PDF-fil - Tornby Gl. Købmandsgaard

ødede paa, bakkede«. Det var godt at komme udenfor igen. Lysestøbning var et langsomt Arbejde; det tog en hel
Dag. Naar Husmoderen var færdig, blev Lysene lagt i en Kasse med mange Rum, der stod under Bordet i
Spisekammeret. Lysepiber og Pølsepinde maatte Mandfolkene sørge for. Lysepiber rengjordes og opbevaredes til
næsteAar; man skuldepasse at holdeTallet vedlige, en Pind kunde knække under Rengøringen og en anden kunde
blive skæv, og saa var den ubrugelig.
Naar der blev lyst i Kirken for et Par unge Folk, kunde Naboer, Venner og Familje være belavede paa at komme til
Bryllup i en nær Fremtid. Efter at der var lyst tre Gange kom Indbydelsen. For Kvindernes Vedkommende maatte der
anskaffes en ny Kjole; det kunde ikke være anderledes, det skulde være saa festligt som muligt. Skrædderpigerne fik
travlt og syede baade Nat og Dag. Men hvad gjorde alt Besvær, man skulde til Fest, til Gilde, og det gik sjeldent paa;
alle skulde med, alle var interesserede og hjalp hinanden. Fra Kister og Skuffer fremvistes mangen Kjole med
Beretning om, ved hvilken Lejlighed den var anskaffet. Den Gang brugtes ikke i saa høj Grad som nu at give
Brudegaver, men alle, der blev indbudt til Bryllup, bragte F o n d til Brudehuset. Selv om Bryllupet stod hos
velhavende Folk bragtes Fond, det var Skikken. De sidste Par Dage før Bryllup bragtes Fonden af de unge Piger,
som blev beværtet med Kage og Vin samt Kaffe og Kage; der skulde smages paa noget af det, der var lavet af
Kogekonen. Fonden bestod af forskellige Madvarer, som slagtet Fjerkræ en fin Kage, Sigtebrød, Søsterkage og en
Stabel Goderaad (sprøde Kager bagte i et lukketJern ligesom Vafler), et Stykke Smør trykket i en Træform, hvis Sider
kunde løsnes, og stillet omvendt paa en Tallerken som en Pyramide, paa hver Flade et Bogstav, det var Giverindens
Navn i ophøjede Bogstaver. Det saa meget godt ud, og der sattes en Stolthed i at kunne levere et pænt Stykke Smør,
der gerne vejede henad 3 Pund. l a 2 Snese Æg kunde ogsaa bæres som Fond.
En Kogekone var bleven hentet 6 a 8 Dage før Bryllupet skulde staa, og naar saa Fondbærerne kom, begyndte de at
tære paa Kagerne, som hun havde lavet, men der var ogsaa store Mængder af Kringler, Søsterkager, Sukkerbrød og
Lagkage foruden Klejner og smaa Kringler. For Tornbys Vedkommende hentedes Kokkekonen da fra Snevre i
Bjergby. Hun hed Bertha og var meget berømt for sin Dygtighed i Kogekunsten. Et Bryllup holdtes enten en Tirsdag
eller Fredag og varede i 2 Dage. De indbudte mødte ved Middagstid iBryllupsgaarden. Vielsen var gerne bestemt til
Kl. 1 a 2. Ankommen til Bryllupsgaarden blev Gæsterne modtaget af Vært og Værtinde med Velkommen! Saasnart de
var indenfor Døren, kom Skafferne (Opvarterne) med Vin og Kage, det nød man med Overtøjet paa. Derefter blev
Gæsterne hjulpet af med Overtøjet, og saa blev der budt skaaren Mad omkring alle Vegne, hvor de stod og sad.
Derefter blev de bænket ved det lange Bord i Dagligstuen, der skulde drikkes Kaffe. Men Bruden er ikke pyntet færdig;
Brudgommen staar hos Mændene og faar sig en Bid Mad og en Snaps. Bruden kommer frem for at hilse paa
Gæsterne. Kvinderne flokkes om hende og beundrer Stadsen, Kjolen beføles, og der hviskes om Prisen. Rosende
Omtale af den, der har pyntet hende, høres. Nu gaar man til Kaffebordet. Brudeparret sidder for Bordenden, og den,
der har pyntet Bruden, er hendes Fører og skal sidde nærmest og skænke Kaffen i Kopperne, den næste kommer Fløde i
Kopperne, og sag langes Kaffen rundt. Flere Skaale med hugget Topsukker staar paa Bordet, og flere store Kringler
skæres i Stykker af de andre Kvinder. Naar alle er forsynet, kommer det næste Hold til Kaffebordet og saa fremdeles.
Alle Gæsterne kommer ikke paa en Gang; de først ankomne kan nu ordne sig til Kirken, og Vognene holder for Døren. I
første Vogn kører Brud og Brudgom til og fra Kirke.
Dagen før Bryllupet har Husmoderen og Kogekonen siddet ved det lange Bord og skaaret den Mellemmad, som bliver
budt om. Fintbrød med Paalæg af Faarekød og Rullepølse, Kødpølse og Sødmælksost. Et Par Kar, som brugtes til
Ølbrygning, er hvidskurede og Baandene blanke, de tages ind i Stuen, beklædes med Duge indvendig, og deri
nedpakkes den skaarne Mad i Stabler efter sin Beskaffenhed. Der dækkes over, og Karrene sættes forsigtig paa det
koldeste Sted i Huset: Mælkeeller Saltkammeret. Man havde ikke Kalder i de gamle Hjem, men Husets Syld var lagt
lidt dybere ned for Saltkammeret, saa der kunde blive et Par Trin ned til Gulvet, der var lagt af Rullesten, og mod
Nord gav det et køligt Rum for Opbevaring af alle Slags Fødevarer.
Med Brudesløret forsigtigt heftet op og et -let Tørklæde til at holde paa Kransen og Sløret blev nu Bruden hjulpet til
Vogns. Overtøjet maatte være let for ikke at krølle Kjolen og hele Stadsen. Vejret var jo ikke altid lige behageligt, men
Tøjet maatte skaanes. Inden Brudefølget satte sig til Vogns, blev det bekendtgjort for Gæsterne, hvem hver især skulde
følges med til Offer i Kirken. I Nørre Tornby kendte alle hverandre, men Indbydelsen kunde ogsaa for et gammelt
Handelshus strække sig udensogns, naar det var særlige gode Handelsforbindelser. Mændene kendte altid hverandre,
men Kvinderne, som kun kom lidt udenfor Hjemmet, var fremmede i Gildeshuset. Det hændte nok, at en Mand eller
Ungkarl spurgte: Hvor er den Pige, som a ska følles med til Offers". Saa blev vedkommende præsenteret for
hinanden, hvilket ellers ikke var Skik den Gang. Det blev ens egen Sag at erfare, hvem de andre Gæster var. For de
unge var det noget af en Begivenhed med den Offergang. De log ikke selv, ikke frivilligt, og (ter spaaedes paa
Fremtiden for dem, der var bleven bestemt til den Offergang; man spaaede paa Bryllup og morede sig.
Nu stiller Musikanterne med Violin og Klarinet og spiller op, mens Toget ordner sig til Kirketuren. Foran er fire
Ryttere, saa Vognen med Brud og Brudgom, derefter en Vogn med fire Brudepiger, derefter det øvrige Følge. Rytterne
jager afsted til Kirken, vender om, møder Brudetoget, afsted igen og holder foran ved Kirken. Brudeparret gaar sindigt
op ad Bakken, Brudepigerne efter, saa de ældre mere gravitetisk, allersidst de unge Karle, som har redet til Kirke.
Vielsen blev foretaget af Stedets Præst, hans Velærværdighed Pastor Henrik Frederik Ulrich. Saalænge havde han været