Risikobaseret dimensionering ver. 4 til politisk behandling

Bilag 2. Kæderedning
(Kilde: Frank Brøgger Ledende overlæge Anæstesien Nordjylland)
Trafikulykker tegner sig for en tredjedel af dødsfaldene efter ulykker og vold. Trafikulykker har
skylden for knap 500 dødsfald pr. år her i landet. Alle trafikdrab bringer uendelig lidelse og sorg
for pårørende. Blandt de der dør efter trafikulykke dør de 50 % indenfor den første time efter
ulykken, 30 % dør indenfor de næste 3 timer og de sidste 20 % dør indenfor de næste 2-5 uger
efter ulykken af tilstødende komplikationer. Nogle af dødsfaldene kan forhindres ved korrekt
præhospital behandling og hurtig transport til nærmeste hospital, som kan behandle skaderne,
specielt standse ukontrollabel indre blødninger. Patienter der modtager definitiv behandling
hurtigt efter traumet har med andre ord større overlevelsesrate end de der får forsinket definitiv
behandling.
Det betyder at frigørelse, stabilisering på skadestedet og transport til rette sygehus er tidskritisk.
De personer som bliver fastklemt i en ulykkesbil har været udsat for højenergi traume med risiko
for alvorlige personskader. Ukontrolleret blødning og iltmangel er hovedårsagerne til alvorlige
og varige følger eller død. Det er yderst vanskelig at yde korrekt første hjælp inde i et
deformeret køretøj. Mest betydende for overlevelsen er skader på brystkasse og
maveregionen, hvor skaderne ofte kan medfører ukontrollabel blødning, som kun kan standses
på operationsbordet. Tiden der går inden transport til sygehus fordobles når der skal frigøres.
Det er vist at kritisk skadede patienter har en dødelighed der vokser med 10 % for hver 10
minutter man forbliver på skadestedet.
Hvis den skadede forbliver for længe på skadestedet øges risikoen for hypotermi op til 3 gange.
Hypotermi forlænger blødningstiden og kan således være årsag til at man efterfølgende har
problemer med at standse blødning. Samtidigt kan hypotermi være årsag til at den medicin man
vil bruge til at modvirke shock ikke virker tilstrækkeligt. En opgørelse fra Londons
helikopterambulance viste at frigørelse af fastklemte gennemsnitlig tog 44 minutter. Hvis man
som anbefalet skal foretage definitiv behandling på sygehus indenfor den ”gyldne time” og
gennemsnitlig frigørelse tager 44 minutter så skal responstiden og transporttiden tilsammen
ligge under 16 minutter og det er urealistisk.
Derfor skal tiden der medgår til frigørelse reduceres betragteligt, hvis man skal reducerer
dødeligheden efter trafikulykker hos fastklemte med kritisk skader.
Man har i Oslo udviklet en ny teknik til hurtigere frigørelse. Teknikken går ud på at tilføre kræfter
modsat de kræfter ulykken påvirkede bilen med. Bagenden af bilen fastgøres samtidig med at
der trækkes i forenden af bilen med kæder rundt om ratstammen og de forreste hjørnestolper.
Metoden, kaldet kæderedning, blev
afprøvet som et videnskabeligt forsøg (ref.) og resultatet viste at kæderedning er dobbelt så
hurtig som konventionel frigørelse uden at sætte sikkerheden over styr.
Hastigheden er den vigtigste faktor for hvor store skader, der opstår i forbindelse med ulykker.
Jo mere deformeret bilen er, jo større kræfter har påvirket bilen og dens passagerer. Det at
man er fastklemt betyder at man har været udsat for så store kræfter at den eller de skadede
kan være i umiddelbar livsfare.
Side 45 af 127