Du kan downloade publikationen i PDF her. - Finansministeriet

2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS
ER OG OG FINANSPOLITIKK
FINANSPOLITIKKEN
FINANSPOLITIKK EN
BNP i 2001. Stigningen i ”korrektion for vækst i ældrebefolkning ” fra
2000 til 2001 afspejler blandt andet, at den offentlige service på ældreområdet
er styrket i forbindelse med aftalerne om finansloven for 2001, mens
stigningen fra 1999 til 2000 skyldes andre forhold, jf. boks 2.3.
Boks 2.3. Korrektion for vækst i ældrebefol
ældrebefolkning
ældrebefol
ning
Stigningen i korrektionen for vækst i ældrebefolkning fra 1999 til 2000 er udtryk for bevægelser i
demografi, BNP og priser fra 1999 til 2000, mens de offentlige enhedsudgifter på ældreområdet
ikke bidrager væsentligt. Korrektionen for vækst kan potentielt ændre sig en del fra år til år, selv
om enhedsudgifterne er uændrede. Det kan anskueliggøres med et meget stiliseret eksempel.
Korrektionen for vækst i ældrebefolkningen i et konkret beregningsår måler de fremtidige merudgifter
i forhold til udgifterne i det nævnte beregningsår (målt som en annuitet og i pct. af BNP).
Hvis udgifterne (målt i pct. af BNP) ændres fra et beregningsår til det næste, vil de målte fremtidige
merudgifter derfor også ændres – selv om enhedsudgifterne er uændrede.
Antag nu, at det offentlige bruger en krone på hver enkelt ældre hvert år, og at priser og BNP er
konstante. Det betyder, at kvaliteten af den offentlige service er konstant over tid. Antag også, at
der er 100 ældre i periode 1, 90 ældre i periode 2 og 200 ældre i periode 3.
I år 1 vil merudgiften i år 2 svare til -10 kr., fordi der er 10 færre ældre i år 2 end i år 1. I år 3 er
merudgiften 100. Ses der bort fra rentevirkninger, vil den samlede fremtidige merudgift i periode
1 derfor være 100-10=90. I år 2 vil den fremtidige merudgift omvendt svare til 110. Dermed er
den fremtidige merudgift steget fra år 1 til år 2, selv om enhedsudgifterne er uændrede.
For det tredje skal fratrækkes værdien af det offentliges tilgodehavender i
form af udskudte skatter i forbindelse med opbygningen af den private
pensionsformue. På langt sigt vil disse udskudte skatter medvirke til at
forbedre de offentlige finanser, når pensionerne udbetales og beskattes.
Ligeledes vil de stigende pensionsudbetalinger, som en konsekvens af gældende
regler for aftrapning af sociale ydelser, aflaste de offentlige finanser.
Bidraget fra udskudt skat og aftrapning af ydelser svarer til 1,2 pct. af
BNP i 2001.
Desuden skal der for det fjerde tages højde for, at en del af de offentlige
indtægter har midlertidig karakter, jf. ”Andre forhold”. Provenuet fra aktiviteterne
i Nordsøen vil eksempelvis forsvinde, når oliereserverne engang
slipper op. Desuden vil Pinsepakken og provenuet fra selskabsskatten isoleret
set medføre en større forbedring af de offentlige finanser i 2001 end i
de efterfølgende år. Justeret for midlertidige indtægter er den korrigerede
saldo mindre i 2001 end i 2000. Det skal blandt ses i lyset af stigningen i
de offentlige standarder fra 2000 til 2001. Desuden er der i beregningen
ikke foretaget en korrektion for, at provenuet fra registreringsafgiften er
relativt lavt i 2001 på grund af et begrænset bilsalg.
24
24