Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen

Kornsalgsperioden - frem til 1875
De økonomisk gode år i kornsalgsperioden og det øgede høstudbytte betød, at der
blev opført mange nye gårde i hele perioden og særlig i årene fra 1850 til 1857,
som etnologen Peter Dragsbo betegner som ”byggeraseriets år”.
Grundmurede bygninger blev opført i Nordfriesland allerede i 1600-tallet og i
Sønderjylland i 1700-tallet. Herfra bredte skikken sig til Vestjylland omkring 1800,
og de første grundmurede stuehuse på Fyn blev opført i 1830’erne. I 1843 skrev
Jacob Aall Hofman (Bang) (Hofmansgave) i sin indberetning til ”Kundskab om
de danske Provinsers nærværende tilstand i oekonomisk Henseende” om Odense
Amt, at ”de i senere tid opbyggede bøndergårde, især hos selvejerne, ligner nu mere
præstegårde end bøndergårde, thi ofte træffer man nu bygninger af fuldkommen
grundmur eller bindingsværk med brændte sten”. Samtidig opføres helt frem
til 1860’erne bygninger med sulekonstruktioner, og Esben Hedegaard oplyser, at
”Nybyggeri i bindingsværk forekom på det skovfattige, men kornrige Nordvestfyn
indtil 1860, men fortsatte i andre egne af Fyn 10-15 år længere, dog ofte med murede
gavle.” På Fyn har man tradition for både at holde usædvanlig længe fast ved
det traditionelle byggeri og samtidig være meget åben over for nye byggeformer.
I den sidste del af 1800-tallet blev kampesten ofte anvendt som byggemateriale. På
Fyn er der på Hindsholm og Faaborgegnen bevaret en del stenbygninger fra denne
periode.
Den firelængede gård blev tidligt almindelig på det rige Fyn, men der er ingen særlige
fynske traditioner for funktionernes placering i avlslængerne eller for stuehusets
indretning.
Da der midt i 1850’erne i kornsalgsperioden blev brug for større lader, blev de på
Fyn opført som agerumslader med langlo, ofte suppleret med en tværlo. Langloen
var kendt fra herregårdene og vandt udover på Fyn også stor udbredelse i bl.a.
Nord- og Midtjylland, mens lader med tværlo var almindelige på Sjælland og på
Kolding-Haderslev-egnen. Selv med nye lader var der i år med stort høstudbytte
ikke plads til al kornet, og noget måtte stadig sættes i hæs på marken. Det gav
større spild og der blev derfor også opført fritliggende trælader (hjælme) uden om
den firlængede gård. I tilknytning til laden etableredes hesteomgange, og på Fyn
var disse omgange ofte inddækkede som egentlige bygninger. Endelig var det almindeligt
med et selvstændigt svinehus.
I øvrigt fulgte man på Fyn tidens tendenser, og de grundmurede stuehuse fra midten
af 1800-tallet var hvidkalkede med halvvalmede stråtage med en enkel taggesims.
Disse senklassicistiske stuehuse var symmetriske, og indgangsdørene blev
ofte fremhævet med pilastre eller - på Vestfyn - ved en lille trekantet eller buet
fronton og svarede dermed til de senklassicistiske stuehuse af Peder Holden Hansen
på Vejen-egnen. De større gårde kunne endog være udstyret med en trefags
frontispice, men de fleste sådanne frontispicer er først tilføjet omkring 1910–
1930.
10