2.0 Pionertiden til 1920 - Pierreevald.dk

Ved Københavns nyoprettede folkebiblioteker i 1885 lagde man snart en
politik for personaleanvendelsen, der blev baseret på virksomhedens
størrelse:
"Oprindelig havde man ikke tænkt at ansætte Medhjælpere for Bibliotekarerne, men det
blev snart nødvendigt at antage 1 eller 2 Medhjælpere ved hvert Bibliotek, i Forhold til
Laanertallets Størrelse. Naar det naaede 500, blev den anden Medhjælper antaget. Honoraret
var meget ringe, kun 10 til 18 Kr. om Maaneden. Desuden blev der antaget Skoledrenge
til Hjælp ved Bogopsætning og Afhentning af Bøger; de fik tre Kroner om
Maaneden for deres arbejde". (Aarsbo 1935, p. 73)
Efter reorganiseringen af bibliotekssystemet i København ved Aarsbo 1913
indførtes en ny tjenesteorden, der givetvis har afstedkommet en større
turbulens i personaleomsætningen. Som billede på den hastige ændring i
folkebibliotekernes personaleanvendelse der fandt sted efter 1910 tjener
forholdene ved landets største folkebibliotekssystem som en dækkende
beskrivelse af de kvalifikationskrav der snart bredte sig ud over landet:
"Ved Omordningen af Personaleforholdene forelaa følgende Opgaver at løse: Afskedigelse
af de ældre Medarbejdere, der ikke kunde fortsætte under de nye Vilkaar, Antagelse
og uddannelse af nyt Personale og Indførelse af en ny Lønordning. Bestyrelsen
vedtog, at de ældre Bibliotekarer, der ikke havde deres Hovederhverv ved Institutionen
og følgelig ikke kunde paatage sig heldaglig Tjeneste, snarest skulde afskediges med
Pension (...)
Personalet blev nu inddelt i to Grupper:
A. Medarbejdere med Heldagstjeneste i 7 Timer, nemlig to Underbibliotekarer ved Hovedbiblioteket
og sex Kredsbibliotekarer samt et antal Assistenter, Medhjælpere og
Elever, der alle foreløbigt blev honorarlønnede og
B. timelønnede Medarbejdere med 3-4 Timers Arbejdstid, især om Aftenen.
For saa vidt muligt at tilvejebringe et paa de forskellige Trin m.H.t. Alder og Kvalifikationer
ligestillet og ensartet Personale, bestemte Bestyrelsen, at der som Underbibliotekarer
alene skulde antages Personer, der var uddannet ved udenlandske Biblioteksskoler
eller ved Statsbibliotekerne: Aldersgrænse 35 Aar. Som Assistenter skulde fortrinsvis
antages Studenter som Regel ikke over 20 Aar, som Medhjælpere og Elever unge
Mænd og Kvinder med Realeksamen i Alderen 16-18 Aar.
Overgangen til den nye Tjenesteorden skete ikke uden betydelige Vanskeligheder; dels
var der ikke kvalificerede danske Ansøgere til alle de ledige Stillinger, hvorfor også
Medarbejdere fra Norge en Tid maatte antages, dels lykkedes det ikke at fastholde alle
de nyansatte kvalificerede Medarbejdere i Tjenesten, da der temmelig snart viste sig
Udsigt til Opnaaelse af mere selvstændige Stillinger i Provinsen, hvor flere Folkebiblioteker
i de følgende Aar blev nyordnet. Af disse Grunde skete der større Skifte og Afgang
af Medarbejdere i denne Tid, end det var ønskeligt for en holdbar Udvikling af
Virksomheden." (Aarsbo 1935, p. 160)
Billedet er således ganske broget hvad angår folkebibliotekernes personaleanvendelse.
Vi møder biblioteksbestyrer, bibliotekssekretær og biblioteksassistent
som stillingsbetegnelser, og kun langsomt sætter standardiseringen
ind på dette område i takt med standardiseringen og udbygningen af
væsenet i 1920'erne.