Du kan downloade publikationen i PDF her. - Finansministeriet

BUDGETOVERSIGT/DECEM
BUDGETOVERSIGT/DECEMBER
BUDGETOVERSIGT/DECEM
BER
fekt angiver, at finanspolitikken øger aktiviteten, mens en negativ finanseffekt
er udtryk for, at der sker en afdæmpning af aktiviteten.
Finanseffekten skønnes at blive 0,4 pct. af BNP i 2001, jf. tabel 2.4. Herudover
bidrager de fortsatte strukturvirkninger på incitamenterne til opsparing
som følge af justeringerne af personskatterne i Pinsepakken til en
afdæmpning af den økonomiske aktivitet med 0,4 pct. af BNP. Førsteårsvirkningen
af den økonomiske politik som helhed er således neutral.
Tabel Tabel 2.4. 2.4. 2.4. Finanseffekt, Finanseffekt, 1994 1994-2001
1994 2001
Aktivitetsvirkning,
pct. af BNP 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Udgifter i alt 0,4 0,2 0,8 0,0 0,2 0,2 0,0 0,6
Indtægter i alt 1)
0,4 -0,1 -0,1 -0,4 -0,4 -0,2 -0,2 -0,1
Finanseffekt i alt: 0,8 0,1 0,7 -0,4 -0,1 0,0 -0,1 0,4
Strukturvirkninger 2)
- - - - -0,2 -0,5 -0,5 -0,4
Investeringstiltag - - - -0,0 -0,2 -0,1 0,0 0,0
Finanseffekt mv. 0,8 0,1 0,7 -0,4 -0,5 -0,6 -0,6 0,0
Note: Beregningerne er af tekniske årsager ikke baseret på de nyeste oplysninger fra Danmarks
Statistik vedrørende de historiske år. Indarbejdelsen heraf vil dog næppe give anledning til
andet end marginale ændringer i 1997-1999.
1) Både den midlertidige pensionsopsparing til ATP i 1998 og videreførelsen i form af den
særlige pensionsopsparing (SP) i 1999 indgår i beregningen af finanseffekten, selv om bruttoprovenuet
rent teknisk ikke optræder som en offentlig indtægt i 1998.
2) Indeholder både strukturvirkninger som følge af Pinsepakken og ændringer i stempelafgiften.
Sammenholdt med vurderingen i august er finanseffekten i 2001 øget
beskedent med 0,1 pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng med, at udgiftsforøgelserne
ifølge finanslovsaftalerne og kommunebudgetterne finansieres
ved forhøjelser af skatter og afgifter, hvis fulde aktivitetsdæmpende
effekter først viser sig på lidt længere sigt, jf. også boks 2.2 nedenfor.
På udgiftssiden bidrager øget offentligt forbrug, herunder en skønnet
vækst i beskæftigelsen på 10.000 personer, med 0,5 til finanseffekten i
2001, mens der er et bidrag på 0,1 fra øgede offentlige investeringer på
blandt andet sundheds- og folkeskoleområdet.
På indtægtssiden er bidraget til finanseffekten godt -0,1 i 2001. Navnlig
de forskellige initiativer som følge af finanslovsaftalerne, herunder afgiftsforhøjelser,
fastholdt personfradrag og rentevirkningen af afkortede kredit-
17