Bag de røde mure - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Han nåede at få gennemført væsentlige initiativer i sin korte ministertid. Orden og enhed var de bærende hensyn i opbygningen af det nye Finanskollegium. Som alle finansministre arbejdede han på at øge indtægterne og formindske udgifterne, ofte på ganske hårdhændet vis, men ”rare finansministre er dårlige finansministre”, som en af hans efterfølgere sagde 150 år senere. 235 Han forhandlede om statslig overtagelse af Kurantbanken, begyndelsen til vore dages nationalbank, han omlagde og effektiviserede den statslige byggeadministration – og af mere specielle tiltag udvirkede han f. eks., at Hernnhutterne fik lov til at bosætte sig i det senere Christiansfeld – til stor fortrydelse for hans pietistiske far, biskop Adam Struensee i Rendsborg, som anså dem for kættere. 236 C.A. Struensee havde selv overvejelser om at styrke sin magtposition yderligere gennem oprettelsen af et embede efter fransk forbillede som ”generalkontrollør for finanserne”, der skulle forhåndsgodkende alle udgifter, men han nåede ikke at realisere tanken. Så kom katastrofen. Natten mellem 16. og 17. januar 1772 gennemførtes ved enkedronning Juliane Maries hjælp et militærkup. J. F. Struensee og 15-20 af hans nærmeste medarbejdere blev arresteret. Begge Struensee-brødrene blev sammen med J.F. Struensees fortrolige, Enevoldt Brandt, ført til Kastellet og lagt i lænker, og nogle dage efter indledtes retsopgøret mod dem i form af den såkaldte Inkvisitionskommission. J.F. Struensee og Brandt blev dødsdømt og henrettet på Øster Fælled den 28. april 1772. Først på denne dag blev C.A. Struensee frigjort fra sine lænker, men undervejs havde han dog fået lov til at læse bøger og også under opsyn at skrive til sin hustru. Derimod fik han ikke lov til at få sit klaver med i cellen! 237 Det var svært for Inkvisitionskommissionen at finde noget at laste C.A. Struensee for, men ligefrem at frikende ham var åbenbart også svært, og en afslutning af sagen trak ud. Gennem diplomatiske kanaler og gennem breve direkte til sin svigerinde, dronning Juliane Marie, fik Frederik den Store imidlertid udvirket, at C.A. Struensee skulle sendes tilbage til Preussen mod at afgive en erklæring om, at han aldrig ville skrive eller tale om sine oplevelser i Danmark. 238 I Preussen gjorde han efter nogle år karriere i statsadministrationen, og fra 1782 til sin død i 1804 var han minister i det preussiske Økonomi-, Finans-, og Erhvervsministerium, det ministerium, der havde været hans forbillede i Danmark. Undervejs fik han i 1789 en dansk adelstitel, så han kunne kalde sig Struensee von Carlsbach. 239 Der er i tysk historielitteratur en diskussion om, hvorvidt C.A. Struensee som minister var reformator eller traditionalist. Sikkert synes det at være, at han havde tabt meget af den reformiver, der prægede hans tid i Danmark. En af hans yngre medarbejdere skrev efter hans død om ham: ”I ungdommen var han fuld af iver og foretagsomhed, i manddommen var han bange for andre mennesker, som han omgikkedes under formernes maske, og som gammel følte han lede ved dem”. Og den samme medarbejder citerer den ældre Struensee for at have sagt til ham: ”De minder mig om min bror, der havde alt for travlt med alting lige som De, 135
Udsnit af Benoît le Coffres loftsmaleri i forværelset til det nuværende ministersekretariat. Billedet, der er det eneste af le Coffres malerier i Den røde Bygning der er bevaret, er en allegori over ”Freden”. 136 FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEVÆLDEN
Page 1 and 2:
BAG DE RØDE MURE Hans Henrik Høgs
Page 3 and 4:
Bag de røde mure Finansministeriet
Page 5 and 6:
4 INDHOLD DEN RØDE BYGNING OG FINA
Page 7 and 8:
6 DEN RØDE BYGNING OG FINANSMINIST
Page 9 and 10:
8 BYGNINGENS HISTORIE
Page 11 and 12:
Skatteaftalen er på plads! Økonom
Page 13:
Lysene er tændt til sent på aften
Page 16 and 17:
- i det omfang de er bevaret - er o
Page 18 and 19:
Hele stueetagen var indrettet til a
Page 20 and 21:
Det mest iøjnefaldende i rummet er
Page 22 and 23:
Detalje af stukloftet i Struensee-v
Page 24 and 25:
Samtidig udstedte Kongen en kabinet
Page 26 and 27:
Den indre gård i Den røde Bygning
Page 28 and 29:
I mødesal II er bevaret endnu et p
Page 30 and 31:
Rentekammerfløjen Det sidste af de
Page 32 and 33:
Anden etage i Den røde Bygning er
Page 34 and 35:
LOKALEFORDELINGEN MELLEM MINISTERIE
Page 36 and 37:
I årene 1923 - 1928 nyopførtes s
Page 38 and 39:
8 DEN STORMSKE GÅRD 10 LERCHES GÅ
Page 40 and 41:
Finanshovedkassen. Tegning af Vilhe
Page 42 and 43:
Finanshovedkassen blev nedlagt i 19
Page 44 and 45:
Struensee-tidens omflytninger Hoved
Page 46 and 47:
Stengangen, der er 61 meter lang og
Page 48 and 49:
Freden i Kiel i januar 1814 og afst
Page 50 and 51:
være en Betingelse, at de Localer,
Page 52 and 53:
Staldbygning indrettede Matrikelkon
Page 55 and 56:
Slotsholmsgade efter slotsbranden i
Page 57 and 58:
Christopher Hage (1848 - 1930) var
Page 59 and 60:
58 ”For at imødekomme de for Kom
Page 61 and 62:
Hoffotograf Elfelt tog i 1909 - 191
Page 63 and 64:
NOTER 32. Jfr. kap. 4. 33. Den rød
Page 65 and 66:
64 HIERARKIET Hvem og hvor mange ha
Page 67 and 68:
66 På vej til møde. EMBEDSVÆRKET
Page 69 and 70:
68 finde egnede kandidater, når ko
Page 71 and 72:
Et andet af Elfelts billeder, der v
Page 73 and 74:
72 ANTALLET AF PERSONER Perioden fr
Page 75 and 76:
74 Det samlede antal ansatte er så
Page 77:
Messingløven på toppen af den sto
Page 80 and 81:
Der sker i sidste halvdel af 1800-t
Page 82 and 83:
Personaleudviklingen efter 1907-lov
Page 84 and 85:
Detalje af låsetøjet i jernkisten
Page 86 and 87: KILDEMATERIALET Som anført indledn
Page 88 and 89: NOTER 71. Sprogbrugen er dog ukendt
Page 90 and 91: DAGLIGLIVET I DEN RØDE BYGNING 4 8
Page 92 and 93: DE FØRSTE HUNDREDE ÅR I Dansk For
Page 94 and 95: Medarbejdere i receptionen og servi
Page 96 and 97: Indkomne breve m.v. fra amter, byer
Page 98 and 99: Kongelig Kammeruniform fra 1830’e
Page 100 and 101: På Frederik VI’s tid indføres e
Page 102 and 103: Udsnit af Hinrich Krocks loftsmaler
Page 104 and 105: muligt, på en til det yderste iagt
Page 106 and 107: at han i sine unge Dage havde opfun
Page 108 and 109: Men Administrationskommissionen af
Page 110 and 111: Løngangsbygningen mellem Christian
Page 112 and 113: Denne ordning blev fast indarbejdet
Page 114 and 115: telefonbog fandtes ikke. Så hver m
Page 116 and 117: Trappeløbet fra indgangen til 1. s
Page 118 and 119: Forholdene ændrede sig da også ha
Page 120 and 121: fattes en kontrollerende myndighed,
Page 122 and 123: 167. Adolph Jensen, p. 149. 168. Bi
Page 124 and 125: DEL II 123
Page 126 and 127: FINANSSTYRETS UDVIKLING UNDER ENEV
Page 128 and 129: merkollegio den tredje Nøgle skuld
Page 130 and 131: STRUENSEE-TIDENS REFORMER AF FINANS
Page 132 and 133: Detaljer fra ”Struensee-værelset
Page 134 and 135: 133
Page 138 and 139: og som ikke var nok opmærksom på
Page 140 and 141: skal ”være tilstæde udi Finantz
Page 142 and 143: embedsmænd i første halvdel af 18
Page 144 and 145: NOTER 199. Se Ole Feldbæk i Raabye
Page 146 and 147: DE ÅBNE MØNSTRE 1848 - 1874 6 145
Page 148 and 149: Oprettelsen af Finansministeriet va
Page 150 and 151: Frederik IV’s monogram i en karto
Page 152 and 153: Først i 1873 fandt Finansministeri
Page 154 and 155: annerfører kæmpede for den størs
Page 156 and 157: Frokostpause ved sommertid i den in
Page 158 and 159: FINANSMINISTERIETS GULDALDER 7 157
Page 160 and 161: Ved det store forlig i 1894 blev de
Page 162 and 163: ET SYSTEM I KRISE Finanslovkommissi
Page 164 and 165: 163
Page 166 and 167: 165
Page 168 and 169: lev nedsat straks ved den årlige s
Page 170 and 171: Statue af Rigskansler Peder Griffen
Page 172 and 173: Tjenstemandsloven af 1919 Det førs
Page 174 and 175: Der var bred politisk tilslutning t
Page 176 and 177: af Anvisninger forbundne økonomisk
Page 178 and 179: 177
Page 180 and 181: Ove Rode, der som indenrigsminister
Page 182 and 183: op i forhold til de andre ministeri
Page 184 and 185: NOTER 282. Dansk Biografisk Leksiko
Page 186 and 187:
FINANSMINISTERIET OG BESÆTTELSESTI
Page 188 and 189:
Det er da også begivenhederne på
Page 190 and 191:
grundopfattelse, at departementsche
Page 192 and 193:
Afdelingschef H.C. Andersen blev i
Page 194 and 195:
Kauffmann at overtage danske Regeri
Page 196 and 197:
NOTER 344. Afsnittet er en revidere
Page 198 and 199:
ØKONOMISK POLITIK I NYE RAMMER 9 1
Page 200 and 201:
for nationaløkonomi og økonomisk
Page 202 and 203:
Trappen til 1. sal ved indgangen fr
Page 204 and 205:
Fra starten blev DØS bemandet med
Page 206 and 207:
dets forslag til den årlige finans
Page 208 and 209:
207
Page 210 and 211:
NYE TIDER I FINANSMINISTERIET Efter
Page 212 and 213:
Den lave midterkorridor og et konto
Page 214 and 215:
FRA BREMSEKLODS TIL IGANGSÆTTER 10
Page 216 and 217:
SKIFTENDE FOKUS PÅ BUDGETKÆDENS E
Page 218 and 219:
Finansministeriets indsats er såle
Page 220 and 221:
Anders Eldrup betegnede dette holdn
Page 222 and 223:
at den kommunale økonomi havde få
Page 224 and 225:
DEN STORE KOORDINATOR UNDER PRES De
Page 226 and 227:
I sin analyse finder Lotte Jensen d
Page 228 and 229:
FRA ORGANISATORISK ENHED TIL DECENT
Page 230 and 231:
Den da fastlagte struktur for minis
Page 232 and 233:
231
Page 234 and 235:
Finansministeriets departementale o
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Endelig omorganiseredes arbejdet me
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Dagligliv i Den røde Bygning. 241
Page 244 and 245:
Samtidig påbegyndtes arbejdet med
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
I forbindelse med sammenlægningen
Page 250 and 251:
FINANSMINISTERIET 2007 12 249
Page 252 and 253:
ET MINISTERIUM UNDER STADIG FORANDR
Page 254 and 255:
BUDGET- OG BEVILLINGSSYSTEMET Det m
Page 256 and 257:
Mobiltelefonen er som computeren bl
Page 258 and 259:
DEN ØKONOMISKE POLITIK I mands min
Page 260 and 261:
ADMINISTRATIONSPOLITIKKEN Efter fus
Page 262 and 263:
Empireudsmykning over døren og lof
Page 264 and 265:
I de senere år er aftalesystemet d
Page 266 and 267:
STATEN SOM AKTIONÆR Fra gammel tid
Page 268 and 269:
pligt til at orientere den relevant
Page 270 and 271:
DEN RØDE BYGNING FØR OG NU 13 269
Page 272 and 273:
Lykketoft i 1990’erne, der huskes
Page 274 and 275:
273
Page 276 and 277:
NOTER 492. Hammerich, p. 484-485, j
Page 278 and 279:
ÅR DANMARKSHISTORIEN FINANSMINISTE
Page 280 and 281:
FINANSMINISTRE MINISTERPERIODE C.V.
Page 282 and 283:
UTRYKTE KILDER Finansministeriets o
Page 284 and 285:
Virksomhedsregnskaber i staten. Del
Page 286 and 287:
Vilh. Lorenzen, Bygningshistorien,
Page 288 and 289:
PERSONREGISTER kursiv = billede af
Page 290 and 291:
O Oeder, Georg Christian (embedsman
Page 292 and 293:
BIDRAG TIL BOGENS TILBLIVELSE Bland
show all

Bag de røde mure - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?