2.0 Pionertiden til 1920 - Pierreevald.dk

skal mindst den ene være af belærende indhold - 'ekstrabogen'. Restriktionen
på antallet af hjemlån holder ved, og på Biblioteket for Vejle By og Amt,
der på flere felter var et forgangsbibliotek, ser vi først i 1933 en ændring i
udlånsreglerne:
"Samme Aar [1933] indførtes der visse Ændringer i det i 1914 indførte Udlaanssystem.
Konsekvensen af det nye System (modificeret Detroitsystem) var den, at en Mængde
Laanerkort blev annuleret, idet Udlaansreglerne blev ændret saaledes, at "hver Laaner i
Almindelighed kan have saa mange Bøger til Laans, Som han har Brug for." Paa den
Maade blev særlig for Oplandets Vedkommende de fleste Laanerkort at betrage som
"Familiekort". (Bredsted 1939, p. 48)
Afhentning og aflevering. Skal ske af låneren selv eller et pålideligt bud.
Bibliotekaren er forpligtet til at nægte at udlevere bøger til et bud, som ikke
anses for pålideligt. Er det fugtigt vejr, forlanges det at bøgerne indpakkes i
papir eller beskyttes på anden måde.
Fremlån. Det bør være forbudt at fremlåne bøger fra en låner til en anden
uden at de bringes tilbage til bogsamlingen.
Bøgernes behandling. Bøgerne blev klargjort på et meget spartansk niveau,
og det var ikke småting de kunne blive udsat for mens de var udlånt:
"Om Bøgernes Behandling bør der gives særlige Regler. Den daarlige Behandling, som
Folk saa ofte give Bøgerne, vidner om, hvor lidt Kærlighed til Læsning og til Bøger er
udbredt her i Landet (...) Foruden den ovennævnte Regel om Indpakning bør Bogsamlingen
paalægge Laanerne: ikke at tage paa Bøgerne med vaade Hænder eller med
smudsige Hænder, ikke at skrive eller tegne i dem, ikke at ombøje Blade som Mærke,
ikke at lægge en aaben Bog med Bladene nedad, ikke at lade Børn bruge den som Legetøj.
Laaneren bør, som ovenfor nævnt, erstatte saadan Skade paa de laante Bøger, som
skyldes daarlig Behandling af dem, og erstatte Bøger, som han har kastet bort." (Steenberg
1900, p. 148)
"Folkebogsamlingerne havde saa kummerlige Kaar, at det først og fremmest gjaldt om
at faa alt Materiale saa billigt som muligt. Lærerne, som i Reglen var Bibliotekarer,
skulde gøre det gratis. Bønderne fik derved det Begreb slået fast, at Bogsamlingsarbejdet
var noget, som hørte med til Lærernes Bestilling. Bøgernes Bind skulde være saa
billige som muligt (Fast Shirtingsryg, lav Fals, lige afskaaret med en "Syltetøjsseddel"
paa Ryggen, hvorpaa Læreren selv skrev et Nummer). Det var ikke Bøger, som indbød
til forsigtig Behandling. Jeg har engang i Vestjylland set Konen i Huset tage en Biblioteksbog
til Flæskepanden, da hun satte den paa Bordet. Det gjorde ikke Bogen noget;
blot et strøg med Forklædet, og saa var den smule Sod borte. Bibliotekarerne skulde
være rene Heksemestrer for at faa Sedlerne til at sidde længe paa Ryggem, saa de kunde
taale al Slags Vejr. Naar man gjorde Opfindelser paa dette Omraade, bekendtgjorde
man det i "Bogsamlingsbladet"." (Banke 1946, bd. 2, p. 126)