 144 af 7. aug. 1771, Kab.Styr. I, p. 152.<br />

80. Kab.O. 754, noten, Kab.Styr. I, p. 205.<br />

81. Kancellisekretær er kun en rangtitel og ikke en ansættelse.<br />

82. Jacob Gu<strong>de</strong>s optegnelser i NKS 902, 8, jfr. også En kjøbenhavnsk<br />

Embedsman: Jacob Gu<strong>de</strong>s Optegnelser 1754 – 1810, udg. af Julius<br />

Clausen og P. Fr. Rist , 1918. Gu<strong>de</strong>s optegnelser er især husket<br />

for hans øjenvidneskildring af henrettelsen af Struensee og Brandt<br />

<strong>de</strong>n 28. april 1772, hvor Gu<strong>de</strong> var 16 år gammel.<br />

83. Efter Hammerich, p. 476.<br />

84. Smst.<br />

85. Claus Bjørn, Den go<strong>de</strong> sag, 1992, p. 37f.<br />

86. Kabinetsstyrelsen i Danmark I, Kab.O. nr. 94, p. 116. Danske<br />

Kancelli består på <strong>de</strong>nne tid af fire-fem kontorer, og auskultanter<br />

og volontører har såle<strong>de</strong>s kunnet udgøre op til seks-syv personer<br />

i forhold til et fast personale på ca. 25 personer. Når Struensee<br />

fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nødvendigt at fastsætte restriktioner på <strong>de</strong>tte punkt, må<br />

<strong>de</strong>t vel være udtryk for at <strong>de</strong>r har været endnu flere. Det ses ikke<br />

om tilsvaren<strong>de</strong> begrænsninger er fastsat for <strong>de</strong> andre kollegier.<br />

87. Hammerich, p. 492.<br />

88. Niels Petersen, Justitsministeriet, p. 26.<br />

89. De første af<strong>de</strong>lingschef-stillinger oprettes i U<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />

i 1921, <strong>de</strong>refter dukker <strong>de</strong> op i <strong>Finansministeriet</strong> i 1930’erne,<br />

jfr. Niels Petersen, Justitsministeriet, p. 66.<br />

90. Den første ”mo<strong>de</strong>rne” kommitteret-stilling synes at være oprettet<br />

i Landbrugsministeriet i 1947 til V.A. Brorson. Der er dog også en<br />

kommitteret i industrisager i U<strong>de</strong>nrigsministeriet i perio<strong>de</strong>n 1941<br />

– 1945, men her synes <strong>de</strong>r at have været tale om et hverv, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> samtidig var først un<strong>de</strong>rdirektør ved Orlogsværftet,<br />

senere af<strong>de</strong>lingschef ved Statsbanerne.<br />

91. Bemandingen i Rentekammeret er skønnet såle<strong>de</strong>s: I 1717 er<br />

<strong>de</strong>r tre <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og tre kommittere<strong>de</strong>, to kammersekretærer,<br />

seksten renteskrivere, og seksten fuldmægtige, jfr. Boisen Schmidt,<br />

pp. 30-134, plus un<strong>de</strong>rordnet personale – formo<strong>de</strong>ntlig en til<br />

to pr. kontor, dvs. mindst 20-25 personer, eller i alt 60-65.<br />

Erik Gøbel angiver flg. tal for 1700: Rentekammeret 23<br />

(inkl. 1 fyrbø<strong>de</strong>r og 2 kammerbu<strong>de</strong>), Danske Kancelli 17 (heraf<br />

tre bu<strong>de</strong>) og Tyske Kancelli otte (heraf to fyrbø<strong>de</strong>re), eller i alt 48.<br />

Disse tal er imidlertid systematisk for lave, jfr. afsnittet om kil<strong>de</strong>materialet.<br />

92. Kab.O. 94 af 20. marts 1771, Kabinetsstyrelsen I, p. 113.<br />

Gøbel angiver antallet af ansatte i Danske Kancelli i 1770 til 14.<br />

93. Kab.O. 712-715, alle af 15. juni 1771, Kabinetsstyrelsen II,<br />

pp. 166-175.<br />

94. Se F.C. Bruun, Til Erindring om <strong>de</strong>t kongelige Danske U<strong>de</strong>nrigsministeriums<br />

hundre<strong>de</strong>aarige Bestaaen som selvstændigt Regjerings<strong>de</strong>partement<br />

1770 – 1870, 1870, Bilag VII, b., p. 44.<br />

95. Det er her forudsat, at Struensees afskaffelse af <strong>de</strong>n ”private”<br />

ansættelse af medarbej<strong>de</strong>re in<strong>de</strong>bærer, at disse indgår i tallene.<br />

Gøbel har følgen<strong>de</strong> tal for 1770: Rentekammeret 64, Danske<br />

Kancelli 14 og Tyske Kancelli (in<strong>de</strong>n udskillelsen af U<strong>de</strong>nrigs<strong>de</strong>partementet)<br />

22, eller i alt 100, hvilket skal sammenhol<strong>de</strong>s<br />

med <strong>de</strong> ca. 160, <strong>de</strong>r her er opgjort.<br />

96. Bartholdy i Kristian Hvidt et al. (red), Christiansborg Slot, 1975,<br />

Bd. 1, p. 360.<br />

97. Forordning af 14. januar 1773 om oprettelsen af fem nye kollegier,<br />

optrykt i Med<strong>de</strong>lelser fra Rentekammerarchivet 1873 – 76, p. 125.<br />

98. Danske Kancellis stab ændres heller ikke, men forbliver på i alt 24,<br />

jfr. instruks for Danske Kancelli af 4. marts 1773 optrykt i<br />

Med<strong>de</strong>lelser angaaen<strong>de</strong> <strong>de</strong>t kongelige Geheimearkiv 1883 – 85,<br />

pp. 294ff. En af Struensees reformer, <strong>de</strong>r bliver ståen<strong>de</strong>, er at<br />

sportler, dvs. <strong>de</strong> gebyrer, <strong>de</strong>r betaltes af borgerne for ekspeditioner<br />

i ministerierne, går ind i statskassen. Provenuet heraf var tidligere<br />

blevet for<strong>de</strong>lt mellem <strong>de</strong> ansatte efter faste for<strong>de</strong>lingsnøgler, hvor<br />

<strong>de</strong> øverste embedsmænd fik bro<strong>de</strong>rparten, se instruks for<br />

Danske Kancelli af 4. marts 1773, artikel 14.<br />

99. Allernaadigst anbefalet Plan til en forandret Indretning af <strong>de</strong><br />

Kongelige Finantz-Departements, 25. maj-2.juni 1784, i A.D.<br />

Jørgensen, Regeringsskiftet 1784. Fremstillinger og Aktstykker, pp.<br />

294-306.<br />

100. Jfr. kapitel 6 samt Poul Erik Olesen, Finansforvaltningen 1814 – 48<br />

i Dansk Forvaltningshistorie, I, pp. 406-408.<br />

101. Hammerich, p. 473.<br />

102. Smst.<br />

103. Poul Erik Olsen, p. 428. Tallene her er lidt lavere end <strong>de</strong> ovenfor<br />

angivne fra Hammerich – forskellen skyl<strong>de</strong>s formentlig indregningen<br />

af lønne<strong>de</strong> volontører.<br />

87


104. Stjernqvist opgiver antallet af embedsmænd i <strong>de</strong> civile ministerier<br />

i 1850 til i alt 184, heraf 98 i <strong>Finansministeriet</strong>. Hertil kommer<br />

så et anslået antal bestillingsmænd. Da <strong>de</strong>t danske ministerialsystem<br />

fulgte <strong>de</strong>n franske mo<strong>de</strong>l, er <strong>de</strong>t interessant, at <strong>de</strong>t indbyr<strong>de</strong>s<br />

størrelsesforhold mellem <strong>Finansministeriet</strong> og <strong>de</strong> øvrige ministerier<br />

genfin<strong>de</strong>s i Frankrig på <strong>de</strong>nne tid, hvor <strong>Finansministeriet</strong> udgjor<strong>de</strong><br />

halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal ansatte ud af i alt 2.869 ansatte<br />

i 1845, Guy Thuillier, La vie quotidienne dans les ministères au<br />

XIXe siècle p. 9, <strong>de</strong>r i øvrigt fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t bemærkelsesværdigt at<br />

antallet af ansatte er så lavt.<br />

105. Hammerich, pp. 457-465.<br />

106. Hammerich, p. 494. Henry Stjernqvist opererer med noget<br />

lavere tal for le<strong>de</strong>lsesgruppen i <strong>de</strong> samme ministerier; i 1850<br />

såle<strong>de</strong>s 15 <strong>de</strong>partementschefer og 39 kontorchefer og kommittere<strong>de</strong>.<br />

Til gengæld registrerer han i alt 103 fuldmægtige, kancellister<br />

og kopister samt 27 andre, eller i alt 184, Stjernqvist, p. 147.<br />

Det er ikke umid<strong>de</strong>lbart muligt at klarlægge, hvordan forskellen<br />

opstår, men da begge baserer sig på Hof- og Statskalen<strong>de</strong>ren må<br />

<strong>de</strong>t bero på afgrænsningen af, hvad <strong>de</strong>r medregnes til centraladministrationen.<br />

107. Lov af 2. juli 1870 om lønninger for <strong>de</strong> i ministerierne med<br />

undtagelse af U<strong>de</strong>nrigsministeriet, Krigsministeriet og Marineministeriet<br />

ansatte embeds- og bestillingsmænd. Betænkning<br />

i Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1869/70, Tillæg B, sp. 1003-34.<br />

108. Forslag til lønningslove 1866 – 1868, 0037 Budget<strong>de</strong>partementets<br />

sekretariat 1866 – 1908, pk. 355.<br />

109. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1869/70, Tillæg A, sp. 1002.<br />

110. Administrationsudvalget af 1960, 5. Betænkning, Revisions<strong>de</strong>partementernes<br />

og Hovedrevisionens forhold, Bet. 408, 1966,<br />

pp. 16-22.<br />

111. Jfr. Niels Petersen, Oversigt over centraladministrationens udvikling<br />

si<strong>de</strong>n 1948, Administrationsudvalget af 1960, 2. betænkning, p.39.<br />

112. Af forarbej<strong>de</strong>rne til lovforslaget fremgår, at Finansernes Centralbestyrelse<br />

på <strong>de</strong>tte tidspunkt hav<strong>de</strong> 69 ansatte, i<strong>de</strong>t antallet af<br />

kancellister er 9 lavere end i 1870, mens øvrige kategorier er<br />

stort set uændre<strong>de</strong>.<br />

113. Niels Petersen, Oversigt over centraladministrationens udvikling,<br />

p. 40.<br />

114. Inklusive Koloniernes centralbestyrelse og Bestyrelsen for<br />

<strong>de</strong> militære un<strong>de</strong>rklassers pensionering.<br />

88<br />

115. U<strong>de</strong>nrigsministeriet indgår i 1907-tallene med 10 ansatte.<br />

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet indgår i 1907loven<br />

som en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> civile ministerier, men <strong>de</strong> 32 ansatte<br />

i generaldirektoratet er ikke medtaget i tallene her.<br />

116. Tallene indgår ikke i Administrationskommissionens opgørelser<br />

og er <strong>de</strong>rfor skønnet (formentligt for lavt) for bå<strong>de</strong> 1914 og 1923.<br />

117. Niels Petersen, Oversigt over centraladministrationens udvikling<br />

si<strong>de</strong>n 1848, pp. 63-81.<br />

118. Det økonomiske Sekretariat har egen minister og i 1965 overflyttes<br />

også i en perio<strong>de</strong> ansvaret for Lønnings<strong>de</strong>partementet til Økonomiministeren.<br />

Fra 1968 til 1971 har lønningsområ<strong>de</strong>t egen minister.<br />

Der er imidlertid fortsat tale om et personalemæssigt fælles<br />

ansættelsesområ<strong>de</strong>. Tabellen er baseret på <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

interne personalefortegnelse for 1964 – 1965. Benævnelsen<br />

Finansernes Centralstyrelse forsvin<strong>de</strong>r i 1986.<br />

119. <strong>Finansministeriet</strong>s interne opgørelse, august 2007.<br />

120. Hammerich, Systemskiftet 1848 i Den danske Centraladministration,<br />

p. 365, jfr. Kab.O.300 af 31. januar 1771, hvor Kongen med<strong>de</strong>ler,<br />

at <strong>de</strong>r ikke må ansættes supernumeraire i kollegierne, Kabinetsstyrelsen<br />

i Danmark I, p. 311f.<br />

121. Gøbel, p. 29.<br />

122. I Centraladministrationen 1848 – 1948, udg. af Ministerialforeningen,<br />

1948, pp.145-178.<br />

123. Niels Petersen, Justitsministeriet, Organisation og Arkiv, 1982, p. 46.<br />

124. Oprin<strong>de</strong>ligt benævnt ”Finansernes Centralbestyrelse”.<br />

125. Allere<strong>de</strong> før 1900 optræ<strong>de</strong>r dog et antal direktoratslignen<strong>de</strong><br />

institutioner un<strong>de</strong>r <strong>Finansministeriet</strong>: f.eks. Den kongelige Mønt,<br />

Assistenshuset, Statsanstalten for Livsforsikring, men først fra<br />

1960’erne sker <strong>de</strong>r en mere omfatten<strong>de</strong> udlægning af opgaver<br />

fra <strong>de</strong>partementet til direktorater un<strong>de</strong>r <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

126. Tilsvaren<strong>de</strong> problemer på Arbejdsministeriets områ<strong>de</strong> er belyst<br />

i Hartvig Pe<strong>de</strong>rsen og Holmqvist-Larsen, Arbejdsministeriet, 1994,<br />

Bilag 6. Note angåen<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>problemer vedrøren<strong>de</strong> Arbejdsministeriets<br />

personalemæssige udvikling, pp. 305-307.<br />

127. Lønforhol<strong>de</strong>ne for <strong>de</strong> ansatte er ikke behandlet i <strong>de</strong>nne gennemgang,<br />

men er i øvrigt præget af <strong>de</strong> tilsvaren<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>problemer, ikke<br />

mindst i ældre tid, hvor <strong>de</strong> såkaldte ”sportler” – betaling til <strong>de</strong><br />

ansatte for <strong>de</strong> enkelte tjenestey<strong>de</strong>lser – spille<strong>de</strong> en væsentlig rolle<br />

i aflønningen, men også senere, hvor ”ben” – særskilte honorarer<br />

for varetagelsen af andre hverv i administrationen var et vigtigt<br />

supplement til aflønningen.<br />

EMBEDSVÆRKET: DE ANSATTE I DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINISTERIET


DAGLIGLIVET I<br />

DEN RØDE BYGNING<br />

4<br />

89


90<br />

Hvordan har dagligdagen formet sig for <strong>de</strong> mennesker,<br />

<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong> i huset?<br />

Hvordan har kontorerne set ud?<br />

Hvordan har arbej<strong>de</strong>t været udført?<br />

Også på <strong>de</strong>tte felt er vores vi<strong>de</strong>n meget begrænset, og jo længere<br />

tilbage i ti<strong>de</strong>n vi går, jo mindre ved vi. Når <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />

opridses nogle træk af forvaltningskulturen på Slotsholmen<br />

gennem ti<strong>de</strong>rne, sker <strong>de</strong>t altså på et meget spinkelt grundlag,<br />

såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>r er re<strong>de</strong>gjort for i slutningen af <strong>de</strong>tte afsnit.<br />

Ud fra <strong>de</strong>t foreliggen<strong>de</strong> materiale synes <strong>de</strong>r i øvrigt ikke at<br />

være sket væsentlige ændringer i arbejdsmå<strong>de</strong> og arbejdsvilkår<br />

i ti<strong>de</strong>n fra Den rø<strong>de</strong> Bygnings ibrugtagning i 1721 og frem til<br />

perio<strong>de</strong>n omkring 1900, hvor nye teknologier slår igennem:<br />

elbelysning, skrivemaskiner, telefon etc. 128<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


DE FØRSTE HUNDREDE ÅR<br />

I Dansk Forvaltningshistorie skriver Ole Feldbæk i afsnittet om ti<strong>de</strong>n fra 1720<br />

til 1814:<br />

”Arbejdsvilkårene i administrationen og forvaltningen ved vi meget lidt om.<br />

I Den rø<strong>de</strong> Bygning hav<strong>de</strong> kollegiecheferne <strong>de</strong>res rummelige og lyse kontorer<br />

på <strong>de</strong>n fornemme beletage, med gyl<strong>de</strong>nlæ<strong>de</strong>rtapeter og italiensk loftsstukkatur<br />

fra Fre<strong>de</strong>rik IV’s dage. Her præsi<strong>de</strong>re<strong>de</strong> <strong>de</strong> ved kollegiets sagsbehandling, forud<br />

for udarbej<strong>de</strong>lsen af forestillinger til kongelig resolution; men en væsentlig <strong>de</strong>l<br />

af <strong>de</strong>res embedsforretninger varetog <strong>de</strong> i <strong>de</strong>res prægtige privatboliger…”.<br />

For <strong>de</strong> mere menige medarbej<strong>de</strong>re gjaldt, at ”dagslyset bestemte arbejdsdagen<br />

– og <strong>de</strong>t skulle udnyttes. Tællelys var dyre; og <strong>de</strong> gav ofte mere sod end lys. For<br />

disse embedsmænd og skrivere må vi tage forestillingsevnen til hjælp for at beskrive<br />

<strong>de</strong>res arbejdsforhold. De har sid<strong>de</strong>t tæt sammenstuve<strong>de</strong> i for små lokaler, som om<br />

vinteren kunne være bitterligt kol<strong>de</strong>, når <strong>de</strong> mødte på arbej<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t grå morgenlys.<br />

Hvor blækket i blækhornene var dækket af en isskorpe; og hvor arkivpakkerne, <strong>de</strong>r<br />

blev hentet ned fra loftet kunne være en kompakt klump is, <strong>de</strong>r først skulle have<br />

tid til at tø. Og tørvene i kontorets kamin eller støbejernsovn gav ofte mere røg<br />

end varme. Det var un<strong>de</strong>r sådanne arbejdsforhold, <strong>de</strong> udførte <strong>de</strong>res en<strong>de</strong>løse<br />

skrivearbej<strong>de</strong>”. 129<br />

Et lille glimt af dagligdagen får vi i et brev fra 1728 om forhol<strong>de</strong>ne i Rentekammeret:<br />

På an<strong>de</strong>n sal i Den rø<strong>de</strong> Bygning hav<strong>de</strong> Renteskriverne <strong>de</strong>res Kontorer.<br />

Det un<strong>de</strong>rordne<strong>de</strong> personale – volontører, skrivere og flere – <strong>de</strong>r her hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res<br />

arbejdsplads, sammenfatte<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r Betegnelsen Rentekammerdrenge og hav<strong>de</strong> for<br />

øvrigt ikke <strong>de</strong>t bedste ry. Det fremgår af <strong>de</strong>n nævnte skrivelse, hvori <strong>de</strong>r klages over<br />

<strong>de</strong>res dårlige Opførsel. ”De staa enten hele Dagen ved Vinduerne i Ste<strong>de</strong>t for at<br />

skrive og lære noget nytteligt, eller <strong>de</strong> spolere og fordærve Vinduerne og Væggene<br />

paa li<strong>de</strong>rlig og strafværdig Maa<strong>de</strong>”. 130<br />

I 1774 bliver C.D.F. Reventlow udnævnt til <strong>de</strong>puteret i Kommercekollegiet. ”Han<br />

fik hurtigt indrettet sig med en daglig kontortid i Den rø<strong>de</strong> Bygning fra 10.30 til<br />

14.30, og i et brev til sin forlove<strong>de</strong> gav han en fuldstændig dickensk skildring af<br />

søvnighe<strong>de</strong>n og ro<strong>de</strong>t i kontoret. Det hav<strong>de</strong> taget ham ikke mindre end tre dage at<br />

få ryd<strong>de</strong>t sig en plads, hvor han kunne sid<strong>de</strong> og arbej<strong>de</strong> mellem støve<strong>de</strong> sagsbunker.<br />

Han læste u<strong>de</strong>n for kontorti<strong>de</strong>n statsvi<strong>de</strong>nskabelig litteratur, og han satte sig ind<br />

i sagerne ved arkivets hjælp”. 131<br />

På papiret var arbejdsti<strong>de</strong>n lang. Allere<strong>de</strong> i Instruksen for Kammerkollegiet fra<br />

1680 fastlægges disse arbejdsti<strong>de</strong>r for renteskriverne: ”Udi samme Contor skal <strong>de</strong><br />

sig indstille alle Søgnedage om vinteren formiddag klocken imellem siuf oc otte,<br />

men om sommerdagene imellem sex og siuf til klocken er tolf, om eftermiddagen<br />

vinter oc sommer naar klocken er tu oc vinterafftner til klocken er sex, men<br />

sommerafftener til klocken er siuf <strong>de</strong>r forblifve og forrette hvis <strong>de</strong>nem af Voris<br />

Rentemester oc <strong>de</strong> andre Voris tilforordne<strong>de</strong> udi Camer-Collegio blifver befalet”. 132<br />

Christian Ditlev Fre<strong>de</strong>rik<br />

Reventlow (1748 – 1827)<br />

indtog fra 1774 en række<br />

le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> embe<strong>de</strong>r i finansstyret.<br />

Som 1. <strong>de</strong>puteret i Rentekammeret<br />

fra 1784 var han en af <strong>de</strong><br />

driven<strong>de</strong> kræfter bag <strong>de</strong> store<br />

landboreformer i slutningen af<br />

1700-tallet, og han spille<strong>de</strong> også<br />

en hovedrolle i <strong>de</strong>n økonomiske<br />

politik i hele ”<strong>de</strong>n florisante tid”<br />

fra 1784 til ca. 1800.<br />

Han blev afskediget efter<br />

statsbankerotten i 1813 efter<br />

længere tids uoverensstemmelser<br />

med Fre<strong>de</strong>rik VI (Kopi af<br />

Val<strong>de</strong>mar Kornerup efter original<br />

af Hans Hansen, Fre<strong>de</strong>riksborgmuseet).<br />

91


<strong>Finansministeriet</strong>s reception<br />

ved indgangen fra Christiansborg<br />

Slotsplads.<br />

92<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Medarbej<strong>de</strong>re i receptionen<br />

og serviceenhe<strong>de</strong>n.<br />

93


94<br />

Dette gentages nogenlun<strong>de</strong> tilsvaren<strong>de</strong> i Instruks for renteskriverne 20. februar<br />

1720: ”På søgnedage skulle renteskriverne mø<strong>de</strong> om vinteren fra mellem syv og otte<br />

til kl. 13 og igen fra kl. 15 til 19, om sommeren fra mellem seks og syv til kl. 13 og<br />

igen fra 15 til 19. På helligdage skulle <strong>de</strong> være på kammeret så tit tjenesten kræve<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>t, i øvrigt skulle <strong>de</strong> altid være i <strong>de</strong>res kontorer, når kollegiet var samlet”. 133<br />

Praksis har nu nok været noget afvigen<strong>de</strong>. Da Reventlow blev 1. <strong>de</strong>puteret i<br />

Generaltoldkammeret i 1782, ”overtog han et kontor, hvor <strong>de</strong> fleste medarbej<strong>de</strong>re<br />

fra kopister til kontorchef ikke bestilte noget vi<strong>de</strong>re. Reventlow stille<strong>de</strong> i Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning klokken 8 om morgenen og fandt <strong>de</strong> fleste kontorer tomme. Efterhån<strong>de</strong>n<br />

som personalet dukke<strong>de</strong> op, kaldte han <strong>de</strong> enkelte medarbej<strong>de</strong>re til sig og gav <strong>de</strong>m<br />

en overhaling”. 134<br />

Problemet afspejle<strong>de</strong> <strong>de</strong> meget lave lønninger for <strong>de</strong>t menige personale, som gjor<strong>de</strong><br />

at mange hav<strong>de</strong> ekstrajobs u<strong>de</strong>n for Den rø<strong>de</strong> Bygning, men også at pladsforhol<strong>de</strong>ne<br />

var så presse<strong>de</strong>, at medarbej<strong>de</strong>rne for at få arbejdsro ofte måtte tage sagerne<br />

med hjem og lave arbej<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r.<br />

Det fortælles om pladsforhol<strong>de</strong>ne i Kammerkancelliet, <strong>de</strong>r blev anset som et særlig<br />

attraktivt ansættelsessted, at <strong>de</strong>t betragte<strong>de</strong>s som en stor lykke at komme ind i <strong>de</strong>tte<br />

kontor, selv om man kom <strong>de</strong>rind som 13<strong>de</strong> volontør og måtte tage sæ<strong>de</strong> på en<br />

trappestige, fordi <strong>de</strong>t ikke var muligt at anbringe en stol til i kontoret – stigen måtte<br />

<strong>de</strong>r nemlig skaffes plads til; u<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n kunne man ikke nå halv<strong>de</strong>len af hyl<strong>de</strong>rne<br />

i reolerne. 135<br />

Vi kan danne os et rimelig præcist bille<strong>de</strong> af arbejdsgangen i Rentekammeret<br />

(og <strong>de</strong> øvrige kollegier) omkring 1770, fordi Kongen i oktober <strong>de</strong>tte år be<strong>de</strong>r <strong>de</strong><br />

enkelte <strong>de</strong>partementer re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong>res forretningsgange. 136 Ved dannelsen af<br />

Finanskollegiet i maj 1771 fastlægges <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s et sæt forretningsgange for<br />

kollegiet og <strong>de</strong> tre tilhøren<strong>de</strong> kamre. 137<br />

Det gæl<strong>de</strong>r altovervejen<strong>de</strong>, at administrationen er reaktiv: man behandler sager og<br />

henven<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>r kommer u<strong>de</strong>fra, eventuelt i form af en kongelig resolution, men<br />

<strong>de</strong>r synes at være meget få eksempler på, at administrationen selv tager initiativer.<br />

Sagsgangen var forskellig for udgifts- og indtægtssager (finanssager og kammersager).<br />

Indkommen post vedrøren<strong>de</strong> udgiftssi<strong>de</strong>n (udgiftsanmodninger og rapporter) åbnes<br />

og gennemses af <strong>de</strong> finans<strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og overgives til chefen for et af <strong>de</strong> to assignationskontoret,<br />

<strong>de</strong>r refererer sagen, og når <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> har resolveret, udarbej<strong>de</strong>r<br />

assignationskontoret udgiftsanvisningen til <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>rskrift – eller hvor<br />

<strong>de</strong>r er tale om ekstraordinære udgifter, udarbej<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r en indstilling til Kongen,<br />

som <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> ligele<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>rskriver.<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Indkomne breve m.v. fra amter, byer og andre distrikter vedrøren<strong>de</strong> indtægtssi<strong>de</strong>n<br />

åbnes og gennemlæses i <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> kollegium og vi<strong>de</strong>regives til vedkommen<strong>de</strong><br />

Renteskriverkontor, <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r tilsyn af en af <strong>de</strong> kommittere<strong>de</strong> udarbej<strong>de</strong>r <strong>de</strong><br />

nødvendige ekspeditioner i sagen i overensstemmelse med kollegiets resolution og<br />

forelægger <strong>de</strong>m til un<strong>de</strong>rskrift i <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> kollegium. I vigtige sager, <strong>de</strong>r kræver<br />

en mere grundig kollegial drøftelse, overgives sagen til et af <strong>de</strong> to Kammerkancellier<br />

(Kollegiets sekretariat), <strong>de</strong>r herefter forelægger sagen for kollegiet, og selv udarbej<strong>de</strong>r<br />

indstilling til kongen til kollegiets un<strong>de</strong>rskrift, eller tilbagegiver sagen til et af<br />

Renteskriverkontorerne til vi<strong>de</strong>re ekspedition.<br />

Indstillingerne til Kongen (<strong>de</strong> kongelige forestillinger) forelægges af en af <strong>de</strong><br />

finans<strong>de</strong>putere<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n normalt ugentlige forelæggelsesdag, og med kongens<br />

resolution sen<strong>de</strong>s <strong>de</strong> så tilbage i systemet til ekspedition og til Kongens un<strong>de</strong>rskrift<br />

ved næste forelæggelsesdag (disse sager går såle<strong>de</strong>s ikke gennem Gehejmekonseillet).<br />

En hovedbeskæftigelse i Rentekammeret var revisionen af <strong>de</strong> ca. 600 årlige regnskaber<br />

over statens <strong>de</strong>centralt oppebårne indtægter: jordskatter, domæneindtægter,<br />

told og forbrugsafgifter (konsumption) og personskatter som ekstraskatten fra<br />

1762. Regnskaberne blev gennemgået, og udsættelser forelagt regnskabsmyndighe<strong>de</strong>n<br />

til kommentarer, hvorefter vedkommen<strong>de</strong> renteskriver forelag<strong>de</strong> sagen<br />

til <strong>de</strong>cision for <strong>de</strong>n relevante kommittere<strong>de</strong>. Han kunne selv træffe beslutning,<br />

men med<strong>de</strong>lelsen herom skulle stadig un<strong>de</strong>rskrives af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> kollegium.<br />

Når eventuelle udsættelser var blevet reguleret af <strong>de</strong>n regnskabsansvarlige,<br />

forelag<strong>de</strong>s regnskabet herefter for Kongen, <strong>de</strong>r så med<strong>de</strong>lte <strong>de</strong>charge.<br />

Det ses, at <strong>de</strong>r er tale om meget omfatten<strong>de</strong> papirgange, hvor ikke mindst kravet<br />

om alle kollegiemedlemmernes un<strong>de</strong>rskrift på selv <strong>de</strong> mindste sager må have været<br />

tidsrøven<strong>de</strong>. Men i øvrigt er <strong>de</strong>t slåen<strong>de</strong>, i hvor høj grad <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige forretningsgange<br />

hol<strong>de</strong>r sig uændre<strong>de</strong> helt frem til nuti<strong>de</strong>n. 138<br />

Kammerkancellierne (et dansk og et tysk) blev anset for <strong>de</strong>n mest betydningsful<strong>de</strong><br />

og interessante <strong>de</strong>l af Rentekammerets virksomhed, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> egentlige renteskriverkontorer<br />

først og fremmest tog sig af skatte- og revisionssager, og personalet ikke<br />

var oplært til eller øvet i at behandle mere almin<strong>de</strong>lige sager eller sager af mere<br />

indgriben<strong>de</strong> betydning. 139<br />

Medlemmerne af kollegiet samle<strong>de</strong>s kun nogle af ugens dage, 140 og <strong>de</strong>t synes at<br />

have været normalt at bå<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong> fik sagerne bragt hjem<br />

til sig i privatboligen. De medbragte <strong>de</strong>m så, når <strong>de</strong> mødte til mø<strong>de</strong>rne i kollegiet.<br />

Men i hvert fald ved Den rø<strong>de</strong> Bygnings ibrugtagen i 1721 hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong><br />

og kommittere<strong>de</strong> i Rentekammeret ”<strong>de</strong>res sær<strong>de</strong>les skrivekammer for sig selv”, 141<br />

og også senere synes <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> at have haft eget kontor.<br />

95


”Justicieråd Struensee i flor”<br />

– en af <strong>de</strong> mange satiriske<br />

tegninger fra ti<strong>de</strong>n efter<br />

Struensees fald.<br />

C.A. Struensee sid<strong>de</strong>r ved<br />

sit arbejdsbord, muligvis<br />

i privatboligen. Bu<strong>de</strong>t kommer<br />

med et forseglet brev.<br />

Struensee sid<strong>de</strong>r med<br />

gåsefjerpennen i hån<strong>de</strong>n.<br />

På bor<strong>de</strong>t blækhus og<br />

sandbøsse og en kniv<br />

til at skære fjerpennen<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

96<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Kongelig Kammeruniform fra<br />

1830’erne. Den uniformsgla<strong>de</strong><br />

Fre<strong>de</strong>rik VI indførte også<br />

uniformer for sine le<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

embedsmænd i kollegierne.<br />

Den her afbil<strong>de</strong><strong>de</strong> Rentekammeruniform<br />

er gengivet<br />

efter Chr. V. Bruuns kolorere<strong>de</strong><br />

trebindsværk ”Danske<br />

Uniformer” fra 1837<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

97


98<br />

Inventaret og arbejdsredskaberne ændrer sig ikke gennem årene. Standardmøblet<br />

var <strong>de</strong>n høje skrivepult med tilhøren<strong>de</strong> taburet og sagsreoler, for <strong>de</strong> le<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

medarbej<strong>de</strong>re dog egentlige skrivebor<strong>de</strong> med stol. Da <strong>de</strong>r skal indrettes lokaler<br />

til Finanskollegiet i 1771, udstyres kontorerne for hvert af <strong>de</strong> fire <strong>de</strong>partementer,<br />

som kollegiet er op<strong>de</strong>lt i, med tre en-personers bor<strong>de</strong>, udstyret med et lavt gitter,<br />

et skab i <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> forne<strong>de</strong>n og en sagsreol ovenpå med ni fag. Derudover en<br />

stor sagsreol og fire stole. Dog skal kontoret til Hellfried, <strong>de</strong>r er C.A. Struensees<br />

<strong>de</strong>partementschef, udstyres med et stort firkantet bord, en sagsreol og fire stole.<br />

I Finanskollegiets mø<strong>de</strong>sal skal <strong>de</strong>t forhån<strong>de</strong>nværen<strong>de</strong> bord overtrækkes med stof,<br />

og stolene fra <strong>de</strong>t hidtidige mø<strong>de</strong>værelse skal overflyttes hertil.<br />

Derudover skal <strong>de</strong>r til alle kontorerne un<strong>de</strong>r et anskaffes 16 blækhuse og sandbøsser,<br />

seks ”snore” og fem linealer. 142<br />

Da U<strong>de</strong>nrigsministeriet bliver oprettet i 1770, anmo<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nrigsminister Osten om<br />

at <strong>de</strong>r bevilges 200 Rigsdalere til skrivematerialer, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>n ældste sekretær kan<br />

sørge for <strong>de</strong>t nødvendige papir, pergament, fjerpenne, blæk, segllak, silke, sejlgarn,<br />

indpakningspapir p.p., og så også indbinding af protokoller og registranter kan<br />

varetages. 143<br />

En illustration af disse arbejdsredskaber fin<strong>de</strong>r vi i stukloftet i Rentekammersalen,<br />

hvor <strong>de</strong>r i et af felterne netop er vist <strong>de</strong> typiske hjælpemidler. Man ser fjerpennene,<br />

blækhuset og sandbøssen, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t fine sand brugtes til at tørre blækket med, en<br />

svanefjer til at feje san<strong>de</strong>t væk fra dokumentet, et forseglet brev, sagsakter med store<br />

segl, arkivpakker, sakse og passer, linealer, en tavle med griffel og en lille skrivepult<br />

144 – muligvis er nogle af disse genstan<strong>de</strong> en bygmesters arbejdsredskaber,<br />

men <strong>de</strong> fleste af <strong>de</strong>m er også blevet brugt af embedsmæn<strong>de</strong>ne i Den rø<strong>de</strong> Bygning<br />

– og grundlæggen<strong>de</strong> ændres <strong>de</strong> ikke før omkring 1900. 145<br />

Det eneste inventar, <strong>de</strong>r synes bevaret fra <strong>de</strong>nne tid, er <strong>de</strong>t store standur, <strong>de</strong>r i sin<br />

tid har stået i Rentekammersalen og nu er anbragt i forværelset til salen, samt <strong>de</strong><br />

mange jernkister, <strong>de</strong>r står rundt omkring i ministeriebygningerne. De stammer fra<br />

forskellige perio<strong>de</strong>r og er bå<strong>de</strong> stilmæssigt og størrelsesmæssigt meget forskellige.<br />

Formo<strong>de</strong>ntlig har <strong>de</strong> været brugt som ”pengeskabe” i <strong>de</strong> enkelte kontorer til<br />

opbevaring af sportelindtægter (gebyrer for visse y<strong>de</strong>lser), særligt vigtige papirer og<br />

lignen<strong>de</strong>, men <strong>de</strong>t har ikke været muligt at fin<strong>de</strong> regler om eller beskrivelse af <strong>de</strong>res<br />

anven<strong>de</strong>lse.<br />

Vi ved heller ikke meget om, hvordan embedsmæn<strong>de</strong>ne gik klædt i <strong>de</strong>t daglige.<br />

Et indtryk kan man danne sig af <strong>de</strong> forskellige portrætter, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s, men om <strong>de</strong><br />

repræsenterer <strong>de</strong>n daglige påklædning er vel tvivlsomt – man har nok iført sig sit<br />

bedste tøj, når man skulle sid<strong>de</strong> mo<strong>de</strong>l. For <strong>de</strong> højeste embedsmænd, <strong>de</strong>r blev<br />

benå<strong>de</strong>t med Dannebrogsor<strong>de</strong>nen fra 1671, fungere<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne or<strong>de</strong>n dog som en<br />

uniformering, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>ns insignier – bryststjerne og hvidt bånd med smalle rø<strong>de</strong><br />

kanter, båret over højre skul<strong>de</strong>r – blev båret til daglig. 146<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


På Fre<strong>de</strong>rik VI’s tid indføres efter fransk forbille<strong>de</strong> egentlige uniformer for <strong>de</strong> højere<br />

embedsmænd. 147 Der fin<strong>de</strong>s en afbildning fra 1837 af en ”Kongelig Kammer<br />

Uniform”. Den bestod af sort trekantet hat med guldbesætning, enra<strong>de</strong>t mørkeblå<br />

kjole, mørkeblå krave med guldbesætning, mørkeblå ærmeopslag med guldbesætning,<br />

gule knapper, hvi<strong>de</strong> bukser, sorte sko med gule spæn<strong>de</strong>r og hvi<strong>de</strong> strømper. 148<br />

Hvordan <strong>de</strong>t ytre<strong>de</strong> sig i dagligdagen i ministerierne, har vi en lille pastiche af<br />

i Hans Ege<strong>de</strong> Schacks roman ”Phantasterne”, hvor fortælleren i slutningen af<br />

1840’erne er blevet ansat som Copist i en institution, <strong>de</strong>r kunne være Rentekammeret<br />

eller Kommercekollegiet (i<strong>de</strong>t hans juridiske embedseksamen med karakteren<br />

”haud illaudabilis” – 2. karakter – ikke var god nok til en ansættelse i Danske<br />

Kancelli). Han fortæller:<br />

”Den største Betydning, som min nye Stilling hav<strong>de</strong> for mig, laa dog <strong>de</strong>ri, at <strong>de</strong>n<br />

bragte mig i nærmere Forbin<strong>de</strong>lse baa<strong>de</strong> med vor Departementschef eller, som han<br />

i Contoret altid kaldtes, ”Conferentsraa<strong>de</strong>n”, og med vor høie Præsi<strong>de</strong>nt, <strong>de</strong>r tillige<br />

var Baron og af Collegiets Personale altid kaldtes ”Excellencen”. Jeg kom nemlig nu<br />

til at fungere som en Art Secretair, naar Conferentsraa<strong>de</strong>n referere<strong>de</strong> for Excellencen,<br />

ved hvilken Leilighed min Bestilling dog især gik ud paa at oplæse Dokumenterne.<br />

Dette var tidligere ugjørligt, da Conferentsraa<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> gjort sig til Regel<br />

<strong>de</strong>rtil kun at admittere en virkelig kongelig Embedsmand, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> aflagt<br />

Troskabsed.<br />

Disse to høitstaaen<strong>de</strong> Embedsmænd vare i flere Henseen<strong>de</strong>r Modsætninger.<br />

Conferentsraa<strong>de</strong>n var høi og smækker, hav<strong>de</strong> et smalt Ansigt og hvidt glat Haar,<br />

<strong>de</strong>r var strøget bag Ørerne; han gik altid sort klædt, med fint hvidt Linned, og så ud<br />

som en fornem gammel Mand. Excellencen var meget yngre, af Mid<strong>de</strong>lstørrelse og<br />

temmelig før; han hav<strong>de</strong> purret sort Haar, <strong>de</strong>r stod ud til alle Si<strong>de</strong>r, og gik temmelig<br />

broget klædt med en Blanding af Pragt og Tarvelighed, <strong>de</strong>r stak un<strong>de</strong>rlig af mod<br />

hinan<strong>de</strong>n. Den første Gang jeg så ham, spurgte han mig nøie ud om <strong>de</strong> forskjellige<br />

Sorter Klæ<strong>de</strong> paa en Fabrik, som hørte un<strong>de</strong>r vort Collegium, og nogle Dage efter<br />

viste han sig i et Par Buxer og en Vest af ”blaagraat meleret Jydsk Klæ<strong>de</strong>, meget<br />

svært”, <strong>de</strong>r passe<strong>de</strong> meget slet til en fin mørkegrøn Kjole med elegant Silkefo<strong>de</strong>r.<br />

Me<strong>de</strong>ns Conferentsraa<strong>de</strong>n aldrig saaes i Uniform undtagen ved visse bestemte<br />

Høiti<strong>de</strong>r, indfandt Excellencen sig ofte u<strong>de</strong>n speciel Anledning i fuld Embedsdragt,<br />

og blæn<strong>de</strong><strong>de</strong> da hele Collegiet med sin Glands; hvorimod han, naar <strong>de</strong>n øvrige<br />

fine Ver<strong>de</strong>n var i Galla, hyppig mødte civilklædt, og da udtalte sin Foragt for alt<br />

Uniforms- og Liberi-Væsen. Han var benaa<strong>de</strong>t med et ikke ringe Antal Or<strong>de</strong>ner,<br />

men sædvanlig var han så fordringsløs, at han blot bar Dannebrogsmæn<strong>de</strong>nes<br />

Hæ<strong>de</strong>rstegn: <strong>de</strong>n hele Betydning heraf formaae<strong>de</strong> jeg dog først at fatte, da jeg<br />

engang erfor, at <strong>de</strong>t Samme var Tilfæl<strong>de</strong>t med Fre<strong>de</strong>rik VI”. 149<br />

99


Udsnit af stukloftet i Rentekammersalen, <strong>de</strong>r viser embedsman<strong>de</strong>ns arbejdsredskaber<br />

omkring 1720. Un<strong>de</strong>r engleskikkelsen (”puttoen”) ses en vase med fjerpenne og en<br />

sandbøsse med sand til at tørre blækket, en dokumentrulle med segl, to forsegle<strong>de</strong><br />

breve, en lineal og en stor fjer til at børste san<strong>de</strong>t af et brev, når blækket var tørt.<br />

100<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Udsnit af Hinrich Krocks loftsmaleri i <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong><br />

ministersekretariat, tidligere statsgældsdirektørens<br />

kontor og oprin<strong>de</strong>ligt Kongens Kabinet. Motivet er<br />

”Herkules optagelse blandt gu<strong>de</strong>rne på Olympen”.<br />

101


102<br />

TIDEN 1850 – 1950<br />

Efter folkestyrets indtog med Grundloven i 1849 bliver kil<strong>de</strong>rne til vi<strong>de</strong>n om<br />

centraladministrationens forhold lidt mere fyldige, ikke mindst fordi emnet nu<br />

bliver gjort til genstand for politiske drøftelser på Rigsdagen. Men om embedsmæn<strong>de</strong>ne<br />

i ministerierne omkring systemskiftet i 1848 gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t dog, at man ikke<br />

hører noget fra <strong>de</strong>m; <strong>de</strong>r foreligger så vidt vi<strong>de</strong>s ingen optegnelser fra <strong>de</strong>m om <strong>de</strong>res<br />

gerning, og i andres beretninger, f.eks. <strong>de</strong> mange politiske memoirer, omtales <strong>de</strong><br />

meget lidt. Livet i Den rø<strong>de</strong> Bygning spejler sig i disse ti<strong>de</strong>r kun gennem Rigsdagen<br />

og pressen. 150<br />

I årene frem til 1864 er centraladministrationens forhold hyppigt en kil<strong>de</strong> til kamp,<br />

præget af en ”programmæssig opposition mod embedsstan<strong>de</strong>n”. Bon<strong>de</strong>vennernes<br />

le<strong>de</strong>r I.A. Hansen talte ikke om Den rø<strong>de</strong> Bygning men om ”<strong>de</strong>n mørke bygning”,<br />

151 og A.F. Tscherning var ”embedsstyrets aldrig forsone<strong>de</strong> uven”. 152 Et vigtigt<br />

omdrejningspunkt i diskussionen blev lønningsloven fra 1860, <strong>de</strong>r for første gang<br />

søgte at lave fællesbestemmelser for ministeriernes ansatte, dog på <strong>de</strong>tte tidspunkt<br />

kun for ”<strong>de</strong> kongerigske” ministerier, som ikke omfatte<strong>de</strong> <strong>Finansministeriet</strong>, <strong>de</strong>r var<br />

”fællesministerium” og først kommer med i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> regulering ved lønningsloven<br />

i 1870.<br />

Fra Kultusministeriet har vi fra <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong> nogle interne notater om arbejdsgangene.<br />

I 1851 beskriver <strong>de</strong>partementschef J.O. Hansen forretningsgangene såle<strong>de</strong>s:<br />

”Ministeren aabner selv alle indkomne Breve. Dette kan, efter mit Skiøn ikke være<br />

an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s; thi <strong>de</strong>rved vin<strong>de</strong>r Ministeren dog en Kundskab om eller et Overblik<br />

over Departementets Virksomhed…Derefter bliver Sagerne afgivne umid<strong>de</strong>lbart<br />

til vedkommen<strong>de</strong> Contoirer, og her journalisere<strong>de</strong>, actere<strong>de</strong> og alle læste af Contoirchefen,<br />

som <strong>de</strong>rpaa refererer <strong>de</strong>m for Departementschefen. Ved <strong>de</strong>tte referat bliver<br />

enten Sagerne afgjorte, eller <strong>de</strong>t besluttes, at <strong>de</strong> skulle foredrages for Ministeren eller<br />

<strong>de</strong>t vedtages at <strong>de</strong> først skulle læses af Departementschefen… For så vidt Sagerne<br />

med <strong>de</strong>tte Referat blive afgjorte, kan <strong>de</strong>t betragtes som en Art collegialsk Afgiørelse,<br />

i<strong>de</strong>t Departementschefen og Contoirchefen ere enig om Sagens Udfald… Efter<br />

Referaterne for Departementschefen eller Ministeren besørges Expeditionerne,<br />

være sig ved Breve eller Forestillinger af Contoirchefen, men han kan heri la<strong>de</strong> sig<br />

assistere af Fuldmægtig og Cancellist”. 153<br />

Knap så centraliseret blev forretningsgangen i <strong>de</strong>t nye Finansministerium. Alene<br />

på grund af ministeriets størrelse var en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>legation nødvendig, men<br />

finansminister Sponneck fastlag<strong>de</strong> dog, at alle indkommen<strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r dreje<strong>de</strong> sig<br />

om Finansernes Centralbestyrelse, læstes af ministeren og for<strong>de</strong>ltes af ham til <strong>de</strong><br />

respektive <strong>de</strong>partementer. Derudover forbeholdt ministeren sig afgørelsen af alle<br />

sager, som skulle forelægges Kongen, sager <strong>de</strong>r vedrørte <strong>Finansministeriet</strong>s forhold<br />

til andre ministerier, sager angåen<strong>de</strong> hjælp af ministeriets un<strong>de</strong>rstøttelsesfond samt<br />

en<strong>de</strong>lig sager, som ”af vedkommen<strong>de</strong> direktør fin<strong>de</strong>s så tvivlsomme eller i øvrigt<br />

af en sådan beskaffenhed, at han antager at ministeren ønsker sig samme forelagt”.<br />

Sponneck un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong> samtidig: ”Jeg personlig sætter <strong>de</strong>n største pris, som <strong>de</strong>t er<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


muligt, på en til <strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rste iagttagen kontoror<strong>de</strong>n i alle henseen<strong>de</strong>r som en<br />

af <strong>de</strong> første betingelser for en god, hurtig og sikker ledning af <strong>de</strong> offentlige<br />

forretninger”. 154<br />

Det daglige arbej<strong>de</strong> var præget af trange lokaleforhold. I bestræbelserne på at<br />

få til<strong>de</strong>lt flere lokaler skriver <strong>de</strong>partementschef Weiss i Kultusministeriet i 1848<br />

i et notat til Rentekammeret:<br />

”Jeg tør forudsætte som erkjendt, at <strong>de</strong>t er gavnligt for Forretningerne, navnlig<br />

i Expeditionscontoirer, at Contoirchefen har sit eget Værelse. Jeg skal i <strong>de</strong>n<br />

Anledning bemærke, at han paa Contoiret ellers ikkun vil kunne behandle courante<br />

Sager, som Vanen kan lære ham at læse og bedømme u<strong>de</strong>n at la<strong>de</strong> sig forstyrre af,<br />

at <strong>de</strong>r confereres Reenskrift ved Si<strong>de</strong>n af ham eller at <strong>de</strong>r gives Besked til Folk fra<br />

Byen eller paa an<strong>de</strong>n Maa<strong>de</strong> i<strong>de</strong>lig fin<strong>de</strong>r Afbry<strong>de</strong>lse eller ly<strong>de</strong>lig Tale Sted,<br />

hvorimod han maa medtage alle større og vigtigere Sager til sit Hjem”. 155<br />

Det er <strong>de</strong>t samme bille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r tegnes i betænkningen om ministeriernes lokaleforhold<br />

i 1883, <strong>de</strong>r pege<strong>de</strong> på at mangelen på plads var føleligt tilste<strong>de</strong> på næsten<br />

alle punkter, og at i <strong>de</strong> daværen<strong>de</strong> ministeriebygninger var så at sige hver krog,<br />

selv <strong>de</strong> uheldigst beliggen<strong>de</strong> værelser og rum, taget i brug. 156<br />

Endnu 20 år senere hav<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>ne ikke ændret sig væsentligt. Den senere<br />

højesteretspræsi<strong>de</strong>nt Troels G. Jørgensen blev i 1900 ansat først i Kultusministeriet<br />

og året efter som volontør i In<strong>de</strong>nrigsministeriets kommunekontor, hvor han<br />

arbej<strong>de</strong>r sammen med <strong>de</strong> øvrige assistenter. Han skriver: ”I Assistentkontoret var<br />

<strong>de</strong>r Plads til 6 – 8 Assistenter og 3 Skrivere ved Skraapulte dygtig sammenpakket.<br />

Den ene Væg dække<strong>de</strong>s af Arkivpakker fra <strong>de</strong> sidste Aar… Udsigten fra Vinduerne<br />

mod Gaar<strong>de</strong>n gjor<strong>de</strong> Kontorerne mindre hyggelige end <strong>de</strong>m i Grev Lerches Gaard<br />

[hvor Kultusministeriet hav<strong>de</strong> kontorer], men <strong>de</strong>r var en længere Tradition tilbage<br />

for <strong>de</strong>res Anven<strong>de</strong>lse i Centraladministrationen, i<strong>de</strong>t… disse Lokaler fra Fre<strong>de</strong>rik<br />

<strong>de</strong>n IV’s Tid hav<strong>de</strong> huset Kancelliet eller Rentekammeret. Den spartanske Installation<br />

syntes at sige til <strong>de</strong> unge: ”I maa være gla<strong>de</strong> for overhove<strong>de</strong>t at have faaet<br />

Fo<strong>de</strong>n in<strong>de</strong>nfor i Den rø<strong>de</strong> Bygning og faaet Lov til at føre Pennen ved disse Pulte.<br />

Naar en passen<strong>de</strong> Aarrække har vist, at I har disciplineret jer un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> Former, som<br />

disse Omgivelser altid har krævet, vil I kunne gaa ud som Overøvrighedspersoner<br />

med Fjerhat, Epauletter og Sporer”. 157<br />

Et lignen<strong>de</strong> bille<strong>de</strong> tegner Adolph Jensen af forhol<strong>de</strong>ne ved hans ansættelse i Statens<br />

statistiske Bureau i 1896, hvor bureauet hav<strong>de</strong> lokaler i Lerches Gård: ”De ydre<br />

Forhold, hvorun<strong>de</strong>r vi arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> i disse historiske Rum, var i øvrigt efter Ti<strong>de</strong>ns<br />

Fordringer ikke ugunstige, om <strong>de</strong> end, maalt med Nuti<strong>de</strong>ns Krav til Kontor-<br />

Komfort, maa synes ret beskedne. Pladsen var trang, og man sad ret ubekvemt<br />

paa <strong>de</strong> høje Skruestole; Luften var fyldt med Støv fra <strong>de</strong> gamle Arkivreoler, <strong>de</strong>r<br />

dække<strong>de</strong> Væggene fra Gulv til Loft; Belysningen var Stearin undtagen i Direktørens<br />

Kontor, hvor <strong>de</strong>r fandtes en Petroleumslampe. Nogen vi<strong>de</strong>re effektiv Rengøring af<br />

103


Interiør fra Kultusministeriets<br />

1. Kontor fra omkring 1910.<br />

Medarbej<strong>de</strong>rne sid<strong>de</strong>r ikke som<br />

tidligere ved pulte, men har et<br />

rigtigt skrivebord.<br />

Skrivemaskinen har holdt sit<br />

indtog – og <strong>de</strong>rmed også<br />

ministeriets første kvin<strong>de</strong>lige<br />

medarbej<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r ses i<br />

baggrun<strong>de</strong>n ved vinduet<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

104<br />

Kontorlokalerne kan næppe have fun<strong>de</strong>t Sted…De gamle, støve<strong>de</strong> og overfyldte<br />

Kontorlokaler lod vist meget tilbage at ønske i hygiejnisk Henseen<strong>de</strong>, men lunt og<br />

hyggeligt var <strong>de</strong>t, naar ved Vintertid store Bræn<strong>de</strong>knu<strong>de</strong>r fra Statsskovene brage<strong>de</strong><br />

i <strong>de</strong> smukke Jernovne. Dejlig Arbejdsro fandt man i <strong>de</strong> tyste Værelser, hvor <strong>de</strong>r<br />

hverken hørtes Summen af Regnemaskiner eller Klapren af Skrivemaskiner; alt<br />

blev jo regnet i Hove<strong>de</strong>t og skrevet i Haan<strong>de</strong>n”. 158<br />

A.C. Johnsen, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> en mangeårig karriere i Told<strong>de</strong>partementet fra omkring<br />

århundredskiftet, senest som af<strong>de</strong>lingschef fra 1935 og frem til sin død i 1949,<br />

skriver i sine erindringer om forhol<strong>de</strong>ne, da han blev ansat: ”Kontorerne var<br />

<strong>de</strong>ngang an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s Udstyret end i Dag. Vi sad ved høje Pulte og maatte bruge<br />

Stole, <strong>de</strong>r kun<strong>de</strong> skrues op i Høj<strong>de</strong> med Pultene. De fleste af disse Stole var<br />

betrukket med Svinelæ<strong>de</strong>r og hav<strong>de</strong> Façon som Taburetter, u<strong>de</strong>n Ryglæn. Hvad<br />

<strong>de</strong>t skul<strong>de</strong> gøre godt at arbej<strong>de</strong> i en saadan Høj<strong>de</strong>, har jeg ingensin<strong>de</strong> forstaaet.<br />

Man maatte tage Tilløb, naar man vil<strong>de</strong> op, hvis man da ikke foretrak <strong>de</strong>n<br />

konventionelle Maa<strong>de</strong>, at snurre rundt til man var oppe. Naar man først var<br />

kommet paa Plads, gik man nødig ned igen. Departementschef Ve<strong>de</strong>l har fortalt,<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


at han i sine unge Dage hav<strong>de</strong> opfun<strong>de</strong>t et System med en Snor i Frokostbajeren,<br />

så han ikke behøve<strong>de</strong> at stige ned for at hente <strong>de</strong>n, men ved Hjælp af Snoren kunne<br />

drage Øllet op til sig”. 159<br />

Og generelt fin<strong>de</strong>r han, at ”<strong>de</strong>t indre Liv i Den rø<strong>de</strong> Bygning er præget af sær<br />

Ensartethed. Fra Ministerium til Ministerium er Forretningsgangen nogenlun<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>n samme, nedarvet gennem Ti<strong>de</strong>rne, tilpasset efter Udviklingen (naturligvis har<br />

Ministerierne til enhver Tid <strong>de</strong> mest mo<strong>de</strong>rne Kontorrekvisitter og Maskiner), men<br />

i <strong>de</strong>t store og hele af samme Grundtræk som i fordums Tid, fra før Grundlov og<br />

Rigsdag, før Folkestyre og Fre<strong>de</strong>rik VII. Kollegiesystemet er brudt, men Kontorerne<br />

arbej<strong>de</strong>r efter Meto<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r i Aarhundre<strong>de</strong>r har vist sig praktisk anven<strong>de</strong>lige og ikke<br />

tiltrænger nogen Reform… alt systematiseret fra gammel Tid og praktiseret efter en<br />

Snor. Intet er uforudset eller overladt til Tilfæl<strong>de</strong>t. Naar man er kommet ind i <strong>de</strong>tte,<br />

af Tradition opbygge<strong>de</strong> Kontorsystem og har fun<strong>de</strong>t sig til Rette i <strong>de</strong>nne Sfære,<br />

føler man en <strong>de</strong>jlig Tryghed over for allehaan<strong>de</strong> kontormæssige Tilskikkelser, intet<br />

foruroliger, intet sætter Sin<strong>de</strong>ne i Bevægelse, alt har sin Plads og forløber i samme<br />

Skure, efter Forgængerens Eksempel”. 160<br />

Men som A.C. Johnsen bemærker, sker <strong>de</strong>r en vis teknologisk udvikling af arbejdsredskaberne.<br />

En vigtig nyskabelse er kopipressen, <strong>de</strong>r vin<strong>de</strong>r indpas fra slutningen<br />

af 1860’erne, men som dog først er en<strong>de</strong>ligt slået igennem i 1916 i <strong>de</strong>t sidste kontor<br />

i Kultusministeriet. 161 Teknikken består i, at et let fugtet stykke silkepapir lægges<br />

oven på <strong>de</strong>t håndskrevne ark, og med en metalpresse skabes et aftryk af blækket på<br />

silkepapiret. Aftrykket er naturligvis spejlvendt, men kan læses retvendt gennem <strong>de</strong>t<br />

tyn<strong>de</strong> papir. Disse pressekopier optræ<strong>de</strong>r i stort omfang i arkiverne, men afbleges<br />

med årene, så <strong>de</strong> nu kan være svære at læse.<br />

Af større betydning er overgangen til maskinskrivning, <strong>de</strong>r sker gradvist fra<br />

1890’erne. Maskinskrivning bliver fra begyn<strong>de</strong>lsen et kvin<strong>de</strong>fag, og bliver <strong>de</strong>rved<br />

også adgangen for kvin<strong>de</strong>r til arbej<strong>de</strong> i ministerierne, 162 og efterhån<strong>de</strong>n fortrænges<br />

<strong>de</strong> klassiske skrivere. Denne udvikling resulterer i at man ved tjenestemandsloven<br />

i 1919 indfører <strong>de</strong>n nye personalekategori ”kontorassistent” og afskaffer betegnelsen<br />

”skriver”.<br />

Telefonen hol<strong>de</strong>r sit indtog fra slutningen af 1890’erne. Statens statistiske Bureau<br />

– <strong>de</strong>t senere Danmarks Statistik – får et apparat omkring 1900; <strong>de</strong>n senere chef<br />

Adolph Jensen erindrer 45 år senere <strong>de</strong>t røre, <strong>de</strong>t vakte, da <strong>de</strong>n første telefonforbin<strong>de</strong>lse<br />

med omver<strong>de</strong>nen blev oprettet, et enkelt vægapparat i direktørens forværelse.<br />

I 1899 henvendte A/S Kjøbenhavns Telefon Automater sig til slotsforvalter Zeltner<br />

med et forslag om, at <strong>de</strong>r opstilles automattelefoner (!) i ministeriebygningerne.<br />

Zeltner afviser forslaget, da ”<strong>de</strong> fleste kontorer ere eller vistnok vil blive forsyne<strong>de</strong><br />

med almin<strong>de</strong>lige telefoner”. Fra 1901 optræ<strong>de</strong>r <strong>Finansministeriet</strong> i telefonbogen. 165<br />

Et meget vigtigt fremskridt var overgangen til elektrisk belysning. I <strong>de</strong> sidste årtier<br />

af 1800-tallet indførtes i stigen<strong>de</strong> omfang gasbelysning til afløsning af petroleums-<br />

105


106<br />

lamper og vokslys Men endnu i 1901 fortæller Troels G. Jørgensen om forhol<strong>de</strong>ne<br />

i Kultusministeriet: ”Vi hygge<strong>de</strong> os ved to lange sammenstille<strong>de</strong> Skraapulte…<br />

Opvarmningen var Kakkelovn og Belysningen Petroleumslamper; <strong>de</strong>r stod ogsaa<br />

Lys i store, pudse<strong>de</strong> Messingstager”. 166 Adolph Jensen, <strong>de</strong>r blev ansat i januar 1896<br />

i <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ngang hed Statens statistiske Bureau, fortæller at noget af <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

bidt sig uudsletteligt fast i hans erindring var messingstagerne med <strong>de</strong> tændte lys<br />

på pultene. 167 På et bille<strong>de</strong> fra 1901 af justitsminister Alberti på sit kontor i Den<br />

rø<strong>de</strong> Bygning (senere <strong>Finansministeriet</strong>s mø<strong>de</strong>sal) ser man en over skrivebor<strong>de</strong>t en<br />

lysekrone, <strong>de</strong>r er udstyret enten med petroleums- eller gaslamper. 168<br />

Først efter århundredskiftet sker overgangen til elektricitet, selv om ”<strong>de</strong>n elektriske<br />

station” i Gothersga<strong>de</strong> var taget i brug allere<strong>de</strong> i 1892. Installationsarbej<strong>de</strong>t er<br />

færdigt i 1903, og <strong>de</strong>n 12. juni 1903 gives <strong>de</strong>r tilla<strong>de</strong>lse til at tage <strong>de</strong>t elektriske<br />

belysningssystem i brug snarest. 169<br />

Også opvarmningsforhol<strong>de</strong>ne blev mo<strong>de</strong>rniseret, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r blev indlagt centralvarme<br />

i alle ministeriebygningerne i årene efter 1910, hvor en fælles ke<strong>de</strong>lcentral blev<br />

etableret i områ<strong>de</strong>t bag Staldmestergår<strong>de</strong>n i Fre<strong>de</strong>riksholms Kanal (hvor senere<br />

Un<strong>de</strong>rvisnings- og Kirkeministeriet fik til huse).<br />

En konsekvens af disse teknologiske ændringer var, at kontormiljøet ændre<strong>de</strong> sig<br />

på en må<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kræve<strong>de</strong> mere plads. ”Mere personale, indførelse af skrivemaskiner,<br />

telefon, kopipresse og lignen<strong>de</strong> medførte ikke blot støj, men også en uro, man ikke<br />

kendte til før i ti<strong>de</strong>n, hvor kontorerne var optaget af mænd, <strong>de</strong>r kun var optaget af<br />

at læse og skrive, og hvor <strong>de</strong>n væsentligste støjkil<strong>de</strong> har været ly<strong>de</strong>n af en messen<strong>de</strong><br />

stemme, når breve blev konfereret”. 171 Det fører til oprettelsen af <strong>de</strong> ”skrivestuer”,<br />

<strong>de</strong>r præger centraladministrationens indretning helt frem til midten af 1980’erne,<br />

hvor tekstbehandlingen hol<strong>de</strong>r sit indtog og i løbet af få år medfører, at skriveopgaven<br />

overtages af sagsbehandlerne selv, skrivestuerne forsvin<strong>de</strong>r, og antallet af<br />

medarbej<strong>de</strong>re i kontorfunktionærgruppen reduceres.<br />

En an<strong>de</strong>n vigtig ændring af kontorteknologien er hektografen og især duplikatorens<br />

indtog i 1920’erne og 1930’erne, <strong>de</strong>r gør <strong>de</strong>t muligt at mangfoldiggøre dokumenter<br />

i stort tal på kort tid. 172 Stencilteknikken til duplikatoren tillod, at man med<br />

rettelak kunne korrigere mindre fejl, u<strong>de</strong>n at hele si<strong>de</strong>n skulle skrives om. Først<br />

fotokopieringens gennembrud i 1970’erne gør duplikatorteknikken overflødig.<br />

Regnemaskiner begyn<strong>de</strong>r at dukke op omkring 1910, først i Statens statistiske<br />

Bureau. Adolph Jensen fortæller, at bureauets chef på <strong>de</strong>nne tid, Michael Koefoed<br />

sørge<strong>de</strong> for, at maskinerne, <strong>de</strong>r var leje<strong>de</strong>, blev udnyttet så effektivt som muligt<br />

ved anven<strong>de</strong>lse af toholds- og treholdsskift. ”Saa opleve<strong>de</strong> man <strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n Tid<br />

meget mærkelige Fænomen, at <strong>de</strong>r i Kontorer un<strong>de</strong>r Centraladministrationen blev<br />

arbej<strong>de</strong>t fra tidlig Morgen til sent paa Natten med et summen<strong>de</strong> Maskineri, hvis<br />

overanstrengte Motorer stadig maatte afkøle[s] ved Hjælp af vaa<strong>de</strong> Omslag”. 173<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Men Administrationskommissionen af 1923 kan endnu i sin gennemgang af<br />

<strong>Finansministeriet</strong> anføre, at Kommissionen skal henstille at en Regnemaskine<br />

anskaffes fælles for <strong>de</strong> to Statsaktivkontorer. 174<br />

Arbejdsti<strong>de</strong>n for medarbej<strong>de</strong>rne i ministerierne er et permanent diskussionsemne<br />

i årene efter overgangen til folkestyre. Den almin<strong>de</strong>lige modvilje mod enevæl<strong>de</strong>ns<br />

embedsmandsstyre gav sig også udslag i en kraftig kritik af <strong>de</strong> sædvaner, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

udviklet sig omkring arbejdsdagens læng<strong>de</strong>, og som synes at have ligget fjernt fra<br />

<strong>de</strong> regler, <strong>de</strong>r for Rentekammeret var fastsat i 1720, jfr. ovenfor. D.G. Monrad<br />

erklære<strong>de</strong> i 1850 i Folketinget. ”Embedsman<strong>de</strong>n er ikke en Daglejer for Timebetaling;<br />

hans Tid tilhører Staten”! 175 Som in<strong>de</strong>nrigsminister udstedte P. G. Bang i 1848<br />

et reglement, hvorefter kontorti<strong>de</strong>n blev fastsat til tidsrummet 11 – 15, dog fra kl.<br />

10, når Rigsdagen mø<strong>de</strong>s. I øvrigt var <strong>de</strong>t en selvfølge, at personalet om fornø<strong>de</strong>nt<br />

måtte arbej<strong>de</strong> u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>n fastsatte kontortid. Tilsvaren<strong>de</strong> regler har formo<strong>de</strong>ntlig<br />

været gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i <strong>de</strong> andre ministerier, alligevel kunne Tscherning beklage sig over<br />

vanskelighe<strong>de</strong>n ved at træffe ministerielle embedsmænd: ”Gaar man <strong>de</strong>rhen Kl. 12,<br />

er <strong>de</strong> <strong>de</strong>r ikke, og kommer man igen Kl. 3, er <strong>de</strong> allere<strong>de</strong> borte”. 176<br />

Kontor i Det statistiske<br />

Departement i Den schackske<br />

Gård ca. 1910. Der er tale<br />

om en udpræget kvin<strong>de</strong>arbejdsplads,<br />

hvor en mandlig<br />

chef i baggrun<strong>de</strong>n overvåger<br />

aktiviteten (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

107


Den rø<strong>de</strong> Bygnings faca<strong>de</strong><br />

mod Slotsholmsga<strong>de</strong>.<br />

108<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Løngangsbygningen mellem Christiansborg og Den rø<strong>de</strong> Bygning. Gennem Zahlkammerporten<br />

i midten ses Holmens Kirke. Fra ca. 1800 og mere end hundre<strong>de</strong> år frem var<br />

Løngangsbygningen hjemsted for væsentlige <strong>de</strong>le af <strong>Finansministeriet</strong> og <strong>de</strong>ts forgængere,<br />

og helt frem til 1915 hav<strong>de</strong> finansministeren sit kontor her.<br />

109


110<br />

Problemerne omkring arbejdsti<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> nær sammenhæng med lønniveauet<br />

for især <strong>de</strong> menige medarbej<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r var så lavt at man ikke kunne klare sig u<strong>de</strong>n<br />

ekstraindtægter fra forskellige andre beskæftigelser. Der udvikle<strong>de</strong> sig efterhån<strong>de</strong>n et<br />

sindrigt system med honorar for varetagelsen af forskellige hverv u<strong>de</strong>n for hovedstillingen<br />

(”ben”) og især for yngre medarbej<strong>de</strong>re <strong>de</strong> såkaldte ”formiddagsstillinger”.<br />

Ved Lønningsloven af 1907 – <strong>de</strong>n første samle<strong>de</strong> lønningslov si<strong>de</strong>n 1870 – fastsattes<br />

for første gang en egentlig kontortid, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t bestemtes at samtlige ministerielle<br />

kontorer skulle hol<strong>de</strong>s åbne mindst fem timer på alle tjenestedage, normalt fra 11<br />

til 16. Men <strong>de</strong>t blev un<strong>de</strong>rstreget, at <strong>de</strong>t ikke in<strong>de</strong>bar at kravet til personalets<br />

arbejdsy<strong>de</strong>lse skulle være udtømt med fordringen om fem timeres dagligt arbej<strong>de</strong>,<br />

og at <strong>de</strong>t er en selvfølge, at samtlige funktionærer i centraladministrationen ikke<br />

blot i selve kontorti<strong>de</strong>n, men også i øvrigt må stille <strong>de</strong>res arbejdskraft til ministeriets<br />

rådighed, når og så ofte <strong>de</strong>t behøves. Men omvendt, hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i lovens bemærkninger,<br />

kan <strong>de</strong>t ikke fin<strong>de</strong>s nødvendigt, at <strong>de</strong>t overalt skulle være en ufravigelig<br />

forskrift, at alle kontorfunktionærer altid skulle være til ste<strong>de</strong> i hele <strong>de</strong>n egentlige<br />

kontortid. Et forlangen<strong>de</strong> herom ville umuliggøre eller vanskeliggøre <strong>de</strong>n hævdvundne<br />

ordning, ifølge hvilken <strong>de</strong>t tilla<strong>de</strong>s særlig fuldmægtige og assistenter med<br />

<strong>de</strong>res ministerietjeneste at forbin<strong>de</strong> an<strong>de</strong>n privat virksomhed, som oftest af juridisk<br />

art. 177<br />

I forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n store tjenestemandsreform i 1919 blev <strong>de</strong>r nedsat et særligt<br />

udvalg vedrøren<strong>de</strong> centraladministrationens forhold. Udvalget, <strong>de</strong>r omtaltes som<br />

”Den rø<strong>de</strong> Kommission”, fordi <strong>de</strong>t behandle<strong>de</strong> arbejdsforhol<strong>de</strong>ne i Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning, konstatere<strong>de</strong>, at 1907-lovens bestemmelser om arbejdsti<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong><br />

medført, ”at <strong>de</strong>r overalt i Ministerierne er truffet <strong>de</strong>n Ordning, at i hvert Fald en<br />

af <strong>de</strong> i vedkommen<strong>de</strong> Kontor ansatte Assistenter altid er til Ste<strong>de</strong> i hele Kontorti<strong>de</strong>n<br />

som Vagthaven<strong>de</strong>”, mens forhol<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t yngre personale har været såle<strong>de</strong>s, at<br />

”<strong>de</strong> Paagæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kun en eller to Dage om Ugen er til Ste<strong>de</strong> i hele Kontorti<strong>de</strong>n og<br />

ellers alene i en Del af <strong>de</strong>nne”. 178 Udvalget fandt ikke anledning til grundlæggen<strong>de</strong><br />

at ændre <strong>de</strong>tte forhold. Ganske vist øge<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n daglige kontortid fra fem til seks<br />

timer, hvoraf <strong>de</strong> fire timer skulle være ekspeditionstid, men udvalget ville dog ikke<br />

forlange, at alle fuldmægtige og assistenter skulle være til ste<strong>de</strong> i kontoret i selve<br />

kontorti<strong>de</strong>n, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t stod udvalget klart ”at bl.a. Lokaleforhol<strong>de</strong>ne kan bevirke, at<br />

<strong>de</strong>t vil være umuligt at have hele <strong>de</strong>t yngre Personale til Ste<strong>de</strong> samtidig til Arbej<strong>de</strong><br />

i Kontoret”. 179 Udvalget fandt <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor hensigtsmæssigt, at en <strong>de</strong>l af arbej<strong>de</strong>t<br />

udføres u<strong>de</strong>n for kontorti<strong>de</strong>n eller som hjemmearbej<strong>de</strong>, og at <strong>de</strong>r blev givet adgang<br />

til at yngre medarbej<strong>de</strong>re kunne få kontorti<strong>de</strong>n nedsat med to timer fra seks til fire<br />

timer, så <strong>de</strong> kunne passe an<strong>de</strong>n beskæftigelse ved si<strong>de</strong>n af. Kontorti<strong>de</strong>n blev dog<br />

i 1923 sat op til syv timer 180 (samtidig med at <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige arbejdsmarked<br />

var lykke<strong>de</strong>s at få arbejdsti<strong>de</strong>n nedsat til otte timer).<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Denne ordning blev fast indarbej<strong>de</strong>t i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år og blev først ændret ved<br />

tjenestemandsloven i 1969. I 1948 beskrev daværen<strong>de</strong> kontorchef, senere <strong>de</strong>partementschef<br />

i Skatte<strong>de</strong>partementet H.P. Gøtrik ordningen såle<strong>de</strong>s: ”Ifølge Tjenestemandsloven<br />

kan <strong>de</strong>r gives Ekspeditionssekretærer, Fuldmægtige og Sekretærer<br />

i Ministerierne… Tilla<strong>de</strong>lse til Forskydning af Kontorti<strong>de</strong>n, så <strong>de</strong>n begyn<strong>de</strong>r<br />

to Timer efter normal Kontortids Begyn<strong>de</strong>lse. Den normale Kontortid er fra 10<br />

til 17. Den Tjenestemand, <strong>de</strong>r har Tilla<strong>de</strong>lse til forskudt Kontortid, skal altsaa først<br />

begyn<strong>de</strong> Kl. 12 og har da Formiddagen fri til an<strong>de</strong>n Beskæftigelse. Til Gengæld<br />

forlænges hans Kontortid til Kl. 18, hvortil kommer, at han har Pligt til <strong>de</strong>rudover<br />

at udføre en Times Hjemmearbej<strong>de</strong>”. 181<br />

På papiret in<strong>de</strong>bar <strong>de</strong>t en samlet arbejdstid på 9 – 9½ time, men Gøtrik gør dog<br />

opmærksom på, at <strong>de</strong>t er vanskeligt at afgøre, i hvor høj grad <strong>de</strong>r i praksis virkelig<br />

bliver tale om en effektiv arbejdstid på <strong>de</strong> 9 – 10 timer som forudsættes, og at<br />

arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n administrative sagsbehandling hverken kvantitativt eller kvalitativt<br />

la<strong>de</strong>r sig måle ved <strong>de</strong>t antal timer, som en sekretær eller fuldmægtig har<br />

anvendt på <strong>de</strong>t. 182 En medarbej<strong>de</strong>r i <strong>Finansministeriet</strong>s 3. Statsaktivkontor i årene<br />

lige efter krigen, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> stilling som formiddagssekretær, først i Skatte<strong>de</strong>partementet,<br />

senere i Fængselsdirektoratet, skriver: ”Selvom jeg såle<strong>de</strong>s først skulle mø<strong>de</strong><br />

i <strong>Finansministeriet</strong> kl. 12, kunne jeg faktisk ikke i 3. statsaktivkontor, på <strong>de</strong>tte<br />

tidspunkt og som forhol<strong>de</strong>ne var <strong>de</strong>ngang, anven<strong>de</strong> mere end et par timer for at<br />

udføre <strong>de</strong>t foreliggen<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>… I ste<strong>de</strong>t begyndte jeg at stu<strong>de</strong>re latin…”. 183<br />

Det forekom, men hører nok til undtagelserne, at en person i sin formiddagsstilling<br />

i et direktorat eller lignen<strong>de</strong> behandle<strong>de</strong> en sag, som skulle forelægges ministeriet,<br />

og <strong>de</strong>n samme person <strong>de</strong>refter i sin hovedstilling i ministeriet behandle<strong>de</strong> samme<br />

sag. 184 Habilitetsspørgsmål spille<strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang ikke <strong>de</strong>n samme rolle som <strong>de</strong>t er<br />

tilfæl<strong>de</strong>t i vore dage.<br />

111


112<br />

HANS HENRIK HØGSBRO ØSTERGAARD:<br />

FINANSMINISTERIET I 1960’ERNE<br />

– NOGLE PERSONLIGE ERINDRINGER<br />

Jeg blev ansat i <strong>Finansministeriet</strong> med tjeneste i Budgetkontoret med tiltræ<strong>de</strong>lse<br />

<strong>de</strong>n 1. februar 1969. Det var på et tidspunkt, hvor <strong>de</strong>n gamle forvaltningskultur<br />

var i opbrud i ministerierne, også i <strong>Finansministeriet</strong>, hvor Erik Ib Schmidt hav<strong>de</strong><br />

gennemført ganske store omlægninger af budget- og bevillingssystemet si<strong>de</strong>n sin<br />

udnævnelse til <strong>de</strong>partementschef i 1962. Men budgetkontoret var stadig en<br />

”tidslomme”, præget af traditionelle arbejdsgange. 185<br />

Jeg hav<strong>de</strong> kun været i Den rø<strong>de</strong> Bygning en gang før, nemlig da jeg i 1967 hav<strong>de</strong><br />

en samtale med <strong>de</strong>partementschef Erik Ib Schmidt i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t på<br />

mit speciale om statens budgetlægning, så <strong>de</strong>t var en ny og ukendt ver<strong>de</strong>n, jeg trådte<br />

ind i. <strong>Finansministeriet</strong> bestod på <strong>de</strong>tte tidspunkt af tre <strong>de</strong>partementer, Skatte<strong>de</strong>partementet,<br />

Told<strong>de</strong>partementet og Finans<strong>de</strong>partementet. Dette sidste bestod<br />

af en Sekretariats- og statsgældsaf<strong>de</strong>ling (un<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>lse af af<strong>de</strong>lingschef Bredahl)<br />

og en Budget- og Regnskabsaf<strong>de</strong>ling med Chr. L. Thomsen som af<strong>de</strong>lingschef.<br />

Budgetkontoret hav<strong>de</strong> Leo Nielsen som chef. Han hav<strong>de</strong> været ministersekretær<br />

for Viggo Kampmann i <strong>de</strong>nnes finansministertid. Der var otte-ni aka<strong>de</strong>miske<br />

medarbej<strong>de</strong>re i kontoret, halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong>m ældre jurister.<br />

Departementet hav<strong>de</strong> lokaler på 1. sal i Den rø<strong>de</strong> Bygning i øst- og nordfløjen.<br />

Erik Ib Schmidt hav<strong>de</strong> kontor i lokalet med Krocks loftsmaleri af ”Sejren”, <strong>de</strong>t<br />

tidligere <strong>de</strong>partementschefkontor i Justitsministeriet. Overfor hav<strong>de</strong> sekretariatet<br />

sine kontorer, mens Budgetkontoret hav<strong>de</strong> lokalerne fra branddøren på Stengangen<br />

samt et par kontorer i nordfløjen over for ministerens kontor<br />

Stengangen var på <strong>de</strong>tte tidspunkt tæt udstyret med arkivskabe og reoler, alt<br />

i mørkegrønne og brune farver. Den nordlige en<strong>de</strong> var afspærret med en glasvæg<br />

– i lokalet bagved hav<strong>de</strong> Journalen og arkivet sin plads, un<strong>de</strong>r myndig le<strong>de</strong>lse af<br />

fru E. Henriques, <strong>de</strong>r var blevet ansat i begyn<strong>de</strong>lsen af 1930’erne i C.V. Bramsnæs<br />

ministertid. In<strong>de</strong> bagved – i hjørneværelset ud mod Slotspladsen – var Skrivestuen,<br />

hvor <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte tidspunkt var tre ”damer”: fru Aarekol, frk. Frausing og fru<br />

Wen<strong>de</strong>lboe – <strong>de</strong>t er ken<strong>de</strong>tegnen<strong>de</strong> at jeg kun husker <strong>de</strong>res efternavne, fordi man<br />

var Des og på efternavn, som man i øvrigt generelt var, bortset fra i forhol<strong>de</strong>t til<br />

jævnaldren<strong>de</strong> kolleger.<br />

Selv fik jeg kontor ved si<strong>de</strong>n af betjentstuen, lige over for ministerens kontor.<br />

Jeg <strong>de</strong>lte <strong>de</strong>t med Arni Olafsson, <strong>de</strong>r var ansat et halvt år før mig, og som var en<br />

stor støtte for mig i forsøget på at orientere mig i <strong>de</strong>n ministerielle ver<strong>de</strong>n. Instruktion<br />

om arbej<strong>de</strong>t var <strong>de</strong>r ellers ikke meget af. Den venlige fru Henriques kom<br />

med et skriveun<strong>de</strong>rlag, en lineal, en pennebakke med blyanter og to stabler papir<br />

i dobbeltark og med beske<strong>de</strong>n ”grønt er til referater og gult er til koncepter”.<br />

Da kontorchef Leo Nielsen dukke<strong>de</strong> op hen ad formiddagen gav han mig nogle<br />

cirkulærer med besked på at nu kunne jeg jo begyn<strong>de</strong> med at læse <strong>de</strong>m.<br />

På kontoret var <strong>de</strong>r kun én telefon, <strong>de</strong>r stod midt imellem os. Man kunne ringe<br />

lokalt på <strong>de</strong>n, hvis man hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> relevante lokalnumre, men en ministeriel<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


telefonbog fandtes ikke. Så hver medarbej<strong>de</strong>r opbygge<strong>de</strong> sin egen lille liste, som<br />

man hav<strong>de</strong> i skuffen.<br />

Andre hjælpemidler hav<strong>de</strong> man ikke. Kontoret disponere<strong>de</strong> over nogle elektriske<br />

tællemaskiner, som gik på omgang, når finanslovforslagenes mange tal skulle tælles<br />

sammen. Lommeregneren var endnu ikke dukket op, og <strong>de</strong> første – og meget dyre<br />

– elektroniske regnemaskiner dukke<strong>de</strong> først op omkring 1973. Da Inge Thygesen,<br />

<strong>de</strong>r var dr.polit., blev ansat som planlægningskonsulent i 1971, medbragte hun en<br />

mekanisk Facit regnemaskine – en såkaldt ”swinger”, som hun hav<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>t med<br />

tidligere. Muligvis har man i <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> Budgetoverslagskontor, beman<strong>de</strong>t<br />

Journalen i Statsgældskontoret<br />

omkring 1990 lige før områ<strong>de</strong>t<br />

flytte<strong>de</strong>s over til Nationalbanken.<br />

Computerskærmene har endnu<br />

ikke holdt <strong>de</strong>res indtog (privat<br />

foto).<br />

113


Indgangspartiet til Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning fra Slotspladsen.<br />

Den halvcirkelforme<strong>de</strong><br />

udsmykning over døren med<br />

Fre<strong>de</strong>rik V’s monogram er<br />

genbrug af over<strong>de</strong>len fra et<br />

af <strong>de</strong> gamle arkivskabe fra<br />

1740’erne.<br />

114<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Trappeløbet fra indgangen<br />

til 1. sal.<br />

115


116<br />

med unge cand.polit.er, været tidligere på fær<strong>de</strong> med at anven<strong>de</strong> <strong>de</strong> nye elektroniske<br />

regnemaskiner, <strong>de</strong>r kom på marke<strong>de</strong>t i disse år.<br />

Kontoret var i besid<strong>de</strong>lse af et apparat til fotokopiering, men <strong>de</strong>t blev stort set ikke<br />

brugt. Det var en vådkopiering, <strong>de</strong>r kræve<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af forskellige il<strong>de</strong>lugten<strong>de</strong><br />

væsker, og kvaliteten af kopierne var ikke god. Derimod var <strong>de</strong>r gang i duplikatoren.<br />

De ældre medarbej<strong>de</strong>re i Budgetkontoret hav<strong>de</strong> ”formiddagsstillinger” – en<br />

institution, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> overlevet trods gentagne forsøg på fra politisk hold at få <strong>de</strong>n<br />

afskaffet. Og ordningen var på <strong>de</strong>tte tidspunkt un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>genereret, såle<strong>de</strong>s<br />

at i <strong>de</strong> mest ekstreme tilfæl<strong>de</strong> bytte<strong>de</strong> to ministerier formiddagsstillinger, såle<strong>de</strong>s<br />

at en medarbej<strong>de</strong>r fra hvert ministerium hav<strong>de</strong> formiddagsstilling i <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t, med<br />

en un<strong>de</strong>rforståelse om, at <strong>de</strong>t var unødvendigt at vise sig i formiddagsstillingen.<br />

Herudover hav<strong>de</strong> ældre medarbej<strong>de</strong>re og chefer forskellige honorere<strong>de</strong> hverv,<br />

<strong>de</strong> såkaldte ”ben”. Kontorchef Leo Nielsen var såle<strong>de</strong>s tilforordnet Samfun<strong>de</strong>t og<br />

Hjemmet for Vanføre, hvilket in<strong>de</strong>bar hyppige frokoster hos <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong><br />

bestyrelsesformand Fre<strong>de</strong>rik Knudsen med <strong>de</strong>t resultat, at han ved sin tilbagekomst<br />

til ministeriet i løbet af eftermiddagen kunne være lettere indisponeret.<br />

Frem til 1971 blev <strong>de</strong>r stadig arbej<strong>de</strong>t om lørdagen, dog kun til kl. 13 eller 14,<br />

og i sommerperio<strong>de</strong>n kun hver an<strong>de</strong>n eller tredje lørdag. Til gengæld måtte <strong>de</strong><br />

kvin<strong>de</strong>lige medarbej<strong>de</strong>re om lørdagen komme i lange bukser, og <strong>de</strong> mandlige<br />

kunne skifte jakkesæt og slips ud med fløjlsjakker og cowboybukser. 186<br />

Sagsgangen var <strong>de</strong>n klassiske. Indkomne sager blev journaliseret efter <strong>de</strong>t gamle<br />

rentekammersystem (<strong>de</strong>r først blev afskaffet pr. 1. januar 1981), 187 for<strong>de</strong>lt og<br />

<strong>de</strong>refter behandlet af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> sagsbehandler, normalt i form af et håndskrevet<br />

referat med indstilling, <strong>de</strong>r herefter blev maskinskrevet, ”lagt op” til kontorchef<br />

– un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n via en overreferent – vi<strong>de</strong>re til af<strong>de</strong>lingschef og <strong>de</strong>partementschef og<br />

i særlige tilfæl<strong>de</strong> til ministeren. Da næsten alle sager gik til <strong>de</strong>partementschefen,<br />

betød <strong>de</strong>t, at sagen gik gennem 4-5 led. Det gjaldt også processen omkring<br />

udarbej<strong>de</strong>lsen af finanslovforslag og forslag til lov om tillægsbevilling. Ministeriernes<br />

bidrag blev gennemgået og refereret i <strong>de</strong>taljer af sagsbehandlerne – ofte over mange<br />

si<strong>de</strong>r – og gik herefter gennem <strong>de</strong> mange led. Det var før indførelse af systemet med<br />

budgetteringsrammer, og <strong>de</strong>rfor bestod sagsbehandlingen i en stillingtagen til hver<br />

enkelt post, især hvor <strong>de</strong>r var afvigelser i forhold til sidste år.<br />

Afstan<strong>de</strong>n fra top til bund i systemet var såle<strong>de</strong>s ganske stor. Kontormø<strong>de</strong>r fandtes<br />

ikke, og mundtlige drøftelser af sagerne med chefen var usædvanligt og forekom<br />

normalt kun, når chefen hav<strong>de</strong> påtegnet et referat med ”Tale”!. Stivhe<strong>de</strong>n i systemet<br />

opveje<strong>de</strong>s dog noget af Erik Ib Schmidts mere uformelle facon, i<strong>de</strong>t han rask væk<br />

gik u<strong>de</strong>n om cheferne og direkte til <strong>de</strong> yngre medarbej<strong>de</strong>re, når han gerne ville<br />

have noget sat i værk.<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


Forhol<strong>de</strong>ne ændre<strong>de</strong> sig da også hastigt i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år. Et kontor vedrøren<strong>de</strong><br />

budgetoverslag var blevet oprettet i 1966 og beman<strong>de</strong>t med et antal unge cand.<br />

polit.er, i 1969 oprette<strong>de</strong>s en stilling som økonomisk konsulent og hertil kom<br />

en planlægningskonsulent i 1971.<br />

Denne udbygning og en række andre organisatoriske ændringer medførte, at <strong>de</strong>r<br />

skulle nybesættes et antal chefstillinger, og <strong>de</strong> kunne være brugt til at styrke hele<br />

fornyelsesprocessen. Erik Ib Schmidt besatte imidlertid <strong>de</strong> fleste af <strong>de</strong> nye stillinger<br />

med ældre medarbej<strong>de</strong>re i <strong>Finansministeriet</strong>. Han kunne ikke se, hvorfra han skulle<br />

kunne hente nye chefer u<strong>de</strong>fra, <strong>de</strong>r kunne gå ind i systemet og føre an i reformbestræbelserne,<br />

samtidig med at han var bange for at <strong>de</strong>t ville ø<strong>de</strong>lægge samarbejdsklimaet.<br />

Den løsning, han valgte, blev accepteret af <strong>de</strong> gamle medarbej<strong>de</strong>re<br />

og sikre<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> ikke modarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> reformerne. 188<br />

Til gengæld satse<strong>de</strong> han bevidst på at beman<strong>de</strong> <strong>de</strong> nye kontorer med nye og unge<br />

kræfter. Mere langtvirken<strong>de</strong> var, at Erik Ib Schmidt fra 1969 ansatte <strong>de</strong> nye<br />

cand.scient.pol’er, <strong>de</strong>r nu begyndte at blive færdiguddanne<strong>de</strong> fra Aarhus Universitet.<br />

<strong>Finansministeriet</strong> blev herved <strong>de</strong>t første ”brohoved” i centraladministrationen for<br />

<strong>de</strong>n nye uddannelse, men Schmidts eksempel smitte<strong>de</strong> hurtigt af i <strong>de</strong> andre<br />

ministerier. I løbet af få år var ansat en halv snes cand.scient.pol’er i <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

En af <strong>de</strong>m var <strong>de</strong>n senere <strong>de</strong>partementschef An<strong>de</strong>rs Eldrup, <strong>de</strong>r kom til<br />

ministeriet i 1973. 189<br />

Tilgangen af mange nye medarbej<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>res studietid i mere eller mindre<br />

omfang var præget af ”stu<strong>de</strong>nteroprøret” i 1968, og <strong>de</strong>ts opgør med etablere<strong>de</strong><br />

autoriteter mærke<strong>de</strong>s også på gangene i Den rø<strong>de</strong> Bygning. En symbolsk, men<br />

mærkbar ændring var, at <strong>de</strong>t i 1972 ved et seminar for <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> samarbejdsudvalg<br />

i 1972 på initiativ af Erik Ib Schmidt blev indført, at alle i ministeriet<br />

var dus med hinan<strong>de</strong>n, og han forkyndte, at han fremover ville anse <strong>de</strong>t for en<br />

tjenesteforseelse, hvis nogen sag<strong>de</strong> De til ham. Det faldt nogle af <strong>de</strong> ældre chefer<br />

meget svært at ændre tiltaleform. 190 Men nuti<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> nu holdt sit indtog<br />

i ministeriets dagligdag.<br />

Jeg forlod Budgetkontoret i 1973 for at arbej<strong>de</strong> i Bruxelles et par år. Da jeg kom<br />

tilbage var Erik Ib Schmidt blevet afløst som <strong>de</strong>partementschef af Erling Jørgensen,<br />

og bå<strong>de</strong> organisation og arbejdsform var ændret så meget, at <strong>de</strong>t var svært at<br />

genken<strong>de</strong> <strong>de</strong>partementet.<br />

117


118<br />

KILDEMATERIALET<br />

Som anført indledningsvis i <strong>de</strong>tte afsnit er kil<strong>de</strong>rne til belysning af dagliglivet<br />

i Den rø<strong>de</strong> Bygning, især i ældre tid, meget sparsomme. 191<br />

Fotografier, <strong>de</strong>r viser interiører fra ministeriebygningerne, ken<strong>de</strong>s først fra ti<strong>de</strong>n<br />

efter 1900. Der fin<strong>de</strong>s kun ganske enkelte malerier eller tegninger, <strong>de</strong>r viser en<br />

ministeriel arbejdsplads før <strong>de</strong>nne tid. Et eksempel er en sky<strong>de</strong>skive fra 1814 fra<br />

Det Kongelige Kjøbenhavnske Sky<strong>de</strong>baneselskab, <strong>de</strong>r har tilhørt Jens Almind, ansat<br />

i Den almin<strong>de</strong>lige Enkekasse. Den viser et tidstypisk kontorinteriør med <strong>de</strong>n høje<br />

skrivepult og en rund taburet. 192<br />

Der fin<strong>de</strong>s stort set heller ikke nogen tilgængelige beskrivelser af hverdagslivet,<br />

bortset fra enkelte omtaler i udgivne dagbøger, brevsamlinger eller memoirelitteratur,<br />

og her gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t igen, at <strong>de</strong> menige medarbej<strong>de</strong>re stort set er fraværen<strong>de</strong>.<br />

Hvad <strong>de</strong>r måtte ligge i private arkiver rundt omkring er uvist, men <strong>de</strong>t synes at<br />

være ”nåle i en høstak”. 193<br />

Til forklaring på <strong>de</strong>nne mangel på kil<strong>de</strong>r tjener nok for <strong>de</strong>t første, at arbej<strong>de</strong>t<br />

har været præget af meget stor ensformighed og uforandrethed fra år til år. Iver<br />

Unsgaard, <strong>de</strong>r var kammersekretær i Rentekammeret i 1830’erne, skriver såle<strong>de</strong>s<br />

i sin dagbog i 1834: ”Rentekammeret er et kje<strong>de</strong>ligt Hul. Vrøvleri og Røvslikkeri,<br />

m.m.”! 194 Collin skriver om samme tid: ”I Rentekammeret holdt man stivt paa<br />

<strong>de</strong>t Gamle, Traditionelle… Det samme Pedanteri fandt sted i Revisionsvæsenet”. 195<br />

Rutinearbej<strong>de</strong> af <strong>de</strong>nne karakter er næppe <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r inspirerer til større litterære eller<br />

kunstneriske udfol<strong>de</strong>lser.<br />

Hertil kommer, at <strong>de</strong>t er et relativt beske<strong>de</strong>nt antal personer, <strong>de</strong>r på et givet<br />

tidspunkt har haft <strong>de</strong>res arbej<strong>de</strong> i Den rø<strong>de</strong> Bygning og <strong>de</strong> tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ministeriebygninger;<br />

i begyn<strong>de</strong>lsen omkring 100 og hen omkring 1900 omkring 500,<br />

jfr. kapitel 3. Det er en meget lille gruppe, og <strong>de</strong>rfor ville <strong>de</strong>t også være overrasken<strong>de</strong>,<br />

hvis <strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> efterladt sig mere omfatten<strong>de</strong> materiale til belysning af<br />

dagligdagen – udover naturligvis <strong>de</strong> mange hyl<strong>de</strong>meter arkivalier, <strong>de</strong>r repræsenterer<br />

resultatet af <strong>de</strong>ns arbej<strong>de</strong>.<br />

Men netop <strong>de</strong>t efterladte arkivmateriale siger meget lidt om arbejdsvilkårene.<br />

”Hvad enten man griber akter fra Kancelliet, fra Rentekammeret eller Admiralitetet<br />

eller hvor som helst, faar man <strong>de</strong>n Illusion, at <strong>de</strong> alle maa være skrevet af <strong>de</strong>n<br />

samme Mand. Overalt virker <strong>de</strong>n samme Fremgangsmaa<strong>de</strong> ved Stoffets Tilrettelæggelse,<br />

overalt slynger <strong>de</strong>n samme Kancellistil sig i sin pompøse Indviklethed<br />

– <strong>de</strong>t sproglige Si<strong>de</strong>stykke til hvad Barokken var i Kunst og Haandværk. Kollegiernes<br />

Arkiver giver os <strong>de</strong>t i og for sig urigtige Indtryk, at <strong>de</strong>t hele har været et stort,<br />

fælles Værksted, hvor alle arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> paa samme Vis og efter samme Mo<strong>de</strong>l”. 196<br />

I virkelighe<strong>de</strong>n var hvert af kollegierne sin egen lille ver<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r vogte<strong>de</strong> over sin<br />

selvstændighed. Et medlem af Statsraa<strong>de</strong>t skriver i sin dagbog i 1833: ”Hvert<br />

kollegium går frem efter sine egne principper og står kun alt for ofte fjendtligt<br />

over for andre kollegier, så at alle fælles betragtninger u<strong>de</strong>lukkes, fordi <strong>de</strong>r så al<strong>de</strong>les<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING


fattes en kontrolleren<strong>de</strong> myndighed, <strong>de</strong>r kunne udjævne og afveje <strong>de</strong> forskjellige<br />

administrationsgrenes interesser mod hinan<strong>de</strong>n”. 197 Åbenbart var Statsraa<strong>de</strong>t<br />

ikke en sådan myndighed. ”De almin<strong>de</strong>lige mø<strong>de</strong>r, ved hvilke <strong>de</strong>r foredrages os<br />

allehån<strong>de</strong> ubety<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>r, hvortil <strong>de</strong>r intet er at bemærke, må kal<strong>de</strong>s trøstesløse…<br />

man kan egentlig sige om <strong>de</strong>tte land, at <strong>de</strong>t styres af et kollegialaristokrati”. 198<br />

Struensee-værelset var fra 1965<br />

kontor for ministersekretæren,<br />

her Kurt Petersen i 1966.<br />

De gamle jernkister er afløst af<br />

et massivt pengeskab, og <strong>de</strong>r er<br />

kommet PH-lampe på bor<strong>de</strong>t,<br />

men lampetterne på væggen<br />

er bevaret (privat foto).<br />

Et typisk kontor i 1966 for<br />

en fuldmægtig, her Per Tofte,<br />

med gammeldags telefon<br />

med drejeskive på bor<strong>de</strong>t.<br />

119


NOTER<br />

128. Såle<strong>de</strong>s også Guy Thuillier, La vie quotidienne dans les ministères<br />

au XIXe siècle, Paris 1976, et spæn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forsøg på at beskrive<br />

fransk forvaltningskultur i 1800-tallet ud fra samtidige kil<strong>de</strong>r:<br />

”les moeurs administratives que nous décrivons ont duré en gran<strong>de</strong><br />

partie jusque dans les années 1940 et peut-être même après” (p. 9).<br />

129. Feldbæk, Vækst og reformer – dansk forvaltning 1720 – 1814,<br />

Dansk Forvaltningshistorie, Bd. 1, p. 330.<br />

130. Refereret i Carl Bruun, Kjøbenhavn, 2.<strong>de</strong>l, 1890, p. 515, jfr.<br />

N. Bransager, Den danske regering og Rigsdag 1901, Biografier og<br />

Portrætter, 1901, p. 12. Bransager angiver ikke sin kil<strong>de</strong>, men<br />

synes at bygge på Carl Bruun.<br />

131. Claus Bjørn, Den go<strong>de</strong> sag, p. 38. Det citere<strong>de</strong> brev er <strong>de</strong>sværre<br />

ikke offentliggjort, men beror i arkivet på Brahetrolleborg.<br />

132. Med<strong>de</strong>lelser fra Rentekammerarkivet, 1871, p. 165.<br />

133. Boisen Schmidt, p. 132.<br />

134. Claus Bjørn, p. 78.<br />

135. Chr. Larsen i Illustreret Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, 14. Årg., nr. 684, p. 38<br />

(i en nekrolog over Iver Unsgaard, <strong>de</strong>r var chef for Kammerkancelliet<br />

i 1830’erne).<br />

136. Kab. O. af 20. oktober 1770 (nr. 43), Holger Hansen,<br />

Kabinetsstyrelsen I, p. 50.<br />

137. Finanskollegiets forestilling af 3. juni 1771, optrykt som bilag til<br />

Kab.O. af 29. maj 1771 om oprettelsen af Finanskollegiet (nr. 696),<br />

Holger Hansen, Kabinetsstyrelsen II, pp.. 151-154.<br />

138. Såle<strong>de</strong>s også Harald Jørgensen, Oversigt over Ministerialsystemets<br />

Indførelse og Udvikling i Danmark gennem 100 Aar i Centraladministrationen<br />

1848 – 1948, p. 17. Se også Erik Hjelmar,<br />

En forvaltningskultur i <strong>de</strong>n danske centraladministration, Landbrugsministeriet<br />

fra efterkrigsti<strong>de</strong>n til EF-ti<strong>de</strong>n, 2003, p. 14f. samt J.<br />

Hartvig Pe<strong>de</strong>rsen og N.H. Holmqvist-Larsen, Arbejdsministeriet,<br />

Et rids af fortid, opgaver og organisation, 1994, pp. 239-291.<br />

139. Chr. Larsen, Illustreret Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, 14. årg., nr. 684, p. 38.<br />

140. I Generaltoldkammeret og Det vestindiske Rentekammer mødtes<br />

<strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> tre gange om ugen, i Kommercekollegiet en dag om<br />

ugen, og i Bjergværkskollegiet kun hver 14. dag, Claus Bjørn,<br />

p. 38. I <strong>de</strong> tre kamre un<strong>de</strong>r Finanskollegiet skulle <strong>de</strong> kommittere<strong>de</strong><br />

dog mø<strong>de</strong>s fem gange om ugen – <strong>de</strong>n <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> med ansvar for<br />

kammeret kunne <strong>de</strong>ltage i mø<strong>de</strong>rne, men var ikke forpligtet til <strong>de</strong>t,<br />

Holger Hansen, Kabinetsstyrelsen, Bd. 2, p. 153.<br />

141. Hanne Raabyemagle, p. 144.<br />

142. J. Zoegas notat af 13. august 1771, RTK 12.5-7, VI. Snorene<br />

(”Schnoren”) kan enten være sejlgarn til indpakning af arkivalier<br />

eller <strong>de</strong>t garn, <strong>de</strong>r bruges til sammensyning af akter – i senere tid<br />

normalt en rød-hvid snor.<br />

143. F.C. Bruun, Til Erindring om <strong>de</strong>t Kongelige Danske U<strong>de</strong>nrigsministeriums<br />

hundredårige Beståen som selvstændigt Regerings<strong>de</strong>partement<br />

1770 – 1870, Kbhv. 1870, Bilag VII, b. Allerunterthänigster<br />

Vorschlag <strong>de</strong>s Departements <strong>de</strong>r ausländischen Sachen,<br />

<strong>de</strong>ssen neue Einrictung, nach geschehener Trennung von <strong>de</strong>r<br />

Königlich Teutschen Cantzeley, betreffend, 28. <strong>de</strong>cember 1770,<br />

p. 45.<br />

120<br />

DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING<br />

144. Raabyemagle, p. 143 (illustration) og 144.<br />

145. I <strong>de</strong>n franske statsadministration hol<strong>de</strong>r trækpapiret sit indtog<br />

omkring 1860, men i U<strong>de</strong>nrigsministeriet vedbliver man med at<br />

bruge sand til blæktørring, almin<strong>de</strong>ligt sand til almin<strong>de</strong>lige breve,<br />

guldsand til breve til ambassadører og lignen<strong>de</strong> spor heraf kan<br />

stadig fin<strong>de</strong>s på dokumenterne i arkiverne, Guy Thuillier, La vie<br />

quotidienne dans les ministères au XIXe siècle, Paris 1976, p. XX.<br />

146. Thorkild Kjærgaard, Fjerbuske, or<strong>de</strong>nsbånd og præstekraver.<br />

Civile danske embedsmandsuniformer på malerier i Pe<strong>de</strong>rsen,<br />

Ilsøe og Tamm, På given foranledning. Træk af dansk forvaltningskultur,<br />

1995, p. 34.<br />

147. Samme. p. 35f.<br />

148. Chr. V. Bruun, Danske Uniformer, 1837, (fotografisk optryk 1968),<br />

Bd. II, Planche 23. Uniformerne i Kancelliet har set lige sådan ud,<br />

men har haft karmoisinrød kjole.<br />

149. Hans Ege<strong>de</strong> Schack, Phantasterne, 1858, her efter <strong>de</strong>n digitalisere<strong>de</strong><br />

udgave af Det danske sprog- og litteraturselskabs udgivelse fra<br />

1993 ved Jens An<strong>de</strong>rsen, p. 197f.<br />

150. Hammerich, p. 496.<br />

151. Samme, p. 496 og 497.<br />

152. Samme., p. 440.<br />

153. Her citeret efter Niels Petersen, Kultusministeriet, Organisation<br />

og Arkiv, 1984, p. 67f.<br />

154. Sponneck i skrivelse til sine direktører af 27. januar 1849,<br />

her citeret efter Poul Erik Olsen, <strong>Finansministeriet</strong> 1848 – 1901<br />

i DFH, Bd. 1, p. 577.<br />

155. Her citeret efter Niels Petersen, Kultusministeriet, p. 75.<br />

156. Betænkning af 24. september 1883 af <strong>de</strong>n ved kongelige resol. af<br />

10. juli 1879 til Overvejelse af Spørgsmålet om Tilvejebringelsen og<br />

Omordningen af forskjellige offentlige Bygninger nedsatte Kommission,<br />

p. 12., jfr. ovenfor, hvor betænkningens beskrivelse af lokaleforhol<strong>de</strong>ne<br />

er citeret mere udførligt.<br />

157. Troels G. Jørgensen, I Justitias Tjeneste, Erindringer, 2. udg. 1970,<br />

p. 91f.<br />

158. Adolph Jensen, Erindringer, p. 152 og 153.<br />

159. A.C. Johnsen, I Statens Tjeneste, 1946, p. 107.<br />

160. Samme, p. 108f. A. C. Johnsen var i udpræget grad en embedsmand<br />

af <strong>de</strong>n gamle skole.<br />

161. Niels Petersen, Kultusministeriet, p. 114f.<br />

162. Samme, p. 143 med henvisning til Guy Thuillier, <strong>de</strong>r fremhæver<br />

forbin<strong>de</strong>lsen mellem skrivemaskinens indførelse og ”la féminisation<br />

<strong>de</strong>s bureaux”. Se også Tim Knudsen, II, p. 113f.<br />

163. Adolph Jensen, Erindringer, 1946, p. 164.<br />

164. Henven<strong>de</strong>lse af 13. maj 1899 i Boligministeriet, Bygnings- og<br />

havesager, 4. kt., Journalsager, Ministerialbygningen, 1898 – 1910.<br />

165. Tim Knudsen, p. 60.<br />

166. Troels G. Jørgensen, p. 85.


167. Adolph Jensen, p. 149.<br />

168. Bille<strong>de</strong>t er gengivet ovenfor i kapitel 1.<br />

169. Christiansborg Slotsforvaltning, Udskilte Sager, III Ministerialbygningerne,<br />

Landsarkivet for Sjælland, jfr. Min. f. Off. Arb 1902<br />

651b (Pk. 488).<br />

170. Mogens Hei<strong>de</strong>-Jørgensen (red.), In<strong>de</strong>nrigsministeriet 1848 – 1998,<br />

p. 266.<br />

171. Niels Petersen, Kultusministeriet, p. 129.<br />

172. Henrik Fo<strong>de</strong>, Kontorets kulturhistorie. Dagligdagen på administrationens<br />

arbejdspladser, i Pe<strong>de</strong>rsen, Ilsøe og Tamm. Fo<strong>de</strong>s artikel<br />

handler primært om private virksomhe<strong>de</strong>rs kontorteknologi.<br />

Generelt er private virksomhe<strong>de</strong>r hurtigere til at indføre ny<br />

teknologi, og staten følger så efter med en vis forsinkelse.<br />

173. Adolph Jensen,p. 164.<br />

174. Administrationskommissionen af 1923, 3. Betænkning, 1925, p. 262.<br />

175. Her efter Hammerich, p. 494. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1850, Folketinget I,<br />

sp. 4392.<br />

176. Hammerich, p. 495.<br />

177. Lønningsloven af 22. marts 1907 for Ministeriernes Embedsog<br />

Bestillingsmænd.<br />

178. Beretning fra Udvalget af 1. Marts 1919 angaaen<strong>de</strong> Centraladministrationens<br />

Forhold, Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, Tillæg A, 1918 – 1919,<br />

sp. 6691-6718, her sp. 6697f.<br />

179. Samme, sp. 6703f.<br />

180. Tim Knudsen, p. 44 og henvisning til Erik Reitzel-Nielsen,<br />

Juristforbun<strong>de</strong>ts historie 1918 – 43, 1943.<br />

181. H.P. Gøtrik, Aktuelle Administrationsproblemer, i Centraladministrationen<br />

1848 – 1948, p. 326.<br />

182. Samme, p. 328.<br />

183. Gun<strong>de</strong> Linvald, Fortællinger om familie og erindringer fra en<br />

nærmere og fjernere fortid, 1995.<br />

184. Et eksempel er givet i Erik Hjelmar, En forvaltningskultur i <strong>de</strong>n<br />

danske centraladministration. Landbrugsministeriet fra efterkrigsti<strong>de</strong>n<br />

til EF-ti<strong>de</strong>n, 2003, p. 23, jfr. Tim Knudsen, p. 109 med henvisning<br />

til artikel i Nordisk Administrativt Tidsskrift af Poul Meyer.<br />

185. Da Erik Ib Schmidt i 1946 blev knyttet til <strong>Finansministeriet</strong>, skrev<br />

han et notat til finansminister Thorkil Kristensen, ”Bemærkninger<br />

vedrøren<strong>de</strong> administrationens rationalisering”. Notatet in<strong>de</strong>holdt<br />

også en kritisk analyse af arbejdsgangene i <strong>Finansministeriet</strong>, men<br />

<strong>de</strong>t er interessant at analysen i <strong>de</strong>t væsentlige er dækken<strong>de</strong> også for<br />

situationen i budgetkontoret næsten 25 år senere. Der var reelt<br />

ikke sket større ændringer. Notatet er gengivet i Nils Bredsdorff,<br />

Forvaltningspolitik og forvaltningsreformer – en un<strong>de</strong>rsøgelse af<br />

Forvaltningskommissionen af 1946, Roskil<strong>de</strong> 1993, pp. 154-172,<br />

jfr. også Erik Ib Schmidts beskrivelse af <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> konfrontation<br />

med Kofoed i Fra Psykopatklubben, pp. 231-235. En samtidig<br />

skildring af dagliglivet i Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet er givet af Ida<br />

Dybdal i en artikel I begyn<strong>de</strong>lsen af 1950’erne, trykt i Un<strong>de</strong>rvisningsministeriets<br />

tidsskrift Uddannelse nr. 3. 1998 s. 50-53. se også:<br />

http://sekr.uvm.dk/historie/uvm_kil_dybdal.html.<br />

186. Fortalt af kontorfuldmægtig Karin Boserup Jensen.<br />

187. Oplyst af kontorfuldmægtig Elisabeth Bentzen, <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

188. Brev fra Erik Ib Schmidt til forfatteren <strong>de</strong>n 10. september 1997.<br />

189. Forfatteren, Hans Henrik Høgsbro Østergaard blev som <strong>de</strong>n første<br />

cand.scient.pol. ansat <strong>de</strong>n 1. februar 1969.<br />

190. Samtale med kommitteret Karsten Olsen. Omskrivning til tredjeperson,<br />

som var meget benyttet i forti<strong>de</strong>n, var i nogle år løsningen:<br />

Er <strong>de</strong>partementschefen enig i…?<br />

191. Karl Pe<strong>de</strong>r Pe<strong>de</strong>rsen, Grethe Ilsøe og Ditlev Tamm, På given<br />

foranledning. En antologi om dansk forvaltningskultur, 1995,<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en række interessante bidrag vedrøren<strong>de</strong> forskellige<br />

si<strong>de</strong>r af dansk forvaltningskultur, men bekræfter hvor svært <strong>de</strong>t<br />

er at fin<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>materiale. Tim Knudsen har i indledningskapitlet<br />

Forvaltningen og folkestyret i Dansk Forvaltningshistorie, Bd. II,<br />

pp. 1-197 fremdraget en række væsentlige træk vedrøren<strong>de</strong><br />

forvaltningskulturen i ti<strong>de</strong>n 1901 – 1953, se især pp. 54-76 om<br />

”Slotsholmens bureaukratiske kontinuitet”.<br />

192. Den er gengivet i Erik Gøbel, De styre<strong>de</strong> rigerne, Embedsmæn<strong>de</strong>ne<br />

i <strong>de</strong>n danske centraladministration 1660 – 1814, O<strong>de</strong>nse 2000,<br />

p. 83. Gøbel har også en gengivelse af Johan Hørners bille<strong>de</strong> fra<br />

omkring 1750 ”Aftenscene i en skrivestue”, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s på Statens<br />

Museum for Kunst. Se også Thorkild Kjærgaard, Fremti<strong>de</strong>ns mænd.<br />

En udstilling af sky<strong>de</strong>skiver fra Det Kongelige Kjøbenhavnske Sky<strong>de</strong>selskab,<br />

1997, p. 99, nr. 212.<br />

193. Såle<strong>de</strong>s også Michael Hertz, Et ministerium fin<strong>de</strong>r sin form,<br />

Landbrugsministeriet 1896 – 1923, p. 13 og p. 139.<br />

194. Iver Unsgaards dagbøger i Rigsarkivet, Privatarkiv nr. 6477, se<br />

også Hammerich, Systemskiftet i 1848. Overgangen fra Kollegium til<br />

Ministerium, i Den danske Centraladministration, 1921, note 116,<br />

p. 507. Unsgaard, <strong>de</strong>r senere bliver kommitteret og <strong>de</strong>puteret<br />

i Rentekammeret, omtaler i øvrigt stort set ikke sit arbej<strong>de</strong> i<br />

dagbøgerne.<br />

195. J.Collin i Edvard Collin, H.C. An<strong>de</strong>rsen og <strong>de</strong>t Collinske Hus, 1929,<br />

p. 547, jfr. også Hammerich, p. 475.<br />

196. Hammerich, p. 470.<br />

197. Conrad Rantzau-Breitenburgs Erindringer fra Kong Fre<strong>de</strong>rik<br />

<strong>de</strong>n Sjettes Tid, udg. af L. Bobé, 1900, p. 31.<br />

198. Samme, p. 32 og 72.<br />

121


122


DEL II<br />

123


Mogens Lykketoft (A), Carsten Hansen (A)<br />

og Helle Thorning-Schmidt (A) på Stengangen<br />

ved forhandlingerne om velfærdsforliget i 2006.<br />

124<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


FINANSSTYRETS<br />

UDVIKLING<br />

UNDER ENEVÆLDEN<br />

5<br />

125


Hannibal Sehested (1609 – 1666)<br />

hav<strong>de</strong> en broget – men ikke<br />

pletfri – karriere som statsmand<br />

og diplomat.<br />

Som rigsskatmester 1660 – 1666<br />

opbygge<strong>de</strong> han <strong>de</strong>n første<br />

enhedsstyrelse af statsfinanserne<br />

i <strong>de</strong>t såkaldte Skatkammer.<br />

Han er blevet karakteriseret som<br />

<strong>de</strong>n mand in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n danske<br />

styrelse på <strong>de</strong>nne tid, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>n største i<strong>de</strong>rigdom (Maleri<br />

af Karel van Man<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n Yngre,<br />

Fre<strong>de</strong>riksborgmuseet).<br />

126<br />

FRA SEHESTED TIL STRUENSEE,<br />

1660 – 1770<br />

Enhver stat vil opbygge en eller an<strong>de</strong>n form for finansstyre, mere eller mindre<br />

udviklet og velfungeren<strong>de</strong>. Det gæl<strong>de</strong>r også i Danmark, hvor vi fra <strong>de</strong> ældste<br />

kongers tid har haft en finansadministration, oprin<strong>de</strong>lig nok blot en enkelt<br />

kongelig embedsmand med ansvar for pengene i ”kongens kammer”. Først frem<br />

mod enevæl<strong>de</strong>ns indførelse i 1660 giver <strong>de</strong>t imidlertid mening at tale om statens<br />

penge som adskilt fra kongens og <strong>de</strong>rmed om en begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> professionel<br />

finansadministration. 199<br />

Historien om finansadministrationens udvikling un<strong>de</strong>r enevæl<strong>de</strong>n er en lang<br />

fortælling om, hvordan skiften<strong>de</strong> generationer søger at opbygge en sammenhængen<strong>de</strong><br />

administration, at skabe enhed i finansstyrelsen. Men <strong>de</strong>t er også historien<br />

om, hvordan disse bestræbelser gang på gang kommer til kort. Det skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>ls<br />

at <strong>de</strong>r er stærke kræfter i <strong>de</strong>n øvrige administration, <strong>de</strong>r modarbej<strong>de</strong>r en sådan<br />

koncentration på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>. Men <strong>de</strong>t skyl<strong>de</strong>s også, at kravene til<br />

en tidssvaren<strong>de</strong> finansadministration hele ti<strong>de</strong>n vokser og ændrer sig i takt med<br />

samfundsudviklingen, og administrationen kommer bagefter i forsøget på at løfte<br />

<strong>de</strong> nye udfordringer. Nye problemer søges ofte løst gennem etablering af nye<br />

institutioner, og <strong>de</strong>rfor bliver finansadministrationen præget af en stadig knopskydning.<br />

En<strong>de</strong>lig mangler <strong>de</strong>r le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> embedsmænd med <strong>de</strong>n fornødne indsigt<br />

på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>. 200 Hertil kommer en næsten permanent økonomisk<br />

krisetilstand un<strong>de</strong>r hele enevæl<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r med mellemrum tvinger finansstyret i knæ<br />

og ikke giver overskud til mere målrette<strong>de</strong> bestræbelser på organisationsudvikling.<br />

Netop med enevæl<strong>de</strong>n indførelse i 1660 indledtes opbygningen af en selvstændig<br />

finansadministration. Behovet var åbenbart – finanserne var i en katastrofal<br />

forfatning og finansadministrationen i opløsning. 201 Det var Hannibal Sehested,<br />

<strong>de</strong>r blev sat i spidsen for <strong>de</strong>nne opgave. Som ”Rigets skatmester” og ”Præsi<strong>de</strong>nt<br />

i Skatkammerkollegiet” søgte han at gøre kammeret til <strong>de</strong>t samlen<strong>de</strong> organ for hele<br />

finansstyrelsen, <strong>de</strong>r forene<strong>de</strong> i sig indtægts- og udgiftsforvaltning, kassevæsen og<br />

regnskabsrevision – efter inspiration fra svenske forvaltningsforhold og på grundlag<br />

af sine egne erfaringer som stathol<strong>de</strong>r i Norge, hvor han hav<strong>de</strong> indrettet en mo<strong>de</strong>rne<br />

finansstyrelse i form af et generalkommissariat. 202 Sehested måtte <strong>de</strong>ls frigøre sig fra<br />

Danske Kancelli, <strong>de</strong>ls kæmpe med at få kontrol over hærens og flå<strong>de</strong>ns finanser, <strong>de</strong>r<br />

lag<strong>de</strong> beslag på en stor <strong>de</strong>l af statens indtægter. I Sehesteds skatkammer bestod <strong>de</strong>n<br />

kollegiale le<strong>de</strong>lse af en præsi<strong>de</strong>nt og syv assesorer (tre a<strong>de</strong>lige og fire ua<strong>de</strong>lige). Personalet<br />

udgjor<strong>de</strong>s af en generalprokurør med en fiskal, en generalboghol<strong>de</strong>r med en<br />

hjælper, to sekretærer, fire kasserere, fire kontrarouleurer, 203 seks renteskrivere med<br />

tre kopister og en fyrbø<strong>de</strong>r, dvs. 24 personer plus nogle hjælpere (skrivere, bu<strong>de</strong>) –<br />

eller i alt næppe over 30 personer. 204<br />

I instruksen for kammeret af 8. november 1660 fastsattes <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r skal anskaffes<br />

”adskillige velbeslagne Kister med tren<strong>de</strong> <strong>de</strong>ferente Nøgler og Laase til hver Kiste,<br />

som Pengene skul<strong>de</strong> forvares udi efter hver Slags Indkomst, hvortil Vi selv <strong>de</strong>n ene,<br />

og Voris Riges Skatmester <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>n øverste Assesor udi bemeldte Kam-<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


merkollegio <strong>de</strong>n tredje Nøgle skul<strong>de</strong> behol<strong>de</strong> at bruges tillige, naar behøves”. 205<br />

Hver kasse var reserveret til et bestemt udgiftsformål, så <strong>de</strong>r var tale om et gennemført<br />

”cigarkassessystem”, som vanskeliggjor<strong>de</strong> bå<strong>de</strong> overblik og styring af udgifterne.<br />

Sehested dø<strong>de</strong> i 1666, og <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år var en tilbagegangstid for Skatkammeret,<br />

også fordi Griffenfeld (Peter Schumacher) bevidst gav Danske Kancelli forrang.<br />

Skatkammeret blev et regnskabs- og revisionskammer. 206 I 1679 – 1680 skifte<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />

navn til Rentekammeret. Det skete i forbin<strong>de</strong>lse med at alle kasseforretninger, <strong>de</strong>r<br />

gradvist var blevet udskilt, nu samle<strong>de</strong>s i Zahlkassen, <strong>de</strong>n senere Finanshovedkasse,<br />

un<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>lse af en Oberzahlmester. Dette er begyn<strong>de</strong>lsen til <strong>de</strong>n op<strong>de</strong>ling<br />

og udskillelse af udgiftsforvaltningen, <strong>de</strong>r præger <strong>de</strong>n kommen<strong>de</strong> perio<strong>de</strong>. 207<br />

Rentekammeret kom un<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>lse af en rentemester (Henrik v. Støcken) og otte<br />

renteskrivere. Organisatorisk fortsatte <strong>de</strong>nne konstruktion i hovedsagen helt frem<br />

til reformerne i 1840 – 1841.<br />

I slutningen af 1600-tallet afløste <strong>de</strong>n ene finanskrise <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n, og Rentekammerets<br />

indfly<strong>de</strong>lse reducere<strong>de</strong>s fortsat. Først med Christian Siegfried von Plessens<br />

overtagelse af le<strong>de</strong>lsen af finansvæsenet i 1692 kom <strong>de</strong>r på ny or<strong>de</strong>n i kaos. ”Plessens<br />

hovedfortjeneste var at gengive finansstyrelsen <strong>de</strong>n myndighed og anseelse, som <strong>de</strong>n<br />

ikke hav<strong>de</strong> haft si<strong>de</strong>n Sehesteds dage, og som var <strong>de</strong>n vigtigste forudsætning for,<br />

at <strong>de</strong>r kunne komme fasthed og enhed i statshusholdningen”. 208<br />

Plessen afskedige<strong>de</strong>s af Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n IV i 1700, og kongen indførte samtidig en<br />

mo<strong>de</strong>l med tre finans<strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og tilhøren<strong>de</strong> kommittere<strong>de</strong> som <strong>de</strong>n øverste<br />

le<strong>de</strong>lse, men kammerets karakter af hovedsageligt et regnskabs- og revisionskontor<br />

(et ”regnekammer” kal<strong>de</strong>r C.A. Struensee <strong>de</strong>t senere) ændre<strong>de</strong>s ikke.<br />

Ganske vist var udgiftsforvaltningen en <strong>de</strong>l af Rentekammerets opgave, men <strong>de</strong>r<br />

gennemførtes en klar sondring, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> tre <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> for finanserne eksklusivt<br />

stod for udgiftssi<strong>de</strong>n. De skulle i fællesskab un<strong>de</strong>rskrive alle assignationer, dvs.<br />

betalingsanvisninger, og hav<strong>de</strong> til hjælp med <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong> to assignationskontorer,<br />

et dansk og et tysk. Rentekammerets øvrige sager skulle afgøres af kollegiet som<br />

helhed, dvs. <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og kommittere<strong>de</strong>.<br />

Denne sondring mellem kammersager, dvs. indtægtssi<strong>de</strong>n, og finanssager, dvs.<br />

udgiftssi<strong>de</strong>n præge<strong>de</strong> afgøren<strong>de</strong> finansadministrationen i Danmark i hele enevæl<strong>de</strong>ns<br />

tid. 209 Den blev fastslået som alment gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i Jacob Mandix’ bog fra<br />

1820 ”Om <strong>de</strong>t danske Kammervæsen”, 210 men <strong>de</strong>nne konventionelle visdom sløre<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> problemer, som adskillelsen medfører i arbej<strong>de</strong>t med at skaffe et samlet overblik<br />

og styring af statsfinanserne. 211<br />

Prins Carl af Hessen skrev da også i sine optegnelser fra sidste halv<strong>de</strong>l af 1700-tallet:<br />

”Man hav<strong>de</strong> i Danmark ikke nogen an<strong>de</strong>n forestilling om finantsvæsen end at <strong>de</strong>tte<br />

bestod i at indkassere alle slags indtægter og i at udbetale alle fastsatte og extraordinære<br />

udgifter”. 212<br />

127


128<br />

Årene fra 1760 præge<strong>de</strong>s af forstærket økonomisk krise, først og fremmest på grund<br />

af <strong>de</strong> store militære udgifter i forbin<strong>de</strong>lse med krigstruslen i begyn<strong>de</strong>lsen af<br />

1760’erne (Den preussiske Syvårskrig). Den nye stærke mand blev finansman<strong>de</strong>n<br />

Heinrich Carl Schimmelmann (”<strong>de</strong>n ældre Schimmelmann”), <strong>de</strong>r hjalp med<br />

optagelsen af store statslån. I 1762 blev han medlem af <strong>de</strong>n nyoprette<strong>de</strong> Overskattedirektionen,<br />

<strong>de</strong>r administrere<strong>de</strong> provenuet af <strong>de</strong>n ekstraskat, <strong>de</strong>r var blevet indført<br />

samme år for at finansiere krigsudgifterne. I 1768 fik Schimmelmann også titlen<br />

Skatmester og blev <strong>de</strong>rpå le<strong>de</strong>r af <strong>de</strong>t i 1769 etablere<strong>de</strong> Skatkammer, <strong>de</strong>r skulle<br />

opbygge en reservefond til imø<strong>de</strong>gåelse af fremtidige krisesituationer. Men herved<br />

skete <strong>de</strong>r så også en y<strong>de</strong>rligere fragmentering af finansstyret.<br />

Det skorte<strong>de</strong> ikke på go<strong>de</strong> råd om, hvad <strong>de</strong>r bur<strong>de</strong> gøres. Interessant er <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>n<br />

preussiske gesandt, von Borcke, i 1767 skrev et memorandum til Christian VII med<br />

en række anbefalinger til ændringer i statsstyret, herun<strong>de</strong>r en væsentlig styrkelse<br />

af finansadministrationen efter preussisk forbille<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t ”die Einrictung <strong>de</strong>r<br />

königl. preussischen Finanzen ist bis dato die Beste, die in <strong>de</strong>r Welt bekannt ist”. 213<br />

Samti<strong>de</strong>n var ikke i tvivl om at von Borcke med sit memorandum bragte sig selv<br />

i forslag til en stilling som dansk finansminister. 214<br />

Den franske general Saint-Germain, <strong>de</strong>r i 1760’erne indkaldtes til Danmark for<br />

at reformere <strong>de</strong>t danske hærvæsen, hav<strong>de</strong> også øje for svaghe<strong>de</strong>rne i finansstyret.<br />

I 1767 gjor<strong>de</strong> han formo<strong>de</strong>ntlig et forsøg på at få <strong>de</strong>n hessiske præsi<strong>de</strong>nt Waitz<br />

til Danmark som finansminister. 215 Saint-Germains omdannelse af <strong>de</strong>n militære<br />

administration bliver i øvrigt et væsentligt forbille<strong>de</strong> for Struensees senere reformer<br />

i <strong>de</strong> øvrige kollegier; såle<strong>de</strong>s er Saint-Germain blevet betegnet som ”en Johannes,<br />

<strong>de</strong>r baner vejen for ham, <strong>de</strong>r skal komme”. 216<br />

Det er bemærkelsesværdigt, at <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s er flere forsøg på at hente u<strong>de</strong>nlandsk<br />

ekspertise til lan<strong>de</strong>t for at få rettet op på finansstyret. Det må ses som et udtryk<br />

for, at <strong>de</strong>r i administrationen simpelthen mangle<strong>de</strong> folk med <strong>de</strong>n fornødne vi<strong>de</strong>n.<br />

Om le<strong>de</strong>ren af Rentekammeret i 1760’erne, Ditlev Reventlow, skrev <strong>de</strong>n russiske<br />

gesandt von Sal<strong>de</strong>rn såle<strong>de</strong>s i 1768, at han er lige så skikket til at være hovmester<br />

eller styrer af pengevæsenet som ”et æsel til at spille på orgel”. 217<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


STRUENSEE-TIDENS REFORMER<br />

AF FINANSSTYRET, 1770 – 1772<br />

Det var dog først i Struensee-ti<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>r for alvor blev gjort et forsøg på at rette<br />

op på tingene.<br />

Til belysning af udviklingen i <strong>de</strong>nne korte dramatiske perio<strong>de</strong> foreligger <strong>de</strong>r et<br />

ganske omfatten<strong>de</strong> og relativt lettilgængeligt kil<strong>de</strong>materiale. Dels er alle kabinetsordrerne<br />

og en række tilknytte<strong>de</strong> dokumenter fra perio<strong>de</strong>n 1768 – 1772 samlet<br />

og trykt, 218 <strong>de</strong>ls foreligger alle papirerne fra retssagen mod Struensee m.fl. i foråret<br />

1772 ligele<strong>de</strong>s i en trykt udgave. 219 Samtidig foreligger <strong>de</strong>r et stort antal fremstillinger<br />

om perio<strong>de</strong>n af mere eller mindre historievi<strong>de</strong>nskabelig karakter, men <strong>de</strong>r<br />

er kun enkelte, <strong>de</strong>r beskæftiger sig med reformerne på finansstyrets områ<strong>de</strong>.<br />

Beskrivelsen i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> er da også kun at betragte som en kort skitse af perio<strong>de</strong>n.<br />

Den 28. <strong>de</strong>cember 1770 etablere<strong>de</strong> kongen, Christian VII, en særlig Finanskonference<br />

til at besvare forskellige spørgsmål om statens finanser. Konferencen<br />

– eller kommissionen – skulle såle<strong>de</strong>s svare på, hvor store <strong>de</strong> årlige indtægter var,<br />

hvor stor statsgæl<strong>de</strong>n var, hvad <strong>de</strong> ordinære årlige udgifter var og hvad midler <strong>de</strong>r<br />

var til at afbetale statsgæl<strong>de</strong>n? 220 Det siger noget om finansstyrets tilstand at disse<br />

oplysninger altså ikke allere<strong>de</strong> forelå. Konferencen var da heller ikke i stand til at<br />

give <strong>de</strong> ønske<strong>de</strong> svar, men udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> dog en række forslag til forbedringer, <strong>de</strong>r<br />

også satte sig spor i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> reorganisation af finansstyret. 221 Konferencen<br />

ophørte med sin virksomhed i løbet af sommeren 1771.<br />

Johan Friedrich Struensee var på <strong>de</strong>tte tidspunkt i fuld gang med sit reform-<br />

arbej<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r omfatten<strong>de</strong> omstruktureringer af centraladministrationen.<br />

Den 15. september 1770 hav<strong>de</strong> han afskediget J.H.E. Bernstorff, og <strong>de</strong>n<br />

10. <strong>de</strong>cember 1770 hav<strong>de</strong> han opløst Gehejmekonseillet. På <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong><br />

følte han sig imidlertid nok på usikker grund og hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor brug for bistand.<br />

En af hans rådgivere var Georg Christian Oe<strong>de</strong>r. Han var uddannet læge og<br />

botaniker fra universitetet i Göttingen, hvor han også hav<strong>de</strong> stu<strong>de</strong>ret kameralvi<strong>de</strong>nskab.<br />

Fra en stilling som læge i Slesvig blev han hentet til København af J.H.E.<br />

Bernstorff med henblik på at forestå udgivelsen af værket ”Flora Danica”, hvor han<br />

også i perio<strong>de</strong>n 1761 – 1771 udsendte <strong>de</strong> første 10 hefter. Det er for <strong>de</strong>nne indsats<br />

at Oe<strong>de</strong>rs navn især huskes, men samtidig engagere<strong>de</strong> han sig i arbej<strong>de</strong>t med<br />

landbrugsreformer. 222 Han blev også inddraget i arbej<strong>de</strong>t med reformer på <strong>de</strong>t finansielle<br />

områ<strong>de</strong>, og i foråret 1771 udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> han en plan for oprettelsen af et samlet<br />

finanskollegium som samlen<strong>de</strong> overinstans på hele <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>. 223<br />

Den 29. maj 1771 etablere<strong>de</strong>s så et nyt Finanskollegium. 224 Herved gennemførtes<br />

en massiv centralisering af finansstyret. Finanskollegiet samle<strong>de</strong> bå<strong>de</strong> Rentekammeret,<br />

Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet og overtog i august også<br />

økonomi- og finanssager fra Danske Kancelli og Tyske Kancelli (og blev altså bå<strong>de</strong><br />

et finansministerium og et erhvervsministerium). U<strong>de</strong>nfor kollegiet overleve<strong>de</strong> kun<br />

Schimmelmanns Overskattedirektion som selvstændig myndighed på <strong>de</strong>t finansielle<br />

områ<strong>de</strong>. 225 Kollegiet organisere<strong>de</strong>s med en le<strong>de</strong>lse på fire <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> og tilhøren<strong>de</strong><br />

129


”Struensee-værelset” – i mange<br />

år <strong>de</strong>partementschefskontor,<br />

i dag ministerens mø<strong>de</strong>lokale.<br />

130<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


Detaljer fra ”Struensee-værelset”<br />

med ”flostapeterne”, udført med<br />

små uldstumper limet på lærred.<br />

131


Hinrich Krocks loftsmaleri<br />

i ”Struensee-værelset”, <strong>de</strong>r<br />

viser ”Retfærdighe<strong>de</strong>n og fre<strong>de</strong>n,<br />

<strong>de</strong>r kysser hinan<strong>de</strong>n”.<br />

132<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


133


Georg Christian Oe<strong>de</strong>r<br />

(1728 – 1791) er mest kendt for<br />

sit arbej<strong>de</strong> som botaniker med<br />

udgivelsen af <strong>de</strong> første ti hæfter<br />

af <strong>de</strong>t store værk ”Flora Danica”<br />

i perio<strong>de</strong>n 1761 – 1771, men var<br />

også tidligt aktiv i bestræbelserne<br />

på bon<strong>de</strong>stan<strong>de</strong>ns<br />

frigørelse.<br />

Han udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> forslaget til<br />

indretning af Finanskollegiet<br />

i 1771 og blev selv en af <strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i kollegiet. Han blev<br />

trukket med i Struensees fald<br />

i januar 1772, og endte som<br />

landfoged i Ol<strong>de</strong>nburg, så man<br />

i København kom af med <strong>de</strong>tte<br />

”ubekvemme hoved”<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

134<br />

kommittere<strong>de</strong> og et lille sekretariat. Rentekammeret, Generaltoldkammeret og<br />

Kommercekollegiet omdanne<strong>de</strong>s til tre kamre, op<strong>de</strong>lt efter geografiske kriterier:<br />

et dansk, et norsk og et tysk kammer. Mo<strong>de</strong>llen ligner <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r kendtes i <strong>de</strong>t<br />

preussiske General-Ober-Finanz-Krieges- und Domänendirektorium, og som også<br />

var lagt til grund for Saint-Germains organisering af Generalitetet – <strong>de</strong>n øverste<br />

militære le<strong>de</strong>lse. Den oplyste enevæl<strong>de</strong>s system var kommet til Danmark. 226<br />

Oe<strong>de</strong>r blev udpeget som <strong>de</strong>puteret i <strong>de</strong>t nye finanskollegium sammen med<br />

Ulrik Adolf Holstein og Tyge Rothe, men <strong>de</strong>n driven<strong>de</strong> kraft i arbej<strong>de</strong>t blev Johan<br />

Friedrich Struensees ældre bror, Carl August Struensee, som på <strong>de</strong>tte tidspunkt var<br />

professor ved Rid<strong>de</strong>raka<strong>de</strong>miet i Liegnitz i Schlesien, hvor han un<strong>de</strong>rviste i bl.a.<br />

matematik, filosofi og militærvi<strong>de</strong>nskab. 227 Man hav<strong>de</strong> flere gange tidligere søgt<br />

at lokke C.A. Struensee til København som un<strong>de</strong>rviser i militærvi<strong>de</strong>nskab, 228<br />

og i november 1769 var han blevet udnævnt til dansk justitsråd. 229 Men nu fik<br />

lillebroren ham overtalt, og i slutningen af april kom C.A. Struensee til København.<br />

Han skriver selv: ”Se. Maiestät liessen mich ein paar Tage darauf zu sich rufen und<br />

hatten Allerhöchst die Gna<strong>de</strong> mir zu <strong>de</strong>clariren, dass Sie mich gern in Ihren<br />

Diensten haben möchten, und dass Sie mich bey <strong>de</strong>n Finanzen employieren<br />

wollten, weil Sie wüsten, dass ich gut rechnen könnte”. 230<br />

Det var unægtelig et noget særpræget hold, <strong>de</strong>r overtog le<strong>de</strong>lsen af Finanskollegiet.<br />

Ingen af <strong>de</strong>m hav<strong>de</strong> uddannelse i eller erfaringer med finansadministration – <strong>de</strong>t,<br />

<strong>de</strong>r forene<strong>de</strong> <strong>de</strong>m, var reformiveren. De fire var formelt ligestille<strong>de</strong>, men reelt blev<br />

<strong>de</strong>t hurtigt C.A. Struensee, <strong>de</strong>r blev <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> i kraft af et udpræget<br />

organisationstalent og meget stor arbejdskapacitet. Allere<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 10. juli 1771<br />

kunne han skrive til en kollega Berlin at ”jeg har nu i realiteten, om ikke af navn,<br />

helt alene finansområ<strong>de</strong>t”.<br />

Det er C.A. Struensee, <strong>de</strong>r udarbej<strong>de</strong>r bestemmelserne om Finanskollegiets<br />

indretning, 231 og i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> tid henter han direkte hjælp i Berlin hos<br />

Kammerdirektør Hoffmann, <strong>de</strong>r rådgiver ham om hvordan han skal indrette <strong>de</strong>t<br />

nye Finanskollegium og <strong>de</strong> tilhøren<strong>de</strong> ”un<strong>de</strong>rkollegier”. 232 Struensee, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

efterladt sin hustru i Liegnitz, fortæller selv, at han i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

”flittigt og utrætteligt” og ”aldrig sov mere end seks timer hver nat, nogle gange<br />

mindre”. Han forsøgte på kortest mulig tid at sætte sig ind i forhol<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>t<br />

danske samfund og i statsadministrationen, og i modsætning til sin lillebror<br />

lærte han dansk. Lidt fritid må han nu have haft; en samtidig og ikke helt venlig<br />

iagttager skriver senere om ham, ”at hvis han hav<strong>de</strong> hengivet sig mindre til<br />

Hoffets forlystelser og elskovshandler, kun<strong>de</strong> han have gjort såre megen nytte”. 233<br />

Som en af sine hovedopgaver går C.A. Struensee da også i gang med at opstille<br />

”einen vollkommenen und ausführlichen Etat von <strong>de</strong>n königl. Einnahmen und<br />

<strong>de</strong>n Staatsausgaben”, 234 altså et samlet budget, som ikke tidligere var opstillet,<br />

og som Finanskonferencen altså heller ikke hav<strong>de</strong> evnet.<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


Han nåe<strong>de</strong> at få gennemført væsentlige initiativer i sin korte ministertid. Or<strong>de</strong>n<br />

og enhed var <strong>de</strong> bæren<strong>de</strong> hensyn i opbygningen af <strong>de</strong>t nye Finanskollegium. Som<br />

alle finansministre arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> han på at øge indtægterne og formindske udgifterne,<br />

ofte på ganske hårdhæn<strong>de</strong>t vis, men ”rare finansministre er dårlige finansministre”,<br />

som en af hans efterfølgere sag<strong>de</strong> 150 år senere. 235 Han forhandle<strong>de</strong> om statslig<br />

overtagelse af Kurantbanken, begyn<strong>de</strong>lsen til vore dages nationalbank, han omlag<strong>de</strong><br />

og effektivisere<strong>de</strong> <strong>de</strong>n statslige byggeadministration – og af mere specielle tiltag<br />

udvirke<strong>de</strong> han f. eks., at Hernnhutterne fik lov til at bosætte sig i <strong>de</strong>t senere<br />

Christiansfeld – til stor fortry<strong>de</strong>lse for hans pietistiske far, biskop Adam Struensee<br />

i Rendsborg, som anså <strong>de</strong>m for kættere. 236<br />

C.A. Struensee hav<strong>de</strong> selv overvejelser om at styrke sin magtposition y<strong>de</strong>rligere<br />

gennem oprettelsen af et embe<strong>de</strong> efter fransk forbille<strong>de</strong> som ”generalkontrollør<br />

for finanserne”, <strong>de</strong>r skulle forhåndsgodken<strong>de</strong> alle udgifter, men han nåe<strong>de</strong> ikke<br />

at realisere tanken.<br />

Så kom katastrofen. Natten mellem 16. og 17. januar 1772 gennemførtes ved<br />

enkedronning Juliane Maries hjælp et militærkup. J. F. Struensee og 15-20 af hans<br />

nærmeste medarbej<strong>de</strong>re blev arresteret. Begge Struensee-brødrene blev sammen med<br />

J.F. Struensees fortrolige, Enevoldt Brandt, ført til Kastellet og lagt i lænker, og<br />

nogle dage efter indledtes retsopgøret mod <strong>de</strong>m i form af <strong>de</strong>n såkaldte Inkvisitionskommission.<br />

J.F. Struensee og Brandt blev dødsdømt og henrettet på Øster Fælled<br />

<strong>de</strong>n 28. april 1772. Først på <strong>de</strong>nne dag blev C.A. Struensee frigjort fra sine lænker,<br />

men un<strong>de</strong>rvejs hav<strong>de</strong> han dog fået lov til at læse bøger og også un<strong>de</strong>r opsyn at skrive<br />

til sin hustru. Derimod fik han ikke lov til at få sit klaver med i cellen! 237<br />

Det var svært for Inkvisitionskommissionen at fin<strong>de</strong> noget at laste C.A. Struensee<br />

for, men ligefrem at friken<strong>de</strong> ham var åbenbart også svært, og en afslutning af<br />

sagen trak ud. Gennem diplomatiske kanaler og gennem breve direkte til sin<br />

svigerin<strong>de</strong>, dronning Juliane Marie, fik Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n Store imidlertid udvirket,<br />

at C.A. Struensee skulle sen<strong>de</strong>s tilbage til Preussen mod at afgive en erklæring om,<br />

at han aldrig ville skrive eller tale om sine oplevelser i Danmark. 238 I Preussen gjor<strong>de</strong><br />

han efter nogle år karriere i statsadministrationen, og fra 1782 til sin død i 1804<br />

var han minister i <strong>de</strong>t preussiske Økonomi-, Finans-, og Erhvervsministerium,<br />

<strong>de</strong>t ministerium, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> været hans forbille<strong>de</strong> i Danmark. Un<strong>de</strong>rvejs fik han<br />

i 1789 en dansk a<strong>de</strong>lstitel, så han kunne kal<strong>de</strong> sig Struensee von Carlsbach. 239<br />

Der er i tysk historielitteratur en diskussion om, hvorvidt C.A. Struensee som<br />

minister var reformator eller traditionalist. Sikkert synes <strong>de</strong>t at være, at han hav<strong>de</strong><br />

tabt meget af <strong>de</strong>n reformiver, <strong>de</strong>r præge<strong>de</strong> hans tid i Danmark. En af hans yngre<br />

medarbej<strong>de</strong>re skrev efter hans død om ham: ”I ungdommen var han fuld af iver<br />

og foretagsomhed, i manddommen var han bange for andre mennesker, som han<br />

omgikke<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r formernes maske, og som gammel følte han le<strong>de</strong> ved <strong>de</strong>m”.<br />

Og <strong>de</strong>n samme medarbej<strong>de</strong>r citerer <strong>de</strong>n ældre Struensee for at have sagt til ham:<br />

”De min<strong>de</strong>r mig om min bror, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> alt for travlt med alting lige som De,<br />

135


Udsnit af Benoît le Coffres loftsmaleri i forværelset<br />

til <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> ministersekretariat. Bille<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r er<br />

<strong>de</strong>t eneste af le Coffres malerier i Den rø<strong>de</strong> Bygning<br />

<strong>de</strong>r er bevaret, er en allegori over ”Fre<strong>de</strong>n”.<br />

136<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


og som ikke var nok opmærksom på forhindringerne, thi hvad <strong>de</strong>t væsentlige angår,<br />

så…”. 240 Struensee sag<strong>de</strong> ikke mere – hele sit liv holdt han sit løfte om ikke at tale<br />

eller skrive om sine oplevelser i Danmark. 241<br />

Også i <strong>de</strong>n danske historieskrivning er <strong>de</strong>r forskellige vur<strong>de</strong>ringer af C.A. Struensees<br />

indsats. Erik Rasmussen skriver: ”Han [var] ikke mindre dristig, eller, om man vil,<br />

overfladisk end bro<strong>de</strong>ren. Han hav<strong>de</strong>, da han blev udnævnt til finansernes virkelige<br />

le<strong>de</strong>r, intet kendskab til Danmark og, hvad <strong>de</strong>r er mere bemærkelsesværdigt, heller<br />

ingen teoretisk vi<strong>de</strong>n af syn<strong>de</strong>rligt omfang om økonomiske og finansielle anliggen<strong>de</strong>r…<br />

Bå<strong>de</strong> Carl August og Johan Friedrich Struensee <strong>de</strong>lte <strong>de</strong>res samtids tro på <strong>de</strong>t<br />

rationelle overbliks store mulighe<strong>de</strong>r”. 242 En an<strong>de</strong>n vur<strong>de</strong>ring er givet af Hans Chr.<br />

Johansen, <strong>de</strong>r i en artikel un<strong>de</strong>r overskriften ”Reformator eller traditionalist?” har<br />

analyseret C.A. Struensees økonomiske politik, bå<strong>de</strong> i Danmark og senere som<br />

preussisk minister. Han fin<strong>de</strong>r, at Struensees politik var præget af senmerkantilistisk<br />

tænkning og i mindre grad af <strong>de</strong>n økonomiske liberalisme, <strong>de</strong>r var ved at bry<strong>de</strong><br />

frem, men i <strong>de</strong>t meget konservative Danmark virke<strong>de</strong> disse tanker ekstremt<br />

progressive, hvorimod <strong>de</strong> virke<strong>de</strong> gammeldags og reaktionære, da han 20 – 30 år<br />

senere fulgte <strong>de</strong>m i sit virke i Preussen, <strong>de</strong>r præge<strong>de</strong>s af reformer og en stigen<strong>de</strong><br />

grad af liberal tænkning. 243<br />

Carl August Struensee<br />

(1735 – 1804) blev hentet<br />

til Danmark af sin lillebror,<br />

Johan Friedrich Struensee<br />

i foråret 1771 for at stå i spidsen<br />

for <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> Finanskollegium.<br />

Som lillebroren blev han fængslet<br />

i Kastellet i januar 1772, men<br />

da man ikke kunne fin<strong>de</strong> nogen<br />

anklagepunkter mod ham, blev<br />

han i juni 1772 sendt tilbage til<br />

Preussen, hvor han i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong><br />

år gjor<strong>de</strong> karriere og endte som<br />

finans- og økonomiminister i <strong>de</strong>n<br />

preussiske regering.<br />

Busten i klassicistisk romersk stil<br />

er udført af Johann Gottfried von<br />

Schadow 1804 og fin<strong>de</strong>s i dag<br />

i Friedrichswer<strong>de</strong>r Kirke i Berlin<br />

(Stiftung Preussischer Kulturbesitz).<br />

137


138<br />

FRA STRUENSEE TIL SPONNECK,<br />

1772 – 1848<br />

I ti<strong>de</strong>n efter Struensees fald ophæve<strong>de</strong>s mange af <strong>de</strong> gennemførte reformer, og <strong>de</strong>n<br />

gamle tingenes tilstand blev genetableret. Finanskollegiet reducere<strong>de</strong>s til en lille<br />

enhed, <strong>de</strong>r kun tog sig af udgiftsforvaltning og opløstes i øvrigt i <strong>de</strong> enhe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>t<br />

var blevet dannet af.<br />

I oktober 1772 etablere<strong>de</strong>s en ny overinstans på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>, nemlig<br />

Den ekstraordinære Finanskommission, et ”finanskabinet”, <strong>de</strong>r skulle ”overveje<br />

statens finansielle stilling” og fra 1774 tillige skulle have forelagt alle forslag til<br />

udgifter, <strong>de</strong>r ikke var omfattet af <strong>de</strong> enkelte ”reglementer”, dvs. normaludgiftsbudgetter<br />

for <strong>de</strong> enkelte styrelser, in<strong>de</strong>n disse forslag blev forelagt Kongen til<br />

beslutning. 244 Det var vistnok første gang, at <strong>de</strong>r formuleres en sådan regel med<br />

henblik på at sikre en mere håndfast styring af finanserne. Men finansadministrationen<br />

var fortsat spredt på en række myndighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>ls Rentekammeret, som<br />

genopstod i <strong>de</strong>n gamle skikkelse efter Struensee-ti<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>ls Finanskollegiet,<br />

Skatkammeret og Overskattedirektionen, også benævnt Statsbalance- og Overskattedirektionen.<br />

Spredningen modvirke<strong>de</strong>s dog i et vist omfang af, at <strong>de</strong>r var<br />

et bety<strong>de</strong>ligt personsammenfald mellem <strong>de</strong> kollegiale le<strong>de</strong>lser i <strong>de</strong> enkelte<br />

myndighe<strong>de</strong>r.<br />

Dette kom klart til udtryk i 1782, da C.L. Stemann ved si<strong>de</strong>n af sin stilling i<br />

Finanskollegiet (og Bjergværksdirektoriet) tillige blev meddirektør i Skatkammeret,<br />

(og i Bankdirektionen og Bankkontoret). Ved <strong>de</strong>nne lejlighed beslutte<strong>de</strong> Kongen,<br />

at ”Vi for at udtrykke <strong>de</strong> vigtige og besyn<strong>de</strong>rlige Forretninger, som vi nu betroe<br />

Vores Geheimeraad Stemann [have villet] tillegge ham <strong>de</strong>t Navn af Vores Finantsminister”.<br />

245 Det er første gang titlen finansminister anven<strong>de</strong>s officielt i Danmark. 246<br />

Efter regeringsomvæltningen i 1784 omdanne<strong>de</strong>s finansadministrationen igen<br />

med henblik på en koncentration. Der oprette<strong>de</strong>s et nyt Finanskollegium, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t hidtidige omdøbtes til Finanskassedirektionen, og ”i <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> Finanz-<br />

Collegio skulle foreenes alle <strong>de</strong> Forretninger, som hidindtil have været for<strong>de</strong>elte<br />

blant <strong>de</strong> forskiellige Finanz-Departements”, 247 dog med nogle nærmere angivne<br />

undtagelser og stadig kun omfatten<strong>de</strong> udgiftssi<strong>de</strong>n, i<strong>de</strong>t Rentekammeret fortsat<br />

stod for <strong>de</strong>n væsentligste <strong>de</strong>l af indtægtssi<strong>de</strong>n. Og ”for nu at sette Finanz-Collegium<br />

i Stand til at opfyl<strong>de</strong> alle disse Pligter, vil <strong>de</strong>t være uomgiengelig fornø<strong>de</strong>nt, at ingen<br />

Departement udvirker en umid<strong>de</strong>lbar Kongelig Resolution over nogen overor<strong>de</strong>ntlig<br />

Udgift…[men] først <strong>de</strong>rom maatte foreenes med Finanz-Collegio…[eller]<br />

at <strong>de</strong>rover skul<strong>de</strong> correspon<strong>de</strong>res med Finanz-Collegio, hvilket <strong>de</strong>refter hav<strong>de</strong><br />

at indhente nærmere Resolution over saadan Udgift”. 248<br />

Den organisatoriske koncentration blev un<strong>de</strong>rstøttet af <strong>de</strong>n personkonstellation,<br />

som blev <strong>de</strong>n le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kreds i statsadministrationen i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> perio<strong>de</strong>: Ernst<br />

Schimmelmann (”<strong>de</strong>n yngre Schimmelmann”) som chef for Finanskollegiet og med<br />

titel af Finantz- og Commerce-Minister, C.D.F. Reventlow som første<strong>de</strong>puteret<br />

i Rentekammeret og A.P. Bernstorff, som udover at være stats- og u<strong>de</strong>nrigsminister<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


skal ”være tilstæ<strong>de</strong> udi Finantz-Collegii Samlinger”. 249 Det nære samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

disse tre le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> personer var af afgøren<strong>de</strong> betydning for hele <strong>de</strong>n omfatten<strong>de</strong><br />

reformproces i Danmark i 1780’erne og 1790’erne, først og fremmest <strong>de</strong> store<br />

landboreformer.<br />

Men med Napoleonskrigene vælte<strong>de</strong> ulykkerne ind over Danmark. København<br />

bombar<strong>de</strong>res, flå<strong>de</strong>n går tabt, lan<strong>de</strong>t forarmes, un<strong>de</strong>rskud<strong>de</strong>t på statsfinanserne<br />

vokser, pengesystemet bry<strong>de</strong>r sammen med ”statsbankerotten” i 1813, og ved<br />

fredsslutningen går Norge tabt som en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t danske rige. På <strong>de</strong>t finansielle<br />

områ<strong>de</strong> afskedige<strong>de</strong>s Schimmelmann og Reventlow i 1813 (Bernstorff var død<br />

i 1798), og <strong>de</strong>t er nu en ny generation, <strong>de</strong>r overtager opgaven med at styre<br />

finanserne.<br />

Hovedaktøren var J.S. Møsting, <strong>de</strong>r overtog bå<strong>de</strong> Schimmelmanns og Reventlows<br />

embe<strong>de</strong>r, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r på personplan skabtes en enhed, og Møsting blev på posten<br />

som finansminister til 1831.<br />

Den store reduktion af <strong>de</strong>t danske rige betød naturligvis også en bety<strong>de</strong>lig reduktion<br />

af statsapparatet. I løbet af 1814 indskrænke<strong>de</strong>s kontorernes antal i alle kollegierne.<br />

I Rentekammeret nedlag<strong>de</strong>s såle<strong>de</strong>s seks kontorer, i Generaltoldkammeret ni,<br />

i Danske Kancelli, Generalitetet og Admiralitetet hver to og i Finanskollegiet et,<br />

eller i alt 22 kontorer 250 ud af omkring 100 kontorer.<br />

Men hertil kom at <strong>de</strong>r i 1816 gennemføres <strong>de</strong>n tidligere nævnte nye omlægning<br />

af finansadministrationen. 251 Splittelsen i <strong>de</strong>n centrale finansforvaltning var blevet<br />

åbenbar, og behovet for en reform påtrængen<strong>de</strong>. Der blev oprettet tre nye institutioner:<br />

Finans<strong>de</strong>putationen, Direktionen for Statsgæl<strong>de</strong>n og <strong>de</strong>n synken<strong>de</strong> Fond<br />

og Pensionskassedirektionen, og til gengæld nedlag<strong>de</strong>s 12 institutioner, midlertidige<br />

direktioner og kommissioner. Finans<strong>de</strong>putationen blev <strong>de</strong>n centrale myndighed,<br />

<strong>de</strong>r skulle ”varetage omsorg for statsindtægterne i almin<strong>de</strong>lighed og bestyrelse<br />

af statsudgifterne”. 252 Som tidligere fastlag<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t også, at intet kollegium eller<br />

<strong>de</strong>partement måtte nedlægge forestilling om udgifter ud over reglementet u<strong>de</strong>n først<br />

at indhente Finans<strong>de</strong>putationens betænkning, <strong>de</strong>r skulle vedlægges forestillingen til<br />

Kongen. Når <strong>de</strong>r var brug for at indskærpe <strong>de</strong>tte, er <strong>de</strong>t måske udtryk for at reglen<br />

ikke var blevet efterlevet.<br />

Rentekammeret fortsatte som selvstændigt kollegium, men blev dog bun<strong>de</strong>t<br />

sammen med Finans<strong>de</strong>putationen <strong>de</strong>rved, at alle <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i Rentekammeret<br />

også blev <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i Finans<strong>de</strong>putationen, i virkelighe<strong>de</strong>n svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n<br />

ordning, som Fre<strong>de</strong>rik IV indførte i år 1700. 253<br />

Reformerne ”beviser, at Finansforvaltningen ikke var stivnet i Former, men en<br />

leven<strong>de</strong> Organisme, i Stand til at forny sig og indstille sig på forandre<strong>de</strong> Forhold”,<br />

konklu<strong>de</strong>rer Harald Jørgensen i sin gennemgang af omlægningerne. 254<br />

J.H. Møsting (1759 – 1843)<br />

var finansminister og præsi<strong>de</strong>nt<br />

for Rentekammeret 1813 – 1831.<br />

Som nyudnævnt fik han som<br />

hovedopgave at søge at bringe<br />

or<strong>de</strong>n i finans- og pengevæsenet<br />

efter statsbankerotten i 1813.<br />

Han hav<strong>de</strong> stor indfly<strong>de</strong>lse i sin<br />

embedsperio<strong>de</strong>, men han var<br />

ikke nogen reformernes mand,<br />

og finansstyrelsen vedblev i hans<br />

tid at være temmelig kaotisk<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

139


140<br />

Omvendt vur<strong>de</strong>rer Marcus Rubin Møstings indsats på følgen<strong>de</strong> må<strong>de</strong>: ”Dog mest<br />

maa <strong>de</strong>t bebrej<strong>de</strong>s Møsting, at selve Finansstyrelsen vedblev at være et Kaos.<br />

Der affatte<strong>de</strong>s Budgetter og aflag<strong>de</strong>s Regnskaber nok, men <strong>de</strong>t var stumpe- og<br />

stykkevis, en gjennemført Or<strong>de</strong>n og Ordning i <strong>de</strong>t hele Kasse- og Skuffesystem<br />

mangle<strong>de</strong>, og næppe har man nogen Sin<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r hans hele Styrelse haft en virkelig<br />

samlet Kundskab om Statens Indtægter og Udgifter. Hertil kom et gjennemført<br />

Hemmelighedskræmmeri, <strong>de</strong>r var til Ska<strong>de</strong> for alle Parter… Trods Statens vanskelige<br />

Aar i 1820’ernes Landbrugskrise er <strong>de</strong>t sandsynligt, at Møsting ved at have<br />

staaet mere imod Hoffets, Dignitarernes og Ansøgernes Krav og ved med fast<br />

Haand at have gjennemført Or<strong>de</strong>n i Finanserne kun<strong>de</strong> have efterladt sig en<br />

Statskasse med nogenlun<strong>de</strong> gunstig Balance. Nu blev <strong>de</strong>tte ikke Tilfæl<strong>de</strong>t. Man<br />

kan antage, at un<strong>de</strong>r Møstings Styrelse blev Finansernes Status efter Aaret 1815<br />

forringet med mindst 2 Mill. Rbdl. aarlig. Dette var så meget mere beklageligt,<br />

som <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n samme Perio<strong>de</strong> kun anvendtes overmaa<strong>de</strong> lidt til Reformer.<br />

Møsting var i <strong>de</strong>t hele ingen Reformernes Mand”. 255<br />

En mørk plet i finansstyrets historie bør noteres i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse. En af Møstings<br />

nærmeste medarbej<strong>de</strong>re, Christian Birch, <strong>de</strong>r blev ansat i Finanskollegiet i 1784 og<br />

senere hav<strong>de</strong> gjort fortsat karriere og fra 1813 var medlem af Finans<strong>de</strong>putationen,<br />

blev i 1820 afsløret som storbedrager. Han hav<strong>de</strong> modtaget indløste statsobligationer<br />

til <strong>de</strong>struktion, men hav<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for sendt <strong>de</strong>m i omløb igen og belånt <strong>de</strong>m –<br />

pengene gik til spil i tallotteriet. 256<br />

De manglen<strong>de</strong> reformer fremgår også af nogle erindringer fra et medlem af<br />

Statsraa<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r i 1833 skriver: ”Den 4. september var jeg i Statsrå<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r vare<strong>de</strong><br />

meget længe, men hvor <strong>de</strong>r kun forekom li<strong>de</strong>t af interesse. Et forslag fra Finans<strong>de</strong>putationen<br />

om besparelser i enkelte fag gav mig alle beviser i hæn<strong>de</strong> for, hvorle<strong>de</strong>s<br />

alt bliver behandlet så upraktisk. En fuldstændig oversigt over hele finansvæsenets<br />

tilstand, balancen mellem indtægter og udgifter i et helt kasseår, hvorved man alene<br />

kan få et klart overblik over Danmarks finansielle tilstand – fin<strong>de</strong>s intet steds, ja,<br />

forelægges ikke Statsrå<strong>de</strong>t, måske ikke en gang Kongen. U<strong>de</strong>n en sådan årlig<br />

oversigt kan hverken nogen privat mands eller stats husholdning bestå”. 257<br />

Generelt gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nok, at ”<strong>de</strong>r var ikke energi til at gennemføre <strong>de</strong> mo<strong>de</strong>rniseringer<br />

af forvaltningen, som man kunne have fun<strong>de</strong>t et forbille<strong>de</strong> for i <strong>de</strong>n hektiske<br />

reformiver i Napoleons Frankrig eller i Preussen og andre tyske stater”. 258 Men <strong>de</strong>t<br />

er værd at notere, at i <strong>de</strong>n nye norske statsadministration, <strong>de</strong>r dannes efter 1814 og<br />

som naturligt vi<strong>de</strong>reførte arven fra administrationen i København, oprette<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r<br />

le<strong>de</strong>lse af grev Herman We<strong>de</strong>l-Jarlsberg et finansministerium, <strong>de</strong>r ikke blot var<br />

<strong>de</strong>t største ministerium, men større end hele <strong>de</strong>n øvrige centraladministration<br />

til sammen. I realiteten var <strong>de</strong>t et samlet erhvervs- og finansministerium, og<br />

ubestridt <strong>de</strong>t dynamiske centrum i regering og forvaltning. 259<br />

Der var dog også kræfter i <strong>de</strong>n danske centraladministration, <strong>de</strong>r ønske<strong>de</strong> at gå<br />

vi<strong>de</strong>re i centraliseringen, først og fremmest Jonas Collin, <strong>de</strong>r blev en af <strong>de</strong> bety<strong>de</strong>ligste<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


embedsmænd i første halv<strong>de</strong>l af 1800-tallet, og som præge<strong>de</strong> <strong>de</strong>n nye generation<br />

af embedsmænd, <strong>de</strong>r overtog og opbygge<strong>de</strong> finansadministrationen efter 1848.<br />

I en anonym artikel fra 1815 i tidsskriftet Dansk Minerva fremlag<strong>de</strong> han et samlet<br />

reformprogram for statsadministrationen, også for finansforvaltningen: ”<strong>de</strong>n<br />

meest indvikle<strong>de</strong> og i <strong>de</strong> andre Dele af Statsstyrelsen meest indgriben<strong>de</strong> Deel”.<br />

Han foreslog oprettelsen af et samlet Kammer- og Finantskollegium, <strong>de</strong>r skulle<br />

omfatte alle statsindtægter og -udgifter, i<strong>de</strong>t adskillelsen mellem indtægtsvæsenet<br />

og udgiftsvæsenet er ”en Adskillelse som aabenbar stri<strong>de</strong>r mod god Or<strong>de</strong>n, om<br />

<strong>de</strong>r endog theoretisk kun<strong>de</strong> siges <strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n, at Beskattelsens Uafhængighed af<br />

Finantserne gjør <strong>de</strong>t nødvendigt for disse at hol<strong>de</strong> bedre tilraa<strong>de</strong>; en Paastand, som<br />

dog er u<strong>de</strong>n al praktisk Gehalt, da tvertimod Finantsbestyrelsens U<strong>de</strong>elagtighed<br />

i Beskattelsen kan forle<strong>de</strong> <strong>de</strong>n til at bruge Ressourcer, hvis Følger ere langt mere<br />

trykken<strong>de</strong> og ø<strong>de</strong>læggen<strong>de</strong> for Borgerne end Paalæg”. 260<br />

Collin fastholdt <strong>de</strong>nne opfattelse gennem hele sit virke. Han fremførte <strong>de</strong>n såle<strong>de</strong>s<br />

igen i Finans-kommissionen af 1836, hvor <strong>de</strong>t hed<strong>de</strong>r: ”Ingen tilstrækkelig<br />

indskrænkning eller besparelse ved <strong>de</strong> danske finanser er tænkelig, u<strong>de</strong>n at hele<br />

statens udgiftsvæsen samles i et centralpunkt… Sættes <strong>Finansministeriet</strong> ikke på<br />

et sådant standpunkt, bliver ikke alle indtægter kundbare for <strong>de</strong>t og beregne<strong>de</strong> til<br />

indtægt for <strong>de</strong>n hele statskasse, hvorfra <strong>de</strong> si<strong>de</strong>n i ikke alt for run<strong>de</strong>ligt bestemte<br />

summer udgår, un<strong>de</strong>rkastes hver overor<strong>de</strong>ntlig udgift – og til <strong>de</strong>nne klasse måtte<br />

en meget stor <strong>de</strong>l henregnes – ikke <strong>Finansministeriet</strong>s sanktion, så anser jeg alle<br />

bestræbelser for at tilvejebringe or<strong>de</strong>n og sparsomhed i statshusholdningen for<br />

spildt”. 261<br />

På <strong>de</strong>tte tidspunkt var problemerne omkring indretningen af finansadministrationen<br />

genstand for løben<strong>de</strong> <strong>de</strong>bat i <strong>de</strong> stæn<strong>de</strong>rforsamlinger, <strong>de</strong>r trådte sammen<br />

fra 1834. Det var umuligt for stæn<strong>de</strong>rne at skaffe sig indsigt i statens udgifts- og<br />

indtægtsforhold. Det var fortsat umuligt at opstille et samlet statsregnskab og <strong>de</strong>rfor<br />

heller ikke muligt at forelægge et egentligt budget. 262 Stæn<strong>de</strong>rforsamlingerne stille<strong>de</strong><br />

i konsekvens heraf også krav om, at hele finansforvaltningen blev samlet i ét centralt<br />

organ un<strong>de</strong>r en finansminister, 263 et krav som var helt i tråd med Jonas Collins<br />

synspunkter.<br />

Efter Christian VIII’s tiltræ<strong>de</strong>lse som konge i 1839 gennemførtes i juli 1840<br />

en omfatten<strong>de</strong> ændring i arbejdsgangene på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong> i alle <strong>de</strong>le af<br />

statsadministrationen gennem seks forordninger om kasse- og regnskabsvæsenet.<br />

Forordningerne hav<strong>de</strong> været un<strong>de</strong>r forbere<strong>de</strong>lse si<strong>de</strong>n 1824! Samtidig gennemførtes<br />

nogle mindre organisatoriske om- og sammenlægninger ved kundgørelse af<br />

30. <strong>de</strong>cember 1840 og nogle væsentlige ændringer af <strong>de</strong> to kamres interne organisation.<br />

Et lille skridt i retning af et mere ”ministerielt” system blev taget ved at <strong>de</strong>n<br />

1. <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i Finans<strong>de</strong>putationen formelt fik titel af finansminister og fik en<br />

overordnet stilling i forhold til <strong>de</strong> øvrige <strong>de</strong>putere<strong>de</strong>. Samtidig ophæve<strong>de</strong>s i øvrigt<br />

ordningen med at <strong>de</strong> <strong>de</strong>putere<strong>de</strong> i Rentekammeret <strong>de</strong>ltog i Finans<strong>de</strong>putationen. 264<br />

Jonas Collin (1776 – 1861) blev<br />

i 1816 finans<strong>de</strong>puteret og var<br />

en af <strong>de</strong> le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> embedsmænd<br />

in<strong>de</strong>n for næsten alle <strong>de</strong>le af<br />

statsadministrationen i hele<br />

perio<strong>de</strong>n frem til sin afgang<br />

i 1848.<br />

Han gjor<strong>de</strong> sig tidligt til talsmand<br />

for <strong>de</strong>n samling af finansstyret<br />

i et ministerium, som først<br />

gennemførtes ved ministerialreformen<br />

i 1848 (Maleri af<br />

Wilhelm Marstrand, 1844,<br />

Fre<strong>de</strong>riksborgmuseet).<br />

141


142<br />

Vigtigst var, at <strong>de</strong>r i Rentekammeret og Generaltoldkammeret gennemførtes en<br />

intern adskillelse mellem revisionsarbej<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>n øvrige sagsbehandling vedrøren<strong>de</strong><br />

indtægtsoppe-børslen, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t også var sket i Struensee-ti<strong>de</strong>n. Nu skabtes<br />

<strong>de</strong>t fremtidige grundlag for en revisionsmyndighed, <strong>de</strong>r var adskilt og selvstændig<br />

i forhold til statsadministrationen.<br />

Ved enevæl<strong>de</strong>ns slutning var <strong>de</strong>r sket en vis koncentration på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>,<br />

men administrationen bestod dog fortsat af fem forskellige myndighe<strong>de</strong>r: Rentekammeret,<br />

Generaltoldkammeret, Finans<strong>de</strong>putationen, Direktionen for Statsgæl<strong>de</strong>n<br />

og <strong>de</strong>n synken<strong>de</strong> Fond, samt Sekretariatet for Nå<strong>de</strong>ssager (<strong>de</strong>r var oprettet i 1840<br />

i et forsøg på at få styr på <strong>de</strong>t vildtvoksen<strong>de</strong> gratialvæsen). 265 Det var disse myndighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r ved ministerialreformen i 1848 samle<strong>de</strong>s i ét Finansministerium, dog<br />

såle<strong>de</strong>s at nogle af Rentekammerets opgaver <strong>de</strong>ltes mellem In<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />

og <strong>Finansministeriet</strong>. Bestemmen<strong>de</strong> for <strong>de</strong>lingen var om <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> opgaver<br />

var taget op af staten for samfundslivets skyld eller for at skaffe midler til statskassen,<br />

og In<strong>de</strong>nrigsministeriet overtog <strong>de</strong>rfor alle <strong>de</strong> erhvervsrelatere<strong>de</strong> opgaver<br />

fra Rentekammeret, mens <strong>Finansministeriet</strong> overtog opgaverne vedrøren<strong>de</strong> told<br />

og skat med vi<strong>de</strong>re. 266<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN


NOTER<br />

199. Se Ole Feldbæk i Raabyemagle og Feldbæk, Den rø<strong>de</strong> Bygning,<br />

<strong>Finansministeriet</strong> 1996, pp. 42-52.<br />

200. Trods forskellige tilløb til etablering af en ”kameraluddannelse”<br />

med særligt henblik på finansadministrationen lykkes <strong>de</strong>t først<br />

at etablere en sådan uddannelse i form af <strong>de</strong>n statsvi<strong>de</strong>nskabelige<br />

eksamen i 1848.<br />

201. Boisen Schmidt, Studier over statshusholdningen i Kong Fre<strong>de</strong>rik IV’s<br />

regeringstid, 1967, p. 1.<br />

202. Smst.<br />

203. Det er ikke lykke<strong>de</strong>s at afko<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne stillingsbetegnelse.<br />

204. Knud Fabricius Kollegiestyrets Gennembrud og Sejr 1660 – 1680<br />

i Den danske Centraladministration, 1921, p. 173. Fyrbø<strong>de</strong>ren er<br />

en mere omfatten<strong>de</strong> stilling end betegnelsen umid<strong>de</strong>lbart angiver,<br />

jfr. samme p. 121 og 122 om kancelliforvalter og fyrbø<strong>de</strong>r Rasmus<br />

Rasmussen.<br />

205. Fabricius, p. 174. Der er fire kasser i <strong>de</strong>t hele.<br />

206. Men Fabricius, p. 222, un<strong>de</strong>rstreger dog at Kammerets rolle<br />

præciseres: Præsi<strong>de</strong>nten skal have kendskab til alle indtægter<br />

og udgifter, <strong>de</strong>r skal udarbej<strong>de</strong>s årlige overslag etc.<br />

207. Jørgensen og Westrup, Dansk Centraladministration i ti<strong>de</strong>n indtil<br />

1848, p. 115 og p. 120.<br />

208. Boisen Schmidt,., p. 20, <strong>de</strong>r paralleliserer til udviklingen i Frankrig<br />

un<strong>de</strong>r Colbert fra 1661 frem til hans død i 1683 og til udviklingen<br />

i Preussen.<br />

209. De danske forhold afspejler her <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige europæiske forhold,<br />

hvor ”kameralvi<strong>de</strong>nskab” udvikles til en selvstændig disciplin, <strong>de</strong>r<br />

omfatter læren om hvad <strong>de</strong>r skaber velstand i samfun<strong>de</strong>t og hvordan<br />

staten kan skaffe sig sine indtægter.<br />

210. Jacob Mandix, Om <strong>de</strong>t danske Kammervæsen, 1820 p. 1. Mandix<br />

var kommiteret i Rentekammeret. Sondringen er normalt også lagt<br />

til grund i historikeres arbej<strong>de</strong> med finansadministrationens udvikling.<br />

211. Se også Carl August Struensees forsvarsskrift, Inkvisitionskommissionen,<br />

Bd. I, pp. 38-103, især p. 41.<br />

212. Carl af Hessen, Optegnelser 1744 – 1784, oversat af C.J. Anker,<br />

Kristiania 1893, p. 13.<br />

213. Memoire <strong>de</strong>s preussischen Ministers an <strong>de</strong>r König Christian VII,<br />

übergeben im Jahr 1766 o<strong>de</strong>r 1767, optrykt som bilag i Joh. Frid.<br />

Camerer, Oe<strong>de</strong>riana, 1792, pp.225-263, her citeret fra p. 263.<br />

214. Bernstorffske Papirer ved Aage Friis, Bd. II, nr. 974-977, Suhm,<br />

Hemmelige Efterretninger (Julius Clausens udgave, 1918), p. 39f,<br />

jfr. Edvard Holm, Danmark-Norges Historie, Bind IV, 1, p. 76<br />

og p. 84.<br />

215. Edvard Holm, Bd. IV.1, p. 85 <strong>de</strong>r henviser til en indberetning<br />

af 23. juli 1767 fra <strong>de</strong> russiske gesandter Filosofov og von Sal<strong>de</strong>rn.<br />

216. C.A. Trier, Ulrik Adolf Holstein (1731 – 1789): Studier over <strong>de</strong>n<br />

oplyste Enevæl<strong>de</strong>s første Dage i Danmark, 1916, p. 75. Se også<br />

Knud J. V. Jespersen, Clau<strong>de</strong> Louis, Comte <strong>de</strong> Saint-Germain,<br />

Skandia, Bd. 49 (1983), p. 87-102 om Saint-Germains rolle<br />

i mo<strong>de</strong>rniseringen af 1700-tallets Danmark.<br />

217. Edvard Holm, Bd. IV.1, p. 107. Den intrigante von Sal<strong>de</strong>rn søgte<br />

– i øvrigt med held – at få Reventlow fjernet fra stillingen.<br />

218. Holger Hansen (udg.), Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768 – 1772,<br />

I-III, 1916 – 1919.<br />

219. Holger Hansen (udg.), Inkvisitionskommissionen af 20. Januar<br />

1772, Udvalg af <strong>de</strong>ns Papirer og Brevsamlinger til Oplysning om<br />

Struensee og hans Medarbej<strong>de</strong>re, Bd. 1-5, 1917 – 1941.<br />

220. Kab.O. nr. 1023 af 28. <strong>de</strong>c. 1770, Kabinetsstyrelsen, Bd. II, 364f.<br />

221. Axel Linvald, Struensee og <strong>de</strong>n danske Centraladministration, i Aage<br />

Sachs (ed.), Den danske Centraladministration, 1921, p. 294f.<br />

222. Dansk Biografisk Leksikon. Efter ”udrensningen” i 1772 endte<br />

Oe<strong>de</strong>r som landfoged i Ol<strong>de</strong>nburg, <strong>de</strong>r kort efter blev afstået,<br />

så man for stedse slap af med ”<strong>de</strong>tte ubekvemme hoved”.<br />

223. Kabinetsstyrelsen, Bd. II, p. 146ff, jfr. C.A. Struensees forsvarsskrift<br />

i Inkvisitionskommissionen., Bd. I, p. 41 og von Halem, An<strong>de</strong>nken<br />

an Oe<strong>de</strong>r, 1793, dansk oversættelse u<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>tal ved Ernst<br />

Willumsen på http://hjem.get2net.dk/gcoe<strong>de</strong>r, afsnittet Finanskollegiets<br />

oprettelse.<br />

224. Kabinetsordre af 29. maj 1771, nr. 696 i Kabinetsstyrelsen, Bd. II,<br />

p. 145f.<br />

225. Jørgensen og Westrup, pp. 143-47. Se også Inkvisitionskommissionens<br />

papirer, bd. II, nr. 17, brev fra Carl August Struensee til<br />

Johan Friedrich Struensee: ”Schimmelmann nous est pour le<br />

present absolument necessaire…”.<br />

226. Jespersen, p. 97.<br />

227. C.A. Struensee skrev til brug for un<strong>de</strong>rvisningen et par lærebøger<br />

om artilleri og fæstningsbyggeri, <strong>de</strong>r begge fik udbredt anven<strong>de</strong>lse<br />

i Nor<strong>de</strong>uropa til ind i 1800-tallet.<br />

228. Inkvisitionskommissionen., Bd. IV, p. 759ff, jfr. Bd.I, p. 38, note 2<br />

og Bernstorffske Papirer, Bd. I, brev nr. 892, p. 789. Louis Bobé,<br />

Slægten Struensee og Carl August Struensees Ophøjelse i <strong>de</strong>n danske<br />

A<strong>de</strong>lsstand i Personalhistorisk Tidsskrift 1922, p. 82.<br />

229. Den 13. november 1769. I Rigsarkivet fin<strong>de</strong>s alene en afskrift<br />

af <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige Patenten-Extrakte og ingen oplysninger om<br />

baggrun<strong>de</strong>n for udnævnelsen. De tilhøren<strong>de</strong> dokumenter indgik<br />

i udleveringen af arkivalier til Preussen efter 1864.<br />

230. Justitsraad Carl August Struensees Forsvarsskrift, Inkvisitionskommissionen,<br />

Bd. I, pp. 38-103, her p. 39.<br />

231. Samme, p. 41.<br />

232. Se brevene i Inkvisitionskommissionen, Bd. 2, nr. 146-8, 150-1,<br />

155 (som også handler meget om salt- og tobaksmonopolet).<br />

”Den gamle gar<strong>de</strong>” følger godt med i hvad <strong>de</strong>r sker. Carl af Hessen<br />

skriver <strong>de</strong>n 11. september 1771 til J. H. E. Bernstorff (Bernstorffske<br />

Papirer, bd. II, nr.1035, p. 148): ”C’est son frère et non pas lui qui<br />

recherche les avis <strong>de</strong> Berlin; le cons. <strong>de</strong> justice tàchera d’appliquer<br />

qulequesuns, et meme la plupart <strong>de</strong>s principes prussiens a nos<br />

finances, et se fournira probablement <strong>de</strong> matériaux pas ses correspon<strong>de</strong>nts<br />

et anciens amis dans ce pays”.<br />

233. Reverdil, Struensee og <strong>de</strong>t danske Hof 1760 – 1772,<br />

oversat af Poul Læssøe Müller, 1916, p. 102.<br />

234. Forsvarsskriftet, p. 46.<br />

235. C.V. Bramsnæs, refereret i Svend Thorsen, De Danske Ministerier<br />

1901 – 29, 1972, p. 437.<br />

236. Forsvarsskriftet og Linvald, pp. 334ff.<br />

143


237. J.K. Høst, Geheimekabinetsminister Grev Johann Friedrich Struensee<br />

og hans Ministerium, 1824 skildrer forhol<strong>de</strong>ne un<strong>de</strong>r fangenskabet,<br />

f.eks. p. 553 og p. 570., jfr. Kab.O. af 13. marts 1772, Inkvisitionskommissionen,<br />

Bd. I, p. XVII,<br />

238. Politische Correspon<strong>de</strong>nz Friedrich <strong>de</strong>s Grossen, Berlin 1879 – 1925,<br />

Bd. 32, se bl.a. brev nr. 20 801 af 2. april 1772 til <strong>de</strong>n preussiske<br />

gesandt von Arnim i København og 21 009 af 11. juni 1772 til<br />

enkedronning Juliane Marie, jfr. også Edvard Holm, Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n<br />

II af Preussen og Dronning Juliane Marie i Historisk Tidsskrift, 6.<br />

Rk. V, pp. 483-518, noten p. 499.<br />

239. Se L. Bobé, Slægtshistoriske Bidrag. Slægten Struensee og Carl August<br />

Struensees Ophøjelse i <strong>de</strong>n danske A<strong>de</strong>lsstand. Personalhistorisk<br />

Tidsskrift, 8,I (1922), pp. 80-88. Bobé har til sin artikel brugt<br />

en brevveksling mellem C.A. Struensee og en række personer<br />

i Danmark i perio<strong>de</strong>n 1784 – 1789, en maskinskrevet afskrift<br />

af disse breve er i 1965 overgivet til Rigsarkivet og fin<strong>de</strong>s nu<br />

Håndskriftsamlingen XV, pk. 43.<br />

240. ”In seiner Jugend war er voll Eifer und Regsamkeit, in männlichen<br />

Alter erschräk er über die Mennschen, dann complimentierten er<br />

mit ihnen unter <strong>de</strong>m Schusse <strong>de</strong>r Formen, zuletzt als Greis war er<br />

über sie vermü<strong>de</strong>t”, og ”Sie erinnern mich an meinen Bru<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />

übereilte auch Alles gera<strong>de</strong> so wie Sie, und erwog die Hin<strong>de</strong>rnisse<br />

nicht genug; <strong>de</strong>nn was das eigentlich Wesentliche anbelangte,<br />

so…”, Hans L. von Held, Struensee. Eine Skizze für diejenigen,<br />

<strong>de</strong>nen sein An<strong>de</strong>nken werth ist, Berlin 1805, p. XIV og p. 40.<br />

241. Det er <strong>de</strong>rfor også li<strong>de</strong>t sandsynligt at C.A. Struensee skulle være<br />

forfatter til <strong>de</strong>t i 1788 anonymt udgivne skrift Authetische und<br />

höchstmerkwürdige Aufklärungen über die Geschichte <strong>de</strong>r Grafen<br />

Struensee und Brandt, jfr. Asser Amdisen, Til nytte og fornøjelse.<br />

Johan Friedrich Struensee 1737 – 1772, 2002, p. 158 og 162, selv<br />

om bå<strong>de</strong> A.P. Bernstorff og hoffet hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne opfattelse, jfr. L.<br />

Bobé, Slægtshistoriske Bidrag, p. 86.<br />

242. Erik Rasmussen, Kurantbankens forhold til staten 1737 – 1773,<br />

1955 (Disputats), p. 220.<br />

243. Hans Chr. Johansen, Carl August Struensee, Reformer or<br />

Traditionalist? i Scandinavian Economic History Review, 1969,<br />

nr. 2, p. 179-198, viz. p. 192 og p. 198.<br />

244. Linvald., p. 388, Feldbæk, p 290 og Jørgensen og Westrup, p. 148f.<br />

245. Kabinetsordre af 10. april 1782, optrykt i A.D. Jørgensen,<br />

Regeringsskiftet 1784,. 1888, p. 169.<br />

246. Såle<strong>de</strong>s også Edvard Holm, Danmark-Norges Historie, Bd. V, p. 626.<br />

Udnævnelsen af Stemann kommer på et tidspunkt, hvor Guldbergstyret<br />

er un<strong>de</strong>r voksen<strong>de</strong> pres, og udnævnelsen kan <strong>de</strong>rfor også ses<br />

som Guldbergs behov for at hol<strong>de</strong> på Stemann på et tidspunkt,<br />

hvor bå<strong>de</strong> A.P. Bernstorff, Schimmelmann senior og junior og<br />

C.D.F. Reventlow har eller er ved at forla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n synken<strong>de</strong> sku<strong>de</strong>.<br />

Historien kan fremvise andre eksempler.<br />

247. Ernst Schimmelmanns plan til en reform af <strong>de</strong>n øverste finansstyrelse,<br />

A.D. Jørgensen, Regeringsskiftet 1784, p. 295.<br />

248. Samme, p. 300.<br />

249. Samme, p. 306.<br />

250. A.D. Jørgensen, Udsigt…, p. 36.<br />

144<br />

FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN<br />

251. Hele reformen er grundigt beskrevet af Harald Jørgensen i artiklen<br />

Finansforvaltningens omdannelse i 1816. Bidrag til Centraladministrationens<br />

Historie un<strong>de</strong>r Fre<strong>de</strong>rik VI, Historisk Tidsskrift,<br />

10 Rk, Bd. 1 (1930), p. 191-209.<br />

252. Poul Erik Olsen, Finansforvaltningen 1814 – 1848<br />

i Dansk Forvaltningshistorie, Bd. 1, p. 408.<br />

253. Jonas Collin bliver medlem af <strong>de</strong>n nye Finans<strong>de</strong>putation un<strong>de</strong>r<br />

Møstings le<strong>de</strong>lse, og skriver at i Deputationen ”indsattes foran<br />

os <strong>de</strong> Deputere<strong>de</strong> fra Rentekammeret… Møsting blev selv kjed<br />

af <strong>de</strong>nne Kammer<strong>de</strong>ltagelse i Finansforretningerne, så at <strong>de</strong>r til<br />

sidst ingen Mø<strong>de</strong>r holdtes i Deputationen, eller højest sjel<strong>de</strong>nt.”<br />

Edv. Collin, H. C. An<strong>de</strong>rsen og Det collinske Hus, p. 546.<br />

254. Harald Jørgensen, Finansforvaltningens omdannelse, p. 208.<br />

255. Dansk Biografisk Leksikon, Bd. XII. En tilsvaren<strong>de</strong> skarp vur<strong>de</strong>ring<br />

gives af Kai Fr. Hammerich, p. 484: Møsting var ”overlegen ligegyldig<br />

i sin embedsførelse, mere anlagt for intrigen end for administrationen,<br />

og un<strong>de</strong>r hans le<strong>de</strong>lse herske<strong>de</strong> næppe <strong>de</strong>n bedste ånd”.<br />

256. Poul Erik Olsen, p. 410. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at<br />

perio<strong>de</strong>n efter 1813 er præget af en række bedragerier og sager om<br />

un<strong>de</strong>rslæb blandt statslige embedsmænd, samme p. 415 og Marcus<br />

Rubin, Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n VI’s Tid, p. 254ff. Det skyldtes formo<strong>de</strong>ntlig<br />

<strong>de</strong>ls <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige forarmning, <strong>de</strong>r var sket blandt statsansatte,<br />

<strong>de</strong>ls manglen<strong>de</strong> kontrolforanstaltninger i forbin<strong>de</strong>lse med boghol<strong>de</strong>ri<br />

og regnskab.<br />

257. Conrad Rantzau-Breitenburgs Erindringer fra Fre<strong>de</strong>rik <strong>de</strong>n Sjettes<br />

Tid, udg. af L. Bobé, 1900, p. 67.<br />

258. Ditlev Tamm, i Dansk Forvaltningshistorie, Bd. 1, p. 355.<br />

259. Francis Sejersted, Fra We<strong>de</strong>l til Brofoss, i Den gamle regjeringsbygningen<br />

100 år – et byggverk og et embetsverk, Oslo 2006, p. 39.<br />

260. Om Forretningsgangen i Staten, Et fragment i Dansk Minerva:<br />

et Maanedsskrift, udg. af K.L. Rahbek, juli 1815. Her citeret efter<br />

Niels Petersens udgivelse i Arkiv, Bd. 4, nr. 1, 1972, pp.13-22, viz.<br />

p. 22. Om artiklen siger Collin selv i sine erindringer: ”[Den]<br />

bærer Udtryk af <strong>de</strong>n Iver, <strong>de</strong>t Liv og <strong>de</strong>n Kjærlighed jeg hav<strong>de</strong><br />

til mit Kald og min Stilling,” Edv. Collin, H.C. An<strong>de</strong>rsen og <strong>de</strong>t<br />

Collinske Hus, 1882, p. 545.<br />

261. Citeret efter Poul Erik Olsen, p. 424.<br />

262. Kritikken af finansstyret var ikke velset. I en resolution af 18. maj<br />

1839 bestemtes, at <strong>de</strong>t skulle tilken<strong>de</strong>gives Trykkefrihedsselskabets<br />

Skriftkommitte ”at Hans Majestæt ugjærne har erfaret, at <strong>de</strong>n i<br />

”Dansk Folkeblad”… indrykke<strong>de</strong> Artikel om Finansberetningerne…<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en eensidig og skjæv Fremstilling af Finansernes Tilstand<br />

og <strong>de</strong>rhos er affattet i en upaasen<strong>de</strong> Tone, hvorhos Kongen i Naa<strong>de</strong><br />

vil have Kommitteen advaret om i Fremti<strong>de</strong>n at afhol<strong>de</strong> sig fra<br />

Foretagen<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r kunne paadrage saavel <strong>de</strong>res Medlemmer personligt<br />

som Selskabet, paa hvis Vegne <strong>de</strong> handler, y<strong>de</strong>rligere ubehagelighe<strong>de</strong>r.”<br />

Her citeret efter Hans Bjarne, Om Finansforvaltningen<br />

i Staten, 1934, p. 17.<br />

263. Jørgensen og Westrup, p. 163.<br />

264. Samme, p. 164, Hammerich, p. 422f om Kundgørelsen af<br />

30. Decbr. 1840 ang. en forandret Organisation af <strong>de</strong>n øverste<br />

Finansforvaltning.<br />

265. D.v.s. <strong>de</strong>n skønsmæssige til<strong>de</strong>ling af un<strong>de</strong>rstøttelser til trængen<strong>de</strong><br />

civile og militære embedsmænd og <strong>de</strong>res efterladte.<br />

266. Hammerich, p. 451.


DE ÅBNE MØNSTRE<br />

1848 – 1874<br />

6<br />

145


146<br />

FINANSMINISTERIETS OPRETTELSE<br />

I 1848<br />

Den 21. marts 1848 ophørte enevæl<strong>de</strong>n som politisk system. Kong Fre<strong>de</strong>rik VII<br />

afskedige<strong>de</strong> sine hidtidige rådgivere og udnævnte et ministerium, Marts-ministeriet,<br />

med selvstændigt regeringsansvar. Kongen erklære<strong>de</strong>, at han fremover ville betragte<br />

sig selv som konstitutionel monark, og arbej<strong>de</strong>t med at lave en ”fri forfatning” gik<br />

i gang. Den grundlovgiven<strong>de</strong> rigsforsamling blev dannet, og allere<strong>de</strong> 5. juni 1849<br />

kunne <strong>de</strong>n nye Grundlov un<strong>de</strong>rskrives.<br />

Samtidig gennemførtes et administrativt systemskifte. Det gamle kollegiestyre,<br />

<strong>de</strong>r blev anset for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t enevældige system, afløstes med Marts-ministeriet<br />

– eller Marts-regeringen – af ministerialsystemet. I ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n kollektive le<strong>de</strong>lse,<br />

<strong>de</strong>r hidtil hav<strong>de</strong> været <strong>de</strong>t domineren<strong>de</strong> administrative princip, indførtes nu<br />

ministerstyret, hvor <strong>de</strong>r i spidsen for hver forvaltningsgren er en enkeltperson,<br />

ministeren, <strong>de</strong>r selv kan træffe alle afgørelser og til gengæld alene har ansvaret<br />

for forvaltningen. 267<br />

Denne forvaltningsreform drukne<strong>de</strong> noget i <strong>de</strong> andre langt mere betydningsful<strong>de</strong><br />

begivenhe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r præge<strong>de</strong> disse år: Den frie forfatning, treårskrigen i Slesvig og<br />

kampen om hertugdømmernes fremtidige tilhørsforhold. Det har også sammenhæng<br />

med, at <strong>de</strong>r ikke var tale om nogen revolutionær ændring, men en ny<br />

funktionsmå<strong>de</strong> for et allere<strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong> apparat. De personer, <strong>de</strong>r hidtil hav<strong>de</strong><br />

været knyttet til systemet, fortsatte i vidt omfang <strong>de</strong>res virksomhed, blot med<br />

<strong>de</strong>n forskel at hvor embedsmæn<strong>de</strong>ne tidligere selv i meget høj grad hav<strong>de</strong> styret<br />

administrationen, måtte <strong>de</strong> nu acceptere at være et upolitisk og loyalt værktøj<br />

for <strong>de</strong> nye ministre, <strong>de</strong>r skulle stå til ansvar over for Rigsdagen.<br />

Ministrene i Marts-ministeriet for<strong>de</strong>lte i første omgang <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong> kollegier<br />

mellem sig og gik så i gang med at fastlægge <strong>de</strong>n fremtidige ministerielle op<strong>de</strong>ling.<br />

Arbej<strong>de</strong>t afslutte<strong>de</strong>s i løbet af efteråret, altså in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n nye Grundlov var færdig,<br />

og u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>n nye Rigsdag fik indfly<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n valgte løsning. Ved kongelig<br />

Kundgjørelse af 24. november 1848 ophæve<strong>de</strong>s <strong>de</strong> endnu beståen<strong>de</strong> gamle kollegier,<br />

og <strong>de</strong>n en<strong>de</strong>lige for<strong>de</strong>ling af <strong>de</strong>res opgaver mellem <strong>de</strong> nye ministerier blev fastlagt.<br />

Set fra et administrativt synspunkt er <strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne dato, <strong>de</strong>r er skelsætten<strong>de</strong> i ministeriernes<br />

historie. Og selv om <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n er sket væsentlige udvi<strong>de</strong>lser af <strong>de</strong>n danske<br />

centraladministration, er organisationsformen i princippet forblevet uændret si<strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>nne dato. De forandringer i ministeriernes forretningsområ<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r ofte gennemføres,<br />

må betragtes som ændringer til kundgørelsen af 24. november 1848 om<br />

ministeriernes en<strong>de</strong>lige ordning. 268<br />

Premierministeren (<strong>de</strong>r fra 1855 blev kaldt konseilspræsi<strong>de</strong>nten og si<strong>de</strong>n 1918<br />

har haft titlen statsminister) A.W. Molkte påtog sig i første omgang selv posten<br />

som finansminister, men allere<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t ministerium, <strong>de</strong>r udnævntes i november<br />

1848 – November-ministeriet – blev posten overdraget Wilhelm Sponneck,<br />

og <strong>de</strong>t er Sponneck, <strong>de</strong>r står som <strong>Finansministeriet</strong>s grundlægger.<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874


Oprettelsen af <strong>Finansministeriet</strong> var <strong>de</strong>n mest betydningsful<strong>de</strong> ændring, <strong>de</strong>r skete<br />

som led i indførelsen af ministerialsystemet, og <strong>de</strong>t var også på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong><br />

behovet for en mo<strong>de</strong>rnisering var størst. 269<br />

Reformbestræbelserne på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong> kom i meget høj grad fra systemet<br />

selv. I bogen fra 1921 om <strong>de</strong>n danske centraladministration skriver Kai Fr. Hammerich<br />

om ti<strong>de</strong>n omkring overgangen til ministerialsystemet: ”…<strong>de</strong> finansielle<br />

Af<strong>de</strong>linger viser en paafal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> Rigdom paa Dygtighe<strong>de</strong>r og tæller en Række meget<br />

kendte Navne: Carl Molkte, Collin, Unsgaard, Bluhme, Sponneck og P.G. Bang,…<br />

da Krisen brød frem i 1848, var <strong>de</strong>t Finansernes Personlighe<strong>de</strong>r, som holdt sig oppe<br />

og førte Statsstyrelsen vi<strong>de</strong>re, me<strong>de</strong>ns Kancelliets Le<strong>de</strong>re (dvs. Danske Kancelli)<br />

maatte vige Pladsen for bestandig,… Hvor meget end Mæn<strong>de</strong>ne fra Finanskollegierne<br />

un<strong>de</strong>r Udviklingen efter 1848 søgte at hol<strong>de</strong> igen, var <strong>de</strong> alligevel med til at<br />

tjene og forme <strong>de</strong>n ny Tid, hvor <strong>de</strong> længe fyldte <strong>de</strong> allerforreste Pladser, hvorimod<br />

Kancelliets Mænd enten var helt u<strong>de</strong>n Føling med Begivenhe<strong>de</strong>rne eller… kun lod<br />

sig slæbe med <strong>Bag</strong>læns, med Blikket hæftet paa <strong>de</strong>n svundne Fortid”. 270<br />

Ved kundgørelsen af 24. november 1848 ”ang. For<strong>de</strong>lingen af Forretningerne<br />

imellem <strong>de</strong> forskiellige Ministerier samt Ophævelse af adskillige Collegier og andre<br />

Autoriteter” fastsattes <strong>Finansministeriet</strong>s områ<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s:<br />

”Pkt. III: Finantsministeriet. Det hele Finantsvæsen, <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n Pensionsvæsenet<br />

og saavel <strong>de</strong>t direkte som <strong>de</strong>t indirekte Skattevæsen, samt <strong>de</strong>t med Told- og<br />

Konsumtionsvæsenet forene<strong>de</strong> Quarantaine-væsen. Sund- og Strømtoldvæsenet.<br />

Postvæsenet. Coloniernes Centralbestyrelse. Det statistiske Tabelværk”.<br />

Det nye Finansministerium blev <strong>de</strong>t største af ministerierne. Den en<strong>de</strong>lige ordning<br />

af <strong>de</strong>n interne organisation blev fastlagt i en kongelig resolution af 3. <strong>de</strong>cember<br />

1848. Ministeriet omfatte<strong>de</strong> herefter fem grupper: Finansernes Centralbestyrelse,<br />

Toldvæsenet, Postvæsenet, Koloniernes Centralbestyrelse og en<strong>de</strong>lig <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

regnskabsrevision i form af to general<strong>de</strong>cisorater for henholdsvis <strong>de</strong>t direkte<br />

og <strong>de</strong>t indirekte skattevæsen, Postens og koloniernes tilhørsforhold til <strong>Finansministeriet</strong><br />

var begrun<strong>de</strong>t i, at man primært så <strong>de</strong>m som indtægtskil<strong>de</strong>r for statskassen.<br />

Som mere fritståen<strong>de</strong> institutioner knytte<strong>de</strong>s til ministeriet <strong>de</strong>ls Det statistiske<br />

Tabelværk, <strong>de</strong>ls tre forsikrings- og pensionsordninger: Den almin<strong>de</strong>lige Enkekasse,<br />

Livrente- og Forsørgelsesanstalten og Livsforsikringsanstalten i København.<br />

En selvstændig stilling i ministeriet indtog Finanshovedkassen, <strong>de</strong>r først etablere<strong>de</strong>s<br />

som fælles kasse i 1849.<br />

147


Standur u<strong>de</strong>n for Rentekammersalen,<br />

mærket ”Peter Mathiesen<br />

Copenhagen”, formentlig <strong>de</strong>n<br />

eneste bevare<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t<br />

oprin<strong>de</strong>lige inventar i Rentekammersalen.<br />

148<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874


Fre<strong>de</strong>rik IV’s monogram<br />

i en kartouche i et hjørne<br />

af Rentekammersalen.<br />

149


150<br />

Finansernes Centralbestyrelse var ministeriets kerne.<br />

Det omfatte<strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lig fem <strong>de</strong>partementer:<br />

Departementet for Finantssager i Almin<strong>de</strong>lighed<br />

Departementet for Assignationsvæsenet, Mønten og Skattesager<br />

Departementet for Statsaktiverne<br />

Departementet for Statsgjæl<strong>de</strong>n<br />

Departementet for Statens U<strong>de</strong>nlandske betalinger<br />

I Departementet for Finantssager i Almin<strong>de</strong>lighed, senere benævnt 1. Departement,<br />

oprette<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n 23. januar 1849 et sekretariatskontor, <strong>de</strong>r ud over almin<strong>de</strong>lige<br />

sekretariatssager også skulle varetage <strong>Finansministeriet</strong>s funktioner vedrøren<strong>de</strong><br />

statsbudgettet og statsregnskabet og <strong>de</strong>rved fik en central rolle i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> år.<br />

Assignationsvæsenets opgaver kræver en nærmere forklaring. Det hav<strong>de</strong> ansvaret<br />

for alle statslige betalinger. Alle udgifter og indtægter i <strong>de</strong> enkelte ministerier skulle<br />

gennem <strong>Finansministeriet</strong>, <strong>de</strong>r så udstedte en indtægts- eller udgiftsanvisning<br />

(assignation), som blev fremsendt til finanshovedkassen, eller u<strong>de</strong>n for København<br />

til en amtstue eller toldkasse. Når en borger henvendte sig til <strong>de</strong>n rette kasse, kunne<br />

beløbet herefter ind- eller udbetales. Dette tunge betalingssystem opretholdtes stort<br />

set uændret indtil 1925.<br />

Det nydanne<strong>de</strong> Finansministerium var, hvad man i dag ville kal<strong>de</strong> en toptung<br />

virksomhed. Hvert <strong>de</strong>partement le<strong>de</strong><strong>de</strong>s af en <strong>de</strong>partementschef eller direktør, men<br />

bestod i øvrigt kun af nogle få kontorer – <strong>de</strong>r har højst været en halv snes embedsmænd<br />

i <strong>de</strong>t enkelte <strong>de</strong>partement. Konstruktionen afspejler formo<strong>de</strong>ntlig, at <strong>de</strong>r<br />

skulle skaffes plads i le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> stillinger til medlemmerne af <strong>de</strong> tidligere kollegiale<br />

organer i finansstyret. Der har været ni – ti chefer, <strong>de</strong>r har refereret direkte til<br />

finansministeren, og <strong>de</strong>r har såle<strong>de</strong>s været tale om en ganske stor le<strong>de</strong>lsesopgave. 271<br />

Ti<strong>de</strong>n fra 1848 til 1865 var en urolig tid i <strong>de</strong>t nye ministerialsystem, først og<br />

fremmest som følge af <strong>de</strong> stadige forfatningsmæssige ændringer som led i politikken<br />

i forhold til hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Un<strong>de</strong>r Fællesforfatningen fra<br />

1855 gennemførtes en op<strong>de</strong>ling af ministerierne i henholdsvis fællesministerier<br />

og ministerier alene for Kongeriget. Det betød også en <strong>de</strong>ling af <strong>Finansministeriet</strong>,<br />

og herved sprængte man <strong>de</strong>n enhed i finansstyrelsen, <strong>de</strong>r var tilvejebragt i 1848.<br />

Først efter afståelsen af hertugdømmerne i 1864 førtes systemet tilbage til ordningen<br />

fra 1848 med enkelte mindre justeringer. Men afståelsen af en tredje<strong>de</strong>l af<br />

kongeriget måtte naturligvis medføre en væsentlig indskrænkning af <strong>de</strong>t statsadministrative<br />

apparat, og i årene efter 1864 gennemførtes da også væsentlige<br />

personalemæssige reduktioner i <strong>Finansministeriet</strong>, hvor bl. a. nogle af <strong>de</strong> sidste<br />

af enevæl<strong>de</strong>ns embedsmænd afskedige<strong>de</strong>s, blandt <strong>de</strong>m direktør Edvard Collin,<br />

søn af Jonas Collin og H.C. An<strong>de</strong>rsens jævnaldren<strong>de</strong> ven.<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874


Først i 1873 fandt <strong>Finansministeriet</strong>s organisation et fastere leje. Finansernes<br />

Centralbestyrelse var nu reduceret til to <strong>de</strong>partementer: 1. Departement med ansvar<br />

for sekretariatet, statsaktiverne og pensionsvæsenet, 2. Departement med ansvar<br />

for anvisningsvæsenet, statsboghol<strong>de</strong>riet og statsgæl<strong>de</strong>n. Departementschefen for<br />

2. Departement fik <strong>de</strong>rfor tillige titel af statsgældsdirektør, mens chefen for<br />

1. Departement fungere<strong>de</strong> som chef for Koloniernes Centralbestyrelse. Opgaverne<br />

vedrøren<strong>de</strong> told- og skatteområ<strong>de</strong>t var i 1865 blevet samlet i Generaldirektoratet<br />

for Skattevæsenet. Herudover hav<strong>de</strong> finansministeren ansvaret for <strong>de</strong> forskellige<br />

revisionsinstanser samt Det Statistiske Bureau. Post- og Telegrafvæsenet overgik<br />

i 1873 til In<strong>de</strong>nrigsministeriet. Den nu fastlagte afgrænsning af finansministerens<br />

arbejdsområ<strong>de</strong> holdt sig i <strong>de</strong>t store og hele frem til slutningen af 1960’erne.<br />

151


Wilhelm Sponneck (1815 –<br />

1888), rigsgreve, gjor<strong>de</strong> karriere<br />

in<strong>de</strong>n for toldvæsenet. Han<br />

udnævntes til minister for <strong>de</strong>t<br />

nye finansministerium i<br />

november 1848, og i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong><br />

seks år forestod han med stor<br />

dygtighed opbygningen af<br />

ministeriet og udfyldningen<br />

af Junigrundlovens kortfatte<strong>de</strong><br />

bestemmelser om finansstyret.<br />

Efter sin afgang i 1854 blev han<br />

generaldirektør for toldvæsenet.<br />

Fra 1863 var han i tre år<br />

i Grækenland som rådgiver<br />

– u<strong>de</strong>n succes – for <strong>de</strong>n<br />

danske prins Vilhelm, <strong>de</strong>r var<br />

blevet græsk konge. Efter sin<br />

hjemkomst var han i mange<br />

år som folketingsmedlem<br />

aktiv i <strong>de</strong>t politiske liv<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

152<br />

FINANSSTYRET FINDER SIN FORM<br />

Det nye Finansministerium stod i 1848 over for to hovedopgaver: Der skulle<br />

opbygges en samlet finansadministration, baseret på et centralt budget- og regnskabssystem,<br />

og <strong>de</strong>r skulle udvikles et sæt af spilleregler for forhol<strong>de</strong>t mellem<br />

folkerepræsentation og administration på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>.<br />

Hovedkraften i <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong> blev Wilhelm Sponneck. Han begyndte sin karriere<br />

i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, men blev i november 1848, kun<br />

33 år gammel, udnævnt til finansminister. I løbet af sin seksårige embedsperio<strong>de</strong><br />

foretog han en grundlæggen<strong>de</strong> omordning af enevæl<strong>de</strong>ns finansvæsen og tilpasse<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>t til <strong>de</strong>t konstitutionelle system, og han fremstår som ti<strong>de</strong>ns føren<strong>de</strong> finans- og<br />

forvaltningsekspert. Allere<strong>de</strong> in<strong>de</strong>n udgangen af 1848 hav<strong>de</strong> han fået etableret<br />

et samlet statsboghol<strong>de</strong>ri og skabt en samlet le<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> mange ”cigarkasser” i<br />

enevæl<strong>de</strong>ns finansvæsen. Året efter afskaffe<strong>de</strong> han <strong>de</strong>t særlige ”nå<strong>de</strong>ssekretariat”,<br />

<strong>de</strong>r blev brugt til skønsmæssige un<strong>de</strong>rstøttelser og gratialer til høj og lav i samfun<strong>de</strong>t,<br />

og som i 1840 hav<strong>de</strong> erstattet <strong>de</strong>t tidligere vildtvoksen<strong>de</strong> gratialvæsen. 273 Og<br />

<strong>de</strong>n 8. februar 1850 kunne han fremlægge <strong>de</strong>t første forslag til finanslov efter <strong>de</strong>n<br />

nye grundlovs ikrafttræ<strong>de</strong>n. Det udgjor<strong>de</strong> efter Sponnecks opfattelse ”et væsentligt<br />

Skridt til en Ordning og Koncentrering af Lan<strong>de</strong>ts indre administrative Forhold”. 274<br />

Et hovedformål med <strong>de</strong>n nye Grundlov hav<strong>de</strong> været at sikre Rigsdagen herredømmet<br />

over statsfinanserne. Finansparagrafferne blev som resten af grundloven<br />

udformet med udgangspunkt i <strong>de</strong>n belgiske forfatning og efter fransk-engelsk<br />

forbille<strong>de</strong>. I § 52 fastlag<strong>de</strong>s Rigsdagens bevillingsmyndighed i følgen<strong>de</strong> form:<br />

Paa hver or<strong>de</strong>ntlig Rigsdag skal, strax efter at samme er sat, fremlægges Forslag til<br />

Finantsloven for <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> Finantsaar, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> et Overslag over Statens<br />

Indtægter og Udgifter. Finantslovforslaget behandles først i Folkethinget. Forin<strong>de</strong>n<br />

Finantsloven er vedtagen maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afhol<strong>de</strong>s,<br />

som ikke har Hjemmel i samme.<br />

Sponneck bidrog personligt til bestemmelsernes udformning. I <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige<br />

forslag skulle finansloven gæl<strong>de</strong> for et kalen<strong>de</strong>rår, som <strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> været tilfæl<strong>de</strong>t<br />

med forsøgene på at lave budgetter un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n sene enevæl<strong>de</strong>. Men Sponneck fik<br />

indført begrebet finansår i Grundloven, og ved kongelig åbent brev af 5. juni 1849<br />

blev finansåret fastlagt til 1. april – 31. marts. 275 Begrun<strong>de</strong>lsen var politisk.<br />

Da Rigsdagen skulle mø<strong>de</strong>s i begyn<strong>de</strong>lsen af oktober, ville <strong>de</strong>r herved være seks<br />

måne<strong>de</strong>r til behandlingen af finansloven. Det ville efter Sponnecks opfattelse give<br />

regeringen <strong>de</strong>n nødvendige tid til at gennemføre et nyvalg til Rigsdagen, hvis <strong>de</strong>t<br />

viste sig umuligt at få vedtaget finansloven in<strong>de</strong>n finansårets begyn<strong>de</strong>lse. 276<br />

Opgaven blev nu at udfyl<strong>de</strong> <strong>de</strong> kortfatte<strong>de</strong> finansparagraffer og skabe en bærekraftig<br />

praksis for finanslovens udformning og behandling. Det blev en løben<strong>de</strong> styrkeprøve<br />

i <strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> år, hvor Rigsdagens ”venstrefløj” med A.F. Tscherning som<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874


annerfører kæmpe<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n størst mulige indfly<strong>de</strong>lse, mens regering og<br />

administration, støttet af <strong>de</strong> mere konservative kræfter i Rigsdagen, søgte<br />

at danne modvægt hertil.<br />

I løbet af <strong>de</strong> første år fastsloges Folketingets domineren<strong>de</strong> indfly<strong>de</strong>lse på finansloven<br />

i forhold til Landstinget, og ligele<strong>de</strong>s fik Folketingets Finansudvalg hurtigt en<br />

position som en slags overrigsdag i finansielle sager. Den magtbevidste finansminister<br />

Sponneck anerkendte Rigsdagens overhøjhed på <strong>de</strong>t finansielle områ<strong>de</strong>, men<br />

blev si<strong>de</strong>n bebrej<strong>de</strong>t, ”at han ved at tilstå Rigsdagen for stor indfly<strong>de</strong>lse på finanslovens<br />

enkelthe<strong>de</strong>r ofre<strong>de</strong> <strong>de</strong>n udøven<strong>de</strong> magts ret til bedste for bevillingsmyndighe<strong>de</strong>n”.<br />

277 Sponneck var dog nok fuldt bevidst om, at han herved også gjor<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />

muligt at placere <strong>Finansministeriet</strong> i en nøgleposition i forhold til <strong>de</strong> andre<br />

ministerier.<br />

Men han kæmpe<strong>de</strong> en stadig kamp for at få især <strong>de</strong> militære ministerier til at forstå<br />

og acceptere <strong>de</strong> nye krav som Grundloven stille<strong>de</strong>. Det voldte store problemer at få<br />

brugelige budgetbidrag på <strong>de</strong> militære områ<strong>de</strong>r, og un<strong>de</strong>r Folketingets behandling<br />

af <strong>de</strong>t første finanslovforslag udtalte krigsministeren, at <strong>de</strong>r i Krigsministeriet<br />

fandtes folk, som forstod sig bedre på at opstille et krigsbudget end <strong>de</strong> herrer<br />

i Finansudvalget. 278<br />

Folketinget og Finansudvalget kæmpe<strong>de</strong> for budgettets fuldstændighed, dvs. at alle<br />

udgifter og indtægter skulle med, for bruttopostering af alle beløb, såle<strong>de</strong>s at bå<strong>de</strong><br />

indtægter og udgifter opførtes i <strong>de</strong>res ful<strong>de</strong> omfang, og for fasthol<strong>de</strong>lse af årlige<br />

bevillinger, dvs. at en bevilling kun gæl<strong>de</strong>r for <strong>de</strong>t enkelte finansår. Gradvist trængte<br />

disse principper igennem.<br />

Et vigtigt spørgsmål var, hvad <strong>de</strong>r skulle gøres med uforudsete udgifter. I <strong>de</strong>t første<br />

finanslovforslag var afsat en reserve til sådanne udgifter, men Folketinget kræve<strong>de</strong>,<br />

at <strong>de</strong>r skulle gennemføres en særskilt tillægsbevillingslov til dækning heraf. Herved<br />

indførtes <strong>de</strong>t tillægsbevillingssystem, som fortsat er et grundlæggen<strong>de</strong> element<br />

i bevillingssystemet. Det formalisere<strong>de</strong>s ved grundlovsrevisionen i 1866, hvor<br />

begrebet ”tillægsbevillingslov” blev indføjet i paragraffen om Rigsdagens bevillingsmyndighed.<br />

Sponneck står som en domineren<strong>de</strong> skikkelse i disse års udvikling af finansstyret.<br />

Blandt <strong>de</strong> mange ting han får udrettet er også indførelsen af frimærker i 1851<br />

– finansministeren hav<strong>de</strong> jo også ansvar for postvæsenet. Han blev efter sin afgang<br />

som finansminister i 1855 generaldirektør for toldvæsenet og spille<strong>de</strong> her en vigtig<br />

rolle i forhandlingerne med <strong>de</strong> store søfartsnationer om afskaffelsen af Øresundstol<strong>de</strong>n<br />

i 1857. 279<br />

153


154<br />

Andre fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> personer er Tscherning, Monrad og P.G. Bang. En helt særlig<br />

type er lægen C.E. Fenger, <strong>de</strong>r opnåe<strong>de</strong> at blive finansminister tre gange i <strong>de</strong>nne<br />

perio<strong>de</strong>. Da han første gang blev finansminister i 1859, var <strong>de</strong>t også første gang<br />

si<strong>de</strong>n J.F. Struensee, at en læge blev minister i Danmark.<br />

Det hed<strong>de</strong>r om Fenger, at hans opfattelse af Danmarks rette finanspolitik var<br />

streng og hård. Som ordfører og minister kræve<strong>de</strong> han ikke blot <strong>de</strong>n højeste grad<br />

af korrekthed, men tillige en sparsomhed, som un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n kunne synke ned til<br />

<strong>de</strong>t smålige, og han stod med hårdnakket ensidighed på statskassens y<strong>de</strong>rste ret.<br />

Han var en nær ven af D.G. Monrad. I <strong>de</strong>n skæbnesvangre regering un<strong>de</strong>r<br />

Monrads le<strong>de</strong>lse fra 31. <strong>de</strong>cember 1863 til juli 1864 var Monrad selv finansminister,<br />

og i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong> udnævntes C.E. Fenger til direktør i <strong>Finansministeriet</strong> med <strong>de</strong>n<br />

opgave at bistå ministeren ved le<strong>de</strong>lsen af ministeriet, svaren<strong>de</strong> til hvad man i vore<br />

dage ville kal<strong>de</strong> en statssekretær. Det er <strong>de</strong>n eneste gang, at <strong>de</strong>r er blevet lavet en<br />

sådan fælles koordineren<strong>de</strong> instans for <strong>de</strong>partementerne i <strong>Finansministeriet</strong>. 280<br />

I sin sidste perio<strong>de</strong> som finansminister gennemførte Fenger i 1870 loven om<br />

oprettelse af Statsanstalten for Livsforsikring.<br />

Mens finansministrene i <strong>de</strong>nne første tid er markante og meget synlige, virker<br />

embedsmæn<strong>de</strong>ne i <strong>Finansministeriet</strong> meget anonyme. De synes ikke at have<br />

efterladt sig optegnelser, og <strong>de</strong>t er svært at kortlægge <strong>de</strong>res indsats. 281 Det gæl<strong>de</strong>r<br />

måske, at <strong>de</strong> mest dynamiske blandt embedsmæn<strong>de</strong>ne hurtigt blev politikere og<br />

virke<strong>de</strong> fra ministerposter eller som rigsdagsmedlemmer. Men tilbage står indtrykket<br />

af en række bety<strong>de</strong>lige embedsmænd og politikere, for hvem <strong>de</strong>t lykke<strong>de</strong>s at<br />

udfyl<strong>de</strong> <strong>de</strong> åbne mønstre, <strong>de</strong>r skabtes med Grundloven i 1849 og <strong>de</strong>ns bestemmelser<br />

om parlamentets kontrol med finansstyret.<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874


Frokostpause ved sommertid<br />

i <strong>de</strong>n indre gård i Den rø<strong>de</strong><br />

Bygning.<br />

155


NOTER<br />

267. Dette afsnit er i <strong>de</strong>t væsentlige en gentagelse af <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> afsnit<br />

i forfatterens bog, At tjene og forme <strong>de</strong>n nye tid, <strong>Finansministeriet</strong><br />

1848 – 1998. 1998, p. 62-69 Hovedkil<strong>de</strong>r er gennemgangen af<br />

finanslovens udvikling i Den danske Rigsdag, Bind V, 1953, udgivet<br />

i anledning af hundredåret for Junigrundloven, hvor Albert Olsen<br />

(bistået af Erling Olsen) har skrevet om Rigsdagen og Finansloven<br />

1849 – 1894. Oplysningerne om <strong>Finansministeriet</strong>s organisation<br />

og ændringerne heri bygger på G.N. Kringelbach, Den civile<br />

Centraladministration 1848 – 1893, 1894, L. Laursen, Den civile<br />

Centraladministration 1894 – 1913, 1921 og Harald Jørgensen,<br />

Den civile Centraladministration 1914 – 1935, 1936. Disse oversigtsværker<br />

giver også navn og ansættelsesperio<strong>de</strong> for alle chefer i<br />

<strong>de</strong> enkelte organisatoriske enhe<strong>de</strong>r. Afsnittet om <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

oprettelse i 1848 bygger på Kai Fr. Hammerich, Systemskiftet<br />

i 1848, i Aage Sachs (red.) Den danske Centraladministration, 1921,<br />

p. 395-509, se også Harald Jørgensen, Oversigt over ministerialsystemets<br />

indførelse og udvikling i Danmark gennem 100 år, i<br />

Centraladministrationen 1848 – 1948, 1948, p. 9-31. Udviklingen<br />

i <strong>de</strong> år, hvor finansstyret fin<strong>de</strong>r sin form, er gennemgået af<br />

Albert Olsen i doktordisputatsen fra 1930, Studier over <strong>de</strong>n danske<br />

Finanslov 1850 – 1864. Disputatsen mødte voldsom kritik, jvf.<br />

beskrivelsen i artiklen om Albert Olsen i DBL. Perio<strong>de</strong>n er nu<br />

også beskrevet af Poul Erik Olsen, <strong>Finansministeriet</strong> 1848 – 1901,<br />

i Dansk Forvaltningshistorie, Bd. 1, p. 575-615.<br />

268. Se Administrationsudvalget af 1960, 1. Betænkning. Betænkning<br />

nr. 301, 1962, p. 6.<br />

269. Netop vanskelighe<strong>de</strong>rne med at fastlægge nyordningen af <strong>Finansministeriet</strong><br />

var en afgøren<strong>de</strong> grund til at reformen først kunne<br />

færdiggøres i november, se Niels Petersen, Den ministerielle ordning<br />

1848, i Arkiv, 10. bind, nr. 1, 1984, p. 36-56.<br />

270. Hammerich, p. 484-5.<br />

156<br />

DE ÅBNE MØNSTRE 1848 – 1874<br />

271. Se også Poul Erik Olsen, p. 578.<br />

272. Se oversigten over revisionsinstansernes udvikling i Administrationsudvalget<br />

af 1960, 5. Betænkning, Revisions<strong>de</strong>partementernes<br />

og Hovedrevisionens forhold, Betænkning nr. 408, 1966, p. 16-20.<br />

273. Oplysningerne om Sponneck stammer fra Dansk Biografisk<br />

Leksikon.<br />

274. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, 1850 – 51, Forhandlingerne paa Folketinget,<br />

1ste Session 1850, sp. 267.<br />

275. Da <strong>de</strong>t i 1977 blev besluttet at ændre finansårets placering, så <strong>de</strong>t<br />

fremover kom til at følge kalen<strong>de</strong>råret, kunne <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor ske ved<br />

almin<strong>de</strong>lig lov.<br />

276. Sponnecks indsats ved udformningen af Junigrundlovens finansparagraffer<br />

er beskrevet af Niels Petersen i artiklen ”Sponneck<br />

og Junigrundloven”, i Arkiv, 4. bind, 1972/73, p. 65 f.<br />

277. Svend Thorsen, De Danske Ministerier 1848 – 1901, 1967, p. 142.<br />

Se også Lorenz Rerup i artiklen om Sponneck i Dansk Biografisk<br />

Leksikon, 3. udg.<br />

278. Thorsen, p. 142, Albert Olsen, Studier over <strong>de</strong>n danske finanslov<br />

1850 – 64, p. 33ff og p. 50f.<br />

279. Der var reelt tale om en tilbageven<strong>de</strong>n til <strong>de</strong>n stilling, som<br />

Sponneck hav<strong>de</strong> haft in<strong>de</strong>n 1848 i Generaltoldkammeret, og<br />

som han som finansminister hav<strong>de</strong> sørget for at la<strong>de</strong> stå ubesat.<br />

Om Sponnecks senere karriere som rådgiver for <strong>de</strong>n græske konge<br />

m.v., se Dansk Biografisk Leksikon.<br />

280. C.E. Fengers virke bå<strong>de</strong> som læge og politiker er beskrevet<br />

i Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg. 1891. Det er C. St. A. Bille,<br />

<strong>de</strong>r har skrevet om Fenger som politiker.<br />

281. Såle<strong>de</strong>s også Hammerich, p. 496.


FINANSMINISTERIETS<br />

GULDALDER<br />

7<br />

157


Christian Caroc (1823 – 1910)<br />

var <strong>de</strong>partementschef<br />

i <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

1. Departement 1873 – 1894.<br />

Det meste af <strong>de</strong>nne embedstid<br />

virke<strong>de</strong> han un<strong>de</strong>r J.B.S. Estrup,<br />

<strong>de</strong>r i perio<strong>de</strong>n 1875 – 1894 var<br />

bå<strong>de</strong> konseilspræsi<strong>de</strong>nt og<br />

finansminister.<br />

Caroc var højt respekteret,<br />

hav<strong>de</strong> en vældig arbejdsevne<br />

og var meget pligtopfyl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />

men han stod også for en meget<br />

bureaukratisk styremå<strong>de</strong> og var<br />

ikke en fornyer (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

158<br />

PROVISORIETIDEN<br />

OG DENS EFTERVIRKNINGER<br />

Omkring 1870 var <strong>de</strong> væsentligste spørgsmål omkring finanslovens udformning<br />

og behandling afklaret. Finansstyret hav<strong>de</strong> fun<strong>de</strong>t sin form – til gengæld blev<br />

finansloven i <strong>de</strong> næste 25 år centrum for <strong>de</strong>n politiske kamp mellem Venstre og<br />

Højre. Det forene<strong>de</strong> Venstre blev dannet i 1870 og hav<strong>de</strong> fra 1872 flertal i Folketinget.<br />

Partiets hovedkrav var folketingsparlamentarisme, dvs. at regeringen skulle<br />

have støtte fra et flertal i Folketinget. Midlet til at tvinge en regering væk skulle være<br />

finanslovens forkastelse – en regering u<strong>de</strong>n penge kan ikke regere. Finansudvalget<br />

blev Venstres vigtigste bastion i kampen.<br />

Det var ikke et specielt dansk fænomen, at man brugte budgettet som murbrækker<br />

for <strong>de</strong>n folkevalgte forsamlings krav om <strong>de</strong>n afgøren<strong>de</strong> indfly<strong>de</strong>lse på regeringsmagten.<br />

Der var tilsvaren<strong>de</strong> forsøg andre ste<strong>de</strong>r i Europa på <strong>de</strong>nne tid. Men ingen<br />

ste<strong>de</strong>r førte konflikten til en så langvarig lammelse af <strong>de</strong>t politiske liv som netop<br />

i Danmark.<br />

Det var nye personer, <strong>de</strong>r nu indtog hovedrollerne. I Folketinget var <strong>de</strong>t Venstres<br />

Christen Berg, <strong>de</strong>r tegne<strong>de</strong> flertallet i finanslovspørgsmål. På regeringsbænkene<br />

rykke<strong>de</strong> J.B.S. Estrup frem, og i hele perio<strong>de</strong>n fra 1875 til 1894 er han bå<strong>de</strong><br />

konseilspræsi<strong>de</strong>nt og finansminister. Også i <strong>de</strong> to <strong>de</strong>partementer, <strong>de</strong>r efter 1873<br />

udgjor<strong>de</strong> Finansernes Centralbestyrelse, kom <strong>de</strong>r nye navne. I 1873 blev C.A.<br />

Caroc chef for 1. Departement, hvor han blev sid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til 1898.<br />

Caroc er blevet anset for en af <strong>de</strong> bety<strong>de</strong>n<strong>de</strong> <strong>de</strong>partementschefer i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong> og<br />

omtales på linje med P. Ve<strong>de</strong>l i U<strong>de</strong>nrigsministeriet og C. Ricard i Justitsministeriet.<br />

Estrup brugte først og fremmest sine kræfter på <strong>de</strong>n politiske kamp, og Caroc fik<br />

<strong>de</strong>rved forøget indfly<strong>de</strong>lse som <strong>de</strong>partementschef. Det siges om ham, at hans<br />

administration udmærke<strong>de</strong> sig ved en på alle områ<strong>de</strong>r gennemført sparsommelighed,<br />

men også at han hav<strong>de</strong> ”en sjæl<strong>de</strong>n evne til at virke vækken<strong>de</strong> og opdragen<strong>de</strong><br />

på <strong>de</strong>n ham un<strong>de</strong>rlagte stab af tjenestemænd”. Han var Estrup en aldrig svigten<strong>de</strong><br />

støtte og betragte<strong>de</strong> selv samarbej<strong>de</strong>t med Estrup som <strong>de</strong>n lykkeligste perio<strong>de</strong> i sin<br />

embedsvirksomhed. 282<br />

Det er bemærkelsesværdigt, at fra 1873 og helt frem til 1909 sker <strong>de</strong>r ingen<br />

ændringer i <strong>Finansministeriet</strong>s organisation eller i finanslovenes udformning og<br />

administrative gennemførelse. Hele opmærksomhe<strong>de</strong>n er rettet mod <strong>de</strong>n politiske<br />

kamp, hvis høj<strong>de</strong>punkt er ”Provisorieti<strong>de</strong>n”.<br />

Folketingsflertallets nægtelse af finansloven førte ikke til regeringens afgang.<br />

Estrup svare<strong>de</strong> igen med at la<strong>de</strong> udste<strong>de</strong> ”provisoriske finanslove” i henhold til<br />

Grundlovens bestemmelse i § 25, <strong>de</strong>r fastsatte, at ”i sær<strong>de</strong>les påtrængen<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong><br />

kan Kongen, når Rigsdagen ikke er samlet, udste<strong>de</strong> foreløbige love, <strong>de</strong>r dog ikke<br />

må stri<strong>de</strong> mod Grundloven, og altid bør forelægges <strong>de</strong>n efterfølgen<strong>de</strong> Rigsdag”.<br />

Det første provisorium kom i april 1877. Denne gang løstes konflikten i løbet af<br />

efteråret, men i april 1885 brød konflikten på ny ud i lys lue, og i hele perio<strong>de</strong>n<br />

frem til 1894 regere<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r på grundlag af provisoriske finanslove.<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


Ved <strong>de</strong>t store forlig i 1894 blev <strong>de</strong>t slået fast, at hvis finansloven ikke kunne<br />

vedtages in<strong>de</strong>n finansårets begyn<strong>de</strong>lse, skulle regeringen forelægge Rigsdagen et<br />

forslag til midlertidig bevillingslov. Dette blev grundlovsfæstet i 1915. Sådanne<br />

midlertidige bevillingslove kendtes i forvejen – i perio<strong>de</strong>n 1850 til 1885 var en<br />

midlertidig bevillingslov blevet anvendt 18 gange, 283 men un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n politiske<br />

kamp i Provisorieti<strong>de</strong>n kunne Folketing og Landsting ikke enes om at gå <strong>de</strong>nne vej.<br />

Provisorieti<strong>de</strong>n var præget af en<strong>de</strong>løse statsretlige diskussioner om provisoriets<br />

lovlighed, og <strong>de</strong>rmed af forsøg på gennem en juridisk argumentation at fin<strong>de</strong><br />

løsningen på et grundlæggen<strong>de</strong> politisk problem, <strong>de</strong>r skyldtes at flertallet i<br />

henholdsvis Folketinget og Landstinget afspejle<strong>de</strong> helt forskellige politisk-sociale<br />

grupperinger i samfun<strong>de</strong>t. 284 Den mangeårige konflikt og <strong>de</strong>n indædte diskussion<br />

om finansloven har trukket spor helt op i <strong>de</strong>n nyeste tid. Ikke mindst partiet<br />

Venstres holdninger til spørgsmålet om finansstyrets udformning har været<br />

præget af arven fra Provisorieti<strong>de</strong>n.<br />

Un<strong>de</strong>r Provisorieti<strong>de</strong>n stod hele <strong>de</strong>n politisk-administrative udvikling i stampe,<br />

men efter 1894 begyndte tingene hurtigt at bevæge sig. I disse år oprette<strong>de</strong>s kort<br />

efter hinan<strong>de</strong>n Ministeriet for Offentlige Arbej<strong>de</strong>r og Landbrugsministeriet, og<br />

et opstemmet behov for ny lovgivning blev udløst. I <strong>Finansministeriet</strong> fortsatte<br />

tingene dog tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> uforandret. Det afspejler formo<strong>de</strong>ntlig en dyb ulyst til<br />

på ny at drøfte mere principielle forhold vedrøren<strong>de</strong> finansloven, og også efter <strong>de</strong>t<br />

politiske systemskifte i 1901, hvor <strong>de</strong>n første Venstre-regering danne<strong>de</strong>s, kørte <strong>de</strong>t<br />

finansielle system – trods begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kritik – vi<strong>de</strong>re.<br />

P.O.A. An<strong>de</strong>rsen (1862 – 1929),<br />

<strong>de</strong>partementschef og statsgældsdirektør<br />

fra 1899<br />

til sin død. Han huskes i dag<br />

især som stifteren af et legat<br />

bl.a. til studierejser for yngre<br />

medarbej<strong>de</strong>re i <strong>Finansministeriet</strong><br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

159


160<br />

Ganske vist skete <strong>de</strong>r personmæssige udskiftninger på topposterne blandt embedsmæn<strong>de</strong>ne<br />

i ministeriet. I Hugo Hørrings tid som konseilspræsi<strong>de</strong>nt fra 1897 – 1900<br />

– <strong>de</strong>n næstsidste Højre-regering – gik Caroc af som <strong>de</strong>partementschef 75 år<br />

gammel. Det siges forsigtigt om ham, at hans samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n langt yngre<br />

Hørring ikke altid var let. 285 Hans afløser blev A.C. Schlichtkrull, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

arbej<strong>de</strong>t i sekretariatet og i mange år været Estrups ministersekretær. Han<br />

repræsentere<strong>de</strong> næppe nogen fornyelse. 286<br />

I <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t <strong>de</strong>partement udnævntes i 1899 <strong>de</strong>n kun 37-årige P.O.A. An<strong>de</strong>rsen.<br />

Han kom fra en stilling som fuldmægtig i In<strong>de</strong>nrigsministeriet, og hans udnævnelse<br />

må ses i sammenhæng med, at Hørring selv hav<strong>de</strong> været <strong>de</strong>partementschef i<br />

In<strong>de</strong>nrigsministeriet og senere minister samme sted, in<strong>de</strong>n han blev regeringschef.<br />

Det var en helt usædvanlig udnævnelse, og <strong>de</strong>n vakte furore. En kontorchef i<br />

<strong>Finansministeriet</strong> blev i en avis citeret for, at ”udnævnelsen var ensbety<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med<br />

en erklæring fra finansministeren om, at alle hans egne embedsmænd var idioter”. 287<br />

Men Hørring fortrød ikke udnævnelsen. I et brev på årsdagen for udnævnelsen<br />

fem år senere skriver Hørring til P.O.A. An<strong>de</strong>rsen: ”Ja, <strong>de</strong>n embedsbesørgelse,<br />

som jeg <strong>de</strong>n dag fik sanktioneret, betragter jeg stadig som en af mine ‘store og go<strong>de</strong><br />

gerninger’, en af <strong>de</strong> <strong>de</strong>sværre ikke så mange, som jeg kom til at være rigtig glad<br />

for”. 288<br />

P.O.A. An<strong>de</strong>rsen sad som <strong>de</strong>partementschef og statsgældsdirektør frem til sin død<br />

i 1929, 67 år gammel. I sin embedstid nåe<strong>de</strong> han på nært hold at opleve – og få<br />

ridser i lakken af – bå<strong>de</strong> Alberti-sagen i 1908 og Landmandsbankens krak i 1922.<br />

Begge sager involvere<strong>de</strong> <strong>Finansministeriet</strong> og specielt statsgældsforvaltningen.<br />

En medarbej<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r blev ansat i 1921, beskriver ham som en myndig og original<br />

chef. Han var en mid<strong>de</strong>lhøj, lidt svær herre. Han hav<strong>de</strong> en skarp hjerne, og var klar<br />

i sine afgørelser, altid oplagt til med vekslen<strong>de</strong> held at rage sig ind i alle nyopdukke<strong>de</strong><br />

problemer. Hans originalitet gav sig <strong>de</strong> pudsigste udslag. Såle<strong>de</strong>s forlangte<br />

han, at al <strong>de</strong>partementets post skulle afleveres til ham uåbnet, for at han personligt<br />

kunne klippe frimærkerne af konvolutterne og forære <strong>de</strong>m til en eller an<strong>de</strong>n<br />

velgøren<strong>de</strong> institution. Da han sjæl<strong>de</strong>nt viste sig i ministeriet før kl. 1 om eftermiddagen,<br />

voldte <strong>de</strong>t ofte en <strong>de</strong>l besvær at få arbej<strong>de</strong>t i gang om morgenen, når dagens<br />

post først blev om<strong>de</strong>lt ved 2-ti<strong>de</strong>n. 289<br />

Heller ikke P.O.A. An<strong>de</strong>rsen står som en fornyer i ministeriet. Senere finansminister<br />

Bramsnæs omtaler ham som ”Tusindbenet”, fordi han hav<strong>de</strong> usædvanlig mange<br />

bierhverv, <strong>de</strong> såkaldte ”ben”. 290 Mange embedsmænd i <strong>Finansministeriet</strong> har dog<br />

senere nydt godt heraf, fordi <strong>de</strong>n barnløse P.O.A. An<strong>de</strong>rsen testamentere<strong>de</strong> en stor<br />

<strong>de</strong>l af sin formue til et uddannelses- og rejselegat for yngre medarbej<strong>de</strong>re i <strong>Finansministeriet</strong>,<br />

opkaldt efter ham selv og hustruen Sigrid, født Johnsen.<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


ET SYSTEM I KRISE<br />

Finanslovkommissionen 1909<br />

I løbet af <strong>de</strong> første ti år efter systemskiftet blev <strong>de</strong>t mere og mere klart, at <strong>Finansministeriet</strong><br />

ikke var fulgt med udviklingen. Nye statslige initiativer stille<strong>de</strong> nye krav<br />

til finansstyret. Det gjaldt administrationen af et stigen<strong>de</strong> antal statsansatte, især<br />

in<strong>de</strong>n for Statsbanerne og Post- og Telegrafvæsenet. Og <strong>de</strong>t gjaldt styringen af nye<br />

statslige økonomiske støtteordninger, som begyndte at vokse frem i disse år, f.eks.<br />

låneordninger til landarbej<strong>de</strong>rboliger, fiskeri, byggeforeninger, til håndværkere til<br />

anskaffelse af værktøjsmaskiner og udstykning af større lan<strong>de</strong>jendomme.<br />

I 1909 blev <strong>de</strong>r repareret lidt på systemet for første gang si<strong>de</strong>n 1873. Det hidtidige<br />

statsaktivkontor <strong>de</strong>ltes i to, og <strong>de</strong>r oprette<strong>de</strong>s et nyt tredje <strong>de</strong>partement, <strong>de</strong>r skulle<br />

tage sig af alle pensionssager for statsansatte, herun<strong>de</strong>r enkepension og invali<strong>de</strong>pension,<br />

i takt med at stadig flere tjenestemandsgrupper fik adgang til pension.<br />

Endvi<strong>de</strong>re nedlag<strong>de</strong>s ”Bestyrelsen for <strong>de</strong> militære Un<strong>de</strong>rklassers Pensionering og<br />

Invali<strong>de</strong>forsørgelsen”, <strong>de</strong>r var oprettet i 1851 som en selvstændig styrelse og som<br />

selv finansiere<strong>de</strong> til<strong>de</strong>lte pensioner gennem en række fondsmidler, herun<strong>de</strong>r<br />

indtægter fra Søkvæsthuset og Assistenshuset. 291<br />

Samtidig blev <strong>de</strong>r taget et første skridt til en mere omfatten<strong>de</strong> reform. I 1909<br />

nedsattes en finanslovkommission, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls skulle un<strong>de</strong>rsøge mulighe<strong>de</strong>rne for<br />

besparelser på statens udgifter, <strong>de</strong>ls skulle fremkomme med forslag til en ændret<br />

form for finanslov og statsregnskab, ”hvorved disse blive mere overskuelige”.<br />

Rentekammersalen omkring<br />

1900. Personen i baggrun<strong>de</strong>n<br />

sid<strong>de</strong>r tæt på kakkelovnen, <strong>de</strong>r<br />

er skjult bag <strong>de</strong>n store skærm<br />

i empirestil fra omkring 1800<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

161


Rentekammersalen i dag efter<br />

istandsættelse og nymøblering<br />

i 2002.<br />

162<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


163


Kakkelovnsskjuler i empirestil i et hjørne<br />

af Rentekammersalen. I dag skjuler <strong>de</strong>n<br />

en af <strong>de</strong> radiatorer <strong>de</strong>r blev opsat i årene<br />

efter 1910.<br />

164<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


165


166<br />

Det er første gang, <strong>de</strong>r gennemføres et sådant udredningsarbej<strong>de</strong>. Kommissionen<br />

blev le<strong>de</strong>t af professor J.H. Deuntzer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> været konseilspræsi<strong>de</strong>nt i <strong>de</strong>n<br />

første Venstre-regering efter systemskiftet, og <strong>de</strong>n bestod <strong>de</strong>rudover af politikere<br />

og embedsmænd. 292<br />

Kommissionens arbej<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> finanslovens opstilling resultere<strong>de</strong> i en mere<br />

systematisk opbygning af finansloven og opstilling af et særskilt kapitalbudget for<br />

statsvirksomhe<strong>de</strong>rnes investeringer og for statens udlånsvirksomhed. Det gennemførtes<br />

med virkning for finansloven for 1913/14, og grundstrukturen i <strong>de</strong>nne<br />

opstilling bevare<strong>de</strong>s indtil 1970’erne. 293<br />

I kommissionens betænkning fra 1911 hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t imidlertid også, at ”Kommissionen<br />

fin<strong>de</strong>r Anledning til at udtale, at <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r sit Arbej<strong>de</strong> har haft Lejlighed<br />

til at erken<strong>de</strong>, at Tilsynet med Budgetforvaltningen un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> Organisation<br />

er i høj Grad utilstrækkeligt. Kommissionen vil<strong>de</strong> anse <strong>de</strong>t for betydningsfuldt<br />

for fremtidig at gennemføre en sparsommelig og økonomisk Statshusholdning,<br />

at <strong>de</strong>r tilstræbes en virksom Reform paa <strong>de</strong>tte Omraa<strong>de</strong>”. 294 Det blev i samti<strong>de</strong>n<br />

opfattet som en meget skarp kritik af <strong>Finansministeriet</strong>, men kommissionen stille<strong>de</strong><br />

ikke forslag på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong>, og kritikken fik ikke i første omgang konsekvenser. 295<br />

Bran<strong>de</strong>s og <strong>de</strong> barmhjertige samaritanere<br />

Det viste sig også snart, at problemerne omkring finansstyret ikke blev løst med<br />

Finanslovkommissionens arbej<strong>de</strong>, men tværtimod vokse<strong>de</strong> eksplosivt, især un<strong>de</strong>r<br />

1. Ver<strong>de</strong>nskrigs voldsomme ændringer i samfundsudviklingen og statens rolle.<br />

Kontrollen med statsudgifterne svigte<strong>de</strong> i stigen<strong>de</strong> grad.<br />

I disse år udvikles systemet med, at <strong>de</strong> enkelte ministerier henven<strong>de</strong>r sig til<br />

finanslovudvalgene i Rigsdagen, primært Folketingets Finansudvalg, og får <strong>de</strong>res<br />

tilslutning til at afhol<strong>de</strong> udgifter, <strong>de</strong>r ikke er medtaget på finansloven. Begyn<strong>de</strong>lsen<br />

til <strong>de</strong>nne fremgangsmå<strong>de</strong> går tilbage til årene umid<strong>de</strong>lbart efter 1894. Her var<br />

I.C. Christensen som formand for Folketingets Finansudvalg og samtidig le<strong>de</strong>r af<br />

Folketingets flertal <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> politiske kraft, og ministrene søgte i stigen<strong>de</strong><br />

grad I.C. Christensens tilslutning til påtænkte udgiftsdispositioner, oprin<strong>de</strong>lig blot<br />

i en mundtlig drøftelse, og ofte med et nej som svar. 296<br />

Efterhån<strong>de</strong>n blev normen dog, at ministrene fremsendte <strong>de</strong>res udgiftsønsker i form<br />

af et ”aktstykke” til finansudvalget. Især synes <strong>de</strong>t at være blevet fast praksis, at efter<br />

fremsættelsen af forslaget til tillægsbevillingslov i januar måned kom ministerierne<br />

i løbet af <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> måne<strong>de</strong>r med et meget stort antal nye udgiftsposter, som<br />

Finansudvalget tiltrådte og stille<strong>de</strong> som ændringsforslag ved lovens tredjebehandling.<br />

297 I 1914 blev Folketingets Finansudvalg gjort til et ståen<strong>de</strong> udvalg, som altså<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


lev nedsat straks ved <strong>de</strong>n årlige samlings begyn<strong>de</strong>lse og så kunne fungere indtil<br />

næste samling, og herved øge<strong>de</strong>s mulighe<strong>de</strong>n for løben<strong>de</strong> at forelægge udvalget<br />

nye sager. 298<br />

Hele <strong>de</strong>nne proces foregik u<strong>de</strong>n om <strong>Finansministeriet</strong>. Her fastholdt man tanken<br />

om et ”normalbudget”, dvs. at <strong>de</strong>r er et udgiftsniveau som kan fasthol<strong>de</strong>s uændret<br />

fra år til år, og man skal undgå at slå en ny ”normalbevilling” fast på grundlag af<br />

tidligere overskri<strong>de</strong>lser på et bestemt områ<strong>de</strong>. Derfor gjor<strong>de</strong> man ikke noget forsøg<br />

på at la<strong>de</strong> finansloven omfatte <strong>de</strong> mange nye og ekstraordinære udgifter un<strong>de</strong>r<br />

krigen.<br />

I finansåret 1917/1918 udgjor<strong>de</strong> udgifterne på tillægsbevillingsloven <strong>de</strong>t dobbelte<br />

af udgifterne på finansloven for samme år. Finansudvalget bliver i disse år en virkelig<br />

overrigsdag, mens finansministeren i stigen<strong>de</strong> grad fremstår magtesløs. Finansminister<br />

Edvard Bran<strong>de</strong>s lag<strong>de</strong> ikke skjul på <strong>de</strong>t. Han sag<strong>de</strong> i Landstinget i<br />

september 1919: ”…Finansministerens Stilling er ikke nær så mægtig, som man ved<br />

visse Lejlighe<strong>de</strong>r kunne ønske, at <strong>de</strong>n var, eller i hvert Fald gaar ud fra, at <strong>de</strong>n<br />

er…<strong>de</strong>t er <strong>de</strong>t, som en stor Del af vore finansielle Forhold har beroet paa, at <strong>de</strong>n<br />

høje Rigsdag ved Forhandling med Fagministrene aldrig nogen sin<strong>de</strong> tænker paa <strong>de</strong>t<br />

finansielle: <strong>de</strong>t er noget, man venter med at tænke paa, til <strong>de</strong>t hele er forbi…”. 299<br />

Og han tog temaet op igen i Folketinget i marts 1920: ”Jeg har ikke <strong>de</strong>t Indtryk,<br />

at Finansudvalget virker sparen<strong>de</strong>. Man fal<strong>de</strong>r ikke mellem Røvere, naar man<br />

kommer i Finansudvalget, <strong>de</strong>t er snarere femten barmhjertige Samaritaner, <strong>de</strong>r<br />

sid<strong>de</strong>r dér og ud<strong>de</strong>ler <strong>de</strong> Gaver, som <strong>de</strong> trængen<strong>de</strong> kan behøve… Alle trængen<strong>de</strong><br />

anraaber <strong>de</strong>rfor <strong>de</strong>tte udvalg… Den Fornemmelse, som en Minister let har, at hvis<br />

han kommer med en Bevilling, siges <strong>de</strong>r: Herren maa gerne lægge et Nul til, gør at<br />

ministrene heller ikke bliver så sparsommelige, som <strong>de</strong> bur<strong>de</strong> være, og som ganske<br />

sikkert Tilstan<strong>de</strong>n opfordrer til”. 300<br />

For <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år stod med ansvaret for finansstyrets fremtidige<br />

udformning var situationen un<strong>de</strong>r 1. Ver<strong>de</strong>nskrig et skræmmebille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kom<br />

til at bekræfte påstan<strong>de</strong>ne fra Højrefolkene i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> århundre<strong>de</strong> om<br />

”Parlamentarismens Naa<strong>de</strong>ssekretariat-tilbøjelighe<strong>de</strong>r”, 301 altså <strong>de</strong>n manglen<strong>de</strong><br />

disciplin i et finansstyre, <strong>de</strong>r alene var un<strong>de</strong>rgivet folkerepræsentationens<br />

beslutninger.<br />

I.C. Christensen (1856 – 1930),<br />

Venstrereformpartiets le<strong>de</strong>r fra<br />

1891, blev i 1895 en magtfuld<br />

formand for Folketingets<br />

Finansudvalg frem til 1901,<br />

hvor han blev kultusminister<br />

i <strong>de</strong>n første Venstreregering<br />

og senere konseilspræsi<strong>de</strong>nt<br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

167


Murværk i Den rø<strong>de</strong> Bygning.<br />

168<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


Statue af Rigskansler<br />

Pe<strong>de</strong>r Griffenfeld, <strong>de</strong>n tidlige<br />

enevæl<strong>de</strong>s domineren<strong>de</strong><br />

skikkelse. Statuen, <strong>de</strong>r er anbragt<br />

lidt hengemt i går<strong>de</strong>n mellem<br />

Rigsarkivet og Bibliotekshaven,<br />

blev opstillet i 1921 og bærer<br />

på soklen <strong>de</strong>n noget pompøse<br />

indskrift: Borgerskabets søn<br />

– statsstyrets grundlægger.<br />

169


170<br />

DE STORE REFORMER 1918 – 1927<br />

Hverken Edvard Bran<strong>de</strong>s eller hans forgænger og efterfølger som finansminister,<br />

Niels Neergaard, var i stand til at løse problemet, men <strong>de</strong> var næppe heller særlig<br />

godt hjulpet af apparatet i <strong>Finansministeriet</strong> i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong>.<br />

Efter 1. Ver<strong>de</strong>nskrig var behovet for reformer på alle områ<strong>de</strong>r dog påtrængen<strong>de</strong>,<br />

og <strong>de</strong>r var en helt ny ændringsparathed, også i statsadministrationen.<br />

Un<strong>de</strong>r krigen hav<strong>de</strong> embedsværket været arbejdsmæssigt belastet i højere grad end<br />

nogensin<strong>de</strong> tidligere. Embedsmæn<strong>de</strong>ne hav<strong>de</strong> stået for opgaven med <strong>de</strong> omfatten<strong>de</strong><br />

reguleren<strong>de</strong> indgreb i samfundslivet, og forsøget på at styre økonomien gennem <strong>de</strong><br />

turbulente krigsår var lykke<strong>de</strong>s i højere grad, end nogen hav<strong>de</strong> troet på. Det virker<br />

som om disse erfaringer gav nyt liv til embedsmandsstan<strong>de</strong>n. Den hav<strong>de</strong> været på<br />

vej mod en <strong>de</strong>moralisering i årene efter systemskiftet, men <strong>de</strong> mange nye opgaver<br />

gav <strong>de</strong>ls en nytilgang af ansatte, <strong>de</strong>ls også en ny selvforståelse eller standsbevidsthed.<br />

Til <strong>de</strong>n hører, at <strong>de</strong> mange nye tiltag hav<strong>de</strong> bragt embedsmæn<strong>de</strong>ne i ministerierne<br />

i kontakt med <strong>de</strong>t omgiven<strong>de</strong> samfund på en helt ny må<strong>de</strong> – <strong>de</strong> var ikke længere<br />

hverken uddannelsesmæssigt eller arbejdsmæssigt en isoleret gruppe. 302<br />

Det er symbolsk, at <strong>de</strong>r i anledning af 200-året for Kancellibygningens ibrugtagning<br />

rejstes en statue af Griffenfeld, ”statsstyrets grundlægger”, som <strong>de</strong>r står på soklen.<br />

Statuen blev opstillet i Bibliotekshaven bag Rigsarkivet og afsløre<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n 21.<br />

oktober 1921. 303 I Ministerialforeningens blad skrev Aage Sachs: ”Danmark har<br />

ikke just været rig på organisatoriske Talenter. Forstaaelsen af, hvad Forvaltningens<br />

rette Opbygning bety<strong>de</strong>r for hele Statssystemets Liv, har stedse i Danmark været<br />

ringe. Det hænger vel noget sammen med, at Nationen i <strong>de</strong>t hele synes at reagere<br />

mod alt, hvad <strong>de</strong>r har med Systemer at gøre som noget frihedsfjendsk. Karakteristisk<br />

er <strong>de</strong>n Skæbne, som ramte <strong>de</strong> to eneste bety<strong>de</strong>lige Navne på <strong>de</strong>t forvaltningsorganisatoriske<br />

Omraa<strong>de</strong>, Danmark har besid<strong>de</strong>t. Den ene, Griffenfeld, endte på<br />

Munkholm, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n, Struensee, maatte la<strong>de</strong> sit Liv på Østerfælled. Si<strong>de</strong>n disse<br />

to Statsmænds tid har næppe nogen bety<strong>de</strong>lig Personlighed søgt at reformere <strong>de</strong>n<br />

danske Statsforvaltning”. 304<br />

Ti år før kunne en embedsmand i ministerierne næppe have skrevet tilsvaren<strong>de</strong>.<br />

Det er en ny tid, <strong>de</strong>r er begyndt.<br />

Det er ikke tilfældigt, at <strong>de</strong>t også er på <strong>de</strong>tte tidspunkt, at <strong>de</strong>r for første gang<br />

udnævnes en kvin<strong>de</strong> som embedsmand i centraladministrationen, dvs. som<br />

fuldmægtig med kongelige udnævnelse. Den 1. april 1920 udnævntes cand.polit.<br />

Anna Svejstrup som fuldmægtig i <strong>Finansministeriet</strong>s statsgældskontor efter 19 års<br />

ansættelse som assistent. 305 Først et halvt års tid efter fulgte Justitsministeriet trop<br />

og udnævnte <strong>de</strong>n første kvin<strong>de</strong>lige jurist til fuldmægtig <strong>de</strong>n 5. november 1920. 306<br />

Den lige adgang for mænd og kvin<strong>de</strong>r til offentlige stillinger blev formelt lovfæstet<br />

i 1921. 307<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


Tjenstemandsloven af 1919<br />

Det første store reformarbej<strong>de</strong> blev sat i gang allere<strong>de</strong> i 1917 med sigte på en<br />

mo<strong>de</strong>rnisering og forenkling af løn- og ansættelsesvilkårene for statsansatte.<br />

På daværen<strong>de</strong> tidspunkt fandtes <strong>de</strong>r over 70 forskellige lønningslove og et stort<br />

antal forskellige pensionslove samt masser af lønningsbestemmelser spredt rundt<br />

i andre love, herun<strong>de</strong>r finanslove og tillægsbevillingslove. 308 Hertil kom et antal<br />

før-konstitutionelle bestemmelser, som fortsat var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, f.eks. en forordning fra<br />

1845 om særlig straf til tjenestemænd, <strong>de</strong>r giver sig af med bræn<strong>de</strong>vinsbrænding. 309<br />

Samtidig hav<strong>de</strong> prisudviklingen un<strong>de</strong>r krigen skabt øget lønmæssig ubalance, bå<strong>de</strong><br />

mellem <strong>de</strong> enkelte grupper af statsansatte indbyr<strong>de</strong>s og mellem <strong>de</strong>m og ansatte<br />

med tilsvaren<strong>de</strong> kvalifikationer og funktioner i <strong>de</strong>n private sektor.<br />

Der nedsattes i september 1917 en lønningskommission un<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>lse af ministeren<br />

for offentlige arbej<strong>de</strong>r, J. Hassing-Jørgensen, og med <strong>de</strong>ltagelse fra Rigsdagen,<br />

administrationen og tjenestemæn<strong>de</strong>nes organisationer. I løbet af to år udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

kommissionen en betænkning på fire tykke bind og et forslag til tjenestemandslov<br />

på over 1.300 paragraffer. 310<br />

Den driven<strong>de</strong> kraft i arbej<strong>de</strong>t blev K.H. Kofoed, en af <strong>de</strong> mest bemærkelsesværdige<br />

og særpræge<strong>de</strong> skikkelser i dansk forvaltningshistorie. Kofoed kom fra et bornholmsk<br />

husmandshjem, men kæmpe<strong>de</strong> sig frem til først en lærereksamen, og<br />

si<strong>de</strong>n en uddannelse som cand.mag. i naturfag (geologi og botanik). I studieti<strong>de</strong>n<br />

i København var han ivrig <strong>de</strong>ltager i Stu<strong>de</strong>ntersamfun<strong>de</strong>ts aktiviteter, og <strong>de</strong>t førte til<br />

at han blev politisk aktiv. Efter at han som kandidat var blevet adjunkt på gymnasiet<br />

i Rønne, blev han i 1913 indvalgt i Folketinget som repræsentant for Det Radikale<br />

Venstre. I Folketinget kom han til at beskæftige sig med lønningssager, og han så<br />

Lønningskommissionen som <strong>de</strong>n store mulighed for sin vi<strong>de</strong>re politiske karriere. 311<br />

Kommissionen brød med alt <strong>de</strong>t gamle på lønnings- og pensionsvæsenets områ<strong>de</strong>.<br />

Den indførte fællesbetegnelsen tjenestemænd og ophæve<strong>de</strong> herved <strong>de</strong>n gamle<br />

sondring i ministerierne mellem embedsmænd, <strong>de</strong>r var kongeligt udnævnte, og<br />

bestillingsmænd, <strong>de</strong>r ikke hav<strong>de</strong> en sådan udnævnelse. Den samle<strong>de</strong> alle bestemmelser,<br />

<strong>de</strong>r vedrørte tjenestemænd i almin<strong>de</strong>lighed, og herudover opstille<strong>de</strong> <strong>de</strong>n en<br />

systematisk normering og klassificering af alle statstjenestemandsstillinger. Kofoed<br />

var ikke for ingenting botaniker af uddannelse. Han angreb opgaven efter samme<br />

mo<strong>de</strong>l, som botanikeren Linné hav<strong>de</strong> brugt i sin store systematisering af floraen, og<br />

<strong>de</strong>t var ikke u<strong>de</strong>n grund at <strong>de</strong>t nye klassificeringssystem blev omtalt som ”Kofoeds<br />

linnéske system”. Tjenestemandsloven af 1919 viste sig så robust, at <strong>de</strong>n i <strong>de</strong>t<br />

væsentligste blev opretholdt indtil reformen i 1969.<br />

Specielt for tjenestemænd i ministerierne afskaffe<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t formelle juristmonopol<br />

fra 1821 på <strong>de</strong> fleste embedsmandsstillinger i ministerierne. 312<br />

171


Et un<strong>de</strong>rudvalg un<strong>de</strong>r<br />

Administrationskommissionen<br />

af 1923 fik til opgave at aflægge<br />

besøg i alle kontorerne i <strong>de</strong><br />

enkelte <strong>de</strong>partementer og<br />

direktorater m.v. med henblik<br />

på at stu<strong>de</strong>re arbejdsmå<strong>de</strong>rne<br />

i <strong>de</strong> enkelte enhe<strong>de</strong>r. Da <strong>de</strong>res<br />

opgave var af ”omvandren<strong>de</strong>”<br />

karakter blev <strong>de</strong> omtalt som<br />

”peripatetikerne” efter <strong>de</strong>n<br />

filosofiske skole i Athen af<br />

samme navn, hvor Aristoteles<br />

netop vandre<strong>de</strong> rundt i<br />

buegangene (peripatoi).<br />

De er her fotograferet i<br />

Statsministeriet i 1926.<br />

Fra venstre mod højre ses<br />

<strong>de</strong>partementschef K.H. Kofoed,<br />

direktør i Statsbanerne N.J.U.<br />

An<strong>de</strong>rsen, fuldmægtig Aage<br />

Sachs i <strong>Finansministeriet</strong>,<br />

folketingsmand og forsikringsdirektør<br />

V.E. Gamborg,<br />

kommissionens sekretær,<br />

fuldmægtig i Justitsministeriet<br />

Robert Hove og Statsministeriets<br />

<strong>de</strong>partementschef Fre<strong>de</strong>rik<br />

V. Petersen (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

172<br />

Kofoed betegner tjenestemandsloven som sit livs største arbej<strong>de</strong>. 313 Efter vedtagelsen<br />

af loven blev han naturligt formand for Folketingets Lønningsudvalg, og han kunne<br />

her styre, hvorle<strong>de</strong>s lovens rammer blev udfyldt og efterlevet. Men han var klar over,<br />

at som radikal politiker leve<strong>de</strong> han et højst usikkert liv, i<strong>de</strong>t han højst sandsynligt<br />

ville tabe sit mandat ved <strong>de</strong>t kommen<strong>de</strong> valg. Han sørge<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor for, at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r<br />

behandlingen af tjenestemandsloven ved ændringsforslag blev fastsat bestemmelser<br />

om oprettelse af et Lønningsråd, sammensat af politikere og repræsentanter for<br />

administrationen og organisationerne, 314 og reelt kom Lønningsrå<strong>de</strong>t, som Kofoed<br />

blev formand for, til at træffe beslutning i alle normerings- og klassificeringsspørgsmål<br />

og andre lønningssager, i<strong>de</strong>t Finansudvalg og Lønningsudvalg fremover u<strong>de</strong>n<br />

undtagelse fulgte Lønningsrå<strong>de</strong>ts indstillinger.<br />

Sparekommissionen af 1921<br />

og Administrationskommissionen af 1923<br />

Regeringen Neergaard (1920 – 1924) så <strong>de</strong>t som sin opgave at genskabe balance på<br />

statsbudgettet gennem besparelser over en bred front. Det vigtigste instrument blev<br />

her <strong>de</strong>n store sparekommission, <strong>de</strong>r blev nedsat i februar 1921. 315 Her blev Kofoed<br />

gjort til formand. Sparekommissionen aflevere<strong>de</strong> i løbet af godt et år fire store<br />

betænkninger. 316<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


Der var bred politisk tilslutning til forslagene, og ved afslutningen af arbej<strong>de</strong>t siger<br />

Kofoed om sig selv: ”Jeg blev fra alle politiske si<strong>de</strong>r betragtet som <strong>de</strong>n fødte le<strong>de</strong>r<br />

af større administrative arbej<strong>de</strong>r, og in<strong>de</strong>n for selve administrationen følte jeg min<br />

stilling mere og mere grund<strong>mure</strong>t. Man hav<strong>de</strong> vel i adskillige kredse, navnlig i<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning, trukket lidt på smilebån<strong>de</strong>t ad <strong>de</strong>n bornholmske adjunkt, som<br />

gav rollen som reformator og kritiker, men antallet af smilen<strong>de</strong> og overlegne herrer<br />

var blevet færre og færre…”. 317<br />

Sparekommissionen hav<strong>de</strong> slet ikke beskæftiget sig med organisatoriske spørgsmål,<br />

og i fortsættelse af <strong>de</strong>nne kommissions arbej<strong>de</strong> nedsatte regeringen <strong>de</strong>rfor i juni<br />

1923 Administrationskommissionen, <strong>de</strong>r skulle un<strong>de</strong>rsøge mulighe<strong>de</strong>rne for en<br />

forenkling af statsadministrationen, og som <strong>de</strong>rfor i samti<strong>de</strong>n blev omtalt som<br />

Forenklingskommissionen. Kommissionens formand var først justitsminister Rytter.<br />

Efter regeringsskiftet i 1924 blev han afløst af ministeren for offentlige arbej<strong>de</strong>r,<br />

Friis Skotte. Kofoed var næstformand og blev på ny en driven<strong>de</strong> kraft i et kommissionsarbej<strong>de</strong>.<br />

Kommissionen gennemgik alle hjørner af administrationen, bl.a. ved at la<strong>de</strong> fire<br />

af medlemmerne – ”<strong>de</strong> fire peripatetikere” – drage rundt i ministerier og styrelser<br />

og gennemgå organisation og arbejdsgange. 318 Det var i sig selv en ny og fremmed<br />

arbejdsmå<strong>de</strong>. Kommissionen hente<strong>de</strong> også inspiration fra udlan<strong>de</strong>t. Betænkningerne<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s en gennemgang og vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> amerikanske Bureau<br />

of the Budget og Bureau of Efficiency, <strong>de</strong>r begge var oprettet i 1921, i<strong>de</strong>t kommissionen<br />

”overveje<strong>de</strong> betimelighe<strong>de</strong>n af at søge noget tilsvaren<strong>de</strong> indført for dansk<br />

administrations vedkommen<strong>de</strong>”. 319<br />

Administrationskommissionen afgav i alt fire betænkninger i årene 1924 til 1926. 320<br />

Der kom dog ikke umid<strong>de</strong>lbart radikale ændringer ud af kommissionens arbej<strong>de</strong>.<br />

En<strong>de</strong>lig fik kommissionens arbej<strong>de</strong> betydning for <strong>Finansministeriet</strong>s organisation,<br />

<strong>de</strong>r behandle<strong>de</strong>s i et fælles un<strong>de</strong>rudvalg med <strong>de</strong>n fjer<strong>de</strong> af <strong>de</strong> store kommissioner<br />

fra disse år, Statsregnskabskommissionen.<br />

Statsregnskabskommissionen af 1921<br />

Statsrevisorerne hav<strong>de</strong> i flere år presset på for at få gennemført en reorganisation<br />

af statens boghol<strong>de</strong>ri- og regnskabsvæsen og en nyordning af revisionsvæsenet.<br />

Neergaard-regeringen følte sig presset til at tage et initiativ i sagen og nedsatte<br />

herefter Statsregnskabskommissionen i oktober 1921. Den næsten 60-årige<br />

<strong>de</strong>partementschef og statsgældsdirektør P.O.A. An<strong>de</strong>rsen blev formand. Herudover<br />

<strong>de</strong>ltog <strong>de</strong> fire statsrevisorer og fire medlemmer af Rigsdagen. Det blev af særlig<br />

betydning for <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re udvikling, at social<strong>de</strong>mokraten C.V. Bramsnæs blev<br />

udpeget som <strong>de</strong>n ene af Landstingets repræsentanter. Blandt <strong>de</strong> øvrige medlemmer<br />

var direktør J. Schaarup fra Sta<strong>de</strong>n Københavns Hovedboghol<strong>de</strong>ri og Revision.<br />

Hans Bjarne (1875 – 1946),<br />

finanshovedboghol<strong>de</strong>r<br />

1925 – 1942. Han skrev<br />

i 1934 <strong>de</strong>n første større<br />

fremstilling af finansstyret,<br />

Om Finansforvaltningen<br />

i Staten (Det kongelige Bibliotek).<br />

173


174<br />

Københavns Kommunes regnskabsvæsen blev på <strong>de</strong>tte tidspunkt anset for et<br />

forbille<strong>de</strong> for andre offentlige myndighe<strong>de</strong>r, og Schaarup skulle bistå kommissionen<br />

som ekspert. 321<br />

Kommissionen organisere<strong>de</strong> sig i en række un<strong>de</strong>rudvalg, og en gennemgang af<br />

<strong>de</strong>res sammensætning viser, at <strong>de</strong> gennemgåen<strong>de</strong> personer har været Bramsnæs<br />

og Schaarup, samt to yngre embedsmænd fra <strong>Finansministeriet</strong>, kontorchef<br />

Hertel Wulff, som var med i Finanslovskommissionen af 1909, og kontorchef<br />

Hans Bjarne.<br />

Hans Bjarne er en af <strong>de</strong> få, <strong>de</strong>r har gjort karriere i <strong>Finansministeriet</strong> u<strong>de</strong>n en<br />

aka<strong>de</strong>misk uddannelse. Med en præliminæreksamen og erfaring i boghol<strong>de</strong>ri og<br />

regnskab fra sjællandske godskontorer samt fra et københavnsk advokatkontor<br />

blev han i 1903 ansat som assistent i <strong>Finansministeriet</strong>. Han var blevet hjulpet<br />

frem i <strong>de</strong>t stive ansættelsessystem af P.O.A. An<strong>de</strong>rsen, som han anså for sin ”ven<br />

og velgører”. 322<br />

Kommissionen afgav først sin betænkning i marts 1926 – men da var mange af <strong>de</strong>ns<br />

forslag allere<strong>de</strong> gennemført.<br />

For så vidt angår finansloven og statsregnskabet kan kommissionens hovedresultater<br />

sammenfattes såle<strong>de</strong>s: For <strong>de</strong>t første skulle <strong>de</strong>r etableres <strong>de</strong>centralt boghol<strong>de</strong>ri i <strong>de</strong><br />

enkelte ministerier og styrelser, såle<strong>de</strong>s at <strong>Finansministeriet</strong> alene skulle samle<br />

bidragene til <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> statsregnskab. Dette blev indført allere<strong>de</strong> pr. 1. april 1924.<br />

For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t skulle <strong>de</strong>r ske en reformering af anvisningsvæsenet, så hvert ministerium<br />

selv anviste udgifter ved træk på Nationalbanken – dog med undtagelse af<br />

lønninger og pensioner, <strong>de</strong>r fortsat blev varetaget centralt. Dette gennemførtes<br />

pr. 1. oktober 1925. En<strong>de</strong>lig blev <strong>de</strong>r foreslået en ændret opstilling af finansloven<br />

med konsekvent forrentning og afskrivning, pensionsindbetalinger og arveafgift<br />

som kapitalindtægt – <strong>de</strong>tte gennemførtes med finansloven for 1925/1926. 323<br />

Kommissionens forslag blev anset for ganske kontroversielle og mødte modstand,<br />

også internt i kommissionen. Ikke mindst afskaffelsen af <strong>de</strong>t hidtidige anvisningsvæsen<br />

mødte indsigelser fra kommissionens formand, <strong>de</strong>r jo hav<strong>de</strong> områ<strong>de</strong>t som<br />

sit ressort.<br />

Det hed<strong>de</strong>r herom: ”Kommissionen kom ved sine Forhandlinger til <strong>de</strong>t Resultat,<br />

at naar <strong>de</strong> enkelte Ministerier nu fik et fuldstændigt i teknisk Henseen<strong>de</strong> gennemført<br />

Boghol<strong>de</strong>ri, maatte man også kunne overla<strong>de</strong> til disse selv un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res eget<br />

Ansvar at udfærdige Anvisninger, og herom forhandle<strong>de</strong> man så med Ministerierne.<br />

Herimod blev <strong>de</strong>r vel fremført en Del Betænkelighe<strong>de</strong>r saavel fra Ministeriernes<br />

Si<strong>de</strong> som fra <strong>Finansministeriet</strong>s Si<strong>de</strong>. Fra <strong>de</strong> enkelte Ministerier hidrørte Betænkelighe<strong>de</strong>rne<br />

væsentligt fra, at man var bange for <strong>de</strong>t med Udste<strong>de</strong>lse og Udsen<strong>de</strong>lse<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


af Anvisninger forbundne økonomiske Ansvar, og fra <strong>Finansministeriet</strong>s Si<strong>de</strong> var<br />

<strong>de</strong>t nærmest <strong>de</strong>n foran berørte Frygt for, at naar <strong>de</strong>n hidtil paa eet Sted samle<strong>de</strong><br />

ansvarlige Disposition over Statens Kassemidler ophæve<strong>de</strong>s, og <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

øverste Myndighed paa <strong>de</strong>tte Omraa<strong>de</strong> forsvandt, kun<strong>de</strong> man ikke længer følge<br />

Dispositionerne…”. 324<br />

Kommissionen gjor<strong>de</strong> også opmærksom på behovet for sanering af tillægsbevillingsloven,<br />

i<strong>de</strong>t ”man vil<strong>de</strong> fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t heldigt at stræbe efter at gøre Tillægsbevillingsloven<br />

økonomisk set af så ringe Betydning som muligt, <strong>de</strong>rved at man i Modsætning til<br />

<strong>de</strong> tidligere Aars Praksis gør Finansloven til <strong>de</strong>n egentlige Bevillingslov…”. 325<br />

Slutstenen på kommissionens arbej<strong>de</strong> var et samlet forslag til lov om Statens<br />

Regnskabsvæsen og Revision. Udvalget slutter sin betænkning såle<strong>de</strong>s: ”…man<br />

nærer tillige <strong>de</strong>t Haab, at <strong>de</strong>nne Lov maa blive et brugbart Redskab for Administrationen<br />

og bringe <strong>de</strong>n Or<strong>de</strong>n og Ensartethed i Statens Regnskabs- og Revisionsvæsen<br />

til Veje, som i så lang Tid har været savnet, og selv om man ikke venter, at <strong>de</strong>n<br />

eventuelle Lov opnaar en så lang Levetid som <strong>de</strong>ns Forgænger, Kasseforordningen<br />

af 1840, tør man dog haabe, at <strong>de</strong>n i en Aarrække maa være <strong>de</strong>t soli<strong>de</strong> og brugbare<br />

Grundlag, Kommissionen har stræbt at gøre <strong>de</strong>n til, og hvorpaa Administrationen<br />

kan bygge vi<strong>de</strong>re”. 326<br />

Kommissionen fik i øvrigt ret i sine forventninger: Loven fra 1926 holdt stort<br />

set uændret indtil en ny statsregnskabslov blev gennemført i 1984.<br />

Bramsnæs<br />

En væsentlig forudsætning for gennemførelsen af <strong>de</strong> her beskrevne reformer var<br />

dannelsen af <strong>de</strong>n første social<strong>de</strong>mokratiske regering i maj 1924 og udnævnelsen<br />

af C.V. Bramsnæs til finansminister. Han siger selv, at han ikke hav<strong>de</strong> regnet med<br />

at blive finansminister, men nok var blevet lidt skuffet, hvis han ikke var blevet<br />

<strong>de</strong>t. 327<br />

Også C.V. Bramsnæs’ karriere er usædvanlig. Fra hyr<strong>de</strong>dreng over en uddannelse<br />

som typograf blev han cand.polit. Han ville gerne have været journalist, og efter<br />

kandidateksamen mødte han op hos redaktør Borgbjerg på ”Social<strong>de</strong>mokraten” og<br />

bad om ansættelse. ”Journalist bliver man kun hvis man kan skrive eller kan lære at<br />

skrive, og De kan ingen af <strong>de</strong>lene”, brumme<strong>de</strong> Borgbjerg. 328 Bramsnæs blev i ste<strong>de</strong>t<br />

ansat i <strong>de</strong>t daværen<strong>de</strong> Statistisk Departement. I 1918 blev han valgt ind i Landstinget,<br />

og få år efter var Borgbjerg og han ministerkolleger.<br />

Hans medlemskab af Statsregnskabskommissionen hav<strong>de</strong> givet ham et godt indblik<br />

i aktuelle problemer og reformovervejelser, og reelt lå <strong>de</strong>r et færdigt arbejdsprogram<br />

for ham i <strong>de</strong>nne og Administrationskommissionens arbej<strong>de</strong>. Derfor var <strong>de</strong>t også<br />

naturligt, at en række af <strong>de</strong> foreslåe<strong>de</strong> ændringer gennemførtes løben<strong>de</strong>, mens<br />

kommissionerne arbej<strong>de</strong><strong>de</strong> vi<strong>de</strong>re.<br />

C.V. Bramsnæs (1879 – 1965)<br />

var finansminister i <strong>de</strong>n første<br />

social<strong>de</strong>mokratiske regering<br />

1924 – 1926 og på ny fra 1929<br />

til 1933, hvor han efter uenighed<br />

om valutapolitikken blev direktør<br />

for Nationalbanken.<br />

I sin ministertid styrke<strong>de</strong> han<br />

<strong>Finansministeriet</strong>s stilling<br />

væsentligt, især gennem<br />

indførelse i 1924 af reglen om<br />

at alle bevillingsforslag, <strong>de</strong>r blev<br />

forelagt Folketingets Finansudvalg,<br />

forin<strong>de</strong>n skulle<br />

forelægges <strong>Finansministeriet</strong><br />

(Det kongelige Bibliotek).<br />

175


Mø<strong>de</strong> i ”Kollegieværelset”,<br />

et lille mø<strong>de</strong>lokale ved si<strong>de</strong>n<br />

af Rentekammersalen”.<br />

176<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


177


178<br />

Ved <strong>de</strong>n social<strong>de</strong>mokratiske regerings tiltræ<strong>de</strong>lse var <strong>de</strong>r en udbredt opfattelse af,<br />

at <strong>de</strong>n nok snart ville køre fast, og at <strong>de</strong>n især ikke ville være i stand til at føre ”en<br />

ansvarlig økonomisk politik”. Bramsnæs var selv bekymret for, om <strong>de</strong>t ville være<br />

muligt at sikre <strong>de</strong>n nødvendige økonomiske disciplin. På et vigtigt punkt tog han<br />

<strong>de</strong>rfor straks selv initiativet.<br />

Hverken Bran<strong>de</strong>s eller Neergaard hav<strong>de</strong> haft held til at få kontrol med fagministeriernes<br />

anmodninger om tillægsbevillinger, <strong>de</strong>r jo spille<strong>de</strong> en større og større rolle i <strong>de</strong><br />

årlige statsudgifter. Bramsnæs skriver selv: ”Dette system tur<strong>de</strong> jeg ikke køre vi<strong>de</strong>re<br />

med. Da vi efter ministeriets dannelse holdt <strong>de</strong>t første officielle ministermø<strong>de</strong>, tog<br />

jeg tyren ved hornene og foreslog, at <strong>de</strong> enkelte ministre ikke kunne gå til finansudvalget<br />

med forslag til tillægsbevillinger, før disse hav<strong>de</strong> været forelagt finansministeriet<br />

til godken<strong>de</strong>lse. Det lød meget naturligt og rimeligt, finansministeren måtte<br />

da vi<strong>de</strong>, hvad <strong>de</strong>r foregik, og ministermø<strong>de</strong>t gav tilslutning til mit forslag. Denne<br />

ubetinge<strong>de</strong> tilslutning til mit forslag vare<strong>de</strong> dog kun, til mine kolleger kom hjem<br />

til <strong>de</strong>res ministerier og fortalte <strong>de</strong>partementscheferne om <strong>de</strong>n nye ordning, <strong>de</strong>r var<br />

truffet. Så fik <strong>de</strong> at vi<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>tte kunne da aldrig gå, hver minister hav<strong>de</strong> dog ret<br />

til at gå direkte til finansudvalget, sådan hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t altid været, og <strong>de</strong>t ville være<br />

et omsvøbssystem, hvis finansministeriet nu skulle blan<strong>de</strong>s ind i sagerne. I <strong>de</strong>t<br />

næste ministermø<strong>de</strong> fik jeg alt <strong>de</strong>tte at vi<strong>de</strong>, og vi måtte på ny <strong>de</strong>battere problemet.<br />

Enkelte af mine kolleger var blevet ret betænkelige ved <strong>de</strong>n nye ordning, men<br />

<strong>de</strong> fleste var dog klar over nødvendighe<strong>de</strong>n af en finanskontrol, og <strong>de</strong>n vedtagne<br />

ordning blev opretholdt”. 329<br />

Godt en måned senere blev ordningen formaliseret gennem Statsministeriets<br />

cirkulære nr. 98 af 25. juni 1924 til samtlige statsmyndighe<strong>de</strong>r. Dette har si<strong>de</strong>n<br />

været grundlaget for <strong>Finansministeriet</strong>s rolle i budget- og bevillingssystemet, fordi<br />

alle regeringer si<strong>de</strong>n har ønsket at fortsætte <strong>de</strong>n ordning, <strong>de</strong>r her blev skabt. 330<br />

Den centrale bestemmelse fin<strong>de</strong>s i pkt. 3: ”Angaaen<strong>de</strong>…nye Bevillinger maa<br />

<strong>Finansministeriet</strong> ogsaa kræve at blive hørt snarest muligt, efter at Spørgsmaalet<br />

om Udgiftens Udre<strong>de</strong>lse af Statskassen er rejst, saale<strong>de</strong>s at <strong>Finansministeriet</strong> kan<br />

blive i Stand til rettidig at gøre finansielle Synspunkter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved Afgørelsen<br />

af Spørgsmaalet om Udgiftens Udre<strong>de</strong>lse”.<br />

Allere<strong>de</strong> ved forelæggelsen i oktober 1924 af finanslovforslaget for 1925/1926<br />

kunne Bramsnæs præsentere resultater. ”Jeg haaber ogsaa man vil være tilfreds med<br />

<strong>de</strong>t afgøren<strong>de</strong> Brud, <strong>de</strong>r er sket <strong>de</strong>rved, at Tillægsbevillingsloven har faaet en an<strong>de</strong>n<br />

Betydning i Finanslovgivningen”, sag<strong>de</strong> han. ”Den Praksis at man roligt bruger<br />

væk i Aarets Løb og <strong>de</strong>refter, naar Aaret er gaaet, opstiller til Tillægsbevilling <strong>de</strong>n<br />

Forskel, <strong>de</strong>r er mellem Forbrugets Størrelse og <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r har staaet paa Finansloven,<br />

forekommer mig at være meget uheldig, og jeg tror, at <strong>de</strong>t vil være et Fremskridt<br />

i Retning af sund og god Økonomi i Statshusholdningen, at vi søger at gøre<br />

Finansloven til <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>n skal og bør være, nemlig <strong>de</strong>t afgøren<strong>de</strong> Grundlag for<br />

Statens Økonomi”. 331<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


Ove Ro<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r som in<strong>de</strong>nrigsminister un<strong>de</strong>r ver<strong>de</strong>nskrigen i særlig grad hav<strong>de</strong> gjort<br />

livet surt for finansministeren gennem stadige tillægsbevillinger, kvittere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>batten på følgen<strong>de</strong> må<strong>de</strong>: ”Jeg lykønsker <strong>de</strong>n højtære<strong>de</strong> Finansminister til, at han<br />

har foretaget <strong>de</strong>tte nødvendige Brud. Det har maattet kræve fra hans Si<strong>de</strong> en kraftig<br />

Indskri<strong>de</strong>n og en kraftig Le<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> forskellige Departementers Behandling af<br />

Bevillingerne, og vi bør glæ<strong>de</strong> os over, at <strong>de</strong>t er lykke<strong>de</strong>s ham allere<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n<br />

første Finanslov at forelægge en virkelig Finanslov”. 332<br />

Bramsnæs og hans efterfølgere holdt linjen. Fra midten af 1920’erne og frem<br />

til besættelsesti<strong>de</strong>n udgør tillægsbevillingslovene kun beskedne beløb i forhold<br />

til finanslovens tal.<br />

Kofoed udnævnes til <strong>de</strong>partementschef<br />

Bramsnæs fandt hurtigt ud af, at <strong>de</strong>r ikke var meget hjælp at hente i <strong>Finansministeriet</strong><br />

til gennemførelse af hans reformplaner. Departementschef Val<strong>de</strong>mar<br />

Worm befandt sig il<strong>de</strong> ved samarbej<strong>de</strong>t med Bramsnæs. Man påstod, at han<br />

ryste<strong>de</strong> hver gang ministeren kaldte på ham. Han dø<strong>de</strong> i begyn<strong>de</strong>lsen af juni<br />

efter et apoplektisk tilfæl<strong>de</strong>. 333<br />

Efter sædvanlig praksis ville <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r stod nærmest, nu været blevet udnævnt<br />

til <strong>de</strong>partementschef. Det var chefen for sekretariatskontoret, J. Folsach, men<br />

Bramsnæs fandt ham ikke egnet og ønske<strong>de</strong> en person u<strong>de</strong>fra. 334<br />

Der gik hurtigt rygter om, at Bramsnæs hav<strong>de</strong> til hensigt at udnævne Kofoed. 335<br />

Det vakte opstan<strong>de</strong>lse i Den rø<strong>de</strong> Bygning. Hele 1. <strong>de</strong>partements personale<br />

mødte op i <strong>de</strong>putation hos ministeren med en skriftlig protest, dateret <strong>de</strong>n 19. juni<br />

1924. 336 Det hed<strong>de</strong>r heri: ”Departementets Personale er blevet opskræmmet ved<br />

Rygter – hvis Korrekthed ikke kan konstateres – om en mulig Besættelse af eller<br />

Konstitution i Embe<strong>de</strong>t med en Mand u<strong>de</strong>nfor Departementet; og da <strong>de</strong>t, ikke<br />

mindst i Betragtning af <strong>de</strong> al<strong>de</strong>les fortvivle<strong>de</strong> Avancementsforhold in<strong>de</strong>nfor<br />

Departementet i allerhøjeste Grad er en Velfærdssag for Personalet, at Besættelsen<br />

af Embe<strong>de</strong>t eller Konstitution i <strong>de</strong>tte fin<strong>de</strong>r Sted un<strong>de</strong>r størst mulig Hensyntagen<br />

til Personalets avancementsmæssige Interesser, tilla<strong>de</strong> vi os herved indtrængen<strong>de</strong> at<br />

henstille til Hr. Ministeren, at Stillingen besættes med en Embedsmand in<strong>de</strong>nfor<br />

Departementet, eventuelt at en saadan konstitueres i Embe<strong>de</strong>t, i<strong>de</strong>t vi tør formene,<br />

at <strong>de</strong>n til Bestri<strong>de</strong>lse af Embe<strong>de</strong>t fornødne Indsigt og Sagkundskab kun fuldtud er<br />

til Ste<strong>de</strong> in<strong>de</strong>n for Departementets Rammer”.<br />

Bramsnæs lytte<strong>de</strong> pænt til <strong>de</strong>putationen og konstituere<strong>de</strong> <strong>de</strong>refter straks Kofoed<br />

i stillingen. 337 Han tiltrådte <strong>de</strong>n 25. juni – samme dag Statsministeriet udste<strong>de</strong>r<br />

cirkulæret om <strong>Finansministeriet</strong>s bevillingskontrol. Den egentlige udnævnelse<br />

fandt dog først sted <strong>de</strong>n 1. oktober 1924 – efter at Kofoed hav<strong>de</strong> været med<br />

til at udarbej<strong>de</strong> <strong>de</strong>t første finanslovforslag efter <strong>de</strong> nye linjer.<br />

179


Finansministerens kontor<br />

i 1938 (Det kongelige Bibliotek).<br />

180<br />

Bramsnæs hav<strong>de</strong> ikke noget nært kendskab til Kofoed, in<strong>de</strong>n han blev konstitueret.<br />

Meget ty<strong>de</strong>r på, at <strong>de</strong>t er generaldirektør Michael Koefoed, <strong>de</strong>r har været mellemmand,<br />

men <strong>de</strong>r udvikle<strong>de</strong> sig et nært samarbej<strong>de</strong> mellem <strong>de</strong> to – måske også<br />

bestemt af, at <strong>de</strong> begge med en jernvilje og hårdt arbej<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>t sig op<br />

fra små kår, og at <strong>de</strong> vel har følt et fællesskab over for en mere privilegeret embedsstand.<br />

Det var et omfatten<strong>de</strong> reformprogram, <strong>de</strong>r blev gennemført af Bramsnæs og Kofoed<br />

i løbet af meget kort tid. Det greb på flere områ<strong>de</strong>r stærkt ind i fagministeriernes<br />

sædvanlige arbejdsmå<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r var nogen skumlen i krogene.<br />

P.O.A. An<strong>de</strong>rsen skrev i en nytårshilsen til <strong>de</strong>n tidligere minister Niels Neergaard: 338<br />

”Arbej<strong>de</strong>t i ministeriet trænger til lidt lys og glans som i gamle dage; en un<strong>de</strong>rlig<br />

smålighed, <strong>de</strong>r væsentlig stammer fra Sparekommissionen og <strong>de</strong>ns forslags gennemførelse,<br />

har navnlig for alle <strong>de</strong> yngre skabt en ligegladhed og mangel på glæ<strong>de</strong><br />

og interesse for arbej<strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r i høj grad har sænket niveauet i ministerierne”.<br />

Men mange år senere, da Bramsnæs bliver 70 år, og Kofoed står over for at skulle<br />

pensioneres og forla<strong>de</strong> <strong>de</strong>partementschefstillingen efter 25 års virke, skriver Kofoed<br />

til Bramsnæs: 339 ”Det var en modig handling at betro mig <strong>de</strong>nne post. Der forelå<br />

jo tilmed en enstemmig protest fra <strong>de</strong>partementets samle<strong>de</strong> personale. Jeg hav<strong>de</strong><br />

egentlig følelsen af at <strong>de</strong>tte i ste<strong>de</strong>t for at hæmme Dem i at realisere <strong>de</strong>n lagte plan<br />

snarere befordre<strong>de</strong> og fremskyn<strong>de</strong><strong>de</strong> <strong>de</strong>ns virkeliggørelse. – Men <strong>de</strong>rnæst og ikke<br />

mindst skyl<strong>de</strong>r jeg Dem tak for, hvad De i <strong>de</strong> år, De var min chef her i <strong>Finansministeriet</strong>,<br />

lærte mig, og <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå De bygge<strong>de</strong> <strong>Finansministeriet</strong>s position<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


op i forhold til <strong>de</strong> andre ministerier. Ordningen af 1924 var jo i virkelighe<strong>de</strong>n<br />

af revolutionær karakter, og jeg tror ikke, at <strong>de</strong>n u<strong>de</strong>n Deres målbevidste og faste<br />

le<strong>de</strong>lse hav<strong>de</strong> la<strong>de</strong>t sig føre ud i livet. Jeg min<strong>de</strong>s min tjeneste un<strong>de</strong>r Dem med<br />

en ganske særlig glæ<strong>de</strong>”.<br />

Politisk administrativ stabilitet<br />

I 1929 vendte Bramsnæs tilbage til finansministerposten, men efter uenighed<br />

i regeringen om valutapolitikken forlod han <strong>de</strong>n i 1933 og blev udnævnt til direktør<br />

i Nationalbanken. 340 Der er ingen tvivl om, at bå<strong>de</strong> Kofoed og Bramsnæs var ke<strong>de</strong><br />

af, at samarbej<strong>de</strong>t mellem <strong>de</strong>m nu slutte<strong>de</strong>. De hav<strong>de</strong> i fællesskab opbygget et<br />

velfungeren<strong>de</strong> finansministerielt system. Det kunne håndtere <strong>de</strong>n finansielle<br />

styring af <strong>de</strong> mange økonomiske indgreb og nye administrative tiltag, <strong>de</strong>r præge<strong>de</strong><br />

1930’ernes indsats mod <strong>de</strong>n økonomiske krise. I perio<strong>de</strong>n fra 1929 til 1939<br />

vokse<strong>de</strong> statens udgifter fra 325 mio. kr. til 550 mio. kr. Den samle<strong>de</strong> inflation<br />

var i perio<strong>de</strong>n kun på ca. 10 procent, så <strong>de</strong>r er tale om en bety<strong>de</strong>lig realvækst.<br />

I årene efter Bramsnæs fulgte en række finansministre, <strong>de</strong>r alle kun var relativt kort<br />

tid i embe<strong>de</strong>t og ikke har sat noget væsentligt præg på systemet. Det var Kofoed,<br />

<strong>de</strong>r tegne<strong>de</strong> firmaet, og hans magtstilling var i disse år uantastet.<br />

I 1930’erne gjor<strong>de</strong> Kofoed en bevidst indsats for at styrke sekretariatskontoret.<br />

Den nyudnævnte <strong>de</strong>partementschef<br />

K.H. Kofoed (1879 – 1951)<br />

ved skrivebor<strong>de</strong>t i Struenseeværelset<br />

i 1924 (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

181


182<br />

Det blev efterhån<strong>de</strong>n sådan, at <strong>de</strong>r fandt en udvælgelse sted af <strong>de</strong>partementets<br />

aka<strong>de</strong>misk uddanne<strong>de</strong> tjenestemænd, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> dygtigste og bedst egne<strong>de</strong> folk<br />

blev overflyttet til <strong>de</strong>tte kontor, som altså blev en arbejdsplads for elitefolk. Det var<br />

fast praksis i Kofoeds <strong>de</strong>partement, at embedsmæn<strong>de</strong>ne var jurister med 1. karakter<br />

til eksamen, mens <strong>de</strong>r ikke var nogen fast praksis i 2. <strong>de</strong>partement. 341<br />

Men endnu i 1932 var <strong>de</strong>r ikke en eneste økonom i sekretariatet. Hertel Wulff, <strong>de</strong>r<br />

i 1927 var blevet chef for <strong>de</strong>t nyoprette<strong>de</strong> 4. Hovedrevisorat, opfordre<strong>de</strong> Bramsnæs<br />

til at ansætte cand.polit. Ejnar Dige, som i nogle år i 4. Hovedrevisorat hav<strong>de</strong> gjort<br />

sig for<strong>de</strong>lagtigt bemærket. 342 Efter ordre fra Bramsnæs ansatte Kofoed herefter<br />

Dige i sekretariatet med tiltræ<strong>de</strong>lse dagen efter og med <strong>de</strong>n kritiske behandling<br />

af bevillingslovene som arbejdsområ<strong>de</strong>. Kofoed blev hurtigt meget tilfreds med<br />

Diges indsats, ”hans Referater viste stor nationaløkonomisk Vi<strong>de</strong>n, megen praktisk<br />

Forstaaelse og <strong>de</strong>n rette administrative Indfølingsevne”, og allere<strong>de</strong> i 1938 blev<br />

Dige chef for sekretariatskontoret. 343<br />

Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt <strong>de</strong>n ydre ver<strong>de</strong>n synes at præge dagligdagen<br />

i ministeriet i disse år, hvor økonomisk krise og <strong>de</strong>n truen<strong>de</strong> udvikling i Europa<br />

stod højt på <strong>de</strong>n politiske dagsor<strong>de</strong>n. Når man læser optegnelser og erindringer<br />

fra nogle af hovedaktørerne i <strong>Finansministeriet</strong> i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong>, får man et indtryk<br />

af en stabil og regelmæssig virksomhed, <strong>de</strong>r ikke påvirkes af stormene u<strong>de</strong>n for<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning. Hans Bjarne, <strong>de</strong>r i 1925 var blevet udnævnt til finanshovedboghol<strong>de</strong>r,<br />

en stilling, som han varetog indtil 1. april 1942, kunne i 1934 udgive<br />

sin bog ”Om Finansforvaltningen i Staten”, <strong>de</strong>n første samle<strong>de</strong> fremstilling af<br />

finansstyret. Også fremkomsten af <strong>de</strong>nne bog er udtryk for, at systemet nu har<br />

fun<strong>de</strong>t en så stabil form, at <strong>de</strong>t forventes at fortsætte uændret i en årrække og<br />

<strong>de</strong>rfor kan ”kodificeres” i en samlet fremstilling.<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER


NOTER<br />

282. Dansk Biografisk Leksikon 1. udg. 1894 og Illustreret Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, 22.<br />

november 1903, se også Ditlev Tamm, Konseilspræsi<strong>de</strong>nten, 1996,<br />

p. 197.<br />

283. I.C. Christensen, Venstrereformpartiet, 1898, p. 24f.<br />

284. Thomas Elbæk Jørgensen gennemgår i sin Ph.D.-afhandling<br />

Bevillingsmagten, Statsforfatning og statsudgifter, 2005 p. 82-96 <strong>de</strong>n<br />

juridiske diskussion om anven<strong>de</strong>lsen af provisoriske finanslove og<br />

konklu<strong>de</strong>rer (p. 92), at ”svaret på spørgsmålet om <strong>de</strong> provisoriske<br />

bevillingsloves grundlovsstridighed må siges at ligge et sted på en<br />

skala af gråtoner mellem lys og mørk. Og efter min mening i <strong>de</strong>n<br />

mørke en<strong>de</strong>”.<br />

285. Dansk Biografisk Leksikon, 2. udg. 1941.<br />

286. Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg. 1901.<br />

287. Udklippet fin<strong>de</strong>s i P.O.A. An<strong>de</strong>rsens privatarkiv i RA. Avisen er ikke<br />

i<strong>de</strong>ntificeret.<br />

288. P.O.A. An<strong>de</strong>rsens privatarkiv.<br />

289. Fritz Wolfhagen, <strong>Bag</strong> rø<strong>de</strong> Mure, 1947.<br />

290. C.V. Bramsnæs, Erindringer, 1965, p. 127.<br />

291. Lov 118 af 14. maj 1909. Bortset fra normeringslovene er <strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />

eneste gang i <strong>de</strong>tte århundre<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r er lovgivet om <strong>Finansministeriet</strong>s<br />

organisation.<br />

292. Finanslovkommissionens Betænkning angaaen<strong>de</strong> Besparelser paa<br />

Finansloven, 1911, p. 1.<br />

293. Finanslovkommissionens Betænkning vedrøren<strong>de</strong> en ændret Form<br />

for Finansloven, 1911.<br />

294. Betænkning angåen<strong>de</strong> besparelser…, p. 41.<br />

295. Bramsnæs i Den danske Rigsdag, bind 5, p. 210.<br />

296. Da I.C. Christensen selv blev minister blev <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s.<br />

V. Holbøll fortæller i L. Moltesen, Bogen om IC, 1946, p. 89 om<br />

en bevillingsskrivelse til Finansudvalget, som han forelag<strong>de</strong><br />

I. C. Christensen til un<strong>de</strong>rskrift. ”Da ministeren hav<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rskrevet<br />

Skrivelsen, gav han mig <strong>de</strong>n tilbage og sag<strong>de</strong>: ”De kan godt<br />

udbetale med <strong>de</strong>t samme”. Det var en an<strong>de</strong>n Snak, end man var<br />

vant til i saadanne Spørgsmaal. så maatte man først afvente<br />

Finansudvalgets Beslutning, og ofte blev <strong>de</strong>t et nej”.<br />

297. Thomas Elbæk Jørgensen, p. 251-258, har prøvet at kortlægge<br />

udviklingen af praksis med Finansudvalgets tilslutning til afhol<strong>de</strong>lse<br />

af nye udgifter på forventet efterbevilling, men må konklu<strong>de</strong>re at<br />

mange forhold fortsat er dårligt belyst. Praksis’ forenelighed med<br />

Grundloven er slet ikke berørt politisk i disse år. ”Netop når <strong>de</strong>t<br />

gjaldt bevillingssystemet var folketingsflertallets mistro til jurister<br />

blevet temmelig hårdkogt” (p. 256).<br />

298. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, Overor<strong>de</strong>ntlig Samling 1914, Folketinget,<br />

sp. 136-142.<br />

299. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, Forhandlinger paa Landstinget, 1918 – 1919,<br />

sp. 2778 og 2782.<br />

300. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, Forhandlinger paa Folketinget, 1919 – 1920,<br />

sp. 4672. Se også Adolph Jensen, Erindringer, 1946, p.172-73 om<br />

Edvard Bran<strong>de</strong>s som finansminister. Adolph Jensen var <strong>de</strong>partementschef<br />

i Statistisk Departement 1914 – 1936.<br />

301. Udtrykket bruges af C. St. A. Bille i artiklen i Dansk Biografisk<br />

Leksikon, 1891 om C.E. Fenger.<br />

302. K.H. Kofoed gav udtryk for disse synspunkter i et foredrag i<br />

Nordisk Administrativt Forbund <strong>de</strong>n 24. februar 1928, Bør<br />

Tjenestemandsstillingen være en egentlig Livsstilling eller et tidsbegrænset<br />

Kontraktforhold?, optrykt i Nordisk Administrativt<br />

Tidsskrift 1928, p. 1-17, se især p. 15. Samme opfattelse fin<strong>de</strong>s hos<br />

Søren Mørch, Den sidste Danmarkshistorie, 1996, p. 305.<br />

303. Det synes oprin<strong>de</strong>lig at have været planen, at statuen af Griffenfeld<br />

skulle have været opstillet på Slotspladsen, se diskussionen mellem<br />

C. Ussing, Knud Fabricius og Marcus Rubin i Berlingske Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

Aften, <strong>de</strong>n 13., 15. og 27. april samt 3. maj 1921.<br />

304. Ministeriernes Maanedsblad, nr. 6, 1921, p. 49.<br />

305. Ministeriernes Maanedsblad, nr. 10, 1920, p. 82.<br />

306. Det var cand.jur. Elisa Ussing, som anført af Tim Knudsen,<br />

Forvaltningen i historiens spil, i Folkestyre og Forvaltning, p. 10.<br />

Men hun var altså ikke – som Tim Knudsen anfører – <strong>de</strong>n første<br />

kvin<strong>de</strong>lige embedsmand i <strong>de</strong>n egentlige centraladministration.<br />

307. Lov nr. 100 af 4. marts 1921. Kvin<strong>de</strong>lige aka<strong>de</strong>mikere blev allere<strong>de</strong><br />

i slutningen af forrige århundre<strong>de</strong> ansat i ”bestillinger”, typisk i<br />

bundstillingen som assistent, men kunne ikke avancere til<br />

”embe<strong>de</strong>r”. I 1896 blev cand.polit. Meta Hansen – <strong>de</strong>n første<br />

kvin<strong>de</strong>lige statsvi<strong>de</strong>nskabelige kandidat – ansat i Statistisk Bureau,<br />

men blev gang på gang forbigået ved avancement. I et forsøg på at<br />

hjælpe hen<strong>de</strong> fremlag<strong>de</strong> Ingvard Jensen og Svend Høgsbro i januar<br />

1904 lovforslag om at give kvin<strong>de</strong>r adgang til embe<strong>de</strong>r i Statistisk<br />

Bureau, Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1903 – 04, Tillæg A, sp. 3255-56. Forlaget<br />

blev vedtaget i Folketinget, men bremset af Landstinget, og <strong>de</strong>t<br />

samme skete, når lovforslaget i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år blev genfremsat.<br />

Først i juni 1921 blev Meta Hansen udnævnt til fuldmægtig,<br />

se også Adolph Jensen, Erindringer, 1946, p. 183.<br />

308. Betænkning afgivet af Lønningskommissionen af 1917, optrykt som<br />

bilag til forslaget til ny tjenestemandslov i Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1918 – 19,<br />

Tillæg A, sp. 6283-6720, især sp. 6599.<br />

309. Smst., sp. 6609-10.<br />

310. Lovforslag nr. CXCI af 22. juli 1919, Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1918 –19,<br />

Tillæg A, sp. 5586-6720, vedtaget som Lov nr. 489 af 12. september<br />

1919. Den tidligere tjenestemandslovgivning er gennemgået af<br />

Ebba Waaben i Træk af embeds-stan<strong>de</strong>ns stilling 1848 – 1948, i<br />

Centraladministrationen 1848 – 1948, p. 195-143.<br />

311. Hans Kirchhoff, K.H. Kofoeds erindringer, Aarhus 1979, p. 9-10.<br />

312. § 123, 2. pkt.: ”Forordningen af 26. Januar 1821 §§ 15 og 16<br />

ophæves, for så vidt angaar <strong>de</strong> i <strong>de</strong>tte Afsnit nævnte Tjenestestillinger”<br />

(tjenestemænd i ministerierne). <strong>Bag</strong>grun<strong>de</strong>n var bl.a.<br />

en henven<strong>de</strong>lse til Lønningskommissionen fra Socialøkonomisk<br />

Samfund, <strong>de</strong>r gjor<strong>de</strong> opmærksom på at statsvi<strong>de</strong>nskabelige<br />

kandidater hidtil hav<strong>de</strong> været u<strong>de</strong>lukket fra ansættelse i en stor <strong>de</strong>l<br />

af centraladministrationen, se Betænkning afgivet af lønningskommissionen,<br />

Bilag U, sp. 6689-90.<br />

313. Kofoed, Erindringer, p. 181.<br />

314. Samme, p. 208.<br />

315. Om kommissionens nedsættelse, se Kofoed, Erindringer, p. 250.<br />

316. Nr. 828-831 i Svennevig.<br />

317. Kofoed, Erindringer, p. 264.<br />

183


318. 3. Betænkning fra Administrationskommissionen, 1925, p. 446.<br />

Kofoed, p. 269 f., jf. Ministeriernes Maanedsblad, 10. årg., nr. 2,<br />

februar 1926, p. 16.<br />

319. 2. Betænkning fra Administrationskommissionen, 1924, p. 138-143.<br />

320. Kommissionens fire betænkninger er anført i Svennevig som nr.<br />

705-708.<br />

321. Se Betænkning afgivet af Statsregnskabskommissionen, 1926,<br />

Svennevig, nr. 356.<br />

322. Om Hans Bjarne, se Dansk Biografisk Leksikon og nekrolog af Hans<br />

Ellekil<strong>de</strong> i Søllerød Bogen, 1946. Hans Bjarne beskriver sit forhold<br />

til P.O.A. An<strong>de</strong>rsen i et brev til hans enke efter P.O.A. An<strong>de</strong>rsens<br />

død i juli 1929. Brevet fin<strong>de</strong>s i P.O.A. An<strong>de</strong>rsens privatarkiv.<br />

323. Se også gennemgangen hos Bramsnæs i Den danske Rigsdag,<br />

p. 261-64 og 270-74.<br />

324. Betænkningen, p. 18-19.<br />

325. Betænkningen, p. 38.<br />

326. Betænkningen, p. 76.<br />

327. C.V. Bramsnæs, Erindringer, 1965, p. 113.<br />

328. Historien om Bramsnæs’ forsøg på at blive journalist er fortalt<br />

til forfatteren af Erling Olsen.<br />

329. Bramsnæs, p. 126-27. Ingrid Henriksen, Finansforvaltningen,<br />

i Dansk Forvaltningshistorie, Bd. II, p. 230, anfører, at fagministrene<br />

kunne have en interesse i, at <strong>de</strong> selv kunne slippe<br />

for at sige nej til nye udgiftsønsker, men kunne overla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />

ubehagelige opgave til <strong>Finansministeriet</strong>, og at <strong>de</strong> altså ikke<br />

hav<strong>de</strong> ”sovet i timen”, da cirkulæret blev godkendt. Noget kil<strong>de</strong>mæssigt<br />

belæg for <strong>de</strong>nne vur<strong>de</strong>ring ses dog ikke at foreligge.<br />

330. Det er værd at bemærke, at <strong>de</strong>t er Statsministeriet, <strong>de</strong>r udsen<strong>de</strong>r<br />

cirkulæret på anmodning af <strong>Finansministeriet</strong>. Det har ikke været<br />

muligt at klarlægge cirkulærets tilblivelseshistorie, i<strong>de</strong>t sagen om<br />

cirkulæret synes at være bortkommet, in<strong>de</strong>n aflevering til Rigsarkivet<br />

har fun<strong>de</strong>t sted.<br />

184<br />

FINANSMINISTERIETS GULDALDER<br />

331. Rigsdagsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, 1924/25. Forhandlinger i Folketinget, sp. 28.<br />

332. Smst., sp. 195.<br />

333. Kofoed, Erindringer, p. 277.<br />

334. Bramsnæs, p. 150.<br />

335. Den forvente<strong>de</strong> udnævnelse af Kofoed er bl.a. omtalt i dagbla<strong>de</strong>t<br />

København <strong>de</strong>n 21. juni 1924. Se også Kofoed, Erindringer, p. 279.<br />

336. Deputationens henven<strong>de</strong>lse fin<strong>de</strong>s i Bramsnæs’ privatarkiv i RA,<br />

A.1.1. Mø<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>putationen har formo<strong>de</strong>ntlig fun<strong>de</strong>t sted <strong>de</strong>n<br />

21. juni.<br />

337. Kofoed, p. 279. Når Kofoed kun blev konstitueret skyldtes <strong>de</strong>t, at<br />

Administrationskommissionen hav<strong>de</strong> henstillet til regeringen kun<br />

at konstituere i ledige stillinger. Bramsnæs skriver i sine erindringer<br />

(p. 151) at ”<strong>de</strong>t blev dog først langt hen i oktober måned, at jeg<br />

tog min beslutning og ansatte K.H. Kofoed”. Dette er ikke rigtigt.<br />

Den kongelige resolution om udnævnelsen er dateret 22. september<br />

1924.<br />

338. Niels Neergaards privatarkiv i RA, Pk. nr. 24.<br />

339. Brevet fra Kofoed fin<strong>de</strong>s i C.V. Bramsnæs’ (uordne<strong>de</strong>) arkiv i ABA.<br />

Det er dateret 20. juni 1949.<br />

340. Det var ved afskedssammenkomsten for Bramsnæs, at justitsminister<br />

Steincke sag<strong>de</strong>: ”Midt i sorgen over at du forla<strong>de</strong>r os,<br />

skal vi ikke glemme glæ<strong>de</strong>n over at du går!” Historien er fortalt<br />

af direktør Lars Skov Madsen.<br />

341. Ejnar Dige, Politisk revy på langs og tværs, 1965, p. 28.<br />

342. Samme., p. 27, Kofoed, <strong>de</strong>n utrykte <strong>de</strong>l af 7. Brev, p. 8.<br />

343. Kofoed, <strong>de</strong>n utrykte <strong>de</strong>l af 7. Brev, p. 8-9 og p. 23.


FINANSMINISTERIET<br />

OG BESÆTTELSESTIDEN<br />

1940 – 1945<br />

8<br />

185


186<br />

DE FØRSTE BESÆTTELSESÅR<br />

I <strong>Finansministeriet</strong>s historie har besættelsen <strong>de</strong>n 9. april 1940 ikke efterladt sig<br />

særlige spor. Krigsudbrud<strong>de</strong>t i september 1939 medførte dog, at da Vilhelm Buhl,<br />

<strong>de</strong>r nu var blevet finansminister, fremsatte finanslovforslaget for 1940/1941, blev <strong>de</strong>t<br />

i form af et forslag, hvor man hav<strong>de</strong> undgået at medtage ”væsentlige nye bevillinger<br />

eller principiel udvi<strong>de</strong>lse af beståen<strong>de</strong> bevillinger” i lyset af krigssituationen. 345<br />

Endnu i marts var man ikke færdig med finansloven, og <strong>de</strong>r gennemførtes <strong>de</strong>rfor<br />

en midlertidig bevillingslov. Så kom besættelsen, og først i begyn<strong>de</strong>lsen af juli kunne<br />

man vedtage <strong>de</strong>n en<strong>de</strong>lige finanslov. Med <strong>de</strong>n anvendte fremgangsmå<strong>de</strong> genindførte<br />

<strong>Finansministeriet</strong> reelt <strong>de</strong>n ”normalbudget”-tanke, som også hav<strong>de</strong> præget forhol<strong>de</strong>ne<br />

un<strong>de</strong>r 1. Ver<strong>de</strong>nskrig, såle<strong>de</strong>s at flere og flere udgifter først dukke<strong>de</strong> op som<br />

tillægsbevillinger. Situationen fortsatte efter krigen, og først i 1960’erne fik man<br />

genskabt ”<strong>de</strong>n virkelige finanslov”, som Bramsnæs hav<strong>de</strong> gennemtrumfet.<br />

En særlig situation forelå i dagene omkring <strong>de</strong>n 9. april 1940. Grænsegendarmeriet<br />

i <strong>de</strong> blå uniformer var un<strong>de</strong>rlagt Departementet for Told- og Forbrugsafgifter og<br />

hørte såle<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r <strong>Finansministeriet</strong>. Da <strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 8. april stod klart at tyske tropper<br />

var koncentreret syd for grænsen, og gendarmerne i Søn<strong>de</strong>rjylland gjor<strong>de</strong> sig klar<br />

til at gå i aktion, gik generaldirektøren for toldvæsenet, Knud Korst, til finansminister<br />

Vilhelm Buhl og fik hans støtte til allere<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 8. april om eftermiddagen<br />

at udste<strong>de</strong> en ordre om, at gendarmerne un<strong>de</strong>r ingen omstændighe<strong>de</strong>r måtte<br />

komme i kamp – på et tidspunkt, hvor regeringen i øvrigt ikke hav<strong>de</strong> forholdt<br />

sig til <strong>de</strong>n truen<strong>de</strong> situation. 346<br />

Men ellers er <strong>de</strong> første år af besættelsesti<strong>de</strong>n præget af, at livet i <strong>Finansministeriet</strong><br />

bag <strong>de</strong> rø<strong>de</strong> <strong>mure</strong> går sin vante gang og tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er upåvirket af <strong>de</strong> ydre<br />

forhold. 347 Forhol<strong>de</strong>t til besættelsesmagten blev varetaget af U<strong>de</strong>nrigsministeriet,<br />

og <strong>de</strong> mange nødvendige reguleringer af erhvervslivet henhørte un<strong>de</strong>r Han<strong>de</strong>lsministeriet<br />

og <strong>de</strong> <strong>de</strong>rtil knytte<strong>de</strong> institutioner, især Direktoratet for Vareforsyning<br />

og Prisdirektoratet. 348 Indsatsten på beskæftigelsesområ<strong>de</strong>t blev koordineret af<br />

regeringens beskæftigelsesudvalg med statsministeren som formand og fra 1941<br />

med et særligt Generalsekretariat for Regeringens Beskæftigelsesudvalg – forløberen<br />

for <strong>de</strong>t senere Økonomiske Sekretariat (DØS). 349 Men i ingen af disse nye initiativer<br />

synes <strong>Finansministeriet</strong> og <strong>de</strong>ts embedsmænd at spille nogen særlig aktiv rolle.<br />

De nye institutioner blev i vidt omfang beman<strong>de</strong>t med unge økonomer, som <strong>de</strong>r<br />

ikke var nogen af i <strong>Finansministeriet</strong>.<br />

En illustration af ministeriets i bedste fald måske lidt virkelighedsfjerne forhold til<br />

situationen er en kronik, som daværen<strong>de</strong> kontorchef, senere <strong>de</strong>partementschef Ejnar<br />

Dige skrev i Politiken i efteråret 1940 med titlen ”Paa Vej mod en ny Ver<strong>de</strong>nsøkonomi?”<br />

Det var en anmel<strong>de</strong>lse af bogen ”Wen<strong>de</strong> <strong>de</strong>r Weltwirtschaft” af <strong>de</strong>n tyske<br />

økonom og geopolitiker Ferdinand Fried, <strong>de</strong>r argumenterer for dannelsen af et antal<br />

økonomiske ”blokke”, når <strong>de</strong>r efter krigens afslutning bliver ”Plads for en mere<br />

varig Tilstandsor<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er i bedre Overensstemmelse med <strong>de</strong> hersken<strong>de</strong> Kræfter<br />

og Magtforhold end <strong>de</strong>n Tingenes Tilstand, <strong>de</strong>r herske<strong>de</strong> forud for Krigen”. 350<br />

FINANSMINISTERIET OG BESÆTTELSESTIDEN 1940 – 1945


Det er da også begivenhe<strong>de</strong>rne på <strong>de</strong> indre linjer, <strong>de</strong>r spiller <strong>de</strong>n største rolle<br />

i ministeriet i <strong>de</strong>nne tid.<br />

En afgøren<strong>de</strong> dato i <strong>Finansministeriet</strong>s historie i <strong>de</strong> første krigsår er <strong>de</strong>n 1. april<br />

1942. På <strong>de</strong>nne dag gennemførtes <strong>de</strong>n en<strong>de</strong>lige samling af Finansernes Centralstyrelse<br />

i ét <strong>de</strong>partement un<strong>de</strong>r K.H. Kofoeds le<strong>de</strong>lse. Planen hav<strong>de</strong> været un<strong>de</strong>r<br />

forbere<strong>de</strong>lse i nogen tid, og Ekstrabla<strong>de</strong>t kunne <strong>de</strong>n 10. marts med<strong>de</strong>le, at Kofoed<br />

skulle være generaldirektør for <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> ministerium. Titlen blev dog opgivet,<br />

men sammenlægningen blev fremskyn<strong>de</strong>t, og <strong>de</strong>r var herved skabt en mere<br />

vidtgåen<strong>de</strong> centralisering af ministeriet end nogensin<strong>de</strong> tidligere.<br />

Det samle<strong>de</strong> <strong>de</strong>partement organisere<strong>de</strong>s i fire af<strong>de</strong>linger. Dige blev chef for<br />

sekretariats- og statsgældsaf<strong>de</strong>lingen, og H.C. An<strong>de</strong>rsen afløste Dige som chef<br />

for sekretariatet.<br />

Kofoed stod ved kulminationspunktet af sin karriere. Han skriver: ”Min Overtagelse<br />

af Le<strong>de</strong>lsen af Finans<strong>de</strong>partementet <strong>de</strong>n 1.4.1942 føltes som en personlig<br />

Sejr, foru<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>n organisatorisk fremtraadte som en Fuldstændiggørelse<br />

af <strong>de</strong>n Koordination, jeg hav<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>t paa i hele min Departementscheftid…<br />

Jeg regne<strong>de</strong> nu med, at jeg i <strong>de</strong> syv Aar, jeg hav<strong>de</strong> tilbage af min Embedstid,<br />

kun<strong>de</strong> konsoli<strong>de</strong>re mit Departement og <strong>de</strong>ts Plads i dansk Centraladministration,<br />

og selv sid<strong>de</strong> som <strong>de</strong>ts Chef, uanfægtet af politiske Omskiftelser og in<strong>de</strong>n for<br />

Den rø<strong>de</strong> Bygning <strong>de</strong>n selvskrevne Primas i <strong>de</strong>n centrale Administrations fælles<br />

Anliggen<strong>de</strong>r”. 351<br />

Men <strong>de</strong> politiske omskiftelser indhente<strong>de</strong> hurtigt Kofoed. Ved dannelsen af<br />

regeringen Scavenius <strong>de</strong>n 9. november 1942 blev Kofoed udnævnt til finansminister.<br />

Bå<strong>de</strong> regeringsdannelsen og ministeriet Scavenius’ virksomhed er udførligt<br />

beskrevet i værkerne om besættelsesti<strong>de</strong>ns historie, herun<strong>de</strong>r i Hans Kirchhoffs<br />

udgave af Kofoeds erindringer, og skal ikke her repeteres. Der er ingen tvivl om<br />

at Kofoed – trods prestigen i at blive minister – påtog sig jobbet med stor modvilje<br />

og af pligt. Han betragtes med rette som ”upolitisk minister”. Han hav<strong>de</strong> i<br />

slutningen af 1930’erne udmeldt sig af Det Radikale Venstre i protest mod partiets<br />

forsvarspolitik. 352 Hans Kirchhoff siger, at Kofoed var ”med sin fortid som radikal<br />

politiker og med sin eneståen<strong>de</strong> position på Slotsholmen et fund for en regering,<br />

<strong>de</strong>r mødtes med mistro for sin nationale påli<strong>de</strong>nhed, og han var <strong>de</strong>rtil en saglig<br />

sværvægter…”. 353<br />

Ejnar Dige (1894 – 1973),<br />

<strong>de</strong>partementschef 1943 – 1965,<br />

i perio<strong>de</strong>n 1945 – 1949<br />

si<strong>de</strong>ordnet med K.H. Kofoed<br />

og 1962 – 1965 med Erik Ib<br />

Schmidt.<br />

Han var en af <strong>de</strong> få cand.polit’er,<br />

<strong>de</strong>r var ansat i <strong>Finansministeriet</strong><br />

på <strong>de</strong>nne tid, men nåe<strong>de</strong> aldrig<br />

at blive fortrolig med <strong>de</strong> nye<br />

strømninger i <strong>de</strong>n økonomiske<br />

politik i årene efter krigen og <strong>de</strong><br />

nye krav som <strong>Finansministeriet</strong><br />

skulle leve op til (Det kongelige<br />

Bibliotek).<br />

187


188<br />

DEPARTEMENTSCHEFSTYRET<br />

Så kom <strong>de</strong>n 29. august 1943, hvor regeringen ophørte med at fungere, men<br />

formelt fortsat var udnævnt. I ti<strong>de</strong>n frem til befrielsen fungere<strong>de</strong> herefter<br />

<strong>de</strong>partementscheferne som le<strong>de</strong>lse af statsstyret, <strong>de</strong>t såkaldte <strong>de</strong>partementschefstyre,<br />

som historikeren Jørgen Hæstrup udførligt har beskrevet i sit tobindsværk<br />

”…til lan<strong>de</strong>ts bedste –”.<br />

Kofoed synes at have anset <strong>de</strong>t for en selvfølgelighed, at han nu kunne ven<strong>de</strong> tilbage<br />

til <strong>de</strong>partementschefembe<strong>de</strong>t, og i dagene efter <strong>de</strong>n 29. august kom han stadig på<br />

ministerkontoret og modtog besøgen<strong>de</strong>. Men i <strong>de</strong>partementschefkredsen blev <strong>de</strong>t<br />

hurtigt gjort klart, at <strong>de</strong> afgåen<strong>de</strong> ministre ikke fortsat formelt kunne tage <strong>de</strong>l<br />

i arbej<strong>de</strong>t. Ved Kofoeds ministerudnævnelse var Ejnar Dige blevet konstitueret<br />

som <strong>de</strong>partementschef og altså <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r repræsentere<strong>de</strong> <strong>Finansministeriet</strong> i <strong>de</strong>partementschefkredsen.<br />

Han skulle nu give Kofoed besked om, at han ikke mere kunne<br />

komme i ministeriet. Dige skriver: ”For ikke at vække Kofoeds temperament eller<br />

komme i et unødvendigt skæn<strong>de</strong>ri med ham, gjor<strong>de</strong> jeg i så pæne vendinger som<br />

muligt opmærksom <strong>de</strong>rpå i et brev som jeg skrev personligt og lag<strong>de</strong> ind på<br />

skrivebor<strong>de</strong>t i ministerkontoret. Da han hav<strong>de</strong> fået brevet, gik han <strong>de</strong>rfra u<strong>de</strong>n<br />

at sige et ord”. 354<br />

Senere <strong>de</strong>partementschef Ulrik An<strong>de</strong>rsen var sammen med Kofoed <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

dag, og han har fortalt, at Kofoed var helt opløst af raseri over Diges brev – og<br />

måske især over, at Dige hav<strong>de</strong> forladt bygningen straks han hav<strong>de</strong> lagt brevet<br />

til Kofoed. 355<br />

Det kom ved <strong>de</strong>nne lejlighed til et brud mellem Kofoed og Dige, som aldrig blev<br />

helet. Kofoed hav<strong>de</strong> i sin ministertid fortsat været formand for Lønningsrå<strong>de</strong>t, og<br />

han var også formand for en Lønningskommission, <strong>de</strong>r var blevet nedsat i marts<br />

1943. Begge disse hverv fik han lov til at fortsætte med indtil maj 1945, og han<br />

hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor fortsat sin gang på Slotsholmen. Men for en arbejdshest som Kofoed<br />

var <strong>de</strong>t slet ikke nok, og samtidig opleve<strong>de</strong> han, at Dige behandle<strong>de</strong> ham nedla<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

356<br />

I sin påtvunge lediggang i ti<strong>de</strong>n frem til befrielsen skrev Kofoed sine erindringer<br />

og skjuler her ikke sin forbitrelse. 357 Han hav<strong>de</strong> klart set Dige som sin afløser og<br />

<strong>de</strong>rfor heller ikke været i tvivl om, at han skulle konstitueres som <strong>de</strong>partementschef,<br />

da Kofoed blev minister. Men han måtte nu san<strong>de</strong>, at han ikke var nogen fremragen<strong>de</strong><br />

menneskeken<strong>de</strong>r, og at han ”hav<strong>de</strong> forvekslet en Protegés un<strong>de</strong>rdanige<br />

Optræ<strong>de</strong>n med ægte Beske<strong>de</strong>nhed, skønt <strong>de</strong>n kun var en Skal over en Struglers<br />

Magtstræb”. ”Det var en af mit Livs bitreste Oplevelser”, skriver Kofoed.<br />

”Og så var Fejlen tilmed uoprettelig. Et mislykket Eksperiment med at opdrage<br />

sin Afløser og Arvtager la<strong>de</strong>r sig nemlig ikke rekonstruere”. 358<br />

Overgangen til <strong>de</strong>partementschefstyret betød, at Dige gik – med hans egne<br />

ord – fra at være vikar til at være diktator. Som sine kolleger hav<strong>de</strong> Dige <strong>de</strong>n<br />

FINANSMINISTERIET OG BESÆTTELSESTIDEN 1940 – 1945


grundopfattelse, at <strong>de</strong>partementscheferne som statens øverste embedschefer måtte<br />

være ubetinget forpligtet til at blive på <strong>de</strong>res poster så længe <strong>de</strong> kunne til forsvar for<br />