Welsh Black kvæget af Erik Ørnsbjerg - Svanninge Bjerge

______________________________________________________________
Bikubenfonden har haft cand.agro. Erik Ørnsbjerg Johansen til at udarbejde nærværende artikel
_________________________________________________________________________
Welsh Black kvæget i Svanninge Bjerge
Kvægets betydning for områdets plantedække og dyreliv
Præliminær udgave
Danmarks natur har i over 2000 år været påvirket af landbrugets anvendelse af jorden.
Udviklingen for plantedækket i Svanninge bjerge er et godt eksempel på, at balancen
mellem skov og åbent land bliver forskudt til fordel for skoven, såfremt jorden ligger urørt
hen. Fortidens brug af arealerne i Svanninge Bjerge til dyrkning og afgræsning er
detaljeret beskrevet i afsnittene om områdets historie og natur.
For at genoprette en righoldig fauna i de åbne landskaber, er der indført kvæg af racen
Welsh Black til at afgræsse de nu frilagte arealer og dele af skovene i Svanninge bjerge.
Kvæget skal holde træer og buske i ave og medvirke til, at der igen oprettes en
mangeartet flora. Såvel i de lavtliggende fugtige områder og de højereliggende
næringsfattige arealer vil dette genoprette et økosystem med en varieret artsrigdom af
insekter, padder, krybdyr, pattedyr og fugle.
Afhængigt af afgræsningens intensitet vil områdets tilstand skifte fra det helt åbne land
med vegetation af græsarter, urter og eventuelt nedbidte dværgbuske til skov og krat,
der er præget af kvægets græsning. Kvæget skal kort sagt slide på områdets vegetation
både ved at æde den, men også ved at gnubbe sig og trampe på træer og buske, så
deres rødder og bark bliver beskadiget med det resultat, at væksten bliver hæmmet.
Herved bliver der lys og plads til, at flerårige urter og græsarter igen får fodfæste i
jordbunden. Specielt græsning om vinteren har en meget stor virkning, fordi
vegetationen bliver bidt i bund. Herved opstår der et blandet plantedække, hvor arter
1

som er stikkende bliver ladt i fred. Det er f.eks. tjørn, rose, brombær, enebær og slåen
som vil stå tilbage, mens eksempelvis bøg, eg, pil, ask, bævreasp og bundvegetationen
af græs og urter bliver ædt.
Kvæg afgræsser ikke de pletter, hvor de har afsat egen gødning, og der vil derfor opstå
mange små fristeder, hvor blomster og urter får plads til at udvikle sig i det frilagte
landskab. Ophører græsningen eller hvis den ikke er intensiv nok, vil træerne og den
dækkende vegetation igen vinde frem. Rødel kan kvæget ikke lide smagen af, og den vil
derfor blive stående, ligesom italiensk gyvel heller ikke bliver rørt. For disse arter kan det
være nødvendigt at foretage en mekanisk regulering.
Normalt har dyrene en naturlig evne til at undgå planter der er giftige, men der kan
forekomme situationer hvor dyrene æder giftige planter, specielt i meget tørre perioder. I
Svanninge Bjerge er arealerne af en så stor varietet, at også i tørre perioder kan dyrene
finde store mængder føde i de fugtige enge. Kvæg har (i modsætning til heste) desuden
en stor naturlig modstandskraft mod giftige planter fordi de giftige stoffer nedbrydes af
mikroorganismerne i kvægets vom.
Netop behovet for vintergræsning er en af de vigtigste grunde til, at kvægracen Welsh
Black er valgt til at gå i Svanninge bjerge. Welsh Black er gennem århundreder udviklet til
at opholde sig ude i det fri hele året rundt. I vinterhalvåret sættes en meget kraftig pels,
der beskytter mod blæst, nedbør og kulde, men også den relativt kraftige behåring som
racen har i sommerhalvåret har betydning for kvægets beskyttelse mod insekter på
denne årstid.
Læs mere om racen Welsh Black og de dyr, der går i Svanninge Bjerge i de næste afsnit.
Foruden at være smukke, rolige og nyttige dyr er det indførte kvæg også af stor
avlsmæssig værdi. Det stammer fra de bedste avlsbesætninger i Wales og kan føre deres
afstamning og historie langt tilbage i tiden.
Kvæg og kvægracer generelt
Der er lidt uenighed i videnskabelige kredse om alt tamkvæg har samme oprindelse, men
den mest accepterede opfattelse er, at tamkvæget har udviklet sig fra den nu uddøde
urokse i to hovedretninger:
1) Den europæiske form (bos taurus)
2) Den indiske form (bos indicus)
Den indiske form kan let kendes på den store pukkel, der findes over nakkeregionen - og
de fleste kender den indiske form under betegnelsen Zebu-kvæg. Den europæiske form
har ikke denne store fedtpukkel - og er derfor i udseende væsentlig forskellig fra
Zebukvæget.
2

Tidligere var der en opfattelse af, at de to former var forskellige arter, men de to typer
kan uden vanskelighed parres og afkommet er normalt frugtbart. De regnes nu til samme
art, men som forskellige underarter. Hver type har udviklet sig til mange forskellige
kvægracer, som er påvirket af de geografiske forhold, hvor de enkelte grupper af dyr har
befundet sig, og ikke mindst menneskets indflydelse på udvalget af de dyr, der skal føre
slægten videre.
Tæmningen af det vilde kvæg menes at være sket for mere end 7.000 år siden. Hermed
indledtes et avlsarbejde, der medførte udviklingen af mindst 700 kendte kvægracer. Alle
med mere eller mindre forskelligt udseende og forskellige arvelige egenskaber, som er
med til at give hver race sine kendetegn. Kvæget var, og er stadigt i mange kulturer,
betragtet som et helligt dyr, og har derfor i årtusinder påkaldt sig særlig opmærksomhed
fra menneskets side.
Kvæget har haft en helt afgørende betydning for udviklingen af kultursamfund overalt i
verden. Som husdyr har kvæget bidraget med trækkraft, mælk, kød og skind og været
en af de vigtigste forudsætninger i opbygningen af agerbrugskulturer.
Kvæget tilhører de klovbærende-drøvtyggende dyr. Kvæget har to parrede hove (klov)
på hvert ben, i modsætning til hesten som alene har en hov. Drøvtyggerfunktionen
betyder, at fordøjelsessystemet er udviklet til at omsætte store mængder plantemateriale
ved hjælp fra mikroorganismer, som primært lever i drøvtyggernes store formavesystemer
(vom). Mikroorganismerne danner fedtsyrer ud fra plantematerialets fibre, der
herefter optages i kvægets blodbaner. De dannede fedtsyrer er grundlaget for dyrets
energistofskifte. Mikroorganismerne føres videre i tarmsystemet og fordøjes her som
grundlag for dyrets proteinstofskifte. Drøvtyggerne kan derfor omdanne de for
mennesket ufordøjelige træstoffer (plantedele) til letfordøjelige koncentrerede
næringsmidler, som gennem mælk og kød er basis for menneskelig ernæring i mange
kulturer. Andre klovbærende drøvtyggere er f.eks. kamel, får, ged og mange flere arter,
som har samme enestående evne.
Fra uroksen opstod der to typer af tamkvæg i Europa:
1) Det langhornede kvæg, som formodes at være grundlaget for mange af de trækracer
og kødracer, der blev udviklet.
2) Den anden type, som har svagere udviklede horn og længere hovedskal, som menes
at være forfædre til de nuværende malkeracer.
Racer som Ungarsk Steppekvæg, Skotsk Højlandskvæg samt spanske og sydeuropæiske
langhornede racer kan henføres til relativt uforædlede typer af kvæg med baggrund i
den langhornede stamform.
3

Kvægets raceinddeling og forbedring
Udviklingen af grupper af kvæg med ensartede karaktertræk er sket gennem årtusinder.
Det er sket som følge af eksempelvis en geografisk isolation samt leveforhold, der har
fremmet en naturlig udvælgelse af dyr. Dette er også forhistorien for racen Welsh Black,
der nu findes i Svanninge Bjerge og som senere skal blive beskrevet i detaljer.
Menneskets indvirkning på racedannelsen skete i det øjeblik det vilde kvæg blev
tæmmet, ikke mindst med hensyn til at udvælge dyr, der overhovedet kunne håndteres
og dermed være i menneskets nærhed. De senere kriterier for udvælgelse har været og
er stadigt mangeartede - lige fra religiøst betingede til de produktionsmål, der i den
moderne kvægavl er grundlaget for racedannelse og selektion.
Den moderne racedannelse har i ca. 200 år bygget på en systematisk udvælgelse af
avlsdyr, hvor grundlaget er en nøjagtig registrering af dyrenes egenskaber og
afstamning. Herefter opføres dyrene i en stambog, og de dyr der her er anerkendt udgør
racens avlspopulation. Ud fra definerede avlsmål bliver specielt de tyre, der skal føre
slægten videre udvalgt. Avlstyrene er midlet til en hurtig avlsfremgang fordi de efterlader
et stort antal afkom.
Avlsarbejdet med anvendelse af stambogsføring blev først udviklet i England. Den succes
der fulgte ved en konsekvent målrettet udvælgelse af dyr blev kendt over hele Europa.
Avlsprincippet bredte sig til alle verdensdele ikke mindst fordi de store kolonimagter
sendte både avlsdyr og avlsprincipper med til de ny besiddelser. Racedannelsen af dyr,
med ensartede karaktertræk blev et varemærke, som blev en form for garanti for, at
man købte kvæg med en særlig kvalitet. Et godt eksempel på denne udvikling er
historien om dannelsen af de danske husdyrracer omkring 1880 - ca. 100 år efter starten
i England.
Det danske avlsarbejde var nærmest planløst og blev stærkt provokeret af, at racen
Engelsk Korthorn var ved at udkonkurrere det lokale kvæg i Jylland. Det var studehandlerne
som placerede hjembragte avlstyre i de egne af Jylland, hvor de senere kom
tilbage for at opkøbe slagtedyr som blev solgt på de store markeder i Hertugdømmerne -
et godt eksempel på produktudvikling.
Kvægracerne kan inddeles i grupper efter forskellige kriterier. En opdeling kan ske efter i
hvor høj grad racen er forædlet – eller modsat blot har udviklet sig gennem naturligt
udvalg i det geografiske område (naturracer/kulturracer).
Opdeling kan også ske efter geografisk oprindelse samt horntype/hornløshed og
tilpasning til specielle miljøforhold.
4

Et eksempel kan være racer i Nordeuropa, som igen opdeles i følgende undergrupper:
1a Hornløse racer fra Island, Skandinavien og de Baltiske Lande
1b Hornløse racer fra Storbritannien
1c Langhornede racer fra Skandinavien og Skotland
1d Keltiske racer fra Storbritannien - hertil regnes Welsh Black - læs mere i de
næste afsnit.
På denne måde er mere end 700 kendte kvægracer inddelt. En lang række nuværende
racer er lokale avlspopulationer, som nedstammer fra de ældst kendte racer og som i
lokalområderne/lande har udviklet sig parallelt med de oprindelige moderracer.
Valget af kvægrace til afgræsningen i Svanninge Bjerge
Valget af racen Welsh Black samt udvalget af de dyr, der nu er i området, er foretaget af
Henning Skovlund, finansdirektør i Bikubenfonden.
I forhistorisk tid har der formodentlig, som i resten af Danmark, været en population af
urokser og muligvis også Europæisk Bison i området.
Den originale urokse er uddød. Det sidst kendte dyr menes at være død i Polen i 1627.
Arten er derfor velbeskrevet. Dette kendskab er grundlaget for at der i Tyskland i 1921
blev startet et avlsarbejde for en rekonstruktion af Uroksen. Kvæget blev kendt under
betegnelsen Heck-Kvæg (navngivet efter to brødre, som startede rekonstruktionen). I
dag næsten 90 år senere har man opnået at få dyr, der i hårdførhed og i udseende
minder om Uroksen, men fortsat er langt mindre (130 -140 cm) end uroksen, som målte
5

op mod 200 cm i højden over manken. Heck-kvæget avler ikke ensartede dyr. Der
tilføres fortsat avlsmateriale fra kendte kvægracer (sydeuropæiske) for at få større dyr
ind i rekonstruktionen af uroksetypen. Heck-kvæget er derfor fravalgt.
En bestand af Europæisk Bison vil kræve meget store arealer, og betydelige større krav
til indhegning af områderne end tilfældet er ved kvæg fra kulturracerne. Derfor er også
Bison fravalgt.
Svanninge Bjerge har i århundreder været en del af landbrugets kulturlandskab. I denne
periode er afgræsningen sket af de husdyr, som gennem tiderne har været en del af
landbrugsproduktionen på egnen.
Projektet er åbent for offentligheden. Derfor er det nødvendigt, at de dyr som befinder
sig på arealerne, ikke udviser aggressiv og sky adfærd over for personer, som færdes i
området. Af denne årsag er valget af kvægrace foretaget ud fra et overordnet ønske om,
at det blev en kulturrace, der kom til at forestå afgræsningen.
For at opnå tilstrækkelig nedbidning af områdets vegetation er det nødvendigt, at
kvæget kan gå ude i det fri hele året rundt. Derfor er kravet en kvægrace, som er
hårdfør, er god til at afgræsse, har et omgængeligt temperament, har let ved at kælve
samt oveni et ønske om en kødproduktion af høj kvalitet.
Egnen omkring Fåborg er kendt som et af de betydeligste avlsområder, hvor den
nationale danske malkeko (RDM-rød dansk malkerace) blev fremavlet. Der findes stadig
renavlet oprindeligt RDM i Danmark, men racen egner sig ikke til brug som ammekvæg, i
et naturområde under rekonstruktion. RDM er ikke avlet til at gå ude hele året rundt, har
for meget mælk til blot at give føde til en kalv, og der kan i skovbevoksede område
frygtes for, at der sker skader på køernes rummelige yvere. Derfor er den nationale og
egnens oprindelige kvægrace også valgt fra.
En række allerede kendte kødkvægracer i Danmark er blevet vurderet med henblik på
om de kunne egne sig til at indgå i projektet. Specielt ønsket om et omgængeligt
temperament hos kvæget, kravet om vinterhårdførhed samt ønsket om en høj
kødkvalitet har imidlertid ført til, at racen Welsh Black er blevet valgt.
Welsh Black - historie
Navnet på racen angiver, at kvæget kommer fra Wales og har farven sort. Racen er
beskrevet meget langt tilbage i tiden, og regnes for at være direkte efterkommere af det
langhornede kvæg Kelterne bragte med sig fra Den Iberiske Halvø til De Britiske øer ca.
200 år før vor tidsregning.
6

I Wales tales stadig Keltisk, og på bemærkelsesværdig måde har kvæget, ligesom
sproget, haft tilstrækkelig styrke til at kunne bevares og udvikles lokalt gennem mere end
1.000 år.
Racen er stadig populær hos kvægavlerne i Wales og er på ingen måde truet af
udryddelse. Helt frem til 1970 blev der avlet efter to formål - høj produktion af mælk og
kød. I dag bruges Welsh Black udelukkende i kødproduktion. At racen tidligere avlede for
en høj mælkeydelse kommer i dag kalvene til gode, og kombineret med gode
moderegenskaber hos køerne betyder det at kalvene får en god start på tilværelsen.
I de seneste år er der endda skabt fornyet interesse for Welsh Black, fordi racen er blevet
leverandør af højkvalitets oksekød til førende specialforretninger og restauranter. Med en
dygtig markedsføring i hjemlandet har The Welsh Black Cattle Society (avlsforeningen)
formået at skabe fokus på racens gode egenskaber og fremragende spisekvalitet.
Lykkeligvis er racen kommet godt igennem den svære periode i 1990erne med sanering
for kogalskab, samt den alvorlige nedslagtning af kvæg i Storbritannien som følge af
sygdommen mund og klovsyge.
Racen lange historie fortæller, at i tider med ufred for romerne, vikinger, angler og
saxere blev det sorte kvæg drevet op i uvejsomme bjergområder og kunne her undgå at
blive stjålet og udryddet af fjendernes hærgen i landet.
Kvæget har bidraget til lokal rigdom i Wales og været grundlag for hele samfunds
eksistens fra 1200-årene helt frem til det 20. århundrede. Der er velbeskrevne kilder, som
omtaler de store studedrifter fra Wales til England med op til 200 dyr pr. drift. For at få
en større sikkerhed i betalingerne blev ” The Black Ox Bank” oprettet, og banken er i dag
en del af Lloyds.
Det langhornede sorte kvæg fandtes hovedsageligt i øde egne i Nord- og Sydwales.
I Midt- og Sydwales fandtes langhornet rødt og brunt kvæg, som blev malket og der blev
produceret smør og ost. Hvidhovedet kvæg fandtes i de sydøstlige egne og var af samme
type som det engelske kvæg Hornløst kvæg (polled) kunne findes i alle egne af Wales.
Op gennem det 19. århundrede blev det røde og brune kvæg i Midt- og Sydwales
opblandet med importerede kvægracer og er dermed forsvundet som selvstændige
kvægslag.
Det sorte kvæg i de mest øde egne både i Nord og Syd undgik sammenblanding med
andre racer. Ved etablering af først en stambog i syd i 1874 og i nord i 1883 blev
renavlsprincippet en sikring for racens videre udvikling.
The North Welsh Black var kendt som den tungeste og mest kraftige og blev også
anvendt til trækdyr, både i marken og for vogn.
The South Welsh Black var mere malkepræget og havde højere mælkeydelse end dyrene
nordfra, og blev derfor anvendt som to formålsrace (mælk og kød). Kvæget i syd var
desuden mere krøllet i hårlaget end det nordlige kvæg. I Syd var der også dyr af anden
7

farve end sort. Stambogen foretrak den sorte farve, men også dyr med hvid ryg, beltede,
grå og sågar hvide dyr forekom og forekommer stadig. I dag accepteres begrænsede
hvide aftegn under bugen (bag navlen) og på yveret.
I 1904 blev de to avlsforbund fra nord og syd slået sammen og The Welsh Black Cattle
Society blev dannet. Forbundet har i dag ca. 900 medlemmer. Der er omkring 65.000 dyr
af racen Welsh Black, heraf er godt 3.000 stambogsførte, som udgør grundstammen i det
egentlige avlsarbejde.
Racen er eksporteret til mange lande, og i Tyskland er racen også populær. Eksport af
kvæg fra De Britiske Øer har ikke været muligt i mere end 15 år, som følge af kogalskab
(BSE). I august 2006 blev eksport igen muligt, og dyrene til Svanninge Bjerge er de
første som er sendt ud efter ophævelsen af eksportforbuddet.
Welsh Black- racens egenskaber
Robust , rolig, gode moderegenskaber og fremragende slagtekvalitet
Såvel handyr som hundyr er (og skal være) rolige af temperament. Dette er et meget
vigtigt avlsmål.
Den foretrukne farve er sort, som kan variere i nuancerne fra helt dybsort til sort med et
svagt brunligt skær. Der accepteres få og små hvide aftegn såfremt de findes på bugen
bag navlen og på yveret. Der findes ganske få dyr med andre farver, men racen har den
sorte farve som kendetegn og erklæret avlsmål.
Dyrenes hårlag er i vinterperioden kraftigt med en tyk underpels og med kraftige, men
bløde dækhår, som kan holde regn, sne og vind ude. Den tykke vinterpels bliver fældet i
forårstiden, og i sommerperioden er hårlaget glat, men alligevel så kraftigt, at det giver
god beskyttelse over for insekter.
Dyrene er normalt hornede, men oftest fjernes hornene i en ung alder, for at forhindre at
dyrene skader hinanden.
Der findes genetisk hornløse dyr (pollede), og tyren i Svanninge bjerge er genetisk
hornløs. Er dyret homozygotisk hornløs vil alt afkom fødes uden horn. Er et dyr selv
genetisk hornløs men skjult bærer af arveanlægget for horn (heterozygot) vil kun
halvdelen af afkommet blive født uden horn, såfremt parringen er sket til dyr med horn.
Hornløshed er en domminerende egenskab og nem at opformere i en bestand af kvæg,
når der anvendes genetisk hornløse tyre.
Tyrene vejer udvoksede 900 - 1250 kg, højde over skulderen er 145 cm til 155 cm.
Køerne vejer udvoksede 600 - 800 kg, højde over skulderen er 125cm til 140 cm
8

Mælkeydelse hos køerne er i laktationsperioden efter hver kælvning 3200-4000 kg.
mælk.
Kvierne kælver oftest første gang i en alder af 28 - 36 måneder. Køerne kan blive op til
20 år gamle og er meget sunde og holdbare. Ved fødslen vejer kalvene 35-39 kg.
Ved fravænning fra moderen 9-10 måneder gamle vejer tyrekalvene 300-350 kg og
kviekalvene 250-300 kg.
Ved intensiv fodring kan tyrene vokse op til 1400 gram pr. dag. Mange tyrekalve bliver
studet (kastreret) og sendes på græs for så at blive slagtet som 2 års.
Køerne har fremragende moderegenskaber. Kælvningerne er oftest lette. Koen viser stor
omsorg for kalven, og giver den god beskyttelse. Kalvene viser stor livskraft, er hurtige
oppe at stå efter fødslen og finder normalt hurtigt koens patter. Selv ved kælvninger i
vintertiden og udendørs er tabet af kalve minimalt.
Welsh Black har en fremragende kødkvalitet. Kødet er fint med en passende
fedtmarmorering og ved rigtig modning meget mørt og saftigt.
Racen er tidlig slagtemoden (fedt indlejres i musklerne). Welsh Black har i modsætning til
andre britiske racer ikke store fedtdepoter ved halepartiet, og der er derfor minimalt
slagtespild.
Der avles efter en kraftig muskelsætning i ryg og lår, men dyret skal fremstå harmonisk
med en veludviklet muskulatur også i forparten og fremstå med styrke og robusthed.
Dyrene skal være racetypiske (varemærket), med en lang og dyb kropsbygning hvor ryg
og buglinie er parallelle. Et kort og bredt hoved med store og venlige øjne, relativt store
ører med en kraftig behåring. Et dybt og kraftigt brystparti med plads til hjerte og lunger,
samt et dybt midtstykke med en stor kapacitet i fordøjelsesorganerne (stort græsfoder).
Stærke lemmer med sorte klove, og en fri og energisk bevægelse.
9

Beskrivelse af kvæget i Svanninge Bjerge
Forberedelsen af importen af Welsh Black kvæget blev indledt i marts måned 2007.
Der er importeret 18 kvier og en avlstyr. Alle kvier er aldersmæssigt parate til at blive
drægtige, og går nu sammen med tyren i Svanninge bjerge. En af kvierne er allerede
drægtig fra hjembesætningen. Der håbes på, at denne kvie vil føde en tyrekalv, som kan
blive den kommende avlsmatador i besætningen til afløsning af den nuværende tyr, når
der om to år vil være døtre, der er klar til at blive drægtige.
Dyrene er udvalgt i de besætninger hvor de er født i Wales. Udvælgelsen blev foretaget
af cand.agro Erik Ørnsbjerg Johansen, driftsleder Anders Pedersen og finansdirektør
Henning Skovlund.
Besætningerne er udvalgt gennem The Welsh Black Cattle society med hjælp fra Mr.
Andrew James, som er leder af avlsarbejdet for racen. De importerede dyr kommer fra
nogle af de bedste avlsbesætninger i Wales (og dermed de bedste inden for racen).
Alle importerede dyr er testet for en lang række sygdomme før importen for at opfylde
importbetingelserne til Danmark. Derudover er dyrene blevet testet og fundet fri for en
række andre sygdomme, som projektet har ønsket vished for at dyrene ikke medbragte
til Danmark.
Samtlige besætninger og udvalgte dyr har bestået alle sundhedsundersøgelser, og
dyrene er tilset af officielle veterinærmyndigheder i Wales før afsendelsen og igen tilset af
10

danske myndigheder ved ankomsten til Danmark. Dyrene er transporteret sikkert og godt
til Danmark, og alle er ankommet og aflæsset i god behold og uden uro og stress.
Dyrene er udvalgt fra 5 besætninger. Hermed er der minimalt slægtskab mellem
hundyrene og grundlaget for opbygningen af en besætning i Danmark på det bedste
avlsmateriale fra hjemlandet er optimalt.
Avlstyren
Tyren er den halve hjord, lyder et gammelt avlerudtryk. Tyren bliver far til hel den næste
generation af avlsdyr og er derfor det vigtigste led i avlsarbejdet. Tyren hedder Rhuddel
Joseph og er genetisk hornløs (pollet). Han er født 8. marts 2005, og er således ved at
være en velvoksen tyr.
Besætningen hvor han er født ejes af Colin og Rhian Evans, Llanlagadog. Der er ca. 45
besætninger, der avler hornløse dyr. Besætningen er relativ ny og etableret i 1998, med
avlsmateriale fra topbesætninger, specielt med hensyn til slagtekvalitet. Colin Evans
udstillede for første gang dyr i 2005 på et særligt skue for slagtedyr, hvor de udstillede
dyr efter at være bedømt levende efterfølgende blev slagtet og derefter blev bedømt for
slagtekvalitet. Colin Evans blev samlet vinder af denne udstilling og der er store
forventninger til besætningens avlsresultater. Rhuddel Josephs moder ved navn Morlais
Ede blev besigtiget og er en stærk og robust ko med sunde og velophængte
malkeorganer.
Hundyrene
Besætningen hos Trevor Jones, Ceredigion.
Trevor Jones er en af de kendeste avlere i Wales, og både han og besætningen har nu
nået en anseelig alder.
Besætningen er etableret i 1961 med dyr som Trevor fik fra sin fars besætning. På
tilsvarende måde har Trevor også hjulpet sin søn i gang med gode avlsdyr, hvor de
gamle kofamilier fortsætter med at avle. Besætningen hos Trevor er lille, ca. 15 køer, og
hjemmet er præget af, at køerne prioriteres før personerne på stedet. Trevor Jones er
respekteret ikke blot for sit kvæg, men også for den gæstfrihed og indsats han og hans
kone har gjort for hele racen og avlsforbundet.
Trevor ønsker dyrene middelstore med det helt typiske racepræg.
Der blev udvalgt 3 hundyr fra besætningen, som alle er hjemkommet. Heraf er to
helsøstre, og den ene er drægtig.
Alle hundyr i Trevors besætning hedder Ester med besætningens navn foran. Det vidner
om at alle hundyr oprindeligt stammer ud fra samme kofamilie.
11

Kvierne fra denne besætning er :
Cwmcae Ester 106 født 16.03. 2004 (er drægtig).
Cwmcae Ester 113 født 18.06. 2005
Cwmcae Ester 112 født 28.03.2005 (helsøster til Ester 106).
Besætningen hos Enzo Sauro, Carmarthenshire
Besætningen er nyetableret i 2001 med indkøb af dyr fra de bedste besætninger i
Nordwales. Mr. Sauro har investeret store midler i besætningen, som er på ca 100 køer,
og driver foruden besætningen en byggevirksomhed og et slagteri, som udelukkende
slagter Welsh Black dyr. Mr. Sauro gør en stor indsats for at gøre Welsh Black kendt som
et højkvalitetsprodukt. Han har også oprettet et spisested, hvor der udelukkende serveres
kød fra Welsh Black. Mr. Sauro og hans besætning er i dag allerede højt respekteret for
de gode dyr han frembringer og fremviser.
Besætningen købte i 2004 avlstyren Hafodsgob Hari for den store sum 23.100 GBP -
svarende til ca. 250.000 kr. Hari kom desværre slemt til skade mens han gik hos køerne,
og måtte senere aflives, men nåede at blive far til en række meget gode avlsdyr. Tre af
de importerede kvier fra besætningen har Hari som far.
Følgende kvier er fra besætningen:
Berem Hari Cowslip født 14.02.05
Berem Hari Meg født 26.02.05
Berem Hari Meg født 04.04.05
Berem Ceri Gwennie født 29.09.05
Berem Major Beryl født 06.11.05
Berem Meg født 25.02.06
Berem Gaynor født 28.02.06
Besætningen hos Hywel Francis, Llangadog
Besætningen er etableret i 1953, og også her er der avlsmateriale som Mr. Francis har
medtaget fra sit hjem. Besætningen er meget kendt for de gode slageresultater samt fra
de store udstillinger. Besætningen sælger mange tyre til malkekvægsbesætninger, som
bruger dem på kvier af malkerace for, at den første fødsel skal gå nemt. Besætningen er
på ca. 60 køer, og gården drives af den store familie.
Følgende kvier er fra besætningen:
Cennen Lil 38 født 04.11.05
Cennen Blackberry 49 født 15.03.06
Cennen Lilli 26 født 09.03.06
Cennen Siwan 22 født 26.03.06
Cennen Peggy 67 født 14.11.05
Besætningen hos Mr. and Mrs. Gareth Davies, Carmanthenshire.
Med sin beliggenhed i Carmanthenshire er besætningen fra den egn, der helt fra racens
oprindelse er sat i forbindelse med racen Welsh Black. Besætningen er etableret i 1946.
Mr. Davies avler efter store dyr med stor robusthed og lette kælvninger. Avlstyrene er
meget store, og vejer tæt på 1.300 kg. Særdeles positivt var det at opleve, at på trods af
en høj alder (ca. 7 år) viste ingen af dem aggressiv adfærd. Besætningen er på ca. 60
12

moderdyr. Også her er både ejer og besætning højt respekteret for de gode avlsdyr, der
kommer fra stedet.
Følgende kvier er fra besætningen:
Castell Fanny 149 født 27.03.05
Castell Meg 212 født 22.07.05
Castell Meg 211 født 28.04.05
Omgang med dyrene
Vigtigt: Hav altid respekt for kvæg og specielt for tyre. Uanset om dyrene
virker rolige og harmløse, er der tale om store dyr, som kan ændre adfærd og
føle sig provokerede. Undgå derfor at opsøge kvæget og betragt det på
afstand. Specielt tyre og køer med kalve kan udvise beskyttende og truende
adfærd, såfremt de føler sig provokerede, hold derfor en god afstand til
dyrene.
13