Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm ...

Stig Dragholm – Rungstedvej 4 – 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 76 99 11 – Mobil: 23 74 23 58 – Mail: sd2970@forum.dk
Et halssmykke vises igen og igen, jeg ser båndet men ikke selve smykket, men fornemmer, at det er en
stjerne. Det hvide kors – der males en stor hvid cirkel rundt om - og det stiger til vejs, op i himlen. Norges
flag vises samtidig og sejsfanen. Som om at det er et overflødighedshorn. Ser igen en slange – og hvide
træer til venstre og sorte træer til højre. Halssmykket vises igen – ser brudeparret i kirken. Der drikkes
Champagne. Der vises tegn på himlen. Der vises (set ovenfra) en uendelighed af mennesker i hvidt – og
glimtende diamanter. En stjerne på himlen vises. Viskere, som fjerner skidt fra forruden, bevæger sig mod
stjernen. I Norge. Der vises glasbure med mennesker inde i kirken. Burene kører op og ned, som en elevator,
der kører op i et guldspir, som ligner spiret på Vor Frelser Kirke i København, hvor der også er et tæppe
snoet rundt omkring. ”You” bliver der sagt klart, og sværdet trækkes. Jeg ser en pyramide ovenfra og fra siden.
Der er en sort og en hvid, og jeg fornemmer Tintin i baggrunden, og flere gange Johannes Paul om
mig. En stor mund med tungen hængende ud vises. En ridder med en bourdeax kappe kommer ud af munden.
Han har hånden ved sværdet og rutscher ned af tungen.
Barnet døbes med vand på hovedet.
Senere samme dag:
En redningsbåd kommer ind til land, og det danske og det norske flag vises. Der er en hvid dør med et guldhåndtag.
Jeg åbner døren, tager guldnøglen ud af nøglehullet og med ind. Der er lys bag døren.
Jeg ser de smukkeste motiver og skønneste mønstre, som om at det er mønstre i kornmarker, men endnu
flottere og betydeligt mere detaljerede. Udspringere springer ud til alle sider og ned i vandet. Der er én i midten,
som springer meget højere end de andre. To skibe støder sammen.
I løbet af dagen begynder min mobiltelefon at ringe konstant med en tone, som der ikke findes på mobiltelefonen.
Jeg ved, at det er specielt og anderledes, for den bliver blot ved med en konstant ringen. Jeg ringer til
mor, så hun kan høre tonen, og jeg ringer bagefter til far, så han også kan høre tonen, og jeg siger til dem
begge, at jeg beder dem huske dette. Tonen fortsætter i ca. et par timer indtil batteriet er afladet.
4.1.2006 Drøm (ét eksempel ud af mange)
Alle på jorden får at vide, at de skal ned til stranden kl. 13.00. Der vil ske en demonstration fra gud. Der bliver
ikke sagt hvad, der demonstreres, men det virker klart, at det er en demonstration på guds eksistens og
magt, og at det er en forløber for hvad, der kommer senere – vistnok et halvt år efter - som menneskeheden
skal forberede sig til. Formålet med demonstrationen er at få folk til at tro og at de får rimelig god tid til at forberede
sig.
Jeg er sammen med mange mennesker. Vi har allerede tidligere gået tur nede ved stranden, så jeg ved, at
der er en klint på måske 10 eller 20 meter på et stykke af stranden. Der er så mange mennesker, der skal
ned af klinten, at hver gruppe af mennesker får at vide præcist på hvilken del af stranden de skal være på.
Jeg er helt rolig, og det virker alle øvrige mennesker også til at være – selvom jeg føler mig mere rolig og
forberedt end dem. Jeg forbereder turen ned til stranden. Jeg tager en pose med og kommer papir og blyant
og også andre ting med.
Vi taler om i vores gruppe, at de høje mennesker skal stå der, hvor der er en klint på stranden. Vi går i fælles
front til stranden. Det starter kl. 13 præcist. Det er en varm sommerdag. På vej ud fra det sted hvor vi er –
det minder mest af alt om en sommerlejr og at det er gode kammerater, som jeg er sammen med + Johannes
Møllehave, som også er der - vil jeg ringe til min mor og til min tidligere kæreste Camilla, for at sige, at
jeg elsker dem, men det er umuligt at komme igennem – ikke fordi, at der er mange der ringer lige nu, som
jeg tror, men fordi ”signalet” fra gud allerede er begyndt at komme, og det virker forstyrrende på mobiltelefoner.
En gammel klassekammerat taler om, at han har en kode til sin mobiltelefon, som åbenbart kan få den
til at fungere, men han kan ikke finde sit password kort husker. Han prøver at downloade et nyt password,
men det ser ikke ud til at lykkes.
Da vi kommer til skrænten på stranden, kravler vi ned af en stige, helt ned til stranden. Vi er der i god tid. Så
god tid, at vi har tid til at sole os, og der er madrasser vi kan ligge på. Vi var tre, der kom sammen, og der
ligger allerede mange af mine kammerater og soler sig. Jeg er uopmærksom et kort øjeblik, og så er de to,
jeg var sammen med, der ikke længere. Jeg gik rundt mellem madrasserne, og følte, at jeg kendte personerne,
men de to jeg ledte efter, kunne jeg ikke finde. Det bruger jeg noget tid på, og lige pludselig er der kun
kort tid til klokken er 13.00, så alle fjerner sig fra solområdet og bevæger sig et lille stykke ned af stranden.
Der ser ud til at være et halvtag af en slags, hvor man kan kravle op, og det virker som det rigtige sted at væ-
Side 32