Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kornsalgsperioden - frem til 1875 De økonomisk gode år i kornsalgsperioden og det øgede høstudbytte betød, at der blev opført mange nye gårde i hele perioden og særlig i årene fra 1850 til 1857, som etnologen Peter Dragsbo betegner som ”byggeraseriets år”. Grundmurede bygninger blev opført i Nordfriesland allerede i 1600-tallet og i Sønderjylland i 1700-tallet. Herfra bredte skikken sig til Vestjylland omkring 1800, og de første grundmurede stuehuse på Fyn blev opført i 1830’erne. I 1843 skrev Jacob Aall Hofman (Bang) (Hofmansgave) i sin indberetning til ”Kundskab om de danske Provinsers nærværende tilstand i oekonomisk Henseende” om Odense Amt, at ”de i senere tid opbyggede bøndergårde, især hos selvejerne, ligner nu mere præstegårde end bøndergårde, thi ofte træffer man nu bygninger af fuldkommen grundmur eller bindingsværk med brændte sten”. Samtidig opføres helt frem til 1860’erne bygninger med sulekonstruktioner, og Esben Hedegaard oplyser, at ”Nybyggeri i bindingsværk forekom på det skovfattige, men kornrige Nordvestfyn indtil 1860, men fortsatte i andre egne af Fyn 10-15 år længere, dog ofte med murede gavle.” På Fyn har man tradition for både at holde usædvanlig længe fast ved det traditionelle byggeri og samtidig være meget åben over for nye byggeformer. I den sidste del af 1800-tallet blev kampesten ofte anvendt som byggemateriale. På Fyn er der på Hindsholm og Faaborgegnen bevaret en del stenbygninger fra denne periode. Den firelængede gård blev tidligt almindelig på det rige Fyn, men der er ingen særlige fynske traditioner for funktionernes placering i avlslængerne eller for stuehusets indretning. Da der midt i 1850’erne i kornsalgsperioden blev brug for større lader, blev de på Fyn opført som agerumslader med langlo, ofte suppleret med en tværlo. Langloen var kendt fra herregårdene og vandt udover på Fyn også stor udbredelse i bl.a. Nord- og Midtjylland, mens lader med tværlo var almindelige på Sjælland og på Kolding-Haderslev-egnen. Selv med nye lader var der i år med stort høstudbytte ikke plads til al kornet, og noget måtte stadig sættes i hæs på marken. Det gav større spild og der blev derfor også opført fritliggende trælader (hjælme) uden om den firlængede gård. I tilknytning til laden etableredes hesteomgange, og på Fyn var disse omgange ofte inddækkede som egentlige bygninger. Endelig var det almindeligt med et selvstændigt svinehus. I øvrigt fulgte man på Fyn tidens tendenser, og de grundmurede stuehuse fra midten af 1800-tallet var hvidkalkede med halvvalmede stråtage med en enkel taggesims. Disse senklassicistiske stuehuse var symmetriske, og indgangsdørene blev ofte fremhævet med pilastre eller - på Vestfyn - ved en lille trekantet eller buet fronton og svarede dermed til de senklassicistiske stuehuse af Peder Holden Hansen på Vejen-egnen. De større gårde kunne endog være udstyret med en trefags frontispice, men de fleste sådanne frontispicer er først tilføjet omkring 1910– 1930. 10
Stuehuset (1844) til gård Middelfartsvej 92 i Sandager inden stuehuset i 1925 fik tegltag og centralt placerede frontoner mod gård og have. Affotografering af ejers foto. Allerede i 1860’erne ændres stuehusene igen under indflydelse af den ændrede byggeskik i købstæderne og i de nye stationsbyer og opføres nu i blank mur. Stråtaget udskiftes med tegl- eller skifertage, samtidig med at gavlene ændres til helgavle, og vinduerne får buede stik og bliver høje. Elmegårds stuehus (1862) har skifertag og store vinduer, men de halvvalmede gavle er bibeholdt. Middelfartvej 101, Middelfart Kommune. Ved overgangen fra bindingsværk til grundmuret byggeri overgår byggeriet fra bønderne til bygmestre. Takket være enkelte bevarede beretninger og lokalhistoriske arkivers indsamlinger er nogle af disse fynske bygmestre kendt, herunder murer Niels Nielsen Møller, som opførte Morten Nielsens ny gård Vesterdal ved Gamborg i 1862. Af den unge landmand Morten Nielsens dagbog fremgår det, at han først henvendte sig til en arkitekt Haugsted i Odense (den arkitekt som i 1860’erne ombyggede Brahetrolleborg), men hans tegning kunne han ikke bruge. Dernæst gik han ”til Gadstrup for at se Jørgen Olsens stuehus og så til Byllerup Mark til murer Niels Nielsen Møller, som rimeligvis skal være min bygmester”. Si- 11
Page 1 and 2: Landbrugets bygninger 1850-1940 Fyn
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING side
Page 5 and 6: Nyborg Kommune side 97 - Åløkkeve
Page 7: INDLEDNING Kulturarvsstyrelsen genn
Page 12 and 13: den aftalte han sammen med snedkere
Page 14 and 15: 14 L.P. Larsen i Kauslunde (1901ff)
Page 16 and 17: Nislevgård på Nordfyn på 236 ha
Page 19 and 20: FREDEDE GÅRDE Geografisk fordeling
Page 21 and 22: 2. Prices Havevej 39, Gøngehuset,
Page 23 and 24: 4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård, Horn
Page 25 and 26: 6. Kongebrovej 42, Grimmerhus, Midd
Page 27 and 28: 8. Højagervej 32, Kirkegaard, Søn
Page 29 and 30: 10. Møllegyden 18, Odense Kommune
Page 31 and 32: 12. Smedegyden 8, Elmekilde, Lyø,
Page 33 and 34: 14. Jersorevej 32, Jersoregård, Je
Page 35: 16. Skerningegårdsvej 12, Skerning

Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?