Det netværkende menneske - Knowledge Lab

More documents

Recommendations

Info

”Det er bare noget, jeg leger,” siger min datter og balancerer halsbrækkende på en stol, som hun har stillet op af sin seng. Jeg får at vide, at hun er om bord på et sørøverskib. Det blæser og skibet er i høj sø. Senere ser vi børnefjernsyn sammen. De viser et afsnit af mumitroldene. Mureren dukker op i Mumis drøm. Lydene til de tegnede billeder af dis og tåge og den mærkelige skikkelse Mureren er tunge og langsomme. Scenen med mureren er uhyggelig. Alting fryser til is omkring den. Min datter kravler ind til mig. Selvom hun er bange, vil hun gerne se scenen igen. Indimellem mumler jeg, at det bare er noget, der er lavet. Mureren findes ikke i virkeligheden, altså lige bortset fra i filmen og i mumiuniverset. Legen i børneværelset og fiktionen på fjernsynet deler markører. Begge fænomener handler om at forestille sig et eller andet, som er anderledes end det, der foreligger i virkeligheden. Ikke sådan forstået, at leg og fiktion er ens. Forskellene mellem de to fænomener er umiddelbart, at når man leger, så er man aktiv og udøvende, mens man er passiv og modtagende, når man ser eller læser fiktion. Også selvom det er en handling at se fjernsyn eller at læse en bog. En anden forskel mellem de to fænomener kan findes i det man på engelsk kalder ”pretend”. ”Pretend” betyder oversat til dansk at foregive eller beskrevet med en dagligdags vending: at lade som om. Når vi leger, lader vi som om. Vi indtager andre identiteter og laver om på virkeligheden. Men at lade som om, er ikke altid godt. Uden for legens domæne i vores daglige sociale sammenhænge er vores etos afhængig af, at der hersker overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør. Hvis vi lader som om, vi er noget andet, end vi er, og derved laver om på virkeligheden, balancerer vi på æggen mellem løgn og sandhed. Enten overdriver vi og fremstiller os smartere, klogere og bedre, eller også underspiller vi vores betydning. Ligegyldigt om vi gør det ene eller det andet, så skrider overensstemmelsen mellem den vi er, og den vi lader, som om vi er. Sådan forholder det sig som sagt ikke, når vi leger. Her 12 Det legende menneske – at lade som om - Lasse Juel Larsen forskningsassistent, Knowledge Lab etablerer vi et domæne i hvilket det at foregive - eller sådan som man gør inden for videnskab opstiller hypoteser - er accepteret adfærd. I legedomænet er de involverede parter enige om, at det der bliver sagt som regel ikke skal sammenlignes med virkeligheden, og derfor hverken er sandt eller falsk. Vi udtrykker altså noget andet i legedomænet, og dette er muligheder både som forandring af de roller vi spiller og af objekterne omkring os. Mulighederne i legedomænet kan forbindes med udsagn, som lyder noget i retning af: ”tænk nu, hvis det forholdt sig anderledes”, ”hvad ville der ske, hvis vi gjorde sådan i stedet for” eller som børnene siger: ”du er prinsesse, og jeg er den onde dronning, og sengen er slottet.” Leg og fiktion Kendetegnet ved at lade som om, når man leger, er, at denne både kan være tvungen eller spontan. Vi kan beslutte, at vi skal lege ligesom vi kan blive enige om, at vi skal finde en løsning på et problem og udføre en opgave. I begge tilfælde opstiller vi muligheder, som endnu ikke eksisterer. Og disse kan, hvad enten vi leger med børn, eller når vi er på arbejde, finde sted spontant. Legens laden som om, er ikke kun kendetegnet ved at være bundet til et domæne, den er præget af ontologiske forskydninger. Identiteter bliver kortvarigt udskiftet og objekter midlertidigt forandret. Eller sagt anderledes legen iscenesætter de tilstande, der faktisk eksisterer med mulige tilstande, der endnu ikke eksisterer. I legen kan en træstub både være en træstub og en bjørn, sådan som Walton skriver, når han beskriver, hvad det vil sige, at lade som om. Ikke nok med, at identiteter og objekter har dobbelte betydninger, de har dem også på samme tid. Min datter er på en og samme tid sig selv og samtidig den onde dronning. Og hendes stol er på en og samme tid en stol og et sørøverskib. Dette adskiller leg fra fiktion. Fiktion er modsat leg konsistent inden for sin egen ramme, også selvom karaktererne både er skuespillerne og karakterer eller i mumitroldenes tilfælde tegninger og karakterer. Fiktionens konsistens hidrører fra, at vi ikke kan lave om på den, mens den udspiller sig.
Eksperimenterende fiktion forsøger dog at opløse dette forhold. Fiktionen er altså hverken porøs eller konstruktivistisk ligesom legen. Her er det vigtigt, at konstruktivistisk forstås bredt, således at lege-konstruktivisme sidestiller det at sætte legoklodser sammen med at give en dukke tøj på. I begge tilfælde sætter man elementer sammen og skaber en større enhed eller helhed, om man vil. Dette betyder videre, at der ikke er kønslig forskel på legens strukturelle form. Legeobjekterne eller legetegnene kan mellem kønnene variere, men ikke selve legens form. Der er ingen strukturel forskel på, at drenge kører biler ind i et parkeringshus/benzintank eller at piger leger med dukker i et dukkehus. Begge etablerer de et legerum, begge forskyder de objekternes ontologiske status, begge iscenesætter de objekterne i både relevante og irrelevante kontekster, og begge er udmærket klar over, at det de laver er at lege og at denne aktivitet er en laden som om aktivitet. Legens indhold er således andet og mere end de objekter, der indgår i legen. Leg og arbejde Hvis man accepterer denne forståelse af leg, så indser man hurtigt, at dele af legens strukturelle form kan genfindes på vores arbejdspladser, hvor vi enten eksplicit eller implicit etablerer områder, hvor vi iscenesætter os selv enten som løsningsorienterede eller idegenererende. Her kan vi forskyde objekters ontologiske status, også selvom vi kan føle os usikre, når vi beder andre om at forestille sig, at bogen 13
Page 1 and 2: Nr. 1 Januar 2009 Den menneskelige
Page 3 and 4: Grundvilkår Udvikling og forandrin
Page 5 and 6: som i det virtuelle rum? Hvor meget
Page 7 and 8: noget hele tiden, bevidst eller ube
Page 9 and 10: Hvorfor netværksdiagrammer? Netvæ
Page 11: Eksempler på ”E-mail communicati
Page 15 and 16: Lege for at lege - og lære af det
Page 17 and 18: KOMPAN den franske industrielle des
Page 19 and 20: facilitated the movement of individ
Page 21 and 22: Mobiltelefonen er sexet - Christoph
Page 23 and 24: Det lærende innovative menneske -
Page 25 and 26: typisk en digitalisering, som ses s
Page 27 and 28: “Jeg har en idé” - Thomas Krog
Page 29 and 30: Medarbejderne i AgroTech har forske
Page 31 and 32: meget højere grad at ”håndtere
Page 33 and 34: På min profil http://www.linkedin.
Page 35: sms’ede). At 60 procent af alle u

Det netværkende menneske - Knowledge Lab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?