PDF-fil - Tornby Gl. Købmandsgaard

Traktementet, der var i Lighed med Højtidsdagenes. Skaaret Smørrebrød til Velkomst og siden Kaffe. Piger og Koner
kom lidt over Middag. Et Gildesmaaltid fik de først om Aftenen, derefter en Gang Kaffe, Vafler og Kringler. Naar der
blev begyndt paa et saadant Arbejde, blev man ved, saalænge der var en Tot Uld tilbage. Efterhaanden som Kurvene
fyldtes med de støre Drillinger, blev de baaret op i Storstuen og tømtes ud paa det hvidskurede Gulv, som i den
Anledning var fejet for Sand, og man gik derind paa Strømpefødderne, Hvad der skulde ud af Huset for at spindes
blev puttet sammen og vejet. Stak ved Stak af den kartede Uld ophobedes i Storstuen. Naar der vejedes Uld, hed det
ikke Pund, men Mark, en Mark var ½ Pd , og saaledes 32 Marker til et Lispund = 16 Pund.
Om Foraar og Efteraar vandrede de Folk, som ikke selv havde Faar at klippe, omkring og bad om en Tot Tov i Guds
Navn", det var Ritualet. Hos Søren Jensens sad ofte en Morlil med en Sæk ved Siden Hun fik samme Traktement som
de handlende, og Mette kunde lave saadan store Haandfulde af Uld; det var sikkert 112 Mark (1/4 Pd.) Uld, hun holdt
sammen med sine store godgørende Hænder. Naar hun kom med Ulden og i den fremmedes Pakkenelliker kunde
skimle en Lærreds Pose, spurgte hun: ,Vil I ha Gryn eller Mel?" var Svaret: Ja Tak I En bitte Kop Mel!" Hun var selv
nøjsom, intet maatte gaa til Spilde, men overfor de fattige kendte hun ikke saa smaa Maal som en Kop Mel. Hun tog
en Kube med Mel. Af disse Kuber, flettet af Halm, havde man flere af forskellig Størrelse i en Husholdning til at maale
med, hvad der skulde paa Gryderne enten af Gryn eller Mel.
Men vi er ikke færdig med Kartegildet endnu. Det bliver maaske en lang Aften, men Arbejdet gaar med Liv og Lyst,
der synges en Vise, og en kan fortælle en Historie. Øllet, der gaar omkring, serveret i de engelske Kruse, fremkalder
en egen Stemning. Minder vækkes tidt, listede en Taare ned ad en Kind, der mindes den Gang og den Gang, da han
var med og da de kom hjem, og værst af alt, da han ikke kom, Manden eller Kæresten, ja, der var meget at tale om,
og Tiden gik og Arbejdet gik. Flere Steder fik de sig en Svingom, naar de var færdige, men det ventedes ikke i Søren
Jensens Gaard, der skulde man være forsigtig med Løjerne. Det kunde godt blive Midnat, inden de var færdige med
Arbejdet, men ved Midnatstid fik de atter et Maaltid varm Mad-. Hvidkaal og Flæsk, Medisterpølse og Faarekød. Kaffe
og Kage endnu en Gang. Den Uld, som spandtes ude af Huset, blev ogsaa betalt efter Marker i Vægt. Det var ikke
mange Penge, der betaltes i Spindeløn, 8 a 9 Skilling for Marken, men saa fik vedkommende baade en grov Kage og
et Sigtebrød, Smør, en bitte Ost, nogle Lys, Mel og Gryn og et ,bitte Kon til aa rej paa". Flæsk og Faarekød var Mad at
rede paa, tilberede. Redet Mad en Gang om Ugen var en gammel Skik, det skulde helst være om Torsdagen. Fisk var
ikke redet Mad. Med det Forraad af Uldtøj, som saaledes ophobedes og gerntes i Standkisterne var forbundet en
hyggelig Udluftning helst 2 Gange. i Sommerens Løb. Stod Kisterne nede i Stuerne, skulde der være et Lag godt tørt
Rughalm paa Bunden, som Vipperne, de tomme Aks, saa vidt muligt var skaaren af, hvilket skete ved
Hakkelsekisten paa Loen. Stod Kisterne derimod paa Loftet, var den Forholdsregel mod Fugtighed i Bunden ikke
nødvendig. De fleste Kister var med buet Laag og havde en Ledike i den ene Ende eller i begge Ender, om det var en
stor Kiste. Laaget af Lediken sloges tilbage og holdt Kistelaaget oppe. En stor Kiste med fladt Laag, der var lavet
som en Spejldør og omtrent af samme Størrelse, kaldtes en Ørk eller Ark. Ved Sydsiden af Stuehuset var en stor
Plads, rigtig gammel Grønning, der kaldtes Blegpladsen. Ved Siden af den var en Dam. Der blev Sagerne fra
Kisterne udbredt for at soles. Gangklæderne fra Skabene skulde ogsaa luftes, det var længe imellem de blev brugt.
Mens Tøjet var ude paa Grønsværet, skulde Kister og Skabe fejes af med en Gaasevinge for Støv og gammel Malurt,
og de store Kister, hvori Sengetøj gerntes, skulde røges med Malurt. En lille Kobberpande med Hank, hvorpaa er lagt
nogle Tørvegløder, sættes ned i en Kiste, og Malurt, skaaren smaat, lægges -paa Gløderne, det giver en stram Lugt.
Denne Behandling kan Møl og deres Æg ikke taale. Dynetøjet børstes af og rulles sammen igen for at gemmes hen i
saadan en stærkt tilrøget Kiste. Det var en travl Dag for Husets Kvinder, men ogsaa en stolt Dag. Der var et helt andet
Forhold den Gang mellem Husbond og Tyende, end der er nu. Der var et hjemligt Forhold, baade Piger og Karle
havde som en Del af Lønnen et Faar græsset og fodret med samt dets Lam, og et Fjerdingkar Hør saaet sammen med
Husbondens. Og hvad de saaledes avlede, blev behandlet helt igennem og paa samme Maade og Tid som
Hjemmets, saa det er forstaaeligt, at Pigerne ogsaa skulde have deres Kister udluftet, renset og røget 'med Malurt.
Uden for den omtalte grønne Plads var en lille Køkkenhave, indhegnet temmeligt højt; der dyrkedes lidt Køkkenurter til
Sommerbrug. Om Efteraaret købtes paa Hjøring Marked Grøntsager til at sætte i Sand til Vinterbrug.
I Køkkenhaven var en Række Bistader, og naar Bierne om Sommeren sværmede, var der ogsaa her noget at ,tage
Vare paa. Det var et ufejlbarligt Middel til at holde dem ved Hjemmet, og at faa den ny Sværm til at tage Bo i den
Kube, som var indrettet for dem, at der skulde ringes for dem, laves Musik. Det blev udført paa den Maade, at man
tog en gammel Le og slog paa den med et andet Stykke Metal. Der var Eksempler paa, at en Bisværm kunde flyve
Mile bort, og Folk gik og ledte om den. Havde de nu slaaet sig ned i et af de faa Træer, der var om den lille
Køkkenhave, blev den ny Kube om Natten anbragt over dem, vel indgnedet med Honning. Naaedes det saa at lokke
dem til at lage Bolig der, saa kunde de med Forsigtighed bringes paa Plads i Haven.
For en Del var Hjemmefarvning anvendt, det var ogsaa et Arbejde, som en Pige satte en Ære i at blive betroet.
Samtidig blev hendes eget Garn, som hun havde spundet af sin egen Uld af sit eget Faar og Lam, ogsaa farvet, og
en ærekær Husmoder sørgede lige saa godt for Pigens som sit eget og købte, hvad der skulde til af Farvevarer. De
gamle kendte mange Græsarter, som anvendtes til Farvning, men de voksede i Moser og Enge. Den gensidige
Hjælpsomhed og Glæde, der var over de huslige Sysler den Gang, kastede en Hygge og Glans over et saadant
gammeldags Hjem, som man nu vistnok maa lede om.