Det netværkende menneske - Knowledge Lab

More documents

Recommendations

Info

efterfølgende at bruge disse iagttagelser som bidrag til udviklingen af en særlig applikation. I vores arbejde med intelligente legepladser baserer vi os mere på iagttagelse, men pointen er den samme her. I en række udviklingsprojekter med virksomheder og erhvervsuddannelser anvender vi overvejende en mere involverende tilgang, hvor vi efter de principper som ofte betegnes som ”Action Learning” tager udgangspunkt i relevante problemstillinger og arbejder i iterative udviklingsprocesser, der tegner billedet af nye praksisformer for læringssamarbejde mellem virksomheder og uddannelse. Endelig har vi også erfaringer med komplekse innovationsprocesser, hvor storskala forandringsprojekter skal skabe fornyelse og kvalitet. 24 Hvad kan man så lære af det? For det første har vi lært, at artikuleringer er en nødvendig del af at lære – også i innovationsprocesser. Observation af en praksis afdækker sjældent ikke-erkendte behov, for en praksis er netop en række gentagne handlinger, som skal fastholde en stabilitet i denne eller hin sammenhæng. Her ligger ikke sådanne ikke-erkendte behov, som forskerens eller konsulentens optik kan afsløre. Men indførelse af forskelle kan forstyrre og stimulere praksis. Det vil sige, at en ”ting” indført i en praksis kan give anledning til refleksioner og overvejelser. Omstændighederne for afsættet er typisk forskellige problemer eller problemsæt, hvor ”we have to do something about that!”. Vi er ofte med i processer, hvor vi netop udgør dette ”something”, der er på dagsordnen. Det er
typisk en digitalisering, som ses som løsningen, altså tingsliggørelsen af en proces. Men om denne ”ting” bliver en del af praksis er komplekst. Disse ting omtales af en af vore ph.d.’er som emergerende artefakter, det vil sige nye tingsliggørelser, som over tid trækker sig tilbage enten ved at forsvinde op på hylden sammen med andre ting, som er iværksat, men aldrig blev en del af hverdagen. – Eller ved at forsvinde i og med de ikke længere er fremmede, men en del af en hverdag. Om det er det ene eller andet udfald, kan man selvfølgelig sige, er hverdagens lakmusprøve på, hvorvidt netop dette tiltag eller denne ting giver mening. Vores aktiviteter dokumenterer imidlertid også, at netop brugerinvolvering i udviklingen øger sandsynligheden for, at nye systemer med videre fører til ny praksis. Her er det nødvendigt at lægge et bredt perspektiv på processen. Tingene bliver enten forkastet eller ændrer praksis. Nye digitale teknologier effektiviserer ikke bare arbejdsprocesser (det gør de ikke nødvendigvis), de re-medierer også arbejdet. Vi skal således ikke bare lære at bruge en ny teknologi gennem et kursus, men også lære at arbejde på nye måder. Ligesom organisationen og ledelsen skal lære at ændre sig, så potentialet i disse nye processer udfoldes. Derfor er den organiserede læringsdel ikke noget, der skal komme bagefter. Udbydere af efteruddannelse skal være en del af udviklingsprocessen, hvor de kan tilbyde netop distinktioner og optikker, som gør, at aktørerne kan håndtere og begribe processerne. Samtidig skal der sikkert også være noget færdighedstræning, så systemet, eller hvad det nu er, bliver brugt nogenlunde hensigtsmæssigt. Raketvidenskab? ”Innovationsprocesser er ikke raketvidenskab har jeg hørt flere sige”. Næh, det er det ikke, det er faktisk forholdsvis ukompliceret at sende en raket ud i rummet, når man først er blevet enige om at gøre det. Men innovationsprocesser involverer typisk en række forskellige aktører med forskellige interesser, komplekse processer – og ofte er udfaldsrummet langt mere upræcist formuleret end dem henholdsvis NASA og Korolyov’s OKB-1 designbureau i Sovjetunionen opererede med. Vores erfaringer og forskning peger på, at det er afgørende at operere med strukturerede processer, hvor forskellige praksisfællesskaber bringes i spil også med hinanden, men at det samtidig er nødvendigt at skifte mellem åbne og lukkede processer, hvor designprocessen dels er involverende med fx brugeren, dels er lukket, hvor designere og udviklere koncentrerer sig om udviklingsprocessen. Samspillet mellem forskellige praksisser og fagligheder giver netop mulighed for ny emergerende viden, når de indledende spilfægterier er overstået og mødestedet er defineret af nødvendigheden af forskellige kompetencer og ikke af en underliggende gruppepsykologisk dynamik i retning af at blive ens - netop derfor er de strukturerede processer og skiftet mellem åbne og lukkede processer af afgørende betydning. Artikuler! Mødestedet er defineret af forskellige anliggender og ikke en fælles sag. Men fokus skabes gennem tingsliggørelsen, hvor fx prototyper skaber artikuleringer, indskriver nye forskelle og netop udløser udviklingsdialoger. Processen kan skærpes yderligere gennem videnskabelige refleksioner, beskrivelser, der ligeledes indgår i innovationsprocesserne som anknytningspunkter for gensidige refleksioner. Ofte tales der om forskningsbaseret brugerdreven innovation. Det bagvedliggende rationale er mere eller mindre udtalt, at forskningstilknytningen skal fjerne den usikkerhed, som den brugerdrevne innovation også skaber: Det er sikkert rigtigt nok, at det er brugerne, der kender sandheden, men kan vi nu være helt sikre? Her må videnskaben træde til og fjerne usikkerheden. Men den videnskabelige rationalitets raison må her snarere udfoldes og ses som en række artikuleringer, som skaber andre distinktioner, der kan gøre aktørerne klogere, medføre mere kvalificerede processer - end som garantier for rigtighed. At gøre en forskel Innovation er en læreproces, hvor vi indskriver forskelle og skaber mening i disse forskelle. Læreprocesser er derimod ikke nødvendigvis innovative. Her er der ofte tale om, at vi tilegner os viden for at kunne indgå i en eksisterende praksis og opretholde den. Radikale læreprocesser og innovation konstituerer til gengæld hinanden: De er baseret på en form for reflekteret flerfaglighed, idet innovation skabes gennem dynamisk samspil mellem fagligheder, hvor flere fagligheder 25
Page 1 and 2: Nr. 1 Januar 2009 Den menneskelige
Page 3 and 4: Grundvilkår Udvikling og forandrin
Page 5 and 6: som i det virtuelle rum? Hvor meget
Page 7 and 8: noget hele tiden, bevidst eller ube
Page 9 and 10: Hvorfor netværksdiagrammer? Netvæ
Page 11 and 12: Eksempler på ”E-mail communicati
Page 13 and 14: Eksperimenterende fiktion forsøger
Page 15 and 16: Lege for at lege - og lære af det
Page 17 and 18: KOMPAN den franske industrielle des
Page 19 and 20: facilitated the movement of individ
Page 21 and 22: Mobiltelefonen er sexet - Christoph
Page 23: Det lærende innovative menneske -
Page 27 and 28: “Jeg har en idé” - Thomas Krog
Page 29 and 30: Medarbejderne i AgroTech har forske
Page 31 and 32: meget højere grad at ”håndtere
Page 33 and 34: På min profil http://www.linkedin.
Page 35: sms’ede). At 60 procent af alle u

Det netværkende menneske - Knowledge Lab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?