2.0 Pionertiden til 1920 - Pierreevald.dk

Ved Holbæk Amts Folkebogsamling overtog Johannes Høirup ved sin
tiltræden som bibliotekar et Browne-noteringssystem med bogkort i 'lånermapper'
som beskrevet hos Steenberg (Steenberg 1900,p.158). Istedet
indførtes til supplering af notering på lånerens kort også et protokolsystem
hvori hver låntager identificeres ved efternavn og et tal.
"Naar Laanerne udleverer Ønskeseddlen, finder Drengene, jeg har som Medhjælpere,
Bøgerne. Laanerne kan ogsaa selv gaa til Hylderne og udtage de Bøger, de ønsker. Derefter
kommer de til mig og siger deres Nr.: A 3, H 6 o.s.v. Jeg tager deres Kort i Kassen,
overstreger de Bøger, de afleverer, og skriver de Bøger, de modtager. De behøver
blot at vise mig Bogryggen, saa jeg kan se Numrene. Derefter lægger jeg Kortene hen
til et Par Drenge, der fører Protokollerne over Bøgerne (...) Med dette Noteringssystem
kan jeg ved Hjælp af 5 Drenge bytte ca. 350 Bøger i Løbet af 1 1/2 a 2 Timer. Og jeg
kan besvare alle de 22 Spørgsmål, Hr. Overlærer Steenberg opstiller i førnævnte Bog,
Side 150." [se Bilag 1] (Høirup 1909-10, p. 29-30)
Den af Høirup foreslåede udlånsmetode kommenteres af Steenberg i samme
nummer af Bogsamlingsbladet, hvor han henleder opmærksomheden på at
en 'dagtavle' ville kunne give bibliotekaren de savnede oplysninger om
udlånsdato, hvorimod det indvendes at Høirups udlånssystem kun vanskeligt
kan oplyse om en låntager beholder bogen for længe. Erfaringsudvekslingen
og metodeudviklingen har derimod Steenbergs store interesse:
"Det er glædelige at se Bibliotekarer arbejde på at finde praktiske Former for Udlaansnotering
o.lign.; paa det Begynderstandpunkt, hvorpaa vi befinder os med Hensyn
til Bogsamlingssagen, er det nødvendigt at drøfte forskellige tekniske Spørgsmaal, som
man i de mere fremskredne Lande mener at være færdig med (...) Efter min Mening er
det et Tilbageskridt at indføre Protokoller ved Udlaansnoteringen. Men i Hr. Høirups
System kunde Protokollen godt erstattes af Bogkort. I min Bog findes S.157 en Forklaring
på et saadant Dobbeltkortsystem." (Steenberg 1909-10, p. 30-31)
Høirup knytter i det følgende nummer af Bogsamlingsbladet en replik til
Steenberg, og det ses heraf, at det som hos Nørgaard i høj grad er hensynet
til arbejdstidsforbruget, der er styrende for valget af udlånssystem, samtidig
med at kødannelsens pres også virkede ind på arbejdssituationen. I Høirups
overvejelser indgår også hensynet til fangst af reserveringer.
"Det er ganske rigtigt, at Dagtavlen i det gamle System ikke blev ført, - vi havde ikke
Tid! Naar en Laaner afleverede 4 Bøger, saa skulde der sættes Bogkort ind i disses trekantede
Lommer, derefter skulde Kortene tages ud af 4 andre Bøger, Dagtavlerne føres,
og der skulde skrives paa Kortene. Alt dette tog jo en forfærdelig Tid, Folk maatte vente
længe og blev utilfredse. Mine Forgængere som Bibliotekarer var dobbelt saa længe
om at bytte, som jeg er, og de byttede dog kun halvt saa mange Bøger - de blev derfor
ogsaa kede af arbejdet og nedlagde det efter en Vinters Forløb (...) Det er rigtigt, naar
Hr. Steenberg mener, at Protokollen i mit System kan erstattes af Bogkort, der kunne
tages ud, paaføres Laanernummer, og bagefter ordnes; men det vilde igen tage mere Tid
for mig, naar jeg skulde tage dem ud, sætte dem ind og skrive paa dem. Protokollen har
den Fordel, at den kan føres af drenge, eller eventuelt føres bagefter, saa den ikke sinker
bytningen. Den store Fordel ved dette System er, at man ved at slaa op i Protokollen let
og hurtigt kan se, hvem der har en bog, og hvorlænge han har haft den - altsaa hvornaar
vi kan skaffe den til en, der ønsker den. - Dette kunde vi ikke se af det tidligere
System med Bogkort i Laanermapper, og ogsaa derfor maatte vi gaa fra det." (Høirup
1090-10, p. 45-46)
Standardisering af de bibliotekstekniske hjælpemidler og dermed af biblioteksarbejdet
sætter ind med ansættelsen af Thomas Døssing i Statens