2.0 Pionertiden til 1920 - Pierreevald.dk

Uddannede bibliotekarer lod endnu vente på sig, og først i begyndelsen af
1900-tallet ser vi enkelte danske der tager vejen over Atlanten for at uddanne
sig til bibliotekarfaget på en af biblioteksskolerne i USA. Med denne baggrund
og socialiseret med 'library spirit' kom de hjem og fandt ansættelse
som uddannede bibliotekarer i de store biblioteker, herunder centralbibliotekerne
fra 1912. Landets første centralbibliotekar, H. Hvenegaard Lassen,
havde således fået sin uddannelse ved staten New Yorks biblioteksskole i
1912. Fru Janette Cohn, datter af Andreas Schack Steenberg, fik tidligt i århundredet
som den første dansker en amerikansk bibliotekaruddannelse, og
blev senere ansat som medhjælp og sekretær i Statens Bogsamlingskomite
fra 1909.
Det var landet rundt helt overvejende bogsamlinger betjent af en frivillig,
ulønnet person, men i byerne vurderer Steenberg at arbejdet bør overdrages
til en betalt bibliotekar. Ved Københavns folkebiblioteker ansættes 1909 Jens
Aarsbo som den første ’faguddannede’, heltidsbeskæftigede bibliotekar ved
et dansk folkebibliotek. Han havde som mange andre ansatte ved Det
kongelige Bibliotek en uafsluttet akademisk uddannelse og praksis fra Det
kongelige Bibliotek som baggrund. Døssing havde en tilsvarende baggrund,
hvilket nok har været datidens norm. (Oplyst af Ole Harbo)
Med oprettelsen af Statens Bogsamlingskomité 1910 påbegyndes afholdelse
af bibliotekskurser hvori Steenbergs bog: 'Folkebogsamlinger. Deres Historie
og Indretning' (Steenberg 1900) indgik i undervisningen. Kurserne var på 14
dage og denne kursustype fortsatte indtil den første skole med tre måneders
teori og fire måneders praktik startede i 1918.
"Fra 1885 til 1899 havde Steenberg samlet Erfaringer paa Folkebiblioteksvæsenets Omraade,
og i August 1900 udsendte han sin Bog "Folkebogsamlinger, deres Historie og
Indretning", og fra det Øjeblik har Danmark en Folkebiblioteksteknik. Selv om Bogen i
Forhold til vor Tids Udvikling paa dette Omraade er meget mangelfuld og skitsemæssig,
maa man sige, at den er Grundvolden for al senere Udvikling. Nu havde Folkebibliotekarerne
et Sted at søge til for at faa klaret alle de Problemer, der ophober sig,
naar man skal styre og lede Udviklingen selv af et meget lille Bibliotek." (Bannke 1929,
p. 24)
På grund af det bibliotekariske arbejdes art anbefaler Steenberg ikke en fordeling
på flere ubetalte personer, men hvad angår 'det rent mekaniske'
arbejde kan ansættelse af lønnet medhjælp overvejes, da
"Bogsamlingens Virksomhed i høj Grad hemmes ved den Uensartethed i Betjeningen,
der bliver en nødvendig Følge af Arbejdets Fordeling mellem flere. Derfor bør Arbejdet
overdrages til en betalt Bibliotekar - det vil forhåbentlig snart vokse så meget, at han
ikke kan udføre hele Arbejdet selv, men maa have lønnet Medhjælp. Hertil kan ofte
bruges unge Mennesker, Drenge eller Piger, naar det gælder rent mekanisk arbejde, som
at finde bestemte opgivne Bøger i Bogsamlingen eller stille Bøgerne paa deres Plads."
(Steenberg 1900, p. 96)