Sygdom er hvordan man har det- sundhed er hvordan man ta´r det!

udtrykke hvorvidt denne konfrontation mellem egen og omverdenens tænkning, var skelsættende
for frembrud af sygdom. Om de i, så at sige, lykkelig uvidenhed om deres anderledes-hed, var bedre
i stand til at håndtere deres særlige oplevelser, fordi det affektive element, bekymringen for egen
tilstand, den eventuelle psykiske smerte i forbindelse med mødet med andre, mere homogene
forståelser, først manifesterede sig i forlængelse af den spirende indsigt i egen afvigelse.
FAMILIEN
En ung kvinde fortæller om sin frygt for at blive udstødt af familiens fællesskab hvis
hun fortalte om sine afvigende oplevelser, og i forlængelse heraf, de alvorlige konsekvenser det fik
for hendes psykiske sundhed, ikke at kunne delagtiggøre sine nærmeste i disse.
Familien har kolossal betydning for de unges oplevelse af normalitet. Den har potentiale for
udstødelse som i ovenstående eksempel. Den kan også være rummelig og tolerant og med vide
rammer for hvad der er normalt, et sted hvor man kan være sig selv uden hele tiden at være optaget
af hvilket indtryk man gør på andre, således som Goffman (1975) og Jenkins (2003) beskriver det i
teorierne om roller og social identitet.
Men, siger informanterne, først og fremmest er familien en gruppe med mønstre og adfærd, som de
har kendt over lang tid og som man er fælles om og derfor er begribelige for dem.
I andre sociale sammenhænge, blandt venner, på arbejde eller i forbindelse med uddannelse kan det
være en langt sværere interaktion. Her synes de unge kontinuerligt at befinde sig i situationer, hvor
de skal tage stilling til hvorvidt de vil bestræbe sig på at indgå i sociale situationer på lige fod og
samme vilkår som alle andre, hvilket er det forhold Goffman (1975) kalder `at passere´. Tit må de
erkende, at situationerne er for krævende eller at de må prioritere anderledes, for eksempel i en
uddannelsessammenhæng, end andre jævnaldrende. De oplever sig således ofte konfronteret med
egen afvigelse og risikerer, som Goffman (ibid.) udtrykker det, at blive miskrediterede, hvis de
offentligt tilskriver problemet skizofrenisygdommen.
De gør sig mange overvejelser om begreber som normalitet og afvigelse, at fungere ligesom andre
unge, om at være anderledes og undgå at være påfaldende. Hvordan de forstår deres sygdom,
tilskriver den mening og betydningen af den, vil jeg komme nærmere ind på senere i dette kapitel.
29