PDF-format - Finansministeriet

Statens selskaber 2007 

Juni 2007


Juni 2007


Juni 2007 

I tabeller kan afrunding medføre, 

at tallene ikke summer til totalen. 

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: 

Schultz Distribution 

Herstedvang 4, 

2620 Albertslund 

Telefon 43 63 23 00 

Fax: 43 63 19 69 

E-mail: Schultz@schultz.dk 

Hjemmeside: www.schultz.dk 

Henvendelse om publikationen 

kan i øvrigt ske til: 

Finansministeriet 

Center for offentlige selskaber 

Christiansborg Slotsplads 1 

1218 København K 

Telefon 33 92 33 33 

Omslag: BGRAHPIC 

Tryk: Schultz Grafisk 

Oplag: 1.000 

Pris: 75 kr. inkl. moms 

ISBN: 87-7856-830-7 

Elektronisk publikation: 

Produktion: Schultz 

ISBN: 87-7856-831-5 

Publikationen kan hentes på 

Finansministeriets hjemmeside: 

www.fm.dk

Forord 

Hovedformålet med Statens selskaber 2007 er at give en samlet redegørelse for udviklingen 

i de selskaber, som staten helt eller delvist ejer. 

I 2006 skete der udelukkende ændringer i statens ejerskab som følge af det nyetablerede 

selskab DONG Energy A/S. Ved generalforsamlingen i DONG A/S i april 

2006 blev en række nye aktionærer optaget i selskabet, hvorefter DONG A/S blev 

lagt sammen med Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg 

Forsynings elaktiviteter. Dermed reduceredes statens ejerandel fra 100 pct. i DONG 

A/S til 73 pct. i DONG Energy A/S. 

Det er forventningen, at DONG Energy A/S børsnoteres i løbet af 2007. 

I tilknytning til fusionen indgik DONG Energy A/S og staten en aftale om statens 

overtagelse af 50 pct. af aktiekapitalen i Nunaoil A/S, som herefter ejes ligeligt af 

Grønlands hjemmestyre og den danske stat. Selskabets formål er primært varetagelse 

af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland. 

Året 2006 var desuden præget af en del opmærksomhed rettet mod aflønningen af 

bestyrelserne i de statslige aktieselskaber. 

Regeringens udgangspunkt for aflønning af bestyrelsen i statslige aktieselskaber er 

blandt andet beskrevet i Staten som aktionær fra 2004. På den ene side skal aflønningen 

være tilstrækkelig til at tiltrække og fastholde velkvalificerede bestyrelsesmedlemmer, 

mens den på den anden side ikke må medføre, at statslige selskaber bliver lønførende. 

Statens selskaber 2007 indeholder dels en analyse af udviklingen i de statslige bestyrelseshonorarer, 

dels en sammenligning af de statslige bestyrelseshonorarer med honorarerne 

i private børsnoterede selskaber. 

Thor Pedersen 

Finansminister

Indholdsfortegnelse 

1 Statens aktieposter mv. ....................................................................................... 5 

1.1 Statens aktieposter mv. ............................................................................. 5 

1.2 Ændringer i statens aktieposter mv. ........................................................... 6 

1.3 Hovedtal for 2006 ...................................................................................... 7 

1.4 Udbytteindtægter...................................................................................... 10 

1.5 Konkurrenceforhold................................................................................... 12 

2 Aflønning af bestyrelsesmedlemmer i statslige selskaber ..................................... 15 

2.1 Principper for aflønning af bestyrelsen i statslige selskaber......................... 15 

2.2 Nuværende aflønning i statslige selskaber.................................................. 16 

2.3 Udvikling i bestyrelseshonorarer over tid.................................................... 19 

2.4 Afslutning .................................................................................................. 21 

3 Aktieselskaber med statslig deltagelse mv. .......................................................... 23 

3.1 Air Greenland A/S....................................................................................... 23 

3.2 Aktieselskabet Stekua i likvidation A/S ....................................................... 26 

3.3 Bornholmstrafikken A/S ............................................................................. 27 

3.4 Dansk Bibliotekscenter A/S......................................................................... 30 

3.5 Dansk Jagtforsikring A/S............................................................................. 31 

3.6 Danske Spil A/S .......................................................................................... 32 

3.7 Det Danske Klasselotteri A/S ...................................................................... 36 

3.8 DONG Energy A/S....................................................................................... 39 

3.9 DSB............................................................................................................ 43 

3.10 Energinet.dk .............................................................................................. 46 

3.11 Entry Point North AB .................................................................................. 49 

3.12 Københavns Havn A/S ................................................................................ 50 

3.13 Københavns Lufthavne A/S......................................................................... 53 

3.14 NORDUnet A/S ........................................................................................... 57 

3.15 Nunaoil A/S ................................................................................................ 58 

3.16 Post Danmark A/S ...................................................................................... 59 

3.17 SAS AB ....................................................................................................... 63 

3.18 Scandlines AG ............................................................................................ 67 

3.19 Statens Ejendomssalg A/S .......................................................................... 70 

3.20 Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S ........................................... 73 

3.21 Sund & Bælt Holding A/S ............................................................................ 74 

3.22 TV 2/DANMARK A/S ................................................................................... 77 

3.23 Ørestadsselskabet I/S ................................................................................. 81 

Definitioner af finansielle nøgletal................................................................................ 85

1. Statens aktieposter mv. 

Kapitel 1. Statens aktieposter mv. 

1.1 Statens aktieposter mv. 

Den 31. december 2006 ejede staten aktier i 20 aktieselskaber, hvoraf ét var under 

solvent likvidation, jf. tabel 1.1. 1 Dertil kommer de to selvstændige offentlige virksomheder, 

DSB og Energinet.dk, som virker på aktieselskabslignende vilkår, samt 

interessentselskabet Ørestadsselskabet I/S. 

12 af de 20 aktieselskaber er statslige aktieselskaber, hvilket er ensbetydende med, at 

staten ejer mere end 50 pct. af aktierne. DSB og Energinet.dk er endvidere fuldt ud 

ejet af staten. I de resterende otte aktieselskaber samt Ørestadsselskabet I/S ejer staten 

mellem 14 pct. og 50 pct. af kapitalen. 

To af selskaberne er børsnoterede. Det drejer sig om SAS AB og Københavns Lufthavne 

A/S. 

Hovedparten af statens selskabsdannelser og aktieerhvervelser er begrundet i et af 

følgende tre formål: (i) Understøttelse af en udvikling, hvor statslige aktiviteter er 

blevet konkurrenceudsatte, og det statslige engagement som følge heraf ofte reduceret 

eller afviklet, (ii) etablering af hensigtsmæssige organisatoriske rammer for monopolaktiviteter 

med et forretningsmæssigt præg, hvor den ønskede politiske indflydelse 

kan fastlægges i lov, vedtægter og eventuelt koncession forud for etableringen af selskabet 

og (iii) etablering af hensigtsmæssige organisatoriske rammer for varetagelse af 

specielle aktiviteter inden for staten eller fællesskaber mellem staten og kommunerne. 

1 Herudover var staten pr. 31. december 2006 aktionær i et selskaber, der var under konkursbehandling – Det Danske 

Stålvalseværk under konkurs A/S. For Statens Konfektion under konkurs A/S afsluttedes konkursboet primo 

2006. 

Statens selskaber · Juni 2007 5


Tabel 1.1 

Statens aktieposter mv. pr. 31. december 2006 

6 Statens selskaber · Juni 2007 

Ressortministerium Ejerandel 

Selskab 

Statslige aktieselskaber 

Aktieselskabet Stekua i likvidation Finans 100 pct. 

Bornholmstrafikken A/S Transport- og Energi 100 pct. 

Dansk Jagtforsikring A/S Miljø 1) 

51 pct. 

Danske Spil A/S 2) 

Finans 80 pct. 

Det Danske Klasselotteri A/S Finans 100 pct. 

DONG Energy A/S Finans 73 pct. 

Københavns Havn A/S Transport- og Energi 100 pct. 

Post Danmark A/S Transport- og Energi 75 pct. 

Statens Ejendomssalg A/S Finans 100 pct. 

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Finans 3) 

55 pct. 

Sund & Bælt Holding A/S Transport- og Energi 100 pct. 

TV 2/DANMARK A/S Kultur 100 pct. 

Selvstændige offentlige virksomheder 

DSB Transport- og Energi 100 pct. 

Energinet.dk Transport- og Energi 100 pct. 

Øvrige selskaber med statslig ejerandel 

Air Greenland A/S Finans 25 pct. 

Dansk Bibliotekscenter A/S Kultur 29 pct. 

Entry Point North AB Transport- og Energi 4) 

33 pct. 

Københavns Lufthavne A/S * Finans 39 pct. 

NORDUnet A/S Videnskab 22 pct. 

Nunaoil A/S Transport- og Energi 50 pct. 

SAS AB * Finans 14 pct. 

Scandlines AG Transport- og Energi 50 pct. 

Ørestadsselskabet I/S 

* Børsnoterede selskaber. 

Transport- og Energi 45 pct. 

1) Skov- og Naturstyrelsen. 

2) Tidligere Dansk Tipstjeneste A/S. 

3) Økonomistyrelsen. 

4) Lufttrafiktjeneste Danmark (Naviair). 

1.2 Ændringer i statens aktieposter mv. 

I løbet af 2006 skete der udelukkende ændringer i statens aktieejerskab som følge af 

det nyetablerede selskab DONG Energy A/S. 

Ved generalforsamlingen i DONG A/S den 19. april 2006 blev en række nye aktionærer 

optaget i selskabet, hvorefter DONG A/S i løbet af 2006 blev sammenlagt 

med Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsynings elaktiviteter. 

Som følge heraf reduceres statens ejerandel fra 100 pct. til 73 pct., jf. Akt 

121 af 30/3 2006.


I tilknytning til ovenstående fusion indgik DONG A/S (nu DONG Energy A/S) og 

staten den 18. april 2006 en aftale om statens overtagelse af 50 pct. af aktiekapitalen i 

Nunaoil A/S. Nunaoil A/S ejes herefter ligeligt af Grønlands hjemmestyre og staten. 

Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt 

opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. Nunaoil A/S deltager 

endvidere som båret (ikke betalende) partner i samtlige licenser, der tildeles 

olieselskaber med ret til efterforskning efter olie og gas ved Grønland. 

I forbindelse med delingsforhandlingerne under strukturreformen overgik en række 

opgaver til staten, herunder en mindre aktiepost i selskabet AFT 2005 A/S (tidligere 

TARCO A/S). Staten ved Finansministeriet blev således pr. 1. januar 2007 ejer af 

0,36 pct. af aktierne i selskabet. Selskabet er under afvikling. For nærværende arbejder 

selskabet med at få afhændet indeværende aktiver samt at afslutte forskellige retssager. 

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår afviklingen kan afsluttes endeligt. 

1.3 Hovedtal for 2006 

I 2006 havde de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder en 

nettoomsætning på ca. 76,7 mia. kr., jf. tabel 1.2. Dette er en stigning på ca. 17,5 mia. 

kr. i forhold til 2005. Den største del af denne stigning skyldes, at DONG A/S fusionerede 

med en række energi- og elselskaber. Det nye DONG Energy A/S havde 

således i 2006 en nettoomsætning på omtrent det dobbelte af nettoomsætningen for 

DONG A/S i 2005. For den resterende del af stigningen kan hovedparten tilskrives 

større omsætning i Danske Spil A/S, Københavns Havn A/S og TV 2/DANMARK 

A/S. 



Tabel 1.2 

Hovedtal 1) for statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder, 2006 


Netto- 

omsætning 

Resultat 

efter skat 

Samlede 

aktiver 

Egenkapital 

Medarbejdere 

Mio. kr. Antal 

Selskab 

Aktieselskabet Stekua i likvidation 0 1 28 27 0 

Bornholmstrafikken A/S 506 17 791 375 379 

Dansk Jagtforsikring A/S 1 2) 

-2 37 25 1 

Danske Spil A/S 

9.348 1.651 1.155 197 259 

Det Danske Klasselotteri A/S 3) 

465 63 288 150 66 

DONG Energy A/S 35.661 4.917 105.586 34.114 4) 

4.585 

Københavns Havn A/S 818 347 3.331 2.935 548 

Post Danmark A/S 11.648 892 7.687 2.731 21.511 

Statens Ejendomssalg A/S 335 5) 

Statens og Kommunernes 

245 1.173 878 14 

Indkøbs Service A/S 70 3 41 26 51 

Sund & Bælt Holding A/S 2.957 1.704 46.971 -4.081 92 

TV 2/DANMARK A/S 1.918 117 1.846 815 793 

Statslige aktieselskaber i alt 63.391 9.955 168.934 38.192 28.299 

DSB 9.534 726 24.645 7.771 9.207 

Energinet.dk 3.391 -170 14.086 3.627 467 

I alt 76.652 10.511 207.665 49.590 37.973 

1) Koncerntal. 

2) Præmieindtægter. 

3) Tal fra regnskabsåret 1. april 2005 til 31. marts 2006. 

4) For regnskabsåret korrigeret for hybridkapital på 8.154 mio. kr., der regnskabsteknisk medregnes 

DONG Energy A/S’ egenkapital. Hybridkapital er lån, der på grund af deres karakteristika betragtes 

som egenkapital. De særlige karakteristika er i dette tilfælde, at hybridkapitalen har en ultra-lang løbetid 

på 1.000 år, og DONG Energy A/S har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetaling. 

5) Resultat af ejendomsvirksomhed. 

Det samlede resultat efter skat steg til 10,5 mia. kr. i 2006 fra 7,4 mia. kr. i 2005. En 

stor del af denne stigning skyldes DONG A/S’ fusion med en række energi- og elselskaber, 

samt at Sund & Bælt Holding A/S’ resultat er ca. 1,5 mia. kr. bedre end i 

2005, hvilket hovedsageligt kan henføres til positive værdireguleringer. 

Ses der bort fra disse to selskaber er overskuddet i de statslige selskaber og selvstændige 

offentlige virksomheder steget med 9 pct. til 3,9 mia. kr. Stigningen kan særligt 

tilskrives bedre resultater for Københavns Havn A/S, Post Danmark A/S og Statens 

Ejendomssalg A/S. 

Den regnskabsmæssige værdi af selskabernes aktiver er steget med 46,2 mia. kr. fra 

2005 til 2006, hvilket svarer til en forøgelse på 29 pct. Hovedparten af stigningen 

skyldes dannelsen af DONG Energy A/S. Ses der bort fra dette selskab, er værdien 

af selskabernes aktiver faldet med 1,9 mia. kr., svarende til et fald på 2 pct. Faldet 

skyldes primært et fald i aktivernes værdi i Sund & Bælt Holding A/S og Bornholmstrafikken 

A/S.


Målt på nettoomsætning er DONG Energy A/S, Post Danmark A/S, DSB og Danske 

Spil A/S de største, og alle fire selskaber har i perioden 2002-2006 haft en omsætningsfremgang, 

jf. figur 1.1. Tilsammen står de fire store selskaber i 2006 for ca. 87 

pct. af omsætningen i de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder. 

Figur 1.1 Figur 1.2 

Nettoomsætning Resultat af primær drift 

Mia. kr. Mia. kr. 

80 

60 

40 

20 

0 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

80 

60 

40 

20 

DONG Post Danmark DSB Danske Spil Øvrige 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

DONG Post Danmark DSB Danske Spil Øvrige 

Anm.: TV2 er korrigeret for tilbagebetaling af overkompensation i 2004. Regnskabstallene er pristalskorrigerede 

med forbrugerprisindekset til 2001 priser. 

De fire store selskaber står endvidere for ca. 79 pct. af selskabernes driftsoverskud. 

Især DONG Energy A/S, selv hvis der korrigeres for fusionen, og Post Danmark 

A/S har forbedret deres resultater i perioden 2002-2006, jf. figur 1.2. Det generelle 

billede viser, at selskaberne gennem de seneste fem år har opnået forbedrede driftsresultater. 

For så vidt angår de øvrige selskaber med statslig ejerandel, er nettoomsætning og 

resultat størst for Scandlines AG samt de to børsnoterede selskaber SAS AB og Københavns 

Lufthavne A/S, jf. tabel 1.3. 



Tabel 1.3 

Hovedtal 1) for øvrige selskaber med statslig ejerandel, 2006 


Nettoomsætning 

Resultat 

efter skat 

Samlede 

aktiver 

Egenkapital 

Medarbejdere 

Mio. kr. Antal 

Selskab 

Air Greenland A/S 1.012 75 865 408 565 

Dansk Bibliotekscenter A/S 111 3 108 45 177 

Entry Point North AB 2) 43 0 31 1 9 

Københavns Lufthavne A/S 

2.884 728 8.058 3.437 1.694 

NORDUnet A/S 80 4 47 15 6 

Nunaoil A/S 13 0 48 38 5 

SAS AB 2) 

50.123 3.909 42.195 13.515 21.899 

Scandlines AG 3) 

4.078 768 3.721 2.952 2.898 

Ørestadsselskabet I/S 2.736 1.714 21.084 3.461 62 

1) Koncerntal. 

2) Omregnet til DKK ved Nationalbankens officielle kurs på SEK pr. 29.12.2006. 

3) Omregnet til DKK ved Nationalbankens officielle kurs på EUR pr. 29.12.2006. 

1.4 Udbytteindtægter 

Statens udbytteindtægter, som besluttes på generalforsamlingen og udbetales på baggrund 

af selskabernes foregående regnskabsår, forventes at blive 3,3 mia. kr. i 2007 

og er dermed steget med 47 pct. i forhold til 2006, jf. tabel 1.4.

Tabel 1.4 

Statens udbytteindtægter 


2003 2004 2005 2006 2007 

Selskab (mio. kr.) 

Dansk Jagtforsikring A/S 0 - 0 - - 

Danske Spil A/S 0 0 0 0 0 

Det Danske Klasselotteri A/S 38 41 50 60 

77 

DONG Energy A/S 440 1.906 - 35 1.435 

Energinet.dk - 18 - - - 

Københavns Lufthavne A/S 41 56 109 263 324 

Post Danmark A/S 91 149 750 

413 502 

Scandlines AG 1), 2) 37 78 457 

353 2) 

- 3 

Statens Ejendomssalg A/S 0 5 100 150 100 

TV 2/DANMARK A/S - - - 50 59 

DSB 610 649 736 895 775 

Udbytteindtægter i alt 1.257 2.903 2.202 2.219 3.272 

Anm.: Kun selskaber, der inden for de seneste fem år har udbetalt udbytte, er medtaget. Udbytteindtægterne i 

de enkelte år vedrører selskabernes regnskab i året før. ”0” angiver, at udbyttet er mindre end 0,5 mio. 

kr., mens ”-” angiver, at der ikke er udbetalt udbytte. 

1) Omregnet til DKK ved Nationalbankens officielle kurs på EUR pr. 29.12.2006. 

2) Scandlines AG forventes ikke at udbetale udbytte for regnskabet 2006, hvilket skyldes den igangværende 

salgsproces. 

Stigningen i udbyttebetalingen fra 2006 til 2007 kan primært tilskrives DONG Energy 

A/S. Ses der bort fra dette selskab, er udbyttebetalingen faldet fra 2,2 mia. kr. til 

1,8 mia. kr., hvilket hovedsagelig skyldes, at der grundet den pågående salgsproces 

vedrørende Scandlines AG ikke forventes udbetalt udbytte. Dertil kommer en reduceret 

udbyttebetaling fra DSB. 

I Københavns Lufthavne A/S blev det i 2006 besluttet at hæve udbyttebetalingen fra 

50 pct. til 100 pct. af årets resultat efter skat. Denne beslutning ses således afspejlet i 

stigningen fra 2005 til 2006. I 2007 er udbyttebetalingen steget yderligere. Udbyttebetalingen 

ligger på 113,4 pct. af årets resultat, svarende til en udbyttebetaling på 100 

pct. når der korrigeres for omkostningerne forbundet med refinansiering af Newcastle 

International Airport. 

Post Danmark A/S udbetaler ligeledes i 2007 et større udbytte i forhold til året før, 

hvilket skyldes, at selskabets resultat efter skat er steget i forhold til 2006. 

TV 2/DANMARK A/S udbetalte i 2006 udbytte for første gang, siden selskabet 

blev omdannet til aktieselskab i 2004. Stigningen fra 2006 til 2007 skyldes et bedre 

resultat efter skat. 

Faldet i udbyttet fra Statens Ejendomssalg A/S skyldes blandt andet, at det forventes, 

at selskabet i 2007 skal anvende en større likviditet til at betale for indskud af et 



stigende antal ejendomme, særligt som følge af strukturreformen og retskredsreformen. 

1.5 Konkurrenceforhold 

Statslige aktieselskaber er underlagt EU’s konkurrenceregler og de danske konkurrenceregler 

på lige fod med privatejede selskaber. Det gælder også reglerne om fusionskontrol. 

Statslige aktieselskaber har løbende kontakter af uformel og rådgivende 

karakter med konkurrencemyndighederne, og det følgende fokuserer således på to 

sager, som har været behandlet i Konkurrencerådet samt etableringen af DONG 

Energy A/S, som blev behandlet i Europakommissionen. Gennemgangen er ikke en 

fuldstændig opgørelse over sager, hvori offentlige virksomheder indgår. 

EU godkendte DONG A/S-ELSAM fusion 

Europakommissionen godkendte i marts 2006 fusionen af DONG A/S, Elsam A/S, 

Energi E2 A/S, elaktiviteterne i Københavns Energi og Frederiksberg Elnet på baggrund 

af en række tilsagn fra det fusionerede selskab, DONG Energy A/S. Fusionsgodkendelsen 

er nærmere beskrevet i Statens selskaber 2006. 

Konkurrencerådet godkendte distributionsselskab til gratisaviser 

Konkurrencerådet godkendte den 30. august 2006 etableringen af et joint venture 

mellem Post Danmark A/S og 365 Media Scandinavia mod tilsagn fra parterne. 

Godkendelsen skete efter, at Post Danmark A/S og 365 Media Scandinavia havde 

afgivet væsentlige tilsagn, der fjernede de konkurrenceproblemer, som samarbejdet 

ellers ville medføre. Uden tilsagnene ville samarbejdet kunne styrke Post Danmark 

A/S’ dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser og 

dermed hæmme konkurrencen betydeligt. 

Knapt et halvt år efter fusionen besluttede Post Danmark A/S den 8. februar 2007 at 

afhænde selskabets aktiepost i Morgendistribution Danmark A/S. Post Danmark 

A/S meddelte, at selskabet ikke kunne få opfyldt forventningerne til dette område og 

pegede på de af selskabet afgivne tilsagn som hovedårsagerne. Post Danmark A/S 

fandt, at betingelserne for samarbejdet reelt fjernede det strategiske perspektiv i samarbejdet. 

De 49 pct. af aktierne, som Post Danmark A/S besad, blev afhændet til 365 Media 

Scandinavia A/S, som dermed bliver eneejer. 365 Medias overtagelse af enekontrol 

med Morgendistribution Danmark udgjorde en ny fusion, som imidlertid ikke var 

anmeldelsespligtig efter de danske fusionsregler. 

Konkurrencerådet godkendte etableringen af TV 2 Sport A/S 

Konkurrencerådet godkendte den 11. april 2007 etableringen af joint venturet TV 2 

Sport A/S mellem Modern Times Group MTG A/S (MTG) og TV 2/DANMARK 

A/S. Godkendelsen skete efter, at MTG og TV 2/DANMARK A/S havde afgivet 

en række tilsagn, der reducerede de konkurrenceproblemer, som etableringen af TV 

12 Statens selskaber · Juni 2007


2 Sport A/S ellers ville medføre. Uden tilsagnene ville parterne kunne udnytte deres 

væsentlige styrke på de berørte markeder eller koordinere deres adfærd gennem TV 2 

Sport A/S. 

TV 2 Sport A/S er et tv-selskab, der skal agere på samme markeder som MTG og 

TV 2/DANMARK A/S. TV 2 Sport A/S er således en ny aktør på tv-markedet. TV 

2 Sport vil udsende sportskanalerne TV 2 Sport og TV 2 Sport Xtra. TV 2 Sport 

A/S vil være aktør på markedet for indkøb af sportsrettigheder, markedet for udbud 

af tv-kanaler og markedet for tv- og internetreklame. 

Tv-markedet er et vertikalt integreret marked fra indkøb af tv-rettigheder til den endelige 

distribution af tv-kanaler til tv-seerne. Konkurrenceproblemer på et marked vil 

derfor føre til konkurrenceproblemer på efterfølgende markeder. Konkurrencerådet 

fandt, at fusionen ville have virkninger på markederne for: 

Indkøb af rettigheder til visning af sportsbegivenheder. 

Udbud af tv-kanaler. 

Distribution af tv-kanaler. 

Salg af tv-annoncer og salg af internetannoncer. 

Øvrige berørte markeder som fx radiomarkedet og internetmarkedet og forholdet 

til forbrugerne. 

Fusionen ville både have positive og negative virkninger på de ovennævnte markeder. 

Blandt de positive virkninger er, at der i Danmark etableres en sportstv-kanal. Andre 

aktører har tidligere forsøgt at lave en dansk sportstv-kanal uden held. Dertil vil TV 

2 Sport A/S kunne have afledte fordele. Mindre danske sportsgrene kan forvente at 

få eksponering på TV 2 Sport A/S, hvilket vil medføre bedre økonomi og større interesse 

for sportsklubberne. Markedet for udbud af tv-kanaler kan også opleve fordele, 

da TV 2 Sport A/S må forventes at blive en attraktiv tv-kanal, som fordeles i den 

store tv-pakke hos distributørerne. Dette vil kunne forøge andelen af husstande, som 

abonnerer på den store tv-pakke, hvilket vil kunne betyde øget indtjening for de kanaler, 

som er i den store tv-pakke. TV 2 Sport A/S vil således kunne føre til, at disse 

kan opleve en omsætningsfremgang. Endelig bliver TV 2 Sport A/S en aktør på tvreklamemarkedet 

og vil således bidrage til øget konkurrence om annoncekronerne. 

Fusionen måtte dog også forventes, at have væsentlige negative virkninger på ovennævnte 

markeder, således at fusionen ikke kunne godkendes uden tilsagn. Det skyldtes 

for det første, at MTG og TV 2/DANMARK A/S ville opnå en betydelig stilling 

på alle de væsentlige markeder med markedsandele på mellem 60 pct. og 90 pct. 

Dernæst ville der være stor sandsynlighed for, at parterne med etableringen af joint 

venturet ville få adgang til fortrolige oplysninger om hinandens forhold og dermed 

incitament til at koordinere deres adfærd på et eller flere af markederne. Dette skulle 



ses i lyset af, at MTG og TV 2/DANMARK A/S hidtil have været de to største 

konkurrenter. Konkurrencerådets betænkelighed ved fusionen skyldtes således, at 

MTG og TV 2/DANMARK A/S kunne have en interesse i at udnytte TV 2 Sport 

A/S som redskab til konkurrencebegrænsende adfærd i form af koordinering af deres 

adfærd, som kunne skade konkurrenterne. 

Konkurrencerådet kunne ikke godkende fusionen, som den var planlagt, og fusionsparterne 

valgte efter forhandling med Konkurrencestyrelsen at afgive en række tilsagn, 

som kompenserer for den forringelse af konkurrencen, som fusionen medfører. 

Tilsagnene kan overordnet inddeles i to; de tilsagn, som forhindrer parterne i at udveksle 

oplysninger, som begrænser konkurrencen, og som sikrer joint venturet reel 

uafhængighed fra mødrene, og de tilsagn, som minimerer de konkurrencebegrænsende 

virkninger i form af koordination og samordning af fusionen. Tilsagnene sikrer 

således, at parterne ikke bruger TV 2 Sport A/S som et koordineringsselskab, hvor 

parterne frit kan udveksle oplysninger og aftale deres adfærd på markedet. Følgende 

tilsagn kan fremhæves: 

Bestyrelse og direktion skal være uafhængig af moderselskaberne bortset fra 

en kort opstartsperiode. 

Bestyrelsen og direktionen i TV 2 Sport A/S skal selv stå for indkøb af rettigheder, 

programplanlægning og salg af tv-kanaler og af reklame. 

TV 2/DANMARK A/S og MTG må ikke modtage nærmere bestemte konkurrencefølsomme 

oplysninger fra TV 2 Sport A/S. Dog kan de modtage visse 

oplysninger, som er nødvendige for at kunne varetage deres ejerinteresser. 

Moderselskaberne og TV 2 Sport må ikke gøre priser eller salg af TV 2 Sport 

A/S’ kanaler eller tv-reklamer betinget af, at forbrugere, distributører eller annoncører 

aftager ydelser fra moderselskaberne. 

Konkurrencerådet fandt, at de afgivne tilsagn afhjalp de væsentligste konkurrenceproblemer, 

som joint venturet ville medføre, og dermed at konkurrencen ikke ville 

blive hæmmet betydeligt. På denne baggrund godkendte Konkurrencerådet fusionen. 


Kapitel 2. Aflønning af bestyrelsesmedlemmer i statslige selskaber 

2. Aflønning af bestyrelsesmedlemmer i statslige selskaber 

Der har i den senere tid været fokus på aflønningen af bestyrelsesmedlemmer i statslige 

selskaber. I lyset heraf redegøres i dette kapitel for de principper, der gennem de 

senere år har været styrende for fastsættelsen af bestyrelseshonorarerne, og hvordan 

udviklingen har været sammenholdt med udviklingen i bestyrelseshonorarerne for 

børsnoterede selskaber. 1 

2.1 Principper for aflønning af bestyrelsen i statslige selskaber 

I Staten som aktionær (Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

januar 2004) blev det anbefalet, at honoraret i det enkelte statslige selskab 

skulle fastsættes på grundlag af bestyrelsens faktiske arbejdsbyrde, honoraret i andre 

statslige selskaber samt honoraret i sammenlignelige private selskaber. Desuden blev 

det som mål fastlagt, at de statslige selskaber uden at blive lønførende skal kunne tilbyde 

en konkurrencedygtig honorering af bestyrelsesmedlemmerne. 

Det er således nødvendigt, at der ved fastsættelsen af bestyrelseshonorarerne sker en 

afvejning mellem to hensyn. På den ene side bør der udvises en vis tilbageholdenhed, 

fordi ejerskabet i de statslige selskaber grundlæggende udøves på vegne af borgerne. 

På den anden side er det afgørende, at der kan tiltrækkes kompetente personer til bestyrelserne 

for de statslige selskaber, da det giver større sikkerhed for, at selskaberne 

drives så godt som muligt, og dermed at de statslige midler, der er bundet i selskaberne, 

forvaltes til gavn for samfundet. Selv om andre forhold givetvis spiller ind, når 

en person accepterer valg til bestyrelsen for et statsligt selskab, kan der ikke være 

tvivl om, at honoraret også spiller en rolle. Ikke mindst fordi de ofte vil have mulighed 

for at opnå andre tillidshverv. 

I Staten som aktionær blev der gennemført en sammenligning af aflønningen i statslige 

selskaber med private børsnoterede selskaber. Det blev på grundlag af sammenligningen 

vurderet, at bestyrelseshonorarerne i de statslige selskaber havde et rimeligt 

niveau, om end i den lave ende. Samtidigt blev det angivet, at staten som ejer i samarbejde 

med især bestyrelsesformændene løbende må overveje, om honorarniveauet 

udgør en barriere for at tiltrække personer med relevante kompetencer. 

Finansministeriet og Transport- og Energiministeriet gennemførte i foråret 2006 en 

tilsvarende sammenligning. Den viste, at der siden udgivelsen af Staten som aktionær 

var sket en markant stigning i bestyrelseshonorarerne i de børsnoterede selskaber. 

Således var honoraret til bestyrelsesformændene i OMXC20-selskaberne fra 2002 til 

2004 gennemsnitligt steget med 68 pct., mens der for MidCap+-selskaberne og 

SmallCap+-selskaberne var tale om stigninger på henholdsvis 24 pct. og 46 pct. Der- 

1 I gennemgangen indgår statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder, dvs. selskaber hvor statens 

ejerandel udgør mere end 50 pct. 



imod var formandshonorarerne for de statslige selskaber i gennemsnit kun steget 

med 12 pct. i den samme periode. 

Desuden blev det vurderet, at der blandt de statslige selskaber var en forholdsvis lille 

forskel i aflønningen af bestyrelsen i henholdsvis de små og store selskaber. Forskellene 

syntes således ikke i rimelig grad at afspejle de forskelle, der var i kravene til bestyrelsesmedlemmernes 

arbejdsindsats og ansvar. 

Det hørte med til billedet, at der især for de største statslige selskaber – DONG 

Energy A/S, Post Danmark A/S og DSB – var sket en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden 

i den mellemliggende periode. DONG Energy A/S var ved at gennemføre 

en af de største og mest komplicerede danske fusioner nogensinde og skulle 

derefter børsnoteres. Post Danmark A/S havde været gennem en proces, hvor 25 

pct. af aktierne var blevet afhændet til anden side, ligesom den gradvise liberalisering 

af postmarkedet og den stadig større brug af elektronisk kommunikation havde øget 

udfordringerne for selskabet betydeligt. Tilsvarende stillede den begyndende konkurrenceudsættelse 

af persontransporten med jernbane også DSB og dermed bestyrelsen 

over for nye udfordringer. 

Samlet blev der således vurderet at være et betydeligt behov for at forøge honorarerne 

til bestyrelserne for især de største statslige selskaber, således at de blev mere rimelige 

i forhold til både sammenlignelige private selskaber og de mindre statslige selskaber. 

På den baggrund blev der ved generalforsamlingerne i 2006 igangsat en tilpasningsproces, 

der havde til formål frem mod 2008 at få et hensigtsmæssigt niveau 

og en hensigtsmæssig struktur for bestyrelseshonorarerne i de statslige selskaber. 

Denne tilpasningsproces er fortsat på generalforsamlingerne i 2007. 

Ud over niveauet for bestyrelseshonorarerne samlet set er det hensigten med tilpasningen, 

at det på sigt bør gælde, at bestyrelsesformanden får et honorar, der er tre 

gange så højt som et menigt medlems honorar, mens næstformandens honorar bør 

være det dobbelte af et menigt medlems. Dvs. forholdet bliver 3:2:1. Dette forhold 

vurderes at være rimeligt i forhold den arbejdsindsats, der kræves af formand, næstformand 

og de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 

2.2 Nuværende aflønning i statslige selskaber 

Tilpasningsprocessen har ført til, at honoraret til bestyrelsesformanden for de største 

statslige aktieselskaber i 2007 udgør omkring 500.000 kr., jf. tabel 2.1. For næstformændene 

udgør honoraret omkring 300.000 kr., mens de øvrige medlemmer modtager 

150.000 kr. 

For DONG Energy A/S gælder, at bestyrelsen siden foråret 2006 har nedsat såvel en 

vederlagskomité som en nomineringskomité, hvilket er i overensstemmelse med 

blandt andet Fondsbørsens anbefalinger for god selskabsledelse. Der gives separat 

honorering til de bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er medlemmer af disse komi- 



téer. For at undgå alt for store honorarstigninger i de enkelte år er såvel formands- 

som næstformandshonoraret ikke helt tilpasset det, der må vurderes at være et rimeligt 

niveau i lyset af, at DONG Energy A/S forventes børsnoteret i 2. halvår 2007 og 

selskabets betydelige kompleksitet i øvrigt. 

Tabel 2.1 

Bestyrelseshonorarer i statslige og børsnoterede selskaber 

Nettooms. 

(mio. kr.) 

Honorar (1.000 kr.) 

Bestyrelse 

(antal) Øvrige Næstfmd. Formand 

Selskab 

Store selskaber 

DONG Energy A/S 1) 35.661 11 150 250 425 

- inkl. komitévederlag - - 150-200 375 475 

Post Danmark A/S 11.648 11 150 300 500 

DSB 9.534 9 150 300 500 

Mellemstore selskaber 

Danske Spil A/S 9.348 15 50 50 300 

Energinet.dk 3.391 11 125 - 400 

Sund og Bælt Holding A/S 2.957 6 125 188 250 

TV2/DANMARK A/S 1.918 7 100 200 300 

Små selskaber 

Københavns Havn A/S 818 9 85 150 250 

Bornholmstrafikken A/S 506 6 100 200 300 

Det Danske Klasselotteri A/S 465 6 85 - 200 

Statens Ejendomssalg A/S 335 5 100 200 300 

Statens og Kommunernes 

Indkøbs Service A/S 70 6 75 150 200 

Gnst., statslige selskaber 6.388 9 108 199 327 

Børsnoterede selskaber 

OMXC20-selskaber 28.278 9,75 320 508 871 

MidCap+-selskaber 1.802 6,75 200 311 504 

SmallCap+-selskaber 1.136 6,32 108 183 281 

Anm.: Omsætningstal samt bestyrelseshonorarerne for de børsnoterede selskaber vedrører 2006, mens bestyrelseshonorarerne 

for de statslige selskaber vedrører 2007. For børsnoterede selskaber er der for de selskaber, 

der alene oplyser det samlede bestyrelseshonorar, estimeret et honorar på baggrund af følgende 

antagelse: Formandshonorar = 2,5* menigt medlems honorar, næstformandshonorar = 1,5* menigt 

medlems honorar, jf. boks 2.1. 

1) DONG Energy A/S har etableret to bestyrelseskomitéer med separat honorering: Vederlagskomité 

(50.000 kr. til komitéens formand og 25.000 kr. til øvrige medlemmer) og Revisionskomité (100.000 kr. 

til komitéens formand og 50.000 kr. til øvrige medlemmer). 

Kilde: Årsrapporter for 2006 og egne oplysninger. 

For de øvrige statslige selskaber gælder, at honorarerne til bestyrelsesformændene 

ligger i intervallet 200.000-400.000 kr. Generelt vurderes disse honorarer at være rimelige, 

når kravene til bestyrelsesformændene i de mindre statslige selskaber sammenholdes 

med kravene til bestyrelsesformændene i de største statslige selskaber. 

Det samme vurderes at gøre sig gældende for honorarerne til næstformændene og de 

øvrige medlemmer. Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige medlemmers hono- 



rar i Danske Spil A/S og Københavns Havn A/S er forholdsvis lave, hvilket afspejler, 

at de er udpeget af ministerier, organisationer mv. og derfor varetager hvervet 

som led i deres primære ansættelse og ikke i deres personlige kapacitet. 

Alt i alt vurderes forskellen i honorarerne blandt de statslige selskaber at være blevet 

mere rimelig, end den forekom at være i den sammenligning Finansministeriet og 

Transport- og Energiministeriet foretog i 2006. Dog kan der argumenteres for, at bestyrelseshonorarerne 

i de største statslige selskaber fortsat må anses for at være i den 

lave ende. 

Således udgør honoraret til bestyrelsesformændene for de største statslige selskaber i 

2007 blot ca. 60 pct. af det gennemsnitlige formandshonorar i de største børsnoterede 

selskaber i 2006. Som sammenligningsgrundlag er der gennemført en beregning af 

de gennemsnitlige bestyrelseshonorarer i de selskaber, der indgår i henholdsvis 

Fondsbørsens OMXC20-indeks, MidCap+-indeks og SmallCap+-indeks, jf. tabel 2.1 

og boks 2.1. 

Boks 2.1 

Metode for beregning af honorarer i private børsnoterede selskaber 

De fleste selskaber på Fondsbørsen oplyser ikke bestyrelseshonorarerne på individniveau, men kun 

det samlede vederlag til bestyrelsen. Såfremt et selskab ikke har oplyst bestyrelseshonorarerne på 

individniveau, er der derfor antaget, at bestyrelsesformanden modtager et honorar svarende til 2,5 

gange honoraret til et menigt medlem og næstformanden et honorar i svarende til 1,5 gange honoraret 

til et menigt medlem. Skønnet er baseret på den gennemsnitlige ratio for forholdet mellem honoraret 

til formand og menigt medlem i fire børsnoterede selskaber, som i årsrapporten for 2006 har 

oplyst honoraret på individniveau. 

Tabel a 

Bestyrelseshonorar på individniveau for fire private børsnoterede selskaber 


Honorar (kr.) 

Omsætning 

(mio. kr.) Øvrige Næstform. Formand 

Formand / 

øvrige 

Novo Nordisk A/S 38.743 323 485 808 2,5 

Danisco A/S 20.912 300 450 750 2,5 

Coloplast A/S 7.227 275 412 756 2,8 

DLH A/S 7.187 133 200 267 2,0 

Gennemsnitlig ratio 2,5 

Kilde: Årsrapporter 2006. 

Sammenligningen viser blandt andet, at bestyrelsesformanden for selskaber i 

OMXC20-indekset, MidCap+-indekset og SmallCap+-indekset i 2006 modtog honorarer 

på i gennemsnit henholdsvis 871.000 kr., 504.000 kr. og 281.000 kr. Dvs. at bestyrelsesformanden 

for de største statslige selskaber i år modtager et honorar, der 

svarer til det gennemsnitlige honorar sidste år til formændene i MidCap+-


selskaberne, men som nævnt blot ca. 60 pct. af det gennemsnitlige honorar til bestyrelsesformændene 

for OMXC20-selskaberne. 2 

Disse relative bestyrelseshonorarer kan blandt andet sammenholdes med selskabernes 

omsætning. Det fremgår, at OMXC20-selskaberne i 2006 gennemsnitligt omsatte 

for ca. 28 mia. kr. (ca. 16. mia. kr., hvis A.P. Møller-Maersk A/S udelades), mens 

omsætningen i DONG Energy A/S var ca. 36 mia. kr. og omsætningen omkring 10 

mia. kr. i Post Danmark A/S og DSB. Omsætningen i MidCap+-selskaberne og 

SmallCap+-selskaberne var gennemsnitligt henholdsvis ca. 1,8 mia. kr. og 1,1 mia. 

kr., men også her er spredningen meget stor. 

For de øvrige statslige selskaber viser sammenligningen, at bestyrelsesformændene 

for de mellemstore statslige selskaber modtager et honorar i 2007, der ligger mellem 

de gennemsnitlige formandshonorarer i 2006 i selskaberne i henholdsvis MidCap+indekset 

og SmallCap+-indekset. Bestyrelsesformændene for de små statslige selskaber 

får et honorar, der ligger på niveauet med gennemsnittet for selskaberne i Small- 

Cap+-indekset. 

2.3 Udvikling i bestyrelseshonorarer over tid 

I perioden 2002 til 2006 har stigningen i honoreringen af bestyrelsesmedlemmer i 

børsnoterede private virksomheder formentlig relativt været større i gennemsnit end 

stigningen for bestyrelsesmedlemmer i de statslige selskaber. 

Særligt honorarerne for bestyrelsesformændene i de største børsnoterede selskaber 

synes steget mere over de seneste år. Fra 2002 til 2006 er det gennemsnitlige honorar 

for en bestyrelsesformand i et OMXC20-selskab således steget med 78 pct., mens det 

gennemsnitlige honorar for en bestyrelsesformand i de store statslige selskaber, 

DONG Energy A/S, Post Danmark A/S og DSB steget med 58 pct., jf. figur 2.1a. 

2 Det skal dog bemærkes, at spredningen i bestyrelseshonorarerne er betragtelig blandt de selskaber, der indgår i de 

forskellige fondsbørsindeks. Således gælder blandt andet, at bestyrelsesformandsposten i et selskab som A. P. Møller- 

Maersk A/S må karakteriseres som et fuldtidsjob, og honoraret er fastsat derefter. Ses der bort fra A. P. Møller- 

Maersk A/S i opgørelsen falder det gennemsnitlige bestyrelsesformandshonorar blandt OMXC20-selskaberne fra 

871.000 kr. til knap 800.000 kr. 



Figur 2.1a Figur 2.1b 

Honorar for bestyrelsesformænd Honorar for øvrige bestyrelsesmedlemmer 

1.000 kr. 1.000 kr. 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

2002 2004 2006 


1.000 

800 

600 

400 

200 

SmallCap+ MidCap+ 

OMXC20 Store statslige selskaber 

0 

1.000 kr. 1.000 kr. 

400 

300 

200 

100 

400 

300 

200 

100 

0 

0 

2002 2004 2006 

SmallCap+ MidCap+ 

OMXC20 Store statslige selskaber 

Anm.: Store statslige selskaber omfatter DONG Energy A/S, Post Danmark A/S og DSB. Årstallene refererer til 

oplysningerne for de børsnoterede selskaber. For de statslige selskaber er anvendt de senest fastsatte honorarer, 

dvs. vedrørende ”2006” er det honorarerne i statslige selskaber for 2007, der indgår. 

Kilde: Årsrapporter 2002-2006 og egne beregninger. 

Denne forskel kan endda være undervurderet. For det første er det vurderingen, at 

bestyrelsesformændene generelt har fået højere stigninger end øvrige medlemmer, 

mens det i nærværende opgørelse er antaget, at der har været et fast forhold på 2,5 

mellem honoraret til en formand og øvrige medlemmer. For det andet er store selskaber 

som TDC A/S og ISS A/S, der havde forholdsvis høje honorarer, udgået af 

indekset for de største selskaber og blevet erstattet af mindre selskaber med forholdsvis 

lave honorarer. I modsat retning trækker dog, at bestyrelsesformandsposten 

i nogle af OMXC20-selskaberne i den mellemliggende periode har fået karakter af 

fuldtidsstillinger med tilsvarende forøgede honorar til følge. 

Sammenholdes honoraret til bestyrelsesformanden for de store statslige selskaber 

med gennemsnittet for selskaberne i MidCap+-indekset, fremgår det, at de både i 

2002 og 2006 ligger på samme niveau. Derimod lå honorarerne til de statslige selskaber 

betydeligt lavere i 2004. Det var blandt andet den observation, der førte til, at der 

i de seneste par år er blevet gennemført forholdsvis store stigninger i honorarerne til 

de større statslige selskaber, hvilket nogenlunde har genetableret det relative niveau, 

der blev vurderet at være rimeligt i Staten som aktionær primo 2004. 

For de øvrige bestyrelsesmedlemmer i de store statslige selskaber gælder, at deres 

honorar i perioden er faldet relativt til fx øvrige medlemmer af bestyrelserne for Mid- 

Cap+-selskaberne, jf. figur 2.1b. Dette er primært en konsekvens af, at det for de 

statslige selskaber har været en målsætning at forøge forskellen mellem formandshonoraret 

og honorarerne til de øvrige medlemmer, således at forholdet bliver ca. 3-til- 

1. Begrundelsen for dette er som nævnt, at dette forhold vurderes bedre at afspejle 

de faktiske krav til arbejdsindsats m.m., der stilles til de forskellige bestyrelsesmedlemmer.


Endelig skal det nævnes, at ovenstående sammenligninger tager udgangspunkt i det 

faste honorar til bestyrelserne for de børsnoterede selskaber. Dermed er der set bort 

fra andre former for bestyrelsesaflønning. I den forbindelse kan der henvises til den 

nyligt offentliggjorte Kortlægning af den aktuelle brug af aktiebaserede incitamentsordninger i 

børsnoterede selskaber (Økonomi- og Erhvervsministeriet, juni 2007). Denne kortlægning 

viser blandt andet, at 47 pct. af alle børsnoterede selskaber i 2006 benyttede en 

eller anden form for optionsaflønning som fx aktieoptioner og tegningsrettigheder. 

For OMXC20-selskaber var andelen ca. 85 pct. I forhold til vurderingen af bestyrelseshonorarer 

er det relevant at notere, at kortlægningen viser, at bestyrelsesmedlemmerne 

var en del af programmerne i 24 pct. af de selskaber, som i 2006 havde aktiebaseret 

incitamentsaflønning. 

Ingen af de statslige aktieselskaber gør brug af incitamentsaflønning på bestyrelsesniveau. 

Den reelle forskel i honorarstørrelserne mellem de statslige og børsnoterede 

selskaber kan således være større end angivet ovenfor. 

2.4 Afslutning 

Honoraret til bestyrelsesmedlemmerne i de største statslige selskaber ligger i dag på 

niveau med de gennemsnitlige honorarer til medlemmerne af bestyrelserne for selskaberne 

i Fondsbørsen MidCap+-indeks. Det samme var tilfældet, da den samme 

sammenligning blev gennemført primo 2004 i Staten som aktionær. 

Nu som dengang er det derfor vurderingen, at bestyrelseshonorarerne i de statslige 

selskaber har et rimeligt niveau, om end de må anses for at ligge i den lave ende. 

Dermed lever bestyrelseshonorarerne i dag også op til kravet om, at de statslige selskaber 

skal tilbyde honorarer, der gør det muligt at rekruttere kompetente bestyrelsesmedlemmer, 

uden at de skal være lønførende. 

Blandt de større selskaber forekommer honorarerne i DONG Energy A/S dog at 

være lavere, end det er hensigtsmæssigt. Det gælder både, når der sammenlignes med 

de andre store statslige selskaber – Post Danmark A/S og DSB – og når der sammenlignes 

med de relevante børsnoterede selskaber som fx Danisco A/S. Dette skal 

ses i lyset af, at DONG Energy A/S står foran en børsnotering, og at bestyrelser for 

børsnoterede selskaber skal leve op til flere krav – blandt andet i forhold til fondsbørslovgivningen 

– end ikke-børsnoterede selskaber. 

Analysen viser også, at der efter et par år, hvor honorarerne i de statslige selskaber 

ikke blev reguleret i nævneværdigt omfang, i 2005-2006 var opstået et efterslæb i forhold 

til de private børsnoterede selskaber. Dette er begrundelsen for, at der i de seneste 

to år er besluttet forholdsvis store stigninger i honorarerne til bestyrelserne i de 

større statslige selskaber. Fremover vil det være målsætningen, at honorarerne reguleres 

mere løbende, således at der undgås store hop i honorarerne. 



For de øvrige statslige selskaber har stigningerne i bestyrelseshonorarerne i de senere 

år været noget mindre end for de store statslige selskaber. Dette har ført til, at honorarstrukturen 

blandt de statslige selskaber bedre afspejler den faktiske arbejdsbelastning 

og ansvar i de forskellige selskaber. Det er dog væsentligt fremover at være opmærksom 

på, om rammevilkårene for de forskellige selskaber ændres på en sådan 

måde, at der skal ske større justeringer af bestyrelseshonorarerne ud over den løbende 

regulering, der må forventes i lyset af den almindelige udvikling. 


3. Aktieselskaber med statslig deltagelse mv. 1 

3.1 Air Greenland A/S 

Kapitel 3. Aktieselskaber med statslig deltagelse mv. 

Selskabsdata Bestyrelse og direktion 

Ejerandel: 25 pct. Bestyrelse: 

Hjemmeside: www.airgreenland.dk Formand Julie Pars 

Adresse: Postboks 1012 

Næstformand Alfred Jakobsen 

3900 Nuuk 

Grønland 

Medlem* 

Medlem 

Claus Motzfeldt 

Lars Tybjerg 

Telefon: +299 34 34 34 Medlem Mads Kofod 

Formål: Medlem* Mogens Due Woldsgaard 

Selskabets formål er at udføre luftbefordring og 

Medlem* Sten Andersen 

transportvirksomhed samt anden i forbindelse 

hermed stående virksomhed. Selskabet har tillige 

Medlem Susanne Kirsten Larsen 

til formål at foretage investeringer i fast ejendom. 

Adm. direktør: Michael Binzer 

Regnskabstal 

* Medarbejdervalgt 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning 677 801 839 870 1.012 

Driftsresultat (EBIT) 58 67 111 72 95 

Årets resultat 27 35 65 41 75 

Samlede aktiver 715 728 777 809 865 

Egenkapital 191 228 289 335 409 

Pct. 

Overskudsgrad 8 8 13 8 9 

Afkastningsgrad 8 9 15 9 11 

Egenkapitalens forrentning 15 17 25 13 20 

Soliditetsgrad 27 31 37 41 47 

Øvrige nøgletal 

2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 543 530 548 569 565 

Antal befløjne byer 20 21 21 21 21 

Flyvetimer i luften, i alt 15.275 15.068 16.892 17.994 21.084 

Antal passagerer (1.000) 260 311 318 343 372 

1 Der er generelt benyttet koncerntal, når disse findes. Regnskabstal og øvrige nøgletal stammer fra selskabernes årsrapporter. 

Som følge af ændret regnskabspraksis kan der forekomme afvigelser i forhold til selskabernes senest offentliggjorte 

tal for 2002-2004, mens seneste oplysninger for 2005-2006 er taget fra selskabernes senest offentliggjorte 

årsrapporter. Definitioner af de finansielle nøgletal, der anvendes, findes bagerst i publikationen. 



Selskabet 

Air Greenland A/S’ aktiviteter består hovedsagligt af indenrigs luftfartsvirksomhed i 

Grønland samt atlantflyvning mellem Grønland og København. Derudover driver 

koncernen hotelvirksomhed og et rejsebureau. 

Resultater 

Air Greenland A/S havde i 2006 en nettoomsætning på ca. 1,0 mia. kr., hvilket er en 

stigning på 16,3 pct. i forhold til 2005, jf. figur 3.1a. Et øget passagertal og stigning i 

charteromsætningen betød, at selskabets omsætning steg mere end omkostningerne 

med det resultat, at selskabet fik en øget indtjening. 


Nettoomsætning og omkostninger Resultat og egenkapitalforrentning 

Mia. kr. Pct. 

Mio. kr. Pct. 

1,2 

20 

80 

30 

1,0 

0,8 

15 

60 

25 

20 

0,6 

10 

40 

15 

0,4 

0,2 

5 

20 

10 

5 

0,0 

0 

0 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

2002 2003 2004 2005 2006 

Nettoomsætning Omkostninger 

Overskudsgrad (h. akse) 

Kilde: Årsrapporter og egne beregninger. 


Årets resultat Egenkapitalens forretning (h. akse) 

Efter skat er resultatet steget fra 40,8 mio. kr. i 2005 til 75,0 mio. kr. i 2006, jf. figur 

3.1b. 

Selskabsskattesatsen i Grønland er sat ned pr. 1. januar 2007, hvilket har medført en 

regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år. Skat af årets resultat faldt derfor 

fra 27,0 mio. kr. i 2005 til 15,8 mio. kr. i 2006 på trods af, at resultatet før skat viser 

en betragtelig forbedring. 

Det positive resultat i 2006 forøgede egenkapitalen, der er mere end fordoblet siden 

2002, og selskabets soliditet nærmer sig 50 pct. 

Det styrkede kapitalgrundlag har forbedret selskabets muligheder for at møde de udfordringer, 

som det står overfor i de kommende år, herunder løbende udskiftning af 

flymateriel, tilpasning til nye rejsemønstre, øget konkurrence mv. 

Der udbetaltes ikke udbytte til Air Greenland A/S’ aktionærer for 2006. Selskabet 

forventer i 2007 et resultat før skat på ca. 40-50 mio. kr. Forventningen er dog præget 

af usikkerhed blandt andet som følge af en øget konkurrence i sommermånederne.


Forretningsmæssig udvikling 

Air Greenland A/S købte i 2006 selskabet Air Alpha Greenland A/S og overtog fire 

af selskabets helikoptere, tilbageværende kundeforhold og faciliteter. De høje metal- 

og mineralpriser mv. understøtter sammen med de faste kunder i Grønland en stigende 

helikopteraktivitet, hvilket var med til at give selskabet en god start. 

Air Greenland A/S fortsatte i 2006 sin strategi om at nedsætte billetpriserne. På både 

indenrigs- og atlantflyvninger blev priser på de særlige rabatbilletter, ”røde billetter”, 

sænket i løbet af året. I modsætning til 2004 og 2005 blev der ikke gennemført en 

priskampagne ved årets udgang. Den udeblivende kampagne fik dog ikke en negativ 

effekt på salget, og der var generel vækst sammenlignet med året før. 

Endelig indviede Air Greenland A/S den 24. maj 2007 sin første direkte rute mellem 

Grønland og USA. Flyvningen gennemføres mellem Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) 

og Baltimore. 



3.2 Aktieselskabet Stekua i likvidation A/S 


Ejerandel: 

Hjemmeside: 

100 pct. Bestyrelse: - 

Adresse: 

Likvidator 

c/o Advokat Mikkel 

Baaring Lerche 

Bech-Bruun 

Langelinie Allé 35 

2100 København Ø 

Telefon: 

Formål: 

- 

Selskabet hed tidligere EKR Kreditforsikring A/S, 

hvis aktiviteter blev frasolgt i 1996, og er i solvent 

likvidation. Selskabet er part i fire for Østre 

Landsret verserende retssager og kan derfor ikke 

endeligt likvideres. Retssagerne varetages af 

Eksportkreditfonden, og enhver udgift eller indtægt 

ved retssagernes førelse tilkommer Eksportkreditfonden. 

Adm. direktør: - 

Regnskabstal 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning 0 0 0 0 0 

Driftsresultat (EBIT) -0 -0 -0 -0 -0 



Likvidationskonto (Egenkapital) 26 26 26 27 27 

Pct. 



2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 0 0 0 0 0

3.3 Bornholmstrafikken A/S 




Hjemmeside: www.bornholmstrafikken.dk Formand Jens Severin Stephensen 

Adresse: Dampskibskajen 3-5 

Næstformand Max Vitus Bæhring 

3700 Rønne 

Medlem Henrik Frisch 

Medlem* Klaus Røser 

Telefon: 56 95 18 66 Medlem* Lisa Hounisen 

Formål: Medlem Roar B. Schou 

Selskabets formål er at drive rederivirksomhed og 

anden virksomhed, som har forretningsmæssig sammenhæng 

med rederivirksomhed. 

Regnskabstal 

Adm. direktør: Mads Kofod 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning - - - 369 506 

Driftsresultat (EBIT) - - -1 48 38 

Årets resultat - - -1 32 17 

Samlede aktiver - - 375 914 791 

Egenkapital - - -4 351 375 

Pct. 

Overskudsgrad - - - 13 7 

Afkastningsgrad - - -0 7 4 

Egenkapitalens forrentning - - -42 18 5 

Soliditetsgrad - - -1 38 47 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere - - 0 409 379 



Selskabet 

Bornholmstrafikken A/S blev stiftet i juni 2004 for at sikre, at der var mindst en tilbudsgiver 

i det i 2004-2005 afholdte udbud af den samfundsbegrundede færgebetjening 

af Bornholm. Som eneste tilbudsgiver vandt selskabet udbudet og påbegyndte 

besejling af Bornholm pr. 1. maj 2005 i henhold til en 5-årig kontrakt med Trafikstyrelsen. 

Selskabet overtog i den forbindelse aktiver og passiver fra den nu nedlagte 

statsvirksomhed, Bornholmstrafikken, ligesom staten foretog et kapitalindskud i selskabet. 

Bornholmstrafikken A/S driver ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge under kontrakt 

med Trafikstyrelsen om færgebetjening af Bornholm for perioden maj 2005 til 

ultimo april 2010. Desuden driver selskabet ruten mellem Rønne og Sassnitz i højsæsonen 

og opgrænsende perioder. 

Resultater 

Bornholmstrafikken A/S omsatte i 2006 for 506 mio. kr., hvilket er en stigning på 37 

pct. i forhold til 2005, jf. figur 3.3a. Størstedelen af stigningen i omsætningen skyldes, 

at selskabet først påbegyndte sin rederidrift den 1. maj 2005. En vækst i antallet af 

personbiler på 7,8 pct. og lastbilsoverførsler på 9,7 pct. i perioden maj til december i 

forhold til samme periode året før har dog ligeledes bidraget til den øgede omsætning. 

Selskabets omkostninger er som for den øvrige del af transportbranchen påvirket 

af højere oliepriser. 



Mio. kr. Pct. 

Mio. kr. Pct. 

600 

20 

40 

40 

500 

400 

15 

30 

30 

300 

10 

20 

20 

200 

100 

5 

10 

10 

0 

0 

0 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

2002 2003 2004 2005 2006 


Årets resultat 


Egenkapitalens forrentning (h. akse) 


Selskabet fik et resultat efter skat på 16,6 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 16 mio. 

kr. i forhold til 2005, jf. figur 3.3b. Faldet kan hovedsageligt tilskrives de højere oliepriser 

i 2006. 

Bornholmstrafikken A/S forventer i 2007 et resultat før skat i størrelsesordenen 0-5 

mio. kr. før skat. Forventningerne skal også her ses i sammenhæng med de høje oliepriser. 




Rederiet har det seneste år gennemført besparelser og udviklet nye forretningsområder 

bl.a. for at forbedre indtjeningsgrundlaget i kølvandet på de stigende oliepriser. 

Selskabet har blandt andet opbygget vognmandsaktiviteter, således at man nu tilbyder 

transport af løstrailere til og fra bestemmelsessteder på Bornholm. Selskabet har 

reduceret antallet af fuldtidsbeskæftigede med 30 årsværk fra 409 i 2005 til 379 i 

2006, blandt andet i kraft af øget fokus på omkostningseffektiv benyttelse af eksterne 

leverancer, lukning af ruten Køge – Sassnitz i januar 2006 samt mandskabsbesparelse 

i forbindelse med investeringer i et autofortøjningsanlæg i Køge. 

Bornholmstrafikken A/S har i løbet af 2006 afgivet tilbud på besejling af ruterne 

Kolby Kaas – Kalundborg, Sælvig – Hou og Bøjden – Fynshav. Rederiet vandt udbuddet 

af ruten Sælvig - Hou, hvilket forventes at bidrage til en styrkelse af selskabets 

økonomi fra 2008, hvor ruten overtages. 

Bornholmstrafikken A/S forventer i 2007 at opnå prækvalifikation i det forventede 

kommende udbud af den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm for perioden 

fra 2010-2015. Udbuddet afgøres i 2008. 



3.4 Dansk Bibliotekscenter A/S 



Hjemmeside: www.dbc.dk Formand Jørn Lehmann Petersen 

Adresse: Tempovej 7-11 

Næstformand Jens Thorhauge 

2750 Ballerup 

Medlem* Anders Ravn 

Medlem* Anne Grethe Rasmussen 

Telefon: 44 86 77 77 Medlem Bjørn Thomas Dahl 

Formål: Medlem* Bo Rolfsen Nissen 

Selskabets formål er at levere informationsservice 

til den samlede bibliotekssektor omfattende såvel 

forsknings- som folke- og skolebiblioteker. 

Regnskabstal 


Medlem Else Købstrup 

Medlem* Hanne L. Thomsen 

Medlem Karsten Thomsen 

Medlem Niels Senius Clausen 

Medlem Per Hedeman 

Adm. direktør: Mogens Brabrand Jensen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 





Egenkapital 30 31 33 42 45 

Pct. 






2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 170 171 168 165 177

3.5 Dansk Jagtforsikring A/S 




Hjemmeside: -- Formand Jens Hangaard Nielsen 

Adresse: Stengade 70 

Medlem Stig Waldemar Jørgensen 

3000 Helsingør Medlem Torben Flemming Bagh 

Christensen 

Telefon: 

Formål: 

33 11 07 47 

Selskabets formål er at drive den i lov om jagt og 

vildtforvaltning, § 44, omhandlede ansvarsforsikring 

overensstemmende med de af Miljøministeriet 

fastsatte retningslinjer. 

Regnskabstal 

Adm. direktør: Ditlev Wad 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning 1) 1 1 1 1 1 

Driftsresultat (EBIT) 2) -2 -2 -1 -1 -3 

Årets resultat 1 0 1 0 -2 



Pct. 

Overskudsgrad 3) -185 -148 -66 -120 -258 

Afkastningsgrad -5 -6 -2 -4 -9 

Egenkapitalens forrentning 2 -2 2 0 -10 


1) Præmieindtægter for egen regning. 

2) Forsikringsteknisk resultat. 

3) Som resultat af primær drift til beregning af overskudsgraden er benyttet forsikringsteknisk resultat. 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 1 1 1 1 1 

Erstatningsprocent 1) 

143 182 78 87 217 

1) Forholdet mellem erstatningsudgifter for egen regning og præmieindtægter for egen regning. 



3.6 Danske Spil A/S 


Ejerandel: 80 pct. Bestyrelse: 1) 

Hjemmeside: www.danskespil.dk Formand Niels Oluf Kyed 

Adresse: Korsdalsvej 135 

Medlem Allan Hansen 

Postboks 847 

2605 Brøndby 

Medlem* 

Medlem* 

Christian Steengaard 

Dorthe Dalby Nielsen 

Telefon: 36 72 00 11 Medlem Jan Eriksen 

Formål: Medlem* Klaus Keite 

Selskabets formål er at foranstalte spil, lotterier 

Medlem* Lars Johansen 

og væddemål samt anden i forbindelse hermed 

stående virksomhed. 

Medlem 

Medlem 

Lone Østergaard 

Niels Nygaard 

Medlem Peder Bisgaard 

Medlem Per Bach Jørgensen 

Medlem Rasmus Hylleberg 

Medlem Steen Kyed 

Medlem* Stig Andersen 

Medlem Søren Møller 

Regnskabstal 


Adm. direktør: Hans Christian Madsen 


1) Der er pt. ikke udpeget en ny næstformand 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Indtægter 7.662 9.006 9.730 9.886 10.591 

Statsafgift 1.049 1.116 1.172 1.186 1.243 

Nettoomsætning 6.628 7.905 8.557 8.680 9.348 

Driftsresultat (EBIT) 1.387 1.498 1.626 1.642 1.649 

Årets resultat 1.414 1.506 1.633 1.644 1.651 

Samlede aktiver 912 1.017 1.050 1.054 1.155 

Egenkapital 197 197 197 197 197 

Pct. 




2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 252 254 251 248 259


Selskabet 

Danske Spil A/S udbyder spil i henhold til en bevilling udstedt af skatteministeren i 

medfør af tips- og lottoloven. Forretningsområderne omfatter talspil, videnspil, 

instantspil, spil på heste- og hundevæddeløb samt spilleautomater. 

Datterselskabet, Dansk Automatspil A/S, driver selskabets spilleautomater. 

Resultater 

Danske Spil A/S omsatte i 2006 for 10,6 mia. kr., hvilket var 7,3 pct. mere end året 

før. Efter statsafgifter på 1,2 mia. kr. udgjorde nettoomsætningen 9,3 mia. kr., jf. figur 

3.6a. 



Mia. kr. Pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




22 

21 

20 

19 

18 

17 

16 

15 

Mia. kr. Pct. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Omsætningsfremgangen er sammensat af en stigning i forhandlersalget på 177 mio. 

kr., en stigning i online-salget (internetsalget, Lotto-service og mobilsalget) på 348 

mio. kr. og en stigning i omsætningen på spilleautomater på 200 mio. kr. 

Internetandelen af salget hos Danske Spil A/S har været stigende siden introduktionen 

i 2002. I 2006 udgjorde andelen 13,3 pct., hvilket i forhold til året før er en 

fremgang på ca. 45 pct. 

Der blev udbetalt præmier for i alt 6,3 mia. kr. svarende til en gennemsnitlig tilbagebetalingsprocent 

i 2006 på 59,4 pct. I 2005 var tilbagebetalingsprocenten til sammenligning 

58,0 pct. 

Årets resultat udgjorde 1,7 mia. kr., hvilket svarer til en fremgang på 0,4 pct. i forhold 

til året før, jf. figur 3.6b. Overskuddet udloddes til Danske Spil A/S’ overskudsmodtagere, 

der, i henhold til tips- og lottoloven, består af en lang række almennyttige 

organisationer, klubber og foreninger. Eftersom overskuddet udloddes, er selskabets 

egenkapital uændret i forhold til de foregående år, jf. figur 3.6c. 

1.000 

800 

600 

400 

200 

Statens selskaber · Juni 2007 33 

0


Figur 3.6c Figur 3.6d 

Kapitalstruktur Omsætningen på det danske spillemarked 1) 

Mio. kr. Pct. 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 


2002 2003 2004 2005 2006 

Egenkapital Fremmedkapital 

Soliditet (h. akse) 

1) Eksklusive kasinospil og internetkasinospil som fx poker. 

2) Uden for Danske Spils A/S’ koncern. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

10,6 

Omsætning i mia. kr. 

2,0 

3,4 

11,4 

Spilleautomater 2) Bookmaking mv. i udlandet 

Diverse lotterier og bingo Danske Spil Koncern 

Danske Spil A/S forventer i 2007 en omsætning på omkring 10,8 mia. kr. og et resultat 

i størrelsesordenen 1,6 mia. kr. 


Koncernen skiftede pr. 1. juli 2006 navn fra Dansk Tipstjeneste A/S til Danske Spil 

A/S. Navneskiftet skyldes hovedsageligt et ønske om at afspejle koncernens bredere 

virke samt den udvidede produktpalette, der er udviklet i løbet af en årrække. 

I foråret 2006 blev spil via mobiltelefonen lanceret. Lanceringen skyldes primært, at 

flere konkurrenter udbyder spil via denne kanal. Indtil videre benytter spillerne muligheden 

i relativt beskedent omfang, men det vurderes af Danske Spil A/S, at faciliteten 

har et fremtidigt potentiale. 

I løbet af 2006 er udbudet af spillemuligheder fra udenlandske konkurrenter øget væsentligt. 

Herudover er den ulovlige annoncering i både trykte medier, sportshaller/baner 

og på internettet fortsat til trods for dommen i Ladbrokes-sagen i november 

2006, som fastslog, at Danske Spil A/S har eneretten til at udbyde spil og annoncere 

i Danmark. Denne dom er af Ladbrokes anket til Højesteret. 

De udenlandske spiludbydere, der opererer ulovligt i Danmark, vurderes af Danske 

Spil A/S at have en markedsandel på ca. 12 pct. af den samlede spilleomsætning, 

eksklusiv poker og kasinospil, jf. figur 3.6d. Hertil kommer omsætningen på internetpoker 

og kasinospil, som udelukkende er på udenlandske spiludbyderes hænder. 

Europakommissionen fremsendte i marts 2004 en åbningsskrivelse, hvori den danske 

regering blev anmodet om oplysninger om den danske spillelovgivning. Kommissionen 

ønsker at efterprøve, om det i den danske lovgivning indeholdte forbud mod at 

udbyde, formidle deltagelse i eller reklamere for spil, der udbydes af udenlandske


spilleudbydere, er foreneligt med EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af 

tjenesteydelser og etableringsfrihed. 

Den danske regering fremsendte sit svar i juni 2004 og fandt på grundlag af en gennemgang 

af blandt andet lovgivningen og de hensyn, der søges varetaget, at den danske 

lovgivning på spilleområdet er i fuld overensstemmelse med EU-retten. 

I april 2006 fremsendte Kommissionen en supplerende åbningsskrivelse, der særligt 

er koncentreret om, hvorvidt restriktionerne for udenlandske udbydere af sportsrelaterede 

spil er forenelige med EU-retten. En række andre EU-lande modtog samtidig 

lignende åbningsskrivelser fra Kommissionen. Ved besvarelsen argumenterede regeringen, 

i lighed med besvarelsen i 2004, at lovgivningen på spilleområdet er i fuld 

overensstemmelse med EU-retten. 

I marts 2007 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse vedrørende restriktioner 

for fri udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med sportsvæddemål. Udover 

Danmark modtog også Finland og Ungarn begrundede udtalelser. Den danske regering 

forsvarer i besvarelsen igen monopolet på sportsvæddemål og anvender i øvrigt 

de samme argumenter som i svaret på Kommissionens oprindelige åbningsskrivelse 

og gentog på den supplerende åbningsskrivelse. Svaret på den begrundede udtalelse 

er fremsendt til Kommissionen i maj måned. 

Ud over de undersøgelser Kommissionen har iværksat, er der ved de danske domstole 

anlagt sager om restriktionerne over for udenlandske spiludbydere, og de danske 

myndigheder har anlagt sager om overtrædelse af reklameforbuddet. 



3.7 Det Danske Klasselotteri A/S 



Hjemmeside: www.klasselotteriet.dk Formand Per Chr. Møller 

Adresse: Det Danske Klasselotteri A/S Medlem Henrik Cederholm 

Rådhuspladsen 2 

1550 København V 

Medlem* 

Medlem* 

Jette Hougaard 

Jytte Kofoed 

Telefon: 33 14 09 00 Medlem Linda Nielsen 

Formål: Medlem Thomas Hofman-Bang 

Selskabets formål er at drive klasselotteri. 

Direktør: Elisabeth Rask Jørgensen 

Regnskabstal 



2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 

Mio. kr. 

Indtægter 302 362 399 427 495 

Statsafgifter 18 22 24 26 30 





Egenkapital 116 128 132 137 150 

Pct. 


Egenkapitalens 

forrentning 27 32 32 34 44 



2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 



Selskabet 

Det Danske Klasselotteri A/S udbyder klasselotteri efter bevilling fra skatteministeren. 

Resultater 

Det Danske Klasselotteri A/S havde i regnskabsåret 2005-2006 en nettoomsætning 

efter betaling af statsafgift på 465 mio. kr., hvilket i forhold til året før er en fremgang 

på godt 15 pct., jf. figur 3.7a. Selskabet fik samtidig et rekordresultat efter skat på 

godt 63 mio. kr. Sammenholdt med resultatet i foregående regnskabsår er det en 

fremgang på 37 pct., jf. figur 3.7b. 



Mio. kr. Pct. 

500 

20 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




16 

12 

8 

4 

0 

Mio. kr. Pct. 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



I 2006 betalte selskabet 63 mio. kr. i udbytte, svarende til hovedparten af årets resultat. 

For 2007 er det besluttet at udbetale 77 mio. kr. i udnytte, hvilket som året før 

svarer til hovedparten af årets resultat. Selskabets egenkapital og soliditet er stort set 

uændret i forhold til de foregående år, jf. figur 3.7c. 


Kapitalstruktur Salg af lodder via internettet 

Mio. kr. Pct. 

300 

60 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




55 

50 

45 

40 

35 

30 

Mio. kr. Mio. kr. 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Elektronisk omsætning Øvrig omsætning 

50 

40 

30 

20 

10 


0 

0 

500 

400 

300 

200 

100


I årsrapporten for regnskabsåret 2006-2007 fremgår det, at selskabet har opnået et 

resultat på 77,6 mio. kr., hvilket er en fremgang på 22 pct. i forhold til året før. 


Resultatfremgangen skyldes blandt andet, at salg af elektroniske lodder er stadig stigende, 

jf. figur 3.7d. Herved mindskes omkostningerne til forhandlerprovision. Fra 

maj 2000 til maj 2006 er antallet af forhandlere således reduceret med 40 pct. fra 311 

til 184. 

Selskabet har i de senere år har foretaget større it-investeringer, herunder i en ny 

hjemmeside med en række forbedrede funktionaliteter, der blev præsenteret i sommeren 

2004. Hertil kommer, at selskabet har haft succes med reklamekampagner, der 

har fokuseret på, at klasselotteriet er det spil, hvor millionchancen er størst. 

Den samlede fremgang i lotteriindtægterne viser, at Det Danske Klasselotteri A/S er 

i stand til at øge antallet af spillere, selv om den stadig større konkurrence på det danske 

spillemarked formentlig har reduceret selskabets samlede markedsandel. 


3.8 DONG Energy A/S 



Ejerandel: 72,98 pct. Bestyrelse: 

Hjemmeside: www.dongenergy.dk Formand Fritz H. Schur 

Adresse: Kraftværksvej 53 

Næstformand Lars Nørby Johansen 

Skærbæk 

7000 Fredericia 

Medlem 

Medlem* 

Asbjørn Larsen 

Hanne Sten Andersen 

Medlem Jakob Brogaard 

Telefon: 99 55 11 11 Medlem Jens Kampmann 

Formål: Medlem* Jens Nybo Stilling Sørensen 

Selskabets formål er at drive virksomhed inden 

Medlem* Jørgen Peter Jensen 

for energisektoren og dermed beslægtede formål. 

Medlem 

Medlem 

Kresten Philipsen 

Lars Rebien Sørensen 

Medlem Poul Arne Nielsen 

Medlem* Poul Dreyer 

Regnskabstal 

Adm. direktør: Anders Eldrup 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 



Årets resultat 1.476 1.941 2.074 2.687 4.917 

Samlede aktiver 28.930 33.230 31.436 46.854 105.586 

Egenkapital 14.655 16.794 16.360 18.123 1) 34.114 1) 

Pct. 



Egenkapitalens forrentning 11 12 13 16 1) 

19 1) 

Soliditetsgrad 51 51 52 39 1) 32 1) 

1) Korrigeret for hybridkapital. 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 900 1.156 980 1.018 4.585 

Oliepris (kr. pr. tønde) 196 190 229 327 387 



Selskabet 

DONG Energy A/S er en energivirksomhed. De primære forretningsområder er efterforskning 

og produktion af olie- og naturgas, elproduktion, transport mv. af el og 

naturgas samt handel med energiprodukter. Aktiviteterne drives primært i Danmark, 

men i stadigt større omfang også i udlandet. 

DONG Energy A/S fik sin nuværende struktur i 2006, efter at det tidligere DONG 

A/S indgik aftaler om fusion og køb inden for elsektoren, herunder Elsam A/S, 

Energi E2 A/S, Nesa A/S samt Københavns Energis og Frederiksberg Forsynings 

elaktiviteter. 

Statens ejerandel i DONG Energy A/S udgør i dag 73 pct. De øvrige aktier er ejet af 

tidligere aktionærer i Energi E2 A/S og Elsam A/S. 

Resultater 

DONG Energy A/S omsatte i 2006 for godt 35,7 mia. kr., hvilket er en fremgang på 

93 pct. i forhold til 2005, jf. figur 3.8a. Af den samlede stigning i omsætning kan størstedelen 

henføres til de tilkøbte elselskaber, der indgår i regnskabet fra henholdsvis 1. 

maj og 1. juli 2006. Herudover har højere olie- og gaspriser påvirket omsætningen 

positivt. 



Mia. kr. Pct. 

40 

30 

20 

10 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 





25 

20 

15 

10 

5 

0 

Mia. kr. Pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Resultatet efter skat steg med 83 pct. fra 2005 til i alt 4,9 mia. kr. i 2006, jf. figur 3.8b. 

Af det samlede resultat efter skat har de tilkøbte elselskaber bidraget positivt med 2 

mia. kr. Netto er resultatet påvirket negativt med 385 mio. kr., hvilket blandt andet 

skyldes en teknisk opsigelse af koncerninterne aftaler, mens resultatet er positivt påvirket 

af salget af gaslageret ved Ll. Torup samt frasalg af andre mindre aktiviteter for 

i alt 1.127 mio. kr. 

Resultatet er væsentligt bedre end forventet ved årets begyndelse, hvilket hovedsageligt 

skyldes højere realiserede olie- og gaspriser samt en positiv timelag-effekt, der 

25 

20 

15 

10 

5 

0


skyldes, at gassalgspriser reguleres hurtigere ved ændringer i oliepriser end ved ændringer 

i gaskøbspriser. 

Det er primært handel med el og naturgas, der bidrager til nettoomsætningen, jf. tabel 

3.1. Det er dog fremskaffelse af olie og naturgas, der bidrager mest til resultatet, idet 

denne afdeling isoleret set har en overskudsgrad på 44 pct. i 2006. 

Tabel 3.1 

Segmentopdelt regnskab 

Nettoomsætning Resultat af primær drift 

2005 2006 2005 2006 

Mio. kr. 

Produktion af el og varme 114 7.620 -1 1.517 

Fremskaffelse af olie og gas 4.346 5.556 1.412 2.437 

El og naturgas, distribution 857 2.560 161 467 

El og naturgas, handel 13.885 24.115 2.582 1.217 

Øvrige (inkl. elimineringer) -709 -4.190 -55 -104 

I alt 18.493 35.661 4.099 5.534 


Med indregningen af de tilkøbte selskaber er den samlede balancesum ved udgangen 

af 2006 105,6 mia. kr. mod 46,9 mia. kr. i 2005. Egenkapitalen er 42,3 mia. kr. ved 

udgangen af 2006 mod 26,3 mia. kr. i 2005. Forøgelsen af egenkapitalen skyldes udover 

det overførte resultat fra 2005 blandt andet en kapitaludvidelse til SEAS-NVE 

og Elsam-aktionærer i april 2006 på godt 10 mia. kr. 

Det bemærkes, at en del af den regnskabsmæssige egenkapital udgøres af hybridkapital, 

der er et lån med særlige karakteristika. Hybridkapital kan således minde om 

egenkapital. Regnskabsmæssigt indgår hybridkapital fuldt ud i egenkapitalen, men 

samtidigt indgår den med en vægt på 50 pct. i opgørelsen af selskabets rentebærende 

gæld. Dermed påvirkes finansielle nøgletal som soliditet og forrentningen af egenkapitalen. 

I selskabets regnskab er soliditeten opgjort til 40 pct., mens den korrigeret for hybridkapitalen 

udgør 32 pct., jf. figur 3.8c. Den rentebærende gæld er i forbindelse med 

gennemførelsen af opkøbene i elsektoren steget ca. 20. mia. kr., hvilket har medført, 

at selskabet er finansielt gearet med 0,42 ved udgangen af 2006. 




Kapitalstruktur Geografisk fordeling af 

efterforsknings og produktionslicenser 

Mia. kr. Pct. 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Egenkapital Hybridkapital 

Fremmedkapital Soliditet (h. akse) 



60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Licenser Licenser 

75 

60 

45 

30 

15 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Danmark Færøerne Norge Storbritannien 

Af årets resultat udbetales 40 pct. i udbytte, hvilket svarer til, at staten modtager 1,4 

mia. kr. Det forventes, at selskabets resultat før skat og renter i 2007 bliver væsentligt 

lavere end i 2006, hvilket blandt andet skyldes lavere forventninger til energipriser, 

engangsafskrivninger af CO2-kvoter samt øgede renteudgifter foranlediget af gældsforøgelsen 

ved selskabets opkøb i elsektoren. 


Europakommissionen godkendte i marts 2006 sammenlægningen af det tidligere selskab 

DONG A/S med de tilkøbte energiselskaber. I forbindelse med godkendelsen 

blev der indgået en aftale om frasalg af gaslageret ved Ll. Thorup til Energinet.dk 

samt etablering af et gasauktionsprogram for at sikre konkurrence på gasmarkedet. I 

samme forbindelse overtog DONG Energy A/S 35,3 pct. af Vattenfalls ejerandel i 

Elsam samt Vattenfalls 40 pct. ejerandel i Avedøre 2-værket, mens Vattenfall overtog 

Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket, de decentrale kraftvarmeværker i 

Helsingør og Hillerød samt visse vindaktiviteter. 

Åbningen af det danske naturgasmarked pr. 1. januar 2004 har medført stigende 

konkurrence og tab af markedsandele for DONG Energy A/S. Det mistede naturgassalg 

i Danmark er imidlertid blevet opvejet af øget eksport, herunder specielt til 

Tyskland og Holland. 

DONG Energy A/S har fået tildelt ni efterforskningslicenser i 2006, hvilket betyder, 

at selskabet i alt har 64 efterforsknings- og produktionslicenser i Danmark, Færøerne, 

Norge og Storbritannien, jf. figur 3.8d. På Ormen Lange-feltet – som selskabet ejer 

ca. 10 pct. af – er ni boringer påbegyndt, og feltet forventes sat i drift i 4. kvartal 

2007. 

Et bredt flertal i Folketinget indgik politisk aftale af 7. oktober 2004 om vilkårene for 

salg af aktier i selskabet. Børsnoteringen forventes at kunne finde sted i 2. halvår 

2007. 

75 

60 

45 

30 

15 

0

3.9 DSB 




Hjemmeside: www.dsb.dk Formand Mogens Granborg 

Adresse: DSB 

Næstformand Steen Gede 

Sølvgade 40 


Medlem* Andreas Hasle 

Medlem* Flemming Rasmussen 

Medlem Gunhild Lange Skovgaard 

Telefon: 70 13 14 15 Medlem Lars Andersen 

Formål: Medlem Lone Fønss Schrøder 

DSB’s formål er at drive jernbanevirksomhed i 

medfør af lov om jernbanevirksomhed mv. samt 

anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse 

heraf. 

Regnskabstal 

Medlem Svend Aage Kristensen 

Medlem* Ulrik Salmonsen 

Adm. direktør: Søren Eriksen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 





Egenkapital 7.759 7.852 7.701 7.673 7.771 

Pct. 






2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 

8.090 8.413 8.783 9.078 9.207 

Passager- og godsindt. (mio. kr.) 3.870 3.888 4.052 4.164 4.264 

Kontraktbetalinger (mio. kr.) 

Kontraktbetalinger som andel af 

3.642 4.147 3.968 4.326 4.342 

passager- og godsindt. (pct.) 94 107 98 104 102 

Tog-kilometer (1.000) 57.617 55.293 55.013 57.341 58.375 



Virksomheden 

DSB’s forretningsområde er persontransport på skinner samt anden virksomhed, der 

ligger i naturlig forlængelse heraf i Danmark og på udenlandske markeder. Trafikken 

i Danmark køres som offentlig servicetrafik på forhandlet kontrakt for den danske 

stat, som udbudt trafik eller som fri trafik for DSB’s egen regning og risiko. 

DSB indgik i marts 2004 en 10-årig kontrakt med Transport- og Energiministeriet 

for perioden 2005-2014 om levering af personbefordring på fjern-, regional og Stogstrafikken. 

Resultater 

DSB omsatte for 9,5 mia. kr. i 2006, hvilket er en stigning på knap 130 mio. kr. i forhold 

til 2005, jf. figur 3.9a. Stigningen i nettoomsætningen kan hovedsagligt henføres 

til øgede passagerindtægter på især regional- og fjerntog. Stigningen var størst for trafikken 

over Øresund, der steg med 19 pct. 

De samlede omkostninger er steget ca. 2 pct. i 2006 til i alt 7,8 mia. kr., hvilket skyldes 

produktionsudvidelser, stigende energipriser samt inflation. Modsat er der foretaget 

omkostningsbesparelser for i alt 128 mio. kr. 



Mia. kr. Pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Omkostninger 



20 

16 

12 

8 

4 

0 

Mia. kr. Pct. 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Koncernens resultat efter skat var på 726 mio. kr. i 2006, hvilket svarer til et fald på 

2,6 pct. sammenlignet med 2005, jf. figur 3.9b. Det lavere resultat betyder i kombination 

med en højere egenkapital, at forrentningen af egenkapitalen blev en smule lavere 

end i 2005. 

Soliditeten ligger på niveau med 2005, jf. figur 3.9c. 

12 

9 

6 

3 

0



Kapitalstruktur Togkilometer fordelt på segmenter 

Mia. kr. Pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




50 

40 

30 

20 

10 

0 

15.5 mio. 

2.2 mio. 

1.2 mio. 

12.0 mio. 

9.5 mio. 

17.9 mio. 

Regionaltrafik - Øst Regionaltrafik - Vest 

Fjerntrafik Internationale tog 

Roslagsbanan S-tog 

DSB udbetaler for regnskabsåret 2006 et udbytte på 775 mio. kr. Beløbet består af 

361 mio. kr. svarende til 50 pct. af årets resultat, 90 mio. kr. som er knyttet til betalingen 

fra AnsaldoBreda som følge af forsinkelsen af leveringen af IC4-tog samt et 

ekstraordinært udbytte på 324 mio. kr. som følge af den politiske aftale om kontraktkørsel, 

hvori det forudsættes, at DSB ud over det ordinære udbytte skal betale et ekstraordinært 

udbytte til staten på i alt 1.600 mio. kr. i perioden 2005-2009. For 2007 

forventes resultatet før skat at blive i størrelsesordenen 600 mio. kr. 


DSB-koncernens samlede produktion af togkilometer steg i 2006 med 2 pct. sammenlignet 

med i 2005 til i alt 58,4 mio. km., jf. figur 3.9d. Produktionsudvidelsen er 

især sket på strækningen mellem Fredericia og Århus i forbindelse med åbningen af 

Hedensted Station. 

DSB har ikke i 2006 levet op til målsætningen om rettidighed, hvilket blandt andet 

skyldes problemer med nedslidte skinner. Der blev i efteråret 2006 indgået et politisk 

forlig om frem til 2014 at investere yderligere 4.700 mio. kr. i jernbaneinfrastrukturen. 

For at imødekomme effekterne af sporforbedringsarbejdet har DSB iværksat en 

række tiltag, som forbedrer kundeinformation og service, ligesom koncernen har tilpasset 

trafikplanlægningen for at undgå forsinkelser som følge af vedligeholdelsesarbejdet. 

Selv om DSB har oplevet forsinkelser har koncernen oplevet en passagerfremgang i 

2006 på 2 pct. til i alt 166 mio. rejser. Den største vækst har været i hovedstadsområdet 

på kystbanen og over Øresundsforbindelsen. Trafikken over Storebælt er steget 

svagt målt i antal passagerer, men DSB har tabt markedsandele på ruten blandt andet 

som følge af nedsættelse af taksten for biltrafikken over Storebæltsbroen. 

DSB har i 2006 forberedt ansøgning til udbuddet af driften på Øresundstrafikken fra 

medio 2008, og i februar 2007 afgav koncernen i samarbejde med den engelske operatør 

First Group plc tilbud på Øresundstrafikken både i Danmark og Sverige. 



3.10 Energinet.dk 



Hjemmeside: www.energinet.dk Formand Niels Fog 

Adresse: Fjordvejen 1-11 

Medlem Birgitte Kiær Ahring 

7000 Fredericia 

Medlem Birgitte Nielsen 

Medlem Erik Dahl 

Telefon: 70 10 22 44 Medlem Hans Schiøtt 

Formål: Medlem* Jes Smed 

Selskabets formål er at opretholde og udbygge 

den danske infrastruktur på el- og gasområdet, 

og derved sikre forsyningssikkerheden. Selskabet 

skal desuden overvåge og skabe vilkår for konkurrencen 

på energimarkederne. 

Regnskabstal 


Medlem* Lone Thomhav 

Medlem Niels Arne Gadegaard 

Medlem Peter Møllgaard 

Medlem Poul Erik Morthorst 

Medlem* Søren Juel Hansen 

Adm. direktør: Peder Østermark Andreasen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning - - - 4.386 3.391 

Driftsresultat (EBIT) - - - 724 -137 

Årets resultat - - - 555 -170 

Samlede aktiver - - 14.818 13.954 14.086 

Egenkapital - - 3.033 3.786 3.627 

Pct. 

Overskudsgrad - - - 17 -4 

Afkastningsgrad - - - 5 -1 

Egenkapitalens forrentning 1) - - - 4 3 

Soliditetsgrad - - 20 27 26 

Anm.: Balancetal for 2004 er åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. 

1) Egenkapitalens forrentning er givet ved Bekendtgørelse nr. 965 af 21/9 2004 om økonomisk regulering 

af Energinet.dk. 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere - - - 426 467


Selskabet 

Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed under Transport- og Energiministeriet. 

Virksomheden blev stiftet den 24. august 2005 ved en fusion af det tidligere 

statslige aktieselskab Gastra A/S og selskaberne Eltra, Elkraft System og Elkraft 

Transmission, som staten overtog fra elsektoren pr. 1. januar 2005. 

Energinet.dk ejer de overordnede el- og naturgastransmissionsnet, inklusiv andele i 

de elektriske forbindelser til udlandet, og er medejer af blandt andet Nord Pool Spot 

AS, der er ansvarlig for den fællesnordiske energibørs. Pr. 1. maj 2007 har Energinet.dk 

desuden overtaget Danmarks største naturgaslager i Ll. Torup mellem Viborg 

og Aars. 

Energinet.dk’s hovedopgaver er blandt andet at opretholde den kort- og langsigtede 

forsyningssikkerhed på el- og naturgasområdet, at udbygge den overordnede danske 

energiinfrastruktur, at skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence 

på energimarkederne og endelig at overvåge konkurrencen. Endvidere har virksomheden 

til opgave at støtte udviklingen af miljøvenlig energiproduktion. 

Resultater 

Energinet.dk kan i selskabets tariffer alene indregne økonomiske omkostninger ved 

effektiv drift tillagt en forrentning af egenkapitalen, som fastsættes af Energitilsynet 

på baggrund af virksomhedens behov for finansiering af fremtidige investeringer. 

Energinet.dk kan derudover ikke udbetale udbytte til staten, hvorfor overskud over 

det tilladte skal anvendes til nedsættelse af de relevante tariffer i efterfølgende år. 

Energinet.dk opnåede i 2006 en bruttoomsætning på 5,8 mia. kr., og en nettoomsætning 

på 3,4 mia. kr. Sidstnævnte var 29 pct. lavere end i 2005. jf. figur 3.10a. Faldet i 

omsætningen skyldes primært de lavere tariffer på el som følge af sidste års overdækning. 



Mia. kr. Pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

Mio. kr. Pct. 

600 

30 

400 

200 

0 

-200 

2002 2003 2004 2005 2006 



20 

10 

-10 


0


Forskellen mellem brutto- og nettoomsætningen er omkostningerne til miljøvenlig 

produktion mv., som Energinet.dk ifølge lovgivningen er forpligtet til at yde. I 2006 

betalte virksomheden således 2,4 mia. kr. i tilskud til blandt andet vindmøller, decentrale 

kraftvarmeanlæg samt forskning og udvikling. 

Som følge af en akkumuleret overdækning ultimo 2005 er et underskud på 170 mio. 

kr. i 2006 i tråd med forventningerne. Årets resultat medfører en akkumuleret underdækning 

ultimo 2006 på 253 mio. kr. og dermed en forventning om højere tariffer 

for forbrugerne i 2007, jf. figur 3.10b. 


Med henblik på at sikre forsyningssikkerheden på energiområdet, skabe de rette rammebetingelser 

for kundernes frie leverandørvalg og sikre den bedste udnyttelse af 

den overordnede energiinfrastruktur foretog Energinet.dk i 2006 investeringer i el- 

og gastransmissionsanlæg for 424 mio. kr. Investeringerne var et led i Energinet.dk’s 

33 igangværende og planlagte anlægsprojekter opgjort til 3,4 mia. kr. frem til 2012. 

Hertil kommer 2 mia. kr. til køb af Ll. Torup. 

Bortset fra købet af gaslagret i Ll. Torup er de fem største igangværende eller planlagte 

anlægsprojekter møntet på elområdet, idet investeringsbehovet på naturgasområdet 

er relativt beskedent. 

Et af projekterne er etableringen af en elektrisk forbindelse under Storebælt, som 

skal forbinde elsystemerne i Øst- og Vestdanmark. Forbindelsen vil skabe større 

konkurrence på elmarkedet og samtidig medføre et fald i omkostningerne til elproduktion, 

fordi kablet gør det muligt at producere strømmen, hvor den er billigst. 

Endvidere skal Energinet.dk som et resultat af energiforliget i 2004 etablere ilandføringsanlæg 

til to nye havvindmølleparker ved Horns Rev ud for Esbjerg og Rødsand 

ved Lolland, der hver forventes at producere 200 MW. Ilandføringerne og tilslutningen 

af havvindmølleparkerne ventes gennemført i 2009. 

For at håndtere den stigende eltransmission i Sønderjylland, som følge af en forventet 

øget udveksling af strøm med Tyskland, nye havvindmølleparker samt den elektriske 

storebæltsforbindelse, er det planlagt, at den eksisterende 400 kv-masterække 

mellem Kassø og Vejen i Sønderjylland skal ombygges fra ét til to systemer. Myndighedsbehandlingen 

er i gang og den ombyggede forbindelse ventes i drift ultimo 2009. 

Endelig har Energinet.dk og Svenska Kraftnät ombygget jævnstrømsforbindelsen 

Konti-Skan 1 med nye omformeranlæg på både den danske og svenske side. Ombygningen 

har øget overføringskapaciteten mellem Nordjylland og Sverige fra 270 til 

380 MW. Den ombyggede forbindelse blev sat i drift i efteråret 2006. 


3.11 Entry Point North AB 




Hjemmeside: www.trynorth.com Formand Oddvar Maudal 

Adresse: Nordic ATS Academy 

Næstformand Thomas Allard 

Box 30 

SE-230 32 Malmö-Sturup 

Medlem 

Medlem 

Elbe Oldenburg 

Knyt Skaar 

Telefon: +46 40 69 44 300 Medlem Lars Therkildsen 

Formål: Medlem Morten Dambæk 

Selskabet rekrutterer og uddanner flyveledere fra 

de tre skandinaviske lande, Danmark, Norge og 

Sverige, i henhold til uniforme og harmoniserede 

regler. 

Medlem Torvjørn Henriksen 

Regnskabstal 

Adm. direktør: Anne Kathrine Jensen 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. SEK 

Nettoomsætning - - - - 53 

Driftsresultat (EBIT) - - - - -0 

Årets resultat - - - - 0 

Samlede aktiver - - - 38 

Egenkapital - - - 1 

Pct. 

Overskudsgrad - - - - 1 

Afkastningsgrad - - - - 1 

Egenkapitalens forrentning - - - - 52 

Soliditetsgrad - - - 2 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere - - - - 9 



3.12 Københavns Havn A/S 



Hjemmeside: www.cphport.dk Formand Jacob Heinsen 

Adresse: Nordre Toldbod 7 

Næstformand Ove Andersen 

P.O. box 2083 


Medlem 

Medlem* 

Anne Vang 

Jens Elleby 

Telefon: 33 47 99 99 Medlem* John Becher Krommes 

Formål: Medlem Niels Bach 

Selskabets formål er at drive havnevirksomhed i 

Medlem Peter Maskell 

København og at tilrettelægge og gennemføre 

omdannelsen af de havneområder i København, 

som ikke skal anvendes til havnedrift. 

Medlem* 

Medlem 

Pia Vithus Hansen 

Sven Milthers 

Regnskabstal 


Adm. direktør: Karl-Gustav Jensen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Omsætning 1) 471 470 569 688 818 

Driftsresultat 165 140 266 325 460 



Egenkapital 2.001 2.113 2.367 2.580 2.935 

Pct. 





1) Inkl. værdiregulering af ejendomme. 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 520 512 538 541 548


Selskabet 

Københavns Havn A/S har eksisteret siden 1. november 2000, hvor selskabet overtog 

driften fra den offentlige, selvejende institution, Københavns Havn. 

Københavns Havn A/S’ virksomhed er koncentreret på to hovedområder – havnedrift 

og arealudvikling. Den traditionelle havnedrift foregår gennem datterselskabet 

Copenhagen Malmö Port AB, der drives sammen med Malmö Hamn AB, mens arealudviklingen 

både foregår gennem moderselskabet og gennem en række datter- og 

associerede selskaber og joint ventures. 

Resultater 

Københavns Havn A/S omsatte i 2006 for 818 mio. kr. (inkl. urealiserede værdireguleringer 

på selskabets investeringsejendomme på 110 mio. kr.), hvilket er en fremgang 

på knap 19 pct. i forhold til året før, jf. figur 3.12a. Med et stabilt omkostningsniveau 

har den øgede omsætning betydet, at overskudgraden i 2006 i forhold til 2005 

er øget til 56 pct. Årets resultat er ligeledes markant bedre end årene før, jf. figur 

3.12b. I forhold til 2005 er resultatet således 60 pct. højere. Fremgangen skyldes primært 

realiserede avancer ved salg af investeringsejendomme. 



Mio. kr. Pct. 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




80 

60 

40 

20 

0 

Mio. kr. Pct. 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Det er i 2006, ligesom i 2005, hovedsageligt selskabets arealudviklingsaktiviteter, der 

har medvirket til fremgangen, jf. figur 3.12d. Det er i den forbindelse særligt salg af 

arealerne på Islands Brygge Syd, arealerne ved Sluseholmen og salg af pakhus D ved 

Søndre Frihavn, der har bidraget positivt. Urealiserede værdireguleringer på selskabets 

investeringsejendomme indgår i årets resultat med 110 mio. kr., hvilket er en 

stigning på 21 pct. i forhold til året før. 

15 

12 


9 

6 

3 

0



Kapitalstruktur Indtægter fordelt på arealudvikling og 

havnedrift 

Mia. kr. Pct. 

4 

3 

2 

1 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 





100 

75 

50 

25 

0 

Mio. kr. Pct. 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Havnedrift Arealudvikling 

Arealudviklingsandel 

Egenkapitalen er i forhold til året før steget en smule, hvilket primært skyldes, at 

årets resultat var højere end resultatet i 2005. Stigningen i egenkapitalen har dog ikke 

påvirket selskabets soliditetsgrad, der i forhold til året før lå på nogenlunde samme 

niveau, jf. figur 3.12c. 


Det er vurderingen, at Copenhagen Malmö Port AB, der nu har eksisteret i seks år, 

har opfyldt de målsætninger, der lå bag selskabets etablering, og havneaktiviteterne i 

Malmö og København har vist sig at komplementere hinanden godt. 

På arealudviklingsområdet vil Københavns Havn A/S fortsætte det hidtidige arbejde 

med at udvikle en række byområder langs havnen. Mens selskabet de seneste år har 

været aktiv i udviklingen af arealer i Sydhavnen, herunder Sluseholmen, Havneholmen, 

Islands Brygge og det endnu ikke færdige projekt omkring Teglholmen, er det 

primært udvikling af Nordhavnen, der er i fokus i årene fremover. Københavns 

Havn A/S forventer således i 2007 at udskrive og afslutte en arkitektkonkurrence, 

hvor der dels skal lægges en samlet struktur for Nordhavnen, dels en ramme for byudviklingen. 

Staten indgik i 2005 en aftale med København Kommune og Frederiksberg Kommune 

om etablering af en Metro Cityring. Værdierne i Københavns Havn A/S, herunder 

værdier knyttet til arealer i Nordhavnen, skal være med til at finansiere udbygningen 

af metroen. 

I forlængelse af metroaftalen vil Københavns Havn A/S indgå i en ny struktur sammen 

med de nuværende arealudviklingsaktiviteter i Ørestadsselskabet I/S. Lovforslaget 

vedrørende sammenlægning med dele af Ørestadsselskabet I/S i et arealudviklingsselskab 

blev vedtaget den 1. juni 2007. 

80 

60 

40 

20 

0

3.13 Københavns Lufthavne A/S 




Hjemmeside: www.cph.dk Formand Henrik Gürtler 

Adresse: Lufthavnsboulevarden 6 Næstformand Max Moore-Wilton 

Postboks 74 

2770 Kastrup 

Medlem 

Medlem 

Andrew Cowley 

John Stent 

Telefon: 32 31 32 31 Medlem* Keld Elager-Jensen 

Formål: Medlem Kerrie Mather 

Selskabets hovedformål er at eje, drive og ud- 

Medlem Philippe Hamon 

bygge flyvepladsen i Kastrup. Selskabet skal gennemføre 

den udbygning af flyvepladsen i Kastrup, 

som er nødvendig for at fremme og sikre afviklin- 

Medlem* 

Medlem* 

Stig Gellert 

Ulla Thygesen 

gen af lufttrafikken til og fra Danmark. Selskabets 

formål er tillige at eje, drive og udbygge flyvepladsen 

i Roskilde. 

Adm. direktør: 


Niels Boserup 

Regnskabstal 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Driftsresultat (EBIT) 737 807 974 971 1.234 



Egenkapital 3.234 3.179 3.231 3.412 3.437 

Pct. 






2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 1.347 1.352 1.485 1.652 1.694 

Flyoperationer (1.000) 267 259 272 269 258 

Antal passagerer (mio.) 18 18 19 20 21 



Selskabet 

Københavns Lufthavne A/S blev stiftet som statsligt selskab i 1990 ved en omdannelse 

af statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen. Staten har i henholdsvis 

1994, 1996 og senest i 2000 reduceret sin ejerandel og er i dag den største mindretalsaktionær 

med en ejerandel på 39,2 pct. 

Australske Macquarie Airports blev hovedaktionær i Københavns Lufthavne A/S i 

slutningen af 2005. 

Koncernens virksomhed er koncentreret om drift af trafikfaciliteter og funktioner i 

de to lufthavne i Kastrup og Roskilde samt den kommercielle virksomhed fra koncessions- 

og lejeindtægter vedrørende shoppingscentre, parkering mv. Dertil driver 

Københavns Lufthavne A/S hotelvirksomhed og har visse internationale lufthavnsinvesteringer. 

Københavns Lufthavne A/S har besluttet ikke at foretage yderligere investeringer i 

internationale lufthavnsaktiviteter, og det vil strategisk blive søgt at realisere værdierne 

fra de eksisterende internationale aktiviteter. 

Resultater 

Koncernens nettoomsætning steg i 2006 med 5,3 pct. til knap 2,9 mia. kr., jf. figur 

3.13a. Stigningen i nettoomsætningen kan overvejende henføres til en øget kommerciel 

aktivitet, parkering, lokaleleje mv. Indtægter fra trafikafgifter steg kun svagt som 

følge af takstnedsættelser og et fald i startvægten på trods af en stigning i passagerantallet 

på 4,5 pct. Samtidig blev koncernens driftsomkostninger reduceret med 6,6 pct. 

i forhold til 2005. Dette skete på trods af øgede personaleudgifter til ansættelsen af 

78 nye security-medarbejdere i forbindelse med efterlevelsen af EU’s skærpede sikkerhedskrav. 

Dette har tilsammen betydet, at overskudsgraden er steget med 7,3 pct.enheder 

til 42,8 pct. i 2006. 



Mia. kr. Pct. 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 

2002 2003 2004 2005 2006 





50 

40 

30 

20 

10 

0 

Mia. kr. Pct. 

0,8 

25 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Årets resultat Egenkapitalens forretning (h. akse) 

20 

15 

10 

5 

0


Koncernen realiserede i 2006 et resultat efter skat på 728 mio. kr., hvilket er en forbedring 

på 8,6 pct. sammenlignet med resultatet i 2005, jf. figur 3.13b. Dette har samtidig 

givet en stigning i egenkapitalforretningen. 

Koncernens soliditet er endvidere forbedret med 2,8 pct.-enheder til 42,7 pct., jf. figur 

3.13c. Dette skyldes især en reduktion i koncernens finansielle gæld med 20 pct. Reduktionen 

skyldes primært, at Københavns Lufthavne A/S har realiseret en del af 

værdien i Newcastle International Airport gennem en refinansiering, der har medført 

en ekstra udlodning på 888 mio. kr. 

For regnskabsåret 2006 er udbyttebetalingen 113,4 pct. af årets resultat, svarende til 

en udbyttebetaling på 100 pct. ligesom i 2005, når der korrigeres for omkostningerne 

forbundet med refinansiering af Newcastle International Airport. Det indebærer, at 

staten modtager 324 mio. kr. i udbytte. 


Kapitalstruktur Passagersammensætning 

(ekskl. transitpassagerer) 

Mia. kr. Pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Egenkapital Fremmed kapital 

Soliditetsgrad (h. akse) 


50 

40 

30 

20 

10 

0 

Passagerer (ekskl. transitpassagerer) Pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Transfer Lokale operationer 

Transfer andel (h. akse) 

Ifølge årsrapporten for 2006 forventes en trafikvækst på 4-6 pct. i Københavns 

Lufthavn, hvilket vil give et resultatet før skat for 2007, som er 5-10 pct. højere i forhold 

til 2006, når der tages højde for engangsomkostningerne. 


Koncernen vil søge at realisere værdien af de eksisterende internationale aktiviteter. 

Dette kan ske gennem refinansiering, konsolidering eller helt eller delvist frasalg af 

Københavns Lufthavne A/S’ internationale aktiviteter. 

I den forbindelse har Københavns Lufthavne A/S modtaget et købstilbud af 30. 

marts 2007 fra Fernando Chico Pardo på deres aktier i det mexicanske lufthavnsselskab 

ASUR. Københavns Lufthavne A/S agter at acceptere købstilbuddet, som er i 

overensstemmelse med koncernens strategi, og sælge op til 6,10 pct.-enheder af aktierne. 

Salget forventes at forbedre årets resultat i 2007 med op til 105 mio. kr. efter 

skat. Københavns Lufthavne A/S vil bibeholde en ejerandel på 3,75 pct. for at op- 

50 

40 

30 

20 

10 


0


fylde deres eksisterende aftaler, herunder bibeholde fordelene ved den nuværende 

tekniske serviceaftale, hvor Københavns Lufthavne A/S yder teknisk bistand til 

ASUR. 

5. juni realiserede Københavns Lufthavne A/S sin investering i Meilan Airport i Kina 

med et samlet provenu på 384 mio. kr. 

Investeringerne i 2007 forventes at ligge i intervallet 700-800 mio. kr. Københavns 

Lufthavne A/S har blandt andet etableret en central sikkerhedskontrol til forbedring 

af serviceniveauet i Københavns Lufthavn. Sikkerhedskontrollen blev åbnet den 1. 

juni 2007. 

Kursudvikling 

Aktiekursen fulgte udviklingen i OMXC20-indekset frem til sidste halvdel af februar 

2007, herefter fortsatte kursen med at stige for Københavns Lufthavne A/S, mens 

den faldt for OMXC20-indekset, jf. figur 3.13e. Den fortsatte kursstigning kom i forlængelse 

af et årsregnskab, der levede op til forventningerne. 

Den 31. maj 2007 var kursen på aktierne i Københavns Lufthavne A/S 2.429 kr., 

hvilket giver statens aktiepost en værdi på godt 7,5 mia. kr. 

Figur 3.13e 

Kursudvikling for Københavns Lufthavne A/S 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60 


2. januar 2006 = 100 2. januar 2006 = 100 

jan 06 

feb 06 

mar 06 

apr 06 

maj 06 

jun 06 

jul 06 

aug 06 

sep 06 

okt 06 

nov 06 

dec 06 

jan 07 

feb 07 

mar 07 

apr 07 

maj 07 

Københavns Lufthavne A/S OMXC20 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60

3.14 NORDUnet A/S 




Hjemmeside: www.nordunet.dk Formand Sæthor Lindal Jonsson 

Adresse: Kastruplundgade 22 

Medlem Hans Wallberg 

2770 Kastrup Medlem Janne Antero Kanner 

Telefon: 45 76 23 00 Medlem Petter Kongshaug 

Formål: Medlem Steen Pedersen 

Selskabets formål er at forestå driften af NORDUnet-nettet, 

som er et internationalt netværk, der 

yder netværkstjenester til nationale net i de nordiske 

lande, og til internationale net af interesse 

for selskabet og dets aktionærer. 

Adm. direktør: René Buch 

Regnskabstal 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Driftsresultat (EBIT) -2 1 -2 -1 6 

Årets resultat -1 1 -2 -1 4 



Pct. 

Overskudsgrad -3 1 -4 -2 8 

Afkastningsgrad -4 2 -4 -2 11 

Egenkapitalens forrentning -10 7 -15 -9 36 



2002 2003 2004 2005 2006 




3.15 Nunaoil A/S 



Hjemmeside: www.nunaoil.gl Formand Kaare Hagemann 

Adresse: Tuanpannguit 38 

Medlem Jørn Skov Nielsen 

Postboks 579 

3900 Nuuk 

Grønland 

Medlem Lida Skifte Lennert 

Telefon: 

Formål: 

+299 32 87 03 

Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter 

vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver 

uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse 

hermed. Nunaoil A/S deltager endvidere som 

båret (ikke betalende) partner i samtlige licenser, 

der tildeles olieselskaber med ret til efterforskning 

efter olie og gas ved Grønland. 

Adm. direktør: Hans Kristian Olsen 

Regnskabstal 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Driftsresultat (EBIT) -12 -12 -8 -13 -0 

Årets resultat 19 -11 -7 -12 0 



Pct. 


Egenkapitalens forrentning 79 -29 -18 -35 0 


2002 2003 2004 2005 2006 


3.16 Post Danmark A/S 




Hjemmeside: www.postdanmark.dk Formand Fritz H. Schur 

Adresse: Post Danmark A/S 

Næstformand Peter Törnquist 

Tietgensgade 37 


Medlem 

Medlem 

Anne Birgitte Lundholt 

Bjarne Hansen 

Medlem Hanne Lund 

Telefon: 80 20 70 30 Medlem* Isa Rogild 

Formål: Medlem* Jens Bendtsen 

Selskabets formål er at drive postvirksomhed. 

Selskabet kan endvidere drive virksomhed 

inden for distribution, kommunikation, transport 

og logistik. Selskabet kan herudover via 

posthusnettet drive anden virksomhed med 

henblik på at understøtte posthusnettet. 

Regnskabstal 

Medlem* Lars Chemnitz 

Medlem Mogens Bundgaard-Nielsen 

Medlem Ole Trolle 

Medlem* Peter Madsen 

Medlem Søren Vestergaard-Poulsen 

Adm. direktør: Helge Israelsen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Driftsresultat (EBIT) 172 562 1.206 1.124 1.065 



Egenkapital 1.872 2.080 2.519 2.471 2.731 

Pct. 






2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 23.203 21.847 21.838 21.539 21.511 

Brevmængde (mio. stk.) 1.367 1.309 1.271 1.202 1.150 

Brevkvalitet (pct.) 94 95 95 94 94 



Selskabet 

Post Danmark A/S driver postvirksomhed i Danmark. Selskabet er ved lov pålagt en 

befordringspligt, der blandt andet indebærer en pligt til landsdækkende at indsamle 

og udbringe breve og pakker samt at opretholde et net af befordringssteder. 

Med henblik på at sikre finansiering af omkostningerne ved at leve op til befordringspligten 

er selskabet tillige tildelt en eneret for visse forsendelser. Eneretten er 

over en årrække gradvist blevet reduceret og omfatter pr. 1. januar 2006 breve med 

en vægt på op til 50 gram distribueret i Danmark. 

Resultater 

Post Danmark A/S’ nettoomsætning steg fra 2005 til 2006 med 2,2 pct. til 11,7 mia. 

kr., jf. figur 3.16a. Stigningen skyldes især en positiv udvikling inden for befordring af 

indenlandske og udenlandske pakker. Udviklingen i omkostningerne var stort set på 

linie med omsætningsudviklingen. Samlet set steg resultatet før skat med 20,9 pct. til 

892 mio. kr. i 2006 i forhold til 2005, jf. figur 3.16b. Fremgangen skyldes en fastholdelse 

af indtjeningen på det danske marked kombineret med et positivt resultat af aktiviteterne 

i De Poste – La Poste, det belgiske postvæsen, som Post Danmark A/S 

erhvervede 25 pct. af i 2006. Det skal bemærkes, at resultatet i 2005 var negativt påvirket 

af omkostninger til etablering af et medarbejderaktieprogram. Egenkapitalforrentningen 

steg i 2006 til 34 pct., jf. figur 3.16b. 



Mia. kr. Pct. 

Mia. kr. Pct. 

14 

12 

1,0 

50 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

10 

8 

6 

4 

2 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

0,0 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

2002 2003 2004 2005 2006 







Den svagt stigende omsætning dækker over et fortsat fald i afsætningen af breve mv., 

der med en andel på ca. 79 pct. af omsætningen er selskabets hovedprodukt, jf. figur 

3.16d. Siden 2002 er antallet af breve faldet med 16 pct. Denne tendens, der primært 

kan henføres til substitution til elektronisk kommunikation, må forventes at fortsætte 

i de kommende år. Højere portotakster kompenserer dog for de faldende mængder. 

Post Danmark A/S har eneret i Danmark på omdeling af breve op til 50 gram, og ca. 

34 pct. af omsætningen var i 2006 omfattet af eneretten.


På de områder, hvor Post Danmark A/S er i konkurrence med private virksomheder, 

dvs. blandt andet på pakker og adresseløseforsendelser og lokale ugeaviser, var der i 

2006 begrænset vækst i mængderne i lighed med 2005. 

Post Danmark A/S’ egenkapital og soliditet var ved udgangen af 2006 steget svagt i 

forhold til ved udgangen af 2005, jf. figur 3.16c. 


Kapitalstruktur Udviklingen i antal breve, pakker og 

adresseløse forsendelser 

Mia. kr. Pct. 

10 

50 

8 

6 

4 

2 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




40 

30 

20 

10 

0 

Mia. stk. Mio. stk. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2002 

Breve 

2003 2004 2005 2006 

Adresseløse forsendelser inkl. lokale ugeaviser 

Pakker (h. akse) 

Af resultat for 2006 udbetaler Post Danmark A/S et udbytte på 669 mio. kr., hvoraf 

staten modtager 502 mio. kr. 

For 2007 forventer Post Danmark A/S, at resultatet før skat vil være væsentligt lavere 

end i 2006. 


Det fortsatte fald i mængden af breve samt den stadig stigende konkurrence på den 

del af markedet, hvor Post Danmark A/S ikke har eneret, stiller krav om en løbende 

effektivisering af virksomheden. Brevbehandlingen, herunder sorteringen, har i de 

seneste år været igennem en omstilling for at opnå en højere grad af automatisering. 

Sammen med medejeren, CVC Capital Partners, foretog Post Danmark A/S i foråret 

2006 en investering i det belgiske postvæsen, De Post – La Poste, hvorved 50 pct. 

minus én aktie blev erhvervet. De øvrige aktier ejes af den belgiske stat. Post Danmark 

A/S bidrager til udviklingen i selskabet blandt andet gennem udstationering af 

medarbejdere. Det sker med udgangspunkt i en udviklingsplan, der på forhånd er aftalt 

med den belgiske stat og selskabet. 

Desuden engagerede selskabet sig i oprettelsen af Morgendistribution Danmark A/S, 

da der åbnede sig et helt nyt marked for husstandsomdeling af gratisaviser mv. om 

morgenen. Aktiviteterne frasolgtes dog i februar 2007, da konkurrencemyndigheder- 

50 

40 

30 

20 

10 


0


nes betingelser for samarbejdet ikke kunne forenes med selskabets strategiske perspektiv 

i samarbejdet. 

I slutningen af 2006 førtes drøftelser om erhvervelse af en aktiepost i transportvirksomheden 

Transportgruppen A/S, og i januar 2007 overtog Post Danmark A/S 51 

pct. af selskabet. 

Post Danmark A/S var til og med 2006 forpligtet til at udbringe dagblade under den 

såkaldte bladtilskudsordning. Ethvert dagblad havde under ordningen ret til at få distribueret 

det oplag, der måtte ønskes, af Post Danmark A/S til særligt lave takster. 

Som kompensation modtog Post Danmark A/S et direkte tilskud fra staten. Bladtilskudsordningen 

er i de senere år blevet begrænset til at omfatte stadig færre typer af 

blade, og tilskuddet udgjorde 396 mio. kr. i 2006. 

På baggrund af arbejdet i det af regeringen nedsatte udvalg vedrørende tilskuddet til 

distribution af dagblade er tilskuddet til distribution af dagblade blevet omlagt, således 

at det gives direkte til den enkelte udgiver af et dagblad, frem for indirekte gennem 

Post Danmark A/S. Den nye ordning trådte i kraft den 1. januar 2007. 

Dermed vil Post Danmark A/S fremover skulle konkurrere med andre distributører 

om den del af dagbladsoplaget, der i dag distribueres under bladtilskudsordningen. 

Effekten af omlægningen på Post Danmarks A/S’ omsætning og indtjening er vanskeligt 

at forudsige, da det er vanskeligt at vurdere, hvad prisniveauet for distribution 

af dagblade bliver på markedet, og i hvilken grad Post Danmark A/S’ produkt vil vise 

sig konkurrencedygtig i forhold til de andre distributørers. 

EU-Kommissionen fremsatte i efteråret 2006 forslag om ændring af postdirektivet. 

Direktivforslaget indeholder forslag om, at postmarkedet i EU liberaliseres fuldt ud 

fra 1. januar 2009. Ifølge forslaget skal befordringspligten bibeholdes. Forslaget behandles 

i øjeblikket i medlemslandene mv. 


3.17 SAS AB 




Hjemmeside: www.sasgroup.net Formand Egil Myklebust 

Adresse: SAS Huset 

Næstformand Jacob Wallenberg 

Lufthavnsboulevarden 10 

Postboks 150 

2770 Kastrup 

Medlem Anitra Steen 

Medlem Berit Kjøll 

Medlem Fritz H. Schur 

Telefon: 32 32 00 00 Medlem Jens Erik Christensen 

Medlem* Olav Lie 

Medlem Timo Peltola 

Formål: Medlem* Ulla Gröntvedt 

Selskabet har til formål, direkte eller indirekte, at 

drive lufttrafik, anden transport- og rejserelateret 

Medlem* Verner L. Jensen 

virksomhed samt anden virksomhed forenelig hermed. 

Adm. direktør: Mats Jansson 

Regnskabstal 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. SEK 


Driftsresultat (EBIT) 682 -881 -792 677 1.273 

Årets resultat -132 -1.415 -1.765 255 4.740 


Egenkapital 15.188 13.134 11.044 12.081 16.388 

Pct. 

Overskudsgrad 1 -2 -1 1 2 

Afkastningsgrad 1 -1 -1 1 2 

Egenkapitalens forrentning -1 -10 -15 2 33 



2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 35.506 34.544 32.481 26.727 26.554 

Passagerer (mio.) 33,2 31,0 32,4 34,9 38,6 

RPK 1) 

(mio.) 30.913 30.402 32.838 35.085 38.443 

1) Revenue Passenger Kilometers: Antallet af betalende passagerer multipliceret med distancen de flyver, 

i kilometer. 



Selskabet 

SAS-koncernens aktiviteter består hovedsageligt af luftfartsvirksomhed især i Norden 

og Europa, men også interkontinentalt. Derudover driver koncernen luftfartsrelaterede 

aktiviteter. De tre skandinaviske stater ejer tilsammen 50 pct. af aktierne, hvoraf 

den svenske stat ejer 21,4 pct. og den norske og danske stat hver ejer 14,3 pct. 

Resultater 

SAS-koncernen havde i 2006 en nettoomsætning på 60,8 mia. SEK, hvilket er en 

stigning på 9,5 pct. sammenlignet med 2005, jf. figur 3.17a. Især i årets 4. kvartal var 

udviklingen positiv. En stor del af stigningen i omsætningen skyldes en stigning i antallet 

af passagerer på 6,3 pct. i 2006. 

Selskabets samlede omkostninger steg i 2006 og skyldes blandt andet stigende 

brændstofpriser. Selskabets personaleomkostninger faldt svagt. 



Mia. SEK Pct. 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Omkostninger 



10 

5 

0 

-5 

-10 

Mia. SEK Pct. 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 

-1,0 

-2,0 

-3,0 

02 03 04 05 06 


Egenkapitalens forretning (h. akse) 

SAS AB fik i 2006 et resultat efter skat på 4,7 mia. SEK, hvilket er en betydelig forbedring 

i forhold til det foregående års resultat på 255 mio. SEK, jf. figur 3.17b. Hovedparten 

af resultatet skyldes et salg af hotelkæden Rezidor. Det er anden gang siden 

2000, at SAS AB kan fremvise et positivt resultat, og selskabet har formået at 

forsætte fremgangen på trods af, at høje oliepriser medførte en merudgift til brændstof 

på 2,4 mia. SEK i 2006. Det positive resultat var medvirkende til, at selskabets 

egenkapital steg, hvilket medførte, at selskabets soliditet i 2006 steg til 32 pct., jf. figur 

3.17c. 

Samtidig er enhedsindtægterne steget i forhold til niveauet fra 2005, jf. figur 3.17d. 

40 

30 

20 

10 

0 

-10 

-20



Kapitalstruktur i SAS AB Enhedsindtægter og enhedsomkostninger 

Mia. SEK Pct. 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Egenkapital 

Soliditetsgrad (h. akse) 

Fremmed kapital 

Kilde: Årsrapporter egne beregninger. 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

SEK Pct. 

80 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

01k04 

02k04 

03k04 

04k04 

01k05 

02k05 

03k05 

04k05 

01k06 

02k06 

03k06 

04k06 

Enhedsindtægter Enhedsomkostninger 

Enh.omk/enh.indt (h. akse) 

Der udbetales ikke udbytte til SAS AB’s aktionærer for 2006. I 2007 forventer koncernen 

et overskud, der er lidt større end resultatet i 2006. Forventningerne er dog 

præget af usikkerhed blandt andet som følge af høje oliepriser og overkapacitet i 

markedet. 


I 2006 har SAS AB fortsat haft fokus på omkostningseffektivitet, og det seneste omkostningsbesparelsesprogram 

var ved udgangen af 2006 gennemført med 79 pct. af 

det samlede beløb på 2,5 mia. SEK. 

I 2005 indførtes ny billetstruktur på de europæiske ruter med Business, Economy 

Flex og Economy for at skabe bedre sammenhæng mellem pris og ønsker for de enkelte 

kundesegmenter. I efteråret 2005 blev denne billetstruktur fulgt op med salg af 

envejsbilletter i hele Europa via internetbooking. Indførelsen af envejsbilletter har 

bidraget til en fortsat stigning i antallet af passagerer i 2006, hvilket i kombination 

med en kapacitetsreduktion har medført en stigning i kabinebelægningen fra 69,1 pct. 

i 2005 til 71,5 pct. i 2006. 

Som led i en fokusering på kernevirksomheden har SAS AB i 2006 solgt størstedelen 

af sin aktiepost i hotelkæden Rezidor. I februar 2007 solgte selskabet desuden SAS 

Flight Academy. Herudover blev aftalen om salg af 67 pct. af aktierne i SAS Components 

gennemført. 

60 

40 

20 


0


Kursudvikling 

Kursen på SAS-aktier steg med 12 pct. fra udgangen af 2005 til 93,5 ved udgangen af 

2006, jf. figur 3.17e. Den 31. maj 2007 var aktiekursen 124,0, hvilket giver statens aktiepost 

en værdi på godt 2,9 mia. kr. 

Figur 3.17e 

Kursudviklingen i 2006 

160 

140 

120 

100 

80 

60 


2. januar 2006 = 100 2. januar 2006 = 100 

jan 06 

feb 06 

mar 06 

apr 06 

maj 06 

jun 06 

jul 06 

aug 06 

sep 06 

okt 06 

nov 06 

dec 06 

jan 07 

feb 07 

mar 07 

apr 07 

maj 07 

SAS AB OMXC20 

160 

140 

120 

100 

80 

60

3.18 Scandlines AG 




Hjemmeside: www.scandlines.dk Formand Jürgen Heyer 

Adresse: Scandlines 

Næstformand Leif Juul Jørgensen 

Dampfærgevej 10, 3 

2100 København Ø 

Medlem* 

Medlem* 

Claus Jensen 

Detlef Kobrow 

Telefon: 33 15 15 15 Medlem Matthias Reichel 

Formål: Medlem Thorleif Blok 

Selskabets formål er at drive færgetrafik og hermed 

relateret virksomhed. 

Regnskabstal 

Adm. direktør: John Steen-Mikkelsen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. EUR 





Egenkapital 336 388 444 393 396 

Pct. 






2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 2.415 2.420 2.468 2.811 2.896 



Selskabet 

Rederiet Scandlines AG blev stiftet i 1998 ved en fusion mellem Scandlines A/S (tidligere 

DSB Rederi A/S) og det tyske Deutsche Fährgesellschaft GmbH. Den danske 

stat ved Transport- og Energiministeriet og Deutsche Bahn AG er aktionærer i selskabet 

med en ejerandel på hver 50 pct. 

Koncernens forretningsområder udgøres af passagerbefordring og fragt på tolv færgeruter 

hovedsageligt mellem Danmark, Tyskland, Sverige og Baltikum samt kommercielle 

aktiviteter i tilknytning hertil. 

Resultater 

Koncernens omsætning steg i 2006 for fjerde år i træk. I forhold til 2005 steg omsætningen 

med 5 pct. til 547 mio. euro, jf. figur 3.18a. Selskabets omkostninger er som 

for den øvrige del af transportbranchen påvirket af høje brændstofpriser, om end 

indførelsen af et olietillæg for persontrafikken delvist kompenserer herfor. 



Mio. euro Pct. 


600 

24 

120 

30 

500 

20 

100 

25 

400 

16 

80 

20 

300 

12 

60 

15 

200 

8 

40 

10 

100 

4 

20 

5 

0 

0 

0 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

2002 2003 2004 2005 2006 



Omkostninger 




Koncernen opnåede for 2006 et resultat efter skat på 103 mio. euro, hvilket svarer til 

en stigning på godt 30 mio. euro i forhold til 2005, jf. figur 3.18b. Udviklingen skyldes 

altovervejende den stigende efterspørgsel efter transportydelser over Østersøen. Næsten 

alle forretningsområder har dog bidraget til resultatet. 

Selskabets egenkapital er nogenlunde på samme niveau som året før, mens fremmedkapitalen 

er steget, jf. figur 3.18c. For 2006 udbetaler selskabet, grundet den pågående 

salgsproces, ikke udbytte til aktionærerne. Selskabets soliditet er faldet en smule 

i forhold til 2005, men er dog stadig robust. 




Kapitalstruktur Segmentfordelt omsætning 


600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




100 

75 

50 

25 

0 

Samlet omsætning 523 mio. euro 

9% 

4% 

9% 

8% 

19% 

51% 

Tyskland-Danmark Grænsebutikker 

Danmark-Sverige Baltikum 

Sverige-Tyskland Danmark indland 


Selskabet har det seneste år gennemført en omstruktureringsproces med henblik på 

at forbedre indtjeningsgrundlaget i kølvandet på dels broforbindelserne over Storebælt 

og Øresund, dels ophøret af det toldfrie salg. 

Rederiet har blandt andet haft succes med at udvikle nye forretningsområder som 

kompensation for bortfaldet af det toldfrie salg. I dag kommer en væsentlig del af 

rederiets omsætning således fra såkaldte Border Shops, som forefindes i tilknytning 

til enkelte af de besejlede færgeruters havneområder og ombord på færgerne, jf. figur 

3.18d. Handlen er baseret på varer, for hvilke differenser i moms og forbrugsafgifter 

mellem landene resulterer i betydelige prisforskelle. 

Som et resultat af stigende konjunkturer i landene omkring Østersøen forventer selskabet 

i de kommende år fortsat vækst i transportmængder og omsætning på færgeruterne. 

I trafikken til de baltiske lande ses de første positive resultater af, at selskabet koncentrerer 

sig om havnen i Ventspils, som vil blive udbygget i de kommende år. 

Aktionærerne i selskabet er blevet enige om at gennemføre et salg af rederiet. Salgsprocessen 

blev igangsat i 2006 og pågår fortsat. 



3.19 Statens Ejendomssalg A/S 



Hjemmeside: www.frejaejendomme.dk 

Formand Hans Ejvind Hansen 

Adresse: Nørregade 40, 2. sal 

Næstformand Lise Friis 

Postbox 1163 


Medlem 

Medlem 

John R. Frederiksen 

Lene Dammand Lund 

Telefon: 

Formål: 

33 73 08 00 Medlem Søren Johansen 

Selskabets formål er at overtage/erhverve faste 

ejendomme fra den danske stat og selskaber, 

hvori staten er medejer, med henblik på videresalg 

til tredjepart. Selskabet kan endvidere drive 

anden virksomhed i forbindelse hermed, herunder 

generel rådgivning, administration mv. 

Adm. direktør: Allan Andersen 

Regnskabstal 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning 1) 

188 76 175 209 335 



Samlede aktiver 1.037 779 870 956 1.173 

Egenkapital 544 595 716 777 878 

Pct. 




1) Resultat af ejendomsvirksomhed. 


2002 2003 2004 2005 2006 


Beholdning af ejendomme 37 26 43 29 38


Selskabet 

Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) blev stiftet i 1997 med det formål 

at videresælge statslige ejendomme til tredjepart med størst mulig fortjeneste. 

Ved at samordne og effektivisere salget af statslige ejendomme samt ved at specialisere 

sig i salg af udviklingsejendomme har Statens Ejendomssalg A/S bedre muligheder 

for at skabe værdiforøgelse end de enkelte statslige institutioner. 

Resultater 

Statens Ejendomssalg A/S gennemførte i 2006 salg af ejendomme og byggeretter til 

en samlet værdi af godt 450 mio. kr. Fratrukket ejendommenes kostpris og tillagt avancer 

ved tidligere salg med videre gav det et resultat af salg og udvikling af ejendomme 

(nettoomsætning) på 335 mio. kr. mod 209 mio. kr. i 2005, jf. figur 3.19a. Udgifter 

til administration og afskrivninger var stort set uændrede i forhold til 2005, og 

selskabet opnåede et samlet resultat på 245 mio. kr. efter skat mod 151 mio. kr. året 

før, jf. figur 3.19b. Resultatet svarer til en egenkapitalforrentning på 30 pct. 



Mio. kr. Pct. 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 




100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

Mio. kr. Pct. 

300 

35 

250 

30 

200 

25 

150 

100 

20 

15 

10 

50 

5 

0 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Egenkapitalen steg med 13 pct. og udgjorde 878 mio. kr. ved udgangen af 2006, jf. 

figur 3.19c. Selskabet har en soliditet på 75, hvilket skal ses i lyset af, at overskydende 

likviditet først anvendes til at betale kontant ved nye indskud i ejendomme og eventuelt 

at nedbringe eventuel gæld, inden der udloddes udbytte til staten. 




Kapitalstruktur Akkumuleret indskuds- og salgsværdi 

Mia. kr. Pct. 

1.200 

900 

600 

300 

0 


2002 2003 2004 2005 2006 

Egenkapital 


Fremmedkapital 


100 

75 

50 

25 

0 


3,0 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Indskudsværdi Salgsværdi 

På baggrund af udvikling i resultat og likviditet udbetales der i 2006 et udbytte på 100 

mio. kr. mod 150 mio. kr. i 2005. Den mindre udbetaling trods det bedre resultat efter 

skat afspejler, at det forventes, at Statens Ejendomssalg A/S skal anvende en 

større likviditet i 2007 til at betale for indskud af ejendomme blandt andet som følge 

af strukturreformen og retskredsreformen. 

Statens Ejendomssalg A/S forventer et resultat før skat i 2007 på 500-550 mio. kr. 

Dette afhænger dog af, om en række gennemførte betingede salg gennemføres i årets 

løb. Ellers vil resultatet være betydeligt mindre. 


Statens Ejendomssalg A/S forretningsmæssige udvikling afhænger af antallet og typen 

af ejendomme og byggegrunde, som staten indskyder i selskabet. I løbet af 2006 

indskød staten via Finansministeriet 19 nye ejendomme til en samlet apportindskudsværdi 

på godt 180 mio. kr. Dermed har staten siden etableringen af Statens 

Ejendomssalg A/S i 1997 indskudt i alt 186 ejendomme til en samlet værdi af 1.173 

mio. kr., mens selskabet har opnået et salgsprovenu på 2.738 mio. kr., jf. figur 3.19d. 

Statens Ejendomssalg A/S gennemførte 20 ejendomssalg i 2006. De 15 salg er indtægtsført 

i 2006, hvoraf 12 salg er endelige og tre salg er betinget. De tre betingede 

salg indgår i regnskabet, idet opfyldelsen af betingelserne vurderes at være en formalitet. 

Selskabet gennemførte imidlertid fem andre betingede salg til en potentiel salgsværdi 

af 33 mio. kr., hvor betingelserne er af en sådan karakter, at der ikke er sikkerhed 

for, at de vil blive opfyldt, hvorfor indtægterne herfra ikke er indtægtsført i 2006. 

I 2006 blev der indskudt flere ejendomme i selskabet, end der blev solgt. Dermed er 

selskabets ejendomsportefølje ikke faldet i 2006, hvilket ellers har været tilfældet de 

foregående år. Finansministeriet arbejder løbende på at indskyde ejendomme i selskabet, 

som ikke længere finder anvendelse i staten. 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0

3.20 Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S 




Hjemmeside: www.ski.dk Formand Holger Lavesen 

Adresse: Islands Brygge 55 

Næstformand Torkil Bentzen 

2300 København S 

Medlem* Claus Gulholm-Hansen 

Krüger 

Medlem Jan Olsen 

Telefon: 33 42 70 00 Medlem Peter Christophersen 

Formål: Medlem* Robin Høyer 

Selskabets formål er at tilbyde indkøbsmæssig 

service til den offentlige sektor på kommercielle 

vilkår. 

Medlem Torben Steen Hansen 

Regnskabstal 

Adm. direktør: Søren Jakobsen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Driftsresultat (EBIT) -6 -3 9 7 4 

Årets resultat -6 -2 8 5 3 



Pct. 

Overskudsgrad -17 -8 18 12 6 

Afkastningsgrad -28 -13 36 21 11 

Egenkapitalens forrentning -38 -14 57 23 13 



2002 2003 2004 2005 2006 


Samlet omsætning på 

rammekontrakter (mio. kr.) 3.886 4.160 6.111 6.979 8.216 



3.21 Sund & Bælt Holding A/S 



Hjemmeside: www.sundogbaelt.dk Formand Jens Kampmann 

Adresse: Sund & Bælt 

Næstformand Henning Kruse Pedersen 

Vester Søgade 10 


Medlem 

Medlem* 

Carsten Koch 

Helle Dragsbæk 

Telefon: 33 93 52 00 Medlem* Jørn Johansen 

Formål: Medlem Pernille Sams 

Selskabets formål er i overensstemmelse med lov 

om anlæg af fast forbindelse over Øresund som 

holdingselskab at eje aktiverne i A/S Storebæltsforbindelsen, 

A/S Øresundsforbindelsen og Sund 

& Bælt Partner A/S, som på forretningsmæssigt 

grundlag kan yde bygherrerådgivning, og Femern 

Bælt A/S, der i samarbejde med Transport- og 

Energiministeriet forestår den danske del af det 

forberedende arbejde med etablering af en fast 

Adm. direktør: Leo Larsen 

forbindelse over Femern Bælt. * Medarbejdervalgt 

Regnskabstal 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Resultat af ordinær drift 2.051 2.168 2.345 1.646 1.627 

Resultat før dagværdireg. -356 32 260 -45 -150 

Årets resultat -1.005 974 -1.265 357 1.704 


Egenkapital -5.850 -4.877 -6.142 -5.785 -4.081 

Pct. 

Overskudsgrad (ordinær drift) 65 67 68 58 55 

Afkastningsgrad (ordinær drift) 3 3 4 3 3 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 1) 

233 242 325 83 87 

Trafik pr. døgn, Storebælt 22.120 22.630 23.680 25.435 27.617 

- årlig vækst (pct.) 4 2 5 7 9 

Trafik pr. døgn, Øresund 9.393 10.360 11.816 13.602 15.802 

- årlig vækst (pct.) - 10 14 15 16 

1) Fra 2005 og 2006 vises det gennemsnitlige antal ansatte i moderselskabet og i de 100 pct. ejede datterselskaber. 

For perioden til og med 2004 indeholder tallene også ansatte i Øresundsbro Konsortiet..


Selskabet 

Sund & Bælt-koncernen driver og vedligeholder vejforbindelsen over Storebælt og 

gennem Øresundsbro Konsortiet forbindelsen over Øresund. Desuden drives og 

vedligeholdes Øresundsmotorvejen, og selskabet udfører bygherrerådgivning i relation 

til store og primært internationale infrastrukturinvesteringer. Endelig assisterer 

selskabet Transport- og Energiministeriet med henblik på at forberede et beslutningsgrundlag 

for en fast forbindelse over Femern Bælt. Staten garanterer for koncernens 

lån og øvrige finansielle instrumenter. 

Resultater 

Sund & Bælt-koncernens nettoomsætning var i 2006 på 3,0 mia. kr., hvilket svarer til 

en stigning på 3,9 pct. i forhold til året før, jf. figur 3.21a. 


Nettoomsætning og omkostninger Resultat før dagværdireguleringer og efter 

skat 

Mia. kr. Pct. 

4 

3 

2 

1 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



80 

60 

40 

20 

0 


2 

2 

1 

0 

-1 

-2 

2002 2003 2004 2005 2006 

Resultat før dagværdiregulering 

Resultat efter skat 

Anm.: Tal fra 2005-2006 er ikke sammenlignelige med tal fra 2002-2004 pga. ændret regnskabspraksis. 


Selskabets resultat før skat og dagsværdireguleringer viste i 2006 et underskud på 150 

mio. kr. mod et underskud på 45 mio. kr. i 2005, jf. figur 3.21b. Resultatet påvirkes 

negativt af øgede omkostninger på ca. 100 mio. kr. i relation til driften af en række 

nye aktiviteter i koncernen. A/S Storebælt har således overtaget ansvaret for vedligehold 

og reinvesteringer for Storebælts jernbaneforbindelse fra Banedanmark og har 

foruden færgehavnene i Ebeltoft og Odden også købt havnene i Spodsbjerg og Tårs. 

Hertil kommer aktiviteter i forbindelse med gennemførte forundersøgelser vedrørende 

Femern Bælt. 

Koncernen fik et overskud efter skat på 1.704 mio. kr. mod et overskud på 357 mio. 

kr. i 2005. Det forbedrede resultat kan hovedsageligt henføres til positive værdireguleringer 

samt en positiv regnskabsmæssig regulering af udskudt skat. 

Koncernen forventer i 2007 et resultat før dagsværdireguleringer og skat på omkring 

-100 mio. kr. 

-1 

-2 


1 

0



Sund & Bælt-koncernens indtægter påvirkes i overvejende grad af vejtrafikken og 

taksterne på de to broer. Såvel takster for vejtrafikken som betalingen for banetrafikken 

er politisk fastsat. 

Af koncernens omsætning stammer 82 pct. fra Storebælt, hvilket skyldes en større 

trafikmængde, og at kun halvdelen af omsætningen fra Øresund indregnes i koncernens 

samlede omsætning, jf. figur 3.21c. 


Nettoomsætningen på Storebælt og 

Øresundsbron 

Trafik over Storebælt og Øresund 

Mia. kr. Pct. 

4 

3 

1 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 


20 

19 

18 

17 

16 

Storebælt Øresund Øresundsandel (h. akse) 

1.000 overfarter Pct. 

40 

30 

20 

10 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Storebælt (pr. døgn) Øresund (pr. døgn) 

Årlig vækst (h. akse) Årlig vækst (h. akse) 

Anm.: Tal fra 2005-2006 i figur 1 er ikke sammenlignelige med tal fra 2002-2004 pga. ændret regnskabspraksis. 


Den samlede trafik på Storebælt steg i 2006 med 8,6 pct., jf. figur 3.21d, hvilket er den 

største tilvækst på et enkelt år siden broens åbning. Den høje vækstrate kan blandt 

andet henføres til den øgede privat- og lastbiltrafik, som primært skyldes henholdsvis 

den nye Weekendbillet og den betydelige aktivitet i dansk økonomi. Trafikken på 

Øresund steg med 15,1 pct., hvilket skyldes øget regional trafik, herunder som følge 

af den kraftige vækst i Ørestaden samt aktiviteterne i Københavns Lufthavn. 

A/S Storebælt har i 2006 nedbragt sin gæld med 1.275 mio. kr., hvilket er mere end 

forventet og især skyldes en særdeles tilfredsstillende trafikudvikling efter takstnedsættelsen 

i 2005. På den baggrund er selskabets tilbagebetalingstid forkortet med ca. 

tre år til i alt 27 år mod tidligere 30 år, regnet fra broens åbning. Det betyder, at selskabet 

forventes at have afviklet gælden i 2025. A/S Øresund har forøget sin gæld 

med ca. 315 mio. kr. i 2006 og forventes at have afviklet gælden i 2047. 

20 

15 

10 

5 

0

3.22 TV2/DANMARK A/S 




Hjemmeside: www.tv2.dk Formand Niels Boserup 

Adresse: Rugaardsvej 25 

Næstformand Lars Nørby Johansen 

5100 Odense C 

Medlem* Anne Gottlieb 

Medlem Arne Bang Mikkelsen 

Telefon: 65 91 91 91 Medlem Flemming Østergaard 

Formål: Medlem Gina Øbakke 

Selskabets formål er at drive medievirksomhed 

og anden hermed beslægtet eller relateret virksomhed. 

Selskabet skal drive public serviceprogramvirksomhed, 

såfremt der er meddelt tilladelse 

hertil i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. 

Regnskabstal 

Medlem Jess Myrthu 

Medlem* Martin Iversen 

Medlem* Niels Brinch 

Medlem* Per Christiansen 

Medlem Ulla Dahlerup 

Adm. direktør: Per Mikael Jensen 


2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 


Driftsresultat 50 200 85 116 138 



Egenkapital 551 805 647 748 815 

Pct. 





Anm.: Regnskabstallene for 2002 er for den selvejende institution TV2/Danmark. 


2002 2003 2004 2005 2006 

Medarbejdere 633 635 672 699 793 

Udsendelsestimer 11.838 13.847 15.450 20.632 29.452 

Gennemsnitlig pris pr. udsendelsestime 1) 

(t.kr.) 150 105 107 84 68 

1) Ekskl. reklametimer. 



Selskabet 

TV 2-koncernen driver tv-kanalerne TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM og 

TV 2 NEWS, hvor førstnævnte er en landsdækkende public service-kanal, mens de 

fire andre kanaler drives i henhold til særskilte programtilladelser uden for public service-virksomheden. 

Herudover godkendte Konkurrencerådet i april 2007 oprettelse 

af den nye tv-kanal TV 2 Sport A/S. 

Derudover driver TV 2-koncernen den bredbåndsbaserede on-demand film- og tvkanal 

TV 2 Sputnik samt diverse internet-aktiviteter og mobile tjenester. 

Endelig driver TV 2-koncernen TV 2 Radio, som gik i luften den 1. februar 2007. 

Resultater 

TV 2/DANMARK A/S’ nettoomsætning steg i 2006 med 15,1 pct. til i alt 1.918 

mio. kr., jf. figur 3.22a. Ligesom i 2005 skyldes fremgangen primært øget vækst i reklameindtægterne, 

som i 2006 oplevede en vækst på 11,3 pct. Reklameomsætningen 

udgjorde i 2006 således 82,7 pct. af nettoomsætningen. Den fortsatte vækst i reklameindtægterne 

skal ses på baggrund af, at TV 2/DANMARK A/S har været i stand 

til at fastholde seerandelen samt formået at øge markedsandelen. 

Driftsomkostningerne steg med 17,1 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes i 

høj grad øgede programomkostninger grundet Vinter-OL og VM i fodbold. Herudover 

indgår TV 2 NEWS A/S med omkostninger til etablering og udsendelser i december 

måned, ligesom TV 2 FILM A/S sendte i alle årets 12 måneder mod kun to 

måneder i 2005. 



Mio. kr. Pct. 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 


2002 2003 2004 2005 2006 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mio. kr. Pct. 

200 

160 

120 

80 

40 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 



Samlet førte det til et resultat efter skat på 117 mio. kr., hvilket er en stigning på 16 

pct. i forhold til resultatet i 2005. Egenkapitalens forrentning var en smule bedre end 

i 2005, jf. figur 3.22b. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


Fremmedkapitalen øgedes med 27 pct., hvilket hovedsageligt skyldes, at TV 2koncernen 

i forbindelse med erhvervelsen af programtilladelsen til TV 2 Radio påførtes 

en forpligtelse på en årlig koncessionsafgift på 23 mio. kr. Denne forpligtelse 

er indregnet i balancen med 138,8 mio. kr. Stigningen i fremmedkapitalen medførte, 

at soliditeten i 2006 faldt en smule, jf. figur 3.22c. Der udbetaltes for 2006 udbytte på 

58,5 mio. kr., svarende til 50 pct. af årets resultat efter skat. 


Kapitalstruktur Udsendelsestimer og enhedspris 

Mio. kr. Pct. 

1.900 

1.500 

1.100 

700 

300 

-100 

2002 2003 2004 2005 2006 




80 

60 

40 

20 

0 

1.000 timer 1.000 kr. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

TV2 TV2 Zulu 

TV2 Charlie TV2 Film 

TV2 News Pris pr. sendetime 

TV 2 DANMARK A/S forventer i 2007 et resultat før skat på 170-180 mio. kr. 


Den 31. marts 2006 påbegyndte DR og TV 2/DANMARK A/S digital udsendelse af 

public service-kanalerne DR1, DR2 og TV 2. Hermed er første skridt taget i processen 

frem mod lukning af det analoge tv-sendenet, som skal ske i oktober 2009. 

I slutningen af maj 2006 præsenterede TV 2/DANMARK A/S planerne om en 24timers 

nyhedskanal, og et halvt år senere, den 1. december 2006, gik TV 2 NEWS 

A/S i luften. I august 2006 sikrede TV 2/DANMARK A/S sig en radiolicens, som 

medførte, at TV 2 Radio gik i luften den 1. februar 2007. Endelig kom endnu en tvkanal 

til verden, da Konkurrencerådet den 11. april 2007 godkendte etableringen af 

joint venturet TV 2 Sport A/S mellem Modern Times Group MTG A/S og TV 2 

/DANMARK A/S. 

I løbet af de seneste år er der således etableret en række nye tv-kanaler, som betyder, 

at den samlede sendetid for TV 2-kanalerne er stigende, jf. figur 3.22d. I takt med det 

stigende antal udsendelsestimer er gennemsnitsprisen faldet markant til 68.000 kr. pr. 

udsendelsestime i 2006. 

I fællesskab med Casper Christensen oprettede TV 2 /DANMARKS A/S i 2006 selskabet 

Ompapa Entertainment A/S, der blandt andet skal arbejde med talentpleje og 

talentudvikling af fx værter og manuskriptforfattere. I slutningen af 2006 offentliggjorde 

TV 2/DANMARK A/S desuden planerne om en ny forretningsenhed – TV 



2/ New Bizz Areas – som skal udnytte TV 2/DANMARK A/S’ brand og indhold til 

at skabe nye forretningsmuligheder. I den forbindelse etablerede TV 2/DANMARK 

A/S sit eget bogforlag i begyndelsen af 2007. 

Endelig gik TV 2/DANMARK A/S ved årsskiftet 2006-07 ind på printmarkedet, 

idet TV 2/DANMARK A/S indledte et samarbejde med magasinforlaget JSL Publications 

A/S og købte 30 pct. af livsstilsmagasinet ”Vi med hund”. 

I 2006 blev selskaberne TV 2 ZULU A/S, TV 2 CHARLIE A/S og TV 2 FILM A/S 

fusioneret under navnet TV 2 NETWORKS A/S. 

Regeringen besluttede i foråret 2005 at udskyde salget af TV 2/DANMARK A/S på 

grund af usikkerheden i forbindelse med de to sager ved EF-domstolen om tilbagebetaling 

af statsstøtte og rekapitalisering af selskabet. Der forventes tidligst en afgørelse 

af sagerne i løbet af 2007. 


3.23 Ørestadsselskabet I/S 




Hjemmeside: www.orestadsselskabet.dk Formand Henning Christophersen 

Adresse: Arne Jacobsens Allé 17 

Næstformand Jesper Christensen 

2300 København S 

Medlem Bjarne Fey 

Medlem Hans Jensen 

Telefon: 33 11 17 00 Medlem Karin Storgaard 

Formål: Medlem Kjeld Boye-Møller 

Selskabets formål er at planlægge og anlægge den 

københavnske metros tre første etaper, samt at 

udbyde og kontrahere driften heraf. Anlæg og drift 

af metroen finansieres ved salg af arealer i Ørestaden 

på Amager. 

Adm. direktør: Jens Kramer Mikkelsen 

Regnskabstal 

2002 2003 2004 2005 2006 

Mio. kr. 

Nettoomsætning 205 494 598 1.055 2.736 

Driftsresultat (EBIT) -364 -337 -522 -16 1.541 

Årets resultat -836 -841 -1.623 -954 1.714 


Kapitalindestående 3.399 2.558 1.194 372 3.966 

Pct. 

Overskudsgrad -178 -68 -87 -2 56 

Afkastningsgrad -2 -2 -3 0 2 

Forrentning af kapitalindestående -24 -28 -86 -122 79 



2002 2003 2004 2005 2006 




Selskabet 

Ørestadsselskabet I/S blev etableret i 1993 på baggrund af lov om Ørestaden mv. 

Selskabets væsentligste opgaver er at planlægge, udvikle og sælge arealer i Ørestaden, 

at anlægge Metroen og endelig at udbyde og kontrahere driften af Metroen. Selskabet 

ejes af staten og Københavns Kommune med henholdsvis 45 pct. og 55 pct. 

Resultater 

Ørestadsselskabet I/S forbedrede sit resultat væsentligt i 2006. Koncernens indtægter 

steg med knap 200 pct. til 2.422 mio. kr., jf. figur 3.23a. De øgede indtægter skyldes 

hovedsageligt et større provenu fra salg af grunde i Ørestaden. Omkostningerne steg 

i samme periode med 12 pct., hvilket kan henføres til omkostninger i forbindelse 

med det øgede salg af grunde. Med et positivt bidrag fra de finansielle poster på 173 

mio. kr. blev årets resultat et overskud på 1.714 mio. kr. mod et underskud på 938 

mio. kr. i 2005, jf. figur 3.23b. 


Nettoomsætning og omkostninger Resultat efter skat 


3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2002 2003 2004 2005 2006 




3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 


2,0 

1,0 

0,0 

-1,0 

-2,0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Opskrivningen af kapitalindeståendet med årets resultat betyder, at fremmedkapitalens 

andel af de samlede passiver er faldet i forhold til året før, jf. figur 3.23c. Det øgede 

kapitalindestående har betydet, at soliditetsgraden i selskabet er steget fra 2 pct. i 

2005 til 19 pct. i 2006. 

År 2006 er det år i selskabets historie, hvor efterspørgslen efter grunde har været 

størst. Indtægterne fra arealsalg steg således fra 822 mio. kr. i 2005 til 2.422 mio. kr. i 

2006, jf. figur 3.23d. 

2,0 

1,0 

0,0 

-1,0 

-2,0



Kapitalstruktur Omsætning fordelt på arealsalg og 

metroindtægter 

Mia. kr. Pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Kapitalindestående Fremmedkapital 


40 

30 

20 

10 

0 

Mia. kr. Pct. 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2002 2003 2004 2005 2006 

Metro-takstindtægter Arealsalg Metroandel 

Anm.: Takstindtægterne er i 2004 og 2005 korrigeret for reguleringen forårsaget af den af transport- og energiministeren 

udmeldte indtægtsdelingsmodel. 



Der blev i 2006 solgt ca. 630.000 etagemeter byggeretter i Ørestaden, og der er ultimo 

2006 i alt realiseret salg af byggeretter svarende til 52 pct. af det samlede areal i 

Ørestaden. 

Den øgede efterspørgsel efter arealer har betydet, at selskabet har kunnet hæve etagemeterpriserne 

fra 2.770 i 2005 til 3.730 i 2006. 

Metroen kører samlet set stadig med underskud, om end underskuddet er mindre 

end i 2005. Underskuddet skyldes de store driftsmæssige omkostninger forbundet 

med at drive metroselskab. Passagertallet er steget med ca. 2 pct. i forhold til 2005 og 

lå i 2006 således på ca. 37 mio. passagerer. Fra selskabets side var det forventet, at 

passagertallet ville have været højere. Lukning af Amagerbro og Lergravsparken stationer 

i forbindelse med etablering af Metroens 3. etape mod lufthavnen kan være en 

medvirkende årsag til, at forventningen til passagertallet ikke blev realiseret. 

For 2007 er det forventningen, at passagertallet stiger med 16 pct. i forhold til 2006. 

Det er særligt åbningen af Metroens 3. etape i oktober 2007, der forventes at blive 

den betydende vækstfaktor. Passagertallet er dog behæftet med stor usikkerhed. 

Den 2. december 2005 blev der indgået en principaftale mellem staten, Københavns 

Kommune og Frederiksberg Kommune om etablering af en ca. 15 km. lang underjordisk 

ringmetro, der vil blive koblet op på det eksisterende metrosystem. I forlængelse 

heraf blev der den 1. juni 2007 vedtaget lovforslag om anlægget af Cityringen. 

Herudover er der vedtaget lovforslag om ændret selskabsorganisering, hvorved 

Ørestadsselskabet I/S opløses, og aktiver og passiver overgår til to nye selskaber, 

henholdsvis Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskab I/S. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


0

Definitioner af finansielle nøgletal 

Definitioner af finansielle nøgletal 

Nedenfor beskrives de i publikationen anvendte definitioner af finansielle nøgletal. 

Det bemærkes, at der i forhold til selskabernes årsrapporter kan forekomme afvigelser 

fra nøgletallene grundet forskellige definitioner. 1 

Overskudsgrad 

Overskudsgraden beregnes som resultat af primær drift (dvs. før finansielle poster og 

eventuelle ekstraordinære poster) i procent af nettoomsætningen. Dette nøgletal viser, 

hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening i virksomheden og dermed 

bidrager til årets resultat. 

Afkastningsgrad 

Afkastningsgraden beregnes som resultat af primær drift (dvs. før finansielle poster 

og eventuelle ekstraordinære poster) i procent af de samlede gennemsnitlige aktiver. 

Nøgletallet udtrykker således forrentningen af den samlede kapital (egenkapital og 

fremmedkapital), der er bundet i virksomheden. 

Forrentning af investeret kapital 

Forrentning af investeret kapital (ROCE) beregnes som summen af resultat af primær 

drift og årets finansielle indtægter i forhold til gennemsnitlig investeret kapital 

(totale kapital på balance fratrukket rentefri gæld). Af de i denne publikation omtalte 

selskaber er det kun DSB, SAS AB og Post Danmark A/S, der offentliggør dette 

nøgletal. 

Egenkapitalens forrentning 

Egenkapitalens forrentning beregnes som årets regnskabsresultat efter skat i procent 

af den gennemsnitlige egenkapital. Nøgletallet angiver således forrentningen af de 

værdier, ejerne har bundet i virksomheden. 

Soliditetsgrad 

Soliditetsgraden udregnes som egenkapitalens andel af de samlede aktiver ultimo, 

dvs. hvor stor en del af aktiverne der er finansieret af ejerne. 

1 På nær forrentning af investeret kapital, hvor selskabernes egne beregninger er benyttet.

PDF-format - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?