Du kan downloade publikationen i PDF her. - Finansministeriet
Du kan downloade publikationen i PDF her. - Finansministeriet
Du kan downloade publikationen i PDF her. - Finansministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Budgetoversigt<br />
Offentlige finanser 3<br />
December 2000
Offentlige Offentlige finanser finanser 3<br />
3<br />
Budgetoversigt/december<br />
Budgetoversigt/december<br />
With With an an english english summary<br />
summary<br />
December 2000
Offentlige finanser 3: Budgetoversigt, december 2000<br />
I serien Offentlige finanser udkommer Budgetoversigten normalt 3 gange årligt – i maj,<br />
august og december. I samme serie udkommer Kommunal budgetoversigt 2 gange årligt<br />
– i juni og december.<br />
Budgetoversigten indeholder en aktuel status for statens udgifter og indtægter.<br />
I tabeller <strong>kan</strong> afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen.<br />
Publikationen <strong>kan</strong> bestilles telefonisk hos:<br />
Schultz Information<br />
Herstedvang 10<br />
2620 Albertslund<br />
Telefon 43 63 23 00<br />
Hjemmeside: www.schultz.dk<br />
eller afhentes hos:<br />
Schultz Erhvervsboghandel<br />
Vognmagergade 7<br />
1120 København K<br />
Henvendelse om <strong>publikationen</strong> <strong>kan</strong> i øvrigt ske til:<br />
<strong>Finansministeriet</strong><br />
1. kontor<br />
Christiansborg Slotsplads 1<br />
1218 København K<br />
Telefon 33 92 33 33<br />
Omslag: Design Factory<br />
Foto: Keld Helmer-Petersen<br />
Tryk: Schultz Grafisk<br />
Oplag: 4.000<br />
Pris: 100 kr.<br />
ISBN: 87-7856-425-5<br />
Elektronisk publikation:<br />
Produktion: Schultz Grafisk<br />
ISBN: 87-7856-426-3<br />
Publikationen <strong>kan</strong> hentes på <strong>Finansministeriet</strong>s hjemmeside: www.fm.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
1. Indledning .............................................................................. 5<br />
2. Offentlige finanser og finanspolitikken ................................... 9<br />
2.1. Offentlige finanser.......................................................... 10<br />
2.2. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ............................... 16<br />
2.3. Strukturel budgetsaldo ................................................... 20<br />
2.4. Offentlige finanser i langsigtet perspektiv ....................... 22<br />
3. Statens finanser ....................................................................... 27<br />
3.1. Oversigt over statens finanser ......................................... 28<br />
3.2. Statens udgifter .............................................................. 29<br />
3.3. Statens indtægter............................................................ 35<br />
3.4. Statens kapitalposter....................................................... 42<br />
4. Aktuelle emner........................................................................ 47<br />
4.1. Indledning ..................................................................... 48<br />
4.2. Ældreområdet ................................................................ 48<br />
4.3. Uddannelse og forskning................................................ 52<br />
4.4. Miljøområdet ................................................................. 56<br />
4.5. Satsreguleringspuljen for 2001 ....................................... 59<br />
4.6. Erhvervsskattepakken ..................................................... 63<br />
4.7. Erhvervslivets vilkår........................................................ 66<br />
4.8. Omlægning af kredittider............................................... 69<br />
4.9. Tjenestemandspensioner ................................................ 74<br />
5. English summary..................................................................... 77<br />
5.1. Introduction................................................................... 78<br />
5.2. General government finances ......................................... 80<br />
5.3. Fiscal stance ................................................................... 86<br />
5.4. General government finances in long-term perspective... 90<br />
5.5. Central government capital account ............................... 92<br />
Bilag 1: Offentlige finanser, 2000-2001<br />
Bilag 2: Ministerfordelte udgifter, 2001<br />
Bilag 3: Afvigelsesanalyse for indtægtsskøn, 2000
INDLEDNING<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Aktivitetsfremgangen i 2000 tegner til at blive noget stærkere end vurderet<br />
i august. Realvæksten i den samlede produktion (BNP) i 2000 ventes således<br />
nu at blive ca. 2½ pct. mod 1¾ pct. i august. Den højere vækst skyldes<br />
primært større investeringer til udbedring af skaderne forårsaget af or<strong>kan</strong>en,<br />
end hidtil skønnet.<br />
Det fremadrettede konjunkturbillede er mere afdæmpet med reale vækstrater<br />
i BNP på omkring 1¾ pct. de næste to år. Væksten i 2001 vil være<br />
påvirket af bortfaldet af or<strong>kan</strong>effekten, mens de forudsatte stigninger i<br />
rentespændet over for euroområdet vil dæmpe aktiviteten i 2002.<br />
Udvidelsen af rentespændet skal ses i sammenhæng med den forventede<br />
styrkelse af euroen over for dollaren. Således har rentespændet historisk<br />
været lavt i perioder med en svag D-mark/euro over for dollar og vice versa.<br />
Som følge af det afdæmpede vækstforløb i 2001 og 2002 vil det konjunkturbetingede<br />
inflationspres være aftagende, selvom aktivitetsvirkningen fra<br />
finanspolitikken i 2001 er forøget marginalt i forhold til vurderingen i<br />
august.<br />
Aktuelt er der indikatorer, som peger i retning af, at presset i økonomien<br />
er ved at tage en smule af. Ledigheden er stagneret efter et uafbrudt fald<br />
siden 1994, inflationen er aftaget og ligger nu på niveau med ØMUlandene,<br />
og lønstigningerne er forholdsvis moderate. Endelig er både betalingsbalancen<br />
og den offentlige saldo styrket væsentligt. For nuværende er<br />
der således ingen større balanceproblemer i dansk økonomi.<br />
Med opjusteringen af væksten for 2000 må kapacitetsudnyttelsen dog<br />
fortsat betegnes som høj. Det er afgørende, at stigningen i oliepriserne og<br />
dollarkursen ikke smitter af på lønninger og avancer, som det skete i<br />
1970’erne. Det er derfor fortsat nødvendigt at overvåge inflationspresset<br />
5
1. INDLEDNING<br />
nøje. Ligesom det er nødvendigt med en høj grad af påpasselighed i den<br />
økonomiske politik.<br />
Målt ved finanseffekten skønnes finansloven og kommunernes budgetter<br />
for 2001 at indebære en be<strong>her</strong>sket lempelse af finanspolitikken sammenlignet<br />
med finanslovforslaget fra august, selvom finanslovsaftalerne stort<br />
set er fuldt finansierede.<br />
Lempelsen skyldes i et vist omfang, at aktivitetsvirkningen det første år af<br />
øgede udgifter er større end effekten af højere indtægter. Det såkaldte balancerede<br />
budgets multiplikator er således positiv på kort sigt, men reduceres<br />
med årene. En direkte overfinansiering af forbedringerne på udgiftssiden<br />
er imidlertid fravalgt i lyset af den svage fremgang i husholdningernes<br />
disponible realindkomster som følge af blandt andet de højere energipriser.<br />
Finanspolitikken skønnes at bidrage positivt til BNP-væksten med ca. 0,4<br />
pct.enheder i 2001 – <strong>her</strong>af <strong>kan</strong> omtrent to tredjedele tilskrives kommunerne<br />
og den sidste tredjedel staten. Den samlede økonomiske politik, der tillige<br />
tager højde for Pinsepakkens opsparingsfremmende tiltag, er dog nogenlunde<br />
neutral i 2001.<br />
Det samme gør sig gældende med hensyn til den samlede finanspolitik<br />
siden 1993, når denne ses i et flerårigt perspektiv. De senere års skatte- og<br />
afgiftsfinansierede vækst i udgifterne virker således stort set neutralt på den<br />
økonomiske aktivitet i 2001.<br />
Finanspolitikken i 2002 følger rent beregningsteknisk linien i de mellemfristede<br />
fremskrivninger, jf. f.eks. Finansredegørelse 2000, april 2000 og<br />
Danmark 2005 – en god start på den nye århundrede, august 1999. Det<br />
betyder, at det offentlige forbrug og investeringerne forudsættes at stige 1<br />
pct. realt, mens skattesiden følger den afsluttende indfasning af Pinsepakken<br />
i 2002. Alt i alt bidrager finanspolitikken som udgangspunkt svagt<br />
positivt til BNP-væksten dette år.<br />
De samlede offentlige finanser – der omfatter stat, kommuner, amter,<br />
ATP, A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond – viste et overskud på<br />
knap 38 mia.kr. i 1999 eller over 3 pct. af BNP. I de tre følgende år skønnes<br />
overskuddene at blive af en lignende størrelsesorden, og de holder sig<br />
dermed inden for den ramme på 2-3 pct. af BNP, som sikrer en holdbar<br />
finanspolitik på længere sigt.<br />
6
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
De nye skøn for den offentlige saldo indebærer et overskud på godt 34<br />
mia.kr. i 2000 og knap 38 mia.kr. i 2001. Sammenlignet med august er<br />
der tale om opjusteringer på henholdsvis 3 og 6½ mia.kr.<br />
Forbedringen af den offentlige økonomi er dog ikke forårsaget af de højere<br />
oliepriser. Højere oliepriser øger godt nok umiddelbart skatte- og afgiftsindtægterne<br />
fra energisektoren, men samtidig dæmpes den indenlandske<br />
efterspørgsel, hvilket forringer de offentlige budgetter. Alt i alt svækker de<br />
højere oliepriser formentlig de offentlige finanser på kort sigt.<br />
Det første summariske skøn for 2002 indikerer et offentligt overskud på<br />
ca. 35 mia.kr. Dette skøn er blandt andet baseret på moderat vækst – <strong>her</strong>under<br />
en svagt stigende beskæftigelse og nogenlunde uændret ledighed.<br />
Statens overskud – målt ved den såkaldte DAU-saldo – skønnes at blive<br />
mar<strong>kan</strong>t større end ventet i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget<br />
i august. I 2000 er overskuddet opjusteret fra knap 16 til 30½<br />
mia.kr., mens DAU-saldoen er budgetteret til ca. 26 mia.kr. på finansloven<br />
for 2001 mod 12½ mia.kr. på finanslovforslaget. Korrigeret for engangsforbedringer<br />
er statens overskud på 14-15 mia.kr. i 2000 og 2001.<br />
I de sidste 30 år har der kun være overskud på DAU-saldoen i årene 1970-<br />
73, 1986-87 og 1997-99, jf. figur 1.1. I de mellemliggende perioder har<br />
der været underskud på statens finanser. I nogle år – ikke mindst 1981-84<br />
– var DAU-underskuddene endog ganske voldsomme, idet de udgjorde 7-<br />
10 pct. af BNP.<br />
I løbet af de seneste 30 år er der derfor opbygget en betragtelig statsgæld,<br />
som i flere perioder har udgjort betydeligt over halvdelen af BNP. Statsgældens<br />
tryk toppede således i 1995 med 57,3 pct. af BNP. Ved udgangen<br />
af 1999 var den samlede statsgæld på godt 560 mia.kr. svarende til 46 pct.<br />
af BNP. Ultimo 2001 ventes den samlede statsgæld nedbragt til ca. 514<br />
mia.kr. eller godt 38 pct. af BNP.<br />
7
1. INDLEDNING<br />
8<br />
Figur Figur 1.1. 1.1. DAU DAU-saldoen, DAU saldoen, 1970 1970-2001<br />
1970 2001<br />
Pct. af BNP<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
Pct. af BNP<br />
-15<br />
70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00<br />
Note: I perioden fra 1970 til 1977 gik finansåret fra 1. april til 31. marts. I 1978 gik finansåret<br />
fra 1. april til 31. december. Siden har finansåret fulgt kalenderåret.<br />
I lyset af de kommende demografiske ændringer er det målsætningen af<br />
nedbringe statsgælden yderligere. Der vil med andre ord være behov for at<br />
opnå pæne overskud på DAU-saldoen i de næste mange år.<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
OFFENTLIGE OFFENTLIGE FINANSER FINANSER OG<br />
OG<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
Overskuddet på de samlede offentlige finanser forventes at<br />
udgøre 34,3 mia.kr. i 2000 og 37,7 mia.kr. i 2001. I<br />
forhold til vurderingen i august er der tale om opjusteringer<br />
på godt 3 mia.kr. i 2000 og 6½ mia.kr. i 2001.<br />
Et første skøn for 2002 viser et overskud på den offentlige<br />
saldo på 35½ mia.kr. Skønnet er blandt andet baseret på<br />
en finanspolitik, der følger linien i de mellemfristede<br />
fremskrivninger.<br />
Finanspolitikken – målt ved finanseffekten – skønnes at<br />
bidrage moderat positivt til den økonomiske vækst i<br />
2001. Den samlede økonomiske politik vurderes dog at<br />
være neutral i 2001.<br />
Set i et flerårigt perspektiv skønnes den samlede finanspolitik<br />
siden 1993 at have neutral virkning på den økonomiske<br />
aktivitet i 2001.<br />
Den strukturelle budgetsaldo (den offentlige saldo renset<br />
for konjunkturernes påvirkning) ventes at stige fra et underskud<br />
på ca. 2 pct. af BNP i 1995 til et overskud på<br />
godt 2 pct. i 2002.<br />
Finanspolitikken er robust set i et langsigtet perspektiv.<br />
9
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
2.1. .1. Offentlige finanser<br />
De kommunale budgetter og de indgåede aftaler om finansloven for 2001<br />
ligger til grund for det nye skøn for de offentlige finanser i 2001. Sammenholdt<br />
med vurderingen i august er skønnet for 2000 revideret som<br />
følge af ny information fra nationalregnskabets 2. kvartal og fra årets sidste<br />
ministerielle rammeredegørelser.<br />
I forbindelse med Danmarks Statistiks seneste revision af de offentlige<br />
finanser er overskuddet på den offentlige saldo nedjusteret en smule i<br />
1997 og 1998, jf. tabel 2.1. Til gengæld er overskuddet i 1999 blevet opjusteret<br />
med 3,3 mia.kr. til i alt 37,8 mia.kr. Det <strong>kan</strong> primært tilskrives<br />
nyberegninger af skatter og afgifter.<br />
I 2000 forventes et overskud på den offentlige saldo på 34,3 mia.kr., hvilket<br />
svarer til 2,7 pct. af BNP. Det er 3,5 mia.kr. mindre end i 1999. Det<br />
lidt lavere overskud i 2000 <strong>kan</strong> i hovedsagen henføres til indtægtssiden.<br />
Fra 1999 til 2000 forventes der således faldende indtægter fra henholdsvis<br />
registreringsafgiften som følge af afmatningen i salget af nye biler, selskabsskatten<br />
og pensionsafkastskatten, der med virkning fra 2000 har afløst<br />
realrenteafgiften.<br />
Tabel Tabel 2.1. 2.1. De De offentlige offentlige finanser, finanser, 1994 1994-2002<br />
1994 2002<br />
Mia.kr., årets priser 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
August-skøn -23,4 -22,8 -10,6 5,3 14,0 34,4 31,2 31,2 -<br />
December-skøn -23,4 -22,8 -10,6 3,9 13,3 37,8 34,3 37,7 35,6<br />
Heraf:<br />
- Stat og kommuner -30,7 -31,2 -19,6 -6,2 1,9 22,3 18,2 21,9 20,1<br />
- Sociale kasser og fonde 7,2 8,4 9,0 10,2 11,4 15,5 16,1 15,9 15,5<br />
December-skøn (pct. af BNP) -2,4 -2,3 -1,0 0,4 1,1 3,1 2,7 2,8 2,6<br />
Note: De historiske tal (dvs. 1994-99) er baseret på de nyeste oplysninger fra Danmarks Statistik,<br />
jf. Statistiske Efterretninger 2000:17, Offentlige finanser af 10. november 2000.<br />
Overskuddet på den offentlige saldo i 2001 skønnes at ville udgøre 37,7<br />
mia.kr. svarende til 2,8 pct. af BNP. Det svarer stort set til niveauet for<br />
overskuddet i 1999. Men i forhold til 2000 er der tale om en forøgelse på<br />
3,4 mia.kr. Den forventede vækst i overskuddet <strong>kan</strong> tilskrives øgede indtægter,<br />
<strong>her</strong>under navnlig fra kildeskatterne som følge af dels fastfrysningen<br />
af personfradraget og dels stigningen i den gennemsnitlige kommunale<br />
10<br />
10
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
skattesats. Desuden forventes en stigning i selskabsskatteindtægterne som<br />
følge af blandt andet et højere provenu fra kulbrinteskattepligtige selskaber<br />
i lyset af større indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen.<br />
En væsentlig del af overskuddet på de offentlige finanser vedrører de sociale<br />
kasser og fonde (ATP-fonden, A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond).<br />
Det bemærkes, at denne del af overskuddet ikke medvirker til nedbringelse<br />
af den offentlige gæld i stat og kommuner.<br />
Det første og relativt summariske skøn for den offentlige saldo i 2002 på<br />
godt 35 mia.kr. svarende til 2,6 pct. af BNP indikerer et lidt mindre overskud<br />
end i 2001. Det skyldes blandt andet forventningen om lidt lavere<br />
vækst, <strong>her</strong>under i beskæftigelsen. Et overskud af denne størrelsesorden<br />
holder sig – ligesom det er tilfældet i årene 1999-2001 – inden for den<br />
ramme på 2-3 pct. af BNP, der sikrer en holdbar langsigtet finanspolitik.<br />
Skønnet for de offentlige finanser i 2002 er i øvrigt beregningsteknisk<br />
baseret på en finanspolitik, der følger linien i de mellemfristede fremskrivninger.<br />
Det betyder, at offentligt forbrug og investeringer stiger med 1 pct.<br />
realt, mens skattesiden følger den afsluttende indfasning af Pinsepakken.<br />
Alt i alt bidrager finanspolitikken derfor som udgangspunkt svagt positivt<br />
til BNP-væksten i 2002.<br />
De nye skøn for de offentlige finanser i 2000 og 2001 indebærer betydelige<br />
opjusteringer i forhold til augustvurderingen, jf. tabel 2.2.<br />
Tabel Tabel 2.2. 2.2. Revision Revision af af de de offentlige offentlige finanser, finanser, finanser, 2000 2000-2001<br />
2000 2001<br />
2000 2001<br />
Mia.kr., årets priser Aug. Dec. Ændr. Aug. Dec. Ændr.<br />
Udgifter i alt 688,9 686,9 -2,0 710,1 716,6 6,5<br />
Indtægter i alt 720,1 721,2 1,1 741,3 754,4 13,1<br />
Offentlig saldo 31,2 34,3 3,1 31,2 37,7 6,5<br />
Nettorenteudgifter 25,6 24,7 -0,9 22,7 21,0 -1,7<br />
Offentlig primær saldo 56,8 59,0 2,3 53,9 58,7 4,8<br />
Overskuddet på den offentlige saldo i 2000 er således øget med godt 3<br />
mia.kr., hvoraf 2 mia.kr. <strong>kan</strong> henføres til lavere offentlige udgifter, og ca.<br />
1 mia.kr. vedrører større indtægter. På udgiftssiden er der blandt andet<br />
tale om en nedjustering af udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik,<br />
11
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
<strong>her</strong>under til uddannelsesgodtgørelsen. Endvidere forventes der lavere renteudgifter<br />
samt færre modtagere af sygedagpenge og dermed udgifter <strong>her</strong>til.<br />
På indtægtssiden skønnes provenuet for skat af pensionsafkast nu at<br />
blive væsentligt højere, <strong>her</strong>under navnlig aktieskatten, der i lyset af den<br />
gunstige udvikling i de danske aktiekurser er opjusteret betragteligt.<br />
Skønnet for den offentlige saldo i 2001 er opjusteret med 6½ mia.kr. Det<br />
dækker over væsentlige opjusteringer af både udgifter og indtægter.<br />
Forhøjelse af udgifterne med 6½ mia.kr. i 2001 skyldes navnlig forventede<br />
merudgifter til offentligt forbrug på baggrund af finanslovsaftalerne og de<br />
kommunale budgetter. Merudgifterne vedrører en række områder, <strong>her</strong>under<br />
undervisning, uddannelse og forskning. Desuden er skønnet for overførselsindkomsterne<br />
opjusteret blandt andet som følge af ældrepakkens<br />
forbedringer af tillæg og satser og i lyset af et højere skøn for antal modtagere<br />
af folkepension og kontanthjælp. I modsat retning trækker et lidt<br />
lavere ledighedsskøn.<br />
De offentlige indtægter i 2001 er opjusteret med godt 13 mia.kr., hvoraf<br />
knap halvdelen <strong>kan</strong> henføres til højere kildeskatter. Specielt stigningen i<br />
den gennemsnitlige kommunale skattesats samt fastfrysningen af personfradraget<br />
som led i finansieringen af ældrepakken bidrager til det forventede<br />
højere kildeskatteprovenu. Opjusteringen omfatter desuden en væsentlig<br />
forøgelse af selskabsskatteindtægterne og i mindre omfang af momsprovenuet.<br />
Højere renteindtægter og udbytter medvirker endvidere til<br />
revisionen af indtægtsskønnet.<br />
De væsentligste ændringer i skønnene for 2000 og 2001 er angivet i figur<br />
2.1 og kommenteres i boks 2.1, mens der henvises til en mere detaljeret<br />
oversigt i bilag 1.<br />
12<br />
12
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Figur Figur 2.1. 2.1. Revision Revision af af udgifts udgifts- udgifts og indtægtsskøn, 2000 2000 og og<br />
2001<br />
2001<br />
Overførsler<br />
-0,6<br />
Investeringer<br />
-0,3<br />
-0,9<br />
-1,7<br />
Øvrige udgifter -0,6<br />
Selskabsskatter<br />
Forbrug<br />
-1,6<br />
-1,1<br />
-0,5<br />
Personskatter mv.<br />
-0,6<br />
Moms<br />
Øvrige indtægter<br />
0,4<br />
0,2<br />
1,2<br />
Renter, netto<br />
1,0<br />
1,4<br />
1,0<br />
1,2<br />
0,7 Øvrige indirekte skatter<br />
0,0<br />
Øvrige skatter<br />
1,2<br />
-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7<br />
Mia.kr. 2000 2001<br />
Mia.kr.<br />
Boks Boks 2.1. 2.1. Revision Revision af af udgifts udgifts- udgifts og og indtægtsskøn, indtægtsskøn, 2000 og og 2001<br />
De væsentligste ændringer i skønnet for de offentlige udgifter og indtægter siden vurderingen i<br />
august <strong>kan</strong> opsummeres på følgende vis:<br />
• Udgifterne til offentligt forbrug er nedjusteret med ca. ½ mia.kr. i 2000. Det <strong>kan</strong> hovedsageligt<br />
henføres til et konstateret mindreforbrug vedrørende den aktive arbejdsmarkedspolitik,<br />
<strong>her</strong>under blandt andet til ydelser vedrørende uddannelse og vejledning. Realvæksten i det offentlige<br />
forbrug er i den forbindelse nedjusteret fra 1,1 pct. til 0,8 pct. I 2001 er det offentlige<br />
forbrug opjusteret med godt 4½ mia.kr. Det <strong>kan</strong> tilskrives det budgetterede forbrug i<br />
kommunerne, <strong>her</strong>under navnlig på folkeskoleområdet, samt aftalerne om finansloven, der<br />
medfører flere udgifter på en lang række områder, <strong>her</strong>under blandt andet uddannelses- og<br />
forskningsområderne. Den reale vækst i forbruget forventes at ville udgøre 2,2 pct. mod 1,0<br />
pct. i augustvurderingen.<br />
• Overførselsudgifterne er nedjusteret med knap ¾ mia.kr. i 2000, mens de i 2001 er opjusteret<br />
med ca. 1¼ mia.kr. De lavere udgifter i 2000 <strong>kan</strong> blandt andet henføres til, at der forventes<br />
færre modtagere af sygedagpenge, og at der forventes en reduktion i udgifterne til uddannelsesgodtgørelse<br />
under Arbejdsministeriets aktivramme. I modsat retning trækker øgede udgifter<br />
til revalidering og kontanthjælp. Opjusteringen i 2001 skyldes en forventet forøgelse af<br />
udgifterne til sociale pensioner (førtids- og folkepension) som følge af ældrepakken, der tillige<br />
medfører en forhøjelse af satserne for blandt andet kontanthjælp og SU. Det sker for at<br />
kompensere modtagerne for fastfrysningen af personfradraget, der udgør finansieringen af<br />
ældrepakken. Endvidere forventes et øget antal modtagere af folkepension og kontanthjælp,<br />
der medvirker til opjusteringen af udgifterne. Omvendt forventes betydeligt lavere udgifter<br />
til sygedagpenge og i mindre omfang til A-dagpenge.<br />
4,1<br />
4,6<br />
5,7<br />
13
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
Boks Boks 2.1. 2.1. Revision Revision af af udgifts udgifts- udgifts og og indtægtsskøn, indtægtsskøn, 2000 og 2001<br />
(fortsat)<br />
• De samlede offentlige investeringer er opjusteret med knap ½ mia.kr. i 2000 og er nedjusteret<br />
med godt ¼ mia.kr. i 2001. Opjusteringen i 2000 sker på baggrund af udviklingen i første<br />
halvdel af året ifølge nationalregnskabet, der viser en noget større aktivitet i byggeinvesteringerne<br />
end antaget i august. Realvæksten er i den forbindelse opjusteret fra 4 til 6 pct. Med<br />
udgangspunkt i de kommunale og amtslige budgetter er skønnet for investeringerne i 2001<br />
nedjusteret med ca. ½ mia.kr., der dog modvirkes af en forventet forøgelse af de statslige investeringer<br />
på knap ¼ mia.kr. som følge af finanslovsaftalerne. I 2001 forventes en realvækst<br />
i investeringerne på 6 pct., mens der i august blev skønnet en vækst på godt 10 pct.<br />
• Personskatterne mv. er opjusteret med henholdsvis 1½ mia.kr. i 2000 og med ca. 5¾ mia.kr.<br />
i 2001. Opjusteringen i 2000 <strong>kan</strong> stort set udelukkende henføres til et højere forventet provenu<br />
fra pensionsafkastbeskatningen som følge af blandt andet et højere skøn for aktieskatteprovenuet<br />
i lyset af en gunstigere kursudvikling end forventet i august. Endvidere er skønnet<br />
for pensionsformuerne, der udgør beskatningsgrundlaget, opjusteret. Det højere skøn for<br />
personskatterne mv. i 2001 <strong>kan</strong> tilskrives en betydelig stigning i kildeskatteprovenuet. Det<br />
skyldes fortrinsvist to forhold, henholdsvis justeringerne som følge ældrepakken, <strong>her</strong>under<br />
fastfrysningen af personfradraget (ca. 2¼ mia.kr.), nedsættelsen af A-kasse-kontigentet (ca.<br />
¾ mia.kr.) og forhøjelse af satserne for overførselsindkomster (ca. ¼ mia.kr.), samt stigningen<br />
i den gennemsnitlige kommunale skattesats, der inklusive større nedslag som følge af det<br />
skrå skatteloft forventes at bidrage til et merprovenu på ca. 1¾ mia.kr.<br />
• I 2000 er provenuet fra selskabsskatten nedjusteret med ca. 1 mia.kr., mens der er tale om en<br />
opjustering af provenuet i 2001 med godt 4 mia.kr. Årsagen til nedjusteringen i 2000 er primært<br />
forventet lavere selskabsskat i 1999, der medvirker til at reducere de ikke afregnede<br />
nettorestskatter. Selskabers nettorestskatter for indkomståret 1999 forfalder til betaling i<br />
2000. Der forventes en betydelig stigning i selskabsskatteprovenuet i 2001. Det skyldes, at<br />
der forventes et højere provenu fra kulbrinteskattepligtige selskaber i lyset af øgede indtægter<br />
fra aktiviteterne i Nordsøen. På baggrund af høje frivillige á conto indbetalinger i november<br />
2000 er skønnet for selskabsskatterne fra den øvrige selskabssektor endvidere opjusteret i<br />
2001.<br />
• Momsprovenuet er opjusteret med ca. 1 mia.kr. i både 2000 og 2001. Det skyldes, at momsgrundlaget<br />
forventes at vokse lidt hurtigere end forudsat i august – i 2000 som følge af en<br />
betydelig opjustering af væksten i erhvervs- og boliginvesteringerne, der mere end opvejer<br />
virkningen på momsgrundlaget af en nedjusteret vækst i det private forbrug – i 2001 som<br />
følge af opjusteringer af de generelle prisstigninger, der mere end opvejer nedjusteringer af<br />
de reale vækstrater i investeringer og forbrug i den private sektor.<br />
• Provenuet fra øvrige indirekte skatter skønnes at blive godt ½ mia.kr. lavere i 2000, men<br />
knap ¾ mia.kr. højere i 2001. Nedjusteringen i 2000 skyldes lavere energiafgifter som følge<br />
en forventet reduktion af energiforbruget. Opjusteringen af provenuet i 2001 omfatter<br />
navnlig forhøjelsen og indførelsen af en række afgifter som følge af finanslovsaftalerne, <strong>her</strong>under<br />
blandt andet vedrørende sodavand, rulletobak og arbejdsmiljø. Medregnet en mindre<br />
nedjustering af grundskylden og en større opjustering af AER–bidraget indebærer finanslovsaftalerne<br />
en opjustering på ca. 1¼ mia.kr. I modsat retning trækker blandt andet en nedjustering<br />
af provenuet fra registreringsafgiften.<br />
Forbedringen af de offentlige finanser fra 1994 til 2002 afspejler et fald i<br />
udgiftstrykket på godt 7¾ pct.enheder, jf. tabel 2.3. Udgiftstrykket angiver<br />
de samlede offentlige udgifter målt i forhold til BNP.<br />
14<br />
14
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Det lavere udgiftstryk er en konsekvens af et fald i stort set alle større udgiftsposters<br />
andel af BNP, dog særligt i indkomstoverførslernes og renteudgifternes<br />
andel. Den gunstige udvikling i beskæftigelsen og det <strong>her</strong>af<br />
afledte fald i ledigheden er den væsentligste forklaring på faldet i indkomstoverførslernes<br />
andel, mens faldende renter i kombination med forbedringen<br />
af den offentlige saldo har reduceret renteudgifternes andel.<br />
Skattetrykket, der måler de samlede skatters andel af BNP, skønnes at<br />
udvise et moderat fald fra 1994 til 2002. Der forventes tillige et fald i de<br />
øvrige offentlige indtægters andel af BNP, således at det samlede indtægtstryk<br />
skønnes at falde med knap 2¾ pct.enheder i perioden.<br />
Fra 1999 til 2000 forventes skattetrykket at falde med godt 1½ pct.enheder.<br />
Det <strong>kan</strong> navnlig <strong>kan</strong> henføres til selskabsskat, pensionsafkastskat samt<br />
registreringsafgiften, der er indeholdt i øvrige indirekte skatter. Nedsættelsen<br />
af selskabsskattesatsen fra 34 til 32 pct. i 1999 påvirker først selskabsskatteprovenuet<br />
og dermed skatteprovenuet i 2000. Omlægningen af realrenteafgiften<br />
til en fast kapitalafkastbeskatning med deraf følgende satsnedsættelse<br />
indebærer endvidere et lavere skatteprovenu af pensionsafkast,<br />
der bidrager til faldet i det samlede skattetryk. Dertil kommer betydningen<br />
for skattetrykket af et forventet fald i registreringsafgifterne som følge<br />
af en betydelig nedgang i salget af nye biler.<br />
Der skønnes en marginal stigning i skattetrykket fra 2000 til 2001. Det<br />
<strong>kan</strong> alene tilskrives selskabsskatterne, der skønnes at blive væsentligt forøget<br />
af to årsager. Der forventes for det første et højere provenu fra kulbrinteskattepligtige<br />
selskaber som følge af øgede indtægter fra aktiviteterne<br />
i Nordsøen. For det andet skønnes der på baggrund af de frivillige á conto<br />
indbetalinger af selskabsskat i november 2000 et øget provenu fra den<br />
øvrige selskabssektor i 2001.<br />
Det skønnede fald i skattetrykket fra 2001 til 2002 skal ses i sammenhæng<br />
med Pinsepakkens lempelser af personskatterne, <strong>her</strong>under nedsættelse af<br />
bundskattesatsen og forhøjelse af mellemskattegrænsen.<br />
15
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
Tabel Tabel Tabel 2.3. 2.3. Skatte Skatte- Skatte og udgiftstryk, udgiftstryk, 1994 1994-2002<br />
1994<br />
2002<br />
Pct. af BNP 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
16<br />
16<br />
Ændr.<br />
1994-<br />
2002<br />
Forbrug 25,9 25,8 25,9 25,6 25,8 25,8 25,3 25,6 25,6 -0,3<br />
Overførsler 21,2 20,4 19,8 18,9 18,2 17,7 17,2 17,2 17,1 -4,1<br />
Investeringer 1,8 1,8 1,9 1,9 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 0,0<br />
Renteudgifter 6,7 6,4 6,1 5,7 5,3 4,7 4,3 3,9 3,7 -3,0<br />
Øvrige udgifter 5,4 5,2 5,3 5,3 5,3 5,3 5,1 5,1 5,0 -0,4<br />
Udgiftstryk 61,0 59,6 59,1 57,4 56,3 55,1 53,5 53,5 53,2 -7,8<br />
Personskatter mv. 1) 24,8 24,1 23,5 22,5 21,8 22,0 21,8 21,8 21,5 -3,3<br />
Arb.markedsbidrag 2,7 3,3 3,8 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 1,7<br />
Pensionsafkastskat 2) 1,5 1,3 1,3 1,1 0,8 1,2 1,0 0,8 1,0 -0,5<br />
Selskabsskatter 2,0 2,0 2,3 2,6 2,8 3,0 2,4 2,9 2,8 0,8<br />
Moms 9,6 9,5 9,7 9,8 9,8 9,8 9,7 9,6 9,6 0,0<br />
Øvr. indirekte skatter 7,6 7,6 7,7 8,0 8,5 8,4 7,8 7,8 7,8 0,2<br />
Øvrige skatter 1,6 1,5 1,6 1,6 1,6 2,1 2,2 2,2 2,1 0,5<br />
Skattetryk 49,9 49,3 49,9 50,0 49,8 50,9 49,3 49,5 49,2 -0,7<br />
Renteindtægter 3,4 3,3 3,4 3,0 3,0 2,6 2,4 2,4 2,3 -1,1<br />
Øvrige indtægter 5,5 4,9 5,0 5,0 4,9 4,9 4,7 4,7 4,6 -0,9<br />
Told mv. til EU 3) -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 0,0<br />
Indtægtstryk 58,5 57,3 58,1 57,8 57,5 58,2 56,2 56,4 55,8 -2,7<br />
Note: Opgørelsen er på nationalregnskabsform. De historiske tal (dvs. 1994-99) er baseret på de<br />
nyeste oplysninger fra Danmarks Statistik, jf. Statistiske Efterretninger 2000:17, Offentlige<br />
finanser af 10. november 2000.<br />
1) Personskatter mv. indeholder kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, arve- og gaveafgift,<br />
obligatoriske gebyrer samt andre personlige skatter.<br />
2) Indeholder i 1998, 1999 og 2000 også provenuet fra skatten af realafgiftspligtiges aktieafkast.<br />
3) Ifølge de nye nationalregnskabsprincipper kategoriseres disse indtægter som skatter og<br />
indgår som følge <strong>her</strong>af i skattetrykket. De kategoriseres dog ikke som offentlige indtægter,<br />
fordi de tilfalder EU, og indgår derfor ikke i indtægtstrykket.<br />
2.2. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning<br />
aktivitetsvirkning<br />
Finanspolitikkens umiddelbare påvirkning af den økonomiske aktivitet<br />
måles ved den ét-årige finanseffekt, der udgør et skøn over effekten af de<br />
finanspolitiske ændringer for den økonomiske vækst – målt ved virkningen<br />
på BNP i det år, hvor ændringerne træder i kraft. En positiv finansef-
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
fekt angiver, at finanspolitikken øger aktiviteten, mens en negativ finanseffekt<br />
er udtryk for, at der sker en afdæmpning af aktiviteten.<br />
Finanseffekten skønnes at blive 0,4 pct. af BNP i 2001, jf. tabel 2.4. Herudover<br />
bidrager de fortsatte strukturvirkninger på incitamenterne til opsparing<br />
som følge af justeringerne af personskatterne i Pinsepakken til en<br />
afdæmpning af den økonomiske aktivitet med 0,4 pct. af BNP. Førsteårsvirkningen<br />
af den økonomiske politik som helhed er således neutral.<br />
Tabel Tabel 2.4. 2.4. 2.4. Finanseffekt, Finanseffekt, 1994 1994-2001<br />
1994 2001<br />
Aktivitetsvirkning,<br />
pct. af BNP 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Udgifter i alt 0,4 0,2 0,8 0,0 0,2 0,2 0,0 0,6<br />
Indtægter i alt 1)<br />
0,4 -0,1 -0,1 -0,4 -0,4 -0,2 -0,2 -0,1<br />
Finanseffekt i alt: 0,8 0,1 0,7 -0,4 -0,1 0,0 -0,1 0,4<br />
Strukturvirkninger 2)<br />
- - - - -0,2 -0,5 -0,5 -0,4<br />
Investeringstiltag - - - -0,0 -0,2 -0,1 0,0 0,0<br />
Finanseffekt mv. 0,8 0,1 0,7 -0,4 -0,5 -0,6 -0,6 0,0<br />
Note: Beregningerne er af tekniske årsager ikke baseret på de nyeste oplysninger fra Danmarks<br />
Statistik vedrørende de historiske år. Indarbejdelsen <strong>her</strong>af vil dog næppe give anledning til<br />
andet end marginale ændringer i 1997-1999.<br />
1) Både den midlertidige pensionsopsparing til ATP i 1998 og videreførelsen i form af den<br />
særlige pensionsopsparing (SP) i 1999 indgår i beregningen af finanseffekten, selv om bruttoprovenuet<br />
rent teknisk ikke optræder som en offentlig indtægt i 1998.<br />
2) Indeholder både strukturvirkninger som følge af Pinsepakken og ændringer i stempelafgiften.<br />
Sammenholdt med vurderingen i august er finanseffekten i 2001 øget<br />
beskedent med 0,1 pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng med, at udgiftsforøgelserne<br />
ifølge finanslovsaftalerne og kommunebudgetterne finansieres<br />
ved forhøjelser af skatter og afgifter, hvis fulde aktivitetsdæmpende<br />
effekter først viser sig på lidt længere sigt, jf. også boks 2.2 nedenfor.<br />
På udgiftssiden bidrager øget offentligt forbrug, <strong>her</strong>under en skønnet<br />
vækst i beskæftigelsen på 10.000 personer, med 0,5 til finanseffekten i<br />
2001, mens der er et bidrag på 0,1 fra øgede offentlige investeringer på<br />
blandt andet sundheds- og folkeskoleområdet.<br />
På indtægtssiden er bidraget til finanseffekten godt -0,1 i 2001. Navnlig<br />
de forskellige initiativer som følge af finanslovsaftalerne, <strong>her</strong>under afgiftsforhøjelser,<br />
fastholdt personfradrag og rentevirkningen af afkortede kredit-<br />
17
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
tider, bidrager <strong>her</strong>til. Dertil kommer betydningen af stigningen i den gennemsnitlige<br />
kommunale skattesats. I modsat retning trækker lempelsen<br />
som følge af nedsættelse af bundskatten, der er en del af Pinsepakken.<br />
Finanseffekten skønnes at udgøre -0,1 i 2000, hvilket er uændret i forhold<br />
til vurderingen i august. På udgiftssiden er bidraget omtrent nul, mens der<br />
i august var tale om et positivt bidrag på 0,1. Det skyldes nedjusteringer af<br />
henholdsvis det offentlige forbrug, <strong>her</strong>under af den offentlige beskæftigelse,<br />
og overførselsindkomsterne. I modsat retning trækker dog en<br />
mindre opjustering af de offentlige investeringer. På indtægtssiden er bidraget<br />
på -0,2 stort set uændret sammenholdt med vurderingen i august.<br />
Førsteårs-aktivitetsvirkningen af den samlede økonomiske politik i 2000<br />
skønnes at medføre en afdæmpning på godt ½ pct. af BNP. Udover den<br />
traditionelle finanspolitik bidrager de opsparingsfremmende tiltag som<br />
følge af Pinsepakken således til en afdæmpning af den økonomiske aktivitet<br />
med 0,6 pct. af BNP, mens strukturvirkningerne af stempelafgiftsændringer<br />
samlet set bidrager med en positiv vækstimpuls på 0,1 pct. af BNP<br />
i 2000.<br />
Niveauet for og væksten i BNP i et givet år er også påvirket af den finanspolitik,<br />
der er blevet ført i tidligere år. Den førte finanspolitik i perioden<br />
1993-2000 skønnes at bidrage negativt til BNP-væksten i 2001, således at<br />
den lempelse, der udspringer af årets finanspolitik, samlet set udlignes.<br />
Målt ved de flerårige aktivitetsvirkninger skønnes finanspolitikken derfor<br />
at være neutral i 2001, jf. tabel 2.5.<br />
18<br />
18
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Tabel Tabel 2.5. 2.5. Finanspolitikkens Finanspolitikkens Finanspolitikkens flerårige flerårige aktivitetsvirkninger,<br />
aktivitetsvirkninger,<br />
1993 1993-2001<br />
1993 2001<br />
Virkning i år 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Virkning fra politik år --------------------------------------Pct.----------------------------------------<br />
1993 0,7 0,7 0,5 0,3 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0<br />
1994 0,8 1,0 1,0 0,9 0,8 0,6 0,5 0,4<br />
1995 0,1 0,0 -0,1 -0,1 -0,2 -0,2 -0,1<br />
1996 0,7 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3<br />
1997 -0,4 -0,7 -0,9 -0,8 -0,7<br />
1998 -0,1 -0,4 -0,5 -0,5<br />
1999 0,0 0,0 -0,1<br />
2000 -0,1 -0,3<br />
2001 0,4<br />
Virkning på BNP-niveau 0,7 1,4 1,6 2,0 1,4 0,5 -0,2 -0,7 -0,7<br />
----------------------------------Pct.enheder-----------------------------------<br />
Bidrag til BNP-vækst 0,7 0,8 0,2 0,4 -0,6 -0,9 -0,7 -0,6 0,0<br />
Note: Tallene i kursiv på diagonalen er identiske med finanseffekten (førsteårs-effekten) i de<br />
enkelte år. Afrundinger <strong>kan</strong> bevirke, at underkomponenter ikke nødvendigvis summer til<br />
totalen.<br />
Kilde: Egne beregninger på justeret ADAM model, jf. Finansredegørelse 2000.<br />
Generelt har finanspolitikken målt ved de flerårige effekter siden 1996<br />
været strammere, end hvad førsteårs-virkningerne (finanseffekten) indikerer.<br />
Det skyldes blandt andet, at de indtægtsstramninger, der har finansieret<br />
udgiftsforøgelserne, har forsinkede aktivitetsdæmpende virkninger, jf.<br />
også boks 2.2.<br />
19
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
Boks Boks 2.2. 2.2. Balanceret Balanceret budgets budgets multiplikator<br />
multiplikator<br />
Mens øget offentligt forbrug og investeringer påvirker aktiviteten direkte, afhænger virkningen af<br />
ændringer i skatter og afgifter af den private sektors adfærd. Det gælder sædvanligvis, at ændringer<br />
i den private sektors indkomst efter skat ikke øjeblikkeligt slår fuldt igennem på det private<br />
forbrug. På kort sigt er aktivitetsvirkningen af øget offentligt forbrug derfor væsentligt større end<br />
en tilsvarende forhøjelse af skatterne, jf. figur a. Figuren viser virkningen af en skattefinansieret<br />
udvidelse af det offentlige forbrug på 0,1 pct. af BNP (ca. 1¼ mia.kr.), jf. ”balanceret budget”,<br />
samt virkningen af en isoleret stigning i de to komponenter hver for sig.<br />
En skattefinansieret udvidelse af det offentlige forbrug vil således ifølge beregningen føre til øget<br />
aktivitet på kort sigt. Den såkaldte ”balancerede budgets multiplikator” er – målt på BNPeffekten<br />
– positiv i de tre første år og <strong>her</strong>efter negativ. Det vil sige, BNP-væksten øges i det første<br />
år og dæmpes i de efterfølgende år.<br />
Som følge af det forholdsvis store beskæftigelsesindhold i offentligt relativt til privat forbrug, hvor<br />
en større del importeres, øges beskæftigelsen og dermed presset på arbejdsmarkedet i knap 10 år,<br />
jf. figur b. Af rent tekniske grunde er der på lidt længere sigt en negativ effekt på aktiviteten.<br />
Offentligt forbrug og skatter hæves med hver 0,1 pct. af BNP<br />
a. Realt BNP b. Beskæftigelse<br />
Pct.<br />
-0,05<br />
-0,10<br />
20<br />
20<br />
0,15<br />
0,10<br />
0,05<br />
0,00<br />
00 05 10 15<br />
Balanceret budget Direkte skatter<br />
Offentligt forbrug<br />
Pct.<br />
0,15<br />
0,10<br />
0,05<br />
0,00<br />
-0,05<br />
-0,10<br />
1.000 personer<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
1.000 personer<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
00 05 10 15<br />
Balanceret budget Direkte skatter<br />
Offentligt forbrug<br />
Kilde: Beregninger på <strong>Finansministeriet</strong>s ADAM-model, jf. Finansredegørelse 2000.<br />
2.3. Strukturel budgetsaldo<br />
budgetsaldo<br />
Stillingen på de offentlige finanser er afhængig af konjunktursituationen. I<br />
perioder med høj økonomisk vækst stiger de offentlige indtægter fra skatter<br />
og afgifter relativt meget, mens udgifterne til overførselsindkomster –<br />
primært som følge af faldende ledighed – har en tendens til at falde. I en<br />
højkonjunktur er potentialet for en gunstig udvikling i den offentlige saldo<br />
således større end i en periode med forholdsvis lav vækst.<br />
Den strukturelle budgetsaldo opgøres som den faktiske offentlige saldo fratrukket<br />
det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne. Den strukturelle<br />
budgetsaldo angiver med andre ord stillingen på de offentlige finanser<br />
renset for den givne konjunktursituation.
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor<br />
mange ledige ressourcer, der er i økonomien. Den strukturelle budgetsaldo<br />
er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkens stramhedsgrad og den<br />
skønnede afvigelse mellem faktisk og strukturel ledighed.<br />
Den strukturelle budgetsaldo er forbedret mar<strong>kan</strong>t i de seneste år. Siden<br />
lavpunktet i 1995, hvor den strukturelle saldo udviste et underskud på<br />
godt 2 pct. af BNP, skønnes de offentlige finanser at blive forbedret strukturelt<br />
med knap 4¼ pct.enheder frem mod 2002, jf. figur 2.2. I samme<br />
periode skønnes den faktiske budgetsaldo tilsvarende at blive forbedret<br />
med ca. 4¾ pct.enheder. Overskud på den strukturelle budgetsaldo er en<br />
forudsætning for at kunne opnå en reduktion i den offentlige gæld over<br />
konjunkturerne.<br />
Figur Figur 2.2. 2.2. Faktisk Faktisk og og strukturel strukturel budgetsaldo, budgetsaldo, 1988 1988-2002<br />
1988 2002<br />
Pct. af BNP Pct. af BNP<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02<br />
Faktisk saldo Strukturel saldo<br />
Forbedringen af den strukturelle saldo <strong>kan</strong> overvejende tilskrives den opnåede<br />
nedbringelse af den strukturelle ledighed som følge af reformer på<br />
arbejdsmarkedet, jf. tabel 2.6. Den strukturelle ledighed skønnes således at<br />
falde fra godt 10 pct. af arbejdsstyrken i 1995 til ca. 5½ pct. i 2002. Også<br />
de faldende nettorenteudgifter, der er omfattet af specielle poster, og i<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
21
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
mindre omfang den førte finanspolitik i perioden har bidraget til en<br />
forbedring af den strukturelle budgetsaldo.<br />
Tabel Tabel 2.6. 2.6. Den Den strukturelle strukturelle budgetsaldo, budgetsaldo, 1994 1994-2002<br />
1994 2002<br />
Pct. af BNP Niveau<br />
22<br />
22<br />
Strukturel saldo ------------------ Ændring som følge af ----------------<br />
Årlig<br />
ændring<br />
Finanspolitik<br />
1)<br />
Strukturel<br />
ledighed 2)<br />
Arbejdsudbud<br />
3)<br />
Specielle<br />
poster 4)<br />
Andet/<br />
residual<br />
1993 -1,2 - - - - - -<br />
1994 -1,5 -0,3 -1,1 -0,0 -0,2 0,3 0,7<br />
1995 -2,1 -0,6 0,3 0,4 -0,2 -0,1 -1,0<br />
1996 -1,7 0,4 -0,5 0,6 -0,1 -0,1 0,3<br />
1997 -0,2 1,6 1,0 0,5 -0,2 0,1 0,1<br />
1998 0,4 0,6 -0,1 0,6 -0,2 0,2 0,1<br />
1999 1,7 1,3 0,9 0,5 -0,1 0,1 -0,2<br />
2000 2,0 0,3 0,4 0,3 -0,0 0,1 -0,5<br />
2001 2,2 0,2 -0,4 0,1 0,0 0,0 0,4<br />
2002 2,1 -0,2 -0,4 0,1 0,0 0,3 -0,2<br />
I alt 3,3 0,2 3,1 -0,7 0,9 -0,2<br />
Note: Metoden anvendt til beregningen af den strukturelle saldo er som udgangspunkt baseret på<br />
den af OECD anvendte metode.<br />
1) Finanspolitikken er – med enkelte justeringer som eksempelvis korrektion for skat på indkomstoverførsler<br />
mv. – givet ved de direkte provenuer anvendt ved beregningen af finanseffekten.<br />
2) Den strukturelle ledighed angiver det ledighedsniveau, som er forenelig med en langsigtsholdbar<br />
inflation.<br />
3) Til grund for beregningen ligger arbejdsudbuddet målt i timer.<br />
4) Specielle poster indeholder blandt andet nettorenteudgifter, drifts- og kapitaloverførsler og<br />
overskud af offentlig virksomhed mv.<br />
2.4. 2.4. 2.4. Offentlige Offentlige finanser finanser finanser i i langsigtet langsigtet perspektiv<br />
perspektiv<br />
Det er et tilsigtet led i den langsigtede strategi at fastholde et overskud, der<br />
<strong>kan</strong> nedbringe den offentlige gæld og dermed bidrage til at sikre robustheden<br />
af de offentlige finanser over for skiftet i befolkningens alderssammensætning<br />
igennem de næste 20-40 år.<br />
Størrelsen af det offentlige overskud nu skal således vurderes i lyset af den<br />
offentlige sektors fremtidige forpligtelser – <strong>her</strong>under udgifterne til folkepension<br />
og pleje til flere ældre.
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Korrigeret for disse forpligtelser er den offentlige saldo på det niveau, som<br />
de langsigtede udfordringer tilsiger, jf. tabel 2.7. Korrektionerne af den<br />
faktiske budgetsaldo er foretaget således, at den korrigerede saldo afspejler<br />
den lempelse af de offentlige finanser, der kunne foretages, samtidig med,<br />
at det offentlige fortsat <strong>kan</strong> finansiere de fremtidige forpligtigelser.<br />
Tabel 2.7. Den korrigerede offentlige saldo, 1999 1999-2001<br />
1999<br />
2001<br />
Pct. af BNP 1999 2)<br />
2000 2001<br />
Faktisk saldo 2,8 2,7 2,8<br />
Sociale kasser og fondes saldo 1,3 1,3 1,2<br />
Saldo ekskl. sociale kasser og fonde 1,6 1,4 1,6<br />
Korrektion for vækst i ældrebefolkning -2,5 -2,9 -3,1<br />
Korrektion for udskudt skat og aftrapning af ydelser 0,9 1,1 1,2<br />
Andre forhold 1) -1,3 -0,8 -1,2<br />
Vækst- og inflationskorrektion mv. af gæld 1,7 1,7 1,4<br />
Korrigeret offentlig saldo<br />
0,3 0,4 0,0<br />
Note: Den korrigerede saldo angiver den faktiske saldo korrigeret for fremtidige demografiske<br />
udfordringer, idet skattesatser og udgiftsstandarder er opretholdt på uændret niveau. Metoden<br />
er ændret i forhold til budgetoversigten fra august. Desuden har den nye konjunkturvurdering,<br />
indarbejdelsen af Finanslovsaftalen for 2001 og revisioner af det mellemfristede<br />
forløb påvirket den korrigerede saldo<br />
1) Omfatter blandt andet virkningen af Pinse- og erhvervspakken, skatteprovenu fra olie- og<br />
gasudvindingen i Nordsøen samt en ventet reduktion i indtægterne fra selskabsskatten.<br />
2) De seneste tal for de offentlige finanser er af beregningstekniske årsager ikke indregnet. De<br />
nye tal viser en faktisk offentlig saldo på 3,1 pct. af BNP i 1999.<br />
Beregningen af den korrigerede offentlige saldo indeholder fem elementer.<br />
For det første fratrækkes overskuddet i sociale kasser og fonde (primært<br />
ATP), der i nationalregnskabet er en del af sektoren offentlig forvaltning<br />
og service. Det skyldes, at midlerne i denne delsektor allerede er disponeret<br />
via eksisterende lovgivning i form af specifikke fremtidige pensionsudbetalinger<br />
mv. Korrektion for overskuddet i de sociale kasser og fonde<br />
reducerer det offentlige overskud i 2001 fra 2,8 pct. til 1,6 pct. af BNP, jf.<br />
tabel 2.6.<br />
For det andet skal der tages hensyn til den stigning i de offentlige udgifter,<br />
der <strong>kan</strong> forventes på baggrund af den demografiske udvikling, dvs. væksten<br />
i ældrebefolkningen. Såfremt finanspolitikken videreføres uden fremtidige<br />
ændringer i skattesatser eller udgiftsstandarder mv., svarer den fremtidige<br />
merudgift til et årligt træk på de offentlige finanser på ca. 3 pct. af<br />
23
2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS<br />
ER OG OG FINANSPOLITIKK<br />
FINANSPOLITIKKEN<br />
FINANSPOLITIKK EN<br />
BNP i 2001. Stigningen i ”korrektion for vækst i ældrebefolkning ” fra<br />
2000 til 2001 afspejler blandt andet, at den offentlige service på ældreområdet<br />
er styrket i forbindelse med aftalerne om finansloven for 2001, mens<br />
stigningen fra 1999 til 2000 skyldes andre forhold, jf. boks 2.3.<br />
Boks 2.3. Korrektion for vækst i ældrebefol<br />
ældrebefolkning<br />
ældrebefol<br />
ning<br />
Stigningen i korrektionen for vækst i ældrebefolkning fra 1999 til 2000 er udtryk for bevægelser i<br />
demografi, BNP og priser fra 1999 til 2000, mens de offentlige enhedsudgifter på ældreområdet<br />
ikke bidrager væsentligt. Korrektionen for vækst <strong>kan</strong> potentielt ændre sig en del fra år til år, selv<br />
om enhedsudgifterne er uændrede. Det <strong>kan</strong> anskueliggøres med et meget stiliseret eksempel.<br />
Korrektionen for vækst i ældrebefolkningen i et konkret beregningsår måler de fremtidige merudgifter<br />
i forhold til udgifterne i det nævnte beregningsår (målt som en annuitet og i pct. af BNP).<br />
Hvis udgifterne (målt i pct. af BNP) ændres fra et beregningsår til det næste, vil de målte fremtidige<br />
merudgifter derfor også ændres – selv om enhedsudgifterne er uændrede.<br />
Antag nu, at det offentlige bruger en krone på hver enkelt ældre hvert år, og at priser og BNP er<br />
konstante. Det betyder, at kvaliteten af den offentlige service er konstant over tid. Antag også, at<br />
der er 100 ældre i periode 1, 90 ældre i periode 2 og 200 ældre i periode 3.<br />
I år 1 vil merudgiften i år 2 svare til -10 kr., fordi der er 10 færre ældre i år 2 end i år 1. I år 3 er<br />
merudgiften 100. Ses der bort fra rentevirkninger, vil den samlede fremtidige merudgift i periode<br />
1 derfor være 100-10=90. I år 2 vil den fremtidige merudgift omvendt svare til 110. Dermed er<br />
den fremtidige merudgift steget fra år 1 til år 2, selv om enhedsudgifterne er uændrede.<br />
For det tredje skal fratrækkes værdien af det offentliges tilgodehavender i<br />
form af udskudte skatter i forbindelse med opbygningen af den private<br />
pensionsformue. På langt sigt vil disse udskudte skatter medvirke til at<br />
forbedre de offentlige finanser, når pensionerne udbetales og beskattes.<br />
Ligeledes vil de stigende pensionsudbetalinger, som en konsekvens af gældende<br />
regler for aftrapning af sociale ydelser, aflaste de offentlige finanser.<br />
Bidraget fra udskudt skat og aftrapning af ydelser svarer til 1,2 pct. af<br />
BNP i 2001.<br />
Desuden skal der for det fjerde tages højde for, at en del af de offentlige<br />
indtægter har midlertidig karakter, jf. ”Andre forhold”. Provenuet fra aktiviteterne<br />
i Nordsøen vil eksempelvis forsvinde, når oliereserverne engang<br />
slipper op. Desuden vil Pinsepakken og provenuet fra selskabsskatten isoleret<br />
set medføre en større forbedring af de offentlige finanser i 2001 end i<br />
de efterfølgende år. Justeret for midlertidige indtægter er den korrigerede<br />
saldo mindre i 2001 end i 2000. Det skal blandt ses i lyset af stigningen i<br />
de offentlige standarder fra 2000 til 2001. Desuden er der i beregningen<br />
ikke foretaget en korrektion for, at provenuet fra registreringsafgiften er<br />
relativt lavt i 2001 på grund af et begrænset bilsalg.<br />
24<br />
24
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Endelig, for det femte, skal der tages højde for det forhold, at stigningen i<br />
produktion og prisniveau udhuler den offentlige sektors gældsbyrde. De<br />
aktuelle skøn for den økonomiske vækst samt udviklingen i prisniveauet<br />
indebærer, at et underskud på de offentlige budgetter på 1,4 pct. af BNP i<br />
2001 alt andet lige er foreneligt med en uændret gældskvote.<br />
Det samlede resultat af denne beregning er, at saldoen på de offentlige<br />
finanser i 2001 er omkring det niveau, som de langsigtede udfordringer<br />
tilsiger. Det skal bemærkes, at beregningen af den korrigerede saldo er<br />
forbundet med en vis usikkerhed, idet beregningen er følsom over for ændringer<br />
i de underliggende forudsætninger vedrørende for eksempel den<br />
fremtidige demografiske udvikling og befolkningens arbejdsmarkedsdeltagelse.<br />
Den korrigerede saldo må ikke forveksles med den strukturelle budgetsaldo.<br />
Fortolkningen af den korrigerede saldo forudsætter således, at de opnåede<br />
forbedringer af de offentlige finanser ikke blot er midlertidige konjunkturgevinster.<br />
25
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
STATENS FINANSER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
På finansloven for 2001 budgetteres med et DAU-overskud<br />
på ca. 26 mia.kr. Det er 13½ mia.kr. mere end<br />
ventet på finanslovforslaget.<br />
Der skønnes nu et DAU-overskud på 30½ mia.kr. i<br />
2000. Det er en opjustering på næsten 15 mia.kr. siden<br />
det forrige skøn fra august.<br />
Korrigeret for engangsforhold er DAU-overskuddene i<br />
2000 og 2001 på omtrent 14-15 mia.kr.<br />
Opgjort i 2001-priser skønnes statens udgifter at falde<br />
med godt 3 mia.kr. fra 2000 til 2001.<br />
På finansloven for 2001 skønnes statens udgifter at blive<br />
godt 3,3 mia.kr. højere end forudsat på finanslovforslaget.<br />
Det skyldes især de indgåede finanslovsaftaler.<br />
På finansloven for 2001 er statens indtægter budgetteret<br />
til knap 440 mia.kr. I 2000 ventes indtægterne at blive<br />
på omtrent 435 mia.kr.<br />
Statsgælden ventes at falde fra 49,0 pct. af BNP i 1998<br />
til 38,4 pct. i 2001.<br />
27
3. STATENS FINANSER<br />
3.1. 3.1. 3.1. Oversigt Oversigt over over statens statens finanser<br />
finanser<br />
På finansloven for 2001 er der budgetteret med et overskud på DAUsaldoen<br />
– dvs. statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget – på 26,1 mia.kr.<br />
Det er et mar<strong>kan</strong>t større overskud end ventet på finanslovforslaget, hvor<br />
overskuddet blev budgetteret til 12,6 mia.kr., jf. tabel 3.1. Forbedringen<br />
på ca. 13,5 mia.kr. skyldes merindtægter på 16,8 mia.kr. primært som<br />
følge af omlægningen af en række kredittider. Statens udgifter skønnes at<br />
blive 3,3 mia.kr. højere end på FFL2001, jf. afsnit 3.2.<br />
Tabel Tabel Tabel 3.1. 3.1. Drifts Drifts-, Drifts , anlægs anlægs- anlægs og og udlånsbudgettet, udlånsbudgettet, 2000 2000-2001<br />
2000 2001<br />
28<br />
28<br />
2000 2001<br />
Mia.kr., årets priser Aug. Dec. Ændr. FFL2001 FL2001 Ændr.<br />
Indtægter 420,5 434,9 14,4 423,0 439,8 16,8<br />
Udgifter 404,7 404,3 -0,4 410,4 413,7 3,3<br />
DAU-saldo 15,8 30,5 14,7 12,6 26,1 13,5<br />
DAU-saldo (pct. af BNP) 1,2 2,4 1,1 1,0 1,9 1,0<br />
DAU-overskuddet i 2000 skønnes nu at blive på 30,5 mia.kr. og er dermed<br />
tæt på rekordoverskuddet i 1998, hvor staten solgte sine aktier i TeleDanmark.<br />
Sammenlignet med det forrige skøn fra august er overskuddet<br />
i 2000 opjusteret med knap 15 mia.kr. Det er især en forventning om<br />
større indtægter – ikke mindst i form af selskabs- og pensionsafkastskat –<br />
der trækker i retning af et større overskud i 2000, jf. afsnit 3.3.<br />
Siden lavpunktet i 1993, hvor statens underskud var på godt 48 mia.kr., er<br />
DAU-saldoen blevet forbedret mærkbart, jf. tabel 3.2. Dette gør sig også<br />
gældende, når DAU-saldoen korrigeres for påvirkningen af forskellige engangsforhold.<br />
Fra 1993 til 2001 er der således en underliggende forbedring<br />
af statens finanser på ca. 75 mia.kr. – en udvikling der primært<br />
skal ses i lyset af det gunstige vækstforløb i dansk økonomi med stigende<br />
beskæftigelse og stærkt faldende ledighed. Faldende udgifter til renter af<br />
statsgælden – især som følge af lavere renteniveau – har ligeledes bidraget<br />
til den underliggende forbedring af DAU-saldoen.
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Tabel Tabel 3.2. 3.2. Drifts Drifts-, Drifts , anlægs anlægs- anlægs og og og udlånsbudgettet, udlånsbudgettet, 1993 1993-2001<br />
1993 2001<br />
Mia.kr., årets priser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
DAU-saldo -48,4 -39,7 -31,2 -21,5 7,6 31,4 9,1 30,5 26,1<br />
DAU-saldo (ekskl. engangsforb.) -61,8 -51,8 -42,0 -28,3 -12,6 -3,8 3,2 14,2 14,9<br />
Pct. af BNP<br />
DAU-saldo -5,4 -4,1 -3,1 -2,0 0,7 2,7 0,7 2,4 1,9<br />
DAU-saldo (ekskl. engangsforb.) -6,9 -5,4 -4,2 -2,7 -1,1 -0,3 0,3 1,1 1,1<br />
Tempoet i den underliggende forbedring af DAU-saldoen er dog taget af i<br />
de senere år. Det hænger sammen med, at aktivetetsfremgangen er knap så<br />
voldsom nu som i perioden fra 1994 til 1998, og at ledighedsudviklingen<br />
er fladet ud. Fra 2000 til 2001 er DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold<br />
nogenlunde konstant.<br />
3.2. 3.2. Statens Statens udgifter<br />
udgifter<br />
Statens samlede udgifter skønnes at falde med ca. 3,2 mia.kr. fra 2000 til<br />
2001, når december-skønnet for statens udgifter i 2000 opgøres i pris- og<br />
lønniveau for 2001, jf. tabel 3.3.<br />
Tabel Tabel 3.3. 3.3. De De statslige statslige udgifter, udgifter, 2000 2000-2001<br />
2000 2001 2001<br />
Mia.kr. (2001-PL) Dec.-skøn 2000 FL2001 Ændring<br />
Ministerfordelte udgifter 1)<br />
342,5 340,4 -2,1<br />
Øvrige udgifter 2) 74,4 73,3 -1,1<br />
I alt 416,9 413,7 -3,2<br />
Note: Statens udgifter i 2000 er opregnet til 2001-niveau med de generelle pris- og lønstigninger<br />
på 3,1 pct. Opregningen gælder de samlede udgifter – <strong>her</strong>under også renteudgifter.<br />
1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.<br />
2) Rente af statsgæld, EU-bidrag og børnefamilieydelse.<br />
De ministerfordelte udgifter på finansloven for 2001 skønnes at falde med<br />
ca. 2,1 mia.kr. i faste priser set i forhold til december-skønnet for statens<br />
udgifter i 2000.<br />
Faldet fra 2000 til 2001 skyldes primært udgiftsreduktioner på to områder.<br />
Udgifterne til det statslige bloktilskud til kommunerne budgetteres<br />
3,9 mia.kr. lavere på FL2001 end i 2000. Det skyldes fortrinsvist, at udgifterne<br />
til bloktilskud mv. i 2000 er blev forhøjet ved efterreguleringer i<br />
29
3. STATENS FINANSER<br />
forhold til selvbudgetterende kommuner mv., jf. nedenfor. Dernæst er der<br />
en teknisk reduktion af bevillingerne på boligområdet på ca. 3,8 mia.kr.<br />
især som følge af omlægningen af budget- og regnskabsprincipperne på<br />
FL2001.<br />
Omvendt er udgifterne til undervisningsområdet øget med 2 mia.kr. fra<br />
2000 til 2001. Det skyldes især den indgåede flerårsaftale for de videregående<br />
uddannelser i forbindelse med FL2001 samt meraktivitet på diverse<br />
uddannelser og på Statens Uddannelsesstøtte.<br />
Som led i den styrkede integrationsindsats mv. over for flygtninge og indvandrere<br />
vokser udgifterne <strong>her</strong>til med 1,1 mia.kr. Ydermere stiger udgifterne<br />
til jernbaneområdet med 0,9 mia.kr. blandt andet på grund af stigende<br />
udgifter til renter og afskrivninger på nyt materiel samt merbevillinger<br />
til vedligeholdelse af jernbanenettet mv.<br />
Udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik skønnes at vokse med 0,5<br />
mia.kr. fra 2000 til 2001 som følge af et væsentligt mindreforbrug i 2000.<br />
Samtidig vokser udgifterne til A-dagpenge med ca. 0,4 mia.kr. fra 2000 til<br />
2001 som følge af en skønnet stigning på 2.000 ledige.<br />
Herudover er der udgiftsstigninger på blandt andet pensionsvæsenet, fødevare-,<br />
justits-, sundheds- og kulturområdet for i alt 0,7 mia.kr.<br />
De øvrige udgifter – det vil sige renter af statsgælden, EU-bidrag samt børnefamilieydelse<br />
– skønnes at falde med 1,1 mia.kr. fra 2000 til 2001. Det<br />
skyldes dels et fald i statens renteudgifter på 2,2 mia.kr., dels en vækst i<br />
det danske EU-bidrag på 1,1 mia.kr.<br />
Statens Statens udgifter i i 2000 2000<br />
December-skønnet over de statslige udgifter i 2000 viser et samlet udgiftsfald<br />
på 0,5 mia.kr. i forhold til FL2000. Statens udgifter i 2000 skønnes<br />
således til 404,3 mia.kr. opgjort i årets priser, jf. tabel 3.4.<br />
30<br />
30
Tabel Tabel 3.4. 3.4. SStatus<br />
S tatus for udgiftsbudgettet i 2000<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Mia.kr. (2000-PL) FL2000 Aug. Dec.<br />
Ministerfordelte udgifter 1)<br />
Ændring<br />
FL2000 - dec.<br />
332,0 332,2 332,1 0,1<br />
Øvrige udgifter 2) 72,8 72,6 72,2 -0,6<br />
I alt 404,8 404,7 404,3 -0,5<br />
1) Statens drifts- og anlægsudgifter.<br />
2) Rente af statsgæld, EU-bidrag og børnefamilieydelse.<br />
I forhold til august-skønnet reduceres statens udgifter i december-skønnet<br />
med 0,4 mia.kr.<br />
Det skyldes på den ene side især merudgifter til bloktilskud mv. til kommuner<br />
på 2,4 mia.kr. som følge af efterregulering af selvbudgetterende<br />
kommuner, midtvejregulering af bloktilskuddet og udligning af merværdiafgiften<br />
til kommunerne. Herudover stiger udgifterne til blandt andet<br />
erhvervsskolerne, forsvaret, ulandsrammen og socialområdet med i alt ca.<br />
1,2 mia.kr.<br />
I modsat retning trækker, at skønnet over ministeriernes forbrug af videreførte<br />
midler er reduceret med 3,5 mia.kr. siden august. I august blev det<br />
skønnet, at ministerierne i 2000 ville forbruge 1,5 mia.kr. af videreførselsordningen.<br />
Siden er der registreret et mindreforbrug i størrelsesordenen<br />
2,7 mia.kr. på aktivrammen og servicejob-ordningen, ligesom ministerierne<br />
samlet set har reduceret deres skøn over forbruget af de videreførte<br />
midler. Ministerierne skønnes samlet at netto-opspare ca. 2 mia.kr. til<br />
videreførsel til 2001.<br />
I forhold til finansloven for 2000 indebærer december-skønnet et fald i de<br />
statslige udgifter på 0,5 mia.kr. Det forårsages dels af et fald i de øvrige<br />
udgifter på 0,6 mia.kr., dels i en merudgift på 0,1 mia.kr. på de ministerfordelte<br />
udgifter, jf. tabel 3.5.<br />
Faldet i de øvrige udgifter skyldes dels et reduceret skøn over det danske<br />
EU-bidrag med 1 mia.kr., dels af øgede renteudgifter mv. på 0,4 mia.kr.<br />
Den beskedne udgiftsvækst i de ministerfordelte udgifter på 0,1 mia.kr. i<br />
forhold til FL2000 dækker over en række større underliggende ændringer.<br />
Midtvejs- og efterreguleringen mv. af statens tilskud til kommunerne har<br />
31
3. STATENS FINANSER<br />
medførte merudgifter på knap 2,4 mia.kr. Hertil kommer øgede udgiftsskøn<br />
på en række områder.<br />
Omvendt har der samtidig været en række mindreudgifter. Som tidligere<br />
beskrevet skønnes ministerierne at videreføre ca. 2 mia.kr. til 2001. Herudover<br />
er udgifterne til A-dagpenge reduceret med 0,9 mia.kr. i decemberskønnet<br />
i forhold til FL2000. Hertil kommer en række mindreudgifter på<br />
diverse områder.<br />
Tabel Tabel 3.5. 3.5. Ændrede Ændrede skøn over de de statslige nettoudgifter i i<br />
2000 2000 2000 (december<br />
(december-skøn (december skøn i i i forhold forhold til til til FL2000)<br />
FL2000)<br />
Mia.kr. (2000-PL)<br />
Ministerfordelte udgifter:<br />
A-dagpenge (konjunkturbetinget ændring)<br />
Lavere aktivitet på AMU -0,4<br />
Efterløn 0,3<br />
Efterregulering af selvbudgetterende amter og kommuner mv. 2,4<br />
Kontanthjælp, aktivering og revalidering 0,5<br />
Sygedagpenge -0,6<br />
Meraktivitet på erhvervsskolerne mv. 0,3<br />
Værftsstøtte -0,3<br />
Efterregulering af ulandsrammen 0,3<br />
Aftale med Den Danske Bank om Færøsagen -0,3<br />
Øvrige ændringer i de ministerfordelte udgifter 0,5<br />
Betalingsforskydninger<br />
- Forbrug af ministeriernes videreførselsordning<br />
- Fremrykkede forsvarsudgifter inden for forsvarsforligsperioden<br />
Øvrige udgifter:<br />
Renter af statens gæld mv.<br />
0,4<br />
EU-bidrag -1,0<br />
I alt -0,5<br />
De De statslige statslige statslige udgifter udgifter i i 2001<br />
2001<br />
De statslige udgifter på finansloven for 2001 udgør 413,7 mia.kr. Det er<br />
3,3 mia.kr. mere end budgetteret på finanslovforslaget for 2001, jf. tabel<br />
3.6.<br />
32<br />
32<br />
-0,9<br />
-1,7<br />
-2,0<br />
0,3
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Væksten i de ministerfordelte udgifter på 3,7 skyldes dels finanslovsaftalerne<br />
(3,4 mia.kr.), dels øvrige ændringer og nye skøn (0,3 mia.kr.).<br />
Herudover er skønnet over det danske EU-bidrag reduceret med 0,3<br />
mia.kr.<br />
Tabel 3.6. De samlede nettoudgifter, 2001<br />
Mia.kr. (2001-PL) FFL2001 FL2001 Ændring<br />
Ministerfordelte udgifter 1) 336,7 340,4 3,7<br />
Rente af statsgæld mv. 48,1 48,1 -<br />
EU-bidrag 14,3 14,0 -0,3<br />
Børnefamilieydelse 11,3 11,3 -<br />
I alt 410,4 413,7 3,3<br />
1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.<br />
De udgiftsmæssige konsekvenser af FL-aftalerne gennemgås nedenfor.<br />
De ændrede skøn mv. ud over finanslovsaftalerne på 0,3 mia.kr. dækker<br />
dels over øgede udgifter på især undervisnings-, social-, bolig- og sundhedsområdet<br />
på i alt 1,8 mia.kr., dels en reduktion af det skønnede tilskud<br />
til selvbudgetterende kommuner mv. på 1 mia.kr. Hertil kommer konjunkturbetingede<br />
mindreudgifter på godt 0,5 mia.kr. under aktivrammen.<br />
Tabel Tabel 3.7. 3.7. Større Større ændringer ændringer i i de de ministerfordelte ministerfordelte udgifter udgifter i<br />
i<br />
2001 2001 (FFL2001<br />
(FFL2001-FL2001<br />
(FFL2001 FL2001 FL2001) FL2001<br />
Mia.kr. (2001-PL)<br />
Finanslovsaftalerne – jf. tabel 3.8. nedenfor 3,4<br />
Meraktivitet mv. på undervisningsområdet 0,8<br />
Aktivrammen (konjunkturbetingede mindreudgifter) -0,5<br />
Ydelsesstøtte til almene boliger mv. (ændret renteskøn) 0,2<br />
Reduktion af budgetreguleringer mv. på medicinområdet 0,3<br />
Folkepension 0,3<br />
Øvrige 0,2<br />
Efterregulering af bloktilskudsskøn -1,0<br />
I alt 3,7<br />
33
3. STATENS FINANSER<br />
Aftalerne Aftalerne Aftalerne om om finansloven finansloven for for 2001<br />
2001<br />
I starten af november 2000 blev der indgået en række aftaler om finansloven<br />
for 2001 mellem regeringen og skiftende partier. Aftalerne er offentliggjort<br />
i Aftaler om Finansloven for 2001, november 2000.<br />
Udgiftsvirkningen af aftalerne er ca. 3,4 mia.kr. i 2001. Udgifterne forbundet<br />
med de enkelte aftalepunkter er vist i tabel 3.8. Hertil kommer en<br />
række forbedringer af indtægtsbudgettet som følge af aftalerne, jf. afsnit<br />
3.3.<br />
For en nærmere gennemgang af udvalgte hovedelementer i finanslovsaftalerne<br />
henvises til kapitel 4.<br />
Tabel Tabel 3.8. 3.8. 3.8. Ændringer Ændringer Ændringer i de ministerfordelte udgifter som fø føl- fø<br />
l<br />
ge ge af af af aftalerne aftalerne om om FL2001<br />
Mill.kr. (2001-PL)<br />
34<br />
34<br />
Ændr. ift.<br />
FFL2001<br />
Ældrepakken (forbedring af personlige tillæg og varmetillæg, højere pensionstillæg,<br />
kontanthjælpssatser, introduktionsydelse og SU mv.) 1.365 1)<br />
Uddannelse 409<br />
Forskning 210<br />
Miljø 194<br />
Børn og unge 111<br />
Ældre (servicearealer, bedre ældreservice mv.) 159<br />
Servicejob -<br />
Forbedret arbejdsmiljø 15<br />
Fødevareområdet 168<br />
Trafikområdet 77<br />
Sundhedsområdet 101<br />
Erhvervsområdet 301<br />
Retsområdet 278<br />
Kulturområdet 72<br />
Øvrige initiativer 2) 228<br />
DONG ekstraordinær tilbagebetaling af statslån -250<br />
FL-aftaler i alt 3.438<br />
1) Heraf er knap 870 mill.kr. en kompensation af diverse overførsler som følge af ældrepakkens<br />
fastfrysning af personfradraget.<br />
2) Heri indgår ”Ret til behandling af kontanthjælpsmodtager” (14 mill.kr.), ”Bortfald af forslag<br />
om 2 til 5 G-dage” (80 mill.kr.) og ”Landbrugets grundskyld” (134 mill.kr.).
3.3. 3.3. 3.3. Statens Statens indtægter<br />
indtægter<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
I 2000 skønnes statens indtægter at blive 434,9 mia.kr. Det er 14,4<br />
mia.kr. mere end skønnet i august. I 2001 forventes statens indtægter at<br />
blive 439,8 mia.kr., hvilket er 16,8 mia.kr. mere end forventet i august, jf.<br />
tabel 3.9.<br />
Tabel Tabel 3.9. 3.9. Statens Statens indtægter, indtægter, 2000 2000 og og 2001<br />
2001<br />
2000 2001<br />
Mia.kr., løbende priser Aug. Dec. Ændr. Aug. Dec. Ændr.<br />
Personskat til staten, netto 77,8 80,3 2,4 73,9 75,3 1,4<br />
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag 71,7 71,8 0,1 76,0 75,3 -0,7<br />
Erhvervsskatter til staten, netto 23,3 31,7 8,4 32,0 32,3 0,3<br />
Moms 135,1 135,6 0,5 128,2 142,4 14,2<br />
Registreringsafgift 13,5 14,1 0,6 12,9 12,9 0,0<br />
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. 20,2 20,4 0,2 20,6 21,0 0,3<br />
Energi- og miljøafgifter 28,9 28,3 -0,6 30,1 30,2 0,1<br />
Tobaks- og alkoholafgifter mv. 18,7 18,7 0,1 19,0 19,6 0,6<br />
Pensionsafkastskat og tinglysningsafgift 20,9 24,1 3,2 21,7 20,5 -1,2<br />
Skatter og sociale bidrag i alt 410,1 424,9 14,9 414,4 429,3 15,0<br />
Øvrige indtægter 10,4 9,9 -0,5 8,6 10,5 1,9<br />
Indtægter i alt 420,5 434,9 14,4 423,0 439,8 16,8<br />
Indtægtsskønnet for 2000 og 2001 er baseret på den seneste konjunkturvurdering,<br />
jf. Økonomisk Oversigt, december 2000. De væsentligste budgetteringsforudsætninger<br />
er anført i tabel 3.10.<br />
35
3. STATENS FINANSER<br />
Tabel Tabel 3.10. 3.10. Budgetteringsforudsætninger, Budgetteringsforudsætninger, 2000 2000-2001<br />
2000 2001<br />
36<br />
36<br />
2000 2001<br />
Aug. Dec. Aug. Dec.<br />
BNP, realvækst i pct. 1,8 2,4 1,8 1,8<br />
Privatforbrug, realvækst i pct. 0,7 0,2 1,4 1,3<br />
Heraf: Biler -25,0 -25,0 -5,0 -5,0<br />
Energi 3,0 1,0 0,0 2,2<br />
Nydelsesmidler 1,0 1,0 1,3 1,3<br />
Forbrugerpriser, vækst i pct. 3,0 2,9 2,0 2,5<br />
Momsgrundlag, vækst i pct. 5,2 6,0 2,7 2,9<br />
Timeløn for LO/DA-arbejder, vækst i pct. 4,0 4,0 3,8 3,8<br />
Ledighed, 1.000 personer 150 150 155 152<br />
Beskæftigelse, 1.000 personer 2.701 2.706 2.709 2.719<br />
Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia.kr. 583,8 582,7 624,8 634,3<br />
Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia.kr. 710,3 709,4 738,3 738,8<br />
Statens indtægter indtægter i 2000<br />
De væsentligste ændringer af indtægtsskønnene for 2000 siden augustvurderingen<br />
er vist i figur 3.1.<br />
Personskatterne (80,3 mia.kr.) opjusteres med 2,4 mia.kr. Det dækker over<br />
modsatrettede bevægelser. Som et led i finansloven for 2000 blev der indført<br />
rentetillæg til frivillige indbetalinger af restskat efter årets udløb på<br />
over 40.000 kr. Betalingsforskydningerne som følge af denne forhøjelse er<br />
hidtil blevet undervurderet, og de frivillige indbetalinger i 2000 er derfor<br />
opjusteret med 2,7 mia.kr. Endvidere er skønnet for udbytteskatten sat op<br />
med 0,3 mia.kr.<br />
I modsat retning trækker et beskedent fald i grundlagene for personskatter,<br />
større end forventede udbetalinger af overskydende skat samt en nedjustering<br />
på 0,3 mia.kr. af provenuet fra beskatningen af ophævede pensionsordninger.<br />
Erhvervsskatterne (31,7 mia.kr.) opjusteres med 8,4 mia.kr. Selskabsskatteindtægterne<br />
fra Nordsøaktiviteterne er opjusteret med 1,0 mia.kr. som<br />
følge af stigningen i oliepriserne, som ligeledes medfører, at skønnet over<br />
provenuet fra olierørledningsafgiften er sat op med 0,2 mia.kr.
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Dertil kommer, at de frivillige acontoindbetalinger fra den øvrige selskabssektor<br />
ligger 8,3 mia.kr. over det forventede niveau. På den baggrund er<br />
den øvrige selskabssektors betaling af selskabsskatter opjusteret med 8,3<br />
mia.kr., hvoraf 3,0 mia.kr. forventes at afspejle højere indtægter i selskaberne<br />
og 5,3 mia.kr. skønnes at være udtryk for betalingsforskydninger,<br />
som vil slå ud i større udbetalinger af overskydende skat eller mindre indbetalinger<br />
af restskat i 2001. Endelig er indbetalinger af restskat vedrørende<br />
1999 nedjusteret med 1,0 mia.kr., så indtægterne i 2000 netto opjusteres<br />
med 7,3 mia.kr.<br />
Momsindtægterne (135,6 mia.kr.) er opjusteret med 0,5 mia.kr. i overensstemmelse<br />
med budgetteringsforudsætningernes højere skøn over momsgrundlaget.<br />
Skønnet for registreringsafgiften (14,1 mia.kr.) er sat op med 0,6 mia.kr. på<br />
baggrund af højere end forventede indbetalinger i årets forløbne måneder.<br />
Figur Figur 3.1. 3.1. Vigtigste Vigtigste Vigtigste ændringer ændringer af af indtægtsskøn indtægtsskøn for for 2000<br />
2000<br />
Personskat til staten<br />
Erhvervsskatter<br />
Moms<br />
Registreringsafgift<br />
-0,6<br />
Pensionsafkastskat og tinglysningsafgift<br />
-0,5<br />
Energi- og miljøafgifter<br />
Øvrige indtægter<br />
-10 -7,5 -5 -2,5 0 2,5 5 7,5 10<br />
Mia.kr. Mia.kr.<br />
Energi- og miljøafgifter (28,3 mia.kr.) er reduceret med 0,6 mia.kr. i forhold<br />
til skønnet i august. Som følge af nedjusteringen af skønnet over<br />
0,5<br />
0,6<br />
2,4<br />
3,2<br />
8,4<br />
37
3. STATENS FINANSER<br />
energiforbruget er skønnet over provenuet fra kulafgiften sat ned med 0,3<br />
mia.kr., provenuet fra olieafgiften med 0,2 mia.kr. og provenuet fra elafgiften<br />
med 0,1 mia.kr.<br />
Pensionsafkastskat og tinglysningsafgift (24,1 mia.kr.) er opjusteret med 3,2<br />
mia.kr. siden august. Provenuet fra pensionsafkastbeskatningen er opjusteret<br />
med 3,8 mia.kr., hvoraf 1,5 mia.kr. skyldes efterregulering af aktieskatten<br />
for 1999. Den resterende forhøjelse skyldes dels højere skøn over pensionsformuen,<br />
og dels at skønnet for aktieskatteprovenuet i lyset af kursudviklingen<br />
er højere end ved augustvurderingen. Som følge af mindre<br />
end forventede indbetalinger i årets forløbne måneder er provenuet fra<br />
tinglysningsafgiften nedjusteret med 0,5 mia.kr., hvilket <strong>kan</strong> tilskrives<br />
nedgangen i omsætning og belåning af fast ejendom.<br />
Øvrige indtægter (9,9 mia.kr.) er 0,5 mia.kr. lavere end i august. Indtægterne<br />
fra omlægning af statslige aktiver er sat ned med 0,5 mia.kr., mens<br />
skønnet over renter og kursgevinster fra Den Sociale Pensionsfond er reduceret<br />
med 0,3 mia.kr. I modsat retning trækker større renteindtægter fra<br />
blandt andet Nationalbanken.<br />
Statens indtægter i 2001<br />
Opjusteringen af statens indtægter i 2001 på 16,8 mia.kr. i forhold til<br />
august skal ses i lyset af finanslovsaftalerne – <strong>her</strong>under især engangsindtægter<br />
fra momsen på 14,7 mia.kr. som følge af reduceret kredittid for store<br />
virksomheder, jf. tabel 3.11 sidst i afsnittet.<br />
De væsentligste ændringer af indtægtsskønnene for 2001 er vist i figur 3.2.<br />
Personskatter (75,3 mia.kr.) forventes at indbringe 1,4 mia.kr. mere end<br />
skønnet i august. Som et led i aftalerne om finansloven (ældrepakken)<br />
fastfryses personfradraget i 2001 på niveauet for 2000, hvilket giver et<br />
merprovenu på 1,0 mia.kr., når der tages hensyn til, at den manglende<br />
indarbejdelse af ændringen i forskudsregistreringen vil indebære større<br />
restskat/mindre overskydende skat som forfalder til betaling efter udløbet<br />
af finansåret 2001.<br />
Ældrepakken indeholder ligeledes en nedsættelse af A-kassekontingentet,<br />
hvilket bidrager med merindtægter på 0,4 mia.kr. Hertil kommer en forhøjelse<br />
af visse overførsler, hvilket bidrager med 0,2 mia.kr.<br />
38<br />
38
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
I modsat retning trækker en nedjustering på 0,3 mia.kr. af provenuet fra<br />
pensionsbeskatningen samt betalingsforskydninger som følge af mindre<br />
restskat og større udbetalinger af overskydende skat.<br />
Figur Figur 3.2. 3.2. Vigtigste Vigtigste ændringer ændringer af af indtægtsskøn indtægtsskøn for for 2001<br />
2001<br />
Personskat til staten<br />
-0,7<br />
Moms<br />
Erhvervsskatter 0,3<br />
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv.<br />
Tobaks- og alkoholafgifter mv.<br />
-1,2<br />
Øvrige indtægter<br />
1,4<br />
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag<br />
0,3<br />
0,6<br />
Pensionsafkastskat og tinglysningsafgift<br />
1,9<br />
-10 -7,5 -5 -2,5 0 2,5 5 7,5 10 12,5 15<br />
Mia.kr. Mia.kr.<br />
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag (75,3 mia.kr.) skønnes at indbringe 0,7<br />
mia.kr. mindre end vurderet i august. Skønnet over indbetalinger af faglige<br />
kontingenter er som følge af finanslovsaftalerne (ældrepakken) nedjusteret<br />
med 1,8 mia.kr. Finanslovsaftalerne indebærer også en stramning af<br />
kredittiden for lønsumsafgift, hvilket medfører et merprovenu på 0,3<br />
mia.kr. Dertil kommer en opjustering af skønnet over provenuet fra lønmodtagernes<br />
arbejdsmarkedsbidrag på 0,2 mia.kr. Siden finanslovforslaget<br />
for 2001 er den nye arbejdsmiljøafgift regnskabsteknisk omposteret fra<br />
udgifts- til indtægtsbudgettet. Det medfører, at både indtægterne og udgifterne<br />
opjusteres med 0,4 mia.kr.<br />
Erhvervsskatter (32,3 mia.kr.) skønnes at indbringe 0,3 mia.kr. mere end<br />
skønnet i august. På grund af den høje oliepris er indtægterne fra de kulbrinteskattepligtige<br />
selskaber opjusteret med 2,4 mia.kr., og provenuet fra<br />
olierørledningsafgiften med 0,6 mia.kr. Indtægterne fra de øvrige selskaber<br />
14,2<br />
39
3. STATENS FINANSER<br />
og fonde er nedjusteret med 3,4 mia.kr. på trods af, at skønnet over disse<br />
selskabers indtjening bidrager med et merprovenu på 2 mia.kr. Nedjusteringen<br />
skal således ses i lyset af opjusteringen i 2000, som medfører mindre<br />
restskat og større udbetalinger af overskydende skat vedrørende 2000.<br />
Aftalerne om finansloven indebærer en ny afgift på pengeinstitutternes<br />
hensættelser til tab som forventes at indbringe 0,3 mia.kr. Dertil kommer,<br />
at tonnageskatteordningen er udgået af erhvervspakken, hvilket bidrager<br />
med 0,3 mia.kr., da rederierne <strong>her</strong>ved bliver omfattet af ændringerne i<br />
saldoafskrivningsreglerne.<br />
Skønnet for momsindtægterne (142,4 mia.kr.) er opjusteret med 14,2<br />
mia.kr. i forhold til augustvurderingen. I forbindelse med finanslovsaftalerne<br />
er kredittiden for store virksomheder reduceret fra gennemsnitlig 55<br />
dage til 40 dage. Det giver en engangsindtægt på 14,7 mia.kr. Dertil<br />
kommer, at skønnet over væksten i momsgrundlaget er sat op både i 2000<br />
og 2001. I modsat retning trækker ophævelsen af importmomsen, hvilket<br />
medfører et engangstab på 1,9 mia.kr.<br />
Benzin-, vægt- og ansvarsafgiften mv. (21,0 mia.kr.) ventes at indbringe 0,3<br />
mia.kr. mere end forventet i august. Det skyldes en opjustering af det<br />
skønnede benzinsalg samt finanslovsaftalernes nedsættelse af udligningsafgiften.<br />
Tobaks- og alkoholafgifter (19,6 mia.kr.) skønnes at indbringe 0,6 mia.kr.<br />
mere end i august blandt andet som følge af finanslovsaftalernes forhøjelse<br />
af afgiften på røgtobak.<br />
Pensionsafkastskat og tinglysningsafgift (20,5 mia.kr.) er nedjusteret med 1,2<br />
mia.kr. Nedjusteringen af provenuet fra pensionsafkastskatten på 1,0<br />
mia.kr. er resultatet af to modsatrettede bevægelser. Skønnet over indtægterne<br />
er forhøjet som følge af en opjustering af skønnet over pensionsformuen<br />
og på grund af en forhøjelse af skønnet for de fremtidige aktieafkast.<br />
I modsat retning trækker, at omlægningen af pensionsafkastbeskatningen<br />
til en fælles sats på 15 pct., der over en årrække er provenuneutral, skønnes<br />
at medføre et provenutab i 2001.<br />
Øvrige indtægter (10,5 mia.kr.) skønnes at indbringe 1,9 mia.kr. mere end<br />
i august. Skønnet over statens indtægter fra Nationalbanken er opjusteret<br />
med 1,0 mia.kr. fordelt med 0,6 mia.kr. som følge af større renteindtægter<br />
og 0,4 mia. som følge af større overskud. Derudover er skønnet over Den<br />
40<br />
40
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Sociale Pensionsfonds udgifter til pensionsafkastbeskatning nedjusteret<br />
med 1,0 mia.kr.<br />
Tabel Tabel 3.11. 3.11. Nye ye initiativer initiativer på på indtægtsområdet indtægtsområdet indtægtsområdet i i forhold forhold til<br />
til<br />
FFL2001<br />
FFL2001<br />
Forslag som følge af finanslovsaftalerne Mill.kr.<br />
Uændret personfradrag i 2001 950<br />
Afgift af penge- og realkreditinstitutters hensættelser 1)<br />
Forhøjelse af afgift på rulletobak 185<br />
Forhøjelse af sodavandsafgift 270<br />
Tilskud til EURO3 lastbiler -50<br />
Forhøjelse af afgift på elektriske glødelamper 50<br />
Forkortelse af pensionsinstitutters indbetalinger af arbejdsmarkedsbidrag 75<br />
Forkortelse af kredittid på lønsumsafgift 335<br />
Forhøjelse af vægtafgiften på traktorer 40<br />
Forhøjelse af affaldsafgift 60<br />
Øget afgift på engangsservice 40<br />
Afvikling af skyggeafgift på naturgas 510<br />
Forkortelse af momskredittiden for store virksomheder 2)<br />
200<br />
15.185<br />
Afskaffelse af importmoms og forhøjelse af afgift på udenlandske turistbusser -1.900<br />
Ekstraordinær tilbagebetaling på statslån fra DONG 250<br />
Bortfald af tonnageskatteordningen 350<br />
Omlægning af emballegeafgiften 3)<br />
Finanslovsaftaler i alt 15.870<br />
Heraf engangsprovenu 12.280<br />
Andre initiativer<br />
Nedsættelse af udligningsafgiften 3)<br />
Forhøjelse af dieselafgift med 18 øre/l 3)<br />
Afgift på industrielle drivhusgasser 3)<br />
Ændrede skatteregler for hjemme-PC og fri telefon 40<br />
Ændret regler for adgang til skattefri rejsegodtgørelse og havdagsfradrag 10<br />
Afskaffelse af benzendifferentiering 3)<br />
Ny måling af brændstofforbruget 25<br />
Afgiftsdifferentiering for benzinstationer 3)<br />
Andre initiativer i alt 465<br />
Finanslovsaftalerne og andre initiativer i alt 17.135<br />
1) Inklusiv virkning på selskabsskat.<br />
2) Inklusiv virkning på andre afgifter.<br />
3) Er en del af udmøntningen af finanslovforslagets miljøreserve.<br />
70<br />
-35<br />
280<br />
110<br />
55<br />
-20<br />
41
3. STATENS FINANSER<br />
3.4. 3.4. Statens Statens kapitalposter<br />
kapitalposter<br />
Der skønnes et overskud på nettokassesaldoen på 23,8 mia.kr. i 2001 mod<br />
et forventet overskud på 30,2 mia.kr. i 2000, jf. tabel 3.12. Faldet i nettokasseoverskuddet<br />
fra 2000 til 2001 skyldes et lavere DAU-overskud samt<br />
et mindre bidrag fra beholdningsbevægelser i 2001 i forhold til 2000.<br />
Tabel Tabel Tabel 3.12. 3.12. Netto Netto- Netto og bruttokassesaldo, 1999 1999-2000<br />
1999<br />
2000<br />
42<br />
42<br />
1999 2000 2001<br />
Mia.kr., årets priser Regnskab August December August December<br />
DAU-saldo 9,1 15,8 30,5 12,6 26,1<br />
Genudlån -1,6 -1,6 -2,1 -2,3 -2,1<br />
Beholdningsbevægelser mv. 1)<br />
2,9 2,4 1,9 -2,2 -0,3<br />
Nettokassesaldo 10,4 16,5 30,2 8,1 23,8<br />
Afdrag på statsgæld i alt: 2) -95,9 -90,9 -104,7 -107,7 -99,3<br />
Indenlandsk statsgæld -75,9 -75,4 -89,0 -90,5 -82,1<br />
Udenlandsk statsgæld -20,0 -15,5 -15,6 -17,2 -17,2<br />
Bruttokassesaldo -85,5 -74,4 -74,4 -99,6 -75,5<br />
Note: Den Sociale Pensionsfonds nettoobligationskøb er medregnet i afdragene på den indenlandske<br />
statsgæld. På grund af afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totalen.<br />
1) Jf. boks 3.1.<br />
2) Langfristet gæld, dvs. gæld, der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid over 1 år.<br />
Overskuddet på nettokassesaldoen i 2000 skønnes at blive 13½ mia.kr.<br />
større end ventet i august. Opjusteringen skyldes alene en stigning i det<br />
forventede overskud på DAU-saldoen. Beholdningsbevægelser og genudlån<br />
forventes således at bidrage med omtrent 1 mia.kr mindre i 2000 end<br />
det var ventet i august.<br />
For 2001 er skønnet på nettokassesaldoen forøget med 15½ mia.kr. siden<br />
august. Det skyldes en forbedring af DAU-saldoen med 13½ mia.kr og et<br />
mindre negativt bidrag fra beholdningsbevægelser på 2 mia.kr siden august.<br />
Statens bruttokassesaldo angiver statens finansieringsbehov. Bruttokassesaldoen<br />
er nettokassesaldoen fratrukket afdrag på statsgælden inklusiv statens<br />
nettoopkøb af egne obligationer. Bruttokassesaldoen ventes i 2000 at<br />
udvise et underskud på 74,4 mia.kr. Underskuddet er godt 1 mia.kr. min-
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
dre end det ventede bruttokasseunderskud for 2001, der skønnes at blive<br />
75,5 mia.kr.<br />
I 2000 ventes bruttokassesaldoen at være uændret i forhold til august til<br />
trods for et større overskud på nettokassesaldoen. Det skyldes øgede<br />
indenlandske afdrag i 2000 som følge af et større omfang af opkøb af egne<br />
papirer, end det var ventet i august. Ændringerne i skønnene for bruttokassesaldoen<br />
siden august for 2001 skyldes ændrede skøn på nettokassesaldoen<br />
samt lavere afdrag på statsgælden. I 2001 skønnes afdragene at blive<br />
mindre end ventet i august, hvilket sammen med den forbedrede nettokassesaldo<br />
betyder, at underskuddet på bruttokassesaldoen skønnes at blive<br />
24 mia.kr lavere, end det var ventet i august.<br />
Statens Statens låntagning<br />
låntagning<br />
Statens indenlandske lånebehov består som udgangspunkt ifølge normen<br />
for statens låntagning af summen af afdrag på den indenlandske statsgæld<br />
og det statslige nettofinansieringsbehov. Det betyder, at det udenlandske<br />
bruttofinansieringsbehov som hovedregel er lig afdragene på den udenlandske<br />
statsgæld.<br />
I 2000 ventes statens indenlandske lånebehov at være 66,8 mia.kr. Staten<br />
har afdrag på den indenlandske statsgæld på 89,0 mia.kr. og en nettolåntagning<br />
på -22,2 mia.kr, jf. tabel 3.12. og 3.13. Der forventes en nettotilbagebetaling<br />
af udenlandske lån for 6½ mia.kr., ligesom det forventes, at<br />
indestående på statens konto i Nationalbanken forøges med 1½ mia.kr, jf.<br />
tabel 3.13.<br />
Tabel Tabel 3.13. 3.13. 3.13. Statens Statens nettolåntagning, nettolåntagning, 1998 1998-2001<br />
1998 2001<br />
Mia.kr., løbende priser 1998 1999 2000 2001<br />
Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo) -34,0 -10,4 -30,2 -23,8<br />
Nettofinansiering 1)<br />
Indenlandsk låntagning -11,0 -7,1 -22,2 -31,8<br />
Udenlandsk låntagning -21,7 1,0 -6,5 0,0<br />
Træk på Nationalbanken 2) -1,3 -4,3 -1,5 8,0<br />
Note: 1997-1998 er regnskabstal. På grund af afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til<br />
totalen.<br />
1) Opgøres som låntagning til kursværdi fratrukket afdrag på gælden.<br />
2) Trækket på Nationalbanken er opgjort i henhold til statsregnskabet. Tallet stemmer ikke<br />
helt overens med Nationalbankens regnskab.<br />
43
3. STATENS FINANSER<br />
Staten forventes at have et indenlandsk lånebehov på 50,3 mia.kr. i 2001.<br />
Det fremkommer ved, at afdrag på den indenlandske statsgæld forventes<br />
at være 82,1 mia.kr og at nettolåntagningen forventes at være -31,8<br />
mia.kr. Indeståendet på statens konto i Nationalbanken forventes reduceret<br />
med 8 mia.kr. I henhold til normen for statens udenlandsk låntagning<br />
forventes det udenlandske nettofinansieringsbehov at være nul.<br />
Statsgælden<br />
Statsgælden<br />
Statsgælden forventes at falde i både 2000 og 2001. Ved udgangen af<br />
2001 ventes det, at staten vil have en samlet statsgæld på 514,4 mia.kr<br />
mod en samlet statsgæld i 1998 på 570,8 mia.kr, jf. tabel 3.14. Det betyder,<br />
at statens samlede gæld i pct. af BNP forventes at fortsætte sit fald,<br />
således at den i 2001 vil være 38,5 pct. mod 49,0 pct. i 1998.<br />
Tabel Tabel 3.14. 3.14. 3.14. Statens Statens gæld, gæld, gæld, 1998 1998-2001<br />
1998 2001<br />
Nominel statsgæld ultimo året, mia.kr., løbende priser 1998 1999 2000 2001<br />
Samlet statsgæld 570,8 560,5 534,7 514,4<br />
Heraf:<br />
Indenlandsk gæld 656,4 648,6 629,3 601,1<br />
Udenlandsk gæld 88,3 90,0 84,0 84,0<br />
Nettogæld til Nationalbanken -30,4 -36,5 -38,0 -30,0<br />
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning -143,6 -141,6 -140,6 -140,7<br />
Samlet statsgæld i pct. af BNP 1)<br />
44<br />
44<br />
49,0 46,1 41,7 38,4<br />
Note: Fra 1998 er 8,5 pct. stående ecu-lån 2002 (ca. 6,6 mia.kr.) omdefineret fra indenlandsk til<br />
udenlandsk gæld, hvorved udviklingen i den indenlandske og udenlandske gæld ikke svarer<br />
til fordelingen af indenlandsk og udenlandsk nettolåntagning i 1998.<br />
1) BNP-skøn for 2000 og 2001, jf. Økonomisk Oversigt, december 2000.<br />
Ved optagelsen af lån lider staten et emissionskurstab, (særligt på skatkammerbeviser).<br />
Det gør, at låneprovenuet er mindre end den nominelle<br />
lånoptagelse. Da gælden er opgjort til nominel værdi, betyder det, at gælden<br />
falder mindre end nettofinansieringsbehovet.<br />
Således forventes gælden kun at falde med 25,8 mia.kr fra ultimo 1999 til<br />
ultimo 2000 til trods for, at nettooverskuddet i 2000 er 30,2 mia.kr. Fra<br />
2000 til 2001 forventes gælden tilsvarende kun at falde med 20,3 mia.kr,<br />
hvilket er 3½ mia.kr mindre end nettokasseoverskuddet på 23,8 mia.kr.
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Boks 3.1. De vigtigste vigtigste begreber relateret til opgørelsen opgørelsen af<br />
st statens st tens finansieringsbehov<br />
Nettokassesaldoen er summen af DAU-saldoen, genudlån mv. (for eksempel genudlån til SUstyrelsen)<br />
samt beholdningsbevægelser mv., der omfatter fordelte emissionskurstab, periodiserede<br />
renter, realiserede valutakursreguleringer samt beholdningsbevægelser som for eksempel lagerforskydninger.<br />
Fordelte emissionskurstab. Emissionskurstab (og -gevinster) opstår i forbindelse med statens låntagning,<br />
når lånets udstedelseskurs er forskellig fra pari (kurs 100). Kurstabene udgiftsføres på<br />
DAU ved at fordele kurstabet over lånets løbetid efter et lineært princip. De derved fremkomne<br />
fordelte emissionskurstab inden for hvert år indgår som en del af den samlede renteudgift på<br />
statens gæld. Fordelte emissionskurstab har ligesom periodiserede renter ingen likviditetseffekt for<br />
staten. Derfor skal udgiftsføringen af fordelte emissionskurstab på DAU modsvares af en tilsvarende<br />
indtægtsføring på statens kapitalposter i opgørelsen af nettokassesaldoen.<br />
Realiserede valutakursreguleringer. Realiserede valutakursreguleringer på afdrag på den udenlandske<br />
statsgæld indgår på DAU under renter af statsgælden. Formålet <strong>her</strong>med er at give et mere<br />
retvisende billede af statens omkostninger ved at låne i fremmed valuta. Da realiserede valutakursreguleringer<br />
er tilknyttet afdragene, skal de ikke indgå i nettokassesaldoen. Derfor modregnes<br />
realiserede valutakursreguleringer i opgørelsen af nettokassesaldoen under beholdningsbevægelser<br />
mv.<br />
Bruttokassesaldoen beregnes som nettokassesaldoen fratrukket de samlede afdrag på statens gæld.<br />
Bruttokasseunderskuddet er udtryk for det faktiske behov for finansiering i et givet år ved indenlandsk<br />
og udenlandsk låntagning samt træk på Nationalbanken.<br />
Nettofinansieringsbehovet er givet som nettokassesaldoen med modsat fortegn.<br />
45
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Samlet set er der i finanslovsaftalerne afsat knap 1<br />
mia.kr. i 2001 stigende til godt 1 mia.kr. i 2004 til styrkelse<br />
af indsatsen over for ældre mv.<br />
Som led i finanslovsaftalerne er der i perioden 2001-<br />
2004 afsat i alt godt 2,5 mia.kr. til uddannelse og forskning<br />
– <strong>her</strong>af godt 0,6 mia.kr. i 2001.<br />
Til styrkelse af indsatsen på miljøområdet er der i forbindelse<br />
med finanslovsaftalerne afsat i alt godt 0,9 mia.kr. i<br />
perioden 2001-2004.<br />
Erhvervsskattepakken indebærer sænkning af selskabsskatten<br />
fra 32 pct. i 2000 til 30 pct. i 2001 kombineret med<br />
strammere afskrivningsregler.<br />
Den samlede erhvervsbelastning af finansloven for 2001<br />
udgør ca. 1 mia.kr.<br />
Omlægningen af kredittiderne bringer Danmark på linie<br />
med de øvrige EU-lande.<br />
47
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
4.1. 4.1. Indledning<br />
Indledning<br />
I dette kapitel beskrives en række af de væsentligste emner fra aftalerne om<br />
finansloven for 2001.<br />
Der indledes med en gennemgang af aftalerne på ældreområdet (afsnit<br />
4.2), uddannelse og forskning (afsnit 4.3) samt miljøområdet (afsnit 4.4).<br />
Der redegøres tillige for udmøntningen af satsreguleringspuljen (afsnit<br />
4.5).<br />
Dernæst beskriver afsnittene 4.6-4.8 de dele af finanslovsaftalerne, som<br />
vedrører erhvervslivet – <strong>her</strong>under erhvervsskattepakken, erhvervsbelastningen<br />
af finansloven og omlægningen af visse kredittider.<br />
Afslutningsvis giver afsnit 4.9 en kort oversigt over de statslige tjenestemandspensioner.<br />
4.2. 4.2. Ældreområdet<br />
Ældreområdet<br />
Omsorgen og plejen for de ældre fungerer mange steder godt. Det bekræftes<br />
af en brugerundersøgelse på ældreområdet, som viser, at de fleste brugere<br />
er tilfredse med plejen og omsorgen. Det har dog på visse områder<br />
været behov for at styrke indsatsen til gavn for de ældre mv.<br />
Med finanslovsaftalerne for 2001 er rammerne for en forbedret og udbygget<br />
indsats i forhold til at sikre kvalitet i omsorgen for de ældre mv. blevet<br />
styrket betragteligt på en række områder.<br />
Nøgleordene for de aftalte initiativer har været:<br />
• At styrke medindflydelsen for brugerne og deres pårørende.<br />
• At sikre en større sammenhæng i genoptræningsindsatsen.<br />
• At skabe tryghed for de økonomisk ringest stillede ældre mv.<br />
• At øge tilskyndelsen til en fortsat høj udbygningsgrad på ældreboligområdet<br />
navnlig til gavn for de svageste ældre, <strong>her</strong>under demente.<br />
De aftalte initiativer ligger i forlængelse af regeringens aftale med de kommunale<br />
organisationer om den kommunale økonomi for 2001, det supplerende<br />
regeringsgrundlag fra oktober 2000 samt debatten på forårets<br />
Service&Velfærd-høringer om kvalitet i ældreplejen.<br />
48<br />
48
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Samlet set er der i finanslovsaftalerne for 2001 afsat knap 1 mia.kr. i 2001<br />
stigende til godt 1 mia.kr. i 2004 til styrkelse af indsatsen over for ældre<br />
mv., jf. tabel 4.1. Vel at mærke når der ses bort fra kompensationen af<br />
pensionisterne via pensionstillægget som følge af fastfrysningen af personfradraget.<br />
Ta Tabel Ta<br />
bel 4.1. 4.1. FL FL-initiativer FL initiativer på på på ældreområdet<br />
ældreområdet<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004<br />
Ældrepakken<br />
- Indførelse af helbredstillæg 258,4 310,0 297,6 295,0<br />
- Forbedrede varmetillæg 115,1 115,1 115,1 115,1<br />
- Forbedret beregning af den personlige tillægsprocent 21,7 21,7 21,7 21,7<br />
- Forhøjelse af pensionstillægget (kompensation for fastfrosset<br />
personfradrag) 645,7 644,8 644,2 649,6<br />
Reduceret ægtefælleafhængighed<br />
- Red. ægtefælleafh. for pens. gift/samlev. med ikke-pens. 365,2 458,3 457,5 455,6<br />
Bedre service til ældre mv.<br />
- Forhøjede servicearealtilskud 59,0 59,0 59,0 59,0<br />
- Styrkelse af genoptræningsindsatsen 87,0 87,0 87,0 87,0<br />
- Permanent enh. til opkval. af indsatsen på ældreomr. mv. 8,0 8,0 8,0 8,0<br />
- Forsøgsordning med selvvisitering til akutstuer 5 5 5 0<br />
- Forhøjet tilskud til etablering af servicejob i ældresektor 50,0 50,0 0 0<br />
I alt 1.615,1 1.758,9 1.695,1 1.691,0<br />
Heraf kompensation for fastfrosset personfradrag 645,7 644,8 644,2 649,6<br />
I alt eksklusive kompensation 969,4 1.114,1 1.050,9 1.041,4<br />
Note: Den afsatte ramme på 100 mill.kr. til forhøjelse af tilskuddet til servicejob inden for ældresektoren<br />
er rent teknisk forudsat ligeligt anvendt i 2001 og 2002.<br />
De aftalte initiativer i finanslovsaftalerne ligger inden for 3 hovedområder,<br />
der beskrives nærmere i det følgende.<br />
Ældrepakken<br />
Aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om forbedring<br />
af personlige tillæg og varmetillæg til pensionister og billigere arbejdsløshedsforsikring<br />
mv. (ældrepakken) indeholder følgende initiativer<br />
målrettet mod ældre mv.:<br />
49
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
• Forbedrede og mere klare regler for tildeling af personlige tillæg til<br />
pensionister. Der indføres blandt andet et helbredstillæg, som sikrer, at<br />
økonomisk svagt stillede pensionister får dækket op til 85 pct. af deres<br />
nødvendige helbredsrelaterede udgifter. Kommunerne har mulighed<br />
for at supplere denne dækning.<br />
• Bedre dækning for stigende energipriser mv. i varmetillægget til pensionister.<br />
Forbedringen betyder, at pensionisterne får sikkerhed for, at<br />
varmetillægget i højere grad følger udviklingen i energipriserne. Ligeledes<br />
sker der en præcisering af, at pensionisters udgifter til varmt vand<br />
indgår i beregningsgrundlaget for varmetillæg.<br />
• Forhøjelse af fradragsbeløbene samt forlængelse af aftrapningsintervallet<br />
ved beregningen af den personlige tillægsprocent. Forbedringerne<br />
betyder, at indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent, som<br />
blandt andet anvendes til beregningen af størrelsen af varmetillæg og<br />
det nye helbredstillæg, fremover vil blive lempet til gavn for de økonomisk<br />
svagest stillede pensionister.<br />
Derudover er pensionstillægget forhøjet, så pensionister med begrænset<br />
supplerende indkomst ud over pensionen kompenseres for fastfrysningen<br />
af personfradraget i 2001.<br />
Reduceret ægtefælleafhængighed<br />
Aftalen mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum<br />
Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og SF om at reducere ægtefælleafhængigheden<br />
for pensionister gift eller samlevende med ikke-pensionister<br />
er et led i udmøntningen af satspuljen for 2001. Initiativet skal ses i<br />
sammenhæng med en kommende førtidspensionsreform.<br />
I dag sker der ofte nedslag i pensionstillægget for pensionister, der er gift<br />
eller samlevende med ikke-pensionister. Det betyder, at en betragtelig del<br />
af pensionisterne ikke får fuldt pensionstillæg. Den aftalte lempelse af ægtefælleafhængigheden<br />
indebærer, at der ved indtægtsreguleringen af pensionstillægget<br />
fremover gives nedslag for halvdelen af indkomsten hos en<br />
ægtefælle/samlever, der ikke selv er pensionist. Nedslaget <strong>kan</strong> dog højst<br />
udgøre 75.000 kr. årligt.<br />
50<br />
50
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Bedre ældreservice<br />
Aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om<br />
bedre service til ældre mv. sikrer en styrket indsats på store og væsentlige<br />
dele af ældreserviceområdet.<br />
Med henblik på at øge tilskyndelsen til etableringen af flere plejeboliger<br />
med tilknyttede servicearealer til gavn for plejekrævende ældre, <strong>her</strong>under<br />
demente, forbedres de statslige tilskud til servicearealer. Forhøjelsen af tilskuddet<br />
skønnes at give anledning til en nettotilvækst i byggeriet af plejeboliger<br />
med 1.000 boliger årligt.<br />
For at styrke medindflydelsen og fleksibiliteten i den praktiske hjemmehjælp<br />
forpligtes kommunerne til at give modtagerne mulighed for helt<br />
eller delvist vælge en anden praktisk hjælp end den tildelte. Kommunerne<br />
<strong>kan</strong> endvidere i disse tilfælde vælge at tilbyde hjælp, som typisk ikke er<br />
indeholdt i den praktiske hjemmehjælp, for eksempel omsorgssamtaler og<br />
gåture.<br />
Med henblik på at sikre en større sammenhæng i genoptræningsindsatsen<br />
for ældre mv. fremsættes to lovforslag. Det ene lovforslag sikrer, at kommunerne<br />
som en ny opgave får ansvaret for, at ældre, der udsættes for sygdom<br />
eller ulykke uden dog at komme på hospitalet, får tilbud om genoptræning.<br />
Denne indsats skal ses i sammenhæng med den eksisterende vedligeholdelsestræning<br />
i kommunalt regi.<br />
Det andet lovforslag sikrer, at de patienter, der udskrives fra sygehus får en<br />
nøje tilrettelagt plan for genoptræning. Planen skal indeholde et træningsforløb<br />
og en vurdering af, hvilket funktionsniveau patienten vil opnå efter<br />
endt træning.<br />
Der etableres en permanent enhed, der skal bidrage til at opkvalificere indsatsen<br />
hos medarbejdere og ledelse på ældre- og pensionsområdet med<br />
fokus på respekt og omsorg for den enkelte samt samvær og aktiviteter<br />
med de ældre. I tilknytning til enheden etableres et permanent Råd for<br />
ældretræning, hvis opgave er at styrke indsatsen for at forøge de ældres<br />
virke såvel fysisk som psykisk og derigennem forbedre ældres livsindhold.<br />
Mange ældre indlægges på et sygehus, fordi der ikke findes relevante plejetilbud.<br />
Akutstuer er et alternativ til sygehusindlæggelse, hvor behandling<br />
og pleje <strong>kan</strong> finde sted tæt på hjemmet og eventuelle pårørende og under<br />
patientens egen læges ansvar. Samtidig forbedres mulighederne for ud-<br />
51
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
skrivning til rekonvalescens i ældreplejen. Kommunerne opfordres til i<br />
højere grad at målrette nyinvesteringer på ældreområder mod opførelsen af<br />
akutstuer. Samtidig igangsættes et forsøg med selvvisitering til akutstuer i<br />
et mindre antal kommuner.<br />
Det er vigtigt, at plejepersonalets kompetencer matc<strong>her</strong> de ældres ønsker<br />
om bedre omsorg og fokus på individuelle behov. Kommunerne opfordres<br />
derfor til i forlængelse af reformen af sosu-uddannelserne at sætte større<br />
fokus på efteruddannelse af sosu-hjælpere med udvikling og opkvalificering<br />
for øje af det plejepersonale, der i dag er beskæftiget på ældreområdet<br />
i kommunerne, <strong>her</strong>under det personale der arbejder med demente.<br />
Med henblik på at forbedre kommunernes tilskyndelse til at øge servicen<br />
på især ældreområdet og samtidig skabe efterspørgsel efter lidt ældre langtidsledige<br />
indføres et tilskud på 50.000 kr. pr. nyoprettet servicejob i ældresektoren<br />
inden for en samlet ramme på 100 mill.kr. Tilskuddet ligger<br />
ud over det eksisterende tilskud på 100.000 kr. årligt pr. fuldtidsstilling.<br />
Det nye supplerende tilskud <strong>kan</strong> medgå ved ansættelsen af 2.000 nye medarbejdere<br />
i ældresektoren.<br />
4.3. 4.3. Uddannelse Uddannelse og og forskning<br />
forskning<br />
Der er som led i finanslovsaftalerne afsat i alt 2.541,7 mill.kr. i perioden<br />
2001-2004 – <strong>her</strong>af 618,2 mill.kr. i 2001 – til en aftale om uddannelse for<br />
alle unge, <strong>her</strong>under om praktikpladser, en aftale om reduktion af deltagerbetaling<br />
på voksenuddannelserne, en flerårsaftale for de videregående uddannelser<br />
samt en finansieringsaftale for forskningen, jf. tabel 4.2.<br />
Tabel Tabel 4.2. 4.2. FL FL-initiativer: FL FL initiativer: initiativer: Uddannelse Uddannelse og og forskning<br />
forskning<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004 I alt<br />
Uddannelse for alle unge 90,3 168,7 195,6 155,5 610,1<br />
Reduktion af deltagerbetaling 47,9 47,9 47,9 47,9 191,6<br />
Videregående uddannelse 270,0 270,0 270,0 270,0 1.080,0<br />
Forskning 210,0 150,0 150,0 150,0 660,0<br />
I alt 618,2 636,6 663,5 623,4 2.541,7<br />
52<br />
52
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Uddannelse for alle alle alle alle unge<br />
unge<br />
Der er afsat i alt 610,1 mill.kr. til uddannelse for alle unge, jf. tabel 4.3.<br />
Hertil kommer finansiering af initiativer via Arbejdsgivernes Elevrefusion<br />
(AER).<br />
Tabel 4.3. FL FL-initiativer: FL<br />
initiativer: Uddannelse Uddannelse for for alle alle alle unge<br />
unge<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004 I alt<br />
Praktikpladser (ekskl. AER-finansiering) 40,0 40,0 40,0 - 120,0<br />
Sosu-reform 20,0 98,7 125,9 126,0 370,6<br />
Produktionsskoler 1-årsreglen 30,3 30,0 29,7 29,5 119,5<br />
I alt 90,3 168,7 195,6 155,5 610,1<br />
Aftalen om praktikpladser styrker erhvervsskolernes arbejde med at fremskaffe<br />
og formidle praktikpladser og virksomhedernes incitament til at<br />
indgå uddannelsesaftaler og reducere frafaldet i ordinær praktik.<br />
Der afsættes 40 mill.kr. til at videreføre praktikpladsindsatsen for særligt<br />
udsatte elevgrupper, til skolernes praktikpladsopsøgende arbejde, samt til<br />
udvikling, dokumentation, evaluering og administration af forsøg med<br />
kombinationsforløb inden for udvalgte uddannelsesområder.<br />
Herudover forhøjes de gældende AER-refusionssatser med 20 pct.enheder,<br />
således at arbejdsgiverne i gennemsnit får fuld dækning for lønomkostningerne<br />
under skoleopholdet. Den særligt høje sats for voksne elever forhøjes<br />
ikke. Endvidere gennemføres den forhøjelse af refusionssatserne, som blev<br />
foreslået med finanslovforslaget for 2001. Merudgiften <strong>her</strong>til finansieres<br />
ved at forhøje AER-bidraget fra 1.160 kr. i 2000 til 1.540 kr. i 2001.<br />
Der indføres ordning, hvor erhvervsskolerne præmieres i forhold til, hvor<br />
mange restuddannelsesaftaler skolen er i stand til at fremskaffe til de elever,<br />
som er påbegyndt skolepraktik. Erhvervsskolerne tildeles ligeledes en<br />
præmie for indgåelse af delaftaler. Præmien vil være 15.000 kr. pr. aftale<br />
på mere end 2 år og aftrappes afhængig af aftalens løbetid. For at understøtte<br />
og finansiere initiativet halveres taksten for den periode, hvor elever<br />
i skolepraktik er i virksomhedsforlagt undervisning eller i en delaftale.<br />
Der gennemføres en reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,<br />
det vil sige uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og<br />
sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse (PGU) inden for<br />
53
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
en økonomisk ramme på 20 mill.kr. i 2001 voksende til 126 mill.kr. i<br />
2004. Rammen er afsat med udgangspunkt i optaget i 1999. Merudgifter<br />
til lønrefusion finansieres via AER.<br />
Maksimumsgrænsen for den andel af en produktionsskoles elever, der <strong>kan</strong><br />
følge mere end 1 års forløb på produktionsskoler, forhøjes fra 5 til 10 pct. fra<br />
1. januar 2001. Såfremt alle produktionsskoler bruger den forhøjede kvote<br />
fuldt ud, medfører ændringen merudgifter på ca. 30 mill.kr.<br />
Reduktion af af deltagerbetaling deltagerbetaling på voksenuddannelser<br />
voksenuddannelser<br />
Der er afsat i alt 191,6 mill.kr. til reduktion af deltagerbetaling på voksenuddannelserne,<br />
jf. tabel 4.4.<br />
Tabel Tabel Tabel 4.4. 4.4. FL FL-initiativer: FL initiativer: Reduceret Reduceret deltagerbetaling<br />
deltagerbetaling<br />
deltagerbetaling<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004 I alt<br />
Deltagerbetaling på sosu og PGU-merit 29,0 29,0 29,0 29,0 116,0<br />
Deltagerbetaling VUC 18,9 18,9 18,9 18,9 75,6<br />
I alt 47,9 47,9 47,9 47,9 191,6<br />
Der gennemføres en fjernelse af deltagerbetalingen på de grundlæggende<br />
social- og sundhedsuddannelser og opskolingsuddannelserne til sosuhjælper<br />
og sosu-assistent, PGU-merit samt enkeltfag fra de ordinære sosuuddannelser<br />
udbudt som åben uddannelse.<br />
Der gennemføres endvidere en nedsættelse af deltagerbetalingen på Voksenuddannelsescentrenes<br />
undervisning i Almen Voksenuddannelse (avu) og<br />
hf-enkeltfag. Justeringen indebærer, at loftet for deltagerbetaling reduceres<br />
– mest for kurser, der typisk følges af de kortuddannede. Desuden ændrer<br />
hf-faget psykologi status, så det fremover er et centralt grundfag og dermed<br />
fritages for deltagerbetaling.<br />
Flerårig aftale om videregående uddannelse<br />
Der er afsat i alt 1.080,0 mill.kr. til en 4-årig økonomisk aftale om de<br />
videregående uddannelser, jf. tabel 4.5.<br />
54<br />
54
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Tabel Tabel Tabel 4.5. FL FL-initiativer: FL<br />
initiativer: Videregående Videregående uddannelser<br />
uddannelser<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004 I alt<br />
Forhøjelse af uddannelsestaxametre 80,0 - - - 80,0<br />
Korte videregående uddannelser 38,0 54,0 54,0 54,0 200,0<br />
Mellemlange videregående uddannelser 72,0 108,0 108,0 108,0 396,0<br />
Lange videregående uddannelser 72,0 108,0 108,0 108,0 396,0<br />
I alt 270,0 270,0 270,0 270,0 1.080,0<br />
Der afsættes 80 mill.kr. i 2001 til en forhøjelse af uddannelsestaxameterene.<br />
Den resterende bevilling i 2001 og bevillingen i 2002-2004 fordeles mellem<br />
de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser med henblik<br />
på kvalitetsforbedring af uddannelserne.<br />
Indsatsen fokuseres på områderne »bedre studiekvalitet«, »merit og fleksibilitet«,<br />
»lærerkvalifikationer«, »uddannelsernes identitet og faglige fornyelse«,<br />
»IT i uddannelserne«, »kvalitetssikring, <strong>her</strong>under censur«, »fokus på<br />
internationalisering« og »viden- og udviklingsfunktioner«.<br />
Indsatsområderne prioriteres ud fra objektive kriterier som en ramme til<br />
institutionerne, der <strong>her</strong>efter prioriterer inden for deres samlede ramme og<br />
sikrer sammenhæng mellem indsatsområderne ud fra egne forudsætninger<br />
med henblik på at realisere de kvalitative mål i aftalen.<br />
Forskning<br />
Forskning<br />
Der er afsat i alt 660,0 mill.kr. til forskning i 2001-2004, jf. tabel 4.6.<br />
Tabel 4.6. FL FL-initiativer: FL<br />
initiativer: Forskning<br />
Forskning<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004 I alt<br />
Indlejring af programmer 20,0 20,0 20,0 20,0 80,0<br />
Flere ph.d.-uddannede 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0<br />
Udviklingsmidler til universiteterne 150,0 90,0 90,0 90,0 420,0<br />
Større tværgående forskergrupper 30,0 30,0 30,0 30,0 120,0<br />
I alt 210,0 150,0 150,0 150,0 660,0<br />
Med bevillingerne udmøntes den politiske principaftale på forskningsområdet<br />
fra maj 2000.<br />
55
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Der etableres en indlejringspulje til at videreføre den bedste forskning, der<br />
finder sted inden for rammerne af statslige forskningsprogrammer.<br />
Der etableres en pulje til flere ph.d-stipendier for at udvikle og styrke rekrutteringen<br />
af forskere.<br />
Der afsættes udviklingsmidler til universiteterne. Der er i år 2000 indgået<br />
en politisk aftale om principperne for forskningen, og regeringen har indgået<br />
udviklingskontrakter med universiteterne. Puljen anvendes til nye<br />
udviklingsmål på universiteterne.<br />
Endelig etableres større tværgående forskergrupper med henblik på at øge<br />
kvalitet og fornyelse i forskningen ved at styrke samarbejdet på tværs af<br />
fagområder, sektorer og forskningsinstitutioner, <strong>her</strong>under kobling til de<br />
videregående, forskningsbaserede uddannelser. Midlerne udbydes i åben<br />
konkurrence og suppleres med midler fra »regeringens erhvervsstrategi –<br />
.dk21«.<br />
4.4. 4.4. Miljøområdet<br />
Miljøområdet<br />
Styrket indsats indsats på miljøområdet<br />
På miljøområdet indebærer finanslovsaftalerne en betydelig styrkelse af<br />
indsatsen inden for blandt andet naturforvaltning og skovrejsning, bekæmpelsen<br />
af farlige kemikalier, økologisk byggeri og grøn beskæftigelse.<br />
Der afsættes således i alt 927,5 mill.kr. til miljø mv. i perioden 2001-<br />
2004, jf. tabel 4.7.<br />
Tabel Tabel 4.7. 4.7. Styrkelse Styrkelse af af indsatsen indsatsen på på miljøområdet<br />
miljøområdet<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004<br />
Økologisk byggeri og styrket lokal økologisk indsats mv. 49 38 38 38<br />
Forstærket indsats for udvikling af nye energiteknologier 35 35 35 35<br />
Styrket indsats mod kemikalier 37 32 31 31<br />
Styrket naturforvaltning mv. 80 80 80 80<br />
Grøn beskæftigelse (grønne job) 42 42 42 42<br />
Bundfradrag for el- og vandafgifter 3 3 0 0<br />
Miljøaftale i alt 246 230 226 226<br />
56<br />
56
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Miljøaftalen indebærer en generel opprioritering af de opgaver, som varetages<br />
af Skov- og Naturstyrelsen. Det drejer sig især om naturforvaltning,<br />
naturgenopretning og skovrejsning, men også indsatsen for naturformidling<br />
og bevaring af kulturmiljøet styrkes. Endvidere indebærer aftalen, at<br />
der afsættes 2 mill.kr. til gennemførelse af en national kortlægning af befolkningens<br />
ønsker og holdninger til naturen, for eksempel gennem regionale<br />
høringer, spørgeskemaundersøgelser mv. Merbevillingerne til naturforvaltning<br />
og -genopretning indebærer, at der <strong>kan</strong> igangsættes nye projekter<br />
på området.<br />
Med aftalen styrkes indsatsen for udviklingen af det økologiske byggeri og<br />
udviklingen af nye energiteknologier. Der afsættes også midler til ordningen<br />
med grønne guides, til øget støtte til grønne bevægelser samt til at<br />
støtte en bæredygtig udvikling på øerne.<br />
Der igangsættes en større, samlet kemikalieplan for i alt 130,5 mill.kr.<br />
over 4 år. Af den samlede kemikalieplan afsættes i alt 100 mill.kr. til at<br />
styrke vidensgrundlaget vedrørende farlige stoffer – eksempelvis allergifremkaldende<br />
stoffer – i forbrugerprodukter, hormonforstyrrende stoffer<br />
og luftforureningens indvirkning på befolkningens sundhedstilstand.<br />
Den Grønne Jobpulje, som har eksisteret i 3 år, videreudvikles og forlænges<br />
i 4 år. I de kommende år skal puljen afsøge, hvorvidt innovative miljøteknologier<br />
udgør et vækstområde, samt hvordan grøn beskæftigelse <strong>kan</strong><br />
blive et vækstområde for at styrke indsatsen i relation til det rummelige<br />
arbejdsmarked. Konkret skal der skabes 75 helårsarbejdspladser.<br />
Endelig forpligter Miljø- og Energiministeriet sig til, indenfor ministeriets<br />
budgetramme, at etablere 75 job inden for det rummelige arbejdsmarked.<br />
Grønne afgifter afgifter<br />
afgifter<br />
En væsentlig del af den miljøpolitiske indsats i Danmark finder sted via<br />
grønne afgifter – blandt andet på anvendelsen af knappe naturressourcer.<br />
Dette hænger sammen med, at afgiftsinstrumentet er et velegnet og omkostningseffektivt<br />
reguleringsinstrument.<br />
Således frembringes på finansloven for 2001 merindtægter på i alt 1.130<br />
mill.kr. fra nye og ændrede grønne afgifter, jf. tabel 4.8.<br />
57
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Tabel 4.8. Merindtægter i 2001 på det grønne afgiftsområde<br />
afgiftsområde<br />
Initiativ Mill.kr.<br />
Ændringer af eksisterende afgifter<br />
Affaldsafgift 60<br />
Afgift på engangsservice 40<br />
Vægtafgift på traktorer 40<br />
Afgift på glødelamper 50<br />
Omlægning af emballageafgiften 70<br />
Forhøjelse af dieselafgiften og nedsættelse af udligningsafgiften 245<br />
Ny måling af brændstofforbruget 25<br />
Afskaffelse af benzendifferentieringen 55<br />
Miljømæssig afgiftsdifferentiering for benzinstationer -20<br />
Afvikling af skyggeafgiften på naturgas 510<br />
Ny afgift/tilskud<br />
Afgift på industrielle drivhusgasser 110<br />
Tilskud til EURO3 lastbiler -50<br />
Merprovenu i alt 1.135<br />
De nye og ændrede grønne afgifter har overordnet set et miljøforbedrende<br />
sigte. Specielt for dieselafgiften gælder endvidere, at afgiften fastsættes<br />
under hensyntagen til såvel danske vognmænds konkurrenceevne som<br />
grænsehandelen. Forhøjelsen skal derfor ses i lyset af en større tysk afgiftsforhøjelse<br />
pr. 1. januar 2001.<br />
Den nye afgift på industrielle drivhusgasser er et resultat af det i forbindelse<br />
med finansloven for 2000 aftalte og igangsatte arbejde vedrørende øget<br />
anvendelse af afgiftsregulering på kemikalieområdet.<br />
Dette arbejde forstærkes med miljøaftalen vedrørende finansloven for<br />
2001 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Således<br />
vil der blandt andet blive gennemført en analyse af mulighederne for en<br />
afgift på maling/lak mv., ligesom analysearbejdet vedrørende de væsentligste<br />
stoffer på listen over uønskede stoffer forstærkes.<br />
Muligheden for på sigt at reducere brugen af sundheds- og miljøskadelige<br />
kemikalier ved brug af grønne afgifter øges dermed. Problemstillingen<br />
58<br />
58
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
vedrørende forbruget af kemikalier er beskrevet i kapitel 5 i Miljøvurdering<br />
af finanslovforslaget for 2001.<br />
Med miljøaftalen om finansloven for 2001 mellem regeringen, Socialistisk<br />
Folkeparti og Enhedslisten afsættes endvidere årligt 3 mill.kr. i perioden<br />
2001 til 2002 til gennemførelse af et forsøg, der skal belyse virkningerne af<br />
at indføre et bundfradrag for el- og vandafgifter samt en fordobling af de<br />
marginale afgifter på forbrug over bundfradragsgrænsen. Deltagerne i forsøget<br />
vil ved hjælp af tilskud få samme marginale incitamenter til at spare<br />
på el og vand – <strong>her</strong>under tilskyndelse til at begrænse et eventuelt overforbrug<br />
– som i en bundfradragsmodel. Efterfølgende belyses effekten af forsøget<br />
– <strong>her</strong>under fordelingsmæssige virkninger.<br />
4.5. 4.5. Satsreguleringspuljen Satsreguleringspuljen for for 2001<br />
2001<br />
Med vedtagelsen af lov nr. 385 af 13. juni 1990 blev det besluttet, at en<br />
væsentlig del af indkomstoverførslerne skulle reguleres med den såkaldte<br />
satsreguleringsprocent. Bag loven stod Socialdemokratiet, Det Radikale<br />
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum Demokraterne, Socialistisk<br />
Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Venstre.<br />
Satsreguleringsprocenten beregnes på baggrund af den senest konstaterede<br />
lønudvikling – korrigeret for pensionsbidrag mv. – blandt arbejdere og<br />
funktionærer på DA-området<br />
I det omfang årslønsstigningen er større end 2 pct., bliver der i forbindelse<br />
med satsreguleringen fratrukket op til 0,3 procentpoint, som overføres til<br />
satsreguleringspuljen. Der afsættes de maksimale 0,3 pct. til satsreguleringspuljen,<br />
hvis lønstigningen udgør 2,3 pct. eller derover. Satsreguleringspuljens<br />
midler anvendes til at iværksætte nye initiativer til fordel for<br />
modtagere af overførselsindkomster.<br />
Overførslen til satsreguleringspuljen i 2001 udgør 475,6 mill.kr. Hertil<br />
kommer 13,7 mill.kr. i form af frigjorte midler som følge af bortfald af<br />
finansiering. Det samlede puljebeløb i 2001 udgør således i alt 489,3<br />
mill.kr. Hele beløbet udmøntes ifølge aftale mellem partierne bag satsreguleringsloven,<br />
jf. tabel 4.9.<br />
59
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Tabel Tabel 4.9. 4.9. Satsreguleringspuljen, Satsreguleringspuljen, Satsreguleringspuljen, 2001 2001-2004<br />
2001 2004<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004<br />
Puljebeløb, jf. FFL 2001 489,3 527,8 1.100,8 1.528,4<br />
Udmøntning for 2001 489,3 527,8 809,2 786,6<br />
Ny restpulje 0,0 0,0 291,6 741,8<br />
Note: Det er forudsat, at der ikke sker yderligere overførsler til satsreguleringspuljen i de kommende<br />
år.<br />
Det er aftalt at gennemføre en lempelse af ægtefælleafhængigheden i beregningen<br />
af pensionstillæg til folke- og førtidspensionister, der er gift eller<br />
samlevende med en ikke-pensionist. Lempelsen af ægtefælleafhængigheden<br />
vil træde i kraft 1. april 2001, og merudgifterne finansieres via satspuljen.<br />
Partierne er enige om, at den endelige vedtagelse af forslaget afventer, at<br />
der indgås en aftale om en ny førtidspensionsreform.<br />
Fuldt indfaset vil lempelsen lægge beslag på 455,6 mill.kr. årligt i satspuljen.<br />
For så vidt angår merudgifter i 2001 og 2002 finansieres disse dels ved<br />
dette års udmøntning og dels ved henholdsvis opsparingen til en førtidspensionsreform<br />
samt den nye overførsel til satsreguleringspuljen for 2002,<br />
jf. aftalen om udmøntning af satspuljen for 2001.<br />
Det er en forudsætning for dette års udmøntning af midler for 2003 og<br />
2004, at merudgifterne ved en førtidspensionsreform ikke afviger væsentligt<br />
fra det forventede.<br />
De øvrige initiativer, som finansieres ved dette års udmøntning vil blive til<br />
gavn for blandt andet børn og unge, hjemløse og andre udsatte grupper,<br />
ældre, handicappede og sindslidende, samt fremme af rummeligheden på<br />
arbejdsmarkedet, jf. tabel 4.10.<br />
60<br />
60
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Tabel 4.10. Udmøntning af satsreguleringspuljen satsreguleringspuljen for 2001<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004<br />
Lempelse af ægtefælleafhængighed for pensionstillæg 176,7 205,3 457,5 455,6<br />
Ophævelse af tillæg for fiktiv indkomst af fremtidige gaver 1,0 2,0 3,0 4,0<br />
Tilbud til demente 0,0 10,0 10,0 10,0<br />
Udviklingsinitiativer på pensionsområdet 4,0 4,0 4,0 4,0<br />
Boligtrivsel i Centrum 0,5 - - -<br />
Tilskud til Videnscenter på Ældreområdet 3,5 - - -<br />
Ældre i alt 185,7 221,3 474,5 473,6<br />
Styrkelse af viden mv. på handicapområdet 13,1 9,0 4,5 4,5<br />
Kontaktperson for døvblinde i udlandet 0,8 0,6 0,6 0,6<br />
Botilbud mv. til yngre fysisk handicappede 23,0 21,0 23,0 45,0<br />
Tilbygning/ombygning af Egmont-højskolen 9,4 - - -<br />
Info.aktiviteter på Center for Ligebehandling af Handicappede 0,4 0,4 0,4 0,4<br />
Digitalt produktionsudstyr på Døvefilm Video 2,5 - - -<br />
Edb-baseret patientjournalsystem på John F. Kennedy Instituttet<br />
4,2 - - -<br />
Handicappede i alt 53,4 31,0 28,5 50,5<br />
Styrkelse af den sociale og sundhedsfaglige indsats på alkoholområdet<br />
30,0 30,0 30,0 30,0<br />
’Skæve huse til skæve eksistenser’ 10,0 10,0 10,0 -<br />
Udvikling af behandlingstilbud til yngre misbrugere 2,0 5,0 5,0 -<br />
Social indsats over for personer med spiseforstyrrelser 1,0 1,0 1,0 1,0<br />
Støtte til voksne incest-ramte 0,5 - - -<br />
Videreførelse af tilskud til Pro-Centret 0,0 4,1 4,1 4,1<br />
Styrkelse af Center for Rusmiddelforskning 0,8 0,8 0,8 0,8<br />
Videnscenter for Socialpsykiatri 0,0 6,0 6,0 6,0<br />
Erhvervstræning på Kofoeds Skole 0,0 4,2 4,2 4,2<br />
Efterværn/efterforsorg på Mølltrup Optagelseshjem 0,0 0,0 0,0 1,0<br />
Udsatte grupper (hjemløse, misbrugere, psykisk syge mv.) i alt 44,3 61,1 61,1 47,1<br />
61
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Tabel Tabel 4.10. 4.10. Udmøntninge<br />
Udmøntningen Udmøntninge n af af satsreguleringspuljen satsreguleringspuljen for for 2001<br />
2001<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004<br />
Projekt om sociale klausuler 4,0 4,0 4,0 -<br />
Ophævelse af aldersgrænse på 70 år ved sygedagpenge 0,3 0,3 0,3 0,3<br />
Styrkelse af arbejdet i koordinationsudvalgene 1,7 1,7 1,7 1,7<br />
Styrket indsats for handicappede på arbejdsmarkedet 2,0 2,0 2,0 2,0<br />
Samarbejdsprojekt inden for bygge- og anlægssektoren 1,0 1,0 1,0 -<br />
Projekt: ”Rummeligt arbejdsmarked” 4,0 4,0 - -<br />
Efteruddannelse af medarbejdere, der arbejder med det<br />
rummelige arbejdsmarked 3,0 3,0 3,0 -<br />
KFUM´s sociale arbejde 2,0 2,0 2,0 -<br />
Ledighedsydelse og virksomhedsservice 21,7 21,7 21,7 21,7<br />
Udviklingscentret for beskæftigelse på særlige vilkår 13,0 13,0 13,0 13,0<br />
Integration 33,2 34,7 31,7 35,0<br />
Social indsats over for etniske minoriteter 6,0 7,0 7,0 7,0<br />
Videreudvikling af integrationsindsatsen 18,0 18,0 18,0 18,0<br />
4D – Rehabilitering af flygtninge 1,9 2,1 2,1 -<br />
Mødestedet – Kirkens Indvandrerarbejde 0,6 0,6 0,6 -<br />
Folkebibliotekernes indsats for nye danskere 1,7 2,0 - -<br />
Etniske konsulenter i AF 3,0 3,0 3,0 10,0<br />
Integration af flygtninge og indvandrere på danske landbrugsbedrifter<br />
2,0 2,0 1,0 -<br />
Rummeligt arbejdsmarked i alt 52,7 52,7 48,7 38,7<br />
Mediation ved skilsmisser 8,0 8,0 7,0 7,0<br />
Bistandsværger 2,0 2,0 2,0 2,0<br />
Udviklingsarbejde om kvalitet i dagtilbud 4,0 4,0 - -<br />
Børne-Centret SIV 1,0 2,0 4,0 -<br />
Udvikling af nye behandlingstilbud mv. for utilpassede unge 15,0 10,0 5,0 5,0<br />
Børnefamilieydelse til udsendte i tredjelande 0,0 0,0 1,7 1,7<br />
Særlig støtte til børn og unge 0,0 0,0 25,0 25,0<br />
Børn og unge i alt 30,0 26,0 44,7 40,7<br />
62<br />
62
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Tabel 4.10. Udmøntningen af satsreguleringspuljen satsreguleringspuljen for 2001<br />
Mill.kr. (2001-PL) 2001 2002 2003 2004<br />
De ti næste farlige jobgrupper 15,0 10,0 10,0 10,0<br />
Sundhedsfremme på arbejdspladserne 3,0 2,0 - -<br />
Arbejdsmiljøovervågning 1,0 2,0 17,0 1,0<br />
Vurdering og mærkning af teknik i landbruget 1,0 - - -<br />
Forskningssektion om sygefravær 5,0 5,0 5,0 5,0<br />
Øget viden om psykisk arbejdsmiljø 5,0 5,0 5,0 5,0<br />
Arbejdsmiljø og sygefravær i alt 30,0 24,0 37,0 21,0<br />
Tandpleje for svage grupper 22,5 30,0 30,0 30,0<br />
Centre for torturofre 3,0 3,0 3,0 3,0<br />
Styrkelse af den boligsociale indsats 9,0 7,0 11,0 9,0<br />
Befordringsrabat til modtagere af efterløn mv. 5,0 14,0 15,0 16,0<br />
Integration af ledige seniorer 9,0 9,0 5,0 -<br />
Selvaktiveringspulje for seniornetværk 3,0 4,0 4,0 6,0<br />
Styrket inddragelse af brugere og pårørende 0,8 5,0 8,0 15,0<br />
Uddannelse i den sociale sektor 2,0 - - -<br />
Private organisationers sociale ansvar 2,0 4,0 6,0 -<br />
Adgang for ægtefællers udtræden af selvstændig virksomhed<br />
ved uddannelse 1,0 1,0 1,0 1,0<br />
Ægteskabs- og Skilsmissehjælpen 2,7 - - -<br />
Tværgående og øvrige initiativer i alt 60,0 77,0 83,0 80,0<br />
I alt 489,3 527,8 809,2 786,6<br />
4.6. 4.6. Erhvervsskattepakken<br />
Erhvervsskattepakken<br />
Hovedindholdet i erhvervsskattepakken består af en sænkning af selskabsskatten<br />
fra 32 til 30 pct. samt strammere afskrivningsregler og aktieindkomstbeskatning.<br />
Pakken sigter mod at bidrage til mere ensartede rammevilkår for erhvervslivet,<br />
reducere omfanget af udskudte skatter og mindske skattebasens følsomhed<br />
over for virksomhedernes stigende internationale mobilitet.<br />
63
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Desuden gennemføres en række ændringer af reglerne vedrørende generationsskifte<br />
og virksomhedsoverdragelse affødt af generationsskifte-udvalgets<br />
betænkning, der blev afgivet i august 1999.<br />
Herved sikres, at selvstændige og lønmodtagere i højere grad ligestilles<br />
med lønmodtagere med hensyn til at foretage pensionsopsparing. Desuden<br />
er hensigten med de ændrede generationsskifteregler at mindske betydningen<br />
af de skattemæssige forhold ved valg af ejerskab og -form.<br />
Pakkens elementer<br />
Sænkningen af selskabsskattesatsen fra 32 til 30 pct. medfører et varigt<br />
provenutab svarende til knap 2 mia.kr.<br />
Den skattemæssige saldoafskrivningssats reduceres fra 30 til 25 pct. for<br />
driftsmidler og skibe. For driftsmidler afskaffes endvidere adgangen til at<br />
foretage forskudsafskrivninger, mens adgangen opretholdes for skibe.<br />
Endvidere indføres der adgang til at straksafskrive konstaterede tab på<br />
aktiver med kort økonomisk levetid. Samlet set svarer disse initiativer til<br />
en varig stramning af erhvervsbeskatningen på ca. 1,3 mia.kr.<br />
Beskatningen på aktionærniveau ændres med henblik på at fastholde den<br />
samlede beskatning af virksomhedsindkomst på et niveau svarende til lønindkomstbeskatningen.<br />
Derfor hæves skattesatserne på aktieindkomst fra 25 til 28 pct. under progressionsgrænsen<br />
(38.500 kr. i 2001) og fra 40 til 43 pct. over grænsen,<br />
hvilket giver et årligt merprovenu på cirka 400 mill.kr., mens generationsskifteinitiativerne<br />
koster 170 mill.kr. set over en længere årrække.<br />
Provenuvirkninger<br />
Provenuvirkninger<br />
Erhvervsskattepakken medfører betydelige tidsmæssige forskydninger i<br />
provenuet fra erhvervsbeskatningen, jf. tabel 4.11.<br />
64<br />
64
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Tabel Tabel 4.11. 4.11. 4.11. Provenuvirkninger Provenuvirkninger Provenuvirkninger af erhvervsskattepakken erhvervsskattepakken på<br />
ind indkoms ind<br />
koms komstårsform<br />
koms årsform<br />
Mill.kr. (2000-niveau) 2001 2002 2003 2004 2020<br />
Gnst.<br />
over en<br />
årrække 1)<br />
Nedsættelse af selskabs-, fonds- og virksomhedsskattesats<br />
-2.210 -2.190 -2.165 -2.145 -1.845 -1.905<br />
Nedsættelse af saldoafskrivningssats 4.295 3.480 2.855 2.365 465 1.170<br />
Afskaffelse af adgang til forskudsafskrivn.<br />
på driftsmidler 565 845 695 525 55 205<br />
Tabsfradrag for aktiver med kort øko.<br />
levetid -165 -140 -120 -100 -25 -55<br />
Tilbageløb via aktionærbeskatning 30 105 170 230 355 300<br />
Selskabsbeskatning mv. i alt 2.515 2.100 1.435 875 -995 -285<br />
Aktieindkomstskat forhøjes 400 400 400 400 400 400<br />
Generationsskifte i alt -640 -590 -565 -540 -220 -170<br />
Samlet virkning 2.275 1.910 1.270 735 -815 -55<br />
1) Angiver nutidsværdien af de årlige provenubevægelser sat på med realrente (før skat) på 4,9<br />
pct.<br />
Kilde: Skatteministeriet.<br />
Set over en længere årrække er pakken svagt underfinansieret, svarende til<br />
en permanent lempelse af erhvervsbeskatningen på 55 mill.kr. årligt.<br />
På kort sigt forbedres de offentlige finanser med 2,3 mia.kr. i 2001, mens<br />
virkningen på lang sigt er negativ svarende til en forringelse af de offentlige<br />
finanser med ca. 800 mill.kr. i 2020.<br />
Det provenutab, der fremkommer på lang sigt, opvejes imidlertid med<br />
renters rente af den kortsigtede forbedring.<br />
De tidsmæssige provenuforskydninger skyldes primært, at de strammere<br />
afskrivningsregler fremrykker skattepligtig indkomst.<br />
Reduktionen af saldoafskrivningssatsen, og afskaffelsen af adgangen til at<br />
forskudsafskrive på driftsmidler, giver således isoleret set en provenugevinst<br />
i 2001 på knap 4,9 mia.kr. Efter 20 år er gevinsten cirka 500 mill.kr.<br />
De ændrede regler vedr. generationsskifte indebærer en noget større belastning<br />
af de offentlige finanser på kort sigt. Det skyldes, at selvstændiges<br />
65
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
forbedrede muligheder for brug af skattebegunstigede opsparingsordninger<br />
indebærer en vis skatteudskydelse.<br />
4.7. 4.7. Erhvervslivets Erhvervslivets vilkår<br />
vilkår<br />
De overordnede rammevilkår for erhvervslivet er præget af en stabil makroøkonomisk<br />
udvikling og et velfungerende arbejdsmarked. Med regeringens<br />
nye erhvervsstrategi .dk21 er det ambitionen at bidrage til at forbedre<br />
erhvervslivets vilkår yderligere ved at styrke virksomhedernes innovationsevne.<br />
Dette skal sikre et holdbart samfund, hvor vækst i materiel velstand går<br />
hånd i hånd med social balance og et godt miljø. .dk21 er således udtryk<br />
for, hvordan regeringen og erhvervslivet i et tæt samarbejde <strong>kan</strong> realisere<br />
de muligheder, der ligger i overgangen til en ny videnbaseret økonomi.<br />
Med finanslovsaftalerne afsættes der i alt 329,5 mill.kr. i år 2001. I hele<br />
budgetperioden 2001-2004 afsættes i alt 1.053 mill.kr.<br />
Virksomhedernes Virksomhedernes Virksomhedernes omkostninger<br />
omkostninger<br />
Finansloven for 2001 indeholder en del tiltag, som må forventes at påvirke<br />
virksomhedernes omkostninger i både positiv og negativ retning. For flere<br />
af tiltagene er det vanskeligt at opgøre præcist, hvordan de påvirker virksomhedernes<br />
omkostningsniveau.<br />
Det skønnes imidlertid, at den samlede umiddelbare erhvervsbelastning<br />
udgør 1.025 mill.kr. jf. tabel 4.12. Heraf tegner erhvervsskattepakken sig<br />
for en beskeden lempelse svarende til varigt 55 mill.kr.<br />
I bidraget fra erhvervsskatteomlægningen er indregnet den reducerede selskabsskattesats,<br />
de ændrede afskrivnings- og generationsskifteregler samt<br />
den skærpede aktieindkomstbeskatning og tilbageløbet via ejerbeskatningen,<br />
jf. afsnit 4.6.<br />
Afskaffelsen af ATP-refusionen samt arbejdsmiljøafgiften, der skal forbedre<br />
virksomhedernes incitamenter til at forbedre arbejdsmiljøet, vurderes<br />
samlet at medføre en stramning på 890 mill.kr. Heri er taget hensyn til<br />
den delvise tilbageføring af sidstnævnte.<br />
Forhøjelsen af AER-bidraget er ikke medregnet, da det fuldt ud tilbageføres<br />
til virksomhederne.<br />
66<br />
66
Tabel Tabel Tabel 4.12. 4.12. Erhvervsbelastning i i FL01<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Mill.kr. (2001-PL) Varig effekt<br />
Selskabsskat -1.905<br />
Afskrivningsregler 1.320<br />
Tilbageløb 300<br />
Generationsskifte -170<br />
Aktieindkomstskat 400<br />
Erhvervspakke i alt -55<br />
ATP-refusion 575 1)<br />
Arbejdsmiljø 315 1)<br />
Arbejdsmarked i alt 890<br />
Lønsumsafgift 10<br />
A-skat 215<br />
Moms 80<br />
Kredittider i alt 305 1)<br />
Traktorer 20<br />
Gas 15<br />
Engangsservice 15<br />
Emballage 0<br />
Drivhusgasser 35<br />
Affald 30<br />
Miljøvenlige lastbiler, tilskud -50<br />
Diesel 295<br />
Elpærer 10<br />
Grønne afgifter i alt 370 1)<br />
Landbrugets grundskyld 96<br />
Afgifter af tabshensættelser i pengeinstitutter 200<br />
Eksportrestitutioner 25 1)<br />
Vejbenyttelsesafgift 30 1)<br />
Kantinemoms -500 1)<br />
Skat af div. fradrag mv. 2) -336<br />
Andet i alt -485<br />
Samlet erhvervsbelastning i FL01 1.025<br />
1) Beløbet er fradragsberettiget.<br />
2) 30 pct. af summen af de med 1) markerede beløb.<br />
Kilde: Skatteministeriet, Aftaler om Finansloven for 2001, november 2000 samt egne beregninger.<br />
67
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
På FL01 udgør den varige budgetforbedring som følge af den kortere<br />
moms-kredittid samt afskaffelse af importmomsen 555 mill.kr. Heraf<br />
skønnes 475 mill.kr. umiddelbart at overvæltes i højere forbrugerpriser,<br />
hvorfor belastningen af erhvervslivet kun udgør 80 mill.kr. Den kortere<br />
kredittid vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag giver en varig belastning<br />
svarende til 225 mill.kr. fra og med 2002. Diskonteret tilbage til<br />
2001 bliver belastningen 215 mill.kr. Dertil kommer 10 mill.kr. vedr. lønsumsafgiften.<br />
Samlet vurderes afkortningen af kredittiderne således at belaste erhvervslivet<br />
med 305 mill.kr. før selskabsskat.<br />
De grønne afgifter skønnes at belaste virksomhederne med 370 mill.kr.,<br />
idet der tages højde for tilskuddet til miljøvenlige lastbiler på i alt 50<br />
mill.kr. Dieselafgiften skønnes ikke direkte at belaste transporterhvervets<br />
konkurrenceevne på grund af forventede, tilsvarende stigninger i afgifterne<br />
i Sverige og Tyskland. Derimod rammes transportkøberne svarende til<br />
permanent 295 mill.kr., idet der tages hensyn til, at afgiftsforhøjelsen først<br />
gennemføres pr. 1. april 2001.<br />
Det hidtidige loft over grundskylden på produktionsjord ændres fra 8 promille<br />
til 12 promille. Det belaster erhvervslivet med 156 mill.kr. brutto<br />
eller cirka 96 mill.kr. efter skat.<br />
For at mindske mængden af ansøgninger indføres et gebyr på eksportrestitutionssager<br />
på 200 kr. pr. dag. Erhvervenes udgifter til disse gebyrer forventes<br />
at blive 25 mill.kr. årligt.<br />
Den ændrede praksis overfor moms ved <strong>kan</strong>tinedrift skønnes at indebære<br />
en permanent lempelse på årligt 500 mill.kr. brutto.<br />
Endelig ventes vejbenyttelsesafgiften at udgøre 30 mill.kr.<br />
Skatteværdien, beregnet ved 30 pct. selskabsskat, af de fradragsberettigede<br />
poster udgør 336 mill.kr.<br />
I opgørelsen indgår ikke ændringen i udgifter til erhvervsfremme, da udgifter<br />
i FL2001 er svært sammenlignelige med tidligere år. Det skyldes, at<br />
man fra og med FL2001 overgår til tilsagnsbudgettering.<br />
68<br />
68
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Sammen med tiltag i .dk21 er den største ændring i erhvervsfremmeudgifterne<br />
i FL01 udfasningen af værftsstøtten på 800 mill.kr. Da udfasningen<br />
samtidig gennemføres i de andre EU-lande, vil effekten på konkurrencen<br />
være langt mindre end faldet i støtte.<br />
4.8. Omlægning Omlæg<br />
ning af af kredittider<br />
kredittider<br />
I forbindelse med finanslovsaftalerne for 2001 er der gennemført en række<br />
omlægninger af kredittider for betaling af skatter og afgifter.<br />
I tabel 4.13. er angivet afgiftsperiodens længde og indbetalingsfrist for<br />
skatter og afgifter efter de nye regler. Endvidere fremgår den gennemsnitlige<br />
kredittid og værdien <strong>her</strong>af for virksomhederne.<br />
Tabel 4.13. Kredittider for skatter og afgifter afgifter fra 2001<br />
Punktafgifter med normal kredittid<br />
Budget<br />
FL01<br />
Afgiftsperiode <br />
Betalingsfrist<br />
Gnst.<br />
kredittid<br />
Værdi 1)<br />
Mill.kr. -------------- Dage ----------- Mill.kr.<br />
Energiafgifter 2) 31.350 30 15 30 155<br />
Miljøafgifter 3) 6.326 30 15 30 32<br />
Forbrugsafgifter 4) 15.276 30 15 30 75<br />
Øvrige 5) 4.391 30 15 30 22<br />
Punktafgifter med længere kredittid<br />
Miljøafgifter 6) 1.658 90 15 60 16<br />
Registreringsafgift 12.890 30 15 30 64<br />
Ledningsført vand<br />
Momspligtige leverancer under 1 mill.kr. 145 180 15 105 3<br />
Momspligtige leverancer ml. 1 og 5 mill.kr. 170 90 15 60 2<br />
Momspligtige leverancer over 10 mill.kr. 1.185 30 15 30 6<br />
69
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Tabel 4.13. Kredittider Kredittider for skatter og afgifter fra 2001<br />
Moms 7)<br />
70<br />
70<br />
Budget<br />
FL01<br />
Afgiftsperiode <br />
Betalingsfrist<br />
Gnst.<br />
kredittid<br />
Værdi 1)<br />
Mill.kr. ------------- Dage ----------- Mill.kr.<br />
Små virksomheder, pos. 9.100 180 61 51 226<br />
Små virksomheder, neg. -3.000 180 21 11 -55<br />
Ml.store virksomheder, pos. 35.800 90 40 85 500<br />
Ml. store virksomheder, neg. -6.200 90 21 66 -67<br />
Store virksomheder, pos. 177.600 30 25 40 1.168<br />
Store virksomheder, neg. -108.000 30 21 36 -639<br />
Import 24.000 30 16 31 122<br />
Lønsumsafgift 8)<br />
Finansielle virksomheder 2.000 30 15 30 10<br />
Andre 1.360 90 15 60 13<br />
A-skat , arbejdsmarkedsbidrag og Særlig<br />
Pensionsbidrag<br />
Private<br />
- Store 140.000 30 10 9) /0 10<br />
18 9) /8 10) 420 9) /185 10)<br />
- Små 35.000 30 10 18 105<br />
Stat og kommuner 122.000 30 0 0 0<br />
Amter 16.000 30 10 9)<br />
/0 10)<br />
11 9)<br />
/1 10)<br />
30 9)<br />
/ 3 10)<br />
Pensionsinstitutter (inkl. ATP) 11)<br />
betaling af<br />
arbejdsmarkedsbidrag 4.400 360 -120 39 30<br />
1) Værdien af den gennemsnitlige likviditet baserer sig på en årlig rente på 6 pct.<br />
2) Omfatter afgifter af kul, el, naturgas, olie og benzin.<br />
3) Omfatter afgifter af CO 2 , svovl, engangsservice, detailsalgspakninger, klorerede opløsningsmidler,<br />
bekæmpelsesmidler og batterier.<br />
4) Omfatter spiritus, vin, øl, tobak, chokolade, is, mineralvand samt forskellige forbrugsafgifter.<br />
For cigaretter og røgtobak betales afgiften ved køb af stempelmærker. Cerutter har almindelig<br />
afregningsfrist.<br />
5) Told, ansvarsforsikring, kasinoafgift, lystfartøjsforsikring og passagerafgift.<br />
6) Omfatter afgifter af spildevand, affald, råstoffer og CFC.<br />
7) Ekskl. engangsindtægter på 13,1 mia.kr.<br />
8) Ekskl. engangsindtægter på 335 mill.kr.<br />
9) Fra 1. januar 2001.<br />
10) Fra 1. januar 2002.<br />
11) Pensionsinstitutternes skal indbetale hele årets forventede arbejdsmarkedsbidrag 1. sep.
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Reduceret Reduceret momskredittid momskredittid for for for store store store virksomheder virksomheder mv.<br />
mv.<br />
Ifølge finanslovsaftalerne reduceres kredittiden for store virksomheders<br />
betaling af moms fra 55 dage til 40 dage. Opgørelsesperioden er fortsat<br />
måneden, men med betalingsfrist den 25. i måneden efter.<br />
Efter omlægningen kommer kredittiden i Danmark på linie med de øvrige<br />
EU-lande, jf. tabel 4.14.<br />
Omlægningen bidrager med en varig provenugevinst på ca. 600 mill.kr.<br />
(rentegevinst, afledt moms på punktafgifter, færre restancer), mens der i<br />
2001 opstår en engangsgevinst på 14,6 mia.kr.<br />
Den særlige regel for importmoms på varer fra lande uden for EU afskaffes,<br />
hvorved betaling af importmoms kommer til at følge de almindelige<br />
regler for afregning af moms for små, store og mellemstore virksomheder.<br />
Den varige effekt er et provenutab på ca. 45 mill.kr. årligt, mens der sker<br />
en engangsforværring på ca. 2 mia.kr. i 2001.<br />
Pengeinstit<br />
Pengeinstitutters Pengeinstit<br />
utters indbetaling af lønsumsafgift<br />
Opgørelsesperioden for de finansielle virksomheder ændres ifølge FL-aftalerne<br />
fra kvartalet til måneden, mens angivelsesfristen bliver den 15. i den<br />
efterfølgende måned. Den gennemsnitlige kredittid reduceres dermed fra<br />
60 til 30 dage, hvilket bidrager med en varig rentegevinst for staten på ca.<br />
8 mill.kr. i 2001 og 10 mill.kr. i årene <strong>her</strong>efter. Betalingsfremrykningen<br />
medfører desuden en engangsgevinst på DAU-saldoen i 2001 på ca. 335<br />
mill.kr.<br />
Pensionsinstitutters ind indbetaling ind<br />
betaling betaling af arbejdsmarked<br />
arbejdsmarkedsbidrag<br />
arbejdsmarked<br />
bidrag bidrag<br />
Pensionsinstitutternes afregning af arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede<br />
pensionsordninger er hidtil sket en gang om året, det vil<br />
sige den 10. december, hvilket har givet en gennemsnitlig kredittid på 139<br />
dage for pensionsinstitutter. Det er klart længere end normalen i skatte- og<br />
afgiftssystemet.<br />
På den baggrund reduceres pensionsinstitutternes ekstraordinært lange<br />
kredittid fra og med 2001 med 100 dage til 39 dage (1 årlig betaling den<br />
1. september baseret på pensionskassernes bedst mulige skøn over det samlede<br />
tilsvar på årsbasis med efterfølgende afstemning efter årets afslutning).<br />
Dermed kommer kredittiden mere i overensstemmelse med de kredittider<br />
der i øvrigt gælder i skatte- og afgiftssystemet. Den varige rentegevinst er<br />
ca. 75 mill.kr. årligt.<br />
71
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Tabel Tabel 4.14. 4.14. Afgifts Afgifts-, Afgifts , angivelsesperiode, angivelsesperiode, betalingsfrist betalingsfrist og og gen-<br />
gen<br />
nemsnitlig kredi kredittid kredi<br />
tid i forskellige EU EU-lande<br />
EU<br />
lande<br />
72<br />
72<br />
Afgiftsperiode Angivelsesperiode Betalingsfrist<br />
Belgien Virksomheder m.<br />
omsætning over 20<br />
mio. BEF: 1. måned<br />
Den 20. i måneden<br />
efter afgiftsperioden<br />
Den 20. i måneden<br />
efter afgiftsperioden<br />
Finland 1 måned Den 15. i den 2. Den 15. i den 2.<br />
måned efter afgiftspe- måned efter<br />
rioden<br />
afgiftsperioden<br />
Frankrig 1 måned Den 15.-24. i må-<br />
neden efter afgiftspe-<br />
Samme dag som<br />
angivelsen<br />
Gnst.<br />
kredittid<br />
35<br />
Tyskland 1 måned<br />
rioden<br />
10 dage efter afgifts- 10 dage efter afgifts- 25<br />
(á conto ordning)<br />
periodenperioden<br />
Grækenland 1 måned Den 20. efter afgifts- Den 20. efter afgifts- 35<br />
periodenperioden<br />
Irland 2 måneder Den 15. efter afgifts- Den 15. efter afgifts- 45<br />
periodenperioden.<br />
Italien Virksomheder m.<br />
Den 20. efter afgifts- 35<br />
omsætning over 1<br />
mia. -LIT: 1 måned<br />
perioden<br />
Luxembourg Virksomheder m. Den 15. efter afgifts- Den 15. efter afgifts- 30<br />
omsætning over 25<br />
mio. LUF: 1 måned<br />
periodenperioden.<br />
Holland 3 måneder Sidste arbejdsdag i 1 måned efter afgifts- 75<br />
måneden efter afgiftsperiodenperioden Portugal Virksomheder m. Den 10. i den 2. Den 10. i den 2. 55<br />
omsætning over 40 måned efter afgiftspe- måned efter<br />
mio. PTE: 1 måned rioden<br />
afgiftsperioden<br />
Spanien Virksomheder med Den 20. efter afgifts- Den 20. efter afgifts- 35<br />
omsætning over 1<br />
mia. Ptas: 1 måned<br />
periodenperioden<br />
Sverige Virksomheder med Den 26. i måneden Den 26. i måneden 41<br />
(aconto ordning) omsætning over 40<br />
mill. SEK kr.: 1<br />
måned<br />
efter afgiftsperioden efter afgiftsperioden<br />
Østrig (acon- 1 måned Den 15. i den 2. Den 15. i den 2. 60<br />
to ordning)<br />
måned efter afgiftspe- måned efter afgiftsperiodenrioden<br />
Storbritanien 3 måneder 1 måned efter afgifts- 1 måned efter afgifts- 75<br />
periodenperioden<br />
Danmark Virksomheder med Den 25. i måneden Den 25. i måneden 40<br />
omsætning over 10<br />
mill.kr.: 1 måned<br />
efter afgiftsperioden efter afgiftsperioden<br />
Gennemsnit<br />
(uvægtet)<br />
45<br />
60<br />
35
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Kortere Kortere kredittid kredittid ved ved afregning afregning af af AA-skat<br />
A skat og og arbejdsmarked<br />
arbejdsmarkeds-<br />
arbejdsmarked<br />
s<br />
bidrag<br />
bidrag<br />
For større virksomheder med samlede indeholdelser af arbejdsmarkedsbidrag<br />
og SP på over 250.000 kr. årligt, svarende til ca. 10 ansatte, foretages<br />
en kreditafkortning på 10 dage, så angivelse og betaling sker sidste hverdag<br />
i måneden for både bagudlønnede og forudlønnede. Med de gældende<br />
regler sker afregningen den 10. i måneden efter indeholdelsesmåneden.<br />
Fremrykningen skal have virkning fra 1. januar 2002.<br />
Kredittidsreduktionen skal ses på baggrund af, at beregningen af de skatter<br />
og bidrag, der skal indeholdes, er en forudsætning for lønudbetalingen og<br />
dermed er på plads, når lønudbetalingen finder sted. Selve betalingen af Askatter<br />
og arbejdsmarkedsbidrag til staten foregår med de nuværende regler<br />
imidlertid senere. Virksomheden råder således over de indeholdte skatter<br />
og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 10. i måneden efter indeholdelsesmåneden,<br />
hvilket giver en gennemsnitlig kredittid på 18 dage.<br />
Med ikrafttrædelsen 1. januar 2002 er der skabt mulighed for, at de store<br />
virksomheder i god tid <strong>kan</strong> foretage de nødvendige tilpasninger mv. i forhold<br />
til fremrykningen.<br />
Kreditafkortningen skønnes at medføre en rentegevinst for staten på ca.<br />
235 mill.kr., og den resulterende fremrykning af indbetalingerne af Askatten<br />
mv. vedrørende lønnen for december 2002 fra 2003 til 2002 vil<br />
medføre en forbedring af DAU i 2002 på ca. 11½ mia.kr. Heri indgår<br />
ikke virkningen vedr. ansatte i amter.<br />
Hertil kommer en reduktion af afskrivningerne vedrørende A-skatterestancer<br />
mv., som dog først vil slå igennem på statsregnskabet efter nogle år.<br />
Beskatning Beskatning af af kreditfordelen kreditfordelen ved ved penge penge- penge og og realkreditinstitu<br />
realkreditinstitut-<br />
realkreditinstitu<br />
ttt<br />
ters ters hensætte<br />
hensættelser<br />
hensætte ser ser<br />
Penge- og realkreditinstitutternes hensættelse til forventede tab giver under<br />
gældende regler fradrag i den skattepligtige indkomst det år hensættelsen<br />
foretages. Dette er en afvigelse fra de generelle regler for tabsfradrag,<br />
efter hvilke fradraget i den skattepligtige indkomst sker i det år, hvor tabet<br />
realiseres.<br />
Som led i bestræbelserne på at reducere erhvervslivets kreditfordele halveres<br />
penge- og realkreditinstitutternes rentegevinst ved den udskudte skattebetaling<br />
ved indførelse af en afgift på hensættelserne.<br />
73
AKTUELLE AKTUELLE EMNER<br />
EMNER<br />
Den årlige provenugevinst er netto ca. 200 mill.kr.<br />
4.9. 4.9. 4.9. Tjenestemandspensioner<br />
Tjenestemandspensioner<br />
De statslige udgifter til tjenestemandspensioner ventes stigende i de næste<br />
15 år. Udgiftspresset på det statslige budget <strong>kan</strong> imødegås ved en reduktion<br />
af statsgælden i de kommende år. På sigt ventes udgifterne til tjenestemandspensioner<br />
at være faldende som følge af forholdsvist flere statslige<br />
ansættelser efter overenskomster med opsparingsbaserede pensionsordninger.<br />
Udgifterne til tjenestemandspensioner ventes at andrage godt 11½ mia.kr.<br />
i 2001, jf. figur 4.1. Udgifterne til pensioner for allerede pensionerede og<br />
nuværende aktive tjenestemænd skønnes at stige til knap 15 mia.kr.<br />
(2001-PL) i 2015, hvorefter udgifterne til tjenestemandspensioner ventes<br />
at falde.<br />
Figur Figur 4.1. 4.1. Udgifter Udgifter til statslige statslige tjen tjenestemandspensioner,<br />
tjen<br />
stemandspensioner,<br />
2001 2001-2050<br />
2001 2050<br />
74<br />
74<br />
Mia. kr. (2001-PL)<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
01 06 11 16 21 26 31 36 41 46<br />
Mia. kr. (2001-PL)<br />
Aktive tj.mænd Pensionerede tj.mænd Genbesættelser<br />
Note: Genbesættelser er forudsat på områder omfattet af Cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse<br />
i staten og folkekirken af oktober 2000, det vil sige blandt andet områder<br />
inden for politi, forsvar og kriminalforsorg.<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER<br />
BUDGETOVERSIGT/DECEM<br />
BER<br />
Finansieringen af de fremtidige pensionsforpligtelser <strong>kan</strong> – i lighed med finansieringen<br />
af det generelle udgiftspres som følge af en voksende ældrebefolkning<br />
i de fremtidige år – ske ved en reduktion af den statslige gæld<br />
med deraf følgende lavere renteudgifter. Herved skabes en form for opsparingsbaseret<br />
ordning. De offentlige renteudgifter skønnes at udvise et fald<br />
fra 2001 til 2010 på ca. 25 mia.kr. (2001-PL).<br />
Færre statslige nyansættelser på tjenestemandsvilkår i dag og i fremtiden<br />
bevirker samtidigt, at udgifterne til tjenestemandspensioner vil falde til et<br />
mar<strong>kan</strong>t lavere niveau frem mod midten af århundredet. Ansættelser i<br />
staten vil i højere grad ske efter overenskomster, hvor pensionsordningerne<br />
er opsparingsbaserede. Herved optræder udgifterne med det samme på<br />
statsbudgettet, samtidigt med at pensionsudgifterne ikke i samme grad er<br />
påvirket af demografiske forhold.<br />
75
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
➢<br />
ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
General government surplus should reach app. DKK 34bn<br />
in 2000 and almost DKK 38bn in 2001. For 2000, this<br />
is DKK 3bn more than expected in August, while the surplus<br />
in 2001 has been revised up by 6bn.<br />
The first estimate for 2002 indicates a general government<br />
surplus of app. DKK 36bn.<br />
Fiscal policy is expected to be moderately easy in 2001,<br />
contributing some 0.4 percentage points to growth. Taking<br />
into account ot<strong>her</strong> policy measures, however, the impact<br />
of economic policies all in all should be neutral.<br />
The lagged impacts of fiscal policy measures since 1993<br />
have a more or less neutral impact on economic growth in<br />
2001.<br />
The structural budget balance is expected reach more than<br />
2 per cent of GDP in 2002. This is an improvement of<br />
4½ percentage points since 1995.<br />
Calculations indicate that fiscal policy is roughly sustainable<br />
when taking into account future spending increases<br />
associated with demographic changes.<br />
Central government debt is expected to reach 38.4 per<br />
cent of GDP by the end of 2001, down from 49 per cent<br />
since end of 1998.<br />
77
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
5.1. 5.1. Introduction<br />
Introduction<br />
At app. 2½ per cent according to latest estimates, growth now appears to<br />
have been somewhat stronger in 2000 than expected in August. This primarily<br />
reflects hig<strong>her</strong> than expected investment growth following the hurricane<br />
in December 1999.<br />
The outlook for 2001 and 2002 is for more modest growth-rates of app.<br />
1¾ per cent. For 2001 this reflects the disappearance of the hurricaneeffect,<br />
w<strong>her</strong>eas an increase in the interest-rate differential vis-à-vis the<br />
Euro-area is expected to dampen activity-increases in 2002.<br />
The interest-rate differential vis-à-vis the Euro-area is expected to widen,<br />
as the projections have been based on a strengthening of the Euro vis-à-vis<br />
the Dollar, which tends to widen the differential between kroner-rates and<br />
Euro-rates.<br />
Inflationary pressures in the Danish economy appear to be decreasing.<br />
Unemployment is flattening out for the first time since 1994, inflation has<br />
fallen and is now at par with inflation in the Euro-area, and wage increases<br />
are relatively moderate. Moreover, both the current account and the fiscal<br />
balance have been strengthened. With modest growth in 2001 and 2002<br />
inflationary pressures should continue to wear off.<br />
Not withstanding these improvements, capacity utilisation in the economy<br />
is still high and has to be monitored closely. Moreover, it is important<br />
to avoid that increases in oil prices and the weakening of the effective<br />
exchange rate leads to accelerating wage increases. Thus, it is necessary<br />
that economic policies continue to be vigilant.<br />
Measured by the first year fiscal effect, the central government budget bill<br />
and local government budgets for 2001 are estimated to imply a moderate<br />
easing of fiscal policy compared with the estimate from August, even<br />
though the additional expenditures will be more or less fully financed. The<br />
easing reflects that expenditures increase activity by more than taxincreases<br />
dampen it.<br />
Thus in 2001 fiscal policy is estimated to contribute some 0.4 percentage<br />
points to economic growth. Two thirds stem from the local government<br />
budgets and one third from the central government budget bill. However,<br />
taking into account the structural savings effects due to the Whitsun package,<br />
economic policies all in all are more or less neutral in 2001.<br />
78<br />
78
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
Fiscal policy for 2002 is assumed to be in line with the medium term<br />
strategy set out in The Danish Economy 2000 – Medium Term Economic<br />
Survey, May 2000. This allows for an annual increase in public consumption<br />
and investment by 1 per cent, while taxes are assumed to be in line<br />
with the final phasing in of the Whitsun package. As a result, fiscal policy<br />
contributes moderately to growth in 2002.<br />
The general government budget balance reached a surplus of some DKK<br />
38bn in 1999 or more than 3 per cent of GDP. For 2000-2002 the fiscal<br />
surplus is estimated to remain within the range of 2½-3 per cent of GDP<br />
and thus comfortably within the target of 2-3 per cent of GDP, which has<br />
been set to ensure long-run sustainability of public finances.<br />
The new estimates of the budget balance indicate a surplus of app. DKK<br />
34bn (or 2.7 per cent of GDP) in 2000 and almost DKK 38bn (or 2.8 per<br />
cent of GDP) in 2001. This is some DKK 3bn and DKK 6½bn, respectively,<br />
more than expected in August. The first estimate for 2002 indicates<br />
a surplus of app. DKK 36bn (or 2.6 per cent of GDP).<br />
The central government surplus on the so-called CIL-account has been<br />
revised up considerably for both 2000 and 2001, since August. For 2000,<br />
the surplus is now expected to reach app. DKK 30½bn (or 2.4 per cent of<br />
GDP), compared with DKK 14½bn in August, while the surplus for 2001<br />
is expected to amount to DKK 26bn (or 1.9 per cent of GDP) compared<br />
with DKK 12½bn in the draft budget bill.<br />
Excluding one-off measures, the surplus on the CIL-account amounts to<br />
app. DKK 14-15bn in both 2000 and 2001. This corresponds to a little<br />
more than 1 per cent of GDP.<br />
<strong>Du</strong>ring the recent 30 years, the CIL-account has registered a surplus only<br />
in 1970-73, 1986-87 and 1997-99, cf. figure 5.1. All ot<strong>her</strong> years have<br />
shown deficits. In 1981-84, the deficit reached a peak of 7-10 per cent of<br />
GDP.<br />
Thus, considerable central government debt has been build up since the<br />
first oil-crisis in 1973. Central government debt peaked in 1995 at 57 per<br />
cent of GDP. By the end of 1990 total central government debt<br />
amounted to DKK 561bn or 46 per cent of GDP. By the end of 2001<br />
central government debt is expected to have dropped to DKK 514bn or<br />
app. 38 per cent of GDP.<br />
79
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Figure Figure Figure 5.1. 5.1. CIL CIL-account, CIL account, 1970 1970-2001<br />
1970<br />
2001 2001<br />
-10<br />
-15<br />
70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00<br />
80<br />
80<br />
Per cent of GDP<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
Per cent of GDP<br />
Note: From 1970 to 1977 the fiscal year was April 1 to March 31. In 1978 the fiscal year was<br />
April 1 to December 31. Since then the fiscal year has coincided with the calendar year.<br />
The objective is to reduce central government debt furt<strong>her</strong> in light of future<br />
demographic changes. It is t<strong>her</strong>efore important to achieve solid surpluses<br />
on the CIL-account also in coming years.<br />
5.2. General General government government finances finances<br />
finances<br />
Since the August projection the general government surplus in 1999 has<br />
been revised upwards by DKK 3.3bn to DKK 37.8bn, cf. table 5.1.<br />
Compared with 1999 the surplus in 2000 is expected to decrease by DKK<br />
3½bn or almost ½ percentage point relative to GDP. This is due to lower<br />
revenues from corporate taxation, which were extraordinarily high in<br />
1999, from pension yield taxation (which in 2000 replaces the real interest<br />
tax) and from vehicle registration fees in light of an expected decrease in<br />
the purchase of new vehicles.<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
Table 5.1. General government budget balance, 1994 1994-2002<br />
1994<br />
2002<br />
DKKbn, current prices 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
August -23.4 -22.8 -10.6 5.3 14.0 34.4 31.2 31.2 -<br />
December -23.4 -22.8 -10.6 3.9 13.3 37.8 34.3 37.7 35.6<br />
December (per cent of GDP) -2.4 -2.3 -1.0 0.4 1.1 3.1 2.7 2.8 2.6<br />
Hereof:<br />
Central and local governments -30.7 -31.2 -19.6 -6.2 1.9 22.3 18.2 21.9 20.1<br />
Social funds 7.2 8.4 9.0 10.2 11.4 15.5 16.1 15.9 15.5<br />
Note: The extraordinary mandatory pension contributions amounting to app. DKK 7bn are<br />
classified as revenue for the social funds in the period 1999-2001, but not in 1998. This reflects<br />
changes to the scheme introduced with the tax adjustments in June 1998.<br />
The general government surplus is expected to reach a total of DKK<br />
37.7bn in 2001. The increase compared with 2000 is expected to arise<br />
from hig<strong>her</strong> revenues from taxes deducted at source due to a budgeted<br />
increase in the local government tax rates and to income tax initiatives in<br />
the agreements on the budget bill, including a freeze of the personal allowance<br />
deduction.<br />
A considerable share of the budget surpluses is due to surpluses of the social<br />
funds, which include the mandatory pension fund, the unemployment<br />
funds and the wage earners guarantee fund. Surpluses in the social funds<br />
do not lead to a reduction of the general government debt.<br />
The first and relatively crude estimate of the general budget surplus in<br />
2002 amounts to app. DKK 35.6bn or 2.6 percent of GDP. This is<br />
slightly lower than the estimated surplus for 2001, which among ot<strong>her</strong><br />
things is due to expected lower growth, including lower growth in employment.<br />
The new estimates for general government finances in 2000 and 2001<br />
have been revised up since the August projection, cf. table 5.2.<br />
81
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Table 5.2. Revenues and expenditures, 2000 2000-2001<br />
2000<br />
2001<br />
82<br />
82<br />
2000 2001<br />
DKKbn, current prices Aug. Dec. Change Aug. Dec. Change<br />
Total expenditure 688.9 686.9 -2.0 710.1 716.6 6.5<br />
Total revenue 720.1 721.2 1.1 741.3 754.4 13.1<br />
Gen. govern. budget balance 31.2 34.3 3.1 31.2 37.7 6.5<br />
Net interest expenditure 25.6 24.7 -0.9 22.7 21.0 -1.7<br />
Gen. governm. primary balance 56.8 59.0 2.3 53.9 58.7 4.8<br />
The general government budget balance in 2000 is thus app. DKK 3bn<br />
hig<strong>her</strong> than expected in August, of which DKK 2bn is due to lower expenditures<br />
and app. DKK 1bn reflects hig<strong>her</strong> revenues. The downward<br />
revision of expenditures mainly stems from lower consumption and transfer<br />
expenditures on active labour market policy, lower transfer expenditures<br />
on sick leaves and lower net interest expenditures. Hig<strong>her</strong> revenue<br />
from taxes on pension yields is the main reason for the adjustment of the<br />
total revenue estimate in 2000. This is a consequence of the recent favourable<br />
development in Danish stock prices.<br />
The current estimate for 2001 implies an improvement of DKK 6½bn<br />
since August due to major upward adjustments of both public expenditures<br />
and public revenues.<br />
In 2001 public expenditures have been adjusted upwards by DKK 6½bn<br />
due to hig<strong>her</strong> consumption and transfer expenditures contained in the<br />
agreements on the budget bill and hig<strong>her</strong> consumption expenditure according<br />
to local government budgets. This concerns several areas, including<br />
especially education and research and development, while hig<strong>her</strong><br />
transfer expenditures mainly reflect improvements of social pensions.<br />
Hig<strong>her</strong> local government consumption expenditures will primarily be directed<br />
towards the public school area.<br />
Public revenues have been adjusted upwards by DKK 13bn in 2001. The<br />
most significant contributions stem from hig<strong>her</strong> taxes deducted at source<br />
due to a budgeted increase in the local government tax rates and to income<br />
tax initiatives in the agreements on the budget bill. Considerably<br />
hig<strong>her</strong> revenues from corporate taxes and to a lesser extent from VAT also<br />
contribute to the upward adjustment.
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
The most important revisions in the projections for 2000 and 2001 since<br />
August are illustrated in figure 5.2. and commented upon in box 5.1 below.<br />
Figure Figure 5.2. 5.2. Revisions, Revisions, 2000 2000 and and 2001<br />
2001<br />
Consumption<br />
Transfer payments<br />
Investments<br />
-0.3<br />
-1.7<br />
-0.9<br />
Ot<strong>her</strong> expenditures -0.6<br />
Corporate taxes<br />
-1.6<br />
-1.1<br />
-0.5<br />
-0.6<br />
Personal income taxes<br />
-0.6<br />
VAT<br />
Ot<strong>her</strong> revenues<br />
0.4<br />
0.2<br />
1.2<br />
Net interest expenditures<br />
1.0<br />
1.4<br />
1.0<br />
1.2<br />
0.7<br />
Excise duties<br />
0.0<br />
Ot<strong>her</strong> taxes<br />
1.2<br />
-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7<br />
DKK bn 2000 2001<br />
DKK bn<br />
Note: Above the line positive figures imply a deterioration of the budget (expenditures). Below<br />
the line positive figures imply an improvement of the budget (revenues).<br />
4.1<br />
4.6<br />
5.7<br />
83
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Box Box 5.1. 5.1. Revised Revised estimates, estimates, 2000 2000 2000 and and 2001<br />
2001<br />
The most important changes since August are:<br />
• Public consumption expenditures have been revised downwards by app. DKK ½bn in 2000<br />
due to lower expenditures on active labour market policies. The estimate of public consumption<br />
expenditures in 2001 has been revised upwards by app. DKK 4½bn partly due to<br />
hig<strong>her</strong> expenditures contained in the agreements on the budget bill, among ot<strong>her</strong> things in<br />
the areas of education and research and development. Also the local government budgets reflect<br />
hig<strong>her</strong> consumption expenditures in 2001 including primarily the public school area.<br />
Growth in real terms has been adjusted downwards by 0.3 percentage points in 2000 and<br />
upwards by 1.2 percentage points in 2001.<br />
• Transfer expenditures have been revised downwards by app. DKK ¾bn in 2000 and upwards<br />
by almost DKK 1¼bn in 2001. The downward adjustment in 2000 is mainly due to lower<br />
transfer expenditures on active labour market policies and on sick leaves. The upward revision<br />
in 2001 is due to the improvements of primarily social pensions and to some extent of<br />
ot<strong>her</strong> income transfers contained in the agreements on the budget bill. Furt<strong>her</strong>more, the<br />
number of persons receiving social pensions and social welfare benefits is expected to be<br />
hig<strong>her</strong> than estimated in August.<br />
• Public investment expenditures have been revised upwards by almost DKK ½bn in 2000 and<br />
downwards by app. DKK ¼bn in 2001. Stronger activity in public construction investments<br />
than expected in August explains the upward revision of 2000, while in 2001 hig<strong>her</strong> central<br />
government investments are more than offset by a lower budgeted level of local government<br />
investments than expected in August.<br />
• Revenues from personal income taxation etc. have been revised upwards by some DKK 1½bn<br />
in 2000 and app. DKK 5¾bn in 2001. Hig<strong>her</strong> revenues from taxes on pension yields are the<br />
main reason for the adjustment of the 2000 estimate. In light of the recent favourable development<br />
in Danish stock prices revenues from taxes on stock yields are thus expected to be<br />
hig<strong>her</strong>. In 2001 hig<strong>her</strong> revenues are expected from taxes deducted at source. The upward adjustment<br />
is primarily a consequence of a budgeted increase in the local government tax rates<br />
and of income tax initiatives in the agreements on the budget bill, such as a freeze of the<br />
personal allowance and a lowering of the deductible fees for unemployment funds.<br />
• Corporate taxes have been revised downwards by app. DKK 1bn in 2000 on account of a<br />
revised estimate of corporate taxes in 1999 that are due for payment in 2000. Considerably<br />
hig<strong>her</strong> revenues from corporate taxation are expected in 2001. The upward revision of DKK<br />
4bn in 2001 is primarily based on hig<strong>her</strong> than expected voluntarily payments in November<br />
2000. Furt<strong>her</strong>more, hig<strong>her</strong> revenues from corporate taxes are expected from companies engaged<br />
in North Sea oil and gas activities.<br />
• Revenues from value added taxation have been revised upwards by app. DKK 1bn in 2000<br />
and 2001 respectively. In 2000 the VAT revenues are affected by an upward adjustment of<br />
growth in private investments, which more than offset the effect on the VAT revenue base<br />
of a minor downward adjustment of growth in private consumption. In 2001 an upward adjustment<br />
of inflation rates more than offset the effect on the VAT revenue base of downward<br />
adjustments of real growth rates in private investments and consumption.<br />
• The revenues from excise duties have been revised downwards by app. DKK ½bn in 2000<br />
and upwards by almost DKK ¾bn in 2001. The downward revision in 2000 is due to lower<br />
revenues from energy taxes, w<strong>her</strong>eas the upward revision in 2001 is due to the hig<strong>her</strong> excise<br />
duties contained in the agreements on the budget bill.<br />
The substantial improvement of the general government budget balance<br />
from 1994 to 2001 reflects a considerable decrease in the expenditure<br />
84<br />
84
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
burden, i.e. the ratio of general government expenditures to GDP, by almost<br />
7¾ percentage points, cf. table 5.3. The reduction in the expenditure<br />
burden is a consequence of decreases in the ratios to GDP of almost all<br />
expenditure categories, although in particular in transfer and interest expenditures.<br />
Table 5.3. Expenditure and and tax burdens, 1994 1994-2002<br />
1994<br />
2002<br />
Per cent of GDP 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Change<br />
1994-<br />
2002<br />
Consumption 25.9 25.8 25.9 25.6 25.8 25.8 25.3 25.6 25,6 -0.3<br />
Transfer payments 21.2 20.4 19.8 18.9 18.2 17.7 17.2 17.2 17,1 -4.1<br />
Investments 1.8 1.8 1.9 1.9 1.7 1.7 1.7 1.8 1,8 0.0<br />
Interest expenditures 6.7 6.4 6.1 5.7 5.3 4.7 4.3 3.9 3,7 -3.0<br />
Ot<strong>her</strong> expenditures 5.4 5.2 5.3 5.3 5.3 5.3 5.1 5.1 5,0 -0.4<br />
Expenditure burden 61.0 59.6 59.1 57.4 56.3 55.1 53.5 53.5 53,2 -7.8<br />
Personal income taxes<br />
etc. 1)<br />
24.8 24.1 23.5 22.5 21.8 22.0 21.8 21.8 21,5 -3.3<br />
Social security contributions<br />
2.7 3.3 3.8 4.4 4.4 4.4 4.4 4.4 4,4 1.7<br />
Pension yield tax 2) 1.5 1.3 1.3 1.1 0.8 1.2 1.0 0.8 1,0 -0.5<br />
Corporate tax 2.0 2.0 2.3 2.6 2.8 3.0 2.4 2.9 2,8 0.8<br />
Value added tax 9.6 9.5 9.7 9.8 9.8 9.8 9.7 9.6 9,6 0.0<br />
Excise duties 7.6 7.6 7.7 8.0 8.5 8.4 7.8 7.8 7,8 0.2<br />
Ot<strong>her</strong> taxes 1.6 1.5 1.6 1.6 1.6 2.1 2.2 2.2 2,1 0.5<br />
Tax burden 49.9 49.3 49.9 50.0 49.8 50.9 49.3 49.5 49,2 -0.7<br />
Interest revenue 3.4 3.3 3.4 3.0 3.0 2.6 2.4 2.4 2,3 -1.1<br />
Ot<strong>her</strong> non-tax revenue 5.5 4.9 5.0 5.0 4.9 4.9 4.7 4.7 4,6 -0.9<br />
Tariffs etc. to EU 3) -0.2 -0.2 -0.2 -0.2 -0.2 -0.2 -0.2 -0.2 -0.2 0.0<br />
Revenue burden 58.5 57.3 58.1 57.8 57.5 58.2 56.2 56.4 55,8 -2.7<br />
1) Personal taxes etc. include: Withholding taxes, specific taxes from households, in<strong>her</strong>itance<br />
tax, gift tax, mandatory fees, ot<strong>her</strong> personal taxes and real estate value taxes.<br />
2) Contains until 1999 the revenues from the real interest tax.<br />
3) According to the new national account principles the tariff revenues are categorised as taxes<br />
and are t<strong>her</strong>efore included in the tax burden. The tariff revenues are not, however, included<br />
in the revenue burden seeing that they are not categorised as public revenues due to<br />
the fact that they relate to EU-arrangements.<br />
85
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Over the same period the tax burden, i.e. the ratio of aggregate tax revenues<br />
to GDP, is expected to decrease by almost ¾ percentage points. Also<br />
the interest revenue and ot<strong>her</strong> non-tax revenues are expected to decrease<br />
relative to GDP, which contribute to an expected decrease in the revenue<br />
burden of app. 2¾ percentage points.<br />
From 1999 to 2000 the tax burden is expected to decrease by app. 1½<br />
percentage points. Lower revenues in 2000 from corporate taxation, taxes<br />
on pension yields and from excise duties from the vehicle registration fee<br />
are the primary causes for the tax burden decrease.<br />
From 2000 to 2001 a marginal increase in the tax burden is expected,<br />
which is due to hig<strong>her</strong> revenues from corporate taxation. Corporate activity<br />
is thus expected to be hig<strong>her</strong>, including in particular activity in companies<br />
engaged in North Sea oil and gas extraction. The estimated decrease<br />
in the tax burden from 2001 to 2002 is a consequence of the adjustment<br />
of the income taxation contained in the Whitsun package.<br />
5.3. 5.3. Fiscal Fiscal stance<br />
stance<br />
The fiscal effect is an indicator of the fiscal policy stance. It measures the<br />
impact of discretionary fiscal policy changes on economic growth – measured<br />
by the effect on GDP in the year w<strong>her</strong>e the discretionary measures<br />
are implemented.<br />
The fiscal effect is estimated at 0.4 in 2001, cf. table 5.4. Additionally,<br />
continued structural effects on saving incentives due to the adjustment of<br />
income taxation adopted in June 1998 (Whitsun package) are expected to<br />
dampen activity by 0.4 per cent. Thus, the first-year effect on economic<br />
activity of overall economic policy is more or less neutral in 2001.<br />
86<br />
86
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
Table Table 5.4. 5.4. Overall Overall economic economic economic policy policy first first-year first year activity activity effect<br />
effect<br />
(fiscal (fiscal effect effect etc.), etc.), 1994 1994-2001<br />
1994 2001<br />
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Expenditures 0.4 0.2 0.8 0.0 0.2 0.2 0.0 0.6<br />
Revenues<br />
0.4 -0.1 -0.1 -0.4 -0.4 -0.2 -0.2 -0.1<br />
Total fiscal effect 0.8 0.1 0.7 -0.4 -0.1 0.0 -0.1 0.4<br />
Additional measures<br />
- - - -0,0 -0.4 -0.6 -0.5 -0.4<br />
Fiscal effects and additional measures 0.8 0.1 0.7 -0.4 -0.5 -0.6 -0.6 0.0<br />
The expenditure side contributes about 0.6 to the fiscal effect in 2001, of<br />
which 0.5 stems from the expected growth in public consumption, including<br />
the growth in public sector employment of 10.000 persons. The rest<br />
of the easing on the expenditure side is caused by the expected growth in<br />
public investments mainly in school buildings and apparatus for the health<br />
sector.<br />
On the revenue side the contribution to the fiscal effect is -0.1 in 2001.<br />
Thus, activity dampening effects of new revenue initiatives on the central<br />
government budget bill and of a budgeted increase in the average local<br />
government tax rate more than offset the easing stemming from the adjustment<br />
of income taxation adopted in June 1998.<br />
Measured by the fiscal effect the central government budget bill and local<br />
government budgets for 2001 are estimated to imply a moderate easing of<br />
fiscal policy compared with the estimate in August, even though the additional<br />
expenditures are more or less fully financed. The marginal easing is<br />
to a certain degree caused by the fact, that the effect on activity of hig<strong>her</strong><br />
public expenditures (e.g. consumption and investment) is hig<strong>her</strong> than the<br />
effect of hig<strong>her</strong> revenues. In ot<strong>her</strong> words the so-called balanced budget<br />
multiplier is positive in the short run, but is reduced in the longer run.<br />
The fiscal effect is estimated at -0.1 in 2000 as in the August projection.<br />
Furt<strong>her</strong>more, continued structural effects of saving incentives contained in<br />
the Whitsun package are expected to dampen activity by 0.6 per cent.<br />
Structural effects due to changes in the stamp duty pull in the ot<strong>her</strong> direction.<br />
The first-year activity effect of overall economic policy in 2000 is<br />
thus a dampening of some ½ per cent of GDP.<br />
87
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Measured by the fiscal effect, which only shows the first-year effect on<br />
economic activity the, fiscal policy stance is, as mentioned, estimated to be<br />
moderately easy in 2001.<br />
The level of and the growth in GDP in a given year, however, are also<br />
affected by discretionary fiscal policy decisions taken in previous years.<br />
The lagged effects of fiscal policy measures since 1993 are expected to<br />
have a more or less neutral impact on economic growth in 2001, cf. table<br />
5.5.<br />
Table Table 5.5. 5.5. Cumulated Cumulated activity activity effect effect of of fiscal fiscal policy, policy, 1993 1993- 1993<br />
2001 2001<br />
2001<br />
Effect in year 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Effect from policy in year ------------------------------------Per cent-------------------------------------<br />
1993 0.7 0.7 0.5 0.3 0.2 0.1 0.1 0.0 0.0<br />
1994 0.8 1.0 1.0 0.9 0.8 0.6 0.5 0.4<br />
1995 0.1 0.0 -0.1 -0.1 -0.2 -0.2 -0.1<br />
1996 0.7 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3<br />
1997 -0.4 -0.7 -0.9 -0.8 -0.7<br />
1998 -0.1 -0.4 -0.5 -0.5<br />
1999 0.0 0.0 -0.1<br />
2000 -0.1 -0.3<br />
2001 0.4<br />
Effect on GDP-level 0.7 1.4 1.6 2.0 1.4 0.5 -0.2 -0.7 -0.7<br />
Contribution to GDP<br />
growth<br />
88<br />
88<br />
-------------------------------Percentage points ------------------------------<br />
0.7 0.8 0.2 0.4 -0.6 -0.9 -0.7 -0.6 0.0<br />
Note: The activity effects have been estimated using the econometric model ADAM. The italicised<br />
numbers are identical to the fiscal effect (first year effect) in the different years. Derived<br />
structural effects of fiscal policy on economic activity are not included in the numbers.<br />
Notice that numbers are rounded. T<strong>her</strong>efore the components do not necessarily sum<br />
to the total.<br />
Since 1996 fiscal policy measured by the cumulated activity effects has<br />
been tighter than indicated by the first-year effects (the fiscal effect).<br />
Among ot<strong>her</strong> things, this reflects that the tightening stemming from<br />
hig<strong>her</strong> revenues in the previous years has larger lagged effects on activity<br />
than the expansion stemming from hig<strong>her</strong> expenditures.
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
The structural budget balance is defined as the general government budget<br />
balance, adjusted for the estimated positive or negative impact on the<br />
budget from the cyclical position of the economy. The development in the<br />
structural budget balance is thus mainly determined by fiscal policy, differences<br />
between the actual and structural rate of unemployment and underlying<br />
growth in the labour force.<br />
T<strong>her</strong>e has been a substantial improvement of the general government<br />
budget balance. From a deficit of almost 2¼ per cent of GDP in 1995 the<br />
actual budget balance is expected to increase by app. 4¾ percentage points<br />
and reach app. 2 per cent of GDP in 2002, cf. figure 5.3. Over the same<br />
period the structural budget balance is expected to improve by almost 4¼<br />
percentage points. Structural budget surpluses are essential in order to<br />
achieve a reduction in public debt over the business cycles.<br />
Figure Figure 5.3. 5.3. Actual Actual and and structural structural structural balance, balance, 1988 1988-2002<br />
1988 2002<br />
Per cent of GDP Per cent of GDP<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02<br />
Actual balance Structural balance<br />
The improvement of the structural budget balance can mainly be attributed<br />
to the achieved reduction in the structural rate of unemployment due<br />
to improvements in labour-market policies, cf. table 5.6. The structural<br />
rate of unemployment is expected to decrease from 10 per cent of the la-<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
89
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
bour force in 1995 to app. 5½ per cent in 2002. Also decreasing net interest<br />
expenditures, cf. special budget items, and to a lesser extent fiscal policy<br />
have contributed to an improvement of the structural budget balance.<br />
Table 5.6. Structural budget balance, 1994 1994-2002<br />
1994<br />
2002<br />
Per cent of GDP Level<br />
90<br />
90<br />
Structural balance ------------------- Change due to -------------------<br />
Yearly<br />
change<br />
Fiscal<br />
policy 1)<br />
Structural<br />
rate of<br />
unempl.<br />
Labour<br />
force 2)<br />
Special<br />
budget<br />
items 3)<br />
Ot<strong>her</strong>/<br />
residual<br />
1993 -1.2 - - - - - -<br />
1994 -1.5 -0.3 -1.1 -0.0 -0.2 0.3 0.7<br />
1995 -2.1 -0.6 0.3 0.4 -0.2 -0.1 -1.0<br />
1996 -1.7 0.4 -0.5 0.6 -0.1 -0.1 0.3<br />
1997 -0.2 1.6 1.0 0.5 -0.2 0.1 0.1<br />
1998 0.4 0.6 -0.1 0.6 -0.2 0.2 0.1<br />
1999 1.7 1.3 0.9 0.5 -0.1 0.1 -0.2<br />
2000 2.0 0.3 0.4 0.3 -0.0 0.1 -0.5<br />
2001 2.2 0.2 -0.4 0.1 0.0 0.0 0.4<br />
2002 2.1 -0.2 -0.4 0.1 0.0 0.3 -0.2<br />
Total 3.3 0.2 3.1 -0.7 0.9 -0.2<br />
1) Fiscal policy is – except for some adjustments including adjustments for tax income on<br />
income transfers – measured by the direct revenue effects used in the calculation of the fiscal<br />
effect.<br />
2) Measured in hours of working.<br />
3) Special budget items include net interest expenditures, capital transfers etc.<br />
5.4. 5.4. General General government government government finances finances finances in in long long-term<br />
long term<br />
pe perspe pe spe spective spe tive<br />
It is the government’s objective to reduce the public debt and t<strong>her</strong>eby<br />
ensure the long-term sustainability of government finances in light of future<br />
demographic changes.<br />
T<strong>her</strong>efore, the size of the budget surplus must be seen against the future<br />
obligations of the public sector, including expenditures for pensions and<br />
care for the elderly.<br />
Adjusted for these obligations, the general budget surplus is estimated to<br />
be roughly at the level, which makes fiscal policy long-term sustainable, cf.
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
table 5.7. A negative adjusted budget balance reflects the strengthening of<br />
the public finances, which must be made to balance public revenues and<br />
expenditures in the long term. The strengthening can be done eit<strong>her</strong><br />
through tighter fiscal policy or through sustainable hig<strong>her</strong> employment in<br />
the private sector.<br />
Table Table 5.7. 5.7. The The adjusted adjusted budget budget balance, balance, 1999 1999-2001<br />
1999 2001<br />
Per cent of GDP 1999 2)<br />
2000 2001<br />
Actual budget balance 2.8 2.7 2.8<br />
Budget balance of social funds 1.3 1.3 1.2<br />
Budget balance excluding social funds 1.6 1.4 1.6<br />
Adjustment for growth in the elderly population -2.5 -2.9 -3.1<br />
Adjustment for deferred taxes and scaling down of transfers 0.9 1.1 1.2<br />
Ot<strong>her</strong> factors 1)<br />
-1.3 -0.8 -1.2<br />
Growth- and inflation adjustment of debt 1.7 1.7 1.4<br />
Adjusted budget balance<br />
0.3 0.4 0.0<br />
Note: The adjusted budget balance is the actual budget balance adjusted for future demographic<br />
challenges – with unchanged tax rates and expenditure standards.<br />
1) Includes, among ot<strong>her</strong> things, the effect of decisions adopted in the Whitsun package,<br />
expected lower future tax revenues from oil and gas extraction in the North Sea and an expected<br />
reduction in the future revenues from corporate taxation.<br />
2) New data for the actual budget balance have not been used due to the method of calculation.<br />
The adjustment of the general government budget balance involves five<br />
distinct steps.<br />
First, the surplus in the labour market supplementary pension scheme<br />
(ATP) is subtracted from the general budget surplus, as is the surplus in<br />
ot<strong>her</strong> labour market funds. This reflects the fact that the assets held by<br />
these institutions are balanced by future spending obligations already legislated.<br />
In 2001, this adjustment reduces the surplus from 2.8 per cent of<br />
GDP to 1.6 per cent, cf. table 5.7.<br />
Secondly, the projected future increase in outlays for public pensions,<br />
health care expenditures etc. require significant current government savings<br />
in order to forestall the need for future changes in fiscal policy.<br />
Viewed in isolation, the changing demographic structure necessitates a<br />
surplus of about 3 per cent of GDP in 2001.<br />
91
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Thirdly, the public sector holds significant claims on the private sector in<br />
the form of deferred taxes associated with private pension assets. Also,<br />
future pensions will help improving general government finances due to<br />
the income-dependent scaling down of resulting transfers. Converted to a<br />
constant annual flow of net revenue, this equals 1.2 per cent of GDP in<br />
2001.<br />
Fourthly the budget balance is adjusted by some 1.2 per cent of GDP in<br />
2001 due to some special factors – among ot<strong>her</strong> things, the revenue effects<br />
due to decisions made for the future adopted in the Whitsun package.<br />
Fifthly the primary surplus, in per cent of GDP, required to cover interest<br />
and principal payments on public debt is reduced by the nominal GDP<br />
growth rate. <strong>Du</strong>e to the latest forecasts of economic growth and prices,<br />
this adjustment amounts to about 1.4 per cent of GDP in 2001.<br />
In 2001 the actual budget surplus excluding social funds of 1.6 per cent of<br />
GDP thus translates into an adjusted surplus of 0.0 per cent of GDP.<br />
Current fiscal policy is accordingly sustainable.<br />
It should be noted that the adjusted budget balance is not the same as the<br />
structural budget balance. The sustainability of the adjusted budget balance<br />
thus requires that the achieved improvements with respect to general<br />
government budget balance are not only temporary cyclical improvements.<br />
Also, the forecasted impact of demographic changes on the budget balance<br />
is sensitive to the detailed assumptions regarding demographic changes,<br />
the rate of interest and the long-term growth rate of the economy.<br />
5.5. 5.5. Central Central government government capital capital capital account<br />
account<br />
According to the budget bill for 2001, the net balance is expected to show<br />
a surplus of DKK 23.8bn compared with a surplus of DKK 30.2bn for<br />
2000, cf. table 5.8.<br />
92<br />
92
BUDGET BUDGET OVERVIEW/DECE<br />
OVERVIEW/DECEMBER<br />
OVERVIEW/DECE MBER<br />
Table Table 5.8. 5.8. Net Net balance balance and and gross gross deficit, deficit, 1999 1999-2001<br />
1999 2001<br />
1999 2000 2001<br />
DKKbn, current prices Final Aug. Dec. Aug. Dec.<br />
CIL account 9.1 15.8 30.5 12.6 26.1<br />
Re-lending -1.6 -1.6 -2.1 -2.3 -2.1<br />
Changes in stocks 2.9 2.4 1.9 -2.2 -0.3<br />
Net balance 10.4 16.5 30.2 8.1 23.8<br />
Redemption of central governm. debt: -95.9 -90.9 -104.7 -107.7 -99.3<br />
Domestic debt 1)<br />
-75.9 -75.4 -89.0 -90.5 -82.1<br />
Foreign debt -20.0 -15.5 -15.6 -17.2 -17.2<br />
Gross deficit -85.5 -74.4 -74.4 -99.6 -75.5<br />
Note: The numbers are rounded and might not sum up to the total.<br />
1) Including the Social Pensions Fund's net bond purchases.<br />
The estimated surplus on the net balance in 2000 has been revised up by<br />
DKK 13.7bn since August. The upward revision of the CIL surplus,<br />
amounting to DKK 14.7bn, explains most of the changed estimate for the<br />
net balance. A downward revision of re-lending and changes in stocks<br />
reduce the net balance by DKK 1.0bn.<br />
For 2001, the estimated surplus on the net balance is revised up by almost<br />
DKK 16bn compared to the expected surplus in August. As for 2000 this<br />
improvement in the net balance can largely be attributed to the revision in<br />
the surplus on the CIL account.<br />
The gross deficit is expected to amount to DKK 74.4bn in 2000, which is<br />
the same as expected in August, cf. table 5.8. The gross deficit in 2001 is<br />
expected to be more or less the same as in 2000.<br />
The domestic borrowing requirement normally equals redemption of central<br />
government domestic debt and the net financing requirement. This<br />
implies that gross foreign borrowing equals the redemption of central government<br />
foreign debt.<br />
The domestic borrowing requirement in 2000 is projected to amount to<br />
DKK 66.8bn with redemption of domestic debt amounting to DKK<br />
89.0bn and a net placing requirement of DKK -22.2bn, cf. table 5.8. and<br />
table 5.9.<br />
93
5. 5. ENGLISH ENGLISH SUMMARY<br />
SUMMARY<br />
Table Table 5.9. 5.9. Central Central government government borrowing, borrowing, borrowing, 1998 1998-2001<br />
1998 2001<br />
DKKbn, current prices 1998 1999 2000 2001<br />
Net financing requirement (-net balance) -34.0 -10.4 -30.2 -23.8<br />
Net financing 1)<br />
Domestic borrowing -11.0 -7.1 -22.2 -31.8<br />
Foreign borrowing -21.7 1.0 -6.5 0.0<br />
Drawing from Denmark's national bank -1.3 -4.3 -1.5 8.0<br />
Note: The numbers are rounded. T<strong>her</strong>efore the components do not necessarily sum to the total.<br />
1) Market value.<br />
2) Including annulment of government holding of own bonds.<br />
In 2001, redemption of domestic debt amounts to DKK 82.1bn and the<br />
net placing requirement is expected to amount to DKK -31.4bn. This<br />
means that the domestic borrowing requirement is projected to amount to<br />
DKK 50.3bn.<br />
Central government debt is expected to fall in both 2000 and 2001. By<br />
the end of 1999 and 2000, central government debt is expected to amount<br />
to DKK 534.7bn and DKK 514.4bn, respectively, compared to DKK<br />
570.9bn in 1998, cf. table 5.10. In per cent of GDP central government<br />
debt is expected to fall from 49 per cent in 1998 to 38.4 per cent in 2001.<br />
Table Table 5.10. Central government debt, 1998 1998-2001<br />
1998<br />
2001<br />
End of year, DKKbn, nominal value 1998 1999 2000 2001<br />
Consolidated central government debt 570.8 560.5 534.7 514.4<br />
Domestic debt 1)<br />
Foreign debt 1)<br />
94<br />
94<br />
656.4 648.6 629.3 601.1<br />
88.3 90.0 84.0 84.0<br />
Net debt to Denmark’s national bank -30.4 -36.5 -38.0 -30.0<br />
Social Pension Fund -143.6 -141.6 -140.6 -140.7<br />
Consolidated central government debt, per cent of GDP 2)<br />
49.0 46.1 41.7 38.4<br />
1) From 1998 ECU-denominated debt is reclassified from domestic debt to foreign debt,<br />
w<strong>her</strong>eby foreign government debt increased and domestic government debt decreased by a<br />
similar amount (DKK 6.6bn).<br />
2) For 2000 and 2001 projected GDP is used.
Bilag
Bilagstabel Bilagstabel 1. 1. Offentlige Offentlige finanser, finanser, 2000 2000-2001<br />
2000 2001<br />
2000 2001<br />
Mia.kr., løbende priser Aug. Dec. Ændr. Aug. Dec. Ændr.<br />
Forbrug 325,0 324,5 -0,5 337,5 342,1 4,6<br />
Overførsler 221,0 220,3 -0,6 228,9 230,1 1,2<br />
Investeringer 21,8 22,2 0,4 24,6 24,3 -0,3<br />
Renteudgifter 55,6 54,9 -0,7 52,5 52,6 0,1<br />
Øvrige udgifter 1)<br />
65,5 64,9 -0,6 66,6 67,6 1,0<br />
Udgifter i alt 688,9 686,9 -2,0 710,1 716,6 6,5<br />
Personskatter mv. 2) 346,9 348,4 1,4 356,8 362,5 5,7<br />
Selskabsskatter 31,7 30,6 -1,1 34,6 38,7 4,1<br />
Moms 123,9 124,9 1,0 127,3 128,4 1,2<br />
Øvrige indirekte skatter 98,4 97,8 -0,6 101,3 102,0 0,7<br />
Øvrige skatter 3) 28,7 28,8 0,0 30,5 28,9 -1,6<br />
Renteindtægter 30,0 30,2 0,2 29,8 31,6 1,8<br />
Øvrige indtægter 4)<br />
60,4 60,6 0,2 61,1 62,3 1,2<br />
Indtægter i alt 720,1 721,2 1,1 741,3 754,4 13,1<br />
Offentlig saldo 31,2 34,3 3,1 31,2 37,7 6,5<br />
Renter, netto 25,6 24,7 -0,9 22,7 21,0 -1,7<br />
Off. primære saldo 5)<br />
56,8 59,0 2,3 53,9 58,7 4,8<br />
1) Øvrige udgifter indeholder blandt andet subsidier, kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne<br />
og Grønland samt bidrag til EU's budget.<br />
2) Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskatten, lønmodtagernes<br />
arbejdsmarkedsbidrag, vægtafgift fra husholdninger, pensionsafkastskat, arve- og gaveafgift,<br />
og obligatoriske gebyrer samt andre personlige skatter.<br />
3) Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (ATP-bidrag og A-kassebidrag).<br />
4) Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, obligatoriske<br />
bøder og diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU.<br />
5) Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Bilagstabel Bilagstabel 2. 2. Ministerfordelte Ministerfordelte udgifter, udgifter, udgifter, 2001<br />
2001<br />
Mill.kr.<br />
Drifts-<br />
ramme<br />
Overførselsramme <br />
Anlægsbudget<br />
I alt<br />
Folketinget 1) 707 78 - 785<br />
Statsministeriet 89 14 - 103<br />
Udenrigsministeriet 968 1.291 24 2.283<br />
U-landsbistand - 11.393 - 11.393<br />
<strong>Finansministeriet</strong> 484 -845 - -361<br />
Bloktilskud, Grønland & Færøerne - 3.775 - 3.775<br />
Økonomiministeriet 276 1 - 277<br />
Skatteministeriet 3.406 89 - 3.495<br />
Justitsministeriet 9.071 749 217 10.037<br />
Forsvarsministeriet 16.749 341 600 17.690<br />
Indenrigsministeriet 1.143 129 13 1.285<br />
Bloktilskud, kommuner mv. - 36.155 - 36.155<br />
Flygtninge 1.119 2.944 - 4.063<br />
Boligministeriet 511 8.844 139 9.494<br />
Socialministeriet 435 100.986 - 101.421<br />
Sundhedsministeriet 1.498 555 - 2.053<br />
Arbejdsministeriet 10.767 30.591 19 41.377<br />
A-dagpenge - 18.000 - 18.000<br />
Forskningsministeriet 6.876 205 -38 7.043<br />
Undervisningsministeriet 19.905 9.868 40 29.813<br />
Kulturministeriet 2.358 1.494 298 4.150<br />
Kirkeministeriet 398 18 16 432<br />
Miljø- og Energiministeriet 1.594 2.854 103 4.551<br />
Fødevareministeriet 1.816 1.214 107 3.137<br />
EU-markedsordninger - -5 - -5<br />
Erhvervsministeriet 726 2.120 2 2.848<br />
Trafikministeriet 1.411 546 1.359 3.316<br />
DSB og Banestyrelsen 1.832 3.295 957 6.084<br />
Generelle reserver mv. 5.400 275 - 5.675<br />
Pension - 10.097 - 10.097<br />
Renteudgifter - - -78 -78<br />
I alt 89.538 247.073 3.778 340.389<br />
1) Inkl. § 1-2: Dronningen og Det Kongelige Hus.
Bilagstabel ilagstabel 3.1. Afvigelsesanalyse for indtægtsskøn<br />
Afvigelsesanalyse 2000 (Aug.-Dec.) Afvigelsesanalyse 2001 (Aug.-Dec.)<br />
2000 2001<br />
LovgivLovgivning<br />
og Kon- Andre ning og Kon- Andre<br />
Aug. Dec. Aug. Dec. regler junktur årsager I alt regler junktur årsager I alt<br />
---------------Mia.kr. ------------------ ---------------- Mill.kr. ---------------- ---------------- Mill.kr. -----------------<br />
Personskatter til staten, netto 77,8 80,3 73,9 75,3 0 0 2.429 2.429 2.100 1.500 -2.203 1.397<br />
Kildeskat mv. 273,7 276,2 279,7 283,9 0 0 2.524 2.524 4.700 1.500 -1.998 4.202<br />
Afregning til kommunerne -195,8 -195,9 -205,8 -208,6 0 0 -95 -95 -2.600 0 -205 -2.805<br />
Sociale bidrag i alt 71,7 71,8 76,0 75,3 0 -48 134 86 -1.061 160 213 -688<br />
Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag 56,3 56,2 58,5 58,7 0 -48 0 -48 0 205 0 205<br />
Lønsumsafgift 3,2 3,3 3,3 3,7 0 0 125 125 335 -45 110 400<br />
Medlemsbidrag fra A-kasser 12,9 12,9 14,3 12,5 0 0 -58 -58 -1.816 0 0 -1.816<br />
Kompensation af arbejdsgivere for ATP -1,2 -1,2 -0,6 -0,6 0 0 -1 -1 0 0 53 53<br />
Andre bidrag 0,6 0,6 0,5 1,0 0 0 68 68 420 0 50 470<br />
Sociale bidrag i øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Erhvervsskatter 23,3 31,7 32,0 32,3 0 4.013 4.350 8.363 150 5.950 -5.810 290<br />
Selskabsskat 15,5 22,9 25,0 21,7 0 3.000 4.350 7.350 550 2.000 -5.810 -3.260<br />
Skat af fonde 0,4 0,2 0,5 0,3 0 -175 0 -175 0 -120 0 -120<br />
Kulbrinteskat, koncessioner mv. 7,4 8,6 6,5 10,2 0 1.188 0 1.188 -400 4.070 0 3.670<br />
Moms 135,1 135,6 128,2 142,4 0 525 -25 500 13.140 1.055 -25 14.170<br />
Registreringsafgift 13,5 14,1 12,9 12,9 0 -115 715 600 15 -85 20 -50<br />
Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv. 20,2 20,4 20,6 21,0 0 -20 196 176 65 55 217 337<br />
Benzinafgift 10,3 10,2 10,5 10,5 0 -20 -130 -150 35 55 -140 -50<br />
Vægtafgift 6,7 6,9 6,7 7,0 0 0 250 250 30 0 245 275<br />
Ansvarsafgift 1,5 1,5 1,5 1,5 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Vejafgift 0,3 0,3 0,3 0,3 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bøder og parkeringsafgift mv. 1,5 1,6 1,6 1,7 0 0 76 76 0 0 112 112
Bilagstabel ilagstabel 3.1. Afvigelsesanalyse for indtægtsskøn<br />
Afvigelsesanalyse 2000 (Aug.-Dec.) Afvigelsesanalyse 2001 (Aug.-Dec.)<br />
2000 2001<br />
LovgivLovgivning<br />
og Kon- Andre ning og Kon- Andre<br />
Aug. Dec. Aug. Dec. regler junktur årsager I alt regler junktur årsager I alt<br />
---------------Mia.kr. ------------------ ---------------- Mill.kr. ---------------- ---------------- Mill.kr. -----------------<br />
Energi- og miljøafgift 28,9 28,3 30,1 30,2 0 -405 -165 -570 285 85 -256 115<br />
Afgift af olieprodukter 7,1 6,9 7,2 7,5 0 -135 -15 -150 245 25 -20 250<br />
Afgifter af el, gas og kul mv. 12,6 12,2 13,3 13,4 0 -220 -180 -400 245 50 -170 125<br />
Kuldioxidafgift 4,6 4,7 4,6 4,7 0 -50 125 75 0 10 90 100<br />
Miljøafgifter i øvrigt 4,5 4,4 4,9 4,6 0 0 -95 -95 -205 0 -156 -361<br />
Tobak- og alkoholafgift mv. 18,7 18,7 19,0 19,6 0 0 68 68 510 0 68 578<br />
Afgift af øl, vin og spiritus 4,4 4,4 4,5 4,5 0 0 -35 -35 0 0 -35 -35<br />
Tobaksafgifter § 28.03 7,7 7,7 7,8 8,0 0 0 0 0 190 0 -15 175<br />
Diverse forbrugsafgifter 4,0 4,1 4,2 4,6 0 0 63 63 320 0 68 388<br />
Told- og EU-landbrugsafgifter 2,5 2,5 2,5 2,5 0 0 40 40 0 0 50 50<br />
Realrente- og stempelafgift 20,9 24,1 21,7 20,5 0 1.800 1.434 3.234 -1.100 800 -895 -1.195<br />
Realrenteafgift 15,2 19,0 16,0 15,0 0 2.300 1.500 3.800 -1.100 1.000 -900 -1.000<br />
Stempelafgift 4,7 4,2 4,7 4,5 0 -500 0 -500 0 -200 0 -200<br />
Gebyrer, retsafgifter mv. 1,0 0,9 1,0 1,0 0 0 -66 -66 0 0 5 5<br />
Skatter og sociale bidrag i alt 410,0 424,9 414,4 429,3 0 5.750 9.136 14.886 14.104 9.520 -8.670 14.954<br />
Øvrige indtægter 10,4 9,9 8,6 10,5 0 0 -503 -503 0 0 1.873 1.873<br />
Bidrag fra Nationalbanken (inkl. renter) 5,2 5,3 4,0 5,0 0 0 79 79 0 0 1.000 1.000<br />
Overskud fra Danmarks Hypotekbank) 0,2 0,2 0,4 0,4 0 0 -2 -2 0 0 0 0<br />
Den sociale pensionsfond -0,4 -0,6 -0,5 0,4 0 0 -172 -172 0 0 969 969<br />
Renter og indtægter i øvrigt 1,7 1,8 3,0 2,9 0 0 109 109 0 0 -96 -96<br />
Generelle reserver mv. 3,8 3,3 1,7 1,7 0 0 -517 -517 0 0 0 0<br />
Indtægter i alt 420,4 434,8 423,0 439,8 0 5.750 8.633 14.383 14.104 9.520 -6.798 16.826
Bilagstabel 3.2. Revision af af personskatter (aug. - dec.)<br />
Mia.kr. I alt<br />
2000 2001<br />
Kommune<br />
Stat I alt<br />
Kommune<br />
Stat<br />
Bundskat mv. -0,3 -0,3 0,9 0,9<br />
Lønindkomst 1)<br />
0,6 0,6 1,0 1,0<br />
Overførselsindkomst -0,2 -0,2 0,5 0,5<br />
Virksomhedsnettooverskud -1,2 -1,2 -1,0 -1,0<br />
Kapitalindkomst 0,1 0,1 0,4 0,4<br />
Diverse fradrag 0,5 0,5 4,4 4,4<br />
Andre ændringer -0,1 -0,1 -4,4 -4,4<br />
Mellem og topskat mv. 0,0 0,0 0,6 0,6<br />
Konjunktur i alt 0,0 0,0 0,0 1,5 0,0 1,5<br />
Lovgivnig 0,0 0,0 0,0 2,1 -2,6 4,7<br />
Øvrig adfærd 2,4 -0,1 2,5 -2,2 -0,2 -2,0<br />
Ændring i alt 2,4 -0,1 2,5 1,4 -2,8 4,2<br />
1) Nettolønnen udgøres af bruttolønnen (inkl. B-indkomst) fratrukket arbejdsmarkedsbidrag,<br />
sociale bidrag og indbetalinger til arbejdsgiveradministrerende pensionsordninger.<br />
Bilags Bilagstabel Bilags tabel 3.3. Udvikling i momsgrundlaget<br />
Vækst 1999-2000 Vækst 2000-2001<br />
Mia.kr. Pct. Mia.kr. Pct.<br />
Aug. Dec. Aug. Dec. Aug. Dec. Aug. Dec.<br />
Privatforbrug 13,2 11,7 4,6 4,1 9,4 11,5 3,1 3,8<br />
Boliginvesteringer 4,2 7,7 11,5 21,1 -3,4 -3,9 -8,3 -8,8<br />
Øvrige investeringer 2,1 3,0 5,8 8,3 2,6 2,3 6,9 5,9<br />
Offentlige varekøb 2,2 2,5 4,0 4,5 2,8 4,6 4,9 7,9<br />
Andet 2,6 3,3 4,9 6,2 2,0 -0,1 3,6 -0,2<br />
Momsgrundlag 24,4 28,3 5,2 6,0 13,5 14,3 2,7 2,9
Budgetoversigten indeholder en aktuel<br />
status for finanspolitikken, de samlede<br />
offentlige finanser og statsfinanserne.<br />
Det omfatter blandt andet udviklingen<br />
i DAU-saldoen – <strong>her</strong>under statens<br />
indtægter og udgifter – samt i statens<br />
gæld.<br />
Budgetoversigten udsendes af<br />
<strong>Finansministeriet</strong> og udkommer i<br />
serien “Offentlige finanser”.