PDF-fil - Tornby Gl. Købmandsgaard

med for at sælge. Han siger ingen Ting, men hun spørger saa: HarlSmør?" Manden løser Tørklædet af Fadet, idet han
siger: Ja, to no haar Ann Kjestin tjant, no ka I vej". Saa bliver Fadet vejet med en mindreVægt, og hun siger,
hvormeget det vejer. Saa gaar hun ud i Pakhuset med det og lader det falde ned i en. Tønde eller Balje, hvor der er
andre Stykker Smør af meget forskellig Farve og Konsistens. Naa, nu maa Manden sige, hvad han vil have for de
Penge, han skal have for Smørret. Prisen har maaske været 8 eller 12 Sk. for en Mark, 1/2 Pd. Ja, to saa var de 1/2
Pot Brændevin, 8 Lod Kaffe og en Cikorie, 8 Lod Kandis og en Snes 2 Toms Søm og en Kardus", og Manden vilde
endda gerne have nogle Skillinger med hjem, for nu blev der jo ikke Smør at sælge for det første. Og jeg tror ikke, at
nogen gik derfra uden at føle sig rigtig tilpas med Handelen. At, som Manden sagde: at hans Kone havde kernet, var
en Begivenhed, der gav Penge; man kernede nemlig ikke saalænge, der var Tale om, at der kunde være mere i
Flødebøtten, som om Vinteren altid stod paa Kakkelovnen, og paa den Maade gav Valle paa Bunden af Bøtten, men
den var ogsaa indrettet derefter. Den havde nemlig et Hul lige over Bunden med en løs Tap; der ud af tappedes
Vallen, og Fløden sank i Bøtten. Saaledes blev man ved, til Bøtten bogstavelig talt var fuld af Smør. Havde man flere
Køer, var Bøtten stor, mindre, hvis man kun havde et Par Køer eller en Ko. Men faa eller mange, der var ingen Mening
i at kerne tiere end hver anden Uge.
Naar man nu betænker at alle voksne Mandfolk gik til Søen, paa Langfart eller var ved Fiskeri, saa blev kun tilbage
Oldinge og Kvinder til at passe Bedriften derhjemme, og da Kvinderne den Gang forarbejdede baade Uld og Hør til
Klæder maatte de rigtig være flittige og tage Tiden i Agt. Derfor havde man ikke Tid til at kerne.
Smør var Smør, enten det var gult eller grønt, sødt eller surt. Før Smørret skulde udskibes, blev det æltet sammen. Om
Vinteren blev det taget ind i en varm Stue en Dag over for at mildnes, og godt sammenblandet paa -et stort Trug blev
det saa saltet, om det kunde taale mere Salt, og pakkedes i Fjerdinger. Naar disse var tilslaaet, var Smørret færdig til
at lastes i Skuden.
Der var vist ikke noget tjent paa saadan en lille Forretning, som beskrevet. Efter at være forsynet med Mad og Drikke
siger Mette til Kunden: ,Vær nu god og stop Piben. Kassen med Tobak staar i Hjørnet af Bænken ved Bordet, og der er
en Skuffe til Udkradsning". Han faar Gløder til at tænde med fra Køkkenet, hvilke bliver baaret ind paa en lille
Kobberpande med Hank. Nu er han endelig færdig til at gaa. Der har ikke været Hastværk over Forretningen, man
havde det saa godt, naar man sad bænket i Søren Jensens Stue. Ved Afskeden siger man Farvel og Tak!" ,Gud
medJerl" er Svaret.
Mens vi er i Dagligstuen, hvor Forretning i det smaa foregaar, vil vi med det samme se, hvad der støder op til. Længst
borte ved Siden af det lange Bord erDøren til Sovekammeret, det indeholder en Dobbeltseng, et Bord og nogle Stole.
I Muren ved Skorstenen er indrettet et Skab med et Par Hylder. Der har Mette en Skaal med Smaapenge i, men en
Lærredspose til ' de større Sølvpenge, endvidere i Stuen en grønmalet Klokke med Lodder, senere saa man et
ottekantet Skibsur.
I Siden af Dagligstuen er Spisekammeret, der ogsaa indeholder adskillige af de Ting, der forhandles, navnlig nogle
flydende Varer i Dunke, Maal og Tragter til forskelligt Brug. En Dør fører ud i Køkkenet. Der er naturligvis en aaben
Skorsten med Kæder og Kroge til at hænge Gryderne i og god Plads til flere Gryder, som kan koge, inddækket med
Gløder,: og der ved Siden af et Mælkekammer og paa den anden Side Bryggerset med Grue; der var Plads til
Slagtning til Husholdningen, og et Par Gæs kunde ogsaa have Rugeplads i nogle Kasser. Døren ud til Gaarden er to
Halvdøre. Straks uden for er en Vippebrønd, Kjaalen.
I Forstuen, hvor vi først kom ind, er paa hver Side af Indgangsdøren et smaItVindue, lige overfor gaar man ind i en
Skorsten, der er saa rummelig forneden, at man godt kan have Brænde, og hvad der hører til at gøre Ild med. Der kan
nemlig lægges i to Bilæggerovne, den ene er til gamle Oves Stue, den anden er til Søren Jensens Kontor, den sidste
bliver senere ombyttet med en rund Kakkelovn.
I den gamle Købmandsgaard var Stuehuset mod Gaardsiden hele Længen igennem med Udskud. Muren var lavere og
gik længere ud. Fra Kontoret kom man ind i Storstuen. Kontoret var meget tarveligt udstyret. En Skrivepult og et Par
Stole, over Pulten Klemmer paa Væggen til at stikke Prisfortegnelser og lignende i. Nogle Kort paa Væggen der efter
Haanden forøgedes, udgjorde Inventaret, men paa Gulvet var der Plads til 2 Sække med Specier, naar Skipperen kom
fra Langfart. Kontoret har kun et Fag Vinduer, lige overfor er et Gæsteværelse Dets Indhold er en Dobbeltseng, et Bord
med Stenplader i, bibelske Billeder, der begynder i Edens Have og saa fremdeles, endvidere en Dragkiste, en
Standkiste og et Par Stole. Paa den runde Kakkelovn staar en Buste, forestillende en Præst med Krave. Den er
skaaret ud i Træ. Nu bliver den pudset ligesom Kakkelovnen med Isensværte, det brugtes den Gang. Den var ligesaa
sort som Moren paa Kakkelovnen i Dagligstuen.
Fra Kontoret kommer man' ind i den store Stue, Stuestowen. Den hår Husets Bredde indtil Udskuddet. Rummet der er
langt, og der fører en Fløjdør der ind til, det bliver benævnet Vinkammeret, og der ligger Tønder- og Ankre med
forskellige flydende Varer til Forretningen, hvoraf der tages i mindre Maal i Dunke ned i Spisekammeret for at have
det lettere ved Haanden til en lille Forretning. I nogle Tønder blev der sat Tappe, men af nogle blev Indholdet taget op