Vejledning og evaluering af den refleksive praktiker - Institut for ...

Kapitel 5 Eksempler på implementering af vejlednings funktionen I forbindelse med gruppevejledning
eksempler på det, vi vil lære ? Sådanne læringsfokuserede spørgsmål skal stilles samti-
dig og i forbindelse med projektets mål/middel spørgsmål, gennem hele projektforløbet.
De studerende lærer på den måde at arbejde efter det eksemplariske princip. Som auto-
nom deltager i et projektarbejde skal man altid kunne besvare disse spørgsmål og selv
stille dem. Hvis delmålsformuleringerne erstattes af et dokument, der indeholder alle de
spørgsmål, der løbende stilles gennem projektforløbet, får vi et dokument, der kan kal-
des en dynamisk målformulering. Det blev forsøgt på 3. semester.
På grund af det problemorienterede projekts uforudsigelige udvikling vil nye spørgsmål
hele tiden dukke op og kræve en besvarelse. Det er dem, der skaber dynamikken i det
problemorienterede projektarbejde. Kunsten er at designe et studieprojekt, hvis problemstillinger
udvikler sig, så de bibringer den ønskede viden og de ønskede kvalifika-
tioner. I den proces befinder de studerende sig pr. definition på ukendt jord, men det er
vigtigt at fastholde, at de har altid en forestilling, en ide, om hvor de er på vej hen, hvor
vag den end måtte være. Også vejlederen befinder sig i nogle henseender på ukendt
jord, og han har ligeledes en forestilling om, hvor de studerende og projektet er på vej
hen. De studerende og vejlederen befinder sig i den situation, der i afslutningen af ka-
pitel 4 blev omtalt som dobbelt kontingent, og som er afbildet i figur 4.6.
Gennem kommunikation, baseret på gensidig reflection – in – action, må vejlederen
forsøge at forstå de studerendes forestillinger, ligesom de studerende må forsøge at for-
stå vejlederens forestilling. Løbende diskussioner om den dynamiske delmålsformule-
ring er tænkt som en metode til at fastholde de gensidige refleksioner over både lærings
fokuserede spørgsmål og mål/middel spørgsmål. Konkret blev det mellem de studerende
og vejlederen aftalt, at dokumentet altid skulle være synligt på opslagstavlen i gruppe-
rummet, og at det løbende skulle føres ajour.
Vurdering
Erfaringerne med anvendelsen af den dynamiske målformering på 3. semester er, at det
er svært at fastholde, at den skal være skriftlig. De studerende skrev de første spørgsmål
ned, hængte dem op og gjorde så ikke mere – skriftligt i hvert fald. Fra vejlederside blev
der adskillige gange gjort opmærksom på, at dokumentet ikke blev ajourført, uden at der
skete noget ved det. I stedet blev spørgsmålene diskuteret på vejledningsmøderne, hvil-
ket virkede fint, hvad angik mål/middel spørgsmålene. Derimod viste det sig svært at
fastholde en diskussion om læreprocessen uden at have et skriftligt udgangspunkt. Dis-
kussionen om gruppens læreproces blev derfor mere sporadisk og ikke altid sammenhængende.
På tredje semester blev den løbende diskussion om læreprocessen faktisk af
116