Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm ...

Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 76 99 11 – Mobil: 23 74 23 58 – Mail: sd2970@forum.dk
På min direkte forespørgsel til en samlet lægekreds på ca. 10-12 læger ved det nævnte møde på afdelingen
i Helsingør, om de ville læse indholdet af dette brev inklusive et kort uddrag af mine spirituelle oplevelser,
skal jeg sige, at jeg opfattede en fælles enighed blandt en samlet lægekreds, at det var man interesseret i.
Jeg håber således, at jeg med dette brev inklusive bilag kan medvirke til at skabe den ønskede åbenhed i
forhold til lægerne, således at de også selv kommer til at opleve en personlig udvikling i forhold til deres virke
og gerning.
Jeg har ved mange samtaler med læger og øvrigt sundhedspersonale nævnt Alice Baileys forfatterskab i
samarbejde med den spirituelle mester ”Tibetaneren” som ét ud af flere eksempler på en information, som er
givet menneskeheden direkte fra den anden side. Jeg har konkret givet eksemplet på bogen ”Sindslidelser
og andre sygdomme”, som er den ”anden sides” forklaring på, hvorfor dele af menneskeheden er ramt af såkaldte
”sindslidelser” og den nærmere årsag hertil. Alle mennesker og særligt læger og behandlere vil med
stort udbytte kunne læse og studere denne bog, hvilken opfordring hermed igen gives videre til det traditionelle
behandlerpersonale. Bilag 3 til dette brev giver en nærmere introduktion til Alice Bailey, hendes liv og
forfatterskab, som i sig selv burde være i stand til at åbne ”øjnene” for de læger, som måtte vælge at følge
min opfordring om ”åbenhed”.
Jeg har desuden ved flere lejligheder anbefalet lægerne at modtage et dansk medie, som kunne komme på
afdelingen – enten inden- eller udenfor almindelig arbejdstid – og som kunne medvirke til at åbne lægernes
øjne for, at der findes en anden ”sandhed” end den sandhed, som de tror, er sandheden. Dette medie – og
jeg har særligt ét i tankerne – vil kunne viderebringe sandheden ikke blot om mig, men også om hvem hun
selv er, og hvordan hun praktiserer såvel healing som clairvoyance m.v. Ved et sådant besøg er det min
vurdering, at lægerne vil blive ”overrasket” over graden af den information, som kan gives fra den anden
side, når et medie, der i sind og handling er ”rent”, formidler de budskaber, som hun modtager via hendes
særlige sanse evner. Denne opfordring er hermed givet igen, hvilket jeg vil tro, at der er mulighed for særskilt
at følge op på, såfremt der kan etableres en ”frivillig” aftale mellem mediet og interesserede læger og sundhedspersonale
på Helsingør og også gerne Hillerød.
Den 28.11.2008 henvendte afdelingens psykolog sig til mig og tilbød, at vi kunne tage en samtale sammen.
Jeg oplyste, hvad rigtigt er, at jeg ikke følte behov for at tage en samtale, men jeg spurgte også, om hvad
der var årsagen til, at hun tilbød dette. Svaret var, at det var afdelingens reservelæge, som havde anbefalet
hende at tage samtalen med mig, hvorefter jeg svarede, at det kunne der intet ske ved, og vi aftalte derfor at
mødes den 1.12.2008.
Ved samtalen stillede hun spørgsmål omkring, hvordan jeg mente, at andre mennesker så på mig, hvilket jeg
besvarede, men også henviste til, at det rigtige ville være at spørge disse ”andre mennesker” – som jeg flere
gange har anbefalet personalet at gøre.
Vi talte herefter om ”kommunikation”, hvor jeg fortalte hende om min interesse herfor samt eksemplet med
min søsters yngste søn samt samtalegruppen forleden på afdelingen, hvor det afgørende i budskabet var, at
man af et rent sind forsøger at forstå sine medmennesker, og at dette også var mit hovedbudskab i forhold til
den traditionelle lægestand.
Psykologen spurgte herefter omkring, hvorfor ”jeg var blevet så god til kommunikation”, hvortil jeg svarede,
at jeg ikke var glad for karakteren af spørgsmålet, fordi jeg ikke er glad for at udtale mig om egne kompetencer
– det må andre vurdere - men at vi kunne blive enige om, at jeg interesserer mig for emnet. Jeg fortalte
desuden, at jeg til stadighed forsøger at være opmærksom på, hvordan jeg selv kommunikerer, og at jeg
nogle gange er selvkritisk, idet jeg i visse konkrete situationer ikke altid synes, at jeg kommunikerer på det
niveau, som jeg selv ønsker. Hertil blev jeg mødt af spørgsmålet ”hvilke problemer synes du, at du har”,
hvortil jeg svarede, at jeg heller ikke var glad for karakteren af dette spørgsmål, fordi der på ingen måde er
tale om et ”problem” men blot en løbende ”selvkritik” i forhold til et højt ambitionsniveau samt et ønske om, at
livet er én lang læringsproces, hvor man hele tiden udvikler sig.
Min opfattelse af disse spørgsmål var, at spørgsmålenes karakter, afhængig af mine svar, enten kunne ”udstille”
en ”glæde” for mig selv eller det modsatte, hvilket på ingen måde er tilfældet, hvorfor de i situationen
forekom både upassende og ubehagelige. Jeg har på intet tidspunkt tidligere i mit liv oplevet spørgsmål af
samme karakter, hvorfor jeg blot her vil kalde spørgsmålene for ”utraditionelle”.
Undervejs i samtalen skete der det, at psykologens gulvlampe, hvor man kunne se to pærer lyse klart, at den
nederste pære slukkede i måske 3-5 sekunder, hvorefter den tændte igen. Dette var tydeligt at se for os
begge, og jeg sagde blot ”Prøv at huske, at den pære lige slukkede”, og det medførte, at vi kom til at snakke
om denne begivenhed.
Side 16