Sygdom er hvordan man har det- sundhed er hvordan man ta´r det!

kollektive forestillinger om ligheder og forskelle. Vi mennesker søger hele tiden, at afkode vores
omgivelser, for at finde ud af hvem de andre er og for at begribe hvordan vi skal forholde os til
dem. I denne proces præsenterer vi os selv for andre og igennem en iscenesættelse af os selv,
hjælper vi andre til at danne sig indtryk af hvem vi er.
Social identitet er altså en dynamisk størrelse, en proces under stadig forandring. Idet vi omgås
hinanden, er i social interaktion, skaber vi mening om os selv og andre.
Det er altså en forudsætning for at vi kan indgå i sociale relationer, at vi har en idé om
hvem vi selv er og hvem de andre er, ligesom det er afgørende for udvikling af social identitet, at vi
lærer, at se os selv som andre ser os. Det der sker når vi indgår i sociale relationer er, at vi
fortløbende bliver bekræftet eller afkræftet i vores identitet. Man kan sige, at cirklen sluttes når
vores identitet valideres, dog sådan at forstå at denne cirkulære proces er kontinuerlig og gentager
sig igennem livet.
Videre på baggrund af ovenstående diskuterer Jenkins perspektiver på klassificering
og kategorisering og betydningen af magt for klassificering. Klassificering er processen og
kategorisering er resultatet. Individer og grupper har magt, ved præcist at ramme noget empirisk
centralt, der vedrører individet/gruppen, til at placere disse i bestemte kategorier. Denne
identifikation og placering kalder Jenkins for `labelling´. Vi må forstå at skelne mellem gruppe
identifikation, hvor et antal individer identificerer sig med hinanden og ønsker at blive identificeret
som en gruppe og den ovenfor beskrevne sociale kategorisering, som er en identifikation ved den
eller dem, som betragter gruppen. Idet Jenkins fortsætter sin argumentation og henviser til Barth
(1959) siger han, at individet eller gruppen har såvel en nominal som en virtuel identitet. Den første
er navnet eller betegnelsen og den anden henviser til egentlig erfaring eller oplevelse hos
individ/gruppe. Individer kan således opleve sig kategoriseret og med samme identitet af navn, men
i den oplevede praksis kan den nominelle kategori have vidt forskellig betydning for dem.
Salutogenese, situationel sygdom og om at begribe
I det følgende afsnit vil jeg benytte antropologisk, sociologisk samt i mindre omfang
psykologisk teori, til at forstå den del af min empiri, som beskæftiger sig med de unge informanters
oplevelse af sundhed og sygdom. Det vil blive belyst hvordan sygdom manifesterer sig forskelligt
afhængigt af den situationelle kontekst og i forlængelse heraf, hvordan relationer og situationer har
forskellig betydning for de unge. Varierende forståelser af sygdommen skizofreni vil blive fremvist,
19