Sygdom er hvordan man har det- sundhed er hvordan man ta´r det!

Indeholdt i at opleve sammenhæng i tilværelsen eller have oplevelse af sammenhæng er altså 3
komponenter, som er i samspil med hinanden og i en eller anden udstrækning indbyrdes afhængige
af hinanden. De 3 komponenter opsummerer Antonovsky som 1) begribelighed, 2) håndterbarhed
og 3) meningsfuldhed.
Stress er ikke nødvendigvis dårlig, siger Antonovsky og således må vi også forstå, at
vi også i mestring af sygdom har mulighed for at fremme vores helbred. Visse stressende situationer
kan være decideret gavnlige, da de giver os erfaringer, som kan gøre os i stand til at håndtere
fremtidige belastninger bedre. Sygdom bliver, med det salutogenetiske blik, først usundt og truende
for vores helbred, når vi belastes i en sådan grad, at de modstandsressourcer vi har eller kan
mobilisere er utilstrækkelige for at bevare vores position på `dis-ease´ - `health-ease´
kontinuummet, i bedste fald bevæge os i retning af mere sundhed.
Angelo Alonzo, som er sociolog siger, at på trods af at sygdom er væsentlig mere
synlig end sundhed, forholder det sig sådan, at langt de fleste tegn på sygdom håndteres af
mennesker uden at de opsøger behandling.
Alonzo tager afsæt i hypotesen om at langt de fleste tegn på sygdom aldrig når så vidt som til
behandling og at man på denne baggrund må antage at gevinsterne ved at forblive aktiv og
involveret i sociale situationer langt overstiger de eventuelle fordele der måtte være ved at indtage
rollen som syg.
Begrebet `everyday illness behavior´ dækker over alle de små og store tegn på sygdom, som
mennesker håndterer uden at opsøge og få behandling, fordi de ønsker at fortsætte med at indgå i
sociale sammenhænge og opretholde funktioner i et hverdagsliv.
Begrebet omfatter også `bodily background experiences´, vores oplevede erfaringer
med at have og være en krop. Disse, som også indebærer erfaringer med sygdom, udgør et
gennemsnit, en personlig norm, som giver os mulighed for at foretage et skøn og således tilpasse os
mentalt og kropsligt i sociale sammenhænge. Principielt påskønner Alonzo med sin teori den
menneskelige bestræbelse på rummelighed overfor tegn på sygdom, altså vores evne til
`containment´.
Situationer kan vurderes både på evne til at producere tegn på sygdom og på evne til
at rumme disse og containment dækker over netop dette, at sygdomstegn kan optages eller rummes i
situationer, af individet og af andre, på linje med `side-involvement´ handlinger som resultat af
tilpasning og modifikation af den rolle, som individet almindeligvis indtager.
21