Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen
Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen
Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14<br />
L.P. Larsen i Kauslunde (1901ff)<br />
Carl Jørgensen i Kauslunde (1902ff) havde lært hos Smith<br />
H. Hansen i Glamsbjerg (o. 1902)<br />
Marius Jensen i Glamsbjerg (bygger 1883-1946)<br />
Jensen i Røjle (Abelonelund og Nymarksgården)<br />
Kørupgård, Kærbyholm. Wilhelm Smiths sidste bygning opført i 1917. (foto:Asperup/Roerslev<br />
Lokalarkiv)<br />
Frem til omkring århundredskiftet blev bygmestrene imidlertid kun anvendt til de<br />
større byggeopgaver. Mindre huse og længer blev bygget af husmænd og ”spjældmurere”.<br />
Siden loven om næringsfrihed i 1857 havde enhver kunnet udøve bygningshåndværk<br />
på landet, og der var ingen formaliseret håndværkeruddannelse,<br />
men fra omkring århundredskiftet blev en fast læretid alment udbredt. Inden da<br />
havde flere højskoler igangsat håndværkerskoler for eleverne, og der blev oprettet<br />
tekniske skoler. Således blev der på Ollerup Folkehøjskole i 1891 oprettet en selvstændig<br />
håndværkerafdeling, i 1863 kom der i Kerteminde en skole med undervisning<br />
af lærlinge (udvides i 1895 til en teknisk skole), og i 1908 etableres en håndværkerhøjskole<br />
i Køng.<br />
Det var bl.a. gennem disse forskellige skoler, at de nye byggeskikke bredte sig til<br />
hele landet, og fra 1907 oprettede Akademisk Arkitektforening bygmesterkurser<br />
og tegnehjælp for landbygmestre.<br />
Fra 1899 blev der ydet statslån til oprettelse af en række husmandsbrug med en<br />
brugsstørrelse på højst 4 tdr. land middeljord. Denne maximumgrænse blev dog<br />
flere gange forhøjet. Samtidig gennemførte enkelte private udstykningsforeninger<br />
opkøb og udstykning af jord i større parceller, og i den forbindelse udgav Sjællands<br />
og <strong>Fyn</strong>s Udstykningsforening i 1914 ”Tegninger til Husmandshuse” med<br />
forslag af Ivar Bentsen og T.H. Hjejle og Rosenkjær, ligesom Ollerups Håndværkerskoles<br />
forstander bygmester Daniel Rasmussen bidrog til Husmandens Haandbog<br />
fra 1916 med et afsnit om husmandens bolig.<br />
På gårdenes haver vandt græsplænerne indpas. Der blev sat støbte cementopsatser<br />
til blomster på græsplænen og på verandaerne, ligesom stenhøje, stengrotter, lindelysthuse,<br />
nøddegange og en flagstang indgik som faste elementer. Haverne kunne<br />
sågar være anlagt af en gartner.
Change language