Thermal Analysis of Windows - Viden om vinduer

Litteraturstudie
Ud fra denne betragtning opbygges en model baseret på simpel varmeledning i
længderetningen og i radiær retning i cylindre samt finneteori, og endelig udledes et udtryk til
estimering af størrelsen på ens målefejl:
4·
r1
· λs
( Ttc
− Ts
) =
k·
A
( T f
R
− Ttc
)
Ttc
− Ts
⇔
T − T
1
=
1+
4r
· λ / λ·
A/
R
Ttc
Ts
Tf
f
s
1
s
o
termoelementtrådens temperatur i loddestedet [K]
temperaturen på overfladen [K]
lufttemperaturen i omgivelserne [K]
varmeledningsevnen af overfladen – for glas 1,0 W/m·K
termisk overgangsmodstand [m 2 K/W]
λs
Ro
λ·A = (λw1 + λw2) · Aw
λw
varmeledningsevnen for wirerne (w1 og w2) og A arealet af dem.
Her er Ttc – Ts temperaturfejlen, idet det er forskellen imellem lodningens temperatur og
overfladens temperatur.
Analysen kan betragtes som en detaljeret varmebalance, foretaget for et problem hvor en
termoelementtråd føres direkte fra omgivelserne og ind til målepunktet.
Denne antagelse passer dog ikke med den situation, der optræder ved måling af overfladetemperatur
på glas, idet det er standard at fastgøre mindst 10 cm termoelementtråd langs en
isoterm i glasset inden målepunktet, for netop at reducere ledning gennem wirerne.
Derfor kan ovenstående varmebalance ikke overføres direkte til den nærværende
problemstilling.
I ”Heat Transfer Through Windows” Af Bertil Jonsson fra 1985 [1] er foretaget en egentlig
test af forskellige fastgørelser på glas, idet rapporten også handler om vinduer. Fastgørelserne
er sket på den tørre side af et akvarium med omrørt vand ved forskellige temperaturer, og
temperaturen på den tørre side er beregnet ud fra varmeledningen i glasset og beregning af
varmeovergangen fra vand og luft til glas.
Der er prøvet en række af fastgørelser uden ændring af trådens udformning – blot fastgørelsesmetoden
er ændret.
Nogle af resultaterne er gengivet i tabel 2.1 herunder.
11