Sygdom er hvordan man har det- sundhed er hvordan man ta´r det!

METODERNE
Jeg valgte som den første metode i min feltundersøgelse at anvende sociologen Aaron
Antonovskys (2000) spørgeskema. Skemaet består af 29 spørgsmål eller udsagn, som besvares med
et tal på en skala fra 1-7. Spørgeskemaet omhandler forhold, som har betydning for hvordan vi lever
vores liv, hvordan vi forstår og klarer de situationer vi kommer i og hvilken betydning vi tildeler
dem. Disse forhold har Antonovsky (ibid.) samlet under begrebet `oplevelse af sammenhæng´
(spørgeskemaet findes som bilag til opgaven). Et nemt tilgængeligt, kvantitativt spørgeskema, som
dette ville belyse de unges oplevelse af sammenhæng. Dette kunne give mig et indtryk af, hvordan
de unge klarer deres skizofrenisygdom og deres sundhedsfremmende ressourcer. Ligeledes
fungerede det kvantitative spørgeskema, som grundlag for en konkret og håndgribelig første kontakt
og således et afsæt for den videre kontakt, hvor metoderne ville være af kvalitativt design
(Tassakori & Teddlie, 1999).
9 unge udfyldte spørgeskemaet og ud af de 9 sagde 3, at de ikke ønskede at deltage i
et fokusgruppeinterview. Alle ville gerne bidrage yderligere til min undersøgelse.
I deres besvarelser havde de mest yderliggående svar, 1 og 2 (repræsentativt for svag oplevelse af
sammenhæng) samt 6 og 7 (repræsentativt for stærk oplevelse af sammenhæng), min særlige
interesse. De spørgsmål i Antonovskys (2000) skema med de mest yderliggående svar skulle danne
grundlag for min spørgeguide til fokusgruppeinterviewet. På baggrund af læst litteratur, supplerede
jeg guiden med spørgsmål til belysning af deres eksistentielle grundholdning, herunder også
betydningen af tro og håb, hvordan de forstod deres sygdom og tilstræbte sundhed.
I udarbejdelse af denne guide var jeg opmærksom på vigtigheden af at starte med overordnede og
brede spørgsmål, som skulle være let forståelige og nemme at forholde sig til for alle og som ville
udløse beskrivende svar. Den anden halvdel af interviewet skulle indeholde snævre spørgsmål, som
rettede sig mere direkte mod de unges personlige erfaringer (Kvale, 2000). I kraft af fokusgruppe
interviewets design viste det sig, at de unge inspireredes af hinandens indlæg og drøftede temaer,
som jeg oprindeligt havde tænkt skulle drøftes i den sidste halvdel af interviewet (Halkier, 2003).
Jeg fik også svar på spørgsmål, som jeg ikke havde stillet, men som de unge tillagde betydning for
deres sygdom og sundhed.
2 ud af 6 informanter meldte afbud til fokusgruppeinterviewet i sidste øjeblik. Til at
starte med præsenterede jeg informanterne for konceptet, henstillede til at de tog ansvar for
hinanden, lyttede aktivt og opfordrede dem til at følge op på hinandens svar og drøfte et emne indtil
de havde forståelse for det (ibid.). Jeg beskrev min egen rolle som facilitator, at jeg ville udøve en
11