Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm ...

Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 76 99 11 – Mobil: 23 74 23 58 – Mail: sd2970@forum.dk
Jeg fortalte, at årsagen til, at pæren slukkede, var at de spirituelle kræfter, som virker igennem mig og som
fysisk kan tale og skrive igennem mig samt bevæge alle min krops lemmer, på samme måde kan kontrollere
fysiske elementer omkring mig, og at lyset, der slukkede var et eksempel herpå – og ikke det, de fleste mennesker
nok ville tro i den konkrete situation, at der nok var tale om en løs forbindelse i lampen eller en anden
”logisk forklaring”. Jeg nævnte også, at jeg selv har haft i tusindvis af sådanne oplevelser, og at jeg kunne
skrive nogle stykker ind i mit brev til lægerne (dette brev), hvilket jeg oprindeligt ikke havde tænkt mig at gøre,
men som nu er medtaget som eksempler i bilag 1.
Psykologen oplyste i afslutningen af samtalen, at formålet med denne på opdrag fra lægen havde være at
forsøge at ”finde andre ting” omkring mine spirituelle oplevelser, som jeg ikke havde det godt med, og som
jeg kunne ønske en forbedring af. Jeg meddelte psykologen meget klart – som jeg også har meddelt lægerne
– at der er INGEN ting, jeg kunne ønske mig anderledes, selvom lægerne teoretisk måtte have mulighed
for at påvirke mine oplevelser.
Jeg aftalte med psykologen, at hun gerne måtte modtage en kopi af dette brev, og at jeg ville vurdere hendes
ønske om en opfølgende samtale i forbindelse med dialogen med lægerne omkring indholdet af dette
brev. Hvor meget jeg end sætter pris på psykologen som menneske og som en dygtig kommunikator, så må
jeg sige, at så længe, at dagsordenen er at ”finde sygdom/lidelser”, og at spørgsmålene formuleres som
”fælder”, så kan jeg ikke afgive mit samtykke til yderligere samtaler.
Vurdering af medicin
Jeg har på intet tidspunkt uopfordret af læger fået oplyst, hvilken medicin, der er ordineret og hvilken virkning,
den skulle have. Først den 16. november på min direkte forespørgsel fik jeg oplyst navnet på medicinen,
og først den 17. november på direkte forespørgsel til lægen fik jeg oplyst enkelte bivirkninger i forhold til
medicinen (træthed og evt. talebesvær).
I starten blev jeg ordineret 200 mg Seroquel Prolong pr. dag, som efter noget tid blev forhøjet til 400 mg, senere
til 600 mg, siden til 800 mg. og efterfølgende til 600 mg. på grund af 3-5 timers overvældende træthed
næste formiddag.
Ved flere samtaler har jeg spurgt lægerne om formålet med, at jeg modtager medicin. Svaret har hver gang
været, at medicinen har været givet, for at jeg kunne ”få det bedre”. Når jeg har fulgt op med opfølgende
spørgsmål om, hvordan jeg skulle kunne få det bedre, når jeg allerede har det godt og er helt uden lidelser,
er jeg blevet mødt af tavshed. Den 27.11.2008 forstod jeg dog på en læge, at man afventer en langtidsvirkning
af medicinen, som skulle finde sted efter 1-2 måneder efter påbegyndelsen, men lægerne har fortsat pr.
dags dato ikke oplyst om hvilken effekt, de håber, at medicinen skulle have.
Ved en gennemlæsning af behandlingsplan nr. 1 af 21.11.2008 kan jeg dog se, at behandlingsmålet er
”mindskelse af psykotiske symptomer”, og det fremgår desuden, at jeg ”er dog ikke enig i betragtningerne
om, at patientens spirituelle oplevelser har været af psykotisk karakter, sådan som det er beskrevet i jr.”.
Hertil kan jeg blot anføre, at jeg som nævnt ikke har psykotiske symptomer, at jeg er uden lidelser, at jeg ikke
generer min omgangskreds og desuden kan anføres, at jeg endnu ikke kender indholdet af mine spirituelle
oplevelser, som de er beskrevet i journalen, idet jeg endnu ikke har læst denne.
Jeg er på intet tidspunkt blevet oplyst, at medicinen ifølge kilder på internettet desuden indeholder en lang
række andre risici for bivirkninger, for eksempel vægtforøgelse, svær hyperglykæmi, hyperkolesterolæmi,
hypertriglyceridæmi, hovedpine, svimmelhed, parkinsomisme, dystone træk, forhøjet temperatur og puls, labilt
blodtryk m.v., og det er derfor min opfattelse, at lægerne på dette punkt ikke fuldt ud har opfyldt deres informationsforpligtelse.
Jeg har indtil nu mærket en vægtforøgelse med formentlig 3-4 kg., hvilket i en periode under tvangsindlæggelsen
reducerede min motivation, idet jeg igennem hele livet har ”kæmpet” for at holde vægten nede.
Efter at jeg har fået udgang, er jeg nu begyndt at dyrke mere motion igen – 4-5 gange pr. uge – og alene
dette forhold gør, at jeg langsomt men sikkert får et større overskud og motivation igen.
På internettet har jeg læst, at medicinen ”ændrer signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i
hjernen hæmmes”, og at medicinen ”har således en beroligende og anti-psykostisk virkning uden at virke
helbredende”.
Jeg fortolker således lægernes udtalelser om at ”få det bedre” via dette medikament, at det virker ”beroligende”
og ”anti-psykotisk” og således ganske interessant, at det ikke ”helbreder”. Som det fremgår nedenfor,
så svarer den positive omtale ”beroligende” ikke overens med virkeligheden, fordi stoffet faktisk virker ”bedø-
Side 17