Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm ...

Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 76 99 11 – Mobil: 23 74 23 58 – Mail: sd2970@forum.dk
Jeg valgte den 24.11.2008, at ”acceptere” disse tilbud, selvom jeg havde vanskeligt ved at forstå formålet, at
jeg som velfungerende i samfundet skulle have behov for at deltage i disse grupper.
Først den 1.12.2008 ved samtale med afdelingens ergo-terapeut gik det op for mig, at formålet med disse
grupper er at ”genoptræne” patienterne, så de kan ”normaliseres” og genvinde, det de har tabt, for at kunne
udføre ganske almindelige handlinger i sit private liv.
Hertil kan kun tilføjes, at jeg på intet tidspunkt har haft behov for at deltage i disse grupper, da jeg ikke har
tabt evnen til at udføre de handlinger, som grupperne indeholder, og fordi jeg som nævnt har ført og fører et
helt almindeligt liv.
Endelig kan tilføjes, at det kan være mere end almindeligt vanskeligt at forstå, at lægerne skulle føle et behov
for, at jeg deltager i disse ”pseudo” aktiviteter i stedet for at passe mit virkelige liv og arbejde, som i større
og større udstrækning er den bekymring, som min familie har, men som endnu ikke for alvor tilsyneladende
er gået op for lægerne på trods af mange henstillinger herom.
Konsekvenser af indlæggelse
Arbejde
I forhold til både arbejde, familie og venner er en indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling – og særligt den lukkede
afdeling – et ”stempel”, man modtager, således at det efterfølgende under normale omstændigheder kan
være vanskeligt at ”rense sig”, idet omgivelserne nemt giver én prædikatet: ”Sindssyg” – selvom det altså ikke
behøver at være tilfældet, som det er i min sag.
Dette kan i mange tilfælde have konsekvenser såvel arbejdsmæssigt som socialt. I forhold til mit arbejde er
der den særlige omstændighed, at jeg i september opsagde mit arbejde til udgangen af december 2008, og
at jeg før min indlæggelse af arbejdet blev spurgt, om jeg havde mulighed for at fortsætte arbejdet efter
1.1.2009, hvortil jeg oplyste, at dette ikke indgik i mine planer, men at jeg gerne vendte tilbage herom, såfremt
mine planer skulle ændre sig.
Det er værd at gøre det etablerede behandlersystem opmærksom på, at såvel jeg selv som min familie i hele
min indlæggelsesperiode har haft den væsentlige interesse, at jeg skulle passe mit arbejde. Der er ingen,
der har ønsket, at jeg skulle fratages muligheden for at arbejde, og den bekymring, der nu er hos min familie,
er, hvorvidt jeg også efter 1. januar 2009 har mulighed for at fortsætte mit arbejde – en bekymring, som kan
tænkes at være velbegrundet, idet betydningen af at modtage stemplet ”sindssyg” – hvor urigtigt dette end er
– samtidig med, at systemet har tilbageholdt mig fra mit arbejde i mere end 3 uger, kan medføre, at mit arbejde
ikke længere er interesseret i, at jeg kommer tilbage, også når man tænker på, at der i skrivende stund
kun er 14 dage tilbage, indtil medio december 2008, hvor mit arbejde via brev i min indlæggelsesperiode har
bekræftet, at mit arbejde ophører.
Når man henser til min families og min egen interesse sammenholdt med, at jeg er fuldt rask og arbejdsdygtig
(bortset fra en bedøvende medicin) – og indlagt ulovligt – er det for mig overraskende, at lægerne har
valgt at prioritere en indlæggelse, som er ulovlig, og som jeg kun har mistet motivation og kræfter af, i stedet
for at fastholde mig i mit arbejde – og så alternativt tilbyde ”et mindre middel”, f.eks. ambulant ”behandling”,
såfremt man mente, at dette var nødvendigt og såfremt man kunne opnå samtykke hertil. Jeg vil gerne hermed
udtrykke min kritik af, at behandlersystemet ikke har prioriteret mit arbejde og de konsekvenser, dette
måtte have.
Desuden kan rejses kritik af, at jeg ingen vejledning modtog fra personalet i umiddelbar forlængelse af min
indlæggelse i forhold til, hvordan jeg bedst muligt kunne informere mit arbejde om min ”sygdom” på trods af,
at jeg flere gange opfordrede personalet hertil. Desuden måtte jeg den første uge efter min indlæggelse
spørge 3-4 gange om en lægeerklæring, før den blev leveret, og før jeg forsinket i forhold til aftalen med min
arbejdsgiver kunne fremsende erklæringen.
Afdelingslægen har den 27.11.2008 tilbudt, at jeg kunne vende tilbage til mit arbejde 2 dage om ugen. Jeg
har valgt ikke at følge op på dette tilbud, idet jeg føler det som en voldsom krænkelse at være ulovligt tilbageholdt,
hvor jeg ikke behøver ”at få lov til” 2 dages arbejde, og at jeg indtil nu kun har givet et ”frivilligt” samtykke,
fordi lægerne fejlagtigt har oplyst, at de kunne tvangsbehandle mig, hvis ikke jeg gav en sådan frivillig
godkendelse. Jeg ønsker derfor via min anmodning om udskrivning i dette brev min fulde, grundlovssikrede
frihed tilbage. Desuden kan tilføjes, at indtagelsen af medicin har medført, at jeg har vanskeligt ved at stå tidligt
op om morgenen, og at medicinen derfor medfører, at jeg rent fysisk – ikke mentalt på nogen måde – har
Side 24