Fig. 3. Placering af skranken. Afhængig af lokalets indgang kan skrankepartiet være indrettet med to fløje i vinkel eller udvidet <strong>til</strong> tre fløje. Fra: ’Lærebog i Biblioteksteknik’, 1922.
"'A Plea for Liberty' to Readers to Help Themselves" var navnet på den artikel i 'The Library' af James Duff Brown, der i 1892 argumenterede for systemets relevans også for folkebiblioteker. Det var den frie adgang <strong>til</strong> materialet og den uhindrede mulighed for at orientere sig før beslutning om hjemlån, der var de drivende argumenter for oms<strong>til</strong>lingen. 'The Free Public Library' måtte også på dette punkt operationalisere sin målsætning i den daglige drift af biblioteksvirksomheden. At ops<strong>til</strong>lingssystemet var mere pladskrævende end den traditionelle personalefremfinding af bøgerne fra 'lukkede hylder' bliver også diskuteret og imødegået i de biblioteksfaglige bøger om emnet (Stewart 1915 et al.). Og at låneradgang <strong>til</strong> reolerne også accentuerede behovet for et klassifikationssystem og <strong>til</strong>svarende ops<strong>til</strong>lingssystem, der lettede lånernes orientering i bogbestanden, var ligeledes et kardinalpunkt der skulle håndteres. Betydningen af at "borrowers duly enrolled on the register of the library shall have the right of direct access to the books on the shelves" (Stewart 1915, p. 179) har vide konsekvenser for hele bibliotekets udfærdigelse og administration af regler for bibliotekets benyttelse. Det var et nyt paradigme for biblioteksbenyttelsen, der erstattede restriktiv lukkethed og kontrol med et progressivt åbent og liberalt syn på samspillet mellem biblioteket og dets lånere. Så omkring århundredeskiftet vinder princippet om 'åbne hylder' vinder frem i angelsaksiske lande og midt i brydningstiden mellem det gamle og det nye bibliotekssyn beskriver Steenberg udviklingen, som snart skulle nå <strong>til</strong> Danmark, med disse ord: "Der har i de senere Aar udviklet sig en helt ny Form for Bogsamlinger, Bogsamlinger med "aaben Adgang" (open access). Den har hæftige Forkæmpere og hæftige Modstandere. Til Grund for den ligger den Tanke, at skal en Laaner afgøre, hvorvidt han har Brug for en Bog eller bryder sig om at laane den, maa han kunne tage Bogen i Haanden og undersøge den. Derfor maa man give ham Adgang <strong>til</strong> Reolerne, og lade ham selv vælge sin Bog ud mellem dem alle. I disse Bogsamlinger ops<strong>til</strong>les da Bøgerne saaledes, at Laanerne have let ved at finde sig <strong>til</strong> Rette mellem dem (...) Adgangen <strong>til</strong> Reolerne er gennem en smal Laage, der aabner indad, men som Laaneren ikke selv kan lukke op; han lukkes ind efter at have fremvist sit Laanerkort. Naar han har fundet den Bog, han vil have, gaar han hen <strong>til</strong> en anden Laage, der aabner sig udad; heller ikke gennem den kan han komme uden ved Bibliotekarens Hjælp; denne noterer Udlaanet og lader saa laaneren komme ud." (Steenberg 1900, p. .25-27) Bøgernes ops<strong>til</strong>ling på reolerne kunne som tidligere nævnt være en fast ops<strong>til</strong>ling, hvor hver bog havde sin bestemte plads på en bestemt hylde, eller en bevægelig ops<strong>til</strong>ling, der <strong>til</strong>lader en flytning af bøger, der har en relativ placering mellem andre bøger omhandlende samme emne eller samme forfatterskab. På bogryggen havde hver bog en mærkeseddel som etiketterne på syltetøjskrukker med bogens 'ønskenummer'. "Hovedhensynet ved Bøgernes ops<strong>til</strong>ling paa Reolerne maa være det, at man hurtigt kan finde en bestemt Bog, naar denne opgives enten ved sin Titel eller ved det Mærke, som adskiller den fra alle andre bøger; dette Mærke kunde man kalde Bogens Ønskenummer. Ved Siden af dette Hensyn kan også andre Hensyn gøre sig gældende; saaledes
Change language