2.0 Pionertiden til 1920 - Pierreevald.dk

More documents

Recommendations

Info

Smitsom sygdom. Særlige regler skulle forebygge smittespredning primært af tuberkulose ved de cirkulerende bøger. "Det bør forlanges af Laanerne, at de anmelde farlig smitsom Sygdom i deres Hjem, og aflevere de laante Bøger; der bør ikke udlaanes Bøger til et Hjem, i hvilket der findes farlig smitsom Sygdom." (Steenberg 1900, p. 148) Låneperiode. Udlånsreglerne fastsætter lånetid for de hjemlånte bøger. Lånetiden kunne være differentieret, med 8-14 dage for romaner og mindst 14 dage for oplysende litteratur. Fornyelser. Når anden låner ikke har forlangt bogen kan denne fornyes endnu 8-14 dage. Dette bør i hvert tilfælde være muligt for den oplysende litteratur. Bøder. Også de senere biblioteksfaglige termer som uefterrettelige lånere, låneradministration og det daglige møje med at sikre overholdelse af reglementets bestemmelser, foreligger dokumenteret for den tidlige periode af folkebibliotekernes virksomhed: "Den Laaner, der beholde en Bog udover den fastsatte Tid, bør betale en Bøde; denne Bøde bør, hvor ikke særlige Forhindringer kunne anføres som Undskyldning, ubetinget indkræves, og Laaneren bør ikke kunne faa en ny Bog, saalænge Bøden ikke er betalt. Undlades Indkrævningen, vil der ikke kunne komme Orden i Udlaanet." (Steenberg 1900, p. 149) "Smaa Sammenstød mellem Læsere og Personale var naturligvis uundgaaelige, naar det drejede sig om at holde en smule Orden i bogudlaanet og vænne Publikum i alles fælles Interesse til at følge Reglementets Bestemmelser. disse var ikke af særlig tyngende Art, f.Ex. skulde man ved forsinket Aflevering af Bøger kun betale en Bøde paa 10 Øre, ligegyldigt om man kom to Dage eller to Uger forsent. Overdagspenge kendtes ikke. Bøderne indgik som Regel uden videre Rivninger. Værre var det med erstatning for Beskadigelse af Bøger eller for bortkomne Bøger. det kunde her dreje sig om større Beløb, der ikke var lette at inddrive, og saadanne Sager maatte engang imellem ende med en Laaners Bortvisning fra Biblioteket. Adskillig Uorden maatte stadig paatales, saaledes den ikke usædvanlige Lyst hos visse Læsere til at benytte Haarnaale, Tændstikker eller Madpapir som Bogmærker, Trangen til at illustrere Bøgerne med mer eller mindre høviske Tegninger, Ligegyldigheden med Forvaringen af Bøgerne i Hjemmene, hvor de altfor ofte er udsatte for at blive Legetøj for Smaabørn og Hunde. Alt sligt har Biblioteksfolk ogsaa i vore Dage at paatale." (Aarsbo 1935, p. 100) 2.6 Udlånsnotering Bibliotekarens registrering af de udlånte bøger tjener et dobbelt formål: Kontrol med de udlånte bøger og information om cirkulationen med sigte på bestandsopbygningen. Registreringsfunktionen defineres som den primære arbejdsopgave for bibliotekaren, og kun hvis der er tid til det, forventes det at lånerne kan få vejledning til deres læsning. Formidlingsarbejdet fremstår således i biblioteksarbejdets tidlige fase som værende af sekundær karakter i forhold til arbejdet med udlånsnotering. I 'Reglement og Vejledning' fra København umiddelbart efter oprettelsen i 1885 hedder det herom:
"Bestyrelsen har vedtaget følgende Vejledning til Benyttelsen af Kommunens Folkebiblioteker, der er aftrykt foran hver Katalog og i Uddrag indklæbet i alle Bøgerne (...) 6. Den der ønsker en Bog tillaans, maa i Regelen opgive dens Numer; det anbefales at have flere Numre optegnede for det Tilfælde, at den først ønskede Bog skulde være udlaant. Dog vil Bibliothekaren, naar der er Tid dertil, yde Vejledning til at give enhver den Art Bøger, han ønsker, og vejlede i Brugen af Bogfortegnelsen. Det er enhver Laaner tilladt at fremsætte Begæring om Anskaffelse af Bøger, der ikke findes i den trykte Fortegnelse." (Aarsbo 1935, p. 70) "Bogsamlingen bør tilbyde at hjælpe Laanerne ved Valget af Bøger, forsaavidt Bibliotekarens Tid tillader det. Men den bør forlange, at Laanerne i Almindelighed opgive, hvilke Bøger de ville have, under en bestemt Form, som oftest ved skriftligt at opgive Bogens Ønskenummer. For at lette Låneren dette og for at faa en lettere Oversigt over de Ønskenumre, som Lånerne opgive, bør Bogsamlingen levere Lånerne Ønskesedler, hvorpaa Laanernes Laanenummer opskrives (...) Paa Ønskesedlen kan trykkes Bestemmelser om, at Laaneren skal have mindst et bestemt Antal (f.Eks. 20) Numre opskrevne, og at Laaneren selv skal udstrege Numrene paa de Bøger, som han har laant. Det bør overholdes at de laanere som have Ønskesedler, blive betjent før dem, som ingen have." (Steenberg 1900, p. 147) "Udlaansnoteringen skal give Bogsamlingen en Oversigt over og en Kontrol med Bøgernes Brug. Der findes mange Former for Udlaansnotering. De bedste Former ere de, som - hurtigst lade Laaneren aflevere og modtage Bøgerne - ere mindst sammensatte - overlade det mindst mulige til laanerne - give Bogsamlingen den bedste Oversigt over og Kontrol med Udlaanet." (Steenberg 1900, p. 149) Bogens identifikation sker ved tilvækstnummer eller ønskenummer, identifikation af låneren ved hjælp af hans lånernummer. Dette forudsætter oprettelse af to registre: en hyldeliste over bogsamlingens bøger, og en fortegnelse over lånerne. Til sidstnævnte formål kan anvendes det indmeldelseskort som låneren har udfyldt. På folkebibliotekerne i København foregik det på følgende måde med protokolsystem og 'lukkede hylder' efter århundredeskiftet og frem til reorganiseringen i 1913. "Medens Bogbestanden, naar den var opstillet i Reolerne, frembød et forvirret Syn, søgte man i de trykte Kataloger at ordne dem efter en enkel Klassedeling af Litteraturen, og kun paa denne Maade var det muligt for Personale og Læsere at finde de Værker og Skrifter, man søgte. Da der ikke engang brugtes haandskrevne Kataloger, hvori Bøgerne var indført i alfabetisk Orden efter Forfattere eller Titler, var det svært nok at konstatere, hvorvidt en bestemt Bog fandtes optaget i Bogbestanden. Expeditionen af Bøgerne maatte da foregaa paa den Vis, at Læserne efter Katalogen opskrev en Række Bognumre paa deres Ønskeseddel, efter hvilken Personalet fremtog en eller anden af disse Bøger, der var tilstede i Biblioteket. Denne mekaniske Ekspeditionsmaade, som brugtes i mere en tyve Aar, medførte mange Ulemper og Klager, især fordi Læserne ofte glemte at overstrege de læste Bøger paa Ønskesedlerne. Om frie Forespørgsler efter enkelte Bøger kunde der baade paa Grund af Ordningen i Katalogerne og Manglen af en rationel Opstilling paa Boghylderne i reglen ikke være Tale." (Aarsbo 1935, p. 76)
Page 1 and 2: 2.0 Pionertiden til 1920 Blandt fol
Page 3 and 4: Fig. 1. Protokol og ’lukkede hyld
Page 5 and 6: 2.2 Lokaler Beskedne lokaler var de
Page 7 and 8: 2.3 Udlånsarbejde "Hele den teknis
Page 9 and 10: "Almindeligt Klister laves ved at b
Page 11 and 12: "'A Plea for Liberty' to Readers to
Page 13 and 14: Fig. 4. Indikatorer. Ved biblioteka
Page 15 and 16: ge låneres reaktioner overfor såd
Page 17 and 18: ”Denne Bogbestand anbringes nu ov
Page 19 and 20: Fig. 6. Skrankearbejde. Lokaleindre
Page 21 and 22: ogbestand. Endnu frem i begyndelsen
Page 23 and 24: 2.5 Udlånsregler Udlånsreglerne d
Page 25: Fig. 8. Indmeldelsesblanket og Lån
Page 29 and 30: Udlånsnoteringen kan overordnet fi
Page 31 and 32: opstilles i en række eller adskilt
Page 33 and 34: Fig. 10. Reservering. Clips’ning
Page 35 and 36: Bogsamlingskomité 1912. Her udgav
Page 37 and 38: Dobbeltkortsystemer. For at sikre a
Page 39: Steenberg (1894) Folkebogsamlinger

2.0 Pionertiden til 1920 - Pierreevald.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?