Thermal Analysis of Windows - Viden om vinduer

Overgangsisolanser
6 Overgangsisolanser
Normalt anvendes standardværdierne 0,04 m 2 ·K/W og 0,13 m 2 ·K/W for hhv. udvendig og
indvendig overgangsisolanser.
Disse overgangsisolanser er udelukkende indført for at have nogle enkle, standardiserede tal
at regne med ved beregning af bygningers varmetab som foreskrevet i ”DS 418” [s1] og
benyttes i flere lande, på trods af vidt forskellige klimabetingelser.
Endvidere er med kommende udgaver af DS418 indført differentierede værdier, som varierer
svagt i henhold til hvilken flade der foretages beregninger på.
Ved måling på ruders afstandsprofiler haves f.eks. ikke samme overgangsisolans to steder, da
temperaturen ændrer sig over det meste af fladen pga. varierende forhold op langs ruden.
I det følgende forsøges lavet et estimat for de lokale overgangsisolanser, der er aktuelle i
forsøgsopstillingen. Denne overgangsisolans forsøges eftergjort ved beregning og slutteligt
foretages en parameteranalyse af hvilke forhold, der har størst indflydelse på overgangsisolanserne.
Bestemmelsen er primært et forsøg på, om teori og praksis kan fås til at stemme overens, dvs.
give de samme overgangsisolanser. De overgangsisolanser, der udledes her i afsnittet indgår
nemlig ikke i resten af eksperimenterne, da overflader, blæseropstillinger og temperaturer
ændres siden hen.
Overgangsisolanserne er sammensat af en strålingsdel og en konvektionsdel. Stråling handler
om hvordan overfladen er i strålingsmæssig kontakt med sine omgivelser, hvis temperaturer
er forskellige fra selve den interessante flade.
Konvektionsdelen drejer sig om de lokale luftstrømningsforhold helt lokalt nær fladen, hvor
luften nærmest står stille og dermed danner et meget tyndt isolerende lag.
Forskellen på de to ovenfor anførte værdier (0,04 og 0,13 m 2 ·K/W) er altså et udtryk for de
forskellige konvektions og strålingsforhold, der gør sig gældende i forhold til fladen på hhv.
yder og indersiden.
Rent intuitivt er det også let forståeligt, at der er mindre isolans imellem fladen imod
udeklimaet, da der f.eks. er permanent kraftigere luftstrømninger ude end inde, hvilket det vil
vise sig i det følgende, virker reducerende på overgangsisolansen. Udtrykt mere fysisk
korrekt regnes der udelukkende med naturlig konvektion på den varme side, mens der
forekommer en kombination af naturlig og tvungen konvektion på den kolde side.
Omskrevet til en formel ser sammenhængen mellem den egentlige overgangsisolans (R) og
det konvektive (hk) og det strålingsmæssige (hr) overgangstal således ud:
1
R = [m
hk
+ hr
2 ·K/W]
Dette gælder selvfølgelig på både kold og varm side forklaret ved indeks u og i.
25