10
skuret og 2 gange Ferniseret. Flagstænger og Bænke i Grotten malet. H.S.F. Bogstaver nedlagt af Sten i Skrænten. Kunstgødning udstrødt på Græsplæner og ved Hegnet. Broen på Aarø forlænget med 8. m. Kommunen har indlagt vand paa Baadepladsen. W.C. og Redskabsskur bygget og malet Taget på Klubhuset tjæret. Formanden sluttede sin beretning med: At det var bleven tidligt i Aar vi maatte holde op med at Sejle, men vi haabede, til Foråret atter at kunde faa Benzin. Cathrine Christiansen i foreningshusets døråbning Når man læser om møderne, har man det indtryk, at medlemmerne har den overbevisning, at krigen ikke varer så længe. For at sætte nogle aktiviteter i gang, selv om der på grund af krigssituationen ikke var muligt at få benzin til lystbådene, går foreningen i gang med at tilbyde medlemmerne forskellige kurser som de selv står for med bl.a. knob, splejsning, splejsning af stålwire, søkort og kompaslære, førstehjælp ved drukneulykker og søvejsregler, hvortil der blev fremstillet træmodeller af skibe til at visualisere de forskellige regler. (Står i foreningens præmieskab.) Det bliver til 13 instruktionsaftener. Det kan også læses, at selvom krigen ikke er kommet til Danmark endnu, så er aftener præget af situationen. Møderne skal afsluttes senest kl. 24.00, nogle mø- der må aflyses på grund af, at der ikke kan skaffes brændsel. Krigen er i fuld gang i Finland og der bliver samlet ind blandt medlemmerne til støtte for Finlandskrigen, og indsamlingen giver kr. 17,30. Angående hvornår der skulle flages valgte foreningen en flaggast. Det var en person som boede tæt på havnen. Der skulle flages ved foreningens arrangementer, og når flaget var hejst på toldbygningen. Den 9. april 1940 kommer krigen til Danmark og på et bestyrelsesmøde i april kan der bl.a. læses følgende: Bestyrelsesmøde den 11. april 1940 Kl. 20. paa Sømandshjemmet. Formanden bød velkommen til de mødte en særlig velkomst til den ny næstformand. Formanden udtalte det er jo en urolig Tid ude omkring os, men lad os her i H.S.F.s Bestyrelse se og holde sammen, og faa et godt samarbejde i det nye Aar som vi nu har begyndt på. Ved samme mødereferat er der ude i marginen blevet tilføjet en efterskrift med følgende: Den 9 april 1940 besatte tyske Tropper Danmark. Kl. 4.15 overskred de den danske Grænse og Kl. 7.30 havde de naaet Haderslev hvor det kom til kamp på Sønderbro og under denne blev 3 Soldater skudt, sammen blev ogsaa 3 Civile dræbt og flere Soldater blev Saaret. Krigen var nu i fuld gang og det medførte mange indskrænkninger. Søndag den 5’ Maj 1940 Kl. 10 havde vi vor 5te Standerhejsning. Formanden udtalte i sin Aabningstale at denne Sæson ikke tegnede til at blive saa gunstig for os, nu da vi ingen Benzin kunde faa og de færreste af os havde jo Sejl paa vore Baade, men vi maatte jo se at faa det bedste ud af Sommeren, ved at forbedre vor Plads og ved at holde det anskaffede i Orden og vi maatte jo haabe at de tunge Skyer som havde samlet sig om os snart maatte spredes, saaledes at vi atter kunde bruge vore Baade. Derefter gled vor Stander og vort Flag til Tops paa vore høje Flagstænger. Efter at have udbragt et Leveraab for H.S.F. sluttede Højtideligheden. Når vi analyserer noget af denne tekst kan det ses, at der ligger en stærk national følelse med sætningen: Derefter gled vor Stander og vort Flag til Tops paa vore høje Flagstænger. Trods de indskrænkninger som krigen medfører, bl.a. at der ikke kunne købes benzin til bådene, så arrangerer bestyrelsen andre muligheder for sejlads på fjorden. Ved foreningens 5. års stiftelsesfest lejer man båden ’’ MS VIGEN’’ så medlemmerne får lejlighed for en sejltur på fjorden. Vi kan læse at fornøjelsesudvalget og sejludvalget pynter båden så den ser flot ud til sejladsen på fjorden: 5. Aars Stiftelsesfest. Afholdtes Søndag d. 18. August 1940 paa Vesterris og fik et meget vellykket Forløb. Fra tidlig Morgen vajede Dannebrog paa den høje Mast ved Baadebroen og om Formiddagen var Fornøjelses og Sejludvalget travlt beskæftiget med at pynte Fjordbaaden MS.,,Vigen’’ som Foreningen havde lejet til at sejle Medlemmerne til Vesterris. Kl. 14 gled den smukt pyntede Baad ud fra Kajen og tog kurs mod Vesterris hvor et festelig dækket kaffebord stod parat. Der var samlet 80 – 90 Mennesker, hvor der var Voksne og Børn, da Formanden redegjorde i korte Træk for Foreningens Tilblivelse og rettede en varm Tak til alle dem, der havde været medvirkende til at skabe det smukke Anlæg og Baadebro- 11