PDF-fil - Tornby Gl. Købmandsgaard

Gæsterne til Bords, kunde man fraVært og Værtinde høre de Ord: ,Ja, vær nu god aa sæt Jer længer hen, Bertha
(Kokkekonen) lier no saa grov etter, I skul bejøj".
Endelig er de alle bænket og Musikanterne faar Tegnet. Nu bæres første Ret, Kødsuppen, ind til Tonerne fra en Violin
og en Klarinet. Suppen spistes af smaa hvide Fajance-Fade, som Jens Thomsen havde bragt hjem fra England. Men
nu var man i Tornby ogsaa naaet til at faa Terrin og dybe Tallerkener, men de strakte sig kun til et Dusin Stykker fra
Brudeparret og saa langt, de kunde række. Den Kvinde, der havde ført Bruden, skulde øse Suppen op iTallerkener;
man havde hertil en Potageske af Skildpadde med Sølvbeslag og et langt Skaft. Efter Suppen serveres Kød og
Peberrod Sauce med Korender. Saa kom Vinsuppe, derefter Steg: Lammesteg ogFjerkræ (Ænder, Gæs og Høns).
Rødbeder og Kirsebær til Stegen er syltet i Hjemmet, Agurker har Kokkekonen sørget for at have paa Lager. Vinen
bliver flittigt skænket til Stegen. Derefter spises Kage og drikkes Vin, og der blev ikke sparet. Under Maaltidet bliver
Underholdningen livlig, og der genopfriskes Minder fra Rejser, Besværligheder og Glæder Nu var Skafferne der igen.
De gik uafladelig og skænkede Vin, ogKrusene med det skummende Øl fyldtes under Maaltidet. Naar man stod fra
Bordet, blev der takket for Mad ved at give Haanden til alle. Tilsidst kom man ud i Køkkenet til Kokkekonen for at
takke for Mad; først Brudefolkene, derefter hele Skaren; Kokkekonen skulde ogsaa have Offer: i Rd., 3 Mark eller i
Mark. Da Gæsterne kunde være mætte længe før Spisningen var forbi, var det Skik, at Kvinderne tog et Stykke Steg og
et Stykke Kage med hjem, I den Hensigt havde de to Tørklæder med til Bordet, det ene var bestemt for Mad. Det saa
for Resten pudsigt ud at se dem staa fra Bordet med en lille Pakke paa venstre Arm, og naar de naaede ud til
Kokkekonen roste de Maden og sagde: ,Det var sandelig en god Suppe Bertha, ja, Tak for Mad', og saa gled i Mark
over i Berthas Haand og derfra i Lommen. Nu ryddes den store Stue, kun Bænkene mod Væggene bliver staaende, og
et Stillads til Musikanterne lavedes i det ene Hjørne af Stuen af et Bord med to Stole ovenpaa. Skafferne, en ung Kari
og en Pige (det kunde ogsaa være et Par unge gifte Folk), som egnede sig til Hvervet, skulde danse første Dans, som
det hed for at feje Gulv for Brudeparret. Næste Dans var Brudeparrets. Saa tog man fat paa Dansen efter som man
havde Lyst til. Naar Præsten havde drukketKaffe, tog han og Søsteren hjem. Lærer Jakobsen blev lidt længere da
Jomfru Mathilde Jakobsen gerne vilde danse. Brudeparret blev siddende ved Kaffebordet, indtil alle Gæsterne har
nydt Kaffe. I Storstuen gaar Dansen, saa der staar Damp ud af Døren. Vinduerne lukkes op, og senere tages de helt
ud. Efter de førstel)anse skifter de dansende Kirketøjet med noget tarveligere, det pæneste Tøj maa ikke blive svedigt
og støvet. Kvindernes Paaklædning var ikke som nu den mindst mulige. 4 a 5 Skørter med en Vidde indtil 7 Alen, det
var en Takkelage, som, naar (len af et Par kraftige Mandsarme blev snurret rundt, nok skulde give Blæst, og de
nærmeste skulde staa godt paa Benene for ikke at blive slaaet ned af en saadan Braadsø. Det var et svært Slid, og
Sveden randt, men morsomt var det alligevel. Der dansedes Vals, enkelt Riel, Tremands-Riel, 2-Tur, 3-Tur, en med
en Streg over, 6-Tur, Jødeturen,´Langbane, Fangdans, Enkeltmandsdans, Bejlervalsen, Marlborough, som de kaldte
Molbrok, Syvspring udførtes af de unge Karle. Mange af de ældre kom med i Dansen, der var Pligtdanse: Den stille
Menuet og Jødeturen udførtes med Anstand. Naar Pligten var opfyldt, holdt de ældre sig til Kortbordet imellem
Maaltiderne. Mellemmad og Øl bydes om, og naar det er Midnat ' begyndes paa et solidt Maaltid bestaaende af
Hvidkaal med Flæsk og Medisterpølse, Saltmadsfad paa Bordet, Ost, Smør, Øl og Snaps. Krusene fyldes ustandseligt.
Nu kan Musikanterne ogsaatrænge til etstyrkendeMaaltid, imens leger de unge Blindebuk og Tagfat, og hvad de ellers
kan finde paa af Styrkeprøver og lignende. Efter at have spist danser de til Morgen. Karlene dansede i Skjorteærmer,
og der kunde være megen Forskel paa Finheden og Hvidheden af Skjorteærmerne. Det var Moderens Stolthed, at
Sønnerne optraadte i pæne Skjorteærmer. Naar der nu var flere Hold til Bordet, blev det næsten Morgen før de sidste
havde spist. I Løbet af Natten blev der drukket Punch. Om Formiddagen holdes et Maaltid, som kaldes Davre, det
bestod af kogt Torsk med Kartofler, Sennop i Smør og Vinsuppe eller Rødgrød (efter Aarstiden). Inden nogen kunde
sætte sig til Davrebordet maatte der skiftes Tøj; de nærmeste gik hjem og tog andre med, saa Kvinderne fik Lov at
blive i Gaarden til denne Renselsesfest. Atter en anden Kjole paa og for Karlenes Vedkommende rene Skjorteærmer
og et pænere Sæt Tøj end det, der har været danset med om Natten, det er det tredje Sæt Tøj for Kvinder som for Mænd.
Nu kommer de friske, rene og med fornyede Kræfter og Madlyst. Var Bryllupet en Fredag, kunde det blive Lørdag
Aften, inden de sidste fik Davre. Gæsterne tager bort, Kokkekonen køres hjem med alle sine Pander til Steg og Forme
til Kager, som hun altid bragte med sig, en god Del Madvarer og en god Skilling i Lommen.
Om Søndagen gaar de nygifte i Kirke, og ved den Lejlighed præsenteres for Brudens Vedkommende en anden Kjole,
et nyt Shawl og Kappe. I Bryllupsgaarden bliver alt sat paa Plads igen, og man glider ind i den daglige Virksomhed.
Jens Thomsen havde ved Auktion købt et engelsk Skib ,V i kt o ria", som var strandet paa Tversted Strand; han tog
det af Grund ved Kystboernes Hjælp. Sørejserne indbragte store Penge for Rederne, og det bragte Velstand til Sognet.
Han førte selv ,Viktoria" til sin Død. Han døde paa en Rejse til København, kun 49 Aar gammel. Han var en
Høvdingeskikkelse og en Hædersmand.
Strandinger ved Kysten var ingen Sjældenhed, og kunde Menneskeliv reddes, blev der sørget godt for dem. Enkelte
blev kørt til Sygehuset i Hjøring, naar de vare saa medtagne og lernlæstede, at Beboerne ikke turde paatage sig at
pleje dem.
Der gik kortere og længere Tid inden de skibbrudne kunde rejse igen, der var jo meget, der skulde afgøres af
Øvrigheden.