ChristinasKLUMME KAN DU SÆTTES I BÅS Af Christina Wix Wagner Igennem årene er det gået op for mig, at der på politstudiet er nogle typer, som konsekvent går igen. Personer, som både ligner hinanden og opfører sig som hinanden. Du kender dem sikkert. Du ser dem alle vegne – i Caffen (slang for Cafélitten blandt venner), i øvelsessalen, på læsesalen, til forelæsningerne og måske endda til festerne. Måske irriterer de dig grusomt, måske ville du gerne være som dem, måske har du brug for dem, måske er du én af dem, måske er du som flere af dem, måske er du helt unik?! I denne udgave af Christinas klumme ser jeg nærmere på, hvordan du kan spotte ”læsesalstypen”, førsteårseleven, de stille og ambitiøse piger, finansieringsdrengene og ”de sociale”. Lad os begynde med læsesalsstyperne. Denne type finder du primært på læsesalen sjovt nok, men også i lokalet lige uden for og i nærheden af kaffe. På læsesalen er der to typer. Dem, der kommer for at læse. Og dem, der kommer for at blive set. Dem, der kommer for at læse, kan genkendes ved, 1. at de sidder på deres plads mere end én time af gangen, 2. at de har åbne bøger liggende på bordet, 3. at de ser koncentrerede ud, men gaber i ny og næ. Dem, der kommer for at blive set, kan spottes ved, at 1. de er ikke alene - de har som regel en ven med, som de kan tage pauser med og skrive sedler til, 2. mobiltelefonen oftere er i kontakt med hånden end overstregningstuschen, 3. bogen ligger henkastet og vender på hovedet, 4. de åbenbart skal på toilettet, have mere kaffe eller have frokost 7-8 gange i løbet af en eftermiddag, 5. de på timebasis får skimmet 5-9 sider tekst med figurer. Endelig kan du genkende dem ved, at de næste dag højlydt beretter om, at de sad i læsesalen i næsten 10 timer dagen forinden – helt til klokken 22. Førsteårseleven ser du især i Caffen, til fredagsbar og til festerne. De kan kendes ved 1. trøjen med skriften ”Student <strong>2006</strong>” (ej, egentlig nok nærmere student ”Student 2005” og nedefter – beklager Fogh), 2. at de bevæger sig i store grupper – de har stadig en social tilknytning til deres hold og en udpræget flokmentalitet, 3. en lidt mere afslappet gymnasieagtig tøjstil; T-shirten er ikke blevet til en polo endnu, og trøjen er ikke blevet til en cardigan endnu – Diesel er stadig et federe mærke end Lacoste, og ”Vans” og Kawasaki er stadig bedre end importerede lædersko, 4. at de sidder og kæmper med erhvervsøkonomirapporter, 5. at de med nervøse trækninger og vaklende ben bevæger sig over åbne pladser og gennem rum med ældre studerende, 6. at de kvindelige førsteårselever er omringet af meget venlige mandlige tutorer. Endelig kan du kende dem ved kommentaren: ”Kommer du til fredagsbar?”, og ”Hvad har I gjort i spørgsmål 3 i afleveringen?” De stille, ambitiøse piger findes især til forelæsningerne, i øvelsessalen og på læsesalen. Du kan kende dem på 1. deres lange, glatte hår – eventuelt opsat i en hestehale, 2. hverdagstøjet, der består den klassiske cardigan/trøje og de sorte klassiske bukser/cowboybukser og flade sko - hertil kan eventuelt tilføjes briller og derudover varierende grad af enten perlemor eller sporty og praktiske beklædningsdele, 3. deres standardiserede, perfektionistiske noteskrivning og 4. deres lave, monotone stemmeleje og noget nervøse fremtoning. Sidst men ikke mindst kan du kende dem på de sagte, usikre udtalelser såsom ”Er noten på studiekontoret kommet?” eller ”Hvornår skal vi have de timer, du har aflyst?”. Og så er der finansieringsdrengene. Disse typer finder du især til forelæsningerne og øvelserne. Hvis du er heldig, kan du også risikere, at de kommer frem fra deres skjul, når der er semesterstartsfest. Du kan kende dem ved 1. deres studiejob – som regel arbejder de i en bank eller i Finansen, 2. deres påklædning, som typisk er den pæne lyseblå skjorte, sorte/naturfarvede bukser (evt. cowboybukser, når de har fri), der eventuelt sidder lidt for højt og de sorte, firkantede lædersko, 3. at de til forveksling ligner mange af øvelseslærerne, 4. at de i pausen hiver Børsen op af computertasken, 5. deres barndomsdrømme om en karriere hos Mærsk, 6. deres tøjposer med jakkesættet, 7. deres tekniske hjælpemidler – den elektroniske kalender og multifunktionsmobiltelefonen med et skarpt design. Som regel kan du kende dem ved kommentarerne: ”Sælg, sælg, sælg” eller ”Hvis du indbetaler de penge, du tjener for meget på en kapitalpensionskonto, så…”. Endelig er der alle de ”sociale” – ja, I kender dem godt. Du finder dem især 20 POLITEN #4 <strong>2006</strong> til fredagsbar, fester og i Caffen, hvor de nærmest bor. Det er dem, der har været tutorer eller medlem af festudvalget og lignende. Du kan kende dem ved 1. en loge-agtig adfærd, 2. at de gerne ankommer ti minutter senere end alle andre til timerne med en kop kaffe i hånden, mens de i roligt tempo slentrer hen og sætter sig ned og så larmende som muligt finder deres ting frem, 3. at de eventuelt har en skare af assistenter – selvfølgelig kun de ”vigtigste” af dem, 4. at de har en kæmpe ”viden” om alle andre på studiet, 5. at de snakker med mange forskellige mennesker på tværs af årsprøverne, 6. at de (her de mandlige især) sidder i Caffén og prøver at se seriøse ud, mens de flirter desperat med nystarterne. Du kan genkende dem ved kommentarer, der starter med ”Har du hørt…?” eller ”Har de også været sammen, kom han ikke sammen med…?” Her til sidst bør jeg vel sætte mig selv i bås. Jeg er typen, 1. der hater på de typer, der kommer på læsesalen for at blive set – det er det, vi har Caffen til, 2. der misunder de førsteårsstuderendes naive, håbefulde tilgang til tingene, 3. der vil ønske, at de stille, ambitiøse piger, kommer til at tjene mere end de ”store i kæften”, men dovne drenge, 4. der ville ønske, at finansieringsdrengene stemte rødt, drømte om at redde verden, lignede Jake Gyllenhaal og havde mit telefonnummer, 5. der ville ønske, at jeg ikke altid blev tvunget til at lægge mærke til ”de sociale”, når de opmærksomhedshungrende og støjende gør entré! Jeg håber, at jeg i denne klumme på retfærdig vis har fået skildret nogle af de finurlige grupperinger, der nu engang er her på studiet – og jeg er stadig af den overbevisning, at mangfoldighed er et fantastisk fænomen. ChristinasKLUMME Forslag til næste udgave af klummen kan sendes per mail til politen@econ.ku.dk ? ? Politen_<strong>2006</strong>#4_1.indd 20 27-11-<strong>2006</strong> 20:22:06
POLITEN #4 <strong>2006</strong> 21 Politen_<strong>2006</strong>#4_1.indd 21 27-11-<strong>2006</strong> 20:22:08