Narkotikasituationen i Danmark 2012 - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Høj og lav stofkoncentration Koncentrationen af de forskellige aktive stoffer i pillerne varierer voldsomt, hvilket udgør en særlig risiko for forgiftning ved indtagelse. Siden 2001 varierede fx mængden af MDMA i stofprøverne fra mellem 1 og 226 mg. Yderligere oplysninger om stofkoncentrationen kan læses i Årsrapport over illegale stoffer i Danmark, 2011. Den systematiske overvågning af pulver, væsker og tabletter i Danmark vurderes at give et godt overblik over hvilke indholdsstoffer, der findes på markedet herhjemme. Overvågningen giver også hurtig information om nye syntetiske stoffer på det illegale marked, der blandt andet gør myndighederne i stand til at indstille og kontrollere stoffer løbende. Dog skal nævnes, at jo ikke al narkotika, der florerer på det danske stofmarked, undersøges. Retskemisk Afdeling i Århus lavede i 2007 en undersøgelse, der skønnede, at kun 5 % af de tabletter, der florerer på det danske marked, beslaglægges og dermed gøres til genstand for mulig retskemisk analyse. Priser Rigspolitiet vurderer, at prisen på hash på gadeplan er på omkring 50-70 kr. pr. gram. Prisen på hash ligger ikke længere fast, som den gjorde tidligere. Politikredsene melder om priser på mellem 30-100 kr. for et gram hash. Prisen pr. gram heroin ved salg på gadeplan anslås at være på mellem 1.000-1.500 kr. for den hvide heroin og mellem 500 og 1.000 kr. for den brune heroin. Prisen for kokain på gadeplan anslås at være mellem 400 - 600 kr. pr. gram. For amfetamin anslås prisen på gadeplan at ligge mellem 100 til 200 kr. pr. gram, mens prisen for en ecstasypille anslås at ligge mellem 30 og 80 kr. Hvad angår priserne på de forskellige stoffer, er der store variationer i de forskellige dele af landet, ligesom det bemærkes, at prisniveauet for handel med narkotika på gadeplan følger almindelige kendte markedskræfter og derfor kan variere på baggrund af blandt andet udbud, efterspørgsel og kvalitet. 86 Narkotikasituationen i Danmark 2012
11 Døgnbehandling for stofmisbrugere Døgnbehandling af stofmisbrug har altid været et væsentligt element i den danske stofmisbrugsbehandling. I dette temakapitel gives der først et historisk tilbageblik med særligt fokus på organisatoriske ændringer og socialpolitiske hændelser af betydning for den danske døgnbehandling. Dernæst beskrives tilgængelighed og særlige kendetegn ved den danske døgnbehandling, og kapitlet afsluttes med en diskussion og perspektiver for den danske døgnbehandling af stofmisbrug. 11.1 Historisk overblik i et organisatorisk perspektiv Forgængeren for den form for stofmisbrugsbehandling, som vi kender i dag, har eksisteret siden slutningen af 60’erne. På dette tidspunkt blev behandlingen af unge med stofmisbrug trukket ud af det psykiatriske behandlingssystem. I stedet blev der etableret et særligt ungebehandlingssystem, som først og fremmest baserede sig på en sociologisk og socialpsykologisk forståelse af stofmisbrugsproblematikken (Houborg 2008). I 70’erne og 80’erne bestod dette system af 20 institutioner spredt ud over hele landet. Flertallet af disse var kommunale eller amtskommunale ungdomscentre. Til disse 20 institutioner var der knyttet ca. 400 døgnpladser (Alkohol & Narkotikarådet 1983,Winsløv 1986). Disse døgnpladser var dog ikke alene forbeholdt personer, der havde udviklet et stofmisbrug, og døgnbehandling af stofmisbrug kunne derfor ikke betragtes som udskilt fra andre sociale indsatser, der blev tilbudt unge med problemer. Døgnbehandling af stofmisbrug, som det ser ud i dag, tog sin begyndelse i sidste halvdel af 80’erne. På dette tidspunkt etableredes de første private og selvejende døgnbehandlingstilbud, og de udgør stadig i dag mellem 80-90 % af de tilgængelige døgnpladser til stofmisbrugere. De resterende 10-20 % døgnbehandlingstilbud er offentligt ejede. Initiativtagerne til etableringen af de første døgntilbud var typisk personer, der selv havde været i behandling for deres stofmisbrug, og de fleste behandlere var på dette tidspunkt ligeledes tidligere alkohol- eller stofmisbrugere uden nogen socialfaglig uddannelse. Dette har siden ændret sig markant. Forandringen i døgnbehandlingen sidst i 80’erne kan i nogen grad tilskrives, at stofmisbrugerne blev ældre, og at de derfor ikke rigtigt hørte til nogen steder i det etablerede social- og sundhedssystem. Fra sidst i 80’erne frem til midten af 90’erne var der dog stadig relativt få døgnbehandlingstilbud, der behandlede personer, som havde udviklet et stofmisbrug, og ofte blev stof- og alkoholafhængige behandlet sammen. Dette ændrede sig i 1996. Væsentlige organisatoriske og socialpolitiske markører I 1996 blev stofmisbrugsbehandlingen gjort til et speciale under de daværende amter. Den behandling, der tidligere var foregået forskellige steder, og som ingen rigtigt havde overblik over, blev nu samlet. Denne centralisering af stofmisbrugsbehandlingen betød derfor et langt større volumen i misbrugsbehandlingen med mere synlighed og klarere henvisningsprocedurer. Samtidig etableres her det første nationale register over alle, der indskrives i stofmisbrugsbehandling (Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling/SIB). Hermed blev for første gang skabt et systematisk og landsdæk- Narkotikasituationen i Danmark 2012 87
Page 1 and 2:
f CAl point nArkotikAsituAtionEn i
Page 3 and 4:
Forord Denne årsrapport om narkoti
Page 5 and 6:
7.3 Forebyggelse og behandling af s
Page 7 and 8:
ser med stofdiagnoser kan være udt
Page 9 and 10:
Der er ligeledes indført lovændri
Page 11 and 12:
Social- og Integrationsministeriet
Page 13 and 14:
der afsat en kvart milliard kr. ove
Page 15 and 16:
16 - 44 år. Hos personer over 44
Page 17 and 18:
Brugt et eller flere af de andre il
Page 19 and 20:
og ecstasy er prøvet af ca. 2 % af
Page 21 and 22:
Alkohol og festkulturens betydning
Page 23 and 24:
tværs af ansvars- og opgavefordeli
Page 25 and 26:
Projekterne har fokuseret på flere
Page 27 and 28:
Både projekt SMASH og netstof.dk e
Page 29 and 30:
Evalueringen for 2011, som også he
Page 31 and 32:
Skønnet estimerer antallet af pers
Page 33 and 34:
5 Stofbehandling - efterspørgsel o
Page 35 and 36: Derudover tilbydes på nogle behand
Page 37 and 38: I tabel 5.3.1 vises nogle udvalgte
Page 39 and 40: Tabel 5.3.2. Klienter indskrevet i
Page 41 and 42: 2008 er det blevet indskærpet, at
Page 43 and 44: Stofmisbrugere i døgnbehandling Ud
Page 45 and 46: De foreløbige resultater viser, at
Page 47 and 48: ter (SUS) i gang med at udvikle en
Page 49 and 50: 5.6 Forskning i behandlingen af sto
Page 51 and 52: 6 Sundhedsrelaterede konsekvenser s
Page 53 and 54: 6.3 Andre stofrelaterede helbredspr
Page 55 and 56: 6.000 4.000 2.000 Som tidligere næ
Page 57 and 58: 0 900 800 2005 2006 2007 2008 2009
Page 59 and 60: Tabel 6.4.3. Forgiftningsdødsfald
Page 61 and 62: 1,5 1 0,5 0 15-19 20-24 20-29 >30 F
Page 63 and 64: Stofindtagelsesrum Med vedtagelsen
Page 65 and 66: ent værktøj finansieres af kommun
Page 67 and 68: over for gruppen af de socialt mest
Page 69 and 70: Langt fra alle stofmisbrugere i Dan
Page 71 and 72: • Løsladelse fra fængsel og uds
Page 73 and 74: 9 Narkotikakriminalitet og interven
Page 75 and 76: Med virkning fra den 1. januar 2012
Page 77 and 78: Behandlingsinstitutionerne er såle
Page 79 and 80: omfattet af behandlingsgarantien, j
Page 81 and 82: 10 Narkotikamarkedet 10.1 Indlednin
Page 83 and 84: 10.4 Renhed, koncentrationer og pri
Page 85: Blandt andet indeholder stort set a
Page 89 and 90: An 4.000 2.000 0 1998 2000 2002 200
Page 91 and 92: for allergisk reaktion. Sygdommen e
Page 93 and 94: enter betalt af det offentlige. Der
Page 95 and 96: De politisk fastsatte mål for inds
Page 97 and 98: • Familier med misbrug Pårørend
Page 99 and 100: dødelig udgang. Problematikken og
Page 101 and 102: Gorski, T (1997). Tilbagefaldsforeb
Page 103 and 104: MULD (2002). MULD-rapport 2000 nr.
Page 105 and 106: Sundhedsstyrelsen (2011h). Dit barn
Page 107 and 108: De anvendte undersøgelser ”Sundh
Page 109 and 110: 9.klasse. Således blev medtaget fo
Page 111 and 112: tilfældig dag. Der var en del skol
Page 113 and 114: Tabeloversigt Tabel 2.2.1. Den proc
Page 115 and 116: Tabel 10.3.1. Narkotikabeslaglægge
Page 117 and 118: Supplerende tabeller Tabel 2.2.2. D
Page 119 and 120: Tabel 6.2.1. Antal nydiagnostisered
Page 121 and 122: Tabel 6.3.3. Sygehuskontakter efter
Page 123 and 124: Tabel 6.4.4. Narkotikarelaterede d
Page 125 and 126: Narkotikasituationen i Danmark 2012
Page 128: www.sst.dk
show all

Narkotikasituationen i Danmark 2012 - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?