Det netværkende menneske - Knowledge Lab

meget højere grad at ”håndtere” sociale relationer, før et
fysisk møde. Man kan checke folk ud, danne sig et overblik
over, hvem (de påstår) de er, før man skal stå over for dem.
Udviklingen har betydet, at det nu regnes for hæderligt og
ærligt selv at stille sig til rådighed for denne slags granskning
ved at vedlægge links til profiler, personlige hjemmesider og
blogs, når man første gang henvender sig til andre.
Goffman skelner mellem det indtryk, som man ønsker at
give, og det indtryk, man ufrivilligt afgiver (Goffman 1959: 2).
Den sidste type indtryk kalder Goffman for symptomatiske
– det er med andre ord indtryk, som ligesom en sygdoms
symptomer, er en synlig effekt af en bagvedliggende ”ting”
– fx en holdning. Går jeg med kors om halsen, så indikerer
det en religiøsitet, som medtages i bedømmelsen af mig,
selvom jeg i mødet ikke taler om eller nævner noget, som
har med religiøsitet at gøre. Pointen er her, at korset fortæller
en historie, selvom jeg bare har valgt at bære det, fordi jeg
synes det er ”pænt”. De tegn, man vælger, har betydninger,
som rækker ud over den lokale (og selvdefinerede) kontekst.
Den virtuelle selvrepræsentation kan give indtryk af at være
meget nemmere at styre end den personlige fremtoning. Her
er jeg jo herre over, hvad jeg lægger ud. Charles Cheung
tillægger derfor den personlige hjemmeside et frigørende
potentiale, fordi brugeren her kan give en mere ”poleret og
detaljeret” (Cheung 2004: 56-58) fremstilling af sig selv.
Cheungs artikel er retfærdigvis skrevet før social software
blev udbredt, men tanken om, at man styrer det indtryk, man
giver, bedre i profiler end ved fysiske møder, er ikke
fremmed. Imidlertid er særligt billeder svære at styre – de
afgiver ofte flere informationer end man forestiller sig. Og
som bruger af profiler kigger man ofte mere på et portræts
baggrund, tøjet eller omgivelser end på selve ansigtet.
Pointen er, at de indtryk, man afgiver, er lige så vigtige for at
etablere relationer, som dem man (tror man) giver.
Behovet for denne ”ekstra information” kan ses af den
popularitet, som muligheden for ”updates” eller
micoblogging har fået. Nadja Pass beskriver i artiklen
”Facebook Updates Retorik” de mange forskellige roller,
denne microblogging kan have. Hun beskriver dem som et
”indblik i, hvad vi alle sammen tænker og foretager os på
almindelige hverdage”. Profilens personlige kommentarer
giver sammen med billedbrugen en mer-information.
Microblogging – og finurlige billeder – forlener profilen med
en mulighed for at fremstå som en ”likeable” person. De
erstatter samtalens sjove bemærkning eller skæve smil som
icebreaker i kontakten. Samtidig er de med til at give et
billede af en sammensat person – eller en flertydig person.
Entydighed er ikke nødvendigvis en fordel i en virkelighed,
hvor der hele tiden er nye sammenhænge, man skal kunne
fungere i.
Flertydighed
Det er ofte ikke den regelrette kompetence, som gør én
”tilgængelig” for nye arbejdssammenhænge, men ofte den
skæve opgave eller det mærkelig projekt i CV’et, som
fortæller om en person, der kan være omgængelig og måske
ligefrem sjov at tilbringe tid med. Så selvom der advares
meget mod at lægge ”afslørende” billeder ud på fx en
Facebook-profil, så er det nemmere at forestille sig at
samarbejde med et menneske, som i et eller andet omfang
står frem med flere sider af sig selv.
I og med at den fysiske repræsentation for relationen
(profilen) er til stede hele tiden, er den også i fare for at
”forstene”. Derfor er der god mening i at reetablere den ved
daglig microblogging – eller ved at skrifte sit profilbillede
jævnligt – og dermed gøre sig tilgængelig for stadig nye
relationer. Flertydighed inviterer til at indgå i nye
sammenhænge. n
Referencer
Goffman, E. (1959) Presentation of self in everyday life. New
York: Doubleday Anchor.
Cheung, Charles (2004) “Identity Construction and Selfpresentation
On Personal Homepages” i Web.studies. ed.
Gauntlett og Horsley, London 2004
Pass, Nadja (2008) “Facebook Updates Retorik”, i Kommunikationsforumhttp://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13329,
hentet 4/1 2009.
31