“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum
“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum
“A Black Hole on the European Continent ” - Kommunikationsforum
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<str<strong>on</strong>g>“A</str<strong>on</strong>g> <str<strong>on</strong>g>Black</str<strong>on</strong>g> <str<strong>on</strong>g>Hole</str<strong>on</strong>g> <strong>on</strong> <strong>the</strong> <strong>European</strong><br />
C<strong>on</strong>tinent <strong>”</strong><br />
Rasmus Gyldenkerne Nielsen<br />
xxxxxx-xxxx<br />
December 2012<br />
Cand.soc Politisk Kommunikati<strong>on</strong> og Ledelse<br />
Vejleder: Af<strong>on</strong>so Cesar G<strong>on</strong>çalves Moreira<br />
Institut for Ledelse. Politik og Filosofi<br />
Copenhagen Business School<br />
Anslag ekskl. litteraturliste og bilag: 179.754<br />
En valgkampsanalyse af fantasmatiske diskurser i<br />
Serbien<br />
Kandidatafhandling
Afhandlingens titel er et uddrag fra en valgkampstale afholdt af den EU-venlige præsidentkandidat, Boris Tadić.<br />
(Tadić: SNS must not win electi<strong>on</strong>s. VIP 9. april 2012)<br />
Forsidebilledet er fra den satiriske tegner, Corax, hentet fra hjemmesiden Peščanik april 2012 -<br />
http://pescanik.net/2012/04/april-2012/<br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
Abstract.....................................................................................................................................4<br />
Oversigt over forkortelser .......................................................................................................5<br />
Oversigt over modeller.............................................................................................................5<br />
1. Indledende afsnit ..................................................................................................................6<br />
1.2 Indledning .........................................................................................................................................6<br />
1.3 Anliggende ........................................................................................................................................7<br />
1.4 Problemformulering ..........................................................................................................................8<br />
1.5 Historisk baggrund ............................................................................................................................9<br />
2. Forskningsdesign................................................................................................................11<br />
2.1 Om iagttagelse på 2. orden..............................................................................................................11<br />
2.3 Empiri..............................................................................................................................................12<br />
2.4 Sprog ...............................................................................................................................................13<br />
3. Teorifremstilling.................................................................................................................14<br />
3.1 Ernesto Laclau og diskursteorien som politisk analyse ..................................................................14<br />
3.1.2 Diskursteoretiske grundantagelser ...........................................................................................15<br />
3.1.3 Diskursteorien på arbejde – introdukti<strong>on</strong> til begrebsapparatet.................................................16<br />
3.2 Slavoj Žižek, psykoanalyse og politik ............................................................................................20<br />
3.2.1 Lacans subjekt. Manglen, identitetens umulighed og behovet for identifikati<strong>on</strong>. ...................21<br />
3.2.2 De nagende fantasier – Žižeks teoretiske politik .....................................................................23<br />
3.2.3 Psykoanalytisk kommunikati<strong>on</strong>steori: Lacans diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er ...................................25<br />
4. Analysestrategi ...................................................................................................................30<br />
4.1 Overlap mellem de to teoretiske perspektiver.................................................................................30<br />
4.1.1 Udfoldet operati<strong>on</strong>alisering......................................................................................................30<br />
5. Analysedel 1: De politiske bevægelsers kartografi..........................................................32<br />
5.1 Pro-EU diskursen ............................................................................................................................33<br />
5.1.2 Boris Tadić og det Demokratiske Parti ....................................................................................33<br />
5.1.3 EU i kulturen ............................................................................................................................40<br />
5.2 Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs: ............................................................................................................43<br />
2
5.2.1 De nati<strong>on</strong>alistiske partier..........................................................................................................44<br />
5.2.2 Den kulturelle trussel ...............................................................................................................48<br />
5.3 Den kritiske diskurs.........................................................................................................................51<br />
5.3.1 Den kritiske diskurs i medierne................................................................................................52<br />
5.3.2 Kampagnen for blanke stemmer. .............................................................................................56<br />
5.4 Opsummering på analysedel 1 ........................................................................................................59<br />
6. Analysedel 2: Begærets ideologiske k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er ......................................................60<br />
6.1 <strong>”</strong>We know where we are going<strong>”</strong>. EU som sublimt ideologiske mandat.........................................60<br />
6.2 <strong>”</strong>Global cultural col<strong>on</strong>ialism<strong>”</strong>. Hysteri og miskendelse. ................................................................64<br />
6.3 <strong>”</strong>This is not what we think, we should be<strong>”</strong>. Objektiv viden som kritik. ..........................................68<br />
6.4 Opsummering på analysedel 2 ........................................................................................................72<br />
7. K<strong>on</strong>klusi<strong>on</strong>: Et k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>sspil af fantasier. ..............................................................73<br />
8. Litteraturliste......................................................................................................................77<br />
8.1 Teoretisk litteratur...........................................................................................................................77<br />
8.2 Baggrundslitteratur..........................................................................................................................78<br />
8.3 Internet ............................................................................................................................................79<br />
8.4 Empiri..............................................................................................................................................79<br />
8.5 Bilag ................................................................................................................................................80<br />
Bilag 1: Lene Hansens modeller over diskursteoretiske analyser.....................................................81<br />
Bilag 2: Model over inddraget empiri...............................................................................................82<br />
Bilag 3: Analysestrategiske modeller................................................................................................83<br />
Bilag 4: Skitseret interviewguide. .....................................................................................................85<br />
Bilag 5: K<strong>on</strong>trakt med ambassaden i Beograd..................................................................................87<br />
3
Abstract<br />
Over <strong>the</strong> last 20 years, Serbia has been a source of c<strong>on</strong>tinuous c<strong>on</strong>cern in <strong>the</strong><br />
internati<strong>on</strong>al society. Its central role in recent c<strong>on</strong>flicts in Europe; <strong>the</strong> war following <strong>the</strong><br />
breakup of Yugoslavia 1990-95 and <strong>the</strong> c<strong>on</strong>flict with Kosovo, 1998-99, has produced animosity<br />
between Serbia and <strong>the</strong> internati<strong>on</strong>al society, thus leaving Serbia isolated, depicted as a pariah-<br />
state.<br />
In recent years, however, Serbia’s rapprochement to its regi<strong>on</strong>al neighbours as well as<br />
internati<strong>on</strong>al instituti<strong>on</strong>s has been welcomed by <strong>the</strong> internati<strong>on</strong>al society, especially by <strong>the</strong> EU,<br />
which sees stabilizati<strong>on</strong> of <strong>the</strong> Western Balkans as a strategic priority.<br />
In March 2012 Serbia was granted EU candidate status reciprocally for its achievements with<br />
regards to democratizati<strong>on</strong> and stabilizati<strong>on</strong>. The current development has been perceived as an<br />
indicati<strong>on</strong> that Serbia is substantially moving towards cooperati<strong>on</strong> with <strong>the</strong> internati<strong>on</strong>al<br />
society, effectively leaving behind its warm<strong>on</strong>gering, nati<strong>on</strong>alist aspirati<strong>on</strong>s.<br />
This dissertati<strong>on</strong> seeks to challenge this percepti<strong>on</strong> by illuminating c<strong>on</strong>flicting attitudes towards<br />
Serbia’s rapprochement to EU and <strong>the</strong> internati<strong>on</strong>al society. With an analytical strategy,<br />
drawing <strong>on</strong> discourse <strong>the</strong>ory and psychoanalytical political <strong>the</strong>ory, <strong>the</strong> dissertati<strong>on</strong> embarks <strong>on</strong><br />
a voyage, implicating a narrow focus <strong>on</strong> <strong>the</strong> electi<strong>on</strong> campaign in May 2012, to critically<br />
examine different percepti<strong>on</strong>s of Serbia’s role in <strong>the</strong> EU and <strong>the</strong> wider world, as <strong>the</strong>y are<br />
expressed in <strong>the</strong> media, by political parties, academics and in cultural events.<br />
The analysis of <strong>the</strong> electi<strong>on</strong> campaign exhibits sound disagreements with regards to EU-<br />
integrati<strong>on</strong> and internati<strong>on</strong>al cooperati<strong>on</strong>. With a strategic discourse <strong>the</strong>oretical bracketing of<br />
<strong>the</strong> political landscape in three distinct discourses, a Pro-EU, a Nati<strong>on</strong>alist and a Critical<br />
discourse, it is revealed how <strong>the</strong>se discourses, understood as political projects, relies <strong>on</strong> mutual<br />
antag<strong>on</strong>istic relati<strong>on</strong>s vis-à-vis each o<strong>the</strong>r, implicating a remarkable and hostile playing field<br />
for political c<strong>on</strong>flicts.<br />
Fur<strong>the</strong>rmore it is discussed, drawing resolutely <strong>on</strong> psychoanalytical discourse c<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>s,<br />
how <strong>the</strong>se political projects appeal to <strong>the</strong> Serbian citizens, by activating different fantasmatic<br />
c<strong>on</strong>structi<strong>on</strong>s of an ideal Serbia; depicting ways to get <strong>the</strong>re and obstructi<strong>on</strong>s.<br />
The dissertati<strong>on</strong> c<strong>on</strong>cludes that different political projects with potential for c<strong>on</strong>flicts<br />
persist in Serbia despite its perceived internal forces for a <strong>European</strong> future. It <strong>the</strong>reby reaches<br />
its intended goal: c<strong>on</strong>tributing to a more adequate analysis of c<strong>on</strong>temporary Serbian political<br />
society.<br />
4
Oversigt over forkortelser<br />
◊ EU: Den Europæiske Uni<strong>on</strong><br />
◊ D: Demand<br />
◊ DS: Demokratska Stranka – Demokratiske Parti<br />
◊ DSS: Demokratska Stranka Srbije – Serbiens Demokratiske Parti<br />
◊ HSS: Hegem<strong>on</strong>y and Socialist Strategy<br />
◊ IW: Interview<br />
◊ KBS: Kampagnen for Blanke Stemmer<br />
◊ LDP: Liberalno Demokratska Partija – Liberale Demokratiske Parti<br />
◊ M.O.: Min oversættelse<br />
◊ NATO: North Atlantic Treaty Organizati<strong>on</strong><br />
◊ RIK: Republička izborna komisija – Republikkens valgkomité<br />
◊ SNS: Srpska Napredna Stranka – Serbiske Progressive Parti<br />
◊ SRE: Serbia in <strong>the</strong> Rhythm of Europe<br />
Oversigt over modeller<br />
Model 1: Diskursiv sedimentering af krav.<br />
Model 2: Diskursive grænser og flydende betegnere<br />
Model 3: Pro-EU diskursens sedimentering<br />
Model 4: Serbiens image som flydende betegner.<br />
Model 5: Engagement som flydende betegner.<br />
Model 6: Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, fra DSS’s artikulati<strong>on</strong>er<br />
Model 7: Den kritiske diskurs<br />
5
1. Indledende afsnit<br />
1.2 Indledning<br />
<strong>”</strong>Ahh I see, so you are just ano<strong>the</strong>r <strong>on</strong>e of <strong>the</strong>se foreigners, coming to my country, with a set of<br />
fixed ideas, writing ano<strong>the</strong>r story about savage Serbia.<strong>”</strong><br />
Taxachauffør i Beograd, april 2012<br />
I foråret 2012 fik jeg som student i udenrigsministeriet mulighed for at blive tilknyttet den<br />
danske ambassade i Beograd som specialestuderende og kommunikati<strong>on</strong>smedarbejder under<br />
det danske EU-formandskab. Min faglige interesse var Serbiens vej mod EU, med særligt fokus<br />
på det serbiske parlaments- og præsidentvalg 6. maj 2012. Jeg var tilknyttet ambassaden fra d.<br />
2. april- 10. juni. 1<br />
Citatet ovenfor er taget fra en samtale, jeg havde med en taxachauffør på vej fra mit hotel til<br />
ambassaden tirsdag morgen, den 3. april. Citatet, der i øvrigt satte punktum for chaufførens<br />
engagement i samtalen, faldt efter, at jeg – på hans foranledning – havde forklaret ham grunden<br />
for mit ophold. Opildnet af hans umiddelbare interesse, forvildede jeg mig ud i en større<br />
udredning af, hvad jeg så som serbiske udfordringer ved muligt EU-medlemskab herunder<br />
respekt for menneskerettigheder, retsforfølgelse af krigsforbrydere og regi<strong>on</strong>al stabilisering.<br />
Chaufføren var tilsyneladende ikke videre imp<strong>on</strong>eret over min analyse. Det har i hvert fald<br />
siden været min tolkning af hans bratte afslutning på samtalen.<br />
Det er en pers<strong>on</strong>lig motivati<strong>on</strong> for nærværende afhandling at modbevise denne chauffør. Det<br />
set of fixed ideas, jeg måtte have haft ved min ankomst til Serbien, blev i løbet af de to måneder<br />
væsentligt udfordret, og det Serbien, jeg med afhandlingen ønsker at stampe op af jorden, vil<br />
forhåbentligt blive opfattet som alt andet end blot ano<strong>the</strong>r story about savage Serbia.<br />
Oprindeligt forestillede jeg mig, at afhandlingen skulle udformes som en diskursteoretisk<br />
hegem<strong>on</strong>ianalyse af, hvordan et ’Serbien i EU’ fremstod som uudfordret politisk budskab.<br />
Dette viste sig ikke at være en bæredygtig strategi. Hvordan jeg blev klogere, vil jeg vise i de<br />
næste par timer.<br />
1 Bilag 5: K<strong>on</strong>trakt med ambassaden i Beograd.<br />
6
1.3 Anliggende<br />
Serbien er på vej mod EU-medlemskab. I 2009 ansøgte Serbien om optagelse og fik<br />
kandidatstatus 1. marts 2012. Det blev iagttaget som en endegyldig indikati<strong>on</strong> på, at Serbien<br />
ville det internati<strong>on</strong>ale samfund. 2 Der er tale om en proces, der har været lang tid under vejs,<br />
men spørgsmålet er, hvad Serbien egentlig vil.<br />
Vejen mod optagelse i EU er præget af omstillinger og tilpasninger til standarder, der for det<br />
enkelte ansøgerland kan virke uoverkommelige. Perspektivet ved medlemskab har dog ofte<br />
motiveret indsatsen. De sidste EU-udvidelser i henholdsvis 2004 og 2007 indikerede folkelig<br />
opbakning på over 90% i de nye medlemslande. Siden er den generelle tilslutning dalende både<br />
i nye og gamle EU-medlemslande. Blandt aspirerende kandidatlande, herunder Serbien, kan<br />
registreres svingende begejstring for EU.<br />
I Serbien er de løbende parlamentsvalg af omverden blevet iagttaget som test på, hvorvidt der<br />
var opbakning til EU-linjen. Valg i 2003, 2007 og 2008 blev således alle iagttaget som<br />
skæbnevalg, der alt efter udfald ville kunne få afgørende k<strong>on</strong>sekvenser for Serbiens vej imod<br />
eller væk fra EU. 3<br />
6. maj 2012 var der igen valg i Serbien, og nu forholdt det sig anderledes. EU-kommissi<strong>on</strong>en,<br />
det danske udenrigsministerium, serbiske medier samt internati<strong>on</strong>ale iagttageres opfattelse var,<br />
at den generelle opbakning til EU-medlemskab og samarbejde med internati<strong>on</strong>ale instituti<strong>on</strong>er<br />
var cementeret i Serbien. I 2012 var der dermed ikke tale om et skæbnevalg. Det forventedes, at<br />
opbakningen til EU var et afklaret emne. En af de politiske iagttager, jeg mødte under mit<br />
ophold, mente, at denne forventning var blevet indfriet:<br />
“The electi<strong>on</strong>s have definitely produced this ambience, that Serbia has internal source for<br />
<strong>European</strong> future, for a <strong>European</strong> future<strong>”</strong>. 4<br />
Milan, der er professor i politisk teori og tidligere pro-rektor på fakultet for statskundskab ved<br />
Beograds Universitet, mente, at ønsket om en mere fors<strong>on</strong>lig linje over for det internati<strong>on</strong>ale<br />
samfund samt en tro på statens demokratiske instituti<strong>on</strong>er havde sat sig igennem. Valgkampen<br />
2 http://www.c<strong>on</strong>silium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/128445.pdf<br />
3 Tim Judah(2009): The Serbs. History, Myth and <strong>the</strong> Destructi<strong>on</strong> of Yugoslavia. Yale University Press.<br />
4 IW: Milan Podunavac, 9. maj 2012 15,51.<br />
7
havde vist, at der i Serbien var intern dynamik og vilje til at adressere sensitive og<br />
fundamentale spørgsmål på k<strong>on</strong>struktiv vis. 5<br />
Jeg har en anden opfattelse. Imod den officielle udlægning af et harm<strong>on</strong>isk samfund på vej mod<br />
modernisering og tilnærmelse til EU, fik jeg et andet indtryk af Serbien. Et indtryk, der<br />
udfordrer denne udlægning.<br />
I løbet af mit ophold i Beograd iagttog jeg således flere forhold, der stred imod den officielle<br />
linje. Det skortede ikke ligefrem på nati<strong>on</strong>alistisk retorik og fordømmelser af EU-tilhængerne,<br />
og rundt i Beograd iagttog jeg flere graffitier, valgplakater og dem<strong>on</strong>strati<strong>on</strong>er med et EU-<br />
skeptisk budskab: EU- Ne hvala(EU, nej tak), Kosovo je Srbija(Kosovo er Serbien), EU =<br />
NATO mm.. Blandt unge og studerende samt folk der beskrev sig selv som liberale og vestligt<br />
orienterede, blev jeg desuden præsenteret for en stærk skepsis mod det politiske system og EU<br />
som fremtidshoris<strong>on</strong>t. Her appellerede ingen af de politiske fløje: EU-tilhængere og<br />
nati<strong>on</strong>alister blev anset som henholdsvis udtryk for tom retorik og inkompetence.<br />
I forlængelse heraf er det min overbevisning, at den officielle udlægning af Serbiens nuværende<br />
‘k<strong>on</strong>struktive’ proces udspringer af en mangelfuld analyse. En analyse der er blind for<br />
k<strong>on</strong>flikter, der fortsat præger det serbiske samfund, og som ikke nødvendigvis løses ved at<br />
blive mørklagt.<br />
Mit ønske med nærværende afhandling er at problematisere den officielle udlægning og bidrage<br />
til en mere hensigtsmæssig analyse af Serbien. Med et periodemæssigt nedslag i valgkampen<br />
april-maj 2012 ønsker jeg at belyse modsætninger i det serbiske samfund, der kan iagttages<br />
som rækkende ud over den k<strong>on</strong>tekst, valgkampen, fra hvilken de er blevet iagttaget.<br />
Det leder mig frem til afhandlingens problemformulering.<br />
1.4 Problemformulering<br />
Hvordan kan der iagttages potentielle k<strong>on</strong>flikter i de modstridende opfattelser af Serbiens<br />
tilnærmelse til EU og det internati<strong>on</strong>ale samfund, der kommer til udtryk i den serbiske<br />
valgkamp i forbindelse med parlaments- og præsidentsvalget den 6. maj 2012?<br />
5 IW: Milan Podunavac 9. maj 2012 14,31<br />
8
Problemformuleringen vil jeg besvare i to dele. Den første del udgøres af et stringent<br />
sproganalytisk arbejde med at opridse forskellige opfattelser af Serbiens tilnærmelse til EU,<br />
som de kommer til udtryk under den serbiske valgkamp. I anden del vil jeg på baggrund af<br />
resultater fra første del tage fat på opfattelserne som udtryk for ideologiske k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er, der<br />
indgår i k<strong>on</strong>fliktuelle relati<strong>on</strong>er.<br />
Afhandlingen er struktureret omkring tre arbejdsspørgsmål. Hvordan jeg k<strong>on</strong>kret vil besvare<br />
spørgsmålene, vil blive anskueliggjort i afsnit 2-4. De tre arbejdsspørgsmål er som følger:<br />
1) Hvilke opfattelser er der på spil i den serbiske valgkamp?<br />
Med afsæt i et diskursteoretisk analyseapparat vil jeg undersøge, hvordan der kan iagttages<br />
k<strong>on</strong>kurrerende forsøg på at fastsætte, hvad der opfattes som Serbiens udfordringer. Jeg vil<br />
undersøge, hvordan der af den serbiske samfundsdebat kan fremanalyseres politiske diskurser<br />
som udtryk for politiske bevægelser.<br />
2) Hvordan kan der iagttages modsætningsforhold imellem de politiske bevægelser?<br />
I sammenhæng med det første arbejdsspørgsmål er det centralt for min problemformulering at<br />
undersøge, hvordan diskurserne som betydningstilskrivende operati<strong>on</strong>er kan iagttages at<br />
artikulere afgrænsning til andre politiske alternativer. Jeg vil således indrette mit blik efter,<br />
hvordan der af diskurserne kan iagttages afstandstagen, eksplicit som implicit, til andre<br />
opfattelser af Serbiens udfordringer<br />
3) Hvordan kan diskurserne iagttages som et udtryk for mulige k<strong>on</strong>flikter i det serbiske<br />
samfund?<br />
I forlængelse af den diskursteoretiske analyse af politiske diskurser vil jeg undersøge, hvordan<br />
diskurserne kan udfoldes i nuværende og fremtidige politiske k<strong>on</strong>flikter i det serbiske samfund.<br />
Med afsæt i psykoanalytisk ideologikritik vil jeg behandle diskurserne som k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er, der<br />
sætter klare rammer for, hvordan en given meningshoris<strong>on</strong>t tilbyder identifikati<strong>on</strong>spunkter for<br />
de serbiske vælgere.<br />
1.5 Historisk baggrund<br />
Nærværende afsnit giver et overblik over Serbiens nære historie som ramme for afhandlingen.<br />
Grundet afhandlingens omfang, må et ønske om dybdegående redegørelse for Serbiens historie<br />
henvises til værker i litteraturlisten.<br />
9
I begyndelse af 1990’erne gik den Jugoslaviske Føderati<strong>on</strong> i opløsning. Det førte til borgerkrig,<br />
primært mellem føderalrepublikkerne. Borgerkrigen endte med en internati<strong>on</strong>al medieret fred i<br />
1995. I Serbien, der havde været en af aggressorerne med internati<strong>on</strong>al fordømmelse til følge,<br />
fulgte en periode med internati<strong>on</strong>al isolati<strong>on</strong>, intern uro og svækket øk<strong>on</strong>omi. Et uafklaret<br />
forhold til Serbiens sydlige regi<strong>on</strong>, Kosovo, der med en overvejende etnisk albansk befolkning<br />
krævede større aut<strong>on</strong>omi fra Serbien, endte i ny k<strong>on</strong>flikt i 1998, nu mellem albanske og<br />
serbiske væbnede styrker. Efter rapporter om flygtningestrømme og etnisk udrensning<br />
intervenerede NATO med 2 1/2 måneds luftbombardement af serbiske militære og<br />
infrastrukturelle mål. Interventi<strong>on</strong>en endte med, at serbiske styrker trak sig ud af Kosovo.<br />
Herefter fulgte stigende utilfredshed blandt den serbiske befolkning mod regimet, der var ledt<br />
af Slobodan Milošević. Det førte til omfattende protester, og den 5. oktober 2000 blev<br />
parlamentet stormet og Milošević afsat. Herefter forsøgte skiftende regeringer at forbedre<br />
relati<strong>on</strong>erne til omverden.<br />
I 2003 indledte EU stabilitets- og associeringsaftale med Serbien. 6 Det betød en pisk og gulerod<br />
tilgang, hvor Serbien mod belønning i form af EU- midler motiveredes til at gennemgå<br />
moderniserings- og demokratiseringsprocesser. I 2004 blev den EU-venlige politiker Boris<br />
Tadić valgt som præsident for Serbien. Tadić har siden haft som erklæret mål at gøre Serbien<br />
klar til EU-medlemskab. Tadićs bestræbelser førte til en formel ansøgning om EU-medlemskab<br />
i 2009, der blev besvaret med tildelingen af kandidatstatus 1. marts 2012.<br />
Selvom Serbiens vej mod EU er blevet iagttaget som målrettet, har der været en del ridser i<br />
overfladen. 7 Kosovos selvstændighedserklæring i 2008 medførte voldelige protester og angreb<br />
på udenlandske ambassader i Beograd. Udlevering af krigsforbryderen Ratko Mladić til Haag i<br />
2011 medførte store protester med afbrænding af EU-flag. Forholdet til Kosovo har fortsat<br />
været betændt og ledt til flere sammenstød ved grænsen. Dette på trods af at EU lægger stor<br />
vægt på normalisering af forholdet til Kosovo ifm. serbisk EU-medlemskab.<br />
Som det vil blive vist i opgaven, var valgkampen op til valget i maj 2012 ikke udtryk for<br />
entydig opbakning til EU-medlemskab og fors<strong>on</strong>ing med omverden.<br />
6 http://ec.europa.eu/enlargement/pdf/nf5703249enc_web_en.pdf<br />
7 EU Kommissi<strong>on</strong>en: Serbia Progress Report 2005-12: http://ec.europa.eu/enlargement/countries/detailed-country-<br />
informati<strong>on</strong>/serbia/index_en.htm<br />
10
Valgresultatet viste, at den EU-venlige fløj fik det dårligste resultat i 10 år. De sidste<br />
meningsmålinger hvad angår serbisk opbakning til EU viser et markant fald fra tidligere<br />
opbakning på 85% i 2010 til 49% i 2012( EU Integrati<strong>on</strong> Office, Serbia 8 ).<br />
2. Forskningsdesign<br />
Hensigten med nærværende afsnit er at anskueliggøre for læseren, hvordan min afhandling er<br />
struktureret ud fra en forskningstraditi<strong>on</strong>, der ab<strong>on</strong>nerer på poststrukturalistiske,<br />
analysestrategiske overvejelser som udgangspunkt for studier af politik og kommunikati<strong>on</strong>. Det<br />
gør jeg ved at redegøre for afhandlingens iagttagelsesbegreb og den inddragede empiri. I<br />
efterfølgende afsnit vil afhandlingens teoretiske fundament og analysestrategi blive udfoldet.<br />
2.1 Om iagttagelse på 2. orden<br />
At iagttage på anden orden betyder, at man gør andres iagttagelser til genstand for egne<br />
iagttagelser. Iagttagelsesbegrebet 9 bunder i en forståelse af iagttagelse som en operati<strong>on</strong>, der<br />
fokuserer på noget bestemt og udelukker noget andet. En iagttagelse er en forskelsdragende<br />
operati<strong>on</strong>, der flækker verden i to: mellem det iagttagede og det udeladte. Iagttagelse er en<br />
indikati<strong>on</strong> indenfor rammen af en forskel og kan illustreres med følgende figur:<br />
Indikati<strong>on</strong> Forskel<br />
Iagttagelse<br />
En iagttagelse drager en forskel, som har k<strong>on</strong>stitutive k<strong>on</strong>sekvenser for, hvordan der iagttages<br />
og dermed for, hvordan verden på den baggrund vil træde frem for iagttageren. Pointen med 2.<br />
ordens iagttagelser er, at man netop søger at afdække de forskelsdragende operati<strong>on</strong>er,<br />
iagttagelser gestalter, med henblik på at forklare hvilke betingelser en iagttagelse er underlagt<br />
samt hvilke k<strong>on</strong>stitutive k<strong>on</strong>sekvenser en forskelsdragning medfører. At iagttage på 2. orden<br />
handler om at dvæle ved iagttagelser som netop iagttagelser, ikke om at læse mellem linjerne<br />
eller forsøge at fortolke bagvedliggende hensigter. 2. ordens iagttagelser handler således om at<br />
fiksere fremtrædelsesformer som mindste enhed for analyse(Andersen 1999: 14).<br />
8 http://www.seio.gov.rs/upload/documents/naci<strong>on</strong>alna_dokumenta/istrazivanja_javnog_mnjenja/istrazivanje1_jun<br />
_12%20final_en.pdf<br />
9 Se bl.a Andersen(1999): Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann, og Luhmann<br />
(2003): Iagttagelse og paradoks. Essays om autopoietiske systemer.<br />
11
Der findes ingen endegyldig metode til at gøre andres iagttagelser til genstand for egne<br />
iagttagelser. Indenfor det poststrukturalistiske paradigme bliver det derimod et spørgsmål om at<br />
k<strong>on</strong>struere iagttagelser som iagttagelser ved at reflektere over valg af perspektiv, materiale og<br />
behandling – altså ens analysestrategi – og på den baggrund sikre gennemsigtighedskriterier for<br />
læseren (Esmark, Lausten & Andersen 2005: 10-12 – herefter Esmark et al.).<br />
Som 2. ordens iagttager vil jeg i min analysestrategi anskueliggøre, hvordan jeg med en<br />
diskursteoretisk/psykoanalytisk k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>ering af blikket gør andres iagttagelser, i dette tilfælde<br />
politiske aktører i Serbien, til genstand for mine iagttagelser. I den forbindelse er jeg bevidst<br />
om, at mit valg af teori, empiri og analysestrategisk blik må opfattes som blot et muligt<br />
perspektiv blandt mange. Kun ved at spille med åbne kort og tydeligt redegøre for, hvordan<br />
min empiri er indsamlet og behandlet, kan jeg sikre, at afhandlingens forløb og k<strong>on</strong>klusi<strong>on</strong> ikke<br />
forekommer tilfældig og dermed uvederhæftig.<br />
2.3 Empiri<br />
I det følgende vil jeg redegøre for, på baggrund af hvilke selekti<strong>on</strong>skriterier jeg har indsamlet<br />
relevant data til brug for min analyse.<br />
For at skabe overblik over data har jeg fundet inspirati<strong>on</strong> fra politologen Lene Hansen, der med<br />
sin bog, Security as Pracitice: Discourse Analysis and <strong>the</strong> Bosnian War (Hansen 2006), leverer<br />
analyser af forskellige niveauer i udenrigspolitiske diskurser. Hansen arbejder ud fra en<br />
niveauinddeling af data i forbindelse med en diskursteoretisk analyse, hvor man ved at se på<br />
politikeres taler, over avisartikler til kulturelle frembringelser, interviews og arkitektur kan<br />
vurdere diskursers opståen og stabilisering. Denne niveauinddeling er udformet i et skema, der<br />
er bilagt afhandlingen. 10 Ud fra Hansens model har jeg udformet et overblik over inddraget<br />
materiale, 11 som jeg vil introducere til i det følgende.<br />
I analysen af kartografi over politiske diskurser i Serbien trækker jeg på data, der kan indpasses<br />
i alle Hansens niveauer. De eksempler, jeg har valgt at inddrage, er udvalgt ud fra deres<br />
repræsentativitet. Ambassaden modtog daglige presseklip 12 , der omfattede generel<br />
m<strong>on</strong>itorering af de store dagblade, mere specifikke udsnit af EU-, øk<strong>on</strong>omi- og kulturdebatter<br />
10 Se bilag 1.<br />
11 Se bilag 2.<br />
12 Den daglige pressem<strong>on</strong>itorering blev udført af EU-delegati<strong>on</strong>ens presseafdeling i Beograd. Pressem<strong>on</strong>itorering<br />
bestod af oversatte udklip af den serbisksprogede dagspresse. Desuden modtog ambassaden korte, oversatte<br />
overblik over daglige emner i den politiske debat fra VIP News Services. Begge presseklip er bilagt afhandlingen<br />
på Cd-rom.<br />
12
samt referencer fra politiske manifestati<strong>on</strong>er. Det daglige overblik givet mig et indblik i den<br />
løbende politiske debat samt mulighed for at søge yderligere detaljer. Al pressem<strong>on</strong>itorering er<br />
bilagt. 13<br />
Som supplement til presseklips har jeg søgt informati<strong>on</strong> fra partiers hjemmesider, herunder<br />
valgprogrammer, offentliggjorte taler og debatindlæg. Desuden har jeg deltaget i k<strong>on</strong>ferencer<br />
arrangeret af nati<strong>on</strong>ale og internati<strong>on</strong>ale organisati<strong>on</strong>er, og jeg har deltaget i partipolitiske<br />
optog op til valget. Hjemmesider fra civilsamfundsgrupper har også været en portal for<br />
interessant materiale. Desuden kunstneriske frembringelser, herunder musikarrangementer og<br />
indtryk fra gademiljøet.<br />
Jeg har foretaget kvalitative interviews med akademikere og civilsamfundsrepræsentanter. Valg<br />
af interviewpers<strong>on</strong>er fandt sted på baggrund af deres tilsynekomst i den politiske debat samt<br />
akademiske akkreditiver. Formålet med interviewene var dobbelt, da jeg dels ønskede at drøfte<br />
afhandlingens antagelser og problemstilling med relevante forskere på området, dels teste – i<br />
relati<strong>on</strong> til Hansens diskursteoretiske empirimodel – hvordan akademikere og<br />
civilsamfundsrepræsentanter ville kunne iagttages at ab<strong>on</strong>nere på diskursive mønstre.<br />
Interviewguide og interviews som lydfiler er bilagt.<br />
Jeg har vedlagt hovedparten af det materiale, jeg har analyseret på såvel som anskueliggjort<br />
overfor læseren, hvordan jeg har struktureret min tilgang til empirien. Det er derfor min<br />
overbevisning samt fundament for afhandlingens udsigelseskraft, at det empiriske materiale<br />
opfattes som værende indlejret i den politiske debat og herfra ekstraheret til brug for min<br />
analyse(Hansen 2006:88).<br />
2.4 Sprog<br />
Størstedelen af det inddragede materiale, herunder presseklip, artikeluddrag samt gengivelse af<br />
taler på hjemmesider er oversat fra serbisk til engelsk af enten pressebureauer eller partierne<br />
selv. Kvaliteten af oversættelserne vurderer jeg som generelt høj. Interviews og<br />
indledningsmæssig kommunikati<strong>on</strong> med relevante k<strong>on</strong>takter er blevet gennemført på engelsk.<br />
På de områder, hvor jeg ikke har haft oversat materiale til rådighed, specielt i forbindelse med<br />
den serbiske højrefløj, har jeg oversat dokumenter selv – med assistance fra ambassadens<br />
sekretærer. Egne oversættelser vil i samtlige tilfælde været oversat fra serbisk til engelsk.<br />
13 Se bilag Cd-rom: Alle kildeangivelser med titel efterfulgt af VIP stammer fra pressem<strong>on</strong>itoreringsinstituttet;<br />
V.I.P Daily News Report. Kildeangivelser med forfatter, titel, organ samt sideantal stammer fra EU-delegati<strong>on</strong>ens<br />
daglige presseklip.<br />
13
Dansk er det operative sprog i analysen, mens engelsk er det analyserede. De steder, jeg i<br />
analysen k<strong>on</strong>kluderer fra oversat materiale, vil det fremgå angivet som M.O.: ’min<br />
oversættelse’.<br />
3. Teorifremstilling<br />
I nærværende afsnit vil jeg redegøre for de to teoretiske retninger, jeg har valgt at inddrage.<br />
Min erkendelsesinteresse er todelt, idet jeg både ønsker at skabe et overblik over de forskellige<br />
bevægelser - i afhandlingen rammesat som diskurser - der former det politiske landskab i<br />
Serbien. Dernæst ønsker jeg at forstå samt forklare, hvordan disse diskurser opererer med<br />
henblik på at skabe tilslutning blandt borgerne ved hjælp af symbolsk virkningsfuld<br />
kommunikati<strong>on</strong>. En kommunikati<strong>on</strong> der kan medføre potentielle k<strong>on</strong>flikter.<br />
Til dette formål kombinerer jeg et diskursteoretisk blik ved Ernesto Laclau og psykoanalytisk<br />
blik ved Slavoj Žižek på det serbiske samfund. Denne kombinati<strong>on</strong> giver mig mulighed for dels<br />
at kompleksitetsreducere virvaret af budskaber -igennem en diskursteoretisk kartografi -samt<br />
vurdere den symbolske virkningsfuldhed i disse diskurser gennem Žižeks teoretiske arbejde<br />
med politiske ideologiers underbevidste appelværdier. Hvordan jeg kombinerer disse to<br />
retninger med henblik på et potent analysestrategisk fundament, vil jeg uddybe i afsnit 4. I<br />
følgende afsnit præsenterer jeg teorierne adskilt.<br />
Der vil grundet afhandlingens omfang ikke være tale om en omfattende teoriudredning. Mit<br />
fokus vil være på de teoretiske komp<strong>on</strong>enter, der har relevans i forhold til besvarelse af min<br />
problemformulering. Derfor vil jeg kort give en indføring i teoriernes hovedfokus,<br />
grundantagelser og analytiske begreber.<br />
3.1 Ernesto Laclau og diskursteorien som politisk analyse<br />
Den argentinske politiske teoretiker Ernesto Laclau har et omfattende forfatterskab bag sig og<br />
har beskæftiget sig med en lang række af politiske emner herunder politisk repræsentati<strong>on</strong>,<br />
identitet, kapitalisme, statens rolle, populisme etc.<br />
Laclaus teoretiske gennembrud kom med værket ’Hegem<strong>on</strong>y and Socialist Strategy. Towards a<br />
Radical Democratic Politics(fremover HSS)’ 14 , som han udgav i 1985 med belgieren Chantal<br />
14 L<strong>on</strong>d<strong>on</strong> – New York. Verso 1985<br />
14
Mouffe. HSS’s hovedfokus er relancering af den italienske teoretiker Ant<strong>on</strong>io Gramscis arbejde<br />
med begrebet hegem<strong>on</strong>i og dennes fokus på styring af ideer, tanker og sprog som magtens<br />
egentlige omdrejningspunkt(Critchley and Marchart 2004:4). HSS introducerer post-<br />
strukturalistiske tænkning, lacanianske identitets- og subjektiveringsforståelser samt ikke<br />
mindst en systematisering af sproglige analytiske begreber(Howard D., et al. 2000). Det er i<br />
den forbindelse, at Laclau og Mouffes særlige blik for det sociale, som udgjort af sproglige<br />
kampe om tilskrivelse af mening til verden omkring os, gøres til udgangspunkt for samtidig<br />
politisk analyse(Laclau & Mouffe 1985:6). Diskurser betragtes som k<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er, der<br />
påvirker samt skaber det sociale liv(ibid:6).<br />
Sproget får primat i forbindelse med analyser af politik, og der introduceres med HSS et blik<br />
for k<strong>on</strong>tingente meningsfikseringer i ethvert politisk projekt og dermed et fokus på udtalelser,<br />
der søger at drage meninger sammen i politiske fællesskaber(Laclau & Mouffe 1985:7-8).<br />
Begge forfattere har siden videreudviklet diskursteorien i forskellige retninger, og specielt hos<br />
Laclau kan iagttages en nuancering af begreber, der blev introduceret med HSS. Da det primært<br />
er det diskursteoretiske begrebsapparat som analytisk fundament, der har min interesse, er mit<br />
fokus herefter hovedsageligt Laclaus teoriudvikling.<br />
3.1.2 Diskursteoretiske grundantagelser<br />
I diskursteorien er det analytiske hovedfokus sproglige frembringelser som<br />
betydningstilskrivning af verden omkring os, og dermed hvordan alternative betydninger gøres<br />
mindre sandsynlige. Diskursteoriens post-strukturelle ståsted kommer til udtryk i en stipulering<br />
af det uafklarede forhold mellem betegner og betegnet(Esmark et al. 2005:15). Der tages<br />
udgangspunkt i en tom <strong>on</strong>tologi, der ikke som sådan benægter tilstedeværelsen af en ’virkelig’<br />
verden derude, men blot at denne verden ikke giver mening at studere uafhængigt af de<br />
sproglige kategorier, hvormed den søges beskrevet(Howarth et al. 2000:3) Det vil sige, at f.eks.<br />
et træ(betegnet) f.eks. først opnår betydningen ved netop denne benævnelse(betegner) samt ved<br />
den forskel, der trækkes (eks. et træ er ikke en skov, kan blive til et bord). At det står der, stiller<br />
diskursteorien dog ikke som sådan spørgsmålstegn ved. Den sproglige virkelighed forudsættes<br />
som et system af forskelle og forskelsdragninger, der hverken på forhånd er givne eller stabile<br />
grundet et uafklaret forhold mellem betegner og betegnet. Den sociale verden opfattes som<br />
åben og flydende. At skabe sproglig mening er derfor et ustabilt foretagende, fordi der altid vil<br />
forekomme forsøg på alternative betydningstilskrivninger. Politik k<strong>on</strong>ceptualiseres som et<br />
uendeligt betydningsspil mellem k<strong>on</strong>kurrerende betydningstilskrivninger af den sociale<br />
verden(Hansen 2005:179).<br />
15
Diskursteorien præsenterer en tilgang, der i afdækning af det sociale som et politisk<br />
betydningsspil er analytisk følsom overfor de stridigheder, usammenhænge og paradokser, der<br />
betragtes som både drivkraft i og udkommet af k<strong>on</strong>tinuerlige forsøg på<br />
betydningstilskrivning(Hansen 2005:180). I diskursteorien ses politiske projekter som forsøg på<br />
at organisere et diskursivt meningsfelt ved at sammenkæde forskellige budskaber og ideer i en<br />
bestemt betydningsrelati<strong>on</strong>, der samtidig søger at udgrænse alternative betydninger.<br />
Den sociale sfære er per definiti<strong>on</strong> politisk, idet alle frembringelser må iagttages som forsøg på<br />
meningstilskrivning og fiksering, hvilket kan gøres til genstand for modsigelser og diskursive<br />
kampe. Alle sociale frembringelser forstås ud fra en immanent intenti<strong>on</strong>alitet, der søger at<br />
påvirke, rykke eller fastholde mening. Derfor er de politiske(Hansen 2005:180). Hvordan disse<br />
grundantagelser udfoldes i et analytisk system, vil jeg redegøre for i følgende afsnit.<br />
3.1.3 Diskursteorien på arbejde – introdukti<strong>on</strong> til begrebsapparatet<br />
I dette afsnit vil jeg introducere de k<strong>on</strong>cepter, jeg har valgt at uddrage fra Laclaus diskursteori.<br />
Endvidere vil jeg fremstille modeller til brug for min analyse. I nærværende afsnit gengiver jeg<br />
udvalgte modeller, som de fremstår hos Laclau, mens jeg som bilag til mit analysestrategiske<br />
afsnit viser, hvordan jeg har videreudviklet og tilpasset disse modeller til brug for<br />
afhandlingen. 15<br />
Når sproglige frembringelser – forstået her som kommunikati<strong>on</strong> - sættes som mindste enhed for<br />
politisk analyse, er en systematisk rubricering af inddragede elementer en fordel, når man skal<br />
forsøge at kompleksitetsreducere et diskursivt felt(Andersen 1999:90). Diskursteorien tilbyder<br />
et analyseapparat med henblik på at beskrive det sociale som k<strong>on</strong>stitueret ved diskursive kampe<br />
om at fiksere mening og skabe stabile, sproglige strukturer. Diskursteorien som analyseapparat<br />
er karakteriseret ved et sæt af analysestrategiske begreber, der kan strukturere et analytisk felt<br />
og foranledige en løbende refleksi<strong>on</strong> over betydningstilskrivende operati<strong>on</strong>er og dermed den<br />
sociale orden.<br />
De begreber, jeg trækker på i min analyse, vil jeg gennemgå i det følgende. Da begreberne<br />
bedst forstås i relati<strong>on</strong> til hinanden, er det en forudsætning at læse gennemgangen i<br />
sammenhæng, da enkelte begreber nævnes før egentlig forklaring.<br />
Diskursivitet som overordnet begreb for diskursteorien kan beskrives som, <strong>”</strong>en aldrig<br />
tilendebragt fikseringsproces, som finder sted gennem artikulati<strong>on</strong>en i et felt af diskursivitet<br />
15 Se bilag 3.<br />
16
med flydende relati<strong>on</strong>er<strong>”</strong> (Andersen 1999:90). At der bliver kæmpet om at betydningstilskrive<br />
den sociale verden, er et udtryk for diskursivitet. En fikseringsproces sigter mod at danne<br />
diskursive formati<strong>on</strong>er eller simpel<strong>the</strong>n diskurser, som et produktet af artikulati<strong>on</strong>sforsøg i<br />
det diskursive felt. Diskursive formati<strong>on</strong>er skal ikke forstås som endegyldige, fikserede<br />
størrelser, men snarere som én særlig måde at arrangere differentierede elementer på. Et blik<br />
for diskurs implicerer altså et blik for k<strong>on</strong>tingens, det vil sige, at en given meningshoris<strong>on</strong>t lige<br />
såvel kunne være anderledes(Laclau & Mouffe 2002: 15). Diskursivitet er, som jeg forstår det<br />
hos Laclau, et paraply-begreb, der rummer en lang række af relaterede begreber, af hvilke jeg<br />
vil fremhæve følgende:<br />
Dislokati<strong>on</strong>, beskriver det forhold, der indtræffer, når midlertidige fikseringer af momenter i en<br />
given diskursiv orden destabiliseres, giver plads til k<strong>on</strong>kurrerende diskurser og således giver<br />
anledning til nye artikulati<strong>on</strong>er. Dislokati<strong>on</strong>en betyder, at det sociales grundlæggende<br />
umulighed kommer til udtryk dér, hvor tidligere meningsoverensstemmelser, selvfølgeligheder<br />
eller sedimenterede strukturer gjorde sig gældende. Dislokati<strong>on</strong>en får disse selvfølgeligheder til<br />
at bryde sammen og skaber behov for nye diskursive forsøg på fikseringer. Artikulati<strong>on</strong><br />
beskrives som forsøg på at ordne forskellige elementer i en given sammenhæng, som ikke er<br />
nødvendig eller given (Laclau & Mouffe 2002:53). Artikulati<strong>on</strong>sbegrebet er centralt for<br />
diskursteorien, da artikulati<strong>on</strong>er er den egentlige empiriske genstand for diskursteoretiske<br />
analyser(Andersen 1999:54). Artikulati<strong>on</strong>er, der kan være alt fra pers<strong>on</strong>lige ytringer til<br />
instituti<strong>on</strong>elle arrangementer, beskrives præcist i HSS:<br />
<strong>”</strong> In <strong>the</strong> c<strong>on</strong>text of this discussi<strong>on</strong>, we will call articulati<strong>on</strong> any practice establishing a relati<strong>on</strong><br />
am<strong>on</strong>g elements such that <strong>the</strong>ir identity is modified as a result of <strong>the</strong> articulatory practice. The<br />
structured totality resulting from <strong>the</strong> articulatory practice, we will call discourse. The<br />
differential positi<strong>on</strong>s, insofar as <strong>the</strong>y appear articulated within a discourse, we will call<br />
moments. By c<strong>on</strong>trast, we will call element, any difference that is not discoursively<br />
articulated.<strong>”</strong> (Laclau & Mouffe 1985:105).<br />
Når elementer artikuleres, det vil sige tilskrives mening, kaldes de for momenter. Hvis vi<br />
eksempelvis betragter glødepæren som et element, der som sådan eksisterer uafhængigt af<br />
politiske diskurser, kan man iagttage, hvordan det for ikke længe siden blev artikuleret ind i en<br />
meningssammenhæng med bæredygtighed og miljørigtigt energiforbrug, hvor glødepærer for<br />
nogle blev fremsat som en energigrådig, k<strong>on</strong>servativ installati<strong>on</strong> og for andre som et tegn på<br />
17
individuel frihed samt en forudsætning for ordentlige arbejds- og leveforhold. Glødepæren er et<br />
eksempel på, hvordan man qua artikulatoriske praksisser kan k<strong>on</strong>ceptualisere glødepærens<br />
overgang fra et element til et fikseret moment i en diskurs.<br />
Når momenter knyttes sammen, skabes en sammenhæng blandt andre artikulerede momenter.<br />
En sådan sammenhæng kaldes i diskursteorien for ækvivalenskæder, der kan forstås som en<br />
spredt forekomst af forskellige elementer, der ordnes om et bestemt forhold, og på den måde<br />
opnår relativ stabilisering(Laclau & Mouffe 2002:141).<br />
Suturering beskrives som det forhold, hvor spredte elementer gennem artikulati<strong>on</strong>er ordnes i<br />
ækvivalenskæder fikseret til et bestemt begreb, omkring hvilket diskursen opnår midlertidig<br />
stabilisering. Den midlertidige stabilisering kaldes sedimentering(Dreyer Hansen 2005:180).<br />
Centralt for denne sedimentering er Laclaus fremhævelse af nodalpunkter, der fungerer som<br />
tomme betegnere, hvis funkti<strong>on</strong> er at kunne indoptage en lang række af forskellige ytringer og<br />
på den måde udgøre et center for de omkringliggende fikserede momenter i ækvivalenskæder<br />
(Laclau & Mouffe 2002:136). Et nodalpunkt kan tidligere have været et moment i en diskurs,<br />
der dog enten qua dislokati<strong>on</strong> eller k<strong>on</strong>tinuerlige artikulatoriske praksisser har fået ophævet sit<br />
eget indhold og således blevet tømt for mening med henblik på at kunne repræsentere et<br />
fikspunkt for andre artikulerede momenter. Fordi nodalpunktet ikke i sig selv indeholder<br />
mening, vil fikseringen af momenter omkring det altid være afhængig af en positiv og negativ<br />
definiti<strong>on</strong>. Dels vil nodalpunktet betydningstilskrives ud fra positivt formulerede artikulati<strong>on</strong>er,<br />
de ovenfor nævnte ækvivalenskæder, men yderligere vil den diskursive formati<strong>on</strong> som resultat<br />
af den skrøbelige sedimentering være afhængig af en afgrænsning til negerende formati<strong>on</strong>er,<br />
der artikuleres i et modsætningsforhold til diskursen selv. Dette kommer til udtryk i såkaldte<br />
antag<strong>on</strong>ismer, der kan forstås som modstridende ideer, der i den diskursive formati<strong>on</strong><br />
udgrænses som udgørende en trussel mod diskursens sedimentering.<br />
En antag<strong>on</strong>iserende artikulati<strong>on</strong> kan således, med henblik på at betydningstilskrive<br />
nodalpunktet ud fra negerende relati<strong>on</strong>er forskyde elementer i det diskursive felt, således at de<br />
får status af momenter liggende udenfor ækvivalenskæden – i såkaldte differenskæder.<br />
Ydermere kan der i udgrænsningen af elementer artikuleres et samlingspunkt for disse<br />
elementers negerende karakter. Dette samlingspunkt tømmes selv for indhold for netop at<br />
kunne organisere virvaret af udgrænsede elementer, og dermed får det karakter af<br />
differensnodalpunkt (se evt. bilag 3: Analysestrategiske figurer).<br />
18
Antag<strong>on</strong>ismer indvirker på betydningstilskrivningen, da de netop k<strong>on</strong>stituerer, hvad diskurser<br />
ikke er som en form for k<strong>on</strong>stitutiv yderside. Eksistensen af antag<strong>on</strong>ismer er en forudsætning<br />
for, at hegem<strong>on</strong>iske kampe kan opstå i det sociale (Andersen 1999:96).<br />
En diskursiv formati<strong>on</strong> kan illustreres ved en model fra Laclaus værk ’On Populist Reas<strong>on</strong>’ i<br />
hvilket han tager udgangspunkt i den russiske revoluti<strong>on</strong>s som opstand mod Zaren (Laclau<br />
2005: 127-32):<br />
Model 1: Diskursiv sedimentering af krav. Laclau: On Poulist Reas<strong>on</strong> 2005 s. 130<br />
I figuren kan det ses, hvordan D1(demand) som krav ophæves i diskursen som udgørende et<br />
nodalpunkt for de andre ækvivalerede krav(D1-D4). Linjen, der kan iagttages over<br />
nodalpunktet(D1) er den k<strong>on</strong>stitutive grænse, hvor alt, hvad der artikulatorisk kan udgrænses på<br />
den anden side af den grænse, får funkti<strong>on</strong> af antag<strong>on</strong>ismer til diskursen. I Laclaus eksempel er<br />
det Zaren (Ts) der får funkti<strong>on</strong> af undergravende modsætning, hvilket muliggør samlingen af de<br />
ækvivalerede krav i et fælles projekt mod Zaren.<br />
Hegem<strong>on</strong>i er hos Laclau (2002:140) resultat af den proces, der finder sted, når forskellige<br />
artikulati<strong>on</strong>er har bragt momenter sammen og fiksere dem til nodalpunkter. Hegem<strong>on</strong>isering<br />
kaner så at sige lykkes, men vil altid være ustabil og dermed potentielt udsat for dislokati<strong>on</strong> qua<br />
fikseringens og strukturernes ufuldkommenhed.<br />
I samme forbindelse vil jeg fremhæve begrebet flydende betegner, der skal forstås som et<br />
særligt åbent tegn, forskellige diskurser k<strong>on</strong>kurrerer om at udfylde, og som netop i kraft af de<br />
mange k<strong>on</strong>kurrerende forsøg på betydningstilskrivning viser sig ubestemmeligt og dermed<br />
svært at fiksere til en bestemt diskurs. Følgende model illustrerer forekomsten af flydende<br />
betegnere:<br />
19
Model 2: Diskursive grænser og flydende betegnere. Laclau: On Populist Reas<strong>on</strong> 2005 s. 131<br />
Her kan samme struktur iagttages som i model 1, blot med den forskel, at en udefrakommende<br />
diskursiv formati<strong>on</strong>(b = c) søger at fiksere et af de i diskursens ækvivalerede momenter. De<br />
stiplede linjer skal forstås som en dislokati<strong>on</strong>, hvor diskursernes klare afgræsning til et<br />
k<strong>on</strong>stitutivt ydre sløres, fordi en alternativ betydningstilskrivning har gjort sedimenteringen<br />
vanskelig(Laclau 2005:131).<br />
Den diskursive kamp om fiksering af flydende betegnere og forsøg på at artikulere gensidigt<br />
ekskluderende k<strong>on</strong>stitutive udgrænsninger imploderer så at sige, når der kan iagttages<br />
hegem<strong>on</strong>iserende forsøg på at artikulere samme momenter. Således kan man eksempelvis<br />
forestille sig, hvordan et begreb som frihed søges artikuleret af både venstrefløjs- og<br />
højrefløjspartier, hvormed kampen om det samme begreb destabiliserer en k<strong>on</strong>sekvent<br />
antag<strong>on</strong>istisk horis<strong>on</strong>t mellem de politiske fløje(Laclau: 2005: 133).<br />
Med nærværende afsnit har jeg redegjort for væsentlige grundantagelser og analysestrategiske<br />
begreber fra Laclaus teori. I afsnit 4.1.2 redegør jeg for, hvordan jeg vil operati<strong>on</strong>alisere de<br />
diskursteoretiske begreber i analysen. Først vil jeg dog introducere afhandlingens anden<br />
hovedteoretiker, Slavoj Žižek, og hans psykoanalytisk inspirerede politiske teori.<br />
3.2 Slavoj Žižek, psykoanalyse og politik<br />
Diskursteorien har i afhandlingen som funkti<strong>on</strong> at vise, hvordan diskurser skabes, ændres samt<br />
forholder sig til hinanden. Ved at følge den slovenske filosof Slavoj Žižek vil jeg bringe<br />
indsigter fra den diskursteoretiske analyse et niveau videre. Dette med afsæt i Žižeks bidrag til<br />
moderne politisk analyse, en slags psykoanalytisk ideologikritik, der i hans mangeartede<br />
værker krydsrefererer fra alt mellem libidinale anknytninger til politiske bevægelser til det<br />
underbevidstes virkning i det sociale. Med Žižek vil jeg fremanalysere, hvordan diskurser,<br />
formuleret som løsningsforslag eller visi<strong>on</strong>er, opererer med henblik på tilslutning blandt den<br />
20
serbiske befolkning. Det er min overbevisning, at den samfundsorienterede psykoanalyse – som<br />
jeg vil uddybe nedenfor – yder et indsigtsfremmende bidrag til studier af politik. 16<br />
Den žižekske tilgang har flere steder fået mærkatet <strong>”</strong> vild analyse<strong>”</strong> (Bjerre & Lausten 2006,<br />
Center for Vild Analyse 17 , Sharpe & Boucher 2010), hvilket jeg betragter som en rammende<br />
beskrivelse. Žižeks krumspring rundt i k<strong>on</strong>tinental filosofi, marxisme, lacaniansk psykoanalyse<br />
samt diverse historiske og populærkulturelle referencer når rundt til mange afkroge, inden man<br />
kan fremspore en egentlig k<strong>on</strong>klusi<strong>on</strong> – hvis overhovedet man altså kan det. Da jeg selv<br />
begyndte at stifte bekendtskab med Žižeks alternative bud på forståelse af politik, opstod der<br />
hurtigt kognitiv diss<strong>on</strong>ans, hvilket skyldes hans k<strong>on</strong>sekvente afvisning af akademiske formalia,<br />
herunder almen argumentati<strong>on</strong>slogik, noteapparat, citati<strong>on</strong>er mv. I den forbindelse har det<br />
været frugtbart at supplere Žižek selv med andre læsninger, der har forsøgt at systematisere<br />
Žižeks tænkning(2006, Laustsen 2005, Daly 2004, Sharpe & Boucher 2010, Stavrakakis 1999).<br />
For at forstå Žižeks tolkninger af moderne politik er det nødvendigt at forstå arven fra den<br />
franske psykoanalytiker Jaques Lacan, hvis teori om subjektet som mangel står centralt i Žižeks<br />
teoriudvikling(Sharpe & Boucher 2010:62).<br />
Nærværende fremstilling af Žižek som politisk teoretiker vil jeg indlede med et afsnit om<br />
Lacans subjekt og <strong>on</strong>tologi. Efterfølgende vil jeg gennemgå Žižeks viderudvikling af de<br />
lacanianske indsigter. Slutteligt vil jeg vise, hvordan Lacans teori om diskursive<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er kan medvirke til at systematisere Žižek som analytisk inspirati<strong>on</strong>.<br />
3.2.1 Lacans subjekt. Manglen, identitetens umulighed og behovet for identifikati<strong>on</strong>.<br />
Lacan repræsenterer psykoanalysens indtog i en samfundsmæssig k<strong>on</strong>tekst. 18 Lacans<br />
subjektbegreb leverer refleksi<strong>on</strong>er til det post-strukturalistiske paradigme, idet – som uddybet<br />
nedenfor - det lacanianske subjekt introducerer et k<strong>on</strong>fliktforhold mellem det imaginære<br />
selvnærvær(hvem er jeg?) og strukturelle, kollektivt medierede symbolske identiteter(Hvad det<br />
vil sige at være menneske, borger)(Rösing 2005: 98-99). Lacans subjektbegreb bygger på en<br />
miskendelse af subjektet per se (den Imaginære orden 19 ) samt en miskendelse i de sproglige<br />
16 Se især: Žižek, (1991): For They Know What They Do. Enjoyment as a political factor, Žižek (1997): The<br />
Plague of Fantasies, Žižek(2010): Ideologiens sublime objekt.<br />
17 En aarhusiansk baseret tænketank, der siden 2006 har deltaget i den offentlige debat med analyser af politik og<br />
kultur med udgangspunkt i psykoanalysen og fransk/tysk filosofi - http://www.centerforvildanalyse.dk/<br />
18 Se Stavrakakis (1999): Lacan and The Political, Rösing (2005) Psykoanalyse – Lacans formalisering af Freud<br />
19 Lacan arbejder ud fra en <strong>on</strong>tologisk tredeling mellem det Imaginære, altså selvforholdet, det Symbolske, dvs.<br />
sproget og sociale omgivelser, og det Reelle, der umuligør de to førstes virke (Rösing 2005: 104-6).<br />
21
strukturer og muligheder for selvbeskrivelser, der stilles til rådighed i det sociale, samfundet<br />
(Den Symbolske orden). Subjektet er k<strong>on</strong>stitueret ved en mangel, spaltet mellem imaginær<br />
identifikati<strong>on</strong> og miskendelse i den symbolske orden. Der vil altid være en rest, der ikke lader<br />
sig indfange af de tilrådighedsstående kogniti<strong>on</strong>s- og deskripti<strong>on</strong>smekanismer. Denne rest er<br />
Lacans teori om mangel(lack) 20 ; et hul i strukturerne, en uro i sindet, en flænge i den symbolske<br />
virkelighed, der på den ene side betyder, at al form for identifikati<strong>on</strong> i sidste instans vil fejle,<br />
men samtidig, at det vil føre til k<strong>on</strong>tinuerlige forsøg på symbolisering og identifikati<strong>on</strong>. Den<br />
grundlæggende mangel kalder Lacan for det Reelle 21 .<br />
Det er subjektets indholdsløse, uudfyldelige kerne, der hos Lacan udgør k<strong>on</strong>ceptualisering af<br />
subjektet; subjektet som mangel. Den symbolske orden leverer et sprog og dermed begreber og<br />
kategorier, der kan skabe mulighedsrum for imaginære subjektkategorier. Men såvel den<br />
imaginære som den symbolske orden kan ikke sætte sig igennem og levere<br />
k<strong>on</strong>ceptualiseringer, regler og identiteter, der er rammende nok til at dække over den<br />
grundlæggende mangel. Det er i relati<strong>on</strong> til denne utilstrækkelighed i henholdsvis den<br />
symbolske og imaginære orden, at identitetens umulighed bør forstås – som det Reelles<br />
allestedsnærværende tilsynekomst i det sociale, dér, hvor huller, sprækker og sammenbrud i<br />
almene antagelser, selvfølgeligheder og forståelser forekommer. Fordi identitet som sådan er<br />
umulig, vil behovet for identifikati<strong>on</strong> være k<strong>on</strong>tinuerlig(Stavrakakis 1999:15).<br />
Ifølge Lacan manifesteres mangelfølelsen som et traume, der søges undgået ved løbende<br />
identifikati<strong>on</strong>sforsøg, altså imaginære anknytninger til forankringspunkter i den symbolske<br />
orden(ibid. 17-18). Det er i det manglende subjekt og de forskellige måder, denne mangel søges<br />
’dækket over’, at psykoanalysens politiske implikati<strong>on</strong>er kommer til syne. Hvordan det<br />
kommer til udtryk hos Žižek, med hans videreførelse af lacanianske begreber såsom begær,<br />
fantasier, objet petit a og nydelse(jouissance) 22 , vil jeg gennemgå i det følgende.<br />
20 På fransk manque. (Clemens & Grigg 2006:14)<br />
21 Ifm. det Reelle, som optræder som en teoretisk abstrakt kategori i Lacans univers er ikke at misforstå som<br />
virkeligheden, som en form for realitet vi kan begribe. Lacan betegner derimod den k<strong>on</strong>venti<strong>on</strong>elle forståelse af<br />
virkeligheden – reality, som et socialt k<strong>on</strong>strukt af den symbolske orden. Jf. forrige afsnit om det uafgørbare<br />
forhold mellem betegnet og betegnet, kan distinkti<strong>on</strong>en det Reelle ! virkeligheden/realitet forstås i denne<br />
sammenhæng. De k<strong>on</strong>tinuerlige forsøg på at symbolisere det Reelle som realitet er et uendeligt foretagende, der<br />
altid vil mislykkes.<br />
22 Nydelse, som oversat fra det franske jouissance, er ikke en helt rammende oversættelse. Hos Žižek optræder<br />
begrebet som enjoyment, og skal forstås som et abstraktbegreb, der er centrum for en del polemik i<br />
psykoanalytiske kredse. Hvor Žižek applicerer begrebet i direkte korrelati<strong>on</strong> med moderne markedsføringsteorier;<br />
Enjoy Coca-cola! eks. og altså i det hele taget bruger begrebet instrumentelt ifm. det, han kalder<br />
nydelsesparadigmet i moderne forbrugersamfund, tager Lacan selv afstand fra netop dette perspektiv på begrebet –<br />
22
3.2.2 De nagende fantasier – Žižeks teoretiske politik<br />
Den traumatiske oplevelse af ufuldkommenhed, der plager mennesket fra barndom og frem,<br />
udløser et begær efter fuldkommenhed, efter igen at blive et forenet subjekt, der ikke er spaltet<br />
mellem imaginære identifikati<strong>on</strong>sforsøg og miskendelse i den symbolske orden(Žižek 2010:18)<br />
Begæret eller rettere, det sociales formning af begæret står centralt i Žižeks forklaringer af,<br />
hvordan politiske projekter opnår drivkraft samt hvordan ideologier som politiske budskaber<br />
kan fremstå symbolsk virkningsfulde.<br />
Symbolsk virkningsfuldhed skal forstås som de elementer ved en given politik, der giver<br />
mulighed for at fantasere om et indløst begær i fremtidsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er. Eksempelvis er man<br />
måske (reelt) usikker på, hvorvidt en skat på finansielle transakti<strong>on</strong>er vil skabe endegyldig<br />
balance i den globale øk<strong>on</strong>omi, men ved at tilslutte sig netop det budskab, skabes der mulighed<br />
for, at selve fantasien om et bæredygtigt, retfærdigt samfund gennem transakti<strong>on</strong>sskat bliver<br />
muliggjort. Den symbolske virkningsfuldhed beror på, at en skepsis kan fortrænges, netop fordi<br />
ideologien virker k<strong>on</strong>sistent og utvetydig, således at man gennem den kan dække over en<br />
pers<strong>on</strong>lig mangelfølelse(Mit eksempel. Se evt. Žižek 1997).<br />
Vigtigt for at forstå begærets drivkraft er at fremhæve nydelse, der hos Žižek er det slutstadie,<br />
hvor begæret skal bringe os hen. At blive et fuldbragt menneske vil sige at blive bragt til at<br />
nyde. Nydelsen som politisk faktor bliver interessant, idet den enkeltes nydelse, ligesåvel som<br />
identiteten, aldrig kan fikseres endegyldigt, hvorfor man så igen foranlediges til at søge mod en<br />
symbolsk orden, dvs. politiske ideologier, der medierer nydelsesmæssige mål(Žižek 1991:3)<br />
Når Lacan nævner den tabte identitet (subjektet, der som barn endegyldigt spaltes ved indtoget<br />
i den symbolske orden) er det det samme forhold, der gør sig gældende mht. nydelse hos Žižek.<br />
Nydelsen som sådan opleves som tabt, frarøvet eller simpel<strong>the</strong>n forhindret for den enkelte.<br />
Derfor bliver det den symbolske orden, de kollektivt frembragte/frembringende fællesskaber<br />
hos Žižek benævnt som den Anden, der kommer til at stå som garant for identifikati<strong>on</strong>en af og<br />
med nydelsesparametre.<br />
Identifikati<strong>on</strong>en med den Anden, der forventes at kunne definere fikspunkter for den enkeltes<br />
nydelse, kan ifølge Žižek udforme sig i forskellige forventningshoris<strong>on</strong>ter, hvoraf to bør<br />
nævnes. Den ene er måden, hvorpå mennesker underbevidst lader sig forføre af det<br />
jf. jouissance som umulighed(Stavrakakis 1999 s. 49-50).(Se i øvrigt: Žižek 1991, Žižek 1997, Sharpe & Boucher<br />
2010 s. 14-18)<br />
23
omkringliggende samfunds forestillede nydelse, altså at vi underbevidst spejler os i de ideer og<br />
tanker, vi regner med, at majoriteten stiler efter at nyde. Žižek mener ikke, at den enkelte<br />
nødvendigvis er klar over, hvad der betegnes med begreber som ’frit marked’, ’demokrati’,<br />
’folket’ osv. I stedet tilslutter man sig disse bud som nydelsesmæssige mål ud fra den<br />
overbevisning, at den store Anden; eks. partier, autoritære skikkelser og politiske ideologier<br />
ved, hvordan vi skal nyde(Sharpe & Boucher 2010:54-55). Det andet eksempel på måden,<br />
hvorpå nydelsen eksternaliseres som politisk faktor, er i de tilfælde fra Žižeks værker, hvor han<br />
påviser, at andre bliver tilskrevet en negerende rolle ift. samfundets nydelse. Udvalgte grupper<br />
tilskrives en rolle, som stående i vejen for opnåelsen af endegyldig nydelse. Det klassiske<br />
eksempel er’Jøden’ som hindring for frigørelsen af det tyske folk. Mere nærværende kunne<br />
tænkes arbejdsløse, modtagere af overførselsindkomster og førtidspensi<strong>on</strong>ister, der i det<br />
moderne Danmark tilskrives en hindrende rolle for udviklingen samt bevarelsen af den danske<br />
velfærdsstat(Mit eksempel. Se evt. Daly 2004:77-78).<br />
I forlængelse af nydelsesbegrebet ligger to andre centrale begreber; ideologiske fantasier og<br />
sublime ideologiske objekter(objet petit a). Den traumatiske mangelfølelse skaber et aldrig<br />
tilendebragt begær efter at blive et fuldbragt, nydende subjekt. Et begær, der leder ud i<br />
k<strong>on</strong>tinuerlige identifikati<strong>on</strong>sforsøg med den symbolske orden med henblik på at dække over<br />
manglen eller flængen i vores virkelighedsbilleder. Som led i disse forsøg viderefører Žižek<br />
Lacans ide om fantasier, hos Žižek benævnt ideologiske fantasmer. Her er der tale om<br />
imaginære forestillinger, der bringes i spil med henblik på at rumme og håndtere flænger i den<br />
symbolske virkelighed(Žižek 2005:55).<br />
Fantasier eller ideologiske fantasmer er således måder, hvorpå det fejlslåede forhold mellem<br />
begæret, nydelsen og de symbolsk medierede nydelsesobjekter søges håndteret med henblik på<br />
at skabe forløsning, håb og nye veje mod fuldbyrdelse. Fantasier er de<br />
indbildninger/forhåbninger, vi gør os om, at vores begær efter nydelse, efter sublime<br />
ideologiske objekter kan materialiseres og således bringe os mod fuldkommenhed. 23 Her<br />
trækker Žižek på Lacans formel over fantasier og det splittede subjekts misforhold til<br />
begærsobjekter:<br />
$ ◊ a<br />
23 For Žižek medfører subjektets k<strong>on</strong>stitutive mangel, at bestemte objekter (i materiel eller human form)<br />
sublimeres, idet disse objekter forestilles at besidde visse egenskaber, der er i stand til opfylde manglen.<br />
Objekterne bliver begærsobjekter idet det forestilles, at særligt disse objekter kan opfylde vores begær og. Begæret<br />
forskydes dog k<strong>on</strong>stant idet ethvert begæret objekt, eller begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong> altid vil fejle, eller vil opleves som<br />
utilstrækkeligt hvis realiseret.<br />
24
Det splittede subjekts, $, begær efter det sublime objekt, a, hindres af ◊(Lacan bruger den<br />
geometriske term: losange), der skal forstås som det forhold, at de ideologiske fantasier dels<br />
opstiller veje, ad hvilke vi kan opnå foreningen med de fantaserede objekter, dels, i kraft af den<br />
gensidige eksklusi<strong>on</strong> i losangen, der holder objekterne på behørig afstand. Et endeligt møde<br />
med begærsobjektet, at bringes til jouissance, vil medføre en traumatisk erkendelse af, at det<br />
ikke var det, vi begærede (This is not It!!) Derfor spiller fantasier en dobbeltrolle. De opstiller<br />
mål, som kan begæres, men disse mål er kun virkningsfulde, hvis fantasierne holder dem på<br />
behørig afstand. Hvis vi kunne nå de fantaserede sublime objekter, ville vi ikke begære<br />
dem(Daly 2004:73). Žižeks pointe er, at der i moderne samfund kan identificeres en lang række<br />
af forskellige ideologiske fantasmer som bud på, hvordan individer kan bringes til nydelse<br />
gennem sublimering af begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er (Žižek 2001:1-7). Den vigtige pointe her er, at<br />
ideologiske fantasmer oftest har svært ved at sameksistere med alternative fantasier, jf.<br />
eksemplet med jøden og arbejdsløse overfor. Der vil altid forekomme alternative måder at<br />
strukturere nydelse på, hvorfor fantasier også er et kampberedskab med henblik på at sætte en<br />
specifik form for nydelse igennem(Žižek 1992: 4-6). Fantasier er nagende, da de ikke bringer<br />
os direkte til begæret, men derimod opstiller scenarier, hvor begærets mulighed og umulighed<br />
sameksisterer som retningsgivere.<br />
Hvordan de her introducerede teoretiske elementer kan sættes i spil analytisk, vil jeg belyse i<br />
følgende ved at introducere Lacans diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er.<br />
3.2.3 Psykoanalytisk kommunikati<strong>on</strong>steori: Lacans diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er<br />
For at systematisere min anvendelse af Žižek har jeg valgt at udforme analysedel 2 i et<br />
sammenspil mellem Žižek og Lacans teori om diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er, hvor diskurs hos Lacan<br />
skal forstås som en måde, hvorpå mennesker strukturerer sociale relati<strong>on</strong>er. 24 Teorien er tæt<br />
forbundet med de psykoanalytiske kategorier og indsigter, som jeg har redegjort for ovenfor, og<br />
min intenti<strong>on</strong> med at rammesætte teorien om diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>erne i nærværende<br />
afhandling er, at teorien medvirker til at præcisere samt relatere psykoanalytiske kategorier til<br />
hinanden. I følgende vil jeg vise, hvordan Lacan opstiller diskursbegrebet i forskellige<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er.<br />
24 Clemens, Justin and Russel Grigg(ed.): Jacques Lacan and The O<strong>the</strong>r Side of Psychoanalysis<br />
25
Et centralt element i Lacans formalisering af psykoanalysen er hans stringente brug af<br />
symboler, benævnt ma<strong>the</strong>mer 25 (Fink 1995: 173-74). Hvor udvalgte symboler er gennemgået<br />
ovenfor, objet petit a, samt det splittede subjekt, $, er det nødvendigt at introducere til to andre<br />
centrale ma<strong>the</strong>mer nemlig Mestersignifikanten, S1, og Viden, S2, forstået som den symbolske<br />
orden udgjort af et sammensurium af flydende betegnere. Hvordan, disse symboler kan tolkes i<br />
en kommunikati<strong>on</strong>sanalytisk sammenhæng, vil jeg uddybe nedenfor ved at udfolde<br />
analysepotentialet i diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>erne.<br />
Lacans pointe er, at der bag enhver diskurs kan spores en struktur og logik, der gør sig<br />
gældende, uafhængigt af taleren, situati<strong>on</strong>en og modtageren. Strukturen udgøres af en agent,<br />
der sætter diskursen i gang, en Adressat, et resultat (Produkt) samt et bagvedliggende element,<br />
der er den egentlige drivkraft bag diskursen (Sandhed). Strukturen opstilles som<br />
følgende(Clemens & Grigg ed. 2006: 3-5):<br />
Agent → Adressat<br />
_________________<br />
Sandhed // Produkt<br />
Pilen, →, angiver retningen for den diskursive handlen dog i den forstand, at pilen må forstås<br />
som en umulighedsrelati<strong>on</strong> mellem taler og modtager, dvs. at en talehandling altid vil ramme<br />
ved siden af dens intenderede modtager. De to barrer, //, angiver umulighedsrelati<strong>on</strong>en, eller<br />
impotensen som Lacan kalder det, mellem Produktet af diskursen og den egentlige Sandhed<br />
bag. Det, en diskurs producerer, vil altid være noget andet end det, der driver den(Rösing 2005:<br />
114). Det, at Sandheden står under Agenten, illustrerer, at Sandheden i k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en må<br />
forblive skjult for at k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en kan fungere.<br />
Ved at lade sine ma<strong>the</strong>mer indtræde i denne struktur i skiftende positi<strong>on</strong>er udvikler Lacan fire<br />
distinkte diskursive k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er. Med disse fire diskurser mener Lacan, at man<br />
udtømmende kan strukturere grundlæggende sociale relati<strong>on</strong>er. Dette ud fra følgende<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er; Mesterdiskursen, Universitetsdiskursen, den Hysteriske diskurs samt den<br />
Analytiske diskurs. K<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>erne skal ikke forstås ud fra deres umiddelbare associati<strong>on</strong>er.<br />
En hysterisk diskurs er eksempelvis ikke nødvendigvis udtryk for en negativt defineret<br />
hysteriker. Universitetsdiskursen har ikke noget at gøre med uddannelsesinstituti<strong>on</strong>er osv.<br />
25 Lacan betegner sine ma<strong>the</strong>mer som sammenfattende tre afgørende mindste enheder for al diskurs, nemlig<br />
ph<strong>on</strong>emer(tale), seman<strong>the</strong>mer(mening) samt my<strong>the</strong>mer(myter, overdeterminati<strong>on</strong> af mening).<br />
26
K<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>erne begrebssættes ikke ud fra deres tilhørsforhold eller indhold, men ud fra<br />
deres funkti<strong>on</strong>(Fink 1995:129).<br />
De fire k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er er væsensforskellige i deres kommunikative logik i den forstand, at de<br />
hver og især indbefatter klart udstukne linjer for; fra hvem, til hvem, pga. hvad og med hvad<br />
som sigte, der kommunikeres i en social interakti<strong>on</strong>. I nærværende afhandling fokuserer jeg<br />
snævert på tre af de fire diskurser og har derfor udeladt den Analytiske diskurs, da jeg ikke har<br />
iagttaget denne k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> som værende på spil under den serbiske valgkamp. 26<br />
De tre inddragede diskurser ser ud som følger:<br />
Mesterdiskursen:<br />
<strong>”</strong> One does not reas<strong>on</strong> why, and nor is <strong>the</strong> Master obliged to give reas<strong>on</strong>s for <strong>on</strong>e or<br />
o<strong>the</strong>r command<strong>”</strong>(Sharpe & Boucher 2010:92).<br />
S1 → S2<br />
________<br />
$ / / a<br />
Mesterdiskursen indtager en privilegeret positi<strong>on</strong> i Lacans teori, da dens logik korresp<strong>on</strong>derer<br />
med den fremmedgørelse, som er en forudsætning for det spaltede subjekt, altså at en S1 som<br />
Mestersignifikant træder ind og fikserer den symbolske orden, eksempelvis som faderens<br />
forbud og dessiner. Yderligere fordi Lacan situerer Mesterdiskursen som en slags præmoderne,<br />
arkaisk funkti<strong>on</strong>, der kr<strong>on</strong>ologisk erstattes af andre diskurser.(Clemens & Grigg 2006:2, Fink<br />
1997:130)<br />
I Mesterdiskursen identificerer Lacan det forhold, at Mestersignifikanten, S1, ses som garant<br />
for diskursen, der taler til S2, et flydende felt af viden, betegnere, den anden, den underlegne,<br />
unormale, der således er k<strong>on</strong>stitutiv for, at Mesteren kan sætte sig igennem som netop Mester.<br />
Der forudsættes et spændingsforhold mellem S1 og S2, idet S2’s flydende karakter påkalder sig<br />
S1’s fiksering, uden at S1 kan substantieres i andet end netop dens krav på S2’s underkastelse.<br />
Det, der produceres, er den andens tilpasning efter Mesterens selvbillede, en slags begær efter<br />
normalisering eller korrekti<strong>on</strong>, hvormed begæret, a, kun er en utilstrækkelig repræsentati<strong>on</strong> af<br />
Mesteren, en slags forfejlet imaginær forestilling om, hvorfor Mesteren skal adlydes. Det, der<br />
egentligt driver selve talen, er derimod det forhold, at Mesterens selv er et splittet subjekt, altså<br />
26 For præsentati<strong>on</strong> af den Analytiske diskurs se: (Clemens & Grigg 2006: 56, Fink 1997: 136, Sharpe & Boucher<br />
2010: 88)<br />
27
netop at S1 ikke er garant for en argumentativ, substanstiel essens, andet end den autoritet, den<br />
qua k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en påkalder sig(Sharpe & Boucher 2010:90). Sandheden om den spaltede,<br />
indholdsløse Mestersignifikant må dog forblive skjult, hvis k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en skal fungere.<br />
Mesterdiskursen producerer begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er for den anden, begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er, a, der<br />
dog k<strong>on</strong>tinuerligt vil være utilstrækkelige, givet umulighedsrelati<strong>on</strong>en mellem S1 og S2. For at<br />
Mesterdiskursen kan holdes i gang, kræves således en løbende hævdelse af S1’s autoritet og<br />
S2’s underkastelse gennem identifikati<strong>on</strong> med begærsobjekter, a, om, hvad Mesteren egentlig<br />
er gjort af. Ophører selvhævdelsen samt identifikati<strong>on</strong>en med Mesterens krav om adlydelse,<br />
kommer k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens skrøbelighed til udtryk(Žižek 1998:76).<br />
Lacans teori implicerer en k<strong>on</strong>stitutiv spænding mellem k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>erne, dvs.<br />
formaliseringen forudsætter de fire k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ers gensidige eksistens forstået som en<br />
dynamisk kamp om at forskyde og indtage de forskellige positi<strong>on</strong>er. Som jeg ser det, har<br />
Lacans teori om diskursive k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er en styrke som kommunikati<strong>on</strong>steori, idet den kan<br />
rammesætte overgangen fra en diskursiv logik til en anden ved simpel<strong>the</strong>n at dreje<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en en kvart gang mod eller med uret, hvormed logikken ændrer karakter. Drejer<br />
man således Mesterdiskursen en kvart mod uret får man en ny k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>,<br />
Universitetsdiskursen.<br />
Universitetsdiskursen.<br />
<strong>”</strong> Working in <strong>the</strong> service of <strong>the</strong> master signifier, more or less any kind of argument will do, as<br />
l<strong>on</strong>g as it takes <strong>on</strong> <strong>the</strong> guise of reas<strong>on</strong> and rati<strong>on</strong>ality.<strong>”</strong> ( Fink 1997:133).<br />
S2 → a<br />
_______<br />
S1 / / $<br />
I universitetsdiskursen sættes viden, S2, i agentens sted. Når S2 som arbitrær sammenknytning<br />
af betegnere er agens i diskursen, forskubbes S1 til k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens underside, hvormed det<br />
ikke-argumentative krav om at rette sig ind efter Mesterens dessiner nu erstattes af en form for<br />
systematisk viden, S2, der igennem rati<strong>on</strong>aler legitimerer sin egen talepositi<strong>on</strong>. I<br />
Universitetsdiskursen tales til en adressat, a, der begærer agentens viden og dermed<br />
internaliserer den fremsatte sammenknytning af betegnere(Sharpe & Boucher 2010:94). Ved<br />
denne bevægelse lader begæret sig symbolisere i en form for rati<strong>on</strong>aliseret symbolsk orden, S2,<br />
men symbolisering rammer ved siden af. Universitetsdiskursens forsøg på at objektivere og<br />
rati<strong>on</strong>alisere den begærende anden producerer gradvis mere spaltede subjekter, $. I<br />
28
Universitetsdiskursen bliver adressaten fyldt med viden om det uafgørbare begær, men<br />
adressatens bringes ikke tætter på nydelse. Sandheden bag diskursen er, at S2 ophøjet som<br />
rati<strong>on</strong>aliseret, videnskabelig viden hviler på en Mestersignifikant, S1, der ikke rati<strong>on</strong>aliseres.<br />
Sand, objektiv viden findes ikke, og Universitetsdiskursens forsøg på at dække over relati<strong>on</strong>en<br />
til S1, der alligevel binder S2’s flydende karakter, illustrerer, at det er k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens<br />
afhængighed af en bagvedliggende, indiskutabel sandhed, der underbygger S2’s fremsatte<br />
viden. Universitetsdiskursen forudsætter et medieret begær for viden og retning, en drivkraft<br />
der stopper, hvis det det for modtageren anskueliggøres, at S2’s rati<strong>on</strong>aler bygger på en relati<strong>on</strong><br />
til en S1.<br />
Den Hysteriske diskurs:<br />
<strong>”</strong> The hysteric maintains <strong>the</strong> primacy of subjective divisi<strong>on</strong>, <strong>the</strong> c<strong>on</strong>tradicti<strong>on</strong> between<br />
c<strong>on</strong>scious and unc<strong>on</strong>scious, and thus <strong>the</strong> c<strong>on</strong>flictual, or self-c<strong>on</strong>tradictory, nature of desire<br />
itself. <strong>”</strong> (Fink 1997: 133).<br />
$ → S1<br />
_______<br />
a / / S2<br />
I den Hysteriske diskurs tager det spaltede subjekt, $, agentens sted, kræver af<br />
Mestersignifikanten, S1, at den afslører, hvad den egentlig er gjort af, og at S1 dermed kan<br />
bevise sit værd eller mangel på samme ved at producere viden om sig selv og til det spaltede<br />
subjekt. Det spaltede subjekt spørger ind til S1, om sin egen tilstand – til grunden for den<br />
splittede følelse. I k<strong>on</strong>stellati<strong>on</strong>en benævner Lacan S2’s positi<strong>on</strong> som ren nydelse, joussiance,<br />
og ideen er således, at hysterikeren så at sige ’tænder’ på viden, altså på den afsløring, der kan<br />
tvinges ud af Mestersignifikanten (Fink 1997: 134). I Mesterdiskursen er viden, S2, kun aktuel,<br />
så længe den retrospekt bekræfter Mesterens overlegenhed og retmæssighed. I<br />
Universitetsdiskursen er S2 ikke et mål i sig selv, men nærmere det, der søges retfærdiggjort. I<br />
den Hysteriske diskurs er viden derimod resultat af det spaltede subjekts k<strong>on</strong>tinuerlige<br />
k<strong>on</strong>fr<strong>on</strong>tati<strong>on</strong> med Mestersignifikanten, og resultaterne heraf bliver gradvis mere viden /<br />
selvafsløring af S1, der ellers skulle stå som garant for den symbolske orden. Sandheden bag<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en, det endeløse begær, a, kan ses som en repræsentati<strong>on</strong> af det Reelle, dvs.<br />
drivkraften i diskursen er en søgen efter det inadækvate, det skæve, det der ikke passer ind,<br />
altså det, der til enhver tid vil undslippe eller modsætte sig symbolisering. Den Hysteriske<br />
diskurs’ logik er ikke at afhjælpe eller dække over paradokser og selvmodsigelser for dermed at<br />
vise, at der findes en brugbar viden, der kan vise nye veje, ad hvilke indre og ydre k<strong>on</strong>flikter<br />
kan omgås. Nej, logikken er derimod, at diskursen lever på mangler og utilstrækkelighed(Fink<br />
29
1997: 135). Begæret efter S1’s bekendelser og vidensprodukti<strong>on</strong>en, a, står i en<br />
umulighedsrelati<strong>on</strong> til produktet, S2. Den Hysteriske diskurs er således kendetegnet ved en<br />
uafgørbar rekursivitet, der driver det spaltede subjekt til en k<strong>on</strong>stant granskning af de<br />
omkringliggende Mestersignifikanter. Resultaterne af denne granskning, S2, vil aldrig kunne<br />
mætte det bagvedliggende begær for viden til at dække over samt afhjælpe subjektets spaltning.<br />
4. Analysestrategi<br />
I nærværende afsnit vil jeg redegøre for, hvordan jeg k<strong>on</strong>kret operati<strong>on</strong>aliserer ovenfor<br />
gennemgåede teorier.<br />
4.1 Overlap mellem de to teoretiske perspektiver<br />
Diskursteorien vil jeg anvende i forbindelse med den præliminære tilgang til det empiriske<br />
materiale, idet jeg med den dels kan krydsstille diskurser vis a vis hinanden dels påvise<br />
sammenfald i udsagn og artikulati<strong>on</strong>er. Hvor jeg i analysedel 1 analyserer og strukturerer det<br />
politiske landskab i diskurser, vil jeg i analysedel 2 med udgangspunkt i Žižek og de diskursive<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er efterprøve, hvordan disse diskurser kan vurderes som appel- og<br />
adresseringsformer. Her er det centralt at fremhæve, at jeg opererer med både diskurserne samt<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>erne i relati<strong>on</strong> til Laclaus og Žižeks begreb om subjektpositi<strong>on</strong>er(Rösing<br />
2005:115, Hansen 2005:179-80 og Laustsen 2005:199). Det betyder, at jeg iagttager<br />
diskurserne som repræsenterende et sted, hvorfra en given problemstilling adresseres og som et<br />
sted, der tilbyder mulighed for identifikati<strong>on</strong>, der anviser en plads for subjektet. Dermed kan<br />
man forstå subjektpositi<strong>on</strong> som subjektiveringsmekanisme, jf. afsnit 3.2.2. der sættes i scene<br />
som den Anden, der forventes at vide, hvordan man skal nyde. Ved at iagttage de respektive<br />
diskurser og k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er som subjektpositi<strong>on</strong>er, kan jeg iagttage disse positi<strong>on</strong>ers relati<strong>on</strong><br />
til hinanden som udgørende mulige k<strong>on</strong>flikter, fordi jeg forudsætter, at serbiske borger tilslutter<br />
sig de respektive bevægelser.<br />
Hvordan, jeg k<strong>on</strong>kret vil strukturere mødet mellem teorierne og det empiriske materiale, vil jeg<br />
redegøre for i følgende afsnit.<br />
4.1.1 Udfoldet operati<strong>on</strong>alisering<br />
Mit periodemæssige nedslag udgøres af materiale indsamlet i Serbien. Jeg har under mit ophold<br />
iagttaget paradokser og modsætningsforhold i den politiske debat, der efterhånden<br />
foranledigede mig til at kompleksitetsreducere de politiske udsagn ved at opdele mit<br />
iagttagelsespunkt i de tre grupperinger; EU-tilhængerne, nati<strong>on</strong>alisterne og kritikkerne. Der har<br />
30
været tale om en dynamisk proces, hvor det k<strong>on</strong>tinuerlige input af empiri medvirkede til dels at<br />
validere denne opdeling, dels bidrog til at navigere min videre søgning efter empiri.<br />
Efterfølgende har jeg gennemgået det indsamlede materiale og herfra udvalgt eksempler til<br />
brug for mine analyse.<br />
Med den diskursteoretiske tilgang til empirien iagttager jeg udsagn i avisklip, udgivelser, taler,<br />
interviews mm. som artikulati<strong>on</strong>er, der søger at fiksere en meningsfuldhed, ved at integrere<br />
forskellige momenter, altså begreber og betydninger, omkring et fælles politisk projekt.<br />
Centralt for analysen bliver således iagttagelsen af nodalpunkter, som særlige begreber uden<br />
entydig betydning, der kan fastbinde disse momenter i en diskursiv formati<strong>on</strong>.<br />
Da jeg analyserer empirien med præetablerede kategorier, de tre grupperinger, er disse<br />
kategorier ledeforskelle til at rubricere det empiriske materiale som værende artikulati<strong>on</strong>er<br />
udsagt fra en henholdsvis pro-EU, nati<strong>on</strong>alistisk eller kritisk positi<strong>on</strong>. De empiriske eksempler<br />
vi jeg inddrage i den udstrækning, de er repræsentative for det større hele af k<strong>on</strong>vergerende<br />
artikulati<strong>on</strong>er. Analysedel 1 er en proces med henblik på at fremanalysere, hvad der igennem<br />
den artikulatoriske praksis søges fikseret på den markerede inderside af de analyserede<br />
iagttagelser samt ikke mindst, hvad der i samme praksis udgrænses af diskursen som en<br />
k<strong>on</strong>stitutiv yderside. Analysen af en k<strong>on</strong>stitutiv yderside vil foregå ved at fremanalysere<br />
artikulati<strong>on</strong>en af differensnodalpunkter og differenskæder.<br />
Min sortering af udsagn foregår ud fra følgende overordnede kriterier<br />
I pro-EU diskursen fokuserer jeg på artikulati<strong>on</strong>er, der fremhæver EU-medlemskab,<br />
tilnærmelse til det internati<strong>on</strong>ale samfund, kritik af nati<strong>on</strong>alistiske tendenser i Serbien, og<br />
hvilke krav der stilles til det serbiske samfund.<br />
I den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs fokuserer jeg på artikulati<strong>on</strong>er, der søger at fremhæve serbisk<br />
overlegenhed, stol<strong>the</strong>d, modstandsdygtighed samt serbisk kultur som enestående. Desuden krav<br />
om opretholdelse af nati<strong>on</strong>al suverænitet og selvopfattelse som alternativ til EU.<br />
I den kritiske diskurs fokuserer jeg på artikulati<strong>on</strong>er, der søger at forankre en kritik af det<br />
serbiske samfund. Eksempelvis kritik af det politiske system, og kritik af EU som<br />
utilstrækkelig fremtidshoris<strong>on</strong>t.<br />
31
For løbende at opsummere artikulati<strong>on</strong>sanalysen, vil jeg inddrage modeller videreudviklet fra<br />
Laclau, jf. afsnit 3.1.3. Mine skitserede modeller samt forklaringer er vedlagt 27 , mens de<br />
indholdsudfyldt indgår i analysen.<br />
I analysedel 2 vil jeg med resultaterne fra første del bevæge mig et skridt dybere. Med<br />
udgangspunkt i de emergerede diskurser vil jeg fremanalysere, hvordan man i diskurserne kan<br />
rammesætte taleren, modtageren, produktet og den bagvedliggende drivkraft – altså<br />
positi<strong>on</strong>erne fra Lacans k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er.<br />
Jeg iagttager resultaterne fra analysedel 1, de tre diskurser, som fantasier, der dækker over<br />
umulighedsrelati<strong>on</strong>er mellem det nuværende og fremtidige begærede mål. Jeg vil således<br />
fokusere på den artikulatoriske praksis og herfra diskutere, hvordan udfordringer iagttages og<br />
hvordan de diskursivt søges håndteret. Centralt for analysen vil være, hvordan spørgsmål som:<br />
Hvor er vi, og hvor vil vi gerne hen, hvad skal der til for at nå dette, og hvem står i vejen<br />
herfor, kommer til udtryk i den artikulatoriske praksis. Jeg vil diskutere, hvordan de<br />
fremanalyserede diskurser opererer symbolsk virkningsfuldt ved at være enten funderet i eller<br />
ved at producere fantasmatiske objekter.<br />
I min analyse af diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er har jeg valgt en tilgang, hvor jeg tager udgangspunkt i<br />
prædominerende k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er i de tre diskurser. Det vil sige, at jeg i eksempelvis pro-EU<br />
diskursen vil fokusere på Mesterdiskursen som den altovervejende dominerende k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>,<br />
selvom andre k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er også ville kunne potentialieres. Jeg har valgt denne tilgang for at<br />
kunne sætte diskurserne på spidsen, og dermed illustrere deres modsætningsforhold. Jeg vil<br />
derfor også vurdere, hvordan k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er er indlejret i hinanden og dermed anskueliggøre,<br />
hvordan de forskellige diskurser kan iagttages ud fra deres forbindelser til andre<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er. I forlængelse heraf vil jeg belyse de tre k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ers gensidige<br />
indvirkningskraft på hinandens opretholdelse, hvilket gør mig i stand til at iagttage dem som<br />
udgørende et reservoir for potentielle k<strong>on</strong>flikter.<br />
5. Analysedel 1: De politiske bevægelsers kartografi<br />
Som udgangspunkt for analysedel 1 har jeg valgt et periodemæssigt nedslag efter<br />
udskrivningen af valg d. 13. marts 2012. Mit empiriske udgangspunkt starter ved min ankomst<br />
til Beograd den 2. april.<br />
27 Se bilag 3: Analysestrategiske modeller.<br />
32
Jeg vil i følgende belyse pro-EU, den nati<strong>on</strong>alistiske og den kritiske diskurs. Hvor der i<br />
udgangspunktet vil være tale om en stringent opdeling, vil det gennem analysen blive<br />
anskueliggjort, hvordan de forskellige diskurser forholder sig til hinanden, samt hvordan der i<br />
den artikulatoriske praksis kan iagttages sideløbende diskursive kampe om fikseringer af de<br />
samme flydende betegnere.<br />
5.1 Pro-EU diskursen<br />
I forbindelse med dechifreringen af de forskellige pro-EU udsagn, som de kommer til udtryk i<br />
de daglige medier, er en af de første iagttagelser, jeg har gjort mig, den gentagende stipulering<br />
af en fare for, at Serbiens vej mod det europæiske projekt vil blive ødelagt. Denne fare søges<br />
attribueret til politiske modstandere og til kulturelle træk i det serbiske samfund. I forlængelse<br />
heraf kan det iagttages, at pro-EU diskursen artikulerer en antag<strong>on</strong>isering mellem Serbiens vej<br />
mod EU og interne modsatrettede kræfter, der søger at destabilisere denne vej. At valget 6. maj<br />
er et valg mellem EU og uvished, er et argument, der gentagende kommer til udtryk i pro-EU<br />
fløjens artikulatoriske praksis. Flere steder forekommer desuden en artikuleret skam over<br />
elementer i det serbiske samfund, der ved deres blotte tilsynekomst kan destabilisere det signal,<br />
pro-EU fløjen ønsker at sende til omverden. Diskursive udgrænsninger af modsætninger, som<br />
diskursens k<strong>on</strong>stitutive yderside, kan iagttages flere steder i de politiske artikulati<strong>on</strong>er.<br />
5.1.2 Boris Tadić og det Demokratiske Parti<br />
En af hovedkræfterne bag Serbiens tilnærmelse til EU, er den siden 2004 siddende præsident,<br />
Boris Tadić, der er formand for det Demokratiske Parti, DS – Demokratska Stranka. Tadić<br />
genopstillede til præsidentvalget 6. maj 2012. Tadić er en af hovedarkitekterne bag<br />
artikulati<strong>on</strong>erne af modstillingen mellem den EU-venlige fløj og de anti-europæiske,<br />
nati<strong>on</strong>alistiske kræfter på den serbiske højrefløj. En modstilling, der hyppigt bliver taget i<br />
anvendelse. Eksempelvis i en tale afholdt 4. april i forbindelse med en valgkamps-forsamling i<br />
byen Prokuplje. Her pointerer Tadić faren ved et eventuelt magtskifte i Serbien:<br />
<strong>”</strong>The Coaliti<strong>on</strong> led by <strong>the</strong> Serbian Progressive Party (SNS) must not win <strong>the</strong> 6 May electi<strong>on</strong>s,<br />
because it would take <strong>the</strong> country down a path that leads nobody knows where(…) We will not<br />
permit Serbia to become an aband<strong>on</strong>ed country, a black hole <strong>on</strong> <strong>the</strong> <strong>European</strong> c<strong>on</strong>tinent, where<br />
young people have less of a chance than people of <strong>the</strong>ir generati<strong>on</strong> in o<strong>the</strong>r countries. We will<br />
not permit Serbia to be a country without a chance. They could <strong>on</strong>ly change Serbia for <strong>the</strong><br />
worse.<strong>”</strong> (Tadić: SNS must not win electi<strong>on</strong>s. VIP 9. april 2012).<br />
33
Som det fremgår af citatet, sættes der en del på spil i forbindelse med valgkampen, og der kan<br />
iagttages en artikulati<strong>on</strong> af en k<strong>on</strong>stitutiv yderside i differensdragningen til partiet SNS. Andre<br />
veje end EU-vejen leder til uvished og kan kun føre til en forværret situati<strong>on</strong> for Serbien. Da<br />
Tadić i talen netop tager udgangspunkt i SNS som værende et EU-modstandsparti, kan det<br />
iagttages, at det ikke blot er SNS, men selve EU-modstanden som sådan, der truer med at<br />
efterlade Serbien som et sort hul stående uden for EU. Talen beror dermed i høj grad på dens<br />
negati<strong>on</strong>, der k<strong>on</strong>kret kan observeres i artikulati<strong>on</strong>en af antag<strong>on</strong>istiske elementer i en<br />
differenskæde såsom uvished, ’a path that leads to nobody knows where’, mangel på<br />
muligheder, ’a country without a chance’ samt en form for udviskning af den serbiske nati<strong>on</strong>,<br />
’a black hole <strong>on</strong> <strong>the</strong> <strong>European</strong> c<strong>on</strong>tinent’. Af talens opridsning af antag<strong>on</strong>istiske elementer<br />
opstår der en implicit ækvivalenskæde af positiv betydningstilskrivning af vejen mod EU. EU<br />
artikuleres som garant for klar retningssans for det serbiske samfund, og EU-vejen bliver<br />
dermed ækvivaleret med de antag<strong>on</strong>istiske momenters modbegreb; vished, fortsat eksistens, en<br />
plads i Europa samt muligheder for den serbiske ungdom.<br />
I en tale afholdt under valgforsamling i byen Kikinda kan det iagttages, hvordan Tadić søger at<br />
betydningtilskrive perspektiverne for EU medlemskab, samt hvad der i den forbindelse kan<br />
afkræves Serbien i forbindelse med EU-vejen. Efter at have understreget, at EU er et middel til<br />
at nå et bedre liv samt <strong>”</strong> a way to change reality<strong>”</strong> går Tadić videre til at underbygge, hvilke<br />
implikati<strong>on</strong>er det har for Serbien at søge mod EU:<br />
<strong>”</strong>When you say that you are for <strong>the</strong> road to EU, it does not <strong>on</strong>ly mean blue and yellow colours<br />
and stars, but it also means that you bel<strong>on</strong>g to that society of peoples, that you bel<strong>on</strong>g to that<br />
culture, that you are diligent and just, that you live in a country which respects <strong>the</strong> social and<br />
legal system, in which politicians are not arrogant, but <strong>the</strong>y ra<strong>the</strong>r give <strong>the</strong>ir best to change <strong>the</strong><br />
reality.<strong>”</strong><br />
(Tadić: If Our Opp<strong>on</strong>ents Were to Win, Serbia would Be <strong>on</strong> <strong>the</strong> Road to Uncertainty. VIP 12.<br />
april 2012).<br />
EU iagttages ikke som et overfladefænomen, hvor man kan nøjes med at iklæde sig det<br />
europæiske flag og så regne med, at alt er i orden. Derimod følger en række af positive<br />
karaktertræk ved at erklære sig for EU. Det kan iagttages, at der ud af artikulati<strong>on</strong>en fremsættes<br />
en kulturel distinkti<strong>on</strong> mellem EU og dets ydre, hvor elementer som samvittighedsfuldhed,<br />
samhørighed med andre nati<strong>on</strong>er, samt respekt for sociale og retslige systemer knyttes til EU<br />
34
som en kultur, man ønsker at tilslutte sig. Af artikulati<strong>on</strong> udgrænses således disse karaktertræks<br />
negati<strong>on</strong>er: uoprigtighed, arrogance og manglende respekt for sociale og retlige systemer.<br />
Tadić betydningstilskriver EU, ikke blot som en fællesskabsmærkat, not <strong>on</strong>ly mean blue and<br />
yellow colours and stars, men derimod som et positivt defineret kulturelt projekt, med udspring<br />
i hvilket der sedimenteres en ækvivalenskæde omkring ovenfornævnte momenter.<br />
I k<strong>on</strong>trast til diskursens positivt definerede indhold artikuleres en differenskæde af negerende<br />
momenter. Denne differenskæde får funkti<strong>on</strong> af en k<strong>on</strong>stitutiv spænding for den artikulatoriske<br />
praksis egen fiksering. Tadić iagttager netop differenskæden som værende til stede i det<br />
serbiske samfund. Differenskæden k<strong>on</strong>trasteres til Tadićs meritter samt fremtidsvisi<strong>on</strong>er i<br />
forbindelse med vejen mod EU. Dette forhold kan iagttages i en tale i byen Kula. Her<br />
artikulerer Tadić perspektiverne for serbisk EU-medlemskab, bl.a. ved at fremhæve opnåelsen<br />
af kandidatstatus. Denne kandidatstatus artikulerer Tadić som et legitimitetsstempel og som et<br />
certifikat for, at de er på rette vej. Kandidatstatussen søger Tadić meriteret til den af DS<br />
udstukne vej:<br />
<strong>”</strong> We know where we are going (…) EU is <strong>the</strong> final destinati<strong>on</strong> and in <strong>the</strong> interest of <strong>the</strong><br />
citizens of Serbia. We want to go <strong>the</strong>re because of <strong>the</strong> highest quality og living and <strong>the</strong> highest<br />
standard of living.<strong>”</strong>(R. Illic: We should not give up in spite of difficulties. Blic 18. april 2012 s.<br />
21).<br />
Her artikuleres momenter som levestandard og kvalitet i ækvivalenskæden omkring vejen mod<br />
EU-medlemskab. EU er et mål ikke blot for Serbien men for de serbiske borgeres interesse, og<br />
EU bliver, gennem DS’ udstukne vej, en garant for højere levestandarder for den enkelte<br />
serber. Et mål, der kan holdes op imod den nuværende smalhals, der artikuleres som en<br />
antag<strong>on</strong>isme til fremtidsudsigterne ved EU-medlemskab. Serbiens lave levestandard og mangel<br />
på kvalitet udgrænses således i den diskursive formati<strong>on</strong>, der fikseres omkring EU som mål for<br />
fremgang.<br />
Samme logik kan iagttages hos filosoffen og præsidenten for partiet DS, Dragoljub Mic<strong>on</strong>ović,<br />
der kommenterer på mulighederne for, at DS skulle komme i oppositi<strong>on</strong> efter valget:<br />
<strong>”</strong>Citizens have no doubts regarding <strong>the</strong> DS program – for 22 years, we have been tracing and<br />
c<strong>on</strong>structing <strong>the</strong> <strong>European</strong> path, and we have now reached <strong>the</strong> very gates of Europe. Of course<br />
35
people can sometimes go against <strong>the</strong>ir own interests because of <strong>the</strong>ir feelings, but I believe that<br />
it will not be <strong>the</strong> case <strong>on</strong> <strong>the</strong>se electi<strong>on</strong>s.<strong>”</strong> (Is DS ready to become part of <strong>the</strong> oppositi<strong>on</strong>? VIP<br />
9. april 2012).<br />
EU-vejen artikuleres som et rati<strong>on</strong>elt funderet projekt, og at Serbien er nået så langt, skyldes<br />
ifølge Mic<strong>on</strong>uvić, at DS har været vedholdende i deres bestræbelser. I kræft af deres rati<strong>on</strong>elle<br />
tilgang kan de sikre befolkningens egne interesser.<br />
Samtidig kan det iagttages, at Mic<strong>on</strong>ović netop ved at fremhæve, at man er nået frem til<br />
Europas porte, også artikulerer den skrøbelighed, EU-vejen er præget af. Derfor må der kræves<br />
k<strong>on</strong>sensus i Serbien. Denne k<strong>on</strong>sensus beror på rati<strong>on</strong>el og ikke følelsesbet<strong>on</strong>et stillingtagen,<br />
der af Mic<strong>on</strong>uvić artikuleres som en form for falsk bevids<strong>the</strong>d, against <strong>the</strong>ir own interest. En<br />
følelsesbaseret stillingtagen udgrænses i pro-EU diskursen og antag<strong>on</strong>iseres til den rati<strong>on</strong>elle<br />
tilgang. Analysen af pro-EU diskursen kan indtil videre opsummeres i følgende model:<br />
Model 3: Pro-EU diskursens sedimentering<br />
Valget den 6. maj artikuleres som et ’at være eller ikke at være’ for Serbien. EU er den eneste<br />
garant for fortsat serbisk eksistens. På udmeldinger fra højrefløjspartierne om, at de intenderer<br />
at genforhandle aftalerne med Bruxelles eller helt forkaste nogle af kravene til Serbiens<br />
omstilling til EU, reagerer Tadić med formaninger om, at der ikke bør stilles spørgsmålstegn<br />
ved aftaler med Bruxelles <strong>”</strong>…announcement of revisi<strong>on</strong> of agreements with <strong>the</strong> <strong>European</strong><br />
Uni<strong>on</strong> is a dangerous thing(…) such a gesture would completely block Serbia’s path to <strong>the</strong><br />
36
<strong>European</strong> Uni<strong>on</strong>.<strong>”</strong> ( P. Mihailović: The electi<strong>on</strong>s are to be or not to be for Serbia. Blic 30. april<br />
2012 s.1).<br />
Det kan iagttages, at Tadić iagttager de opnåede vilkår for Serbiens vej mod EU som et<br />
skrøbeligt fundament, der kan eroderes ved at stille spørgsmål, der kan udløse en bremseklods<br />
fra EU’s side ifm. Serbiens integrati<strong>on</strong>sbestræbelser. Tadić artikulerer kritik og revisi<strong>on</strong> af<br />
aftaler som stående i et antag<strong>on</strong>istisk forhold til pro-EU diskursen, der herimod kan iagttages<br />
som udtryk for absolut hengivenhed for de af EU fremsatte dessiner. Denne logik, at Serbien<br />
ved kritik og problematisk adfærd i forhold til EU kan risikere at skuffe de EU-organer, der<br />
m<strong>on</strong>itorerer Serbiens reformproces, artikuleres gentagende. Det udfoldes i et interview, hvor<br />
Tadić kommenterer på modkandidaten Tomislav Nikolićs(SNS) utilregnelighed og farlige<br />
udtalelser, efter Nikolić ugen forinden i en tale i det nordlige Kosovo havde lovet, at han ville<br />
genforhandle de aftaler, som den EU-faciliterede Beograd-Pristina 28 dialog havde medført:<br />
<strong>”</strong> Until yesterday he(Nikolić. red.) was in favour of Ratko Mladic, and today he is allegedly for<br />
<strong>the</strong> EU. This is an unreliable political coaliti<strong>on</strong>, which says <strong>on</strong>e thing today, in <strong>the</strong> directi<strong>on</strong> of<br />
<strong>European</strong> integrati<strong>on</strong>, and tomorrow something entirely different<strong>”</strong>. Nikolić beskyldes af Tadić<br />
for at have: <strong>”</strong>…brought into questi<strong>on</strong> everything that Serbia has d<strong>on</strong>e in <strong>the</strong> last years in <strong>the</strong><br />
foreign policy area(…) These are dangerous intenti<strong>on</strong>s, which <strong>the</strong> world sees as very bad.<strong>”</strong><br />
(Tadić says Nikolić’s Statemens are <strong>”</strong> Dangerous<strong>”</strong>. VIP 17. April 2012).<br />
Af citatet kan det iagttages, hvordan Nikolić og den serbiske højrefløj artikuleres som<br />
utilregnelige, hvis uoprigtige tilslutning til det europæiske projekt kan artikuleres gennem<br />
momenter som Serbiens beskidte fortid, Ratko Mladic, samt deres kritiske stillingtagen til EU-<br />
aftalerne, dangerous intenti<strong>on</strong>s. Omverdenens blik artikuleres som moment i diskursens, der alt<br />
efter, om det rettes mod diskursens inderside eller yderside, kan have en henholdsvis positiv og<br />
negativ indflydelse på diskursens sedimentering. Det er en opgave for pro-EU fløjen at sørge<br />
for, at den omverden, der m<strong>on</strong>itorerer Serbiens, indretter sit blik mod de europæiske meritter i<br />
pro-EU diskursen. At omverdenens blik falder det rette sted, artikuleres som en forudsætning<br />
for Serbiens fortsatte vej mod EU, en forudsætning som Tadić hævder at kunne garantere.<br />
28 Dialogen, der påbegyndtes i marts 2011, er faciliteret gennem et fælles udspil fra EU og Serbien til FN’s<br />
Generalforsamling. Det udmundede i resoluti<strong>on</strong> GA 10980, der sankti<strong>on</strong>erede, at der påbegyndtes en dialog<br />
mellem parterne. Dialogen, er fundet sted mellem repræsentanter fra Kosovo og Serbien medieret af forhandlere<br />
fra EU’s Fælles Udenrigstjeneste, EEAS.<br />
37
Samme fiksering af omverdens blik kommer til udtryk i en debat, der udspiller sig efter<br />
optællingen af stemmer efter parlamentsvalget og første valgrunde af præsidentvalget den 6.<br />
maj. Debatten udspringer af, at en del af højrefløjspartierne mener, at de er blevet snydt for<br />
stemmer. På trods af, at internati<strong>on</strong>ale valgobservatørmissi<strong>on</strong>er ikke har registreret<br />
uregelmæssigheder, iscenesætter SNS omfattende protestdem<strong>on</strong>strati<strong>on</strong>er samt retter klager<br />
direkte til dens serbiske republikanske valgkomité, RIK 29 , samt til det internati<strong>on</strong>ale samfund.<br />
Som reakti<strong>on</strong> på protesterne tager Tadić afstand fra anklagerne, kalder dem for angreb på<br />
statens instituti<strong>on</strong>er og integritet og opfordrer de protesterende til at dysse deres skingre t<strong>on</strong>er<br />
ned og rette ind. Igen bliver der henvist til relati<strong>on</strong>erne til omverdenen. Reakti<strong>on</strong>en på<br />
protesterne går på, at deres blotte manifestati<strong>on</strong> truer med at destabilisere Serbiens<br />
internati<strong>on</strong>ale image og således undergrave den skrøbelige vej mod EU. I en udtalelse bragt den<br />
14. maj, manes der til ro:<br />
<strong>”</strong> Every<strong>on</strong>e in Serbia should cool <strong>the</strong>ir heads and c<strong>on</strong>tribute to a more rati<strong>on</strong>al<br />
approach to <strong>the</strong> political life.(…) If <strong>the</strong> protest should become violent, <strong>the</strong>n this will represent<br />
jeopardizing legitimacy of <strong>the</strong> electi<strong>on</strong> proces(…) which is outside <strong>European</strong> reality.<strong>”</strong> ( Tadić<br />
appeals for peace. VIP 14. Maj 2012) .<br />
Protesterne artikuleres som legitimitetsundergravende samt værende udenfor europæisk<br />
virkelighed. Valgprocessen betydningstilskrives som et væsentlig moment i omverdenens<br />
percepti<strong>on</strong> af Serbien som et europæisk demokrati, og at stille spørgsmål ved selve valget og<br />
dermed instituti<strong>on</strong>er kan risikere, at: <strong>”</strong> …send to <strong>the</strong> world an image of Serbia as unregulated<br />
country where instituti<strong>on</strong>s were not solving problems<strong>”</strong>(Tadić appeals for peace. VIP 14. Maj<br />
2012). Ifølge Tadić kan Serbien i kraft af disse protester fremstå som antitese til et civiliseret<br />
Europa, man risikerer at skræmme væk: <strong>”</strong> No <strong>on</strong>e would come to <strong>the</strong> house of people who are<br />
quarelling and showing that <strong>the</strong>y cannot regulate <strong>the</strong>ir relati<strong>on</strong>s in a civilized manner<strong>”</strong>. (Tadić<br />
appeals for peace. VIP 14. maj 2012) Protesterne artikuleres som et image-problem i relati<strong>on</strong><br />
til omverdenen, og i en TV-duel mellem Tadić og Nikolić udfolder Tadić sine formaninger, ved<br />
at artikulere EU’s repræsentanter som et forankringspunkt for kritikken af protesterne:<br />
<strong>”</strong>…even <strong>the</strong> <strong>European</strong> Uni<strong>on</strong>’s representatives have had to cauti<strong>on</strong> <strong>the</strong> SNS against<br />
destabilizing Serbia and calling in questi<strong>on</strong> lawful electi<strong>on</strong>s because of its unfullfilled<br />
29 Republička izborna komisija. http://www.rik.parlament.gov.rs/index_e.htm<br />
38
ambiti<strong>on</strong>s, thus jeopardizing <strong>the</strong> country’s reputati<strong>on</strong> and <strong>European</strong> future.<strong>”</strong> (DS, SNS<br />
C<strong>on</strong>tinue Trading Accusati<strong>on</strong>s Ahead of Presidential Runoff. VIP 16. maj 2012)<br />
Der artikuleres en distinkti<strong>on</strong> mellem det europæiske Serbien ! og det ikke-europæiske Serbien,<br />
med en heraf afledt imagekrise. Serbiens europæiske image fikseres omkring momenter som<br />
rati<strong>on</strong>alitet, civilisati<strong>on</strong>, holde orden i eget hus samt værende indenfor den europæiske<br />
virkelighed. De destabiliserende kræfter for Serbiens image udgrænses som værende truende<br />
for Serbiens europæiske fremtid, værende uovervejede angreb, der påkalder sig EU-<br />
repræsentanters irettesættelser.<br />
Dermed iagttager jeg den artikulatoriske praksis omkring betydningstilskrivningen af Serbiens<br />
internati<strong>on</strong>ale image, der udpensles som truet ved den interne kritik omkring optælling af<br />
stemmesedler, som en tilsynekomst af pro-EU diskursens udsa<strong>the</strong>d for dislokati<strong>on</strong>. Eroderes<br />
Serbiens internati<strong>on</strong>ale image, dislokeres pro-EU diskursen, da den har fikseret omverdens blik<br />
i ækvivalenskæden. Pro-EU diskursen gør sedimentering afhængig af omverdens blik. Dette<br />
medfører en risiko for, at de af diskursen udgrænsede momenter bevæger sig fra<br />
differenskæden over den k<strong>on</strong>stitutive grænse og ind i diskursen, omkring den flydende<br />
betegner, Serbiens image. Denne problematik skabes af den artikulatoriske praksis selv, da<br />
italesættelsen af protesterne som et image-problem frem for et administrativt problem bidrager<br />
til diskursens sedimenteringsvanskeligheder. Da Serbiens image i omverdenen iagttages som en<br />
flydende betegner, udsat for hegem<strong>on</strong>iske kampe om betydningtilskrivning fra de forskellige<br />
politiske lejre, kan det iagttages, at Tadić - ved at artikulere dette image som skrøbeligt -<br />
medvirker til at udvide pro-EU diskursen. Hvis imaget artikuleres som moment i diskursen –<br />
omkring nodalpunktet; vejen mod EU - kan den iagttages som garant for k<strong>on</strong>solidering af<br />
Serbiens internati<strong>on</strong>ale image. Serbiens image bliver en integreret del af valgkampen og af den<br />
diskursive formati<strong>on</strong> omkring nødvendigheden af fortsat EU-integrati<strong>on</strong>.<br />
Denne iagttagelse kan illustreres ved følgende model:<br />
39
Model 4. Serbiens image som flydende betegner. Den (selv)artikulerede hegem<strong>on</strong>iske interventi<strong>on</strong>, kritikken af valget,<br />
destabiliserer diskursens sedimentering<br />
5.1.3 EU i kulturen<br />
Udenfor den partipolitiske sfære, kan det iagttages, hvordan kulturelle foranstaltninger trækker<br />
på samme diskursive formati<strong>on</strong> som ovenfor. Af de mange events, ambassaden enten blev<br />
inviteret til, kunne jeg iagttage, hvordan specielt elementer som fremskridt, stabilitet og<br />
kulturelle fællesskaber blev artikuleret ind i nye sammenhænge. Sfæren i periferien af de<br />
partipolitiske diskurser er interessant, da det her kan efterprøves, hvordan diskurserne sætter sig<br />
igennem, eksempelvis som kulturelle events. Disse events iagttager jeg som emanerede,<br />
sideordnede diskurser, i hvilke de generelle tendenser fra den politiske debat kan<br />
fremanalyseres på nye måder.<br />
Under mit ophold iagttog jeg flere kulturelle events, der belyste positive aspekter ved EU-<br />
medlemskab. Disse tiltag fik ofte stor omtale i pressen. EU-debatten fandt sted på mange<br />
planer, og events spændte fra alt mellem tilberedningen af europæiske måltider for skolebørn<br />
(Slavko Surla: Whole EU <strong>on</strong> a square. Blic 26. april 2012. s.20) til lanceringen af filmfestivaler<br />
med henblik på at promovere kulturel udveksling (J.D. Lj.: It started with <strong>”</strong> In darkness<strong>”</strong>.<br />
Večerne Novosti 14. maj 2012. s 17) m.fl. Af de talrige henvendelser, ambassaden modtog med<br />
henblik på deltagelse, har jeg udvalgt et, der forekommer særligt interessant, nemlig den EU-<br />
og statsstøttede organisati<strong>on</strong>, Serbia in <strong>the</strong> Rhythm of Europe – Srbije u Ritmu<br />
Evrope 30 (fremover SRE).<br />
30 Organisati<strong>on</strong>ens hjemmeside: http://www.srbijauritmuevrope.rs/english/<br />
40
SRE arrangerer sang- og dansek<strong>on</strong>certer i Serbien for unge. SRE har som erklæret mål at<br />
udbrede kendskabet til europæiske nati<strong>on</strong>er og traditi<strong>on</strong>er blandt serbiske unge for at bringe<br />
Serbien ind i <strong>”</strong>Europas rytme<strong>”</strong>. Gennem ti måneder rejste SRE-repræsentanter rundt i Serbien<br />
og oplærte elever i at synge EU-medlemslandes nati<strong>on</strong>alsange og EU hymnen ’Ode to joy’<br />
samt præsenterede europæiske traditi<strong>on</strong>er. Arrangementet mundede ud i en heldags k<strong>on</strong>cert i<br />
centrum af Beograd med deltagelse af politikere, internati<strong>on</strong>ale repræsentanter, erhvervsfolk og<br />
kendte musikartister og sportsstjerner. Eksemplet er medtaget i afhandlingen på grund af dets<br />
omfang; samtlige EU-ambassader med repræsentati<strong>on</strong> i Serbien deltog, og arrangementerne i<br />
2012 involverede mere end 10.000 elever. SRE’s bidrag til debatten om Serbiens fremtid i EU<br />
er spektakulær. I det følgende vil jeg belyse, hvordan SRE’s artikulatoriske praksis kan<br />
tematisere elementer gennemgået ovenfor.<br />
SRE iagttager deres initiativ som rækkende udover serbisk indenrigspolitik. 31 SRE henvender<br />
sig til internati<strong>on</strong>ale ’tilskuere’, til hvem man kan bekræfte, at specielt serbiske unge har et<br />
internati<strong>on</strong>alt udsyn og interesserer sig for sine europæiske naboer. I stedet for reformmæssige<br />
tilpasninger til EU-standarder, er det kulturel tilnærmelse, der er i fokus. Flere steder i SRE’s<br />
programerklæring fremgår det, at det er børn og unge, der iagttages som bærere af Serbiens<br />
europæiske fremtid. Ved at fremvise de unges engagement kan man illustrere over for<br />
omverdenen, at Serbien er klar til Europa. I et udklip, der fortjener at blive citeret i dets fulde<br />
længde, kan det iagttages, hvordan SRE iagttager deres virke igennem et prisme, der vil lede til<br />
Serbiens plads i Europa, en plads det kan være stolt af:<br />
<strong>”</strong>Our goal is to educate <strong>the</strong> children through fun, to develop <strong>the</strong>ir creativity, to encourage <strong>the</strong>m<br />
to make friends and be happy, and to send a message to <strong>the</strong> whole world – that with a smile<br />
and a pure children’s heart, all people will be bro<strong>the</strong>rs. The ambassadors of <strong>European</strong><br />
countries send <strong>the</strong> identical message from <strong>the</strong> town squares, proving that <strong>the</strong>ir support to <strong>the</strong><br />
project is not <strong>on</strong>ly formal and <strong>on</strong> paper. The ambassadors who come to town squares<br />
throughout our country enjoy <strong>the</strong> c<strong>on</strong>certs shoulder to shoulder with mayors, support <strong>the</strong><br />
children and encourage <strong>the</strong> twinning between cities of Serbia and those of Portugal, Cyprus,<br />
Greece, Finland, Italy, France and o<strong>the</strong>r <strong>European</strong> countries. Our aim was to show both <strong>the</strong><br />
viewers and <strong>the</strong> children, that <strong>the</strong>y do not serve as a statistical figure in <strong>the</strong> project ’Triglav<br />
31 ibid.<br />
41
Insurance Serbia in <strong>the</strong> Rhythm of Europe’, but <strong>the</strong>y are <strong>the</strong> genuine creators of future in all<br />
Serbian cities and as such, a part of Europe it is very proud of. “<br />
http://www.srbijauritmuevrope.rs/english/<br />
SRE artikulerer deres projekt som en nivellering af Serbien og de europæiske medlemslande,<br />
hvis ambassadører står shoulder to shoulder med serbiske borgmestre. Samtidig kan der dannes<br />
partnerskaber mellem europæiske og serbiske byer, twinning between cities. Tilstedeværelse af<br />
EU-ambassadører iagttages som entydig opbakning til projektet. SRE artikulerer en<br />
grænsedragning til politiske hensigtserklæringer, der sidestilles med statistiske figurer, i hvilke<br />
det er svært identificere et folkeligt engagement og handlerum. Igennem uddannelse,<br />
kreativitet, glæde og venskaber kan serbiske unge knytte bånd til europæiske naboer.<br />
Vejen til EU er tættere på, end man skulle tro ud fra formelle papirskrevne erklæringer. EU kan<br />
faktisk være stolte af Serbien og Serbiens unge. SRE iagttager deres egen rolle i k<strong>on</strong>trast til den<br />
formelle, politisk ledede EU-integrati<strong>on</strong>. Elementer som formelle erklæringer og statistiske<br />
figurer fikseres i en differænskæde, der står i k<strong>on</strong>stitutiv spænding til SRE’s leg-, lærings- og<br />
dansebaserede tilgang. Dermed kan det iagttages, at SRE artikulerer en eksistensberettigelse og<br />
organisatorisk succes gennem opridsning af det diskursive rum, der omgiver Serbiens vej mod<br />
EU. Fremtid, fremgang, muligheder og ungdommen artikuleres som momenter i både den<br />
partipolitiske pro-EU diskurs såvel som hos SRE. Selvom det kan iagttages, at vejen mod EU<br />
fremstår som en relativt hegem<strong>on</strong>iseret formati<strong>on</strong> i det her indsnævrede diskursive felt, er det,<br />
der fra SRE stilles spørgsmålstegn ved, det operative modus for engagement. Engagement og<br />
folkelig involvering i EU-integrati<strong>on</strong>en kan dermed iagttages som en flydende betegner i det<br />
diskursive felt. Hvor engagement i forbindelse med tilnærmelsen til EU af Tadić blev<br />
artikuleret i sammenhæng med fraværet af kritiske spørgsmål og behovet for skarp,<br />
erfaringsbaseret politisk styring, betydningstilskriver SRE engagement som en nødvendig<br />
folkeligt og ungdommeligt forankret proces. Det, der søges fikseret som momenter omkring<br />
den flydende betegner; engagement, er synlighed, EU-repræsentanternes pers<strong>on</strong>lige<br />
tilstedeværelse, aktiv (med)skabelse af fremtid, renhjerte<strong>the</strong>d og glæde. Hvordan SRE iagttager<br />
den formelle EU-integrati<strong>on</strong> som en k<strong>on</strong>kurrerende betydningstilskrivning af engagement kan<br />
illustreres i følgende model:<br />
42
Model 5. Engagement som flydende betegner. SRE som k<strong>on</strong>kurrerende betydningstilskrivning af engagement ifm. EUintegrati<strong>on</strong>.<br />
5.2 Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs:<br />
Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs kan iagttages ud fra parlamentariske grupperinger, over foreninger<br />
og kunstnere til hooligans og militante forsamlinger. I analysen tager jeg primært udgangspunkt<br />
i de politiske partier, idet jeg herfra ønsker at vise, hvordan diskursen forgrener sig i andre<br />
artikulatoriske praksisser.<br />
Den nati<strong>on</strong>alistiske fløj er ikke en forenet blok med afstemte politiske strategier, men en bred<br />
palet af forskelligartede partidannelser. På trods af de indbyrdes forskelle, kan der iagttages<br />
overensstemmelser i en skepsis mod EU og det internati<strong>on</strong>ale samfund.<br />
Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs iagttager jeg som centreret omkring ’serbiske interesser’, som<br />
noget, der er et brændende behov for at forsvare. Også i den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs artikuleres<br />
valget 6. maj som et skæbnevalg for Serbien, mellem et fortsat stolt Serbien og den rene<br />
undergang. Flere steder artikuleres det, at Serbiens tilnærmelse til EU og det internati<strong>on</strong>ale<br />
samfund er en ydmygende, uværdig tiggergang ledet af korrupte politikere, der sælger ud af<br />
serbisk identitet og historie. Der artikuleres et behov for nøje at granske Serbiens egne<br />
interesser i relati<strong>on</strong> til EU-integrati<strong>on</strong>.<br />
43
5.2.1 De nati<strong>on</strong>alistiske partier<br />
Serbiens største oppositi<strong>on</strong>sparti 32 , Det progressive parti – Srpska Napredna Stranka - SNS,<br />
ledes af præsidentkandidaten, Tomislav Nikolić. Nikolić vandt 2. runde af præsidentvalget og<br />
er i dag serbisk præsident. Under valgkampen indgik SNS i alliance med det udtalt EU-<br />
skeptiske parti, DSS. SNS’s artikulati<strong>on</strong>er omkring EU-integrati<strong>on</strong> er karakteriseret ved<br />
væsentlige forbehold. Serbisk EU-integrati<strong>on</strong> iagttages som et potentielt aktivt tilvalg, ikke som<br />
en nødvendig og uundgåelig proces. Ifølge SNS findes der et alternativ til EU. Den modsatte<br />
politik, ’Intet alternativ til EU’ tilskrives EU-tilhængeres forsøg på at foranstalte en<br />
skræmmekampagne. EU-medlemskab artikuleres som repræsenterende mulige øk<strong>on</strong>omiske<br />
muligheder for Serbien, men kun i relati<strong>on</strong> til serbiske interesser.<br />
K<strong>on</strong>sekvente h<strong>on</strong>orering af serbiske interesser artikuleres som udgangspunkt for EU-<br />
forhandlingerne. I en udtalelse til pressen 17. april, hvorvidt EU-forhandlingerne vil medføre et<br />
pres på Serbien med henblik på at anerkende Kosovo, udtaler Nikolić: <strong>”</strong> If Europe were to set<br />
us such c<strong>on</strong>diti<strong>on</strong> we would say – sorry, thank you, we cannot be an EU member<strong>”</strong>, og videre<br />
fastslår han, at de vil trække sig fra forhandlingerne, <strong>”</strong>…if <strong>the</strong>y agreed something which is<br />
c<strong>on</strong>trary to <strong>the</strong> C<strong>on</strong>stituti<strong>on</strong> and which is not good for <strong>the</strong> citizens of Serbia.<strong>”</strong> (Nikolić: If<br />
c<strong>on</strong>diti<strong>on</strong> is recogniti<strong>on</strong> of Kosovo, Serbia will refuse EU Membership. VIP 17. april 2012).<br />
Nikolić artikulerer udvalgte momenter som uspiselige for Serbien. Krav om anerkendelse af<br />
Kosovo ækvivaleres afvisning af Serbiens EU-vej, sorry, thank you, we cannot be an EU-<br />
member. EU-medlemskab er ikke ensbetydende med de serbiske indbyggeres velbefindende, og<br />
det kan iagttages, at Nikolić betydningstilskriver EU-forhandlingerne som noget, der først og<br />
fremmest må tilpasses Serbien – ikke omvendt. Den serbiske forfatning artikuleres som stående<br />
i et potentielt modsætningsforhold til EU-forhandlingerne, og det må være op til EU at gøre<br />
vilkårene for optagelse spiselige for Serbien. Samme logik kommer til udtryk i et interview 3.<br />
maj, hvor Nikolić understreger, at Serbien kun kan blive medlem af EU, hvis Kosovo fortsat<br />
tilhører Serbien: <strong>”</strong> If <strong>the</strong> EU whishes to see Serbia as its member state, it should not set<br />
c<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>s which Serbia can not fulfill.<strong>”</strong>(N.a.: To EU <strong>on</strong>ly with Kosovo. Dnevnik 3. maj 2012.<br />
Serbisk EU-medlemskab iagttages som et ønske fra EU. EU’s ønske artikuleres som et moment<br />
i diskursen, og der iagttages spændingsforhold mellem EU’s behov for serbisk medlemskab og<br />
de k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>er, der opstilles. EU betydningstilskrives relati<strong>on</strong>elt til Serbiens interesser. Serbien<br />
iagttages som hovedaktør i relati<strong>on</strong>erne til omverden, og Nikolić artikulerer en skarp linje<br />
32 Indtil valget 2012 hvorefter det blev regeringsbærende.<br />
44
mellem det pers<strong>on</strong>lige råderum og eksternt pres. Således afviser han, at udenlandske interesser<br />
skulle spille en afgørende rolle i Serbien:<br />
<strong>”</strong> Foreign interests will never be dominant in Serbia in which I am president. I am ready to<br />
listen to all <strong>the</strong> suggesti<strong>on</strong>s, especially those well-intenti<strong>on</strong>ed, no matter where <strong>the</strong>y come from,<br />
but <strong>the</strong> will of <strong>the</strong> people will always play <strong>the</strong> biggest role in decisi<strong>on</strong> making.<strong>”</strong> (We have to<br />
win over corrupti<strong>on</strong>. VIP 31. maj 2012).<br />
Af Nikolićs artikulatoriske praksis kan jeg iagttage, at Serbiens interesser som moment i<br />
diskursen udsættes for gentagende artikulati<strong>on</strong>er, og således i sig selv tømmes for indhold. Der<br />
dannes en diskursiv formati<strong>on</strong> ud fra nodalpunktet ’ Serbiens interesser’ omkring hvilket, der af<br />
artikulati<strong>on</strong>erne sutureres en ækvivalenskæde af momenter som EU’s ønsker, rimelige<br />
k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>er, Serbiens forfatning og ret til Kosovo, suverænitet samt Serbiens aktive udøvelse af<br />
handlerum i forbindelse med EU-forhandlingerne. Dermed artikuleres en antag<strong>on</strong>istisk<br />
spænding til uspiselige k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>er, anerkendelse af Kosovo, samt opfattelsen af integrati<strong>on</strong>en<br />
med EU som repræsenterende en udvikling uden alternativ. Nikolićs artikulati<strong>on</strong> iagttager jeg<br />
som et forsøg på hegem<strong>on</strong>isk interventi<strong>on</strong>, der som dislokativ faktor i relati<strong>on</strong> til pro-EU<br />
diskursen forstyrrer den diskursive orden omkring Serbiens forhold til EU.<br />
Nikolić og partiet SNS kan iagttages som det meste moderate af de nati<strong>on</strong>alistiske partier.<br />
Udvides optikken for den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, kan det iagttages, at bet<strong>on</strong>ingen af<br />
modsætningsforhold mellem Serbien og EU og Serbien og omverdenen artikuleres i skarpere<br />
vendinger. Specielt den tidligere serbiske præsident, Vojislav Koštunica, fra Serbiens<br />
demokratiske parti - Demokratska Stranka Srbije - DSS, markerer sig i valgkampen som klar<br />
modstander af EU-integrati<strong>on</strong>. Koštunica artikulerer EU-vejen som en direkte trussel mod<br />
Serbiens fortsatte eksistens. DSS udspringer af oppositi<strong>on</strong>en mod Milošević regime, og<br />
Koštunica blev den første demokratisk valgte præsident i Serbien efter det gamle regime blev<br />
styrtet 5. oktober 2000. DSS hævdes at nyde opbakning fra en bred palet af<br />
samfundsrepræsentanter, herunder både akademikere, kulturpers<strong>on</strong>ligheder og<br />
landbefolkningen. 33<br />
DSS’s valgkampagne pers<strong>on</strong>ificeres i Koštunica, der som både præsidentkandidat og<br />
partiformand deltager i et væld af TV-shows, valgforsamlinger, manifestati<strong>on</strong>er og interviews.<br />
33 IW: Miroljub Radojković, professor i Medier og kommunikati<strong>on</strong>, fakultet for statskundskab, 8. maj 2012: 5,32,<br />
IW: Vojislav Stanovčić, professor i historie på det serbiske akademi, SANU, 16. maj 2012: 30,41.<br />
45
Koštunica baserer sin valgkamp på modstanden mod EU, og valgkampagnen bærer sloganet,<br />
inspireret fra en bog skrevet af Koštunica: <strong>”</strong> Зашtо Србија a не Европска унија – Why Serbia<br />
not <strong>the</strong> <strong>European</strong> Uni<strong>on</strong><strong>”</strong>. 34<br />
Som det fremgår af valgsloganet, bygger DSS’s modus operandi i forbindelse med valgkampen<br />
på artikulati<strong>on</strong>en af modsætningsforhold mellem Serbien og EU. I en udtalelse bragt 4. april<br />
udtaler Koštunica, at vejen mod EU har betydet territorielle, politiske, materielle og moralske<br />
tab for Serbien. Hovedproblemet, der står i vejen for en hensigtsmæssig stillingtagen til<br />
Serbiens politiske udfordringer, attribueres til de kræfter i Serbien, der artikulerer, at der intet<br />
alternativ er til EU:<br />
<strong>”</strong> All of <strong>the</strong>m who say that it is impossible for Serbia to survive, if <strong>the</strong> country is not in <strong>the</strong> EU,<br />
<strong>the</strong>y want to say that she does not have full capacity of an independent state; that she depends<br />
<strong>on</strong> somebody else and that she is politically under-age.<strong>”</strong>(Koštunica: Serbia is Loser due to EU<br />
Path. VIP 5. april 2012).<br />
Der artikuleres en distinkti<strong>on</strong> mellem kræfter, der iagttager Serbien som en utilstrækkelig stat<br />
uden EU-medlemskab, og de kræfter, heriblandt DSS og Koštunica selv, der iagttager Serbien<br />
som netop en uafhængig, beslutningsdygtig stat. Af den artikulatoriske praksis kan det<br />
iagttages, at elementer som selvstændighed, suverænitet, beslutningsdygtighed og kapacitet<br />
artikuleres som momenter i den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, i hvis afart DSS artikulerer en<br />
k<strong>on</strong>stitutiv ydre grænse til EU og til de kræfter i Serbien, der advokerer for EU-medlemskab.<br />
Der artikuleres en differenskæde omkring EU, hvor infantilisering, moralsk og politisk tab samt<br />
uafhængighed søges betydningstilskrevet som ækvivalent med serbisk EU-medlemskab.<br />
Den eneste farbarveje vej for Serbien er neutralitet indenfor hvilken, man kan forfølge egne<br />
interesser og bevare sin stol<strong>the</strong>d. EU vejen artikuleres som belagt med ydmygelser og<br />
afpresning af Serbien, og forhandlingerne med Bruxelles betydningstilskrives som en<br />
enstrenget kommandogang, hvor Serbien blindt må forfølge og adlyde de politiske dessiner fra<br />
Bruxelles. Valget betydningstilskrives således som et skæbnesvangert og ikke blot politisk<br />
valg. ( N.a. Koštunica: Electi<strong>on</strong>s not political but fatal. Press 3. april 2012). Tilpasningen til<br />
EU-kravene vil, ifølge Koštunica, knække Serbien.<br />
34 Koštunica: Serbia is Loser to EU path. VIP 5. april 2012.<br />
46
EU iagttages som en del og hersk strategi, der vil bryde Serbien op i stykker og styre det fra<br />
Bruxelles. EU-medlemskab ækvivaleres til NATO-medlemskab, der aldrig vil kunne accepteres<br />
af Serbien. Under sidste DSS-valgkampsforsamling i det centrale Beograd 35 formaner<br />
Koštunica publikum om den; wr<strong>on</strong>g, shallow-minded, disastrous road towards EU and NATO.<br />
EU-medlemskab vil føre til, at ikke blot Kosovo, men også den nordlige Vojvodina provins må<br />
løsrives fra Serbien. Koštunica hævder, at Bruxelles med hjælp fra EU-fortalerne i Serbien er i<br />
færd med at orkestrere en <strong>”</strong> alien, octroyed, Brussels C<strong>on</strong>stituti<strong>on</strong> instead of Serbian which<br />
would lead to <strong>the</strong> secessi<strong>on</strong> of Vojvodina<strong>”</strong>. Serbien vil aldrig kunne indpasses i EU’s<br />
verdensbillede, hvorfor Bruxelles søger at omdanne det efter eget billede. Dette ønsker DSS at<br />
forhindre: <strong>”</strong> This Serbia is too large and unified for EU, <strong>the</strong>y want to reduce it and break it up.<br />
We shall do everything so as to prevent <strong>the</strong>m<strong>”</strong>. Ligeledes bet<strong>on</strong>er Koštunica, at Washingt<strong>on</strong><br />
har lokket med NATO-medlemskab, såfremt Serbien vælger EU-vejen. Herfor resp<strong>on</strong>derer<br />
Koštunica lak<strong>on</strong>isk: <strong>”</strong> Serbia can reply that it saw <strong>the</strong> door open in 1999 and it was not <strong>the</strong><br />
open door of NATO, but <strong>the</strong> open door of hell<strong>”</strong>( Koštunica: EU wants to break up Serbia. VIP<br />
3. maj 2012).<br />
Af DSS’s artikulatoriske praksis kan det iagttages, et den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs udvides til at<br />
indbefatte spørgsmål vedrørende Serbiens suverænitet og territorielle afgrænsning. EU<br />
udgrænses af diskursen som k<strong>on</strong>stitutiv yderside, idet der artikuleres en differenskæde<br />
bestående af momenter som NATO, der betydningstilskrives som helvede, open door to hell,<br />
fremmedgørende forfatninger, alien, octroyed c<strong>on</strong>stituti<strong>on</strong> opsplitning af Serbisk territorium,<br />
reduce and break it up, samt de ovenfornævnte momenter som infatilisering og uafhængighed.<br />
Endvidere kan det iagttages, at DSS og Koštunica såvel som Nikolić italesætter serbiske<br />
interesser i en flerhed af betydningstilskrivninger, hvorfor serbiske interesser som moment i<br />
diskursen tømmes for indhold og også hos DSS får funkti<strong>on</strong> som nodalpunkt, omkring hvilket<br />
de artikulerede momenter såsom selvstændighed, stol<strong>the</strong>d, neutralitet og styrke og sammenhold<br />
sutureres i en ækvivalenskæde.<br />
35 http://dss.rs/politicka-i-vojna-neutralnost-most-do-istoka-i-do-zapada/ (M.O.)<br />
47
Model 6. Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, fra DSSs artikulati<strong>on</strong>er<br />
Der kan iagttages sammenfald i den artikulatoriske praksis mellem henholdsvis Nikolićs og<br />
Koštunicas artikulati<strong>on</strong>er af Serbiens interesser Koštunica artikulerer dog en langt skarpere<br />
antag<strong>on</strong>isering mellem disse interesser og EU. Hvor EU af Nikolić udgrænses som i visse<br />
henseender uspiseligt for serbiske interesser, stipulerer Koštunica en decideret antag<strong>on</strong>istisk<br />
relati<strong>on</strong> mellem Serbien og EU, hvor EU-medlemskab iagttages som ensbetydende med serbisk<br />
undergang.<br />
Bevæger man sig væk fra de velk<strong>on</strong>soliderede partiers artikulati<strong>on</strong>er, kan der iagttages en<br />
udvidelse af den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, der trækker på kulturelle præferencer. Hvor logikken i<br />
ovenstående diskursive formati<strong>on</strong>er hører til den ’formelle’ del af de nati<strong>on</strong>alistiske t<strong>on</strong>er, vil<br />
analysen af bevægelsen Dveri belyse en mere uformel side af serbisk nati<strong>on</strong>alisme.<br />
5.2.2 Den kulturelle trussel<br />
Dveri er en social-k<strong>on</strong>servativ politisk bevægelse, der stillede op som parti til parlamentsvalget<br />
2012. Dveri har tætte forbindelser til de klerikale strukturer i det serbiske samfund og har som<br />
erklæret mål at kæmpe for sikringen af den serbiske nati<strong>on</strong> og det serbiske folk. 36 Partiet er<br />
stærkt kritisk over for EU-integrati<strong>on</strong> og opfattes af den internati<strong>on</strong>ale presse som et<br />
36 http://www.dverisrpske.com/sr-CS/index.php (M.O.)<br />
48
ekstremistisk parti, der maner til vold og forfølgelse af minoriteter 37 . Det vurderes af iagttagere,<br />
at Dveri’s kultur-politik vækker særlig res<strong>on</strong>ans i det serbiske samfund. 38<br />
Dveri artikulerer en sammenkædning Serbiens nuværende forfald og diktater fra det<br />
internati<strong>on</strong>ale samfund. Centralt i deres politiske rais<strong>on</strong> d'être er truslen mod den serbiske<br />
identitet, der iagttages som foragtet af omverden. Den serbiske nati<strong>on</strong> er blevet frarøvet dens<br />
stol<strong>the</strong>d af internati<strong>on</strong>ale mag<strong>the</strong>rrer stærkt hjulpet på vej af egennyttige nati<strong>on</strong>ale politikere. I<br />
deres valgprogram kræver de således en genindførsel af serbisk suverænitet og et brud med den<br />
hidtil førte politik:<br />
<strong>”</strong> We are absolutely against staying in <strong>the</strong> course of c<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>ing and destructi<strong>on</strong> for<br />
<strong>the</strong> sake of Serbia entering <strong>the</strong> EU at all nati<strong>on</strong>al cost. We are committed to complete <strong>the</strong><br />
transformati<strong>on</strong> of domestic and foreign policy, drawing a line under all <strong>the</strong> disastrous results<br />
of <strong>the</strong> last two decades in <strong>the</strong> ec<strong>on</strong>omy, social policy, cultural politics of identity and o<strong>the</strong>r<br />
social areas, and initiate new policies, based <strong>on</strong> a final break with Titoism (…) We want a<br />
country that will know how to keep its people and defend it against external threats(…) Serbia<br />
will be str<strong>on</strong>g when it establishes sovereign democracy and popular government. Sovereign<br />
democracy means that <strong>the</strong> future of Serbia will be decided <strong>on</strong>ly in <strong>the</strong> Serbian capital, not in<br />
Brussels and Washingt<strong>on</strong> or any o<strong>the</strong>r city of <strong>the</strong> world.<strong>”</strong><br />
(Dveris valgprogram: Statspolitik: http://www.dverisrpske.com/sr-CS/nasa-<br />
politika/izborni-program/dveri-politika-drzavnog-uredjenja.php.) (M.O.).<br />
EU-vejen og de deraf afledte k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>er artikuleres som direkte destruktive for Serbien.<br />
Serbiens vej mod EU har medført ødelæggende resultater for serbisk øk<strong>on</strong>omi, social og<br />
kulturpolitik, og der trækkes en skarp grænse mellem en serbisk funderet genopretning af denne<br />
situati<strong>on</strong> og udefrakommende visi<strong>on</strong>er om, hvordan disse områder skal håndteres. I stedet<br />
artikuleres et fremtidsscenarie, hvor Serbien kan indtage en plads i verden, udenfor EU. EU-<br />
integrati<strong>on</strong>en iagttages som alt for omkostningsfuld for Serbiens indre sammenhængskræft<br />
Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs hos Dveri fikseres i en formati<strong>on</strong> omkring genrejsningen af Serbien,<br />
og det kan iagttages, at et ikke entydigt artikuleret fremtidigt Serbien optager en plads i<br />
diskursen som nodalpunkt, rundt om hvilken momenter som suverænitet, kampbered<strong>the</strong>d,<br />
37 http://www.tanjug.rs/news/39504/glisic--dveri-will-surprise-in-serbias-polls.htm<br />
http://www.b92.net/eng/news/politics-article.php?yyyy=2011&mm=08&dd=23&nav_id=76044<br />
38 IW: Snježana Milivojević, professor i mediestudier ved fakultet for statskundskab, Beograds Universitet 17. maj<br />
2012, 09,17, Eriksen 2011, Miller 2004)<br />
49
transformati<strong>on</strong>, kulturel styrke, engagement(commitment) søges ækvivaleret. Dveri iagttager<br />
Serbiens fremtid som liggende udenfor internati<strong>on</strong>al indflydelse, men der artikuleres samtidig<br />
et behov for en k<strong>on</strong>sekvent omkalfatring af mange af statens instituti<strong>on</strong>er og politikker. Skal<br />
Serbien genrejses, kræves der gennemgribende reformer af alt fra det politiske system og<br />
udenrigspolitik, der karakteriseres som knæfald for internati<strong>on</strong>alt pres, til kultur- og<br />
identitetspolitikken, der lider under en selvpålagt skam og ydmygelse –foranlediget af Serbiens<br />
EU-venlige kræfter.<br />
Dveri iagttager Serbien som værende ensbetydende med en kerne af kulturel overlegenhed, der<br />
ikke nødvendigvis lader sig indpasse med resten af verden. Den farlige vej, hvor Serbien må<br />
undertrykke den indre kerne med henblik på at blive accepteret i det bedre selskab, iagttages<br />
som en direkte undergravende tendens i relati<strong>on</strong> til den serbiske nati<strong>on</strong>s overlevelse. Dette<br />
synspunkt forfægtes flere steder i afsnittet om kulturpolitik i Dveris valgprogram: <strong>”</strong>We must<br />
not deny traditi<strong>on</strong> because it is different from <strong>the</strong> o<strong>the</strong>rs and does not melt into a global<br />
picture<strong>”</strong>, og i et andet afsnit om EU-integrati<strong>on</strong>en der artikuleres som global cultural<br />
col<strong>on</strong>ialism, der har ført til den erosi<strong>on</strong> and disorientati<strong>on</strong> that we have witnessed in <strong>the</strong> last<br />
decade.(M.O.) 39<br />
Serbien er udsat for en propagandakrig, og denne krig fordrer et behov for aktiv kulturel<br />
modstand. Dveri artikulerer en skarp grænsedragning til de kræfter, der i løbet af de sidste 20 år<br />
har undergravet serbisk kultur og identitet. Serbiens tilpasning til europæiske standarder<br />
iagttages som en smertelig homogenisering, i hvilken serbisk selvforståelse trues på livet, og<br />
der artikuleres et antag<strong>on</strong>istisk forhold til kræfter i Serbien, der med deres følgagtighed overfor<br />
et eksternt pres undertrykker og fremmedgør serbisk kultur. 40 Disse kræfter, der kædes sammen<br />
med Tadićs regering, iagttages som et fremmedelement, der artikuleres i vejen for serbisk<br />
overlevelse: <strong>”</strong> To survive, <strong>the</strong> current Serbian regime of governance must be replaced.<strong>”</strong> 41 . Kun<br />
ved at fjerne dette regime kan Serbien realisere dets fulde potentiale, baseret på kulturel<br />
selvforståelse og en massiv imødegåelse af de propagandistiske angreb, Serbien fra udlandet er<br />
udsat for.<br />
39 Dveris valgprogram: Kultur, sport og politik: http://www.dverisrpske.com/sr-CS/nasa-politika/izborniprogram/kulturna-i-sportska-politika-identiteta.php<br />
(M.O.)<br />
40 Ibid.<br />
41 Dveris valgprogram: Statspolitik: http://www.dverisrpske.com/sr-CS/nasa-politika/izborni-program/dveri-<br />
politika-drzavnog-uredjenja.php. (M.O.)<br />
50
At Serbien skulle have noget at skamme sig over, hvilket Dveri iagttager som et pålagt præmis<br />
fra omverdenen i forbindelse med Serbiens tilnærmelse til det internati<strong>on</strong>ale samfund, er en<br />
fatal misforståelse. Serbien skal derimod være stolt af dets fortsatte overlevelse set i lyset af<br />
omfanget af udefrakommende undertrykkelse; NATO, EU og <strong>on</strong>dsindede naboer. 42 En<br />
undertrykkelse, der artikuleres som en grundlæggende uretfærdighed i Dveris nati<strong>on</strong>alistiske<br />
diskurs. Uretfærdighed fikseres således i diskursens ækvivalenskæde som et afgørende moment<br />
for sedimenteringen af hensigtsmæssig serbisk selvforståelse. Endvidere kan det iagttages, at<br />
Serbiens status som paria i omverdenens øjne artikuleres som som en ukorrekt, uoplyst<br />
iagttagelse, der bør imødegås.<br />
5.3 Den kritiske diskurs.<br />
Den kritiske diskurs skal forstås som et mærkat, jeg har tildelt den mangfoldighed af udsagn,<br />
der for mit blik er emergeret under valgkampen. Diskursen kan ikke entydigt tilskrives politiske<br />
partier eller bevægelser, men skal betragtes som artikulati<strong>on</strong>er, der indgår i en regularitet i den<br />
serbiske samfundsdebat.<br />
I Laclaus optik er den kritiske diskurs’ artikulatoriske praksis interessant at betragte, da der i de<br />
fleste artikulati<strong>on</strong>er ikke kan iagttages en egentlig meningsudfyldning af diskursens inderside.<br />
Det er således vanskeligt at fremanalysere et nodalpunkt i den kritiske diskurs, da artikulati<strong>on</strong>er<br />
af netop denne slags, eksempelvis forstået som krav eller tilkendegivelser af behov mv. ikke i<br />
samme udstrækning lader sig afdække, som det er tilfældet i de andre diskurser. Kritikkens<br />
ståsted, så at sige, forbliver tomt, hvorimod den k<strong>on</strong>stitutive yderside, alle de forhold og<br />
elementer, der søges artikuleret i en antag<strong>on</strong>istisk relati<strong>on</strong> til kritikken selv udgrænses i en<br />
k<strong>on</strong>stant udvidende differenskæde.<br />
Som ledetråd for analysen har jeg således gestaltet mit eget nodalpunkt omkring et sammenspil<br />
mellem to elementer; moderne demokratisk samfund og den nødvendige kritik, der indgår i<br />
flere af de inddragede artikulati<strong>on</strong>ers selvbeskrivelse. Af den kritiske diskurs emergerer et<br />
vekselvirkende forhold mellem et moderne, demokratisk samfund og en nødvendig kritik,<br />
momenter der så at sige komplimenterer hinanden. Et moderne demokratisk samfund<br />
forudsætter samt medfører nødvendig kritik, og den nødvendige kritik artikuleres som netop et<br />
udtryk for demokratisk udfoldelse.<br />
42 ibid.<br />
51
Den her fokuserede artikulatoriske praksis ab<strong>on</strong>nerer på den indstilling, at kritikken af<br />
magthaverne og udemoktratiske tendenser i det serbiske samfund er fordret af en transcendent<br />
nødvendighed, en slags k<strong>on</strong>stant undergående reaktualisering af behovet for kritik. Analysen af<br />
den kritiske diskurs er refleksiv, idet jeg iagttager gestaltningen af positivt indhold -<br />
meningsudfyldning gennem suturerede elementer omkring nodalpunkterne; moderne,<br />
demokratisk samfund og nødvendige kritik, som en k<strong>on</strong>trasterende refleksi<strong>on</strong> til det<br />
k<strong>on</strong>stitutive ydre. De momenter, der artikuleres i den antag<strong>on</strong>iserende differenskæde, dels<br />
tilskrevet de serbiske politikere og dels det serbiske samfund, virker således tilbage på<br />
diskursens indholdsside.<br />
Analysen af den kritiske diskurs tager udgangspunkt i kritiske artikulati<strong>on</strong>er, som de kommer<br />
til udtryk i den daglige pressem<strong>on</strong>itorering såvel som på hjemmesiden Peščanik.net. mv.<br />
Dernæst vil jeg analysere, hvordan denne kritiske diskurs kommer til udtryk i kampagnen for<br />
blanke stemmer.<br />
5.3.1 Den kritiske diskurs i medierne<br />
Den kritiske diskurs iagttager jeg i en flerhed af udsagn, der pointerer anormale forhold i<br />
serbisk politik. Et udgangspunkt for kritikken af de politiske partier er reference til normale<br />
forhold liggende udenfor det serbiske politiske domæne. Dette kan iagttages i en kritisk leder<br />
bragt på Peščanik i kølvandet på Tadićs udskrivelse af præsidentvalg og parlamentsvalg til<br />
samme dato:<br />
<strong>”</strong> In normal countries presidential electi<strong>on</strong>s are called exclusively in <strong>the</strong>ir regular term,<br />
or ra<strong>the</strong>r after <strong>the</strong> end of <strong>the</strong> presidents mandate (…) Therefore, in <strong>the</strong> majority of countries <strong>on</strong><br />
<strong>the</strong> <strong>European</strong> c<strong>on</strong>tinent presidential electi<strong>on</strong>s are carefully planned and impatiently expected,<br />
and this after <strong>the</strong> c<strong>on</strong>stituti<strong>on</strong>ally foreseen and served mandate. In Serbia matters are different<br />
(…) Politics is calculati<strong>on</strong>s, but this latest <strong>on</strong>e is nothing else than a pa<strong>the</strong>tic play of weak<br />
people <strong>on</strong> str<strong>on</strong>g positi<strong>on</strong>s, and for this <strong>the</strong> highest political price will have to be paid. <strong>”</strong><br />
(http://Peščanik.net/2012/04/Tadićevi-izbori/ 3. april 2012)(M.O.)<br />
Der artikuleres et modsætningsforhold mellem normale, europæiske lande på den ene side og<br />
Serbien på den anden, hvor matters are different. Til normale lande artikuleres momenter som<br />
forfatningsmæssige forventninger og forudsigelighed, samt at præsidentvalg normalt følger<br />
planlagte og uforhastede forløb. Som modsætning til disse ordnede forhold fremhæves serbiske<br />
politikere antitese. Det kalkulerende spil accepteres, men de særegne serbiske kalkulati<strong>on</strong>er<br />
52
etydningstilskrives som et patetisk spil for svage mænd. Den ukorrekte adfærd,<br />
kendetegnende for serbiske politikere, vil i sidste instans føre til selvsamme politikeres<br />
undergang. Dermed kan det iagttages, at der af artikulati<strong>on</strong>en fikseres målingsparametre, ud fra<br />
hvilke de serbiske politikere endelig vil blive bedømt, for this, <strong>the</strong> highest political price will<br />
have to be paid. Der artikuleres en form for profeti, hvor den artikulatoriske praksis iagttager,<br />
at dens eget virke - kritik af misforhold i den serbiske politiske forvaltning - vil føre til<br />
magthavernes fald.<br />
I en kommentar bragt i ugemagasinet, Vreme, af den serbiske freelance skribent, Andrej Ivanji,<br />
knyttes udskrivelsen af valg sammen med en negativ diagnose dels af serbiske EU-aspirati<strong>on</strong>er<br />
dels af den politiske kultur:<br />
<strong>”</strong> Not <strong>on</strong>ly that Tadić resigned from <strong>the</strong> highest state office for <strong>the</strong> benefit of <strong>the</strong> party<br />
that he leads, but he also gives an explanati<strong>on</strong> for his acti<strong>on</strong> – which seems as <strong>on</strong>e big box<br />
wrapped in a cellophane glittering paper with <strong>the</strong> blue <strong>European</strong> stars from which a clown<br />
jumps out when it is opened.(…) The message can be interpreted <strong>on</strong>ly in this way: all o<strong>the</strong>rs<br />
are so bad that we want from you to enable us to take again all <strong>the</strong> state functi<strong>on</strong>s and c<strong>on</strong>tinue<br />
what we have been doing so far – and why we en route (…) tell blatant lies about Kosovo and<br />
Europe, resign from <strong>the</strong> president’s office etcetera – well this is part of our political culture.<strong>”</strong><br />
(Tadić’s explanati<strong>on</strong> of resignati<strong>on</strong> is flimsy. VIP 6. april 2012)<br />
Tadićs forfatningsstridige udskrivning af valg knyttes sammen med hans selvforståelse som<br />
Serbiens garant for EU-medlemskab. Men netop denne pointe, at Tadić og DS skulle kunne<br />
garantere serbisk fremgang og EU-medlemskab, latterliggøres i artikulati<strong>on</strong>en, idet hele EU-<br />
projektet betydningtilskrives som en klovneagtig proces, en form for spil for galleriet. Frem for<br />
at kunne fremvise k<strong>on</strong>krete resultater og implementering af EU-standarder med henblik på at<br />
vinde vælgernes gunst, er det eneste, Tadić kan præsentere, en big box wrapped in a cellophane<br />
glittering paper.<br />
I forlængelse af denne udgrænsning af det europæiske projekt som et indholdsløst paradespil,<br />
artikuleres der en gennemskuet kampagnestrategi for de pro-europæiske kræfter, der frem for at<br />
bygge på politiske meritter, etableres som en negativ kampagne, der kun baserer sig på de<br />
politiske modstanderes uduelighed, all o<strong>the</strong>rs are so bad. At kampagnen overhovedet er mulig,<br />
ækvivaleres med en særlig form for serbisk politisk logik, well this is part of our political<br />
culture.<br />
53
Selvom kritikken af den tidlige udskrivning af præsidentvalg er et partikulært nedslagspunkt, er<br />
eksemplet illustrativt for den artikulatoriske praksis, der kan iagttages omkring den kritiske<br />
diskurs. Flere steder kritiseres de serbiske politikere for deres forfatningsstridige initiativer<br />
samtidig med, at forvaltningsapparatet og de internati<strong>on</strong>ale m<strong>on</strong>itoreringssystemer også<br />
underlægges et kritisk blik. Det politiske spil, der blandt andet er blevet igangsat af begge<br />
præsidentkandidater, Boris Tadić og Tomislav Nikolić, der skal sikre dem opbakning,<br />
italesættes som overfladiske strategier, der både har til hensigt at forføre serbiske vælgere og<br />
internati<strong>on</strong>ale iagttagere. Et spil, der lader til at virke, da det skorter på kritiske røster og<br />
interventi<strong>on</strong> fra det internati<strong>on</strong>ale samfund. (They are lying to us again. VIP 24. april 2012, E-<br />
novince website levels stinging criticism against Degert and Warlick. VIP 17. 2012.) På<br />
hjemmesiden Peščanik artikuleres Tadićs dårlige valgresultat som en effekt af, at vælgerne har<br />
gennemskuet det, der af den kritiske diskurs artikuleres som en skræmmekampagne. I en<br />
længere udfritning af Tadićs kampagne efter 2. runde af præsidentvalget kan det bl.a. iagttages,<br />
hvordan integreringen af EU i Tadićs valgkamp artikuleres som en negativ strategi:<br />
<strong>”</strong> Thirdly, you terrify <strong>the</strong> citizens with <strong>the</strong> Greater Evil. Without me, this country would face a<br />
catastrophe. Serbia’s meteoric rise toward <strong>the</strong> EU will be blocked, <strong>the</strong> racing reforms will be<br />
aband<strong>on</strong>ed(...) Even war is not excluded<strong>”</strong>. (Srda Popović: The Moment of Truth.<br />
http://Peščanik.net/2012/05/<strong>the</strong>-moment-of-truth/ 23.maj 2012).<br />
Vejen mod EU artikuleres som et retorisk kneb fra Tadić side fremfor betydningstilskrevet som<br />
et positivt element i den kritiske diskurs.<br />
Den kritiske diskurs artikulerer antag<strong>on</strong>ismer til Boris Tadić og DS, men også højrefløjen, og<br />
særligt præsidentkandidaten Nikolić revses. I en udtalelse bragt i internetmagasinet e-novine<br />
efter udfaldet af præsidentvalget er offentliggjort, artikuleres tilfredshed med, at Tadić ikke<br />
vandt, men den efterfølgende beskrivelse af Nikolić som ny præsident er slående:<br />
<strong>”</strong> So Tomislav Nikolić it is. For those who do not know much about this figure, he is a<br />
c<strong>on</strong>servative, nati<strong>on</strong>alistic politician of limited educati<strong>on</strong> and intellectual range, a man of few<br />
words, and n<strong>on</strong>-smiling, disastrous in public communicati<strong>on</strong>, who chiefly appears curt and<br />
depressed, as if he suffered misdoing which cannot be redeemed easily, sometimes coarse and<br />
stiff, often cynical and unpleasant. However, it seems that his chief trait is incompetence. But, it<br />
54
is something that we should <strong>on</strong>ly learn <strong>the</strong> hard way.<strong>”</strong> (Nikolić at least changed for <strong>the</strong> better.<br />
And Tadić? VIP 24. maj 2012).<br />
Hvor Tadić i den kritiske diskurs udgrænses som falsk, arrogant og utroværdig<br />
betydningstilskrives Nikolić i højere grad som decideret inkompetent, manglende alle de<br />
sædvanlige karakteristikker, man kunne forvente af en politiker. Som regeringsmæssigt<br />
alternativ til Boris Tadić forankres intet håb i den nye præsident Tomislav Nikolić. Til gengæld<br />
artikuleres der en række af nye momenter i en differenskæde, hvor uønskværdige politikere<br />
som antag<strong>on</strong>istisme, også omfatter Nikolić. Udover momenter som uigennemsigtighed,<br />
klovnagtighed, overfladiskhed mm., bliver også begrænset uddannelse, inkompetence,<br />
nati<strong>on</strong>alistisk k<strong>on</strong>servatisme mm. fikseret i en k<strong>on</strong>stitutiv yderside.<br />
At Nikolić også udgrænses af den kritiske diskurs som stående i et antag<strong>on</strong>istisk forhold til<br />
diskursens ikke-substantierede forankring i et moderne, demokratisk Serbien, kan iagttages som<br />
et eksempel på ovenfornævnte betragtning, at differensnodalpunktet, det politiske system som<br />
sådan, kan betydningstilskrives med en lang række af negerende momenter, eksempelvis som<br />
opsummeret i følgende model:<br />
Model 7. Den kritiske diskurs. Udgrænsning af momenter i en k<strong>on</strong>stant udvidende differenskæde<br />
Differensnodalpunktet kan indoptage både Tadić og Nikolić som negerende momenter i differenskæden. Det politiske<br />
system, som antag<strong>on</strong>iserende for et moderne, demokratisk samfund betydningstilskrives således i en flerhed af<br />
differensrelati<strong>on</strong>er.<br />
De artikulati<strong>on</strong>er, jeg iagttager som udgørende en kritisk diskurs, dukker op i medierne i en<br />
flerhed af påpegninger af mangler ved det politiske system. Som det fremgår ovenfor, gestalter<br />
55
diskursen en form for logik, der frem for at betydningtilskrive et positivt indhold, i form af<br />
fiksering af momenter i en ækvivalenskæde omkring et nodalpunkt, k<strong>on</strong>tinuerligt udfolder en<br />
udvidet differenskæde, hvormed kritikkens k<strong>on</strong>stituering indlejres i en horis<strong>on</strong>t af negativitet.<br />
De mulige momenter, der ville kunne iagttages som repræsenterende et politisk alternativ,<br />
Forfatningen, EU-medlemskab, parlamentsvalg mm., emergerer af diskursen som ustabile<br />
fikspunkter, der om end artikuleret alligevel ’tabes’ i diskursiviteten, og således udgrænses som<br />
værende endnu et sæt af modvirkende faktorer i forbindelse med en ikke-substantieret,<br />
ønskværdig fremtid for Serbien.<br />
Denne logik kan iagttages i kampagnen for blanke stemmer, der netop illustrerer, hvordan den<br />
kritiske diskurs bevidste udgrænsning af alternativer og politisk formulerede løsningsforslag<br />
giver sig udslag i en artikuleret afvisning af det politiske system ved aktivt at stemme blankt<br />
ved valget. Hvordan denne afvisning, forstået som artikulatorisk praksis, indvirker på<br />
udvidelsen af den kritiske diskurs, vil jeg illustrere i følgende afsnit.<br />
5.3.2 Kampagnen for blanke stemmer.<br />
Kampagnen for blanke stemmer(herefter KBS) opnåede stor omtale i medierne og blandt de<br />
politiske partier men også blandt valgobservatører, da det efter valget blev klart, at blanke<br />
stemmer udgjorde mellem 3-4,5 % af de optalte stemmer. 43 KBS blev lanceret på internettet og<br />
i radioprogrammer, debatfora, artikler, k<strong>on</strong>ferencer osv. 44 Særligt universitetsstuderende<br />
engagerede sig i kampagnen, og der blev afholdt flere arrangementer på Beograds Universitet,<br />
hvor ideen om at afgive blanke stemmer blev debatteret. 45<br />
Interessant ved KBS er først og fremmest det faktum, at det, der i ovenstående afsnit er<br />
artikuleret som en generel apatisk lede ved det politiske establishment, ikke kommer til udtryk i<br />
’sofavalg’, men i stedet som en aktiv kampagne for at vise denne apati som foragt.<br />
KBS’s vægtigste fortaler er den tidligere parlamentspolitiker for det liberale parti LDP og<br />
dissident under Tito, Vesna Pešić. Pešić citeres i medierne for kritik af korrupte politikere og<br />
det serbiske forvaltningssystem. I samarbejde med hjemmesiden Peščanik.net og den<br />
uafhængige mediem<strong>on</strong>itoreringsorganisati<strong>on</strong>, Media Center 46 , har Vesna Pešić arrangeret flere<br />
k<strong>on</strong>ferencer, hvor budskabet i kampagnen blev fremsat. I forbindelse med et arrangement på<br />
43<br />
Se OSCE valgobservati<strong>on</strong>s organ; ODHIR-rapport: http://www.osce.org/odihr/electi<strong>on</strong>s/92510<br />
44<br />
se bl.a. http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=904<br />
45<br />
IW: Milan Podunavac 9. maj 2012: 29:48.<br />
46<br />
http://www.mc.rs/media-center-belgrade.45.html<br />
56
valgaftenen 6. maj 2012, hvor Media Center har arrangeret debat, har jeg aftalt et interview,<br />
hvor jeg udspørger Vesna Pešić om hendes engagement i KBS. På mit spørgsmål om, hvad de<br />
ønsker at opnå, svarer Pešić:<br />
<strong>”</strong> Ahh, <strong>the</strong>re is, I think this is just a message, you know, through some group of people who we<br />
usually call pity-Serbia and which is anti-nati<strong>on</strong>alistic Serbia, that is grouped around Peščanik<br />
and e-novine, actually, as we d<strong>on</strong>’t see any change, now, that <strong>the</strong>re is no open possibility of<br />
citizens and since <strong>the</strong>re is no o<strong>the</strong>r possibility and since <strong>the</strong>re is a reducti<strong>on</strong> of democracy, this<br />
is that all <strong>the</strong> parties <strong>the</strong>y are not, <strong>the</strong>y are not taking any resp<strong>on</strong>sibility and <strong>the</strong>y are like a<br />
closed group and <strong>the</strong>y are acting in <strong>the</strong>ir own interest not in public interest, which is why we<br />
want to send a message that we d<strong>on</strong>’t want to vote for any<strong>on</strong>e because all are of <strong>the</strong> same<br />
kind.<strong>”</strong><br />
(IW: Vesna Pešić 6. maj 2012, 1,48 min.)<br />
KBS artikuleres som den eneste mulighed for at influere på det politiske system. Det artikuleres<br />
en redukti<strong>on</strong> af demokrati, som tilskrives politikerne. Politikerne iagttages ikke som<br />
repræsenterende folkets interesser, de tager ikke noget ansvar samt optræder som en lukket<br />
gruppe, hvilket betyder manglende mulighed for borgerne til at gøre sig gældende. Pešić<br />
artikulerer en grænsedragning mellem momenter som de demokratiske, anti-nati<strong>on</strong>alistiske,<br />
forandringsfremmende kræfter, der ækvivaleres med offentlighedens interesser, og de politiske<br />
partier, der, all are of <strong>the</strong> same kind, som forhindrer en progressive udvikling af Serbien. KBS<br />
betydningstilskrives som en miskrediterende besked til de politiske partier, der ikke har formået<br />
at leve op til folkets forventninger.<br />
Som opfølgning på denne erklæring spørger jeg ind til Pešić vurdering af kampagnens<br />
tiltrækningskraft, altså hvordan Pešić selv iagttager, hvordan kampagnen kan siges at appellere<br />
til udvalgte vælgere:<br />
“ Because this (KBS red.) was much attacked, you know, it was bit like, we are <strong>the</strong> devil, you<br />
know, although we have <strong>the</strong> right to do whatever we want to do, you know, with <strong>the</strong> ballot, you<br />
can vote or not vote, throw it or not throw it, you know so, but <strong>the</strong>re was a lot of attack, you<br />
know, <strong>on</strong> that because that was actually, some(<strong>on</strong>e) said why d<strong>on</strong>'t you organize and become a<br />
party, and <strong>the</strong>n to be <strong>the</strong> part of <strong>the</strong> system, because we said we are not a part of <strong>the</strong> system you<br />
know, so that is, you know, its a kinda of, like, what is <strong>the</strong> fact of, ahh, occupy wall street, to<br />
57
send a message of injustice, send a message that, you know, <strong>the</strong>re is not even (…) Judiciary<br />
system we d<strong>on</strong>'t have courts, we d<strong>on</strong>'t have c<strong>on</strong>stituti<strong>on</strong>, all from <strong>the</strong> communist decades, so <strong>the</strong><br />
situati<strong>on</strong> is of <strong>the</strong> high offices in societies, so you are sending a message: This is not what we<br />
think we should be, you know, so it has some things in it, but that is a very weak(…) you can<br />
not expect anything spectacular from that. “ (IW: Vesna Pešić 6. maj 2012, 3,08 min.)<br />
Pešić betydningstilskriver kampagnen som en eksplicit systemkritik. Det er netop det<br />
artikulerede ønske om ikke at være en del af systemet, der fikseres som værende en bærende<br />
drivkraft bag initiativet. Modstanden mod at organisere sig i et politisk parti iagttages som et<br />
moment i forlængelse af den kritiske diskurs som gennemgået ovenfor, da det netop er<br />
modstanden mod at ville formulere alternativer ind i det nuværende system, der indtræder i<br />
diskursen. Kun ved at kritisere fra et indholdsløst udgangspunkt, kan den kritiske diskurs<br />
fortsætte den artikulatoriske praksis, der udgrænser momenter i en antag<strong>on</strong>istisk relati<strong>on</strong> til<br />
denne kritik. En blank stemme som indholdsløs tilkendegivelse kan miskreditere systemet, ikke<br />
ved at udpege alternative retninger eller korrekti<strong>on</strong>er til de nuværende politikformuleringer,<br />
men simpel<strong>the</strong>n ved at artikulere en eksplicit negati<strong>on</strong> af politikernes stræben efter<br />
anerkendelse gennem valget; This is not what we think we should be. Dette er beskeden fra den<br />
kritiske diskurs lancering af KBS, en tom udsigelsespositi<strong>on</strong>, hvorfra diskursens artikulerede<br />
yderside, de fikserede momenter i den antag<strong>on</strong>istiske differenskæde omkring ikke-ønskværdige<br />
politikere virker ind på diskursens sedimentering. Kun fordi der k<strong>on</strong>tinuerligt artikuleres<br />
fænomener, der kan antag<strong>on</strong>iseres og dermed udgrænses, kan diskursens opretholde dens<br />
tomme udsigelsespositi<strong>on</strong>. Kritikken og det signal, den dermed sender, iagttages således af<br />
Pešić som det afgørende for intiativet i sig selv. Resultatet, effekter af den osv. er ikke det<br />
aktuelle, you can not expect anything spectacular from that.<br />
På mit sidste spørgsmål vedrørende mulig indflydelse fra EU og Serbiens EU-<br />
integrati<strong>on</strong>sproces på de problematikker, hun iagttager som stående i vejen for Serbiens<br />
udvikling, afviser hun, at EU kan have en afgørende rolle:<br />
<strong>”</strong> <strong>European</strong> Uni<strong>on</strong> can not make <strong>the</strong> independent court of Serbia if you d<strong>on</strong>'t want to have<br />
it(…)So <strong>the</strong> last thing is, <strong>the</strong>y give you <strong>the</strong> issues, <strong>the</strong>y give you <strong>the</strong> knowledge, <strong>the</strong>y give you<br />
<strong>the</strong> experience, help you with, you know, depicting <strong>the</strong> law and all that, so <strong>the</strong>re assistance is<br />
welcome, but <strong>the</strong>y cannot make you a proper democratic, modern society if you d<strong>on</strong>'t have your<br />
internal forces to achieve that.<strong>”</strong> (IW: Vesna Pešić 6. maj 2012, 5,59 min.)<br />
58
EU artikuleres af Pešić som et muligt reservoir af udviklingsmuligheder for Serbien, der kan<br />
assistere med at udpege emner og levere viden til udvikling med henblik på vejen mod et<br />
moderne, demokratisk samfund. EU, såvel som europæiske lande, betydningstilskrives dermed<br />
som repræsenterende en positiv optik, igennem hvilke man kan tydeliggøre Serbiens<br />
manglende civilisatoriske attributter. EU kan dog blot bistå, men ikke reelt influere på Serbiens<br />
udvikling, hvis man ikke oprigtig ønsker reelle forandringer, hvilket man får indtryk af, er<br />
Pešićs overbevisning, hvad angår de serbiske magthaveres EU-aspirati<strong>on</strong>er. Samme pointe<br />
gjorde sig også gældende i analysen af den kritiske diskurs i medierne ovenfor. Målet er ikke at<br />
komme med i EU, men om at udpege og behandle politikernes falske udsagn og den vej<br />
igennem søge mod at omkalfatre de interne kræfter, der i Pešićs optik ikke er parate til at opnå<br />
hverken EU-medlemskab eller et demokratisk, moderne samfund, som hun slår fast i<br />
begyndelsen af interviewet (IW: Vesna Pešić 6. maj 2012, 1,02 min.). KBS iagttages netop som<br />
et udtryk for, at politikerne ikke er deres demokratiske ansvar modent.<br />
5.4 Opsummering på analysedel 1<br />
I analysedel 1 er tre politiske diskurser blevet fremanalyseret Der er blevet skabt overblik over<br />
de bevægelser i det serbiske samfund, jeg har iagttaget som t<strong>on</strong>eangivende i den politiske<br />
debat. Disse bevægelser er blevet analyseret som diskursive formati<strong>on</strong>er. Gennem en<br />
artikulati<strong>on</strong>sanalyse af udsagn i medier og kulturelle events er det blevet vist, hvordan disse<br />
diskursive formati<strong>on</strong>er betydningstilskriver forskelligartede udfordringer i Serbien.<br />
Vi har set, hvordan Pro-EU diskursen er sedimenteret omkring en k<strong>on</strong>stitutiv grænse til farlige<br />
elementer i Serbien, der iagttages som mulig forhindring for serbisk EU-medlemskab.<br />
Diskursen kræver reformer af det serbiske samfund, der kan forbedre Serbiens image og<br />
dermed gøre det værdigt for omverdenens blik. Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs fremhæver serbiske<br />
interesser, der må komme før al anden stillingtagen, mens udefrakommende krav og<br />
k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>er iagttages som skadelige og <strong>on</strong>dsindede intenti<strong>on</strong>er fra omverden. Den kritiske<br />
diskurs harcelerer mod det politiske system, idet en lang række af momenter, der artikuleres i<br />
relati<strong>on</strong> til de serbiske politikere, udgrænses i en antag<strong>on</strong>istisk relati<strong>on</strong> til et egentligt,<br />
demokratisk samfund.<br />
Med udgangspunkt i de diskursive formati<strong>on</strong>er fra analysedel 1 vil jeg nu rammesætte dem som<br />
særlige k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er, der kæmper om at sætte sig igennem i det serbiske samfund.<br />
59
6. Analysedel 2: Begærets ideologiske k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er<br />
I Analysedel 1 iagttog jeg, hvordan forskellige artikulati<strong>on</strong>er bidrog til at sedimentere diskurser<br />
omkring udvalgte forankringspunkter, som jeg henholdsvist har benævnt pro-EU, den<br />
nati<strong>on</strong>alistiske og den kritiske diskurs. I nærværende analysedel vil jeg begrebssætte disse<br />
diskurser som udtryk for ideologiske fantasier.<br />
6.1 <strong>”</strong>We know where we are going<strong>”</strong>. EU som sublimt ideologiske mandat<br />
Pro-EU diskursen iagttager jeg altovervejende som udgørende en k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> homolog til<br />
Mesterdiskursen, der som en logik om krav på at adlyde og efterleve udstukne retningslinjer<br />
producerer begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er af EU som fremtidshoris<strong>on</strong>t for de serbiske borgere.<br />
Mesterdiskursen kan fungere som k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>, hvis den formår at dække over det faktum, at<br />
den bagvedliggende sandhed for pro-EU diskursen er, at Serbien er splittet i spørgsmålet om<br />
EU-integrati<strong>on</strong>, og at vejen mod EU er belagt med usikkerhed.<br />
EU-fløjen artikulerer en overensstemmelse mellem deres politik og blikket fra EU. Det<br />
iagttager jeg som en intenti<strong>on</strong> om at pers<strong>on</strong>ificere det europæiske projekt. På den ene side<br />
aktiverer pro-EU diskursen en udsigelsespositi<strong>on</strong> som talerør for EU’s retningslinjer. På den<br />
anden side gør den sig til en adlydende, beredvillig modtager af disse retningslinjer. Der kan<br />
iagttages en hengivenhed overfor det europæiske projekt, som kommer til udtryk i en søgen<br />
efter at undertrykke de elementer, der står i vejen for den videre EU-integrati<strong>on</strong>. Intern kritik og<br />
EU-modstand søges nedt<strong>on</strong>et, og der appelleres til fornuft og civiliseret opførsel i forbindelse<br />
med de serbiske EU-aspirati<strong>on</strong>er. Det kan iagttages, at Serbiens tilnærmelse til EU, foranlediget<br />
af de reformer, EU stiller som betingelse for yderlige integrati<strong>on</strong>stiltag, fremsættes som en<br />
efterstræbelsesværdig proces i sig selv. EU kan udpege retningslinjer for fremtiden og skabe<br />
orden i ’det serbiske hus’. De reformer, tilpasninger og politiske valg, Serbien skal indlade sig<br />
på med henblik på europæisering, iagttages i pro-EU diskursen som åbenlyst rigtige. Serbien<br />
kan komme til at udnytte sit fulde potentiale, hvis blot det indretter sig på reformprocessen og<br />
lever op til EU og omverdens blik.<br />
Der dannes således en k<strong>on</strong>tur af dynamikken i Mesterdiskursen, hvor EU og dermed pro-EU<br />
diskursen indtræder i en privilegeret relati<strong>on</strong> til det serbiske samfund, forstået som<br />
Mesterdiskursens relati<strong>on</strong> mellem agent → adressat, S1 → S2. Blot for at opsummere fra<br />
teoriafsnittet, iagttager jeg pro-EU diskursen ud fra følgende k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>:<br />
S1 → S2<br />
________<br />
$ / / a<br />
60
S2 repræsenterer her det serbiske samfund, forstået som en indlejret erfaringshoris<strong>on</strong>t som<br />
symbolsk orden, karakteriseret ved flydende grænser uden fast forankringspunkt. EU aktiveres<br />
i k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en som agent, S1, som den stabilisator, der fikserer det serbiske samfunds<br />
forskellige opfattelser og ved dens blotte repræsentati<strong>on</strong> garanterer orden, fremgang og vished.<br />
EU sublimeres, da jeg iagttager de krævede reformer som et middel til at strukturere fantasien<br />
om at blive bragt til at nyde. Logikken bag S1 → S2 relati<strong>on</strong>en er netop, at S2’s absolutte<br />
hengivelse til S1’s adressering beror på det forhold, at der ikke stilles spørgsmål ved<br />
Mestersignifikantens autoritative funkti<strong>on</strong>. K<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en forudsætter, at det serbiske<br />
samfund indretter sig efter EU’s dessiner, blot som reakti<strong>on</strong>en på, at pro-EU diskursen er blevet<br />
sat i scene som garant for fremgang. Da der samtidigt ikke artikuleres k<strong>on</strong>krete begrundelser<br />
for S2’s tilpasning, bliver produktet af den fremsatte tale i pro-EU diskursen - de forskellige<br />
påbud om reformer og fremgang - en gradvis stigende produkti<strong>on</strong> af fantasmatiske objekter, a.<br />
De, a, relateres til det europæiske projekt, og kan bringe de serbiske borgere til nydelse, når<br />
først EU-medlemskabet bliver en realitet. Adressaten i k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en, S2, er ikke passiv<br />
modtager af retningslinjer. S2 er ma<strong>the</strong>me for viden, der kan struktureres omkring<br />
Mestersignifikanter. Det kan iagttages som det forhold, at dele af det serbiske samfund<br />
muligvis besidder en vis skepsis omkring det europæiske projekt, men at denne skepsis netop<br />
kan undertrykkes i tilslutningen til Mesterens entydige fastsættelse af EU-integrati<strong>on</strong> som<br />
horis<strong>on</strong>t. Pro-EU diskursens krav på adlydelse muliggør en fortrængning af denne skepsis, fordi<br />
dens entydighed foranlediger til at fantasere om, at denne skepsis er ubegrundet. Adressaten<br />
foranlediges til at lade sig forføre af de afledte begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er, a.<br />
Produkti<strong>on</strong> af fantasmatiske objekter kan både iagttages som effekt af og funkti<strong>on</strong> i<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>. Som effekt, fordi pro-EU diskursens gentagende krav om reformering af det<br />
serbiske samfund nødvendigvis må producere en miskendelse hos adressaten. Hvis der er et<br />
behov for forandring, gælder denne forandring også den enkelte borger, der må se indad for at<br />
percipere fordringer om subjektiv forandring. S2 skal tilpasse sig S1’s tale, ikke grundet<br />
argumentativ praksis, men fordi S1 kræver det. Logikken i S1’s adresseringen af S2 beror ikke<br />
på logiske ræs<strong>on</strong>nementer, men på S2’s underkastelse. Effekten af denne logik er, at der i<br />
Mesterens ubegrundede autoritet ligger en motivati<strong>on</strong> for adressaten til at producere<br />
fantasmatiske objekter om S1’s autoritet, som kompensati<strong>on</strong> for manglende substantiering af<br />
dennes positi<strong>on</strong>.<br />
61
Funkti<strong>on</strong>en af disse fantasmatiske objekter er adressatens gradvise ophøjning af og<br />
underkastelse til S1 grundet den k<strong>on</strong>tinuerlige produkti<strong>on</strong> af samme fantasmatiske objekter. For<br />
hvert krav om reformer og tilpasninger til internati<strong>on</strong>ale standarder mm., der rammer de<br />
serbiske vælgere, bliver der tilsvarende produceret nye forventninger og fantasier om EU.<br />
EU som Mestersignifikant installerer en spaltet nydelseskategori. På den ene side fikseres tabet<br />
af nydelse - som eksempelvis internati<strong>on</strong>al isolati<strong>on</strong> og fremtidsudsigterne i at blive et sort hul<br />
på det europæiske k<strong>on</strong>tinent. Tabet af nydelse attribueres til den serbiske højrefløj. Der er<br />
således identificerbare objekter i det serbiske samfund, der dels har forårsaget tabet af nydelse,<br />
dels står i vejen for, at Serbien igen kan realisere dets nydelsespotentiale. På den anden side<br />
fremsættes der samtidigt nydelsesobjekter, bedre levestandarder, modernisering, europæisk<br />
virkelighed mv., objekter, som skal mobilisere befolkningen mod tilslutning til EU.<br />
Der aktiveres en distinkti<strong>on</strong> mellem tabt, forhindret nydelse ! nye nydelsespotentialer i det<br />
øjeblik, EU som Mestersignifikant intervenerer. Denne distinkti<strong>on</strong> er afgørende for, at pro-EU<br />
diskursen kan indstiftes som en appellerende politik. EU-fløjen beror på et fundament, hvor den<br />
definitoriske magt ligger i at kunne påpege tabt og forhindret nydelse, ’ se højrefløjens perverse<br />
nydelse, og se hvad i mangler, og samtidig kunne garantere og k<strong>on</strong>struere et løsningspotentiale<br />
indenfor denne forståelsesramme ’ret jer ind og se, hvad i kan få’. Dette kommer til udtryk som<br />
et reciprok princip, hvor kravet om at adlyde S1 belønnes med muligheden for at fantasere om,<br />
hvad EU og dermed EU-medlemskab egentlig er gjort af. Dette kan iagttages flere steder, hvor<br />
pro-EU diskursen henviser til behovet for en utvetydig efterlevelse af k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>er fra EU.<br />
Kritik af Serbien indefra udgrænset som uciviliseret og ueuropæisk, altså nydelseshindrende.<br />
Opretholdelse af pro-EU diskursen som k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> kræver, at EU og dermed EU-fløjen som<br />
S1 formår at kunne indoptage samtlige af de rekurrerende begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er, som bliver et<br />
produkt af kravet om adlydelse. Når der påpeges trusler, udfordringer og forandringsbehov i det<br />
serbiske samfund, produceres fantasier om begærsobjekter, der virker tilbage på pro-EU<br />
diskursens selvopretholdelse som repræsenterende en appetit for tilslutning. Disse<br />
tilbagevirkende objekter kan komme til udtryk som et mulighedsrum for enten at eliminere<br />
trusler, overkomme nuværende udfordringer samt som et sublimeret ideologisk objekt, igennem<br />
hvilket den serbiske befolkning kan bringes til at nyde, blot den giver sig i kast med reformer.<br />
EU som Mestersignifikant tilbyder et reservoir af begærsobjekter, dels ved materiel fremgang<br />
og ved at blive en del af et europæisk kulturfællesskab, dels ved at påpege, hvad der står i vejen<br />
62
for opnåelse af dette. Nydelsen medieres der, hvor a kan fantaseres, og hvor det, der begrænser<br />
fantasien, k<strong>on</strong>kretiseres.<br />
Der opstår en risiko for overdeterminati<strong>on</strong> af Mestersignifikanten, forstået som det forhold, at<br />
begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>erne– altså k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens afledte produkt, a, – enten rammer forbi, eller<br />
over den retrospekte indstiftelse af S1 som forankringspunkt for begæret. Dette indebærer en<br />
risiko for, at illusi<strong>on</strong>en eller begæret om EU som garant for realiseringen af et bedre liv brister,<br />
hvilket potentielt ville medføre k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens sammenbrud. Denne risiko illustrerer pro-EU<br />
diskursens skrøbelighed.<br />
Den bagvedliggende sandhed og egentlige drivkraft for Mesterdiskursen er netop det spaltede<br />
subjekt, $, der er et udtryk for S1’s usikre fundament. Det kan her både oversættes som<br />
usikkerhed, vilkårlighed og modstand mod EU-sporet såvel som en spekulati<strong>on</strong> i en<br />
overfladisk, uoprigtig tilslutning til EU. Spaltningen som den egentlige drivkraft bag Mesterens<br />
tale, der fordrer pro-EU diskursens k<strong>on</strong>stante krav om at adlyde, kan iagttages som en intenti<strong>on</strong><br />
om at dække over det forhold, at EU-vejen er belagt med store udfordringer og intern uenighed,<br />
der ikke nødvendigvis lader sig kommunikere over for samfundet. Endvidere kan spaltningen<br />
tolkes som et udtryk for den miskendelse, Serbien udsættes for af omverdens blik: anerkendes<br />
Serbien som værende et civiliseret land motiveret for EU-integrati<strong>on</strong>?<br />
De serbiske borgere kan subjektiveres til at begære det europæiske perspektiv, men kun hvis<br />
dette perspektiv installerer en stabil politisk k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>, hvor der ikke kan sås tvivl om, at<br />
EU fortjener samt ønsker at blive begæret. Pro-EU diskursen som Mesterdiskurs beror dermed<br />
også på, at adressaten – det serbiske samfund – pålægges at begære Mesteren, fordi S1 virkeligt<br />
ønsker, at S2 skal begære. Hvis ikke pro-EU diskursen k<strong>on</strong>tinuerligt henvender sig til det<br />
serbiske samfund med henblik på at opnå libidinal anknytning til dens budskaber, så mindskes<br />
sublimeringen af EU.<br />
Der kan implementeres nok så mange lovgivningsreformer, oprettes nok så mange<br />
m<strong>on</strong>itoreringsinstituti<strong>on</strong>er og arrangeres nok så mange kulturevents og sang-processi<strong>on</strong>er, men<br />
de vil kun opnå symbolsk virkningsfuldhed, hvis de sættes i scene som et produkt af Mesterens<br />
krav og begær efter at adlyde. Dermed bliver pro-EU diskursen et billede på et serbisk begær<br />
for det europæiske blik; se, hvor moderne vi er, se, hvor meget vi ved om europæisk kultur, se,<br />
hvor mange af jeres sange vi kan, se, hvor meget vi ønsker at blive som jer!,( Žižek 1998: 77)<br />
63
altså udsagn, der kommer til udtryk i en fantasmatisk stræben efter at kunne genkende sig selv i<br />
Mesterens autoritet. I tilfælde af, at EU’s sublime karakter destabiliseres, eksempelvis i form af<br />
ink<strong>on</strong>sistent tale fra EU-tilhængerne, udebleven tildeling af kandidatstatus, hård kritik i EU-<br />
kommissi<strong>on</strong>ens fremskridtsrapport osv., så træder sandheden bag k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en frem; at EU-<br />
vejen er præget af tvivl, tvetydighed og tøven, der flænger det virkelighedsbillede, pro-EU<br />
diskursen søger at gestalte. Pro-EU diskursen som Mesterdiskurs kan illustreres således:<br />
EU / EU-fløjen(S1) → Det serbiske samfund (S2)<br />
_______________________________________________________<br />
Tvivl, modstand mod Serbien i EU($) / / Begær efter EU som sublimt objekt(a)<br />
Pro-EU diskursen hviler på et skrøbeligt fundament, der - udsat for kritik og modstand -<br />
risikerer at få k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en til at bryde sammen. Kan de afledte begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er ikke<br />
ledes tilbage til EU som sublimt mandat, risikerer usikkerhed, tvivl og skepsis at komme til<br />
syne. Denne risiko kan tydeliggøres ved at belyse andre diskursive k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er i det<br />
serbiske samfund, der udfordrer den pro-europæiske meningshoris<strong>on</strong>t.<br />
6.2 <strong>”</strong>Global cultural col<strong>on</strong>ialism<strong>”</strong>. Hysteri og miskendelse.<br />
Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs iagttager jeg som en k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> omkring den hysteriske diskurs,<br />
hvor der k<strong>on</strong>stant rettes angreb mod EU-vejen og det internati<strong>on</strong>ale samfund som<br />
Mestersignifikant. EU er som en fremmedgjort instans, der har interveneret i det serbiske<br />
samfund med henblik på at ændre det efter eget billede. Det kan iagttages, hvordan den<br />
nati<strong>on</strong>alistiske diskurs i positi<strong>on</strong>en som det spaltede subjekt, $, adresserer Mestersignifikanten,<br />
for at denne skal kunne oplyse grunden for spaltningen. Produktet af k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en bliver<br />
svar og årsagsforklaringer på denne adressering, der vil forekomme mangelfulde, fordi den<br />
bagvedliggende sandhed bag k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en er begæret, a, der aldrig vil kunne tilfredsstilles. I<br />
den nati<strong>on</strong>alistiske står Serbien for forfald. Serbien står overfor interne udfordringer; svag<br />
øk<strong>on</strong>omi, uafklarede territorielle spørgsmål samt negativ demografi, men det udelukkes, at EU<br />
kan spille en positiv rolle i relati<strong>on</strong> til disse udfordringer. Lige meget, hvordan EU-fortalerne<br />
og det internati<strong>on</strong>ale samfund vil diagnosticere Serbien, vil disse svar, S2, ramme ved siden af,<br />
da det er selve nydelsen ved at udfritte og forkaste disse diagnoser, a, der driver diskursen. Den<br />
nati<strong>on</strong>alistiske diskurs rammesætter jeg ud fra følgende k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>:<br />
$ → S1<br />
_______<br />
a / / S2<br />
64
Som afdækket i artikulati<strong>on</strong>sanalysen, ridser den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs en k<strong>on</strong>stitutiv grænse<br />
op mellem serbiske interesser og kræfter, der undergraver serbisk kultur og selvstændighed.<br />
Der kan iagttages en splittelse mellem den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs selvbillede og de<br />
udefrakommende kræfter, der søger at destruere dette selvbillede. Dermed understreges det, at<br />
det Serbien, der søges sedimenteret i diskursen som stolt, selvstændigt, og politisk modent er<br />
udfordret af en anden dagsorden. Det er denne udfordrende dagsorden, som jeg iagttager, at<br />
den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs som en hysterisk logik søger at nedbryde, ved kritisk at udfritte<br />
den for detaljer, for hvad den egentlig består af, blot for efterfølgende at afvise den entydigt.<br />
Et mantra i den hysteriske diskurs, der kan overføres til den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, er<br />
spørgsmålet henvendt til Mesteren: Fortæl mig, hvad der er galt med mig!, et spørgsmål der<br />
opnår komplementaritet i forbindelse med afvisningen af de svar, Mesteren afgiver: Det er ikke<br />
dette, der er galt med mig og er der overhovedet noget galt med mig, hvorfor vil du da ændre<br />
mig?(Žižek 1998:79). Disse spørgsmål er centrale for k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens drivkraft og kan dermed<br />
sættes i spil i forbindelse med den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs. Modstanden mod EU, de skadelige<br />
reformer og den ydmygende suverænitetsafgivelse, som EU-processen bliver ækvivaleret med,<br />
iagttager jeg som et udtryk for, at man hverken anerkender diagnosen ej heller det sted, hvorfra<br />
diagnosen stilles. Ikke desto mindre bliver kritiske spørgsmål vedrørende EU-medlemskab<br />
k<strong>on</strong>tinuerligt fremsat. S1 bliver skudt ned af $, hvor pilen illustrerer den umulighedsrelati<strong>on</strong>,<br />
der er mellem den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs og de svar, der afkræves EU. Denne logik kan<br />
iagttages i de tilfælde, hvor Nikolić afviser udvalgte af EU-k<strong>on</strong>diti<strong>on</strong>erne som værende<br />
uacceptable, udenfor serbisk realitet og interessesfære. Videre i de tilfælde, hvor Koštunica<br />
ækvivalerer tilnærmelsen til det internati<strong>on</strong>ale samfund med et kirurgisk indgreb i Serbiens<br />
territorium samt med NATO-bombardementerne og helvedes porte. Denne viden; utålelige<br />
reformer og opsplitning af Serbien, som bliver produktet af den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs kritiske<br />
granskning af det europæiske projekt, tilfredsstiller ikke den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs.<br />
Spaltningen som k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens agens opretholdes af den k<strong>on</strong>tinuerlige produkti<strong>on</strong> af<br />
diagnoser, som rammer ved siden af. EU-integrati<strong>on</strong>en og tilnærmelsen til det internati<strong>on</strong>ale<br />
samfund italesættes som global, kulturel kol<strong>on</strong>ialisme, der søger at sætte sig igennem i en<br />
serbisk k<strong>on</strong>tekst. EU’s krav om reformer er fejlbehæftede og infantiliserer frem for h<strong>on</strong>orerer<br />
Serbien.<br />
Desuagtet, hvordan der fremsættes diagnoser fra S1, vil der i den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs som<br />
hysterisk k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> ikke kunne skabes res<strong>on</strong>ans herfor. K<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens drivkraft er netop<br />
65
egæret, mangelfølelsen, det menneskelige traume, der ikke lader sig symbolisere. Dermed kan<br />
den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs iagttages som en nydelsesmediering, hvor manglen dyrkes som<br />
ideologisk fantasme.<br />
I det lys kan man forstå den k<strong>on</strong>tinuerlige fremhævelse af et Kosovo, der er blevet taget fra<br />
Serbien, en tabt uskyld i forbindelse med NATO-bombardementer og en mistet stol<strong>the</strong>d i<br />
forbindelse med EU-forhandlingerne, som eksempler på manglen som drivkraft, der<br />
opretholder k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en. Serbien kan ikke acceptere udefrakommende symbolisering af<br />
denne mangel, for der findes ingen Mestre, der kan afhjælpe den. Serbien er blevet og bliver<br />
fortsat fejldiagnosticeret af det internati<strong>on</strong>ale samfund, og der kan iagttages en særlig form for<br />
nydelse ved at k<strong>on</strong>statere, at Serbien ikke lader sig symbolisere af det internati<strong>on</strong>ale samfund.<br />
EU-integrati<strong>on</strong>sprocessen italesættes i den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs som fjendtlige kræfter, der er<br />
indtrådt i den serbiske meningshoris<strong>on</strong>t og har kidnappet og udnyttet den nati<strong>on</strong>ale, serbiske<br />
definiti<strong>on</strong>smagt og dermed frataget muligheden for, at det serbiske folk kan dyrke og nyde<br />
mangelfølelsen. Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs tilbyder dermed et identifikati<strong>on</strong>spunkt for en<br />
uretfærdighedsfølelse, der indenfor en hysterisk logik aldrig kan tilendebringes. For grupper,<br />
der ab<strong>on</strong>nerer på ideen om, at Serbien er offer for en internati<strong>on</strong>al k<strong>on</strong>spirati<strong>on</strong>, er udsat for<br />
kulturel kol<strong>on</strong>ialisme, der undergraver serbisk identitet samt underlagt et uoverstigeligt pres fra<br />
EU-reformprocessen, tilbyder den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs en subjektpositi<strong>on</strong>, hvorfra disse<br />
udfordringer kan adresseres og forkastes.<br />
Serbien står over for udfordringer, men disse udfordringer bliver iagttaget som foranlediget af,<br />
S1 og S2; Mesteren og hans fejldiagnoser. Det ikke blot fordi, det er de forkerte diagnoser, men<br />
netop fordi det opfattes som diagnoser. Der rammesættes således en logik, hvor enhver<br />
udefrakommende interventi<strong>on</strong> blankt må afvises, fordi det er en interventi<strong>on</strong>, der har til hensigt<br />
at ændre den serbiske identitet. Dermed kan der iagttages en dialektik, der veksler mellem den<br />
inkvisitoriske tilgang til det internati<strong>on</strong>ale samfunds iagttagelse af Serbien, hvad er det i mener,<br />
der er galt med os? og en tilgang der besvares af diskursen selv med henvisninger til den<br />
forkerte diagnose: der er intet galt med os, i tager fejl! (Žižek 1998: 79).<br />
Fordi det evige begær, a, der er sandheden bag diskursen, ikke lader sig symbolisere, kan der<br />
ustandseligt udfrittes nye diagnoser, der igen må forkastes. Det er det internati<strong>on</strong>ale samfunds<br />
forsøg på at kol<strong>on</strong>ialisere ’manglen’, der er den egentlige kilde til modstand. Derfor produceres<br />
66
der i k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en gradvist mere viden om det internati<strong>on</strong>ale samfunds ’<strong>on</strong>de’ intenti<strong>on</strong>er,<br />
der kun vil få negativ indflydelse på det serbiske samfund.<br />
Således iagttager jeg den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs som en subjektpositi<strong>on</strong>, hvor mangelfølelse og<br />
eksistentielle fornemmelse af at være ufuldkommen kan dyrkes som en særlig<br />
nydelsesk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en, der ekstrapolerer årsagen til mangelfølelsen til en k<strong>on</strong>stitutiv<br />
yderside; EU og det internati<strong>on</strong>ale samfund. NATO-bombardementerne som det sublime<br />
udtryk for vold udøvet på det serbiske samfund, kan dermed iagttages som symbolsk<br />
virkningsfuldt for den viden, S2, der bliver udfrittet af den hysteriske granskning af Mesteren.<br />
Lige meget hvad, det internati<strong>on</strong>ale samfund siger, det vil, fører det i sidste instans til vold mod<br />
det serbiske folk, fordi EU’s fejldiagnoser afslører uegne<strong>the</strong>d til at pleje manglen. Det kan<br />
opsummeres i følgende k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>:<br />
Serbisk uretfærdighedsfølelse($) → EU, der forventes at vide(S1)<br />
_________________________________________________<br />
Begær efter tabet(a) / / Fejldiagnoser, <strong>on</strong>d vilje(S2)<br />
I forlængelse heraf er det vigtigt at belyse en spinkel balance mellem den hysteriske diskurs og<br />
Mesterdiskursen.<br />
Den hysteriske diskurs funkti<strong>on</strong> er at finde huller i enhver Mestersignifikants k<strong>on</strong>stituering.<br />
Mestersignifikatens funkti<strong>on</strong>, at afgive svar på hvad $ ønsker og begærer, S2, nedbrydes i den<br />
hysteriske diskurs. Det kan ikke accepteres, at S1 skal have retten til at definere viden.<br />
Dynamikken i den hysteriske diskurs kommer til udtryk i en stræben efter at undergave S1’s<br />
prærogativ og dermed generobre muligheden for at producere egne fantasmer. Den hysteriske<br />
diskurs kiler sine angreb ind mellem Mesterens forsøg på at dække over egen spaltning, mellem<br />
S1/$.<br />
Der eksisterer altså et politisk spændingsforhold mellem S1 og $. Det kan iagttages som en<br />
vekselvirkning mellem givne Mestersignifikanter og deres sammenbrud. Hvad, der tidligere<br />
vandt genhør i en politisk k<strong>on</strong>tekst, som i det serbiske tilfælde udbredt nati<strong>on</strong>alisme,<br />
internati<strong>on</strong>al isolati<strong>on</strong> og selvtilstrækkelighed, er blevet udfordret af en ny Mestersignifikant:<br />
EU-vejen og reformsporet har trængt den tidligere Mestersignifkant i baggrunden og dermed<br />
belyst dens inadækvate symbolisering. I forlængelse heraf iagttager jeg den hysteriske diskurs<br />
som en fortrængt Mesterdiskurs, der taler i positi<strong>on</strong>en som en detr<strong>on</strong>iseret agent, der gennem<br />
k<strong>on</strong>stant udfritning af S1 vil bryde den ned. Sammenbruddet af Mestersignifikantens<br />
67
k<strong>on</strong>stituering kan muliggøre et rum, i hvilket den hysteriske k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> kan erobre<br />
definiti<strong>on</strong>smagten og gestaltningseffekten og dermed genindstiftes som Mestersignifikant, der<br />
producerer begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er for den anden, det serbiske samfund. Den hysteriske<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>s kamp mod at undergave EU-vejen som Mestersignifikant skal således ses i lyset<br />
af den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs tabte hegem<strong>on</strong>i, der kun kan genindstiftes ved udgrænsningen af<br />
EU som svar på Serbiens udfordringer. Dermed kan det iagttages, at den hysteriske diskurs og<br />
Mesterdiskursen, altså pro-EU diskursen og den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs indgår i en k<strong>on</strong>stitutiv<br />
spænding, der beror på gensidig undertrykkelse og udgrænsning.<br />
6.3 <strong>”</strong>This is not what we think, we should be<strong>”</strong>. Objektiv viden som kritik.<br />
Den kritiske diskurs iagttager jeg som et udtryk for en Universitetsdiskurs. I den artikulatoriske<br />
praksis omkring den kritiske diskurs iagttager jeg logikker, der aktiverer en subjektpositi<strong>on</strong>, der<br />
refererer til et højere vidensparadigme gennem hvilket, bedømmelser af det politiske<br />
establishment kan artikuleres. Den kritiske diskurs hviler ikke på et normativt, subjektivt<br />
fundament, men på et objektivt, deskriptivt fundament, og der fremsættes ikke krav og forslag<br />
men vurderinger og evalueringer.<br />
K<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en forudsætter et begær efter, at dens viden sættes i spil og dermed adresserer<br />
udfordringer i det serbiske samfund. Gennem reference til objektiv, faktabaseret viden kan<br />
fejlfortolkninger imødegås, og der skabes mulighed for, at adressaten – på et oplyst grundlag –<br />
kan reflektere sig frem til den rigtige vej for det serbiske samfund. Begæret efter retningslinjer<br />
vil dog aldrig blive endegyldigt opfyldt af den formidlede viden, da a altid vil modsætte sig<br />
symbolisering. Således bliver produktet af den kritiske diskurs bestræbelse på at oplyse<br />
borgerne gennem reference til en ophøjet viden et gradvist mere spaltet subjekt, der bliver<br />
bevidst om manglerne ved samfundets beskaffenhed uden at få stillet nye<br />
identifikati<strong>on</strong>spunkter til rådighed. Sandheden bag universitetsdiskursen er, at den objektive<br />
viden, S2, der skal ’befri’ adressaten gennem oplysning, beror på en Mestersignifikant, altså<br />
særlige begrænsninger for, hvad der kan iagttages som objektiv viden. For at fungere, er<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en nødt til at dække over denne Mestersignifikant; at den kritiske diskurs hviler<br />
på validitetskriterier, der ikke kan stilles spørgsmål ved. Den kritiske diskurs iagttager jeg ud<br />
fra følgende k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>:<br />
S2 → a<br />
_______<br />
S1 / / $<br />
68
At iagttage den kritiske diskurs som en universitetsdiskurs begrunder jeg ved det forhold, at<br />
kritikkens udsigelsespositi<strong>on</strong> – som belyst i analysedel 1 – ikke substantieres. Der artikuleres<br />
ikke en positivt defineret kæde af ækvivalerede betydningstilskrivninger af et ønskværdigt<br />
samfund. I stedet gestalter diskursen en subjektpositi<strong>on</strong>, der ud fra de to komplimenterende<br />
nodalpunkter; moderne, demokratisk samfund og nødvendig kritik tilbyder en platform, hvorfra<br />
domme over det politiske establishment og det serbiske samfund kan nedfældes. Kritikken, som<br />
jeg iagttager den i artikulati<strong>on</strong>sanalysen, rodfæstes i et kategorisk imperativ om at fremsætte<br />
den, fordi dens ophavspers<strong>on</strong>er har opnået en privilegeret indsigt og adgang til viden, der<br />
nødvendiggør undergående interventi<strong>on</strong> i det serbiske samfund med henblik på korrekti<strong>on</strong>.<br />
Adressaten er netop begæret, a, hvilket vil sige, at der forudsættes et begær for at blive oplyst<br />
som grundlæggende dynamik i den kritiske diskurs.<br />
Agenten, S2, gestaltes som en samlet mængde viden om k<strong>on</strong>krete samfundsforhold, om<br />
transparent politisk forvaltning, om politikeres etiske adfærd og om, hvad den politiske klasse<br />
egentligt er gjort af. Det er denne indsigt, S2, der ved ophobning i talrige eksempler berettiger<br />
diskursens interventi<strong>on</strong> i det serbiske samfund, fordi denne indsigt kan forkaste subjektiv<br />
involvering i perfide politiske projekter; hyklerisk EU-tilslutning og bagudskuende<br />
nati<strong>on</strong>alisme. I stedet kan der med belæg i den objektive viden potentialiseres egentlige,<br />
progressive begærsobjekter, a, fordi manglen er blevet sat fri fra det politiske systems modus<br />
operandi.<br />
Produktet af universitetsdiskursen bliver dog gradvist mere spaltede subjekter, $, fordi den<br />
videnbaserede adressering altid vil forekomme utilstrækkelig, grundet begærets uafgørbarhed.<br />
Det er ikke identitetsmarkører, der fremsættes af den kritiske diskurs, men derimod det aldrig<br />
symboliserbare rene begær; muligheden for at tænke klart og velreflekteret over, hvad man som<br />
serbiske borgere egentligt ønsker. Med den akkumulerede viden kan man skrælle alle de falske<br />
forestillinger væk, og nå ind til kernen af, hvad der betragtes som oplyst begær. Den kritiske<br />
diskurs som universitær k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> kan opridses således:<br />
Viden om moderne, demokratisk samfund(S2) → Begæret for refleksiv praksis(a)<br />
________________________________________________________<br />
Indlejret magt(S1) / / Spaltning mellem vidende og begærende subjekt($)<br />
Det, der adresseres af den kritiske diskurs, er rent negativt forankret. Den serbiske politiske<br />
kultur forkastes, og politiske alternativer bliver underlagt samme kritiske granskning og<br />
herefter udgrænset til differenskæden. Dermed kan der iagttages en effekt af den kritiske<br />
69
diskurs; i erkendelsen af de indholdsløse, absurde og ulogiske politiske visi<strong>on</strong>er, der fremsættes<br />
af de parlamentariske partier, muliggøres et rum hvorfra alternativer kan udvikles, så længe de<br />
korresp<strong>on</strong>derer med den objektive, faktuelle viden. Men dette stiller et krav til de serbiske<br />
borgere: Vi giver jer viden til at frigøre jer for absurde politiske visi<strong>on</strong>er, nu må I tænke selv!<br />
Den kritiske diskurs’ funkti<strong>on</strong> som universitær k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> er løbende at korrigere<br />
begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er i form af politiske visi<strong>on</strong>er og beslutninger, når kløften mellem disse og<br />
objektive argumenter bliver for stor. Der fremsættes ikke aktuelle begærsobjekter, men<br />
derimod begæret som ren potentialitet; et moderne, demokratisk samfund baseret på objektiv<br />
viden. Problemet i k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en er umulighedsrelati<strong>on</strong>en mellem S2 og a. Begæret kan ikke<br />
symboliseres, og ethvert forsøg herpå vil i sidste ende mislykkes. Oplysning vil aldrig entydigt<br />
kunne udfylde mangelfølelsen. Derfor kan det hævdes, at den kritiske diskurs’ udgrænsning af<br />
politiske alternativer grundet disses manglende res<strong>on</strong>ans med objektiv viden i virkeligheden<br />
udvider det eksistentielle tomrum, $, der opleves i kølvandet på forkastelsen af de politiske<br />
repræsentanter. Men det er netop udvidelsen af dette eksistentielle tomrum, der kan give den<br />
kritiske diskurs appelværdi. Afvisningen af løsninger fremsat af det politiske system finder sted<br />
på baggrund af en privilegeret viden, og det er ved at tilegne sig denne viden, at man kan<br />
gennemskue og dermed afsky det politiske establishment. Man opnår indsigt og viden på<br />
bekostning af faste forankringspunkter(Žižek 1998: 78).<br />
Viden om den uoplyste k<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong> af begærsobjekter, der formes og medieres af de politiske<br />
repræsentanter, skaber det spaltede subjekt; den viden, man er kommet i besiddelse af gør en i<br />
stand til at reflektere over fejl og mangler ved det serbiske samfund, men man kommer ikke<br />
tættere på virkningsfulde begærsobjekter. Produktet af diskursen, $, kan således ses som en<br />
spaltning mellem det vidende subjekt, der er blevet bragt til indsigt gennem S2’s adressering,<br />
og det fortsat begærende subjekt, der trods den formidlede viden ikke er blevet begunstiget med<br />
fornyet mulighed for at fantasere om mål for nydelse.<br />
Gennem den kritiske diskurs’ artikulati<strong>on</strong>er bliver viden en optik, igennem hvilken adressaten<br />
foranlediges til at blive too disgusted by everybody else, at det kun er gennem det ’vidende’<br />
fællesskab, at der kan identificeres overensstemmelser. Ved at blive en del af et fællesskab, der<br />
kan gennemskue den politiske logik og dermed forkaste den, kan den deraf afledte spaltning<br />
iagttages som et kompromis, der indgås i k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens logik. Man kan ikke både besidde<br />
privilegeret viden og lade sig forføre af begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er. Dermed frasiger den kritiske<br />
70
diskurs et ansvar for alternativ politikformulering. Det afvises, at man skulle organisere sig i et<br />
politisk parti, og Pešić afviser samtidig, at der med den kritiske diskurs’ virke, bl.a. i<br />
forbindelse med de blanke stemmer, skulle være mulighed for magtudøvelse; but that is a very<br />
weak(…) you can not expect anything spectacular from that.<br />
Den kritiske diskurs afviser at gå på kompromis med den objektive viden, fordi enhver<br />
politikformulering nødvendigvis må iagttages som en kompromittering af den privilegerede<br />
indsigt. Dette ville betyde tilsynekomst af en Mestersignifikant; i tilfældet her som en<br />
indikati<strong>on</strong> på, at S2 er underlagt visse begrænsninger, der kan iagttages som intenti<strong>on</strong> om at<br />
udøve magt. Således kan der begæres tilslutning til abstrakte begreber som det europæiske,<br />
civilisati<strong>on</strong> og moderne demokrati, da denne tilslutning muliggør en udsigelsespositi<strong>on</strong>, hvor<br />
det er dem, der ved og har indsigt i adækvat og etisk regeringsførelse, der har agens i<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>. Men tilslutningen må forblive abstrakt og uafhængig af egentlige<br />
styrkemarkører, da enhver form for fiksering af den ophøjede viden vil betyde behovet for S1’s<br />
interventi<strong>on</strong>. Det er oplysningen, der er dens kritiske sigte, men det er en bagvedliggende<br />
magtudøvelse, der er dens drivkraft. Når den kritiske diskurs forkaster det serbiske politiske<br />
establishment med reference til objektiv viden, dækkes der over den underliggende sandhed; at<br />
ingen viden er objektiv eller sand, men indlejret i magtstrukturer og overbevisninger, der ikke<br />
kan løsrives fra Mestersignifikanter. Når der refereres til moderne demokrati, må denne<br />
betegner forblive tom, kun betydningstilskrevet ved negati<strong>on</strong>er. Symbolisering hviler på<br />
substantiering og dermed på k<strong>on</strong>kret stillingtagen og tilslutning til en udvalgt<br />
Mestersignifikant, S1. Derfor vanskeliggør den kritiske diskurs logik, at der fremsiges egentlige<br />
politiske alternativer, fordi k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>en kun fremstår symbolsk virkningsfuld, så længe den<br />
opleves uafhængig af magtstrukturer. På den baggrund kan der fantaseres om en ophøjet viden<br />
som grundlag for fravælgelse af politisk engagement. EU og det internati<strong>on</strong>ale samfund, når det<br />
kommer til k<strong>on</strong>krete reformer og samarbejder, forkastes som utilstrækkelige, da disse altid vil<br />
være udtryk for en meningsfiksering og dermed som en magtudøvelse, der kompromitterer den<br />
objektive, uafhængige viden.<br />
I den kritiske diskurs som universitær k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> forekommer der en nærmest matematisk<br />
præcisi<strong>on</strong> på at dække over det forhold, at henvisningen til demokratiske principper og etisk<br />
adfærd ikke i sig selv er objektiv sand, men hviler på en magtudøvende logik, der<br />
betydningstilskriver disse begrebers indhold. Demokrati og kompetence er ikke entydige<br />
begreber, men beror på et forankringspunkt frem for et andet med henblik på at sætte sig<br />
71
igennem i en betydningsrelati<strong>on</strong>. Men sådan et forankringspunkt, som netop forankringspunkt,<br />
må forblive skjult, hvis oplevelsen af, at man besidder en privilegeret indsigt, skal bestå. Den<br />
kritiske diskurs kan frisætte begæret og dermed potentialisere udviklingen af politiske<br />
alternativer, men den kan ikke selv optræde som Mester, S1, der fremsætter et politisk program.<br />
I forlængelse heraf bliver spørgsmålet, om den kritiske diskurs forbliver i en k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> som<br />
universitetsdiskurs, der kan påpege ink<strong>on</strong>sistens, korrupti<strong>on</strong> og inkompetente politikere, eller<br />
om den vil rek<strong>on</strong>figurere forholdet til en objektiv, uafhængig viden og afsløre, at dens egen<br />
involvering bygger på et sæt af sedimenterede forestillinger, der kunne indtræde som<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>ens agens, og dermed fremstå som et egentligt politisk alternativ.<br />
6.4 Opsummering på analysedel 2<br />
I analysedel 2 er de diskursive formati<strong>on</strong>er bragt et skridt videre, idet jeg har rammesat dem<br />
som diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er, der - illustreret som subjektpositi<strong>on</strong>er - viser, hvordan diskurserne<br />
opererer med henblik på tilslutning. Dels ved at gestalte en udsigelsespositi<strong>on</strong> hvorfra politiske<br />
udfordringer kan adresseres, dels ved at tilbyde et forankringspunkt, med hvilket serbiske<br />
borgere kan identificere sig. De tre politiske diskurser er blevet analyseret som fantasier, der på<br />
forskellig vis medierer et begær og løsninger for at overkomme nuværende udfordringer.<br />
Pro-EU diskursen iagttages som Mesterdiskurs, der deler det serbiske samfund i godt og <strong>on</strong>dt<br />
og kræver absolut hengivenhed for det europæiske projekt. De serbiske borgere tilbydes<br />
mulighed for at parkere skepsis mod EU-vejen ved i stedet at fantasere om perspektivet ved<br />
EU-medlemskab. Pro-EU diskursen iagttages som skrøbelig, da aktiveringen af EU som<br />
sublimt ideologisk mandat hviler på det forhold, at dette mandat må undertrykke den usikre vej<br />
mod EU og intern modstand.<br />
Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs iagttages som en hysterisk diskurs, hvis drivkraft er k<strong>on</strong>tinuerlig<br />
udfritning af Mestersignifikanter. Det kommer til udtryk i en k<strong>on</strong>sekvent forkastning af<br />
udefrakommende forsøg på at betydningstilskrive Serbien. Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs iagttages<br />
som en fortrængt Mesterdiskurs, der ikke vil acceptere at blive be- og fordømt af det<br />
internati<strong>on</strong>ale samfund.<br />
Den kritiske diskurs er blevet rammesat som universitetsdiskurs, der med belæg i en højere<br />
indsigt kan udsige denne og hin dom over det serbiske samfund. Den kritiske diskurs ab<strong>on</strong>nerer<br />
på en privilegeret indsigt, der ved at forblive uartikuleret gestalter en positi<strong>on</strong>, hvorfra de<br />
serbiske borgere kan ’befries’ gennem oplysning. Den kritiske diskurs som universitær<br />
k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong> holder en mulig magtudøvelse på behørig afstand, ved at dække over det faktum,<br />
72
at den ’priviligerede viden’ ikke er objektiv, men forankret i en bestemt forståelse af moderne,<br />
demokratisk samfund.<br />
Ved at sætte diskurserne ind i Lacans k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er er det således blevet vist, hvordan<br />
diskursernes modsatrettede positi<strong>on</strong>ering af ma<strong>the</strong>merne betyder k<strong>on</strong>fliktuelle relati<strong>on</strong>er.<br />
7. K<strong>on</strong>klusi<strong>on</strong>: Et k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>sspil af fantasier.<br />
Det springende punkt for nærværende afhandling var at udfordre den k<strong>on</strong>venti<strong>on</strong>elle udlægning<br />
af et stabilt, moderne og omstillingsparat Serbien. Jeg ønskede at bidrage med en mere<br />
hensigtsmæssig analyse af det serbiske samfund, en analyse, der har blik for de mulige<br />
k<strong>on</strong>flikter, der kan iagttages i forskellige måder at adressere Serbiens tilnærmelse til det<br />
internati<strong>on</strong>ale samfund.<br />
I mine analyser har jeg således vist, hvordan der kan iagttages forskellige opfattelser af<br />
Serbiens tilnærmelse til EU og det internati<strong>on</strong>ale samfund. Opfattelser der på afgørende<br />
områder kan iagttages at støde sammen og dermed udgøre k<strong>on</strong>flikter. I min teoretiske tilgang til<br />
opfattelserne har der været et fokus på behovet for negati<strong>on</strong>, hos Laclau i nødvendigheden af en<br />
k<strong>on</strong>stitutiv yderside, hos Žižek i symboliseringens grundlæggende umulighed og behovet for at<br />
dække herover ved at fantasere. Jeg har således haft et fokus på modstridende udsagn frem for<br />
sammenfald. Jeg skal derfor ikke kunne udelukke, at en anden analysestrategi ville kunne have<br />
fremvist synergi, k<strong>on</strong>tinuum og harm<strong>on</strong>i i det politiske landskab. Dette har dog ikke været min<br />
strategi.<br />
Afhandlingens problemformulering går således på, ikke om men derimod hvordan der kan<br />
iagttages k<strong>on</strong>flikter i de forskellige opfattelser, der er på spil i den serbiske valgkamp.<br />
Dette er blevet besvaret gennem tilrettelæggelsen af tre arbejdsspørgsmål.<br />
I relati<strong>on</strong> til arbejdsspørgsmål 1 har jeg i analysen af den serbiske valgkamp påvist, hvordan<br />
opfattelserne i det diskursive felt i mit tankeeksperiment kan indsnævres til tre afgørende<br />
grupperinger, der kan manifesteres i en pro-EU, nati<strong>on</strong>alistisk og en kritisk diskurs.<br />
I relati<strong>on</strong> til arbejdsspørgsmål 2 har det været min intenti<strong>on</strong> at radikalisere de forskellige<br />
opfattelser, så de er fremtrådt som modstridende politiske bevægelser. Jeg har dermed entydigt<br />
fokuseret på artikulati<strong>on</strong>er, der har spaltet det diskursive rum i henhold til mine præetablerede<br />
73
ledeforskelle og dermed vist, hvordan de forskellige opfattelser beror på en k<strong>on</strong>stituerende<br />
afstandstagen til alternative politikformuleringer.<br />
I relati<strong>on</strong> til arbejdsspørgsmål 3 har jeg i forlængelse af spørgsmål 1 og 2 efterfølgende sigtet<br />
på at trække opfattelserne så langt ud, som de kunne holde til, ved at fokusere på dem som<br />
overvejende prædominerende ideologiske k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er. Disse k<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er iagttages som<br />
subjektpositi<strong>on</strong>er, udgørende både adresserings- og appelmekanismer, der indgår i k<strong>on</strong>fliktuelle<br />
relati<strong>on</strong>er til andre subjektpositi<strong>on</strong>er. Subjektpositi<strong>on</strong>er er blevet rammesat som fantasier, der<br />
opstiller mulighed for tilslutning. Det er blevet vist, hvordan disse forskellige fantasier<br />
undergraver hinandens gensidige eksistens. Ved at fokusere på de tre grupperinger som<br />
ideologiske fantasier har jeg kunne påvise, hvordan tre distinkte opfattelser kan iagttages som<br />
udgørende potentielle k<strong>on</strong>flikter.<br />
I pro-EU diskursen bliver modstand og skepsis mod EU undertrykt, og faren ved den serbiske<br />
højrefløj stipuleret. Reformer bliver lanceret med horis<strong>on</strong>ten om en bedre fremtid indenfor EU.<br />
Logikken synes at være, at man som politiker og borger påtager sig en opgave med at<br />
gennemgå svære reformer og tilpasninger, en opgave der fremstår efterstræbelsesværdig, fordi<br />
der kan fantaseres om et lykkeligt resultat. Men omstillingsprocessen slutter ikke. Udkommet<br />
af den, forstået som mødet med begærsk<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong>er af denne eller hin art, kan kun fantaseres,<br />
hvis de holdes på behørig afstand. Således må der løbende integreres elementer, der kan<br />
indtræde som forhindring for omstillingsprocessen. I pro-EU diskursen rammesættes<br />
forhindringen i den serbiske højrefløj, der modsætter sig reformer af Serbien. Pro-EU diskursen<br />
iagttager jeg som symbolsk virkningsfuld i den udstrækning, at den formår at skabe<br />
anknytningspunkter for den serbiske befolkning, der netop ved at adlyde kravet om reformer får<br />
mulighed for at fantasere om belønning. Behovet for at reformere, udtrykt som en påpegning af<br />
uhensigtsmæssige forhold, implicerer en fantasmatisk k<strong>on</strong>strukti<strong>on</strong> af et Serbien, der er splittet<br />
mellem rigtigt og forkert. Derfor er det svært at forestille sig et harm<strong>on</strong>isk forhold mellem de<br />
pro-europæiske, reformivrige kræfter og de italesatte nydelsesbegrænsende elementer; den<br />
serbiske højrefløj, der modsætter sig reformer. Pro-EU diskursen er i k<strong>on</strong>fliktberedskab, fordi<br />
dens logik forudsætter en immanent modstand mod dens krav om at adlyde.<br />
Det er netop den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs, der nægter at adlyde og her, hvor behovet for<br />
reformer blankt afvises. Reformerne afvises, fordi dem, der fremsætter dem, anklages for ikke<br />
at ane, hvad de snakker om. I den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs kan iagttages en særlig form for<br />
74
nydelse, hvor det netop er de fremsatte diagnoser, der ellers skulle fungere som belæg for<br />
reformer, der først granskes og følgelig forkastes. Der opstår en logik, hvor afvisningen af<br />
diagnoser bliver en drivkraft for tilslutning. Den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs udspringer af den<br />
opfattelse, at Serbien er udsat for uretfærdig behandling, dels gennem propaganda dels gennem<br />
internati<strong>on</strong>al interventi<strong>on</strong>. Enhver form for adressering af denne uretfærdighed må afvises,<br />
fordi den indstiftes som blot endnu et forsøg på uretfærdig interventi<strong>on</strong>. Den nati<strong>on</strong>alistiske<br />
diskurs virker, fordi den medierer en særlig form for overgivelse til en undergående forurettet<br />
følelse. En følelse, der opfattes som truet ved de reformivrige kræfters forsøg på at kol<strong>on</strong>isere<br />
den. Fordi jeg iagttager den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs som fortrængt Mesterdiskurs, kan den<br />
nati<strong>on</strong>alistiske diskurs iagttages som symbolsk virkningsfuld, da den skaber mulighed for at<br />
fantasere om at lade uretfærdigheden indtræde som egentlig Mestersignifikant og lade denne<br />
give det serbiske samfund retning.<br />
Pro-EU diskursen og den nati<strong>on</strong>alistiske diskurs indgår således i en k<strong>on</strong>fliktpræget, k<strong>on</strong>stitutiv<br />
spænding, fordi de, som det er blevet vist i analysen, forudsætter samt beror på hinandens<br />
gensidige udgrænsning.<br />
Den kritiske diskurs placerer sig på kanten af ovenstående spil mellem EU som artikuleret,<br />
sublim Mester og det spaltede subjekts uretfærdighedsfølelse. Den første artikuleres som tom<br />
den anden som inkompetent. Der hævdes en særlig indsigt i Serbiens egentlige beskaffenhed,<br />
og den sættes i scene som et højerestående kald, der pålægger at sætte den falske bevids<strong>the</strong>d fri.<br />
Den kritiske diskurs får drivkraft af ren negati<strong>on</strong> forstået som det forhold, at udgrænsninger af<br />
elementer giver den retrospekt betydning. Der gestaltes en tom udsigelsespositi<strong>on</strong>, hvorfra<br />
politikformuleringer kan afvises som værende utilstrækkelige. Fordi den er tom, medierer den<br />
en tiltrækning for refleksiv praksis. En praksis der må forblive åben, for at man som borger kan<br />
fantasere om, at kritisk tænkning og privilegeret indsigt kan lede mod et moderne samfund.<br />
Den kritiske diskurs ligger således i grundlæggende k<strong>on</strong>flikt med det politiske system, fordi<br />
fremsatte krav og politiske programmer iagttages som en strangulerende begrænsning af den<br />
refleksive praksis. Dog blev der også i analysen spekuleret i, om der kunne potentialiseres en<br />
rek<strong>on</strong>figurering af den kritiske diskurs, hvormed der åbenbares et tilhørsforhold til et sæt af<br />
politiske formuleringer, ud fra hvilke der ville kunne gestaltes en politisk magtudøvelse. For<br />
nuværende vil den kritiske diskurs som politisk tendens nok nærmere kunne iagttages som et<br />
ben i halsen for de serbiske politikere, der svært lader sig sluge, da den undlader at lade sig<br />
præcisere med henblik på et instituti<strong>on</strong>aliseret foretagende.<br />
75
Dermed kan man forestille sig, at den nati<strong>on</strong>alistiske vis a vis pro-EU diskursen i deres<br />
indbyrdes magtkamp vil få den kritiske diskurs ’galt i halsen’, som en undergående bevids<strong>the</strong>d<br />
om at ’spise forsigtigt’. Vejen imod eller væk fra EU vil således forventeligt undergå en kritisk<br />
granskning, desuagtet hvordan den fremlægges.<br />
Med mit periodiske nedslag i den serbiske valgkamp har jeg vist, hvordan forskellige<br />
opfattelser emergerer som diskursk<strong>on</strong>figurati<strong>on</strong>er med indlejrede logikker. Logikker, der kan<br />
iagttages som mulighedsrum for potentielle k<strong>on</strong>flikter. Dermed kan min analyse afvise, at<br />
opbakning til EU og samarbejde med internati<strong>on</strong>ale instituti<strong>on</strong>er fremstår som et afklaret emne.<br />
Tværtimod er netop Serbiens tilnærmelse til EU og det internati<strong>on</strong>ale samfund omgivet af<br />
markant uenighed, der deler det serbiske samfund.<br />
Hvordan denne uenighed kan influere på Serbiens fremtidige rolle på et regi<strong>on</strong>alt, europæisk og<br />
globalt plan ligger uden for denne afhandlings sigte at vurdere. Dog har jeg med mine resultater<br />
leveret dels en detaljeret analyse af, hvordan uenigheden k<strong>on</strong>kret kommer til udtryk i det<br />
serbiske samfund dels udviklet en forståelsesramme, ud fra hvilken man kan relatere de<br />
modstridende opfattelser til hinanden. Det er min pers<strong>on</strong>lige opfattelse, at analysen leverer et<br />
frugtbart bidrag til forståelse af et samtidigt Serbien. Et Serbien, der ikke nødvendigvis er på<br />
vej lige i armene på det internati<strong>on</strong>ale samfund, men heller ikke nødvendigvis på vej væk.<br />
76
8. Litteraturliste<br />
8.1 Teoretisk litteratur<br />
Andersen, Niels Åkerstrøm (1999): Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau,<br />
Luhmann. Nyt fra samfundsvidenskaberne.<br />
Bjelić, Dušan I., (2011): Normalizing <strong>the</strong> Balkans. Geopolitics of Psychoanalisys and<br />
Psychiatry. Ashgate, Farnham<br />
Bjerre, Henrik Jøker & Carsten Bagge Laustsen (2006): Slavoj Žižek. Roskilde<br />
Universitetsforlag<br />
Bryman, Alan (2004): Social research method. Oxford: Oxford University Press.<br />
Clemens, Justin and Russel Grigg(ed.)(2006): Jacques Lacan and The O<strong>the</strong>r Side of<br />
Psychoanalysis. Duke University Press, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Critchley, Sim<strong>on</strong> & Oliver Marchart(ed.)(2004): Laclau - A Critical Reader. Routlegde, New<br />
York<br />
Daly, Glyn & Slavoj Žižek (2004): C<strong>on</strong>versati<strong>on</strong>s with Žižek. Polity Press, Cambridge<br />
Esmark, Anders; Laustsen, Carsten Bagge Lausten og Andersen, Niels Åkerstrøm (2005):<br />
Poststrukturalistiske analysestrategier - en introdukti<strong>on</strong>. Pp 7-40 i (red.): Poststrukturalistisk<br />
analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag.<br />
Fink, Bruce (1995): The Lacanian Subject. Between Language and Juissance. Princet<strong>on</strong><br />
University Press, New Jersey.<br />
Hansen, Lene (2004): Security as Practice: Discourse Analysis and <strong>the</strong> Bosnian War.<br />
Routlegde, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Hansen, Allan Dreyer (2005): Diskursteori – postmarxistisk hegem<strong>on</strong>ianalyse hos Laclau. Pp.<br />
177-199 i Esmark, Anders; Laustsen, Carsten Bagge og Andersen, Niels Åkerstrøm(red.):<br />
Poststrukturalistisk analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag<br />
Howarth, David R. & Jacob Torfing(ed.)(2004): Discourse Theory in <strong>European</strong> Politics.<br />
Palgrave Macmillan, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong>.<br />
Howarth, David R.(ed.)(2000): Discourse Theory and Political Analysis. Identities Hegem<strong>on</strong>ies<br />
and Social Change. Manchester University Press, Manchester<br />
Laclau, Ernesto (2005): On Populist Reas<strong>on</strong>. Verso, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal (1985): Hegem<strong>on</strong>y and Socialist Strategy, Verso, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Laclau, Ernesto & Chantal Mouffe (2002): Det radikale demokrati – diskursteoriens politiske<br />
perspektiv. Roskilde Universitetsforlag<br />
77
Laustsen, Carsten Bagge (2005): Fantasmologi – Slavoj Žižek og det sociales analytik. Pp. 199-<br />
223 i Esmark, Anders; Laustsen, Carsten Bagge og Andersen, Niels Åkerstrøm(red.):<br />
Poststrukturalistisk analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag<br />
Luhmann, Niklas (2003): Iagttagelse og paradoks. Essays om autopoietiske systemer.<br />
Gyldendal, København<br />
Purvis, Trevor and Alan Hunt (1993): Discourse, Ideology, Discourse, Ideology, Discourse,<br />
Ideology....The British Journal of Sociology, Vol. 44, No. 3 (Sep., 1993), pp. 473-499.<br />
Rösing, Lilian Munk (2005): Psykoanalyse – Lacans formalisering af Freud. Pp. 97-127 i<br />
Esmark, Anders; Laustsen, Carsten Bagge Lausten og Andersen, Niels Åkerstrøm(red.):<br />
Poststrukturalistisk analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag<br />
Sharpe, Mat<strong>the</strong>w & Geoff Boucher (2010): Žižek and Politics. A Critical Introducti<strong>on</strong>.<br />
Edinburgh University Press, Edinburgh.<br />
Stavrakakis, Yannis (1999): Lacan and The Political. Routlegde. New York<br />
Žižek, Slavoj (2010): Ideologiens sublime objekt. Hans Reitzels Forlag.<br />
Žižek, Slavoj (2009): First as a Tragedy, Then as a Farce. Verso, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Žižek, Slavoj (2005): Interrogating <strong>the</strong> Real. C<strong>on</strong>tinuum, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Žižek, Slavoj (1997): The Plague of Fantasies. Verso, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Žižek, Slavoj(1998): Four Discourses, Four Subjects.Pp. 74-113 i Žižek, Slavoj(ed.) Cogito<br />
and <strong>the</strong> Unc<strong>on</strong>scious. Duke University Press, L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
Žižek, Slavoj (1992): Looking Awry. An introducti<strong>on</strong> to Jaques Lacan Through Popular<br />
Culture. The MIT Press, Cambridge<br />
Žižek, Slavoj (1991): For They Know What They Do. Enjoyment as a Political Factor. Verso,<br />
L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
8.2 Baggrundslitteratur<br />
Aar<strong>on</strong>, Paul (2005): The Anguish of Nati<strong>on</strong> Building: A Report from Serbia. World Policy<br />
Journal, Vol. 22, No. 3 (Fall, 2005), pp. 113-125<br />
Allen-Early, Stephanie (2009): Entangled in Yugoslavia. An Outsiders Memoir. YBS, Belgrade<br />
Bieber, Florian (2003): The Serbian Oppositi<strong>on</strong> and Civil Society: Roots of <strong>the</strong> Delayed<br />
Transiti<strong>on</strong> in Serbia. Internati<strong>on</strong>al Journal of Politics, Culture, and Society, Vol. 17, No. 1<br />
(Fall, 2003), pp. 73-90<br />
Eriksen, Jens-Martin (2011): Fra skorpi<strong>on</strong>ernes verden. Kirken, krigen og nati<strong>on</strong>alismen –<br />
beretninger fra rejser i Serbien. Gyldendal<br />
Eriksen, Jens-Martin og Frederik Stjernfeldt (2002): Hadets anatomi. Rejser i Bosnien og<br />
Serbien. Lindhardt og Ringhof.<br />
78
Eriksen, Jens-Martin og Frederik Stjernfeldt (2003): Krigens scenografi. Nye rejser i Bosnien<br />
og Serbien. Lindhardt og Ringhof.<br />
Hagan, John & Sanja Kutnjak Ivković (2006): War Crimes, Democracy, and <strong>the</strong> Rule of Law in<br />
Belgrade, <strong>the</strong> Former Yugoslavia, and Bey<strong>on</strong>d. Annals of <strong>the</strong> American Academy of Political<br />
and Social Science, Vol. 605 (May, 2006), pp. 130-151<br />
Judah, Tim (2009): The Serbs. History, Myth and <strong>the</strong> Destructi<strong>on</strong> of Yugoslavia. Yale<br />
University Press.<br />
Miller, Nick (2004): Postwar Serbian Nati<strong>on</strong>alism and <strong>the</strong> Limits of Inventi<strong>on</strong>. C<strong>on</strong>temporary<br />
<strong>European</strong> History, Vol. 13, No. 2 (May, 2004), pp. 151-169<br />
Norbu, Darwa (1999): The Serbian Hegem<strong>on</strong>y, Ethnic Heterogeneity and Yugoslav Break-Up.<br />
Ec<strong>on</strong>omic and Political Weekly, Vol. 34, No. 14 (Apr. 3-9, 1999), pp. 833-838<br />
Pribićević, Ognjen (2010): Rise and Fall of DOS. Stubovi Kulture, Belgrade<br />
Seierstad, Åsne (2004): With Their Backs to The World: Portraits of Serbia. Virago Press,<br />
L<strong>on</strong>d<strong>on</strong><br />
8.3 Internet<br />
Tænketanken Global Reserach: http://www.globalresearch.ca<br />
<strong>European</strong> Press: http://www.presseurop.eu/en<br />
Det Europæiske Råd: http://www.c<strong>on</strong>silium.europa.eu/homepage?lang=da<br />
EU-Kommissi<strong>on</strong>en. DG for udvidelse: http://ec.europa.eu/enlargement<br />
Center for Vild analyse: http://www.centerforvildanalyse.dk/<br />
Østeuropa & Balkan portalen, MagasinetRoest: http://www.magasinetroest.dk<br />
Den serbiske Valgkommite: http://www.rik.parlament.gov.rs<br />
Det serbiske EU integrati<strong>on</strong>sk<strong>on</strong>tor: http://www.seio.gov.rs/home.50.html<br />
Den serbiske stats nyhedsbureau, Tanjug: http://www.tanjug.rs<br />
Uafhængig serbisk avis, B92: http://www.b92.net/english<br />
OSCE’s valgobservatørorgan, ODHIR: http://www.osce.org/odihr/electi<strong>on</strong>s/92510<br />
Media Center: http://www.mc.rs<br />
Det serbiske akademi for videnskab og kunst: http://www.sanu.ac.rs<br />
8.4 Empiri<br />
The Delegati<strong>on</strong> of <strong>the</strong> <strong>European</strong> Uni<strong>on</strong> to <strong>the</strong> Republic of Serbia: EU in <strong>the</strong> news m<strong>on</strong>itoring<br />
report. 2. april- 1. juni 2012: Bilagt Cd-rom.<br />
The Delegati<strong>on</strong> of <strong>the</strong> <strong>European</strong> Uni<strong>on</strong> to <strong>the</strong> Republic of Serbia: Media M<strong>on</strong>itoring Report. 2.<br />
april-1. juni 2012. Bilagt Cd-rom<br />
79
V.I.P News Services: V.I.P Daily News Report. 2. april-1. juni 2012. Bilagt Cd-rom.<br />
Dveri-valgprogram, Statspolitik: http://www.dverisrpske.com/sr-CS/nasa-politika/izborniprogram/dveri-politika-drzavnog-uredjenja.php.<br />
Kultur, sport og politik:<br />
http://www.dverisrpske.com/sr-CS/nasa-politika/izborni-program/kulturna-i-sportska-politikaidentiteta.php.<br />
DSS, Vojislav Koštunica tale:http://dss.rs/politicka-i-vojna-neutralnost-most-do-istoka-i-dozapada/<br />
Hjemmesiden Peščanik: Boris Tadić og valget: http://Peščanik.net/2012/04/Tadićevi-izbori/,<br />
The moment of truth: http://Peščanik.net/2012/05/<strong>the</strong>-moment-of-truth/, What have <strong>the</strong><br />
electi<strong>on</strong>s revealed: http://pescanik.net/2012/05/what-have-<strong>the</strong>-electi<strong>on</strong>s-revealed/<br />
Serbia in <strong>the</strong> Rhythm of Europe: http://www.srbijauritmuevrope.rs/english/<br />
Interview med Miroljub Radojković 8. maj 2012. Bilagt som lydfil på Cd-rom.<br />
Interview med Vojislav Stanovčić 16. maj 2012. Bilagt som lydfil på Cd-rom.<br />
Interview med Vesna Pešić 6. maj 2012. Bilagt som lydfil på Cd-rom.<br />
Interview med Snježana Milivojević 17. maj 2012. Bilagt som lydfil på Cd-rom.<br />
Interview med Milan Podunavac 9. maj 2012. Bilagt som lydfil på Cd-rom.<br />
8.5 Bilag<br />
Bilag 1: Lene Hansens modeller over diskursteoretiske analyser.<br />
Bilag 2: Model over inddraget empiri, frit efter Lene Hansen.<br />
Bilag 3: Analysestrategiske figurer, frit efter Ernesto Laclau.<br />
Bilag 4: Skitseret interviewguide.<br />
Bilag 5: K<strong>on</strong>trakt med ambassaden Beograd.<br />
Bilag 6: Cd-rom: Presseklips og interviews.<br />
80
Bilag 1: Lene Hansens modeller over diskursteoretiske analyser.<br />
Gengivet efter Hansen(2004): Security as Practice: Discourse Analysis and <strong>the</strong> Bosnian War. s.<br />
65-83.<br />
Hansen arbejder med tre overordnede modeller for diskursiv tilgang til studiet af politik og<br />
politisk kommunikati<strong>on</strong>, modeller med klare rammer for, hvilke aktører man sætter i fokus for<br />
sin iagttagelse; statsledere, politikere, kunstnere, akademikere etc., hvilke objekter man<br />
inddrager i sin analyse; officielle tekster, parlamentsdebatter, taler, offentlige kampagner, film<br />
og poesi, interviews mm. Som det kan ses af skemaet, medfører de skiftende perspektiver, at<br />
det er forskellige nedslagspunkter i samfundet, man kan fremanalysere som resultat af<br />
diskursanalytiske fokus.<br />
Modellerne har fungeret som strukturering af min empiriindsamling. Hvordan, fremgår af bilag<br />
2.<br />
Analytical focus<br />
Object of analysis<br />
Goal of analysis<br />
Model 1 Model 2 Model 3A Model 3B<br />
Official discourse:<br />
Heads of states<br />
Governments Senior<br />
civil servants<br />
High ranked military<br />
Heads of<br />
internati<strong>on</strong>al<br />
instituti<strong>on</strong>s Official<br />
statements by<br />
internati<strong>on</strong>al<br />
instituti<strong>on</strong>s<br />
Official texts<br />
Direct and sec<strong>on</strong>dary<br />
intertextual<br />
links Supportive texts<br />
Critical texts<br />
The stabilizati<strong>on</strong> of<br />
official discourse<br />
through intertextual<br />
links<br />
The resp<strong>on</strong>se of<br />
official discourse to<br />
Discourses<br />
Wider foreign policy<br />
debate:<br />
Political oppositi<strong>on</strong><br />
The media<br />
Corporate instituti<strong>on</strong>s<br />
Political texts<br />
Parliamentary<br />
Debates, Speeches,<br />
statements<br />
Media texts Editorials<br />
Field reporting Opini<strong>on</strong>—<br />
debate<br />
Corporate instituti<strong>on</strong>s<br />
Public<br />
campaigns<br />
Recurring intertextual<br />
links<br />
The hegem<strong>on</strong>y of official<br />
discourse<br />
The likely transformati<strong>on</strong><br />
official discourse<br />
The internal stability of<br />
media discourses<br />
Cultural<br />
representati<strong>on</strong>s:<br />
Popular culture<br />
High culture<br />
Film, ficti<strong>on</strong>,<br />
televisi<strong>on</strong>,<br />
computer games,<br />
photography,<br />
comics, music,<br />
poetry, painting,<br />
architecture,<br />
travel writing,<br />
autobiography<br />
Sedimentati<strong>on</strong> or<br />
reproducti<strong>on</strong><br />
of identities in<br />
cultural<br />
Representati<strong>on</strong>s<br />
Marginal political discourses:<br />
Social movements Illegal<br />
associati<strong>on</strong>s<br />
Academics NGOs<br />
Marginal newspapers,<br />
websites,<br />
books, pamphlets<br />
Academic analysis<br />
Resistance in n<strong>on</strong>-democratic<br />
regimes<br />
Dissent in cases of models 1<br />
and 2<br />
hegem<strong>on</strong>y<br />
Academic debates<br />
81
Bilag 2: Model over inddraget empiri.<br />
I forhold til Lene Hansens opdeling af analytisk fokus har jeg tilstræbt en mere holistisk<br />
tilgang, idet jeg har integreret elementer fra alle modeller i min analyse.<br />
Med denne tilgang ønsker jeg at efterprøve, hvordan der kan iagttages et sammenspil mellem<br />
de forskellige modeller og dermed afdække, hvordan diskurserne sætter sig igennem bredt i<br />
samfundet. I modellen nedenfor har jeg skematiseret de forskellige fokus og indsat eksempler<br />
fra min empiri.<br />
Analytisk fokus<br />
Empiri<br />
Mål for analysen<br />
Model 1 Model 2 Model 3A Model 3B<br />
Officiel diskurs:<br />
Statsoverhoveder<br />
Regering<br />
Politikere<br />
Officielle tekster,<br />
herunder politiske<br />
programmer, taler og<br />
valgkampsslogans<br />
Hvordan diskurser<br />
dannes og stabiliseres.<br />
Hvordan kan en<br />
siddende regering<br />
sætte sine<br />
tilrådighedsstående<br />
midler i sving med<br />
henblik på hegem<strong>on</strong>i.<br />
Oppositi<strong>on</strong>en og medierne.<br />
En bredere samfundsdebat<br />
Parlamentariske partier i<br />
oppositi<strong>on</strong>. Eks. SNS og<br />
DSS<br />
Leder i t<strong>on</strong>eangivne<br />
aviser.<br />
Happenings og<br />
kampagner.<br />
Eks. Protesterne mod<br />
valgsvindel fra SNS og<br />
Dveri<br />
Kampagnen for blanke<br />
stemmer (praktisk)<br />
Hvordan hegem<strong>on</strong>iet<br />
søges udfordret.<br />
Hvordan elementer fra<br />
oppositi<strong>on</strong>en artikuleres<br />
antag<strong>on</strong>istisk<br />
K<strong>on</strong>stitutive ydersider<br />
Kulturelle<br />
frembringelser<br />
Festivaller og<br />
udstillinger.<br />
Eks. Whole EU<br />
<strong>on</strong> a sqaure.<br />
Serbia in <strong>the</strong><br />
Rhythm og<br />
Europe.<br />
Bevægelsen Dveri<br />
Sedimentering af<br />
officielle<br />
diskurser<br />
Udvidelser af<br />
diskursive<br />
formati<strong>on</strong>er<br />
Marginale diskurser<br />
Artikulatoriske praksisser som<br />
ikke kommer til syne af sig<br />
selv.<br />
Hjemmesider, eksempelvis enovine<br />
og pescanik.<br />
Akademikere og<br />
civilsamfundsrepræsentanter.<br />
Kampagnen for blanke<br />
stemmer (teoretisk)<br />
Afvisninger af officielle<br />
diskurser.<br />
Spirrende dislokati<strong>on</strong>er<br />
Akademisering af debatter<br />
82
Bilag 3: Analysestrategiske modeller<br />
Analysens iagttagelser vil løbende blive søgt illustreret og opsummeret i følgende to modeller,<br />
udformet frit efter Laclaus modeller, jf. afsnit 3.1.3.<br />
Figur 7. Sedimentering af en diskursiv formati<strong>on</strong> og k<strong>on</strong>stitutiv yderside<br />
Figur 3 illustrerer, hvordan en artikulatorisk praksis modificerer forskellige elementer, de i<br />
figuren ækvivalerede tomme bokse, således at de, netop ved at blive artikuleret i en bestemt<br />
sammenhæng og dermed fikseret i en ækvivalenskæde qua deres fælles relati<strong>on</strong>en til<br />
nodalpunktet Ligeledes kan det iagttages, hvordan diskursen søger sedimentering ved at<br />
udgrænse momenter, der ikke kan indordnes i diskursen. Dermed illustreres diskursens ’inde og<br />
ude’, og artikulati<strong>on</strong>en af momenter i en differenskæde har som funkti<strong>on</strong> at generere en<br />
k<strong>on</strong>stitutiv spænding mellem, hvad der artikuleres som formati<strong>on</strong>s positivt definerede indhold,<br />
og dens k<strong>on</strong>stitutive, negerende ydre.<br />
Figur 8 Hegem<strong>on</strong>isk interventi<strong>on</strong>. K<strong>on</strong>kurrerende betydningstilskrivning af flydende betegner<br />
83
Figur 4 illustrerer, hvordan en hegem<strong>on</strong>isk interventi<strong>on</strong> dislokerer en diskursiv formati<strong>on</strong> ved,<br />
at den k<strong>on</strong>kurrerende artikulatoriske praksis søger at fiksere et moment, der tidligere var<br />
sutureret i diskursens ækvivalenskæde. Figuren viser det dislokative øjeblik, hvor en alternativ<br />
betydningstilskrivning, som resultat af en artikulatorisk praksis, lykkes med at løsrive et<br />
moment i den diskursive formati<strong>on</strong>, hvormed diskursens sedimentering brydes, og nye<br />
betydningsrelati<strong>on</strong>er sutureres. De stiplede linjer skal illustrere det forhold, at de k<strong>on</strong>stitutive<br />
grænser er under pres forstået på den måde, at den hegem<strong>on</strong>iske interventi<strong>on</strong> har ’forstyrret’ de<br />
diskursive betydningsrelati<strong>on</strong>er og dermed det sedimenterede, k<strong>on</strong>stitutive forhold mellem<br />
ækvivalens- og differenskæderne.<br />
84
Bilag 4: Skitseret interviewguide.<br />
Den interviewmetode, som er valgt til afhandlingen, er et semi-struktureret interview (Brymann<br />
2004: 320). Det betyder, at jeg har startet mine interviews med et enkelt spørgsmål til at sætte<br />
interviewet i gang, samtidig med at jeg har fulgt skitserede spørgsmål, som jeg har søgt svar på<br />
i interviewet. Jeg har således fokuseret på at få afdækket de områder, jeg på forhånd var<br />
interesseret i ved istandsættelsen af interview, men samtidig efterstræbt en fleksibel dynamik,<br />
hvormed jeg har haft fokus på, at interviewpers<strong>on</strong>en har haft mulighed for at udfolde sine svar<br />
frit. På den måde er den interviewede med til at guide retningen, og jeg får som interviewer<br />
mulighed for at få mulige oplysninger, jeg ikke på forhånd havde interesse for(Bryman<br />
2004:323).<br />
Jeg udsendte en generel forespørgsel til potentielle interviewpers<strong>on</strong>er pr. mail. Den udsendte<br />
mail så ud som følger:<br />
Fra: Rasmus Gyldenkerne Nielsen <br />
Emne: Request for interview. Serbia's political envir<strong>on</strong>ment, electi<strong>on</strong>s and future perspectives.<br />
Dear Mr/Ms ,<br />
I, Rasmus Gyldenkerne Nielsen, Master Thesis-student from Copenhagen, Denmark is currently in Serbia to<br />
follow <strong>the</strong> Presidential-, Parliamentary- and Local electi<strong>on</strong>s to ga<strong>the</strong>r empirical material for writing my Master<br />
Thesis <strong>on</strong> Serbian Politics<br />
After having read some of your articles brought in Serbian media, I have taken <strong>the</strong> liberty of c<strong>on</strong>tacting you<br />
with <strong>the</strong> hope for c<strong>on</strong>ducting an interview of about 30-minutes, in order to get your pers<strong>on</strong>al assessment <strong>on</strong><br />
current trends in <strong>the</strong> Serbian Political Landscape, <strong>the</strong> prospects of fur<strong>the</strong>r EU-integrati<strong>on</strong> or an alternative<br />
political/ec<strong>on</strong>omical focus as well as an overall perspective <strong>on</strong> <strong>the</strong> functi<strong>on</strong>ing of <strong>the</strong> political system in<br />
Serbia.<br />
I am a MA-student (MsSocSc) of Political Communicati<strong>on</strong> and Management from Copenhagen Business<br />
School. I have worked as student for 2 years in <strong>the</strong> Danish Ministry of Foreign Affairs and for <strong>the</strong> time being<br />
attached to <strong>the</strong> Royal Danish Embassy in Belgrade as a Communicati<strong>on</strong> student assistant.<br />
I am currently looking in to pers<strong>on</strong>al accounts. I <strong>the</strong>refore sincerely hope that you will take <strong>the</strong> time and share<br />
your current thoughts and ideas with me in an informal interview, which should take no more than 30minutes.<br />
I guarantee a complete obligati<strong>on</strong> to keep your accounts an<strong>on</strong>ymous in case of request,<br />
In case you would find interest in giving an interview, I am very flexible with regards to time, date and place,<br />
and will remain in Belgrade to <strong>the</strong> 10th of June. I am available <strong>on</strong> below-menti<strong>on</strong>ed c<strong>on</strong>tact info all day.<br />
Looking very much forward to hearing from you.<br />
Kind regards,<br />
Rasmus Gyldenkerne Nielsen<br />
Stud.(MSocSc) Political Communicati<strong>on</strong> and Management<br />
Institute for Politics, Management and Philosphy<br />
Copenhagen Business School<br />
Ph<strong>on</strong>e: (DK)+45 26 21 70 15 / (RS) (+381) 062 8960569<br />
Mail: r_gyldenkerne@hotmail.com / rasmni@um.dk<br />
I forlængelse af forespørgslen ovenfor havde jeg udformet tre overordnede spørgsmål, som jeg<br />
ønskede at stille de interviewede pers<strong>on</strong>er. Det første spørgsmål var primært igangsætter for<br />
interviewet, hvorimod det sidste fungerede som afrunding, når jeg mente, at jeg havde fået de<br />
85
væsentligste områder dækker. Det midterste spørgsmål faldt lidt forskellige, alt efter hvor<br />
specifikke interviewpers<strong>on</strong>er selv var.<br />
Ledende spørgsmål:<br />
,<br />
1) Could you please, with your own words describe how you perceive current issues with<br />
regards to <strong>the</strong> electi<strong>on</strong> campaign?<br />
2) What do you see as <strong>the</strong> most important challenges to Serbia and Serbian Society in<br />
relati<strong>on</strong> to approaching <strong>the</strong> EU and <strong>the</strong> internati<strong>on</strong>al society?<br />
3) How do you see <strong>the</strong> role of academics in improving Serbia’s relati<strong>on</strong>s to <strong>the</strong><br />
internati<strong>on</strong>al society as well as improving internal democratic development?<br />
86
Bilag 5: K<strong>on</strong>trakt med ambassaden i Beograd.<br />
K<strong>on</strong>gelig Dansk Ambassade<br />
Beograd<br />
Udenrigsministeriet<br />
Kopi(er) Bilag Journalnummer<br />
Neznanog Junaka 9A<br />
11040 Beograd<br />
Serbien<br />
Tlf: (+381) (11) 3670 443<br />
Fax: (+381) (11) 2660 759<br />
E-mail: begamb@um.dk<br />
http://www.ambbeograd.um.dk<br />
K<strong>on</strong>trakt med Specialepraktikant.<br />
Det bekræftes hermed, at studerende Rasmus<br />
Gyldenkerne Nielsen, tidligere ansat som<br />
studentermedhjælper i Udenrigsministeriets Direkti<strong>on</strong>s- og<br />
kommunikati<strong>on</strong>ssekretariat, indleder et formelt to<br />
måneders specialesamarbejde med den danske ambassade<br />
i Beograd 1. april – 1. juni 2012.<br />
Rasmus G. Nielsen har ansøgt om og af ambassaden samt<br />
Copenhagen Business School fået godkendt et<br />
specialesamarbejde med ambassaden, der således skal<br />
fungere som en integreret del af hans fjerde og sidste<br />
semester på den samfundsvidenskabelige<br />
kandidatuddannelse, Politisk kommunikati<strong>on</strong> og ledelse på<br />
CBS.<br />
Der er tale om et ulønnet samarbejde, og ambassaden har<br />
ikke mulighed for at yde støtte i forbindelse med bolig-,<br />
leve og rejseomkostninger.<br />
Som specialepraktikant vil Rasmus G. Nielsen indgå som en<br />
del af ambassadens pers<strong>on</strong>ale, og således bistå både med<br />
administrative, kommunikative samt analytiske opgaver og<br />
endvidere deltage i diverse k<strong>on</strong>ferencer, bilaterale<br />
k<strong>on</strong>sultati<strong>on</strong>er samt få mulighed for at trække på<br />
ambassadens netværk i forbindelse med indsamling af<br />
materiale til specialet. Desuden vil Rasmus få tildelt en<br />
specialearbejdsplads samt adgang til ambassadens ITfaciliteter.<br />
87
2<br />
Endvidere vil Rasmus G. Nielsen, efter aftale, løbende<br />
deltage i ambassadens Public Diplomacy aktiviteter,<br />
herunder specielt i forbindelse med profilering af dansk<br />
EU-formandskab og danske mærkesager.<br />
Det er en forudsætning for specialesamarbejdet, at<br />
specialepraktikanten samt ambassaden løbende bestræber<br />
sig på en hensigtsmæssig balance mellem arbejdstid og<br />
specialeskrivning.<br />
Mette Kjuel Nielsen<br />
Ambassadør<br />
88